Mist Werts Crass.
II zerf. tit »Mit-s Tooseys Mis
sion«, «Bor lille Anna« etc.
(Oversat fka Engelst.)
· Gottsa t.)
Kapitel Il.
»Hu dette vil jeg give
Dig.«
Mangt et fandt Ord er bleven
Hist i Stemt, og for John Leite
-Qt8 hvilelose Tante syntes det,
Tom om Will Hasels Spøg paa den
Inst forunderlige Maade var gaaet
Z Opfyldelse. Thi blot en Uge eftet
This trifte Novembetaften lyttedc
Ists til noget, der indtil de mindste
Meltheder lød sont en Beretning
Im Joseph Wards sidste Dage. Jeg
lcnley at om Konen, som fortalte.
Mode set op fra sit StrittetøL okt
te hun have set sin Tilhører blive
ngte for hvert Minut, set hootlc
des de strenge Linier mildnedes,
det betnmrede Udtryt døds bott og
Ofnenes og Mundens nedtrytte og
irrtte Udseende ændredes. Det var
Inspt not, at han fenere havde tæntt
pag sin Vens Ord. Men da der
Mr var ret meget Sognearbsjde i
III-want og han itte havde megen
Syst til at ftudere, git han lange
Spodsereture i Nabolaget og des-g
Q mange Tssides Landsbytirter, og
M Gang undevføgte han Kitte
ssxetne Det var mere as en Vis
III-staut Nysgereighed, end fordi
W ncerede noget Haab eller Fox
Pest-Zug om at finde, hvad han In
Iedr.
J Dag, da han traadte ind i en
Fälle Kro for at sporge om Vej til
Isage til Romank — han var neme
lig kommen langt bott, —- fyntes
Inn at have fnublet over selve det
M. han spgte sfter.
Det var en lille tarveliq Lands
Wpe med Strssand vaa Gul
seh on en Atmossære, gennem
beugt as qummel Tobasslugt o-;
Month bang over det bele.
En Kone sad ved Jlden. Hun
Mtede og bevcegede med Foden en
Itgge. hvis Trcegængers regelnms
Itzt Lyd paa Stengulvst siog taki
III hendes Ord. l
JHUn taldte ad sin Mund i Ha
vem for at ban stulde komme vgl
wiss den fremmede Heere Vej, ozs
Idens Leicester ventede, var dets
Is, at bang Øje blev tiltkuktet af en
« Zog i et gammelt Bind appe vcn
Wleen som han bad om Lov til
It se i Det var et Bind as Jerse
sit-Z Tqylor og paa Titelblade var
Indet ,,J Ward«.
Der tom en Taage mellem John
Nester-S Øfs og Navnet, og tun
III-ed Møje formuaede han at be
setste sin Stemme, Tau han med al
Mindelig Rsft kunde syst-ge hvem
W END-IN og da Konen ek
kaede at den havde tilhstt en
-W!ne«l Herre, som døde her sor
Heim-nd fern Aar siden, gjorde han
set faa lrastig Bevægelfe frern efter,
Tat Lan asbrsd sin Beretning og til
bd at hente noget til ham, sor »det
ksst strætkeligt som han saa ud«.
Gan forsiktede hende tmidlertid om,
f han var r bedsie Belgaaende og
Fitt- sig san ned Paa Egebænken
Ied saft Selvbeherstelse tvang han
sfg til itte at asbkyde —- selv naar
W vandrede langt bort sta Emnet,
"hsa«d der hyppigt var Tilfældet.
» Hast- ftillede blot as og til et eng
U Spsrgztnagh for at bringe heu
Q Etwas til det foreliggende Tema.
