Este-— T
»Yanskeren«.
It Wongentlig Nyhedss oq Oplys
« magst-lud for get dankt- Fett
i A m e r i ka,
ulkqtuet a
DAXLSU Ll·«k Il- E’I·"L. 1101 DER
Blatt. Heim
,l’.«:.-"leren« udqmn bvel The-bog og sent- sp
Brig pr. Vorgang
c de Formel-e States 81.50, Uolondet 82 00
Bladet betoles i Forskild.
seftilllng, Betuling, Adresieforandtmg og
endet angaaende »Bl.1drtati1e—.sker:
DAZIOH LlTTlL PUBL. ll()l’dl·’«.
Blei-, Nebr.
Behalt-n A. M. Any-nen
Illle Bidmg til «Tansteken«s Jndholhc
Ifhandlntget, Korresponbmtcek og Altklu
ci mhoer Akt, bedes adresleket «
A M Andersen, Blatt Jlebk
Daten-d at tlse Post Osiice It Alt-in set-»
It Iectscnl dila- marter
Advektisins Rates mode know-« usw«
Apollen-ton
,,Dan i keren«
slivet sendt tll Subfiribenlm indtil udtryl
selig Lpsigelse moving-s al Udgioerne, og at
chb er veralt, i Evekettsftemmelie med v
Formel-We Staters Bomon
Nuat Lesen-e dem-endet sig til Falk der
content i Blut-et, enten lot- at lobe hos dem
ellet for at lau Oplysning om vet wetten-oh
bedei de altid owtale, at de lau somit-fe
mentet i dette Mad. Det vil væke ttl gen:
Idig Nym.
Rye Teologierz tun Buhlen
To Foredrag af
Prof. L· T. Townsend
D. D» S. T. D.
(Oversat fra Engelsl af Mrs.
J. P. Nielsen.)
Den foknylig afdode Prof. Vir
chov af Berlin, en as Tystlands
hpjeite Autorititer i Fysiologi Jg
trernhævet som Verdeng sprfte Ke
:niker, omtaler Dis-se Evolutiongs
selslaber som »Bobleselskaber«.
Denne Virchovs Kritik af »musi
riel Evolution« giver Slutningso:
det : vott Emne, ,,Bobler«, det ek:
noget uden sætlig Verdi, noget for
bigaaende af fotsiellig Varighed, no
get der Vil dutke op i Strømmen
nu og da for atter at fotfvinde som
spr.
Det andet Udtryk ,,Nye Teolo
gier« bruges for at betezane Afvigels
set fra den oprindelige Ortodotsi.
indesluttende derfor enhvek Form iii
Nationalisme, nedbrydende Kriti!
og derfor Dgsaa meget, der nu om
Dage kaldes moderne, videnfkabelii
Bibelkkitit, literær Kritik, hpjere
Teologi osv. sipnt der i det hele
er uhyre lidt, som itte hat været
freuten-e og forsvundet lgen fide-i
Kriftendommens Begyndelfe.
For at vor Stilling overfor de
nye Teologiet itke sial misforftaas
heb-Des endnu et Par indledende
Beinen-hingen Den førfte et, It
hverken almindelig Mennestefotnufx
ellet selve Bibelen fotbyder det mei!
indgaaende -Bibelstudiukn; tværts
imodt Biblen butde være Genftand
for grundig Underspgelse, baadsz
historisi, videnstabelig og sptoglig.
Bibelen selv taler klatt om den
Ting: »Kom, lad os ovevveje til
sammen«, ivrede Profeten Essaias
Appftelen Peter optnuntkede dem, til
hvem han strev, at tcenke over Sa
sgen og fauledes altid »Um-e fcerdig
til at gsre Rede for det Haakx som
var i dem«.
Paulus taler om Gudödyrkelfen
sont »fornuftig« og afgav i sit Lin
mange Stadfckftelser paa den Leere,
han ttoede og forsvarede. Og Jo
hannes formaner de Kristne, til hvein
han stren, »at prsve Aandetne, om
de ete af Gud Kristus felv appel
lerede igen og igen ikke til en blind
Tro, men« til sine Tilhsterers for
nuftige -Omd-mme; selv var han
Tom tolvaats Dreng i Templet som
Spitgee Og Mirakletne blev ilte
gsjort for at vække Beundring, men
for as bete Bidnessbytd om de
vbetnatuklige Fing, og for at vile,
at Gud krævet ille en blind Antw
gelfq meet vil gerne ved virkelige
seviset vptnuntre stne Ostn og be
stsie detei Tillid og Tro.
