»T
F
..Vanskeren".
it halougentlig Nyhedss og Lein-S
amgoblad for de: dauka Fort
i A m e r i k a,
udgsokt us
DAXISH Ll·«l«k1. !’!·lil.. ANDRE
Blan- Nedr
,Daufke:en« udgms bver Ti; Alma og Jud us
Ptis pr. Uakgcmg
i se kaenede Statet 81.50, leandet I200
Blut-et bete-les i Formel-.
sestilling, Betaling, Adressefomndting og
endet qngaaende Bladn acskeciscregz
DAN Isll leTlL PFBL llchkå
Blau-, Nebr.
Reden-n A. M. Andenetr.
Aue Bivtag til «Tanskeken«s Jndholoz
Ifhanvnnget, Hortespondancer og »mka
If enhvek Art, beves adressem -
TM Anbecieth Blau- Nebe.
state-ed at the Post Office et Blum Isclk
u second klss mutter
Athen-rights Aste-I made knnwp non
spplication.
»Dann-um«
slivek findt til Subsikibcmm indkil udmsk
selig Opsigelie modcages at Udgiveme, og at
Geld er detalt. i Ovekensstemmelse med v
Fokenede Stateks Postloor.
Ruck Leser-te henvendek sig til Fon, der
treuem i Blut-et, enten for at lobe has dem
ellek for at faa colysning om des Immerde
jedes de activ onstale, at de saa Its-misse
Itentet i dette Mad. Dei vil vckte ttl gea
Idig Nym.
-: -
Ossekdagen.
Som belendt lyder en tidligere
Aargmøde : Besternmelse paa, al
den første Sondag i Oktober Maa
ned henlægges som en speciel —
Osserdag for vort Samfunds Jn
dtemission.
Venner over hele Linien, Prceftex
cg Menigheder, vil ogfaa nol ven
ligst komme i Hu denne Samfunds
Bestemrnelse i Aar.
Rennen lad itte Ekstraindsamlim
gen til Samfundets - Gelden have
en formindflende Jndflydelse paa
dette særlige Offer, der jo tillige er
et Mindeosser otn vor lærc forenede
Kitkes Stiftelse i 1896.
J Sandhed megen Naade hat vi
veret Genstand for i disse 10 Aar,
og meget Arbejde hat Herren bettoel
os paa ikke faa Omtaader.
Denne Gunst af Herren bit fylde
vvte Hierter med Glcede, Talnem
melighed og Offervillighed.
Lad os komme den vife Mands
Otd levende i Hu: »Der er Ære
i at folge Herren«. Ja, det et
start og herligt at vcete et Gudä
Born — frelft cxf Naade. Dette
jubler Gudö Menighed over; men
det et ogsaa stort og herligt at brin
ge sine Ossergaver paa Herrens
Missionsaltet for hans Riges Ub
btedelse paa Jorden. Dette for
siod den faktige Enke, der hver Son
dag beugte sin Ossergave til Herrens
Mission, idet hun med Taarefyldte
Øjne sag-de til sin Præst, dek mente,
sdet var for wegen »De, He. Pasiot,
maa ille ncegte mig den Glæde at
bringe hver Uge en Ossergave til
herrens Midsionf
Ligner vi denne fattige Eule?
Gud elsier en glad Giver,
Tfenet beeren med Glædel
J btodetlig Ærbsdighed
·G. B. Christian-m
44
Den moderne Jndrc
Mission
Ei Foredrag
af Pastor H. Hoffmeyer.
II·
Den mode-ne Jndre Mission
siget til den enkelte kristne Mund
eller Kvinde: Se godt efter, om du
ikte hat faaet atf Gud en Gave,
hvormed du san virte for ham —
find den og brng den sau. Bi vil
hjcelpe dig, at du kan beuge den
fotstandigt.
Dei var dette, sont Wichern, Jn
dte Missions Fadet, fette frem.
· Kisten sidder inde med den fulde og
hele Hjcw for al Verdens Nod.