.Det var en temmelig gammel
Land- celdre end min Fader, pg-«
M var 81, set han dtdr. Han kokn
set ellet andet Sted sra oppe i Lan
H; wen vi hat aldrig tunnet nd
Its Sporer det var. Han var me
st isteslutteh og inden han hav
h sit-et her en Ugs, sit han et
IÆQ san hast blev uklar og dsde
Lege essen Penge hat-de han
, es Ist-s sig, sag hcm kunde be
str ich spat den tnsteds, den
te W Wen Melet sit han
,. vere, sites det stste Anfald.
im eskett at has blev godt be
gg yi sit hanc Begravslse
1
Ifaa qustiaet anders-gener sm, hvem
han var, og det get saamcend ogsaa
lige Ineget, for han hat jo alligevtl
ingen Formejelfe af det, det gamie
Strogt Og jeg og min Mand tan
fortælle, hvor pcent han blev be
gravet, og hvot godt der blev spr
get for dam. Hvor lange det er
)siden? Ja, det var i Foraaret, i
Maus euer April, saa vidt jeg hu
"flek. Jeg tænkek det er om ved fein
Aar siden, for min Bill var Spced
barn og sit sin forste Tand den Dag·
den gamle Mand blev begtavet.
Men det tan De nu se altsammen
nede i Kisten, hvis De hat Lyft
tat se i Bogetne. Og, om De hat
tendt den gamle Herre, tan De so
spørge vore Naboet, om det itte er
sandt, om jeg itte hat plejet hom,
som om det tunde vatet min egen
Fader og siddet oppe Nat eftet Nat,
til jeg næsten itte tunde mete. Stønt
ksan ikte tunde tale, saa han fang
mænd ogsaa mange Gange op paa
mig, som orn han vilde sige —«
Men mete og mere fnatfom ble-:
Konem thi hun fslte sig ftadig mere
sitker paa, at John Leicestet var
en af den afdødes paar-tende. Dct
tunde jo verte, at han kunde blsoc
stemt til at give dem en god Du
føt for dekes Hjælpfomhed mod den
gamle Man-d. Men det tnnde paa
den anden Side ogsaa tankes, at
than kunde komme til at lntte til
titdesiudede Nahm-, som virde for
Itælle at de itte havde vceret faa
;me«aet ivkiae endda for at sinIe
Slceatninae, sont rettelisa tunde go
re Krav paa de faa Ejendele, dzst
aamle Mand havde efterladt.
Jotm afbrsd efter noaen Tids
Forlølx oa fande, at han vilde gaa
ned og fe i Kirlebøraetne Hun full
te ham Ud og et Stylte paa ch,
for at vife dam, bvor Kisten laa,
oa hun vilde have folgt darn. helt
derhen, om ilte et traftigt Steig
fta Vuggen, hun havde ladet fta.1,
havde kaldt hende tilbaae. Da hun
omsider var forsvunden tog Jobn
Leicefter det med Ro og ait med
lanafomtne Stridt ad den lille Alles
Ja han stod endoa stille af oa ti!
og saa beundrende paa Brombceri
busienes tarmosinrsde oa aule va
i Hatten ellet paa Himlens løliae
blaa over hom. Hat man først ven
tet i fem Aar paa en Tina, got fern
Minutter itke ftort fra eller til.
Kitten laa for sia selv et Stys
le Vej fra Landsbyen, og man matte
te over to Enge, for man naaede ben,
hvor den ftod Den var halvt be
gtavet i Undersiov, hvtg tsdbrune
Eaeløv trods Frosten endnu hana
net. Der var tntet af attitettontsl
Interesse ved den, og den bat-de
sjensynltg lidt under mange Aars
Forspmmelse. Wardg Cross’ var
daarlia nol. men denne var dog
lanat eingere. Han saa paa Tuerne
paa Kitteaaatdem der var ovaan
et med Gtces og Utrudt, og han4
grundede paa, under hvtlten den
Jamle Mand vel tunde hvfle. Kro
tonen havde forsnnet ham med en
gammel rasten Nøgle ttl at aabne
Kirkedsten med; men han fandt,·
at det var overflsdigt, tht Laafen
par i Uotden, og entwer, fom lot
tede det svære Dsrgrelx kunde abkn
dret ttæde ind. Jndvendtg var Rum
net fyldt med helfe ormsiulne Kir
Peftole oa store Vaabenstjolde, der
battede den fugttae plettede Hviti
Eetalk paa Vengene Binduerne var
Turm-riet af Spindelvæv, og sam
Iem entelte af dem havde Efeuen
idefta banet sia Vef. Dkapperferne
Iaa Alter og Pteedskesiol var mol
kdte og falmede og vaa den lasede
Bibel vaa Læsevulten stod en Rod
lælk, fom med Nysaerrtahed oa
stensynligt Mtsbaa vogtede paa alle
John Letceltees Beet-gelten
J det ltlle Pecesteværelfe laa man
overalt de samme Speck as Eige
ayldtghed og Fortsmmelfr. Der
bana her en hat-let latet Messe
siforte, og den loltde Kasse, t bril
tsen Plan-ne ovbevaredez, var aasem
oa en Mut ltb nd, da Iohn Lei
cetket bnllede sig for at udtage Mr
Des-gerne
Der var tun faa Ttna tndfsri
te, blvt en 18—-20 t de sidfte fern
Aar, oa nogle at Jndfstelsetne vae
t den Grad overklattede oa saa jam
Mgt W. at de nssten ttte
mis- sen-. Inei- dei, m We,
ist-d der Dis-Mast not da fansede
W Sie Inm· da ban vesdte
saht Ver Kob: »Es-Ihn Wort-,
Mit 21» JMÄ MW dar kle
M W as W on M
Psa- W spi- tot esse
.-·
l.