Den crlige Tvivler bit man det
fpt Me find-innig mwste itte en
M W M Albas-« Jkke helles
Mc Mk Undekfsqeksey
Ists de et sandige og Ade-Mase
I— J
af de lanonifte og de apolryfifte:
Boger og for Rxettecfer i den engel-.
sie Oversætielse, hvad der hat von-i
staffet mange Vansteligbedek, som
beiværede Lceseun, og det sinldes
Enoale if de tidlige Steptitere at vi
Hinar Kundskab orn, at Epistlerne al
Lerede paa Apostlernes Tid betragtes
des som en Del af de kanonisle Bo
gen Liaeledes omtales Grupperimi
gen af der nn Testamenies Bogen
ogsaa forst af Eteptitere, og de
søtste fleeone er fka famme Finde
Og endeligJ Granslninger i den tid
ligite Kirlebistorie, jødifl oq lriiteM
llnderiøgelier as orientalfte Sprox
Reiser og Udgravningek i ?lftils.i,;
Llsien og Svd Europa, foretagtq
faavel af Rationalifter som af trJ-j
cnde Kristne, hat Været as uflatteZ
lig Vætdi for Bibelfiudiuni.
Men blev intet mere sagt om den-—
ne Saa, oilde Jndtrnltet blive ren!
fortert. Thi selv om den højere Kri
tik nu og da fortjener Ros, faa
fortjener den i andre Tilfælde tun
Daddel. Med andre Ord: Underiøs
get den for Sandhedens Elyld, ftsr
at sinde Kendsgerninger fotn
Grundlag for deres Zlutn«inaer, sog
er dens Henfigt at gavne Verden,
faa er den bøjete Kritik itte alene
paa sin Plads mellem Kriitne hi
vel soin mellem udenforftaaende;
men den fortjener endog Tal for
udvift Tjeneste.
Men naar den stater paa at
pdelcenae naar den lcegger Vind
vaa at finde alt, hvad der tan ijene
til at modatbejde Troen paa Bi
belens Troværdighed og Paalide
lighed, fremfor Bevifer for dens
Sandhed, naar dens Beweggrund er
i Lighed med Joatims, der sonder
ftar og brændte den hellige Nulle,
fokdi han itte fynteg om dens Jnds
hold, saa ilal man, for man antri
get de hojere Krititeres Sluining::,
fsotlange Kreditivet. Og man itulde
gpre dem det Svstgsmaal oa med
tigeligt Eftertrnt: »Hvad tendet J
Rkiiitere til Sagen mere end all
andre?« Eller naar hejete Kriti
tere foretager dekes Underloqelier
med en Beweggrund udtalt as en
asf dem, iaa lan man med add
Samviitighed give deres Eyn og
deres Slutningek en god Dag. Den
ne Krititer udtrytler sig saalede65:
»Bo: Henflat er at omarbejde
Bibelen og bringe den i Harmon
med Eoolutionsteorien ved at ade
lutte alt overnatukligt fra BibelbI
teiningen og at formaa de Leid-:
til i Forening at tilvejebringe en
nennemaaaende Fokandting i de:
srtodotse Syn paa den helliqe
Strift.«
En saadan Kritiker ftulde mode
en saa afgjott ossentlig Misbillii
gelie, at han uniulig tunde missen
staa den; man stulde itle have i
Beicentning at stemple hans Be—
væggrund fom ond og hans Frem
gangsrnaade soin uvidenstabelig.
Eller naar Krititeren tommet til
den isvrigt logisie Slutning as n
tionalistist Kritik, udirytt i folgende
aabenhjertige Bemcerining as Prof.
