Mag- H
Gebiet Wakds Crass.
If Fors. iil »Miss Tooseys Mig
sian »Bo: lille Anna« etc.
(Oversat fta Engelle
Kapitel l.
.«Al Vetdens Riget og de
tes Herlighed«:
(Fortsat.)
Men Tiden gil, ogRoseme vix
Isede paa Kapellanboligeng Mur.
sCfietaarel var loldt og fugiigt og
Islpbsforholdene fra den lille BI
iig var i Uorden. Saa tabte Annie
saade Helbredet og Hain-ket. Hun
blev gnavsen og utaalrnodig, og den
Iille Tjeneftepige, sont havde vceret
lutler Smil og Solstin og Lustig
heden felo den sprfte Tid, udviti
Jede fig til at blive en uotdentlig
lille Slusie — og under det alt
Iatnmem intet Spor af Sillerhed
Tot Joseph Ward-Z Dsd —
Kirken faldk mere og mere sam
Itm Regnen lom ned gennem Ta
-gei. Den faitige Befollning, som
Hunde hilft deres Komme med san
ka Begejstring og betraglei den
smn en ustandfelig Kilde til Brod
vg ventet sig en stadig Slyldregn
If Kul og Sengetøj, splie sig ken:
nd sagt inydt og bedkageL De sam:
fledes derer under fornyet ivrig
"Tilslnjning stateois i det lille Ebe
, saezer for Enden af Landsbyens
Bade. Ellek de flog sig ned i »Bed-:
Tode« paa den anden Side, for, sont
gamle Henrn Green fande, » t er
da ingen Rotte til at gaa ben o-;
faa Gigi i den gamle Kitte, naar
man Elle faat noget for dei.« Den
guinle Mand, fom flulde haft en
Pension, kom andet Steds ben.
Pigen med det strøbelige Helbred
Ivm i Fængsel for Tyveki i Siedet
for til et Badested. Den fiailels
Ente flog sisg til Flasien i Stedel
for at holde Butil, og de blege Born
dsdr. da de: blev loldi.
Men John Leicefiet holdt Moder
W og opmuntrede sin lille Haft-u
.:med sine Iltid frifie Forvenlninger.
Hver Gang, der laa ei Sanft-rek
btev pas Frolostbordei, aabnede han
Idet med ei .Srnil, der ndkrylte glad
ASPeendingz og han lo ad den Skal
·felse, fnrn laldie Taarer frem «
Juni-B Øjne, naar hun harke,
Lin-ad det indeholdi.
J Lobet af den folgende Som
·mer indfandt Fru Lale fig for at
Dpthde sig has dem, thi Annie be
stvede Pleje vg Omhud Der kan
nat jagen Tvivl være om, at Hufet
fis ---kgentlig var fox lille for Fru Laie,
Ei hveti Tilfcslde var des da for
«"-Irn Lake vig John Leicestet. Dei
set, fom Zalomon siget, galt nol
q! bo i ei stort Hus samtnen med
en Kvinde, der et fiætl i at brnje
sicut-dem men nogle Grade-.- vakte
Her det- bog, at se sig indespcetket
Und hende indenfor ganfle snævre
Ihm —- selv vm disse ete be
zeugte med Rossen Hun havde san
"ban en Tonge, og det Bedrag, sont
III anleg, at Joshn Leicesier pa:
Den ekle-c anden Maade havde svcl
smpd heade, gjotde den tifold star
wtke og lrafiigerr. Men værst ai
mli war det, at, sisni nølende,
Eis-kaufte Jvhn indttmme sine Of
- ssg Syn at der var Lighed mel
ZWModer og Datter, og end mere
sqiacde ««jvfangede bans Øre Sig
- skdm tixxefald i Stemmerne.
v Maa, det kommer nol i Orden
v—estetlycianden,« beroligede han sig
zielt-· vg: »Im nogen Sinde nogen
Ding alter komme i Ulave«, sinng
f St- han lort eftet i sit stille Sind,
hat-c holdt dette bit-underlng
p« Wspdt i fme Arm-. »Sti:
ssss Ort-ing« sind Fru Lake paa, at
zh jille rjdcmsigtet Stump stulde
Huld-s i fstste Spalte of »Tirnes«.
W deeimod gjorde sit bedstt th
gis-me de timelige Udsigter vg
It teure psa den lille spædes
« - Amlod i himmeriges Rige.
Jst es sqwbs Mldcksc REI
" i Landtag, bliver DjOMk
w an kpk sinnen Jst-v
; Joche del end-tu ce- Bitt
- M at w M Ost-.
Oi U W M du«
W see ask hu- psvde
M fu- en Utv
ges-as- seit-ni
www-v
—l
denne uheldige Egenstab hos den
unge Pige, hvis bløde Haand
tun haode hasft i sin under Guld-!
regnen. !