Sie-Kerne mægtek ikte atv yde den
, —- de er for fau, og de hat ille
k » W M; denfot lalder vi ad
s · EIN es Mtet det i Arbede
stehet vi at
«- ji«-FI- tue acad-u
kis i· »F
-Ii-- tm- its m Dems
··«-« spannin i- « »sp
W« HW
HI- MAY-M
Masse-»
--
--«
i Aaket 1848 havde vist, at dein-«
ikle Var saaledes. Saa fagde Wi
chern: Kirlen ha: alligevel Amster
-— oi man tejie dem, vi maa vckl!e·
IMenigheden til Kamp for Gudl
Der andet Moment, vi findet i
den moderne Jndre Mission er dei
Ite: Manglerne er blevne innlige,
"eg de dar Krao paa at blive af
hjulpne
Ogsaa der hører sammen med det
kalte Perionlighedsliv. Jo mere
Menneskets Personligbedsværdi er
forringet, jo mere detS Bevidithed
om egen Ret og Pligt er fløvet,
des mere vil det kunne finde sig i
llretten uden at knurre."Men see
det sit Vætd, vil det protesteke mod
ldenne, vil det lrwve sin Ret. OF
Idet er det ejendomrnelige ved den
moderne Udvilling: Nøden føles
mere end for. Om den er stotte, ved
ieg ikle: jeg er tilbøjelig til at tro,
at den i Virteligheden stadig blioer
mindre. Men den stigende Kultur-,
den volsende Personlighedsbevidlts
hed got den Nod, som findes, mere
ipli.
Man bande, som sagt, gaaet o;
ment, at alt i Kirlen Var sag
nogenlunde i Orden. Saa kom Re-(
volutionen med dens UdfkejelieH
Osp as Folkelivets Dnb vceldede
frern onde, dæmonifle Krafter, fom
forfækdede Kisten-Z Mond. Det var
je en Vulkan, man gil paa!
Dertil kom, at flere oa flere Men
nester tog ved Kriftentroen bevidit
vg versonligt. Men netov jo mere
helt man areb dens Herlighed, des-s
mer-.- klart iaa man oasaa den dode
Navnetkistendoms Fattigdom, den
almindelige »Kristeliahed«s Nod.
Mørket blev aaben-bart, da Lyfet
korn.
Saadan gik det Wichernk
Vi lever i Follelirker, iagde han:
men det er jo siet ille Follelirlerl
De Folk, der ved Follevandringen
toges ind under Kirlens Omraade,
er jo slet itte bleoet helt ltiitnede.l
Det ved deres Omvendelse begun
delfe begtmdte Vætl maa fortfættes:.
den evangelier Foltelirke ftal fod--«:
ftem til —- »ausgeboren werden«
— i Sandhed at blive det evange
lisie Folls Kiste —- det bleo bang
Valgfprogl Dei gcrlder om at ,,aribc
Follefjcelen«, fagde dan faa dvbt or
iandL
Da dette bete-d to Ting.
Dels, at Reden, den ojensvnlige
den pinefulde Nod, de lidendek
Smerte, maatte lindres. Derfor ai
han i Spidsen for et mæqtigt
Barmhjettighedens Arbejde, few
bar bragt og siadig bringet dkx
tysie Folt umaadelia VelsiqnelseJ
Navnlig ved Oprettelsen af Anftal
ter as enhver Akt er der soet Sto:
daad i Tyslland — til Vætn imod
og Hjælp ud af alftens Fottoms
men«hed, Lidelse og Nod. Med Ret
te Lunde en as den tysie Jndtr
Missions Mænd for et Par Aar
siden hævde, at den protestaniiile
Kirkes Barmhjertigbedsarbefde nu
fuldt staat Maul med, ja i flere
Henseendet gamle, as en saa rig
Erfaring baarne, Art-jede. Dei er
beundringsvætdigt, hvad der i den-«
ne Henfeende er udrettet i vort ind
lige Naboland i det sidste halve
Aarhundtzdr.