imel Mands Haand Men den stod
jalligeoel klar og tydelig for John
Leicestets Øje og formaaede i et
Nu at ftemmane al Wards Cross’
Stonhed og al den Lytte og al den
lKomsforh som var tnyttet til det.
s J godt og vel ti Minutter sad
shan i det Solslin, som denne Tan
lte spredte» saa stille sad han, at
kdetcelten loni og tittede ind ad
sDeren til ham, og Musen dristede
Essig ftem as sit Hul. Saa stksg han
’sig med Haanden over Øjnene, for
det var bleven taaget for dem ved
at han pludselig var kommen til
at tcente paa Jacl. Han saa paany
paa Bladet i Bogen. Men da nd
stsdte han med eet et Baale som
lbragte baade dekcelt og Mus til
sinndsornt at for-spinde, og en kold
Sved brpd frern over hele hans
Legeme. Hans Hjette synteg at
bolde op med at staa.
»1881!« —- Det var et Aar for
tidliat Datoen var fefL —- «
Joseph Ward haode levet og flere
Gange sirevet Breve i 1831, og Da
toen paa hans sidste Breo var sra
Februar 1832. Det maa være en
Fejl, ja, der lan ingen Tvivl vcere
ctn den Ting: det er en Fejl ved
Angivelsen as Aaret.
Men forgceves bragte han Bo
gen ncermere .til Binduet i den
Taute, at det soigtende Dergle
havde skusset ham eller hans Øjne
narret hom. Blcellet var ganste oist
kleat og falmet og Siristen en gam
mel Monds, men Tallene var inde
lige nol. Var det alligevel muligt.
at der forelaa en FejL Der var jo
tun san san Ting indfsrte. thi det
var et lille, tnndt befoltet Sogn,
og oste var der i et Aar tun to—t:e
Naone indier Eiter Johns Wards
Naon var der saaledes itte noget
andet sør det nieste Aar, da der i
Mai Mauned var indtrusfet nogle
Dødssald tcrt efter hoerandrr. Oni
Datoen havde vceret »32« i Siedet
sor ,,81«, vilde den dog ille have
oæret ude as Plads i Bogen. J.1,
det var llart, det maatte slyldes, It
en Fejl var lebet i Pennen.
Krotonen sad paa Udtig i en he!
Time for at se den Heere komme tit
bage, som vidste Bested om Or»
Ward. Hun vilde endnu sorelænqe
bam nogle entelte Tilscelde til Be
lysning as. hviske Ktav hun havde
vaa Slægtningernes Tatnemmelia
ded og Anerlendelse· Men, da Mor
tet saldt paa, sluttede hun, at han;
maatte væte undsluppet hendes Op-i
mcertsombed eller han maatte vere(
qaaet bott en anden Vef. Hun tralä
Jderfor Gardinet for Vinduet og
Islog sig til Taals med at repetere
hele Samtalen for alle. som i AL
tenens Lob lom indensor Husets
Dire, idet hun dog gjorde adstillige
baade Tilfsjelser og Ændrinqer.
Det lan nu gerne viere, at hun.
selv om hun havde set dam, itte hav
de tunnet genkende den nedslaaede
Skittelse, som med betet Hoved og
sterbende SYridt gik forbi i Tus
knsrlet, og set, at det var den keus
tige Mand, som dun for en Time si
den havde oist Vej til Kisten i Es
keraatssolstinnei.