Kragen hat man næften Ret til
at tabe Selvbehersielsen. ».Det ek,«
siger han, ,,de teologsiste Professo
ters Pligt itte alene med fuldt
sOverlaeg at tolle ved Tilhsteknes
naive Tro, men at fsre dem i
Tvivl, selv om der er dem, der gaar
tabt paa denne fatefulde Vef; vort
Kald et der-for at satte Sjælene i
Fare.«
En levende flammende Jndigna
tion et den enefte Jrettescetielse fo:
den Slagi Dogmatismer og siig
ktsindig Fotagt for Mennesiesjckles
Vekfætd
Man maa da lcegge Mrekte til i
denne Diskussion at der protesteteö
itte nwd Kritik, men mpd falst
Kritik og daatlige Krititetr.
Endnu et Otd om For-stellen
mellem nedbrydende og vpbyggende
We Krititete. Den nedbrydende
Krititet —- og Wen alle faataldte
spie-te Kritilere er as den Slagz —
TM hele Tiden at vcte opfat paa
vg lcgge hele sin Flid ind paa at
finde mget der modftger den ottos
doqe Tre; og et han heldig, siegelt
W Mes« derpvet Den tonJetivative
kritiker deriwd Tiger med lata-me
I J
—
nye Vansleligheder som inuligt oz
ved at fokdoble og sorstprre de alles
rede etsisierende. Disse hpjere Kri
tieeke hat en her Dei Lighcd medi
John Bose-, om hvem Carl ll sag-·
de: »Han ttor alt undtagen Bibe-,
len.« s
Den tonsejrvative Krititer, om han«
end itte et blind for Vansteligheder-«
ne i den bidelsle Aabenbaring og
den lristne Tro, forsøger i Online-«
diqlsed at se til Bunds i dem, nie-I
dens han bar den fasse Overkevisis
ning, at naar hele Sandbeden erI
tendt, vil der ingen Modsigelse ver
re mellem dens bistoriste Bereinirki
get og Fund og Udgrdvninger i denl
gamle Verdens Ruiner, ingen StriiN
heller mellein dens Leere og de liefe
ste Videnskaber, Verden kan frem
Vise.
Dei maa ogsaa langes Meerie til«
at den nve Teoloqi eller bsjere Kri »
tit af den radikale Time er i høi
Grad svag paa adsiellige Punltcr:
dette fes sørst i dens vedtagne Re
gel at lade enten »sund Fornust«,
»mennesteliq Forstand« eller »mo«
derne Vidensiab« bestemme Menin
aen af Bibelaabenbaringen
i Ulnklen ved den »sunde Fornnst«
er, at den er en i Dan, en anden
;i Morgen og kanske uendelig for
siellia fra den endeliae »sunde For
nuft«, der ser og tender bele Sand
beden. Oa hvad menneskelig For
ftand anaaar, san den ikle være no
aen ossentlig Autoritei, for den vi
Iser sig som suldtommen, og før der
Ibersier nogenlunde Ovetensstemmei
ise mellem tænsende Menneskers Paa
istandir. Hidtil hat det imidleriid
været saa, at den »mennesteli.ge For
stan-d« hat drejet sig efter enlwer km
Opdagelse og ester Mennesleaandens
siedse stiftende Standpunkt J Gaar
kiyldede den en bestemt Ratte Flut
ninger soin Sanddeden, i Tag en
bel nn Ratte, og ingen ved, hvad
den vil hylde i Morgen.
Eet Mennesles ,,menneftelige For
stand« figer, dette er Sandhed et
andet Mennestes ,,mennestelige For
s:ank« siger noget ander er Sand
bed. J en saadan Forvirring as
Meninger er det Daarftab at holde
paa den mennestelige Forstand ioir
den endelige Dommer oversor den
heilige Strissts Lære og dens Verdi.