Men det bei-d ogsaa noget an
Folket siulde tillige ved Kri
stendommens Kraft fttes fremad i
mennesteligt Liv· Evangeliet stulde
Sandhed blive Fokegangssmanden
i det kulturelle og soeiale Liv. Fa
milie, Samfund og Stat —- disse
det seedelige Mennesielivs tre Grund
faktvter — siulde hjælpes til at
blive, hvad de under Kristendoms
mens Synsvintel bit vere. Kri
sstendommen flulde ptege Liver.
Jkle sauledei, at den gamle theo
tkattste Stanke genoplkvedes, saas
Gud stnlde herste, hans Lov med
Twng Mathem-. Detie fta Jtdei
dommen teuth as den katholsie
Kitte sca lustig bevdede Primit
vilde Wichetn ille have frem. Men
gennem Paavitkningen wf de en
teile, gennem dere- Beekkelfe til per
fpnligt Kristenliv stulde Maulet
unsi.
sag blev det da W at
frecher et Aufstan OWN
tetfplgerr. Han felv holdi det sied
sc fast. Da en Ptæst ved en Jndte
Missions Fest i Hambotg gennenc
føtte Optfattelsen af Jndre Mission
som Kætlighedsarbejde alene, var
Wichern meget lidl tilfreds og sag
de: »Das ist gar keine Jnnete Mis
sion".
Men del er blevei den tyste Jndte
Missions stote Mangel, at den illei
tei hat fotsiaaet at Lage Ordetsj
Forkyndelse op paa en faadan Man
de, at Jndbydelsen til Guds Riae
oirtelig kan figes ai udgaa til alle.
De senere Tidets »Gemeinichaftsbe
vergelse«, som, efiet Paavitkning
fta England, hat gjoti sig stætki
gældende i del tnfle Kirleliv og vali
megen Uto i detle« lommet derfor
som ei Korrektiv, og man maa haa
be, det efterhaanden vil lnkles Mis
sionens Ledete detnede ai indoptaqe
kenne Bevagelse i dei litkelige Ar
bejde paa en iaadan Maade, at det
Vitlelig lan arbejdes fremad nird
det stote Maal, som Wichetn hat
fremiai.
Her i Norden et deiie sidite ble
Vei bedte fotfiaaei. Grundene her
til er fotfielliae. Den iimelige
Nød var i vote Lande« navnlig da
i vort eget tige lille Land, irods
den sdelæggende Ktig i 1864, limin
fta iaa stot iom i Tnstland Det
til kom, at Grundtvig het hos es
med saadan Kraft havde betone-i
Ordeis Magi. Erfatingen bavde
visi danske Ktifine, at dei lebende
Otd virler.
Talen om disiilsiand sit det
fot hos os fra spriie Færd et andei
Prceg end i Tyilland. Man for
siod, at dien ikle blot vat den
foteløbige, den af en given Tids
besiemie Forhold og Villacit flabie:
nej, dei var ogsaa og isett den bli
tende Nod, nernlia den, iom aliid
nil vere, iaaiandt som der altid
indenfot en Follekitles Omtaade
vil være Mennester, som ttænget til
a« spres til bevidst Kristentto.
Derfor udialte den svenfle ,,Fosiet.
landsstifielses« fptste Aatsinsde i
1857, at ,,Mødei anfaa Hjemlands
missionen for at være nodvendig ozq
væsentlig for Ktiiti Rige, ille bloi
for ncetvætende Tid, men iaa længe
der sindes i vg udenfor den ydte
HKitle en Verden at belæmpe«.
; Og Bisle Stein sagde i sine be
ILendie Foredrag, at Jndte Mission
Lille blot sial feesle sit Øje paa de
Iiciitige og atbejde for dem, mesi
ogiaa bringe Jeiu Evangelium til
de eige, som i stote Statet staat
fremmedgjotie for Lioet i Gud«.