He. Hasels Hnsholderste —- Fu
Jones — blev helt for-streitet da
han som ind i Hafer Hirn stirtede
paa hom, som om han havde vie
ret et Spsgelse, og kenn havde end
da itke som Verrtinden i »den mun
tre Plovdreng«, set dani, da han var
under Jndslydelsse as Hand og leven
de Fokventning.
»Han hat altid owret en stattels
slso og trcet Herre,' sag-de hun se
nkte-. »Don var stille og taalmodiq,
som en, der hat kendt megen Mod
gang. Dei var rigtignok ifke som
Ok. Hasel der, der synes ille at
vide hoad Modgang ee, Gud velsixk
ne haml Men da han Dom tnd den
Aftem stelvende over det hele og
neesten san hvid i Ansigtet som mit
Forkleede, blev jeg sandelig bange,
stsnt hatt smilte og vsorsitredh han
var i bedste Belgaaendr.
Wen-tue en Bid spkste han den
veliignede Mien. Og feg satte da
saa nydelig en hsnfefteg for dem
til Aften, som terms kan.
Og hele Ratten sit han tlle lut
vket et Die, nej han gjoede laufend
Me! th sit da sor den Sage
M heller tngen No for hatt
travede dann-! stem og ttsbage paa
Salt-et bete Ratten, som det kunde
betet en as Leser-ne t et Mena
geri. saee gis hast nieset tangere!
Illng M sustt var han W- set
den W«ud, Mt det» M—
kei- M sc m tm me sie-.
set det var Instit. Jeg tkor hock
ten, han spiste eller dtak ellek sov,
men han blev blegere sor hvex Dag,
der git og sit et helt vildt Udtryt
i Ojnene, som om han besandt fig
i Kamp med en eller anden.«
Og det var han virtelig ogssaa.
min Lesen
(Fottsættes.)
Den haatde Ves.
! »Frant, jeg hat endnu et Wem
sde for dig. Naat du hat udeettet
det, tan du gaa ud og lege hele Ef
JtermiddagenX
’ »Ja, Far, hvnd er det?«
J Franks Fa’r, trat en Stusse
Ifstem, tog en Splvdalet ud og sag
ide: »Du san bringe den til Mes.
»Boakdman. Ver nu sokscgtig, sa:
Hdu itte taber den.«
s ·,,Ja, jeg stal,« sagde Frant og
Igih Han stlte sig saa lyttelig, som
Jhasn spadserede seemad Besen. Sto
jlefekien havde netop begyndt, og
than tæntte paa den hetlige Tib,
Yban havde soran sig — to Ugek Jg
lingen Stole!
! Kan hænde den dejlige Dag, den
;sriste Lust og Solstinnet gjorde sit
’ti1, at han fette sig saa kasekin
sSolstin hat almsindelig en mere be
Ihagetig Virtning paa os end Styer.
sMen der var ogsaa noget andet,
jsom gforde, at Frant splte sig glad,
sselv om han itte tcentte paa det.
JHan havde været en god Dren1,
thavde akiid gjokt, hvad Ret vak.
»og gjokde det nu. Dei got stor For
!s!el sor en Drenqs Folel«ser, om
;han ded, at han got Ret, eller han
dar en urolig Fornemmelse as Synd
i sit Hjette. Han tan itte være
flyttelig med en soadan Forneni
;melse.
Mes. Boardman boede et Stytte
Joppse i Daten. Frant havde allere
;de passeret Stolehuset og den lille
Dam og git netop sorbi nogle Pfle
trwek, da det med et saldt ham ind
at lave sig en Pilefløjte Han put
tede Daleren i Lommen, tlatredi
ever Gardet og stae ned nogle sine
Ptletviste
Han lavede itte Flojten der, nien
tog Kvisten med sig, til han naaede
en Stab paa en Gtæsviet ved
Besen. Paa den satte han siq og
lavede to Flsjten De lsd udmekr
tet.
Saa begav han sig paa Bejen
igen til Mes. Beatdman og var
snaet der. Da han tom til Lungen,
stat han Haanden i Lommen for
at tage Daleeen og have den fase
dig, naar han gis ind.