As selvsamme Grund er »moder
ne viderrsskabelige« saa lidt stiktet
til den Fing. For den er moderne
L- Dag og sorceldet i Morgen. Med
saa Aars Mellemrum sorlaster Ver
dens videnslabelige For-bund SM
ninger og Leerescetninger, der to
Aar tidligere blev stemplet fom
»uigendtivelige« as den Tids »mo
derne Videnssab". J Ægypten og
Babylon, i Kreta og Syrien bät
Opdagerens Spade ikke alene aud
net en Verden as nne og uventedc
besræstende Oplysninger one Vi
kselernner men den hat samtidig be
gravet en overvceldende Meengde af,
hvad der for 25 Aar tilbage segn
rede i den »moderne Videnskabs«
stinnende Kleedning. Og moderne
Videnstab er jo den Dag i Dag ssaa
splidagtig med Hensyn til two-gi
ste og etsegetiste Emner, at intet
sornustigt Mennesle vil teente paa
at antage den sorn Dommer i teos
logisle SpsrgsmaaL
Men det svageste Punkt i enhver
Art as ny Teologi, der fremtomrnet
som Fragt as hsjere Kritik er mau
ske, at den vedblivende aldeles inzet
fhenssyn tager til den religisse Aandi
Heller Sans. Den ortodotse Paa
’stand, underststtet as den sundeste
iFilososi. er jv, at intet Mennesle
Ilan sotstaa eller udlægge Bibelery
ibook stor hans Kundskaeb end er om
Arleeologi. Historie og Filososi, el
ler hvor granmeatitalsk suldlomment
han ensd san lese Bibeltessten, hvis
han slet ingen Gudsbevidsthed har.
hvor umulige soen Bibellrititere er
derer Mænd som Kuenem der be
ten-der Tto paa flete Guder, eller
Wellhausen, en ligesreen Deist, eller
bar-kacke, en Spottet ass Kristi Gub
dommelighed, eller Chemie, hviz
Aand er saa indhyllet i Vantro, at
han set intet ovetnaturligt hverken
i Blbelen ellet Krisen-dummen
Indes Mennesle san need For
stanid kritsere det, han enten itte
troe m ellek me san sotsiaeu det
et den ssmdssie Fllost npgen Sinde
fu«-setz Dei W dem-, u
slle W Ieise-BE Ists-sue list
Were-net »Hm-« Keins-W
l
l
i
l
.". .. Ists Meer-antw
ei·. » Hexe-m sit-«
EITHER gttei: lasse squ
hu end Icth OW, end
E f ——l
J
Tekftens gratnmatitalckke ellee litte
rære Konstruktion, folget det, at
dersotn den vantro Grammatiter·
eller den nationalististe literære Krisz
tiler, hvor dygtig han end paa onst
dte Omraader kan verke, er ude af»
Stand til at opdage eller opfattei
dette dybete, saa lan han heller itte
opfatte den fulde Betydntng as
Guds aabenbarede Ord, ellet.n1ed«
Sandhed udlckgge det. Med andres
Ord: For man antagek som Aus
toritet en Krititers Dom om BE
l-elinspitation, Bibelhistsotie eller Bi
belpkofeti. stulde det forft vides, om
ban gennem perfonlig Etfaring on
Zelvertendelfe er kommen til en
tlar Bividsthed om den Gud, der
i Verden endog beftetnmer, otn en
Spurv falder til Jotden.
Og for Krititerens Mening on:
Krifti Person med Henfyn til hatt-z«
Undfangelfe, Guddon1, Mit-allen(
Forsoning og Opftandelse tillcegges
nogen Betydning, siulde det vides,
km Kristus siddek paa Tronen i
denne Monds Hjette og er Konge
der.
Die-l folget as sig selv, at den
Kritilet, der overser fom as singe
Betydning den ,,traditionelle Aand«,
fnkraader et Snæveksym der med der
samme udeluktek ham som »hpjeee
Kritiker. »Follets Stemme« gen
Jnem to Tusinde Aar angaaende Bi
;belen, Kristus og Krisiendommen
Jan itte tilsidefættes uden at gøre
Bold Paa den sandesie Bidenftabe
;lige Aand og Metadr. Jngen Filo
IM, der med Eftertanke og Omhu
that studeket disse Problemer, vil
ztvivle paa, at Ordene »Jeg ded, vaz
zbvem jeq hat troet,« fta et troende
lGuds Barns Leber hat støtre
HVærdi Tom Bevis paa Jefu Kri
’fti guddommelige Natur og Birke
ligheden as hans Ftelsegetning og
bessergtede Lærescktninger, end de
klatdefte Krititetes Spekulationek og
Afhandlinger om disfe Emner si
den Keistendommens fptste Legt-n
’kelfe, detsom disse Kritileke staat
udenfot et gu.dhengivent, aandeligt
Livs ftærle Festninq og mangler
iden Jndsigt et saadant Liv stcenket
et Guds Bam.