Ja, det er Sagen! Der et for
mig ingen Tvivl om, ai diss
Steins Ord netop beiegnet dei, der
Z Virteligheden bar vieret og et det
betende i all danil Jndre Mission-Z
Atbejde, nemlig del i Sandhed lit
lelige Syn·
Selve Attiklens Sluining er paa
en os uiotklatlig Maade gaaei tatst,
hvad fstft opdagedes, da det spri
ge var sat. Men del var det, der
sbetonedes iil Sluining, at man i
den nyere Tids Juba-Mission i
Norden, ille mindst i Damnath
havde lagi Bagien paa at bringe
Jesus Krisis Evangelium til «de
Rote Staren der er ftemmedgjotte
for Livet i Gad«. Red.
Ec der Grund til Klage?
As og til ttæsset man vaa Men
nester, der kluger og sutker over, at
der er Stkid i Blade, der udgives
af Kistesamfund Stkiden viser iso,
at de enkelte Personen der tilhpret
et Samsund, hat en forskellig Me
ning om eet eller andet fta andre
Personen der enten tilhsrer samme
ellet andre Samfund. Naar saa en
Person et ovetbevist vm, at en an
den Persons Mening er siadelig at
faa praktisetet ved at blive fremsat
som Forflag og tilstemt ved et Aas-S
mpde, og han saa er en artig og
dtiftig Mand, saa san han ikke nn
det end modarbejde det eftet hans
Mening Itadelige ved at strive dek
imod. Spatet faa den Person«
txvis Mening er bleven modsagk,
faa er jo Ster en i Gang; thi saa
man jo den fstste Person atter
fresn psa Platformen og fortlate
sig ern mullgt endms mete over-be
Mende. og maste andre ogfaa kom
mt M at give Andlog i Sagen.
Sude-u Strid lau Mk site Ort-d
essem-web fig. Andre synet da oft-,
at fanden Vrydnkng er bande sede
lig og sotatgelig, og detsot klage
de bittett over den og missotstaat
tg sotutettet de Personen det hat
faaet den stem og holder den i
Gang.
De« c deövætte Sandhed, at
Mennesket oste vat sotaatsaget
Btndninget, der hat vætet sotatgt
lige og sladelige; men det et ogsaa
sandt. at andre hat sotaatsaget
Btndninaet, det hat hast en meaet
telsignet Vitlning sot manae Men
nestet.
Vetdens Ftelset Jesus Kristus
stget selo, at han et kommen at
toistiggøte et Menneste imod sm
Fadet og Datteten imod sin Mo
der on Sonnens Hufttu imod henil
des Mands Moder (Matth. 10, 35).
Hvot meaet han end snskede Fted,
saa tnnde han dog ille holde Fted,
naar Zandhedens og Retsætdiahes
den-S Sag stulde lide Nedetlag der:
under· Detsom en Zøn blev en Js
su DiscipeL og hans Fadet oat en
Jesn Modstandet, saa oat det itle
Jesu Mening, at Sonnen stuldes
lade vctte med at vidne om Ftelsens
zoed Jesus-, sotdi hans Fadet oildei
teise sig til ltastig Modstand, l)o:s:
Jlmn gjotde det. Nei, Jesus Mel
Tning et, at den,·det ttot paa l)a:n,l
Ystsl oidne om hant med Mund Hat
tLjosoandeL am saa hans alletnæ:
mest beslæaxede blivet not saa vted-:
detooet. J saa Henseende et Jesus
lleven Nat-sag til mean Sttid mel
Iem Mennestet paa Jotden.