Men Daleeen var itte der. Franc
tkoede, ban havde taget sefl og stak
Haanden i den anden Lamme, suldt
sorvisset om at sinde den der. Men
nei, innen Daler sandtes. Frant
blev forskreettet Hat-de han mistet
den? Han nndetssgte igen hver ene
sie Lonnne, men til tngen Nytte.
Date-ten vnt og blev bot-te.
Frant git da tilbage den samme
Ves, han var kommen, for at lede
ester Daleken. han gik sagte og san
nsje ester langs Besen, ved Stub
l-en og ved Piletmerne. Men sof
gæves. Endnn en Gang gil« han
den sank-ne Vej tikbage, nie-n uden
Resultat. Tilstdst satte dan sig mod
scekden paa Strebt-en og tæntte over,
hvsad han stuide g-ke.
Daleeen var tabt; der nat tagen
Tnfvl om det. Hans Fader bad
bcem om atveere sorsigtig, og det
hcvde han ikte viere-t. Hvad stulde
bcm nu SM? Hans ssrsie Tante
var at gaa hjem og sige alt til sm
Faden Han sslte, det vilde veete
det rette; neen han led itte at gsee
det; sot hnn vtdste, at Faderen vit
de dadle, maaste stkqsse hanc soe»
det. Drenge lider ille at bktve streut-T
set. Sandt at sige tempede han
med den almändetige Fristelse at
treette sig ttkbage fta en ndehagelig
Pkigi.
Bat der insen anden Bess Frant
betcnkte IS. Ah, det var hanc store
kritisch Han vidste, at hin havde
sundet den rette Bes. Men i Ste
den sor straft at sslge den, begyndte
han at spetuleee stetn og " tät-age,
one han itke kunde sinde en letteee
Bei nd Es Vansteligheden. En set
teee Les —- hvtllen Feiltagetset
Der var tngen Des lettere end den
rette, og aldtig bitt-et det.
Fee-at tenttet »Im vtl tkke gaa
til Za-: jsest nu. Des M gaa og
lege need de andre Mc- Must
sc’: ctdrts vll sen rede paa det
alligeoel. J ethvert Fald vil jeg
itte sige noget nu.«
Med denne Beslutning rejste
han sig og git sagte hen tll Lege
pladsen ved Stolehuset. .
Hvor langt anderledes alting syn
tes ham nu! Den varme Sommer
dag, den blaa Himmel, Gtæsset,
Blonistekne —- alt var sotandrct.
For nogle Minuter siden var alt
saa stsnt og behageligst; nu var det
itte langere saaledes.
Forandringen var soregaaet i
tsain selv, itte i Naturen omtrina
dani. Den urolige Fslelse as Snnd,
: Hiertet ajorde ham ulyttelig. Han
var itte siittet til at nyde den def
liae Sommerdag.
Oni en Stund tom han skem til
Stolehuset, Hvor han tog Del i Le
gen med de andre Drenge. Men han
motede sta itle. Jmellem tunke
han not alemme sin Synd og le
saa høft som nogen. Men ret som
det var tom Urer over ham igen.
Han havde ingen Fred Om Af
tenen git han hjem og satte sig til
Aiftensbotdet med de andre. Da
Bordbønnen var læst, og medens de
andre Born talte med hinanden am
Daaens Beaivenbeder, spurgte Fa
deren Frantt
»Du bragte Vel Daleren frem,
Frant?«
»Ja«, svarede han strats.
Spørgsmaalet tom saa pludselia,
at han sit itte Tid til at tænte over.
bvad Svar han stulde give. Da nul
folte dan endda mindre lyst til at.
siae Sandbeden end fra fstst af.j
Dei snntes for tungt. Han vilde ta-«
ae den lettere Vef, og staa ved sit
»Ja«.
Den leitete Vef! Stattels Drenq.
lsan havde itte leert endnu, at detj
var den haatde Vef. Han havde alle
tede in lidt mere, end om han
strats havde aaaet til sin Fader oad
sortalt alt. Osg nn havde han ajart
Tingen oærre ved at siae en Mand
bed.
Liae efter Vlftensmaden git hin
til Jenas. Men da han bad ftn
Aftonbpn tunde han itte andet end
fiele, at Gud itte horte hamz han
bavde itte Ret til at bede, saalcen:
ae han fortsatie paa den urette
Vef. Han havde en urolig Nat, loo
lidei, Da naar han sov, plagedes
tian ais onde Dtsmme.