(Foktfa-ttez.)
Altergqiig.
»Den for. notfke Kitte.«
Paftot J. M· Hansen givet os i
»«Dsi.« Nr. 70 nogle Lplysninger
oin ovennævnte Kittefamfunds Al
ster-gester. Oplysninget et gsode,
naat de et paalidelige, men Pastot
Hansens Fremstilling as denne Sag
et inegei inisvisendr. Detfot noglx
jBetncttningen
Ud If 2e'y4,065 Medicinmet findet
Paftot H. tun 64,000 utonsitmetede
Born. J Aatgbetetningen fta link
let Mediemsaniallet 257089 hetnf
ct 117000 Bern, fom iite hat Ad
aang til Nawdoeten Dei er detft
i-,e1t misoisende, naat man i 19«(
fremkommer med den Gigning, at
der i »Den f. n Ritte« tun finde-Z
64000 Non- Rommuniianter. Vi
ded, at »Den f. n. Kitte« ogfaa i
de fenete Aar hat gjort ftote Frem
sitidt Det maa ud af de 264,
000 Medlenimer vcete mindst 125
JOOO Bern, sont itie kan tælles med,
Inaat der et Tale om Mincio-sieh
O; dei got dog en FotfieL
Detnæft sitivet Paitot H.: »Me.i
Fotholdet blivet om muligt endnu
istgeligete, naat man bei-knien ai
ass de 75,000 hat da not en god
Del vertei ved Herrens Bde mete
end een Gang i Aatets ’ij, sag
Tallet vil maasie gaa ned til un
det 50,000 o.s.v." Hvorpaa er"
denne Sbutning byggetY Ja, man(
menet, den not-sie Kitke got som!
vi, tcllet Altethstrn hvet Gang
ban gennem Aateis Lob des-get
Bette-nd Bord. Men dette et fis
keti fejlagtigt. Blandt de fiefte
Kirkesamckund luihetste saa vel som
tefotmetie, iceller man tun Alter
gæstersne een Gang. Dei et derive
cefte i Statistikkey at Kommunilans
ietnes Anial et mindre end det
egendlige MedlemgtaL ihi ille alle
Wighedsenedlemmet gaat til het
tens Bord, nvgle fotdi de tun et
Bitt-, andre fotdl de manglet ann
detig hunger- og TItst oftet Jesu
Legemes og Blodt South-nd Der
blivet alligevel en Dei vollne Med
lemtnet wf »Den for. not-sie Mete«.
Tom ikke gdat M Miets. Men de!
et ikke net saa geli, sein J. M.
hausen Wille-.- Sagen
Wen see san let dei- Systgsinaal
komme ind, sial man aden videte
L . —1
icegge Vind paa at saa alle Med-»
lemmer as en Menighed til at be
ssgse Herr-eng Bord. Jeg trot, en»
Dei Menigheds Medtemmet vat«
-bedte tjent med at blive sta »Bor
nenes Bord«, tiyi detes Fard vised
at de nceppe er i den Krebs, sont
vor Hette taldet sine. Stiller man
den For-dring. at alle Menigheds
Medletnmer bar sage tegelmastsigts
til Herrens Bord, maa man ogsaal
stille, den Fordring, at de alle maai
rcere trsoende Mennester ellet i hvert
Tilfcklde saadanne, som alvotligt
saaer Gud. Men saa er vi lige vedl
det Princip, som betegnes ved Ub-l
ttnktet: »Hellige Menighedet«, Ct
Princip, som aldrig hat vundet ogl
aldtig vil vinde Hævd i den luth.,
Ritte. z
Pastot Hansen spørsgen »Er For
holdet bedte blandt os?« Ja, hvem
kan svare2 vist inaen. J vor Kitte
tan man sinde Menigheder nied»
ZU tonfirmetede Medlemmer, sokch
hat 405 Alteraæster. Dersot kan
»Den for. danste Kitte« opfsre i sin
Statistik 17,451 Altetgerster. nie
dens dens Sjæleantal er 16,582.