thsostelen Paulus og de vorige
Apostlet hat btagt meaen Zttid
ind mellem Mennestet ved at frt
ttsnde dem Zandhedens usotsalstede
Ord, oa manqe et de Mctnd i Kit
tens Historie, det stden Jesu Him
melsatt oa Apostletnes Død km
btaat Sttid ind mellem Menneslet
detved, at de talede oa sltev intgd
det, det estet.detes Ovetbevisninas
oat til Elade for Menneslet. Z
Den gamle udmcetlede Bist-IN
Augustin lod ilte Vtanalceteten PJ
sloaius uhindtet udbtede sin Bild
fatelsex men han ttaadte bestemt op
Emod den og søtte en mangeaatig
Kamp imod den· Johan Hus Ja
Johan Willes søtte begge en helle
modig Kamp mod den tatholtle
Ajtkes siadeliae Lætdomme, sinnt de
tat Medletnmet as dette Kitlesam
fund. Luther vat selo en as den
tatholsle Kitkes Bern, og han an
ateb flete og slete Vildsatelset Da
stadelige Handlinget inden sot sit
Kitlesatnsund inden Paoen tastede
hatn ud retaf. ;
Jngen aplyst og cetliz luthecsts
Kristen vil nu sige andet, end ahs
;det et kommen en vældia Gavn ogs
jVelsignelse ud as den Kamp sott
:Sandheden, som nhsnttonte Per-l
ssonet hat satt, hvotvel de alle blev
Intissotstaaedh sottcettede, sotagtede
»og fotfulgte, medens de levede, oa
yhootvel de endnu hat detes Mod
isttandetr. deetne hadet Jesus
jendnu. Mange modstaat endnu
JAugustins Lcete otn Snnd og Rast
;de. Ja, det got jo alle uomvendte
«Menneslet. Katholiletne hadet
endnu baade Johan Has, Johan
;Willes, Luther og alle andte, der
sit Btydninget i Stand indentsor
detes Hitlesamsunds Granser.
« Vi et itle sætdige endnu med It
sete Katnp mod det vildsatende Ia
stadelige ellet del uhensiatsmcesssge
inden sot Kitlesamsundeneö Gran
set, og vi blivet aldtig stetdige det
med, saa længe Vetden staat; thi
uafladeligt blivet del ved med at
komme nve vildsatende og sladelige
Ting stem, sont maa angtibes oa
kelæmpes, hvis de itle lig over
baandtagende Ultudt slal kvæle den
aode Sied, det et saaet paa Mat
ten. Men naat det vildsatende,
stadelige og uhensigtstneessige MI
det Modstand, da lan« slle Strid og
Ethdninget undgaas het i vot as
Synden saa sormsrlede og forder
vede Vetdem Det sites megen Kla
ge over Sttid vg Andrängen der
et sanfte nbetettigetJ thi vat itle
Sttiden og Btydningetne, saa vilde
Uktudtsscdem sont Satan og hanz
haandlangete saat i Vetden, snatt
sotaatsage, at det llce blev muligt
at saa den gode Seel-, sont et Guds
Ord, lenken og saa vllde Leisten
estet den hde Sieb-der alletede et
sue-et snatt blive Idelagt us den
pnde Seb- Beekli. Rei, lad det tun
mve send-singen saa Menneslet
ten holdes Meine dg se need egne
Aue og deltage i det cgte Art-esse
set saht Ilse- III-redele
A. J. Dahn-.
,,G«fsa«-Ekspiditionen.
Nordoestpasfagen
genem fort.
("S1Uttet.)
Eiter Landsettelicn at Proviant.
bleo der i Lobet af Oktober Maa
ned indrettet Obfervaäidnshus, :g
den 2. November begyndte man de
fystematiste Obseroationer af mag
netist, ineteorologist og astrononiifi
Natur-.
Ekspeditionen overointrede nahen-—
lsart itle lanat fra det Sied, hor:l
den ameritanste ijtnant Schwert-ZU
havde ovekvintret, da han, i Folget
med Estimoer og levende fuldftews
digt som disse, havde foretaaet Ef-;
terfoaning paa de Steder, hvor;
Frantlinetspeditionen git til
Grimm J
Den 29. Oktober lom de forste
Esiinioer af Ogluliitammen fra
Faftlandet paa Bei-a Essimrth
findes overbovedet ipredte i diss
Egne bist og ber. Deres Forsedrr
var Vidne til, at de sidfte over!e
vende fra Franllinetspeditionen an
lom, og Sagnene betont bevares sil
letliat endnu blandt dem.
Osaan paa Bootbia traf Giga
etspeditionen fenere Neichilli-Esli
moer paa Vefttnften oa Jtchuachts
Vorvit-Esiimoer fra Osttyften af
samme LI.