Om Mokaenen, da han vaaanede,
straalede Solen saa dejligt ind i
bang Værelse, og han sprang ud af
Sengen i stsrste Fakt, begyndte at
tlæde paa sig, idet han samiidia
icentte paa sotstellige Planet for
Dagen Men snart saldt Tanten
vaa den tabte Daler, og sitats var
det forbi med hans Planet og hans
Lvtte.
Dagen ait lanafotnt oa tedelint.
Frant var hele Tiden plaaet as
Frvat sor, ai bang Fader vilde
finde nd om Daleten, og end mere
Plaaedes bckn af Bevidsiheden oni sin
eaen Stnld Alligevel sandt han det
haatdere at sortalle hele Sandbes
den oa dare, hvad Straf bang Fa
der mctatte lægae Paa ham.
Da Aftenen tom, tunde han itte
langer holde det ud. Den leite Bei
rat i Sandhed bleven den haatde
Ves. Som ban sad ved Stuevin
duet, bestuttede han sia til at be
tende det bele. Han git stratö den
imod sin Faders Kontor. Pan
Besen derben tadte lian næsten Mo
det iaen, men git dog ret frem.
IVed dvert Stridt sit han ny Stin
zte, oa snart var han liae ved DI
ten. Han aabnede den og git hen
til Bot-dest, hvor Faderen sad og
streb.
,,Vel, Frant,« saade han venti.:,
»in-ad er det?«
»O Fader.« sagde Frant, knen
tnnde itte fortsettte. Han seentede
hovedet, brast i Gtaad oa dultede,
sont om hieriei vilde bristr.
Hans Faden sotn selv sit TM
»rer i Øsnene, prsvede at betoliae
darn. Om en Stund havede Frant
lhovedet oa degyndie igem «
»Im vilde sortælle dia, Fa’r,«
—- nien det var for wegen Ei unt
Anfald af Graad attdrsd bang Tale
iidet ban tæntte paa sin Faders
Dmbed oa sin eaen Ulvdiahed
»Da-it lidt, Mant. Lad mig for
teelle din fstit,' saade Faderen
»Du vil siae mig, at da itte beugte
Daleeen til Mes. spat-dumm men
mistede den paa Beten, at du saade
en Usandded i Akte-, at du hat
veret nieset nltsttelin hele Tiber-, at
du Instede at stae det til mig. men
tut-de itte. Es det site sauf«
»Im Wh« Wbdt Cis-It
»ng nu, min stakkels Dreng, ha
du gaet og havt det ondt hele Ti
den, og jeg hat gaaet og længedeå
efter, at du vilde fortaslle mig der
om og blive tilgivet —- alt dette,
fordi du vilde gaa en leitete Vej
end den rette. At det dog var en
haardere Vej, hat du nu erfaret.«
Franl indsaa del-te Han faa nu,
at han kunde have sparet sig selo
en hel Del Uro og Samvittighedss
tval, og sin Fa’r megen Ængstelfe
og Srnerte, om han bavde valgt den
rette Vej sprit. Han lovede baade
sig ser og sin Fader ilke at vaelge
saa daarlig en Fremgangstnaade
igen. Hans Fader tilgav ham me)
Gliede Til Slut knælede begge og
bad -ogsaa Gud om Tilgtvelse.
Franks Straf var, at han stulde
felv fortfene en Baker« saa fnart
ban tsunde, og bringe den til Mrs.
Baardnian i Sieben for den tabte
Daler. Juden Fekien var vmme,
havde han ogsaa vfortsjent den« sog
han bar den med let Vierte til Mes.
Boardman. ,
Men det befynderligste var, at da
Frank kom tilbage fra Mks. Brutd
man, stødte han Skoen mod noget
haardt, og se — der laa den feh
samme Daler, som han havde tath
Franks Fader havde fundet nd
angaaende Tabet paa folgende Maa
de: Straks efter, han havde sendt
Franl affted med Daleren, drog
ban felv i Fortetninger til et Sted
lænaere oppe end Mrs. Beardmanä,
men han tog en anden Vei. Paa Til
lsageturen faa .han Frank gaa sagte
og se ned, soin om han ssgie eftrr
noget. Han tænkte, at det muligvis
var Daleren og aik derfor ind til
Mrs. Boardman for at spørge, om
Frank havde verei der. Men det
havde han ja ikkr.