Vi kan inaen Sammenlianinq dra
ge mellem den norste og danste Kir
ke paa dette Omraade, thi der bru
aes en sotsiellia Methode ved Op
tcellinaen as Aarets Alterns-steh
Chr. Hausen,
Kenosha Wis.
t
.-——————
l
En Opfotdking
I
tii Meningheden og Prcesten i
,,Danebtog«, Nebr.
Oste har dot Spsrgsmaal vatet
fremme her paa Egnen: Hvorfor go
fteils intet i Dannebtag for at samle
Ungdommeni Maasse hat der vaeret
spurgt saadan i mange Aar, men
ingen hat forsogt at handle; nu
lægget vi Zpotgstnaalet ossentlig
stern, maasste det da vil have mete
Bittning. (?)
Ester de niange Aars Dvaie
et det maaste umuligt at av
te noget sor Ungdommen paa
liet danste Svrogomraade; thi sor
lcten Fornemhed hat her i den Grad
sottrængt danss Kitteliv og Aandss
1iv, at hois Dannebrog var Norm
for Samsundslivest i Amerika var
det i Sandhed sorgeligi. Er det
umuligt at gøre Unadomsarbejdc
paa vort tære ModersniaaL et det
da ogsaa utnuligt paa Engelss? (’Me
nigheden hat jo paataget sig For
pligtigelser ovetsot de saa omboende
Ametitanere). Sorgeligt maa det
vist tunne kaldes, naar Ungdom
mens, ogsaa Menighedens Ungdoms
eneste »Ovbyggelse« et Dansesalen
og Billardstuen.
Tit venlig saglig Overvejelse·
Dannebtog d. 21. Sept. 1906.
Anton Thomsen.
Christian B. Petetsen.
Anm. De to Mand, der stiller
ovenstaaende Opsordting, er of
utendtr. Men at der geres noget
»sot at samle Ungdommen«, saa vel
i Dannebrog sotn andre Steder, det
san vi jo da godt tilsternme. Men
at der hidtit intet siulde være gjort
sra Ptcrstens ag Menighedens Side
sor ,,Ungdotnmenö Otbyggelse«, det
san vi ikke andet end betvtvle. Og
ihvad D'Hrt. Thomsen og Pett
sen saa unstet gjott sor Ungdom
lmen, det saar vi jo intet at vide
»am, thi dette i og for sig »at sattIle
zUngdammeM siget jo ille meget, det
kan tydes baade i Ost og Best. Men
Menighed og Priest, som Opsotdvias
gen er stillet til, vil jo not tagt
tikbstligt Den-syst til dar
Red.
Bøger.
Nr. 345. Missionsbudei. Aargang
1896. Udgivet asf den danste ev
luth. Kirke i Nordamerika. 1. vgl
2. Del i Omsiag. Nedsat fra«
75c til 25c. I
Nr. 346. Chr. Vanpell: Manieri
gets Historie, med 289 Træsnit,.
i Stolebind. Nedsat fra 81.75
til 75c.
Nr. 247. Luttim Dykrsigets Natur
hiftotie, med over 350 Afbilds
ninger. Jndbunsden i Stole-bind
Nedsat fra 81.20 til 50c.
Nr. 348.« Ellingert Leereng i Fy
sii med mange Afbildninget og
Opgaver. J Stola-jun Pisqu et
nedfat ftg 81.50 til Soc.
Nr. 849. Lukhersi Festes-Muts; D
"«Mnd. Tit Nytbe og Oavn for
rathe-a- nnoqu 310 Sind
W
Jndb. i Shirtngöbind. Nedsat
fta SLOO til 40c.
Nr. 350. Blandt Hpjstolesfolt Af
A. Notdahl Priestern Ei Som
merbillede? Stkcrlt indb. 240
Sider. Nedfat fra S2.29 til 75c.
Nr. 351. Ludvig Schrødert Meinte
sieflægtens Leoedslsb fteriiftillct i
Samment. 261Sidek. Stett-it
indb. Nedsat fta 8160 til 7()c.
Nr. 352. Dei Doglige Brod. For
tcklling fta den msrle BU. As
Edv. Ssdebetg. 160 Stdn-.
Statt-it inle. Nedsat fta 31.50
til 60c.
Nr. 353. Stækl og Fri. As George
Evekad. En Bog for unge Mand.