Jaaten paa Rensdnr indbraate
Etspeditionen 100 Junker-, en leer
kommen Forøaelfe til Provianten.
Saa gil den lange Vinier med Ar
kejde oa Obfervationer oa mindre
Slcedeturr.
Knlden var til Tider meaet
ftrena; faaledes baode man i Fe
bruar 1904 en Gennenisnitstempe
ratnr as — 40,5 Gr. C.
Den Z. April tiliraadte nu
Arnundfen oa Seraent Riftvedt ined
ti Hunde oa to Sleder en Reife
til den niaanetifte Pol: nien de
maatte vende on1 tidliaeke end paa
toentt, da Essimoerne havde plnn
dret deres Proviant.
Sommeren var baade lold on
regnfuld Da Jsen brød op i An
gnst, gil sztnant Hanlen og Hel
mer Hanfen i Baad Veft paa gen
nem Simpson Strcedet for at nd
legge et Proviantdepot paa Eta
Dem mellem Kona Williams Land
on Viktoria Land. Dette stulde be
nnttes til den i det folgende Aar
(1905) planlagie Slederejfe til
Finsterne af Victoria Land.
Det ser nd, som oin der altfa.1
oasaa i Sommeren 1904 var gan
ftiqe Jsforhold, der tunde have til
ladt Amundsen at slippe dort, men
han valgte at blive for at udspre
fin Gerning. !
Saa tom Vinteren 1904——05»
Den oar itte saa streng sont den!
foregaaende. Den laoeste TemperaiI
tury var dog —- 45 Gr. E. i Fest
bruar. Men allerede i Slutningen!
as Mai-is Vifte der sig Tegn til;
Fort-ar. ’
Nu brpd Premierlsjtnant Han
fen og Sergent Ristvedt med 2
Sleder. tolv Hunde og Proviant
for 70 Dage op til Victoria Land,
hvis Dsttyst var ganste ulendt, og
sorn det lylkedes dem at udforste
og tortlegge lige til 72 Gr. 10 n.
Br. Dermed er de sidfte store syst-—
stretninger i Øgrupverne Nord for
Amerika indlagte paa Kori.
Der maatte nu tenkes paa Hieni
rejle, og den 1. Juni 1905 blev
szservationerne paa Stationeni
Rong Williams Land indftillet,
efter at man i 19 Maanedet uden
Afbrydelse havde fotetaget daglige
Jagttagelser. Paa Grundlag af de
2 Aars Obfervationer meneö det,
at den magnetiste Nordpol liggee
indenfor en Wand as 90 Minut
ter fka Stationen. De meteorolo
giste Oblervationer blev dog fort
satte ogsaa paa den videre Reise.
Det var dog itte blot i de oms
talte Netntngee, at Ettveditionen
havde gjort Jagttagelser under sit
Ophold ved Kong Williams Land.
Der var ogsaa gjort omfagsrige
otnitologiste. etnogtasiste, botaniste
og minetalogiste Jndsamlinger.
Den 28. Juli siap Gita ud fta
Binserlvaetetet, men Stredet laa
ficht-»F Posti, og fsksi den Is.
ans-M runde endet runde Ste
det. Det kein heldigt nd Of det
Ilnevne Monstredr. Den Is.
vatseredet vm end-« med Vesver de
hundrede Der, konYijxnont dien
sen bcvde f opdgqe « ztsz Famudet
mellein Kongp sind pa« Viktoria
Land. Tisch-Weise Vieh deutlng
(
men snatt atter gode, og Elspedis
tionen naaede den 17. Stein« hvor
Callinson tilbragte Binteren 1932
—53. Derfra stævnedes frem gen
nem Nordveftpassagen i det glade
Hand mulig endog samme Aar at
lunne naa frem gennem Berings
strædetz men i Polarlandene stal
man ilte hengive sig til Jllusioner.
J Lobet af en Time lan de sinn
neste Dromme ligge pack Haoets
Bund.