Hele Eftermiddagen ventede ban
xaa, at Franl vilde komme og for
tarlle bam oni det. Okn Aftenen
spurgte han ham i det Haab. at
ban vilde tilstaa alt. Svaret og
Fslaerne har vi fet.
Strassen, som Frank sit, var ilke
for Tabet, men for Usandheden.
Dei staat kun tilbaae at fortælle,
at Franl valate ille oftere den
haarde Vef.
(»Barneis Ven.«)
Do delig
La Gkippc forantedigede Vierte
ilmdom,
Nernösitet sg dunklig Fotdsielfe.
Mino Vetmer ves. at Heut Cuke
ceddede mig.
Urs. T c. durs. IN U II st-, III-IMM, III-·
kk et osnesm Masern CI M. E. Mete- I den Oel II
Stam- xkusi Ihm-: »So Osmoe aus miq ekelt-mit
BUT-» :- «xk-vsmkt os vaotth Find-Mie, dIMet
wuin um«-se siq m ist«-einzigen Im les sI
Forum l» s- Hohe-Wink oq Immo- I Mttlllunr. Ve
mmdm viev Mile w san-me sonnen-U Ftlem II
Lamon- og XII-rasende Saume-same Im ou sich
hsad iiu stedss hoc sagt »Im Lea-m — It DI. Ruck
Omn Tun njaw ang, las alle disk usedcseliae sum
komer form-um« Nod III-te Samm- dsr Its sichs
Ist-des noqet tia dr. Mit-I’IntI-PCII III-, ones
not, at Him- ms Zwei Ists n en Ihm-tm sue
stehst-m
.!tm Zsa Im kamt as dienen-Ideal l si- Ide In.
J t» Max-sem- sik Imn net-sen Inqeu Swa, II si b
sonvte at gw dem Dr. Miit-' Dem Ente Its Hero
sns nvek Willk, og un e( san Ins-I es ME. ds- hu
knksog Lamon en cheaadmsgufe os er med dann
wu«1i11tt.pm:se1-ke. Des oil list-te, at Dr« MIlek
Inst-Bein VIII unvoltmat bot sakct et Oove Ist aug
Jeq dar Inn-page sein«-is s· net-s- Ossedpme og her
sldng tin-II Insel, du las Ida-us hmtp es gis sts
Mut-nag·.« III-C Alles Most-, Busch-, Is.
Ih- Olpomcknse Iczqet og sammt-r den Ism- FI
sse as T-. ins Lager-»Me- Skriv Me· In Oog o
ften-Inst og ds« rtkivqoamatr.
Instit- vt. Mit-' Mem-l Is- III-m, su
VII IsILL PIAUIISUCI
OWIIM LWE
KUIIIJ kASSAGIsJ
? lich tuZI IIISIIs U IIIIIIIIL
Il slasdiaems s Mo, s Timcr.
Mit-ist« ais VIII-Ists
GAKMAII A W ««"1«.!; W
IM Its-its IMM- Issaiilh,scm allons-.
oAao—.Ås mowmtwhow e os
Iss Ists III- Is,O0.000«I«-II III .000I.I Its-.
ts- w sfcis Itökstkru I Vol-Cos
LUcHNIAhc cAMPANIA
c- via-is m Eis-insti- I MMYMVZIMIJFL
W Its-ou Ins-im
UM SM HPURIAJ
es.
sum soc Ist-so. Ic. tot-k
Whn Wust-m passiqu
IVSRNIF sAXONIA
III-. 14 I sc fou
kukci Mist-HI. MIWUOMIM
Islo fort o Balsam-o ucs Hasan
UschPiIYWEEIÆO u-- ist-F suchs
Gode Renten
De, fqm miser at laqne Peuqe us
til 5 ellek 6 Procent, bei-es bindende
fis M Paul Petekiesh Mai-, Nein-.
Kapital on Reuter gut-unteren Futt
stcudik Sitten-ed gis-kö. Nennen
Oplvsniugek pag Fortuna-un