Jnle. i Shirtingsbind, noget
falmet. Nedsat fta 50c til 25c·
Nr. 354. Alfted prem Dizte Flo
tes og Blonseflon Elegant Ung
ve; noget falmet. Nedsat fra
5130 til 50c.
Nr. 355. Aandelige Sange. Jlf
Ahnfeldt. Ooetsat fra Svensl til
Dunst Godtobs Udgavr. 382
Zider. Jndb. Nedsat fra 50c til
20c.
Nr. 856 Fta Dannevirle til Ro
sent-anget. Fortclling af Holrn
Hausen. 234 Sider. Meget itærlt
indb. Nedsat fra SLOO til 45c.
Nr. 357. En Ægyptist Kongeoatter.
Histotill Roman af George Ebers-.
655 Sider. Stæklt inle. En me
get verdifuld Bog. Nedsu fra
WMO til 81.20.
Nr. 358. Homo Sum. Roman af
Georg Ebers. Fta Sinai-Bjek
gets Egne. 404 Sitten Sterlt
indbunden. Nedsat fra 8250 til
81.25.
Nr. st59. Sandinge Menighed. En
Fortcelling as Henkit Pontoppi
dan. 196 Sidet. Stætlt indb.
Nedlat fra 81.40 til 60c.
Nr. 360. Krsniler fra Kong Ekit
of Pommerens Tib. Af Carl
Bernhard. 288 Sider. Stætlt
indb. Nedfat fra 81.00 til 50c.
Nr. 361. Singoalla. Et Prosadigt
med mange elegante Tegninger
af Carl Lotsen, oveksat af Otto
Brochsenius. 293 stote Sitte-.
Klatt og start Tryl. Stærlt indb.
» Nedsat fra 8250 til 81.20.
Nr. 362. History of Sucesgfuld
l» Scondinavians in Amerika. I—«
ll Vol. in one Binding, second
Nevised Edition of 1904. Re
duced from 85.00 to 82.50.
JNr. 363. Fort-g til en lort Fortla
[ king ovek Jst-. Aacx As Otto
L Msllek. 348 Sidek med specielle
; Typer. Niedsat fka 82.65 til
I sl.25. Smult indb.
Nr. 364. Gamle Minder-. Fortset
ling at Carl Bernhard. 430 Si
dets Sterlt indb. Nedsat fta
. 3130 til 75c.
Nr. 365. Materien. As Emile Zol:
Fta Patiserlivei. 1. og 2. Bind.
736 Sidet iolt. Sterlt indb.
. Reh-lot fta 3450 til 81.90.
Nr. 366. Leo Tolstoy: J Kamp for
« Lyllen. Livsbilleder. Oversat fra
Russist at Em. haufen. Med
Forfattetens Bottich Nedfat fta
8250 til 81.10.
Nr. 367. Leo Tolstoi: En Stildring
at hans eget Liv gennem Baru
dom og Drengeaar. 354 Süden
Stæklt indb. Nedsat fra 8250
til 81.10.
Nr. 368. Kate. En Foktælling af
Fort. til Hjettefred. Paa Danll
ved F. Banditz. 252 Sider. Jndb.
i Shirtingsbind Nedsat fra 81.20
til 40c.
Nr. 369. Regnebog for Mellemllass
let. Nedsat fta 40c til 20c. Jud
holder Bist og Regt-la de tti
Opgavr.
DAMSH PUBL. AOUSE
Akt lP UPRP
s
Geiger for Horn.
Bot-neues VilledbibeL Udvalg af
Bibelens Fortællinger samt flere
bibelske Sange og Digte ved Stole
bestyrer, Kand. theol Chr. Brei-S
dorss. Met- vmtrentstllustratim
net. 382 S. Stsrrelien af Bogen
bl- x 11 Tom. Prip s2,00.
Drittens-oben En Fortællinq,
iærlig egnet til Dplæsning for
Vorn. 380 Sider, fint indb. Pris
01,00.
Uaae belie. Fortælling fra Nor
dens Oldtid for Ungdommen. Ved
S. T. Thyregod. Mev mange Jllu
stcatipnen 121 Siper indbundm
Priscc Leut-» ," »
DIE- zsseep scheu nye vg im
fwknnssuth Publ. Dense, Blatt,
Ne r.