Jmidlertid faa alt lyst ud til
en Begnndelfe. Den 26. August
modte ,,Gjoa«, 25 Kilometer Syd
for Nelson Head paa Varing Land,
det fsrfte Stib, Slonnerten »Charles
Hans-JU« fra Snn Francisco. Man
var nu i Forbindelse med Verden
igen og tilmed med den dämmeri
tansie Werden Nordveftipassggen
var dermed gennemsført Snart
modte man efterhaanden flere andre
omerilanfte Hvalfangere· -
Den 31. August tvang ern
»Gjoa« ind under Amerilns Nord
lyst, langs hvilten Skibet nu sei
lede frem, med Fate for at blkve
presfet inde af den Nord fra kom
mende Js. Den P-. September lut
tedes Farvandet helt, og ,,Gzoa««
maatte tredie Gang We sig en
Vinterhaon. Tet var Rest for
Mactenzieflodens Munding ved
Kinn Points paa SIGL 1F)" n.
Br. og 127 Gr. 45 v. L. i Narrh
den If Hex-Mel Den· Soxn drt ziit
,,Gjoa«, git det en Del Hosian
gere, som anrlig fort-des ved Kost-n
temmelig ient paa Sommeren: de
lsleo overraslede af Jsen og indessen
tede. Takt ved ,,Gjøa« laa en grund
stodt Stonnert fra San Bank-ich
As 12 Hvalfangere, som drev Jan-Ist
i Nærheden af Mactenzie Flodens
Munding, overvintrede 5 oed Her
fchel Den og 6 Øft for. Knn 3 af
dem havde haft til Hensigt at over
eintre.
Som man vil erindre, meldte
sidfte Vinter Telegrafem at Urkund
sen var kommen til Fort Engle for
It fende Depecher hjem om den
lnttelige Ferrd Den 24. Oktober
havde ban forladt Slibet med Hunde
og Slæde on var gaaet over Land
Jtil Eag1e, hvor han anlom den 5.
December. Senere i Binterens Lob
vendte hnn tilbage til Stibet for
.n:t i Sommer at føre det helt rundt
«gennem Beringsftrædet til en Haon
paa Ameritas Befttnfi.
Amundsens store Ærgerrigbed
var fra forste Færd at tunne fpre
,,Gjoa« igennem Nordoesipassagem
Slont ban to Aar i Treel (1903
on 1904) havde Chance derfor, ide:
Jssorholdene var scerlige gode, bleo
han dog paa Stedet for at udfore
det andet store Hverv, han havde
fat sisgt Obfervationen i Ncerbeden
af den magnetiste Nordpol. Begn
Dele er nu lnktedes.
Som bersrt bidrog Kong Ostr
med et ftsrre Belsb til ,,Gj-a«
Elspeditionen Lad os hande, at
Amundsen vil forstaa at vife, hvad
han stylder sin tidligere Konge og
Velgsrer.
Det forlyder, at der fra norst
Side oil blive gjort Anstrengelser
for at formaa Amundsen til at
stille sig as med »Es-a« i Amerika,
for med samt sine Deltagere i
Elspeditionen at vende til-trage den
ncerrneste Vej gennem det amerikan
sie Kontinent og over Atlanterhas
ret. At sejle helt Syd om Ameri
ta med »Gj-a« vil vare for lcenge
og vare ret risikerbelt i det dunste
lige Farvand der. »Dwften« vil des
uden gaa as Elspedttionem om den
ille tomrner snart hiern.
Etwa.
Ast-»F M ....««.«.-«.
Udftilliugsfrugtek.
Denne Bog streben af vort Zank
funds dygtigste Striblerimagek but
de enhver liefe, der hat vcetet paa
Udstillingen i St. Louis og enbver.
fom ille hat vatet derxthi den fri
stek op for de fskste og fuldstoem
dig bærer os andre, som ikte hat
været der, ligesaa godt, som da Mol
boetne bar Rpgteren igennem Kot-·
nei.
Bogen er i th Grad belærende
interessant, fund og gsr Fyldeft for .
Ordett »Gud til Æte os til
Gavn«.
Ktb den« Venmt hast aft Och
studet - Mfaldet svm Prckstctgler.
-J. S. h. Scott