Der var visse fmaa starve, bit-F
te Sonn Ord der ille vare fri-.:
for 1t viere ligefom en Smule nas
oise sag visfe Egensindigheder, fom
den Gang var højt fortrnllende,
knen fom dvg mulir for en flaer
re Jagttager vilde have aabenbaret
bvad man
Han var
lunde
meget
vente
sig
taalrnodig. Sau
mange Ting tunde undslylde hende.
Hendes Helbred hatt-de faaet et
Knab Hufet blev mindre og mere
ubselvemt
shi hvert
Stabning
for
Aar
til
hvert
Aar
saa
der
bragte en ny
Hufe.
der
gib
ljlle
nu
var site, af hvölke de tre ikle endnn
kunde gan. De var alle samtnen
saadanne Sama
Pleje
strvbelige,
farte
stabninger,
der
trcengte
til
uden Maal og Granse;
des siulde
de faa det,
og hvorle
siden der
itke var andet end den famme for
lcesfede Pige til alt Arbejde og sag
en Stolen-s til Hjælp2 Stakkels
John Leicester fyntes, at der itke
var en Time paa Degen eller Nat
ten, her itle en eller anden af de
fmaa svagelige Rofter grced og kla
gede, og endda fandt han dette let
tere at bære end deres Modus be
brejdelsesfyldte Stemme, sotn med
ncrsten lige saa stor Haardnnkket
bed lod sig here.
Diet var lykkedes Fru Lake at
bibrinzae Annie den famme Følelfe
If personlig tilføjet Uret,
nerntrængte hende felv.
Trosattikel hos hende,
paa en
som gen
Det var en
at
eller anden Munde
bebrejdes John Leicefter,
blot kom an pas ham feln,
og
det hele
tunde
at det
naar
ban vilde gøre Ende pag den vinl
agtige Zyænding og tage fin Gjen
dom i Besiddelse.
Forgceves argumenterede Jvkm
frem og tilbage on paaviste Hart,
at han havde mindst liqe saa nie-ten
Aarsag som hun til at onsie at se
en Ende paa Tingenes nuvcerende
Tilstand, og n: innen Mund nnd
fund Sans- i sit Hoved tUJde on
fle at leve under san ubeloecsce
Fokhotd
og fattige Knar,
Kvmfort og
Rigdorn var
dkrsItxsr
indenhr
hans Ræklevidde. Ønsie det!
Som om ban ille higede derefter
med en hungrig LængsfeL der gjors
de ham sog og svag og pressede
al Taknemrneliighed for den rige!i
ge Miskundhed Tom fra Dag til
Dag ftrøknmer ud over et Menne
fleliv, ud af hern. Hans Tunge var
fokn lamrnet naar det gjaldt Lod
prisning af al god Gaves Giver.
At bevare sin eqen Sjcelg Talamo
digbed overfteg hans Kreften man
lunde da heller ikle vente, at han
med Held stulde kunne prædile
Taalmodighed for andre.
Eiter syv Aars Forli-b bilde,
om der intet mere hortes om den
gamle Joseph Ward, hans Dsd
være at befragte sont bevisliggjort
for Loven, og da vilde John Lei
cefter kunne tage sit Gods i Be
siddelse. »Blot to Aar endnu,« han
de han den samme Dag sagt ved
Middagsbordet under et fortvivleL
For-sog paa at scette Hans-r i sin
Husiru, som grad over den fede;
Lammesteg, der file var naaet ats
blive mer, og over de svedne Kar- ;
tofler. Men been gsforde bkot Tin
gene verre.
,To Antl« ltd det sont et Ek- :
to fra hende. hvad tun det hjclpe
mig, lwiö jeg til den Tid er dsd
og Im mindste med, sg lilie Jaet
ble en en Krsbking.« Pan denne
Streng fpillede hun med iaadan
Kraft og Virkning, at Jahr bel:
oplivet trat sig tilbage, da der tom
Bad fra et cef han« Bunde Gegne
bstrn Det vat ham en hel Zettel
fe’ at Hippe bsrt fra hvad Max-inne
toll-M »Ja-set Swsdsen«.
Da han den Ast-en new-rede sig
det ltlle W kunde been hsre heu
des Mist Novent stænde, allerede
da han endnu var noget borte pas J
Besen. Der var noget gaaet galt«
E Hutholdningew Det var forresten ·
sljcldent act soget gkl eigngt t den.
Eva M M Mord-e n- Damens-«
Sile-ed m det Wehe-g sg
M sips hsm k sung-set
acht-gebe satt-ebnen hek Hu
Iid Reises « Mdck
fest M che.
(
——-.-.-—
-.- ..- ..——--- - —
?
l l
en Mundfuld af det biege, lunkneti
Fluidum, han fandt i Tekanden,
og trat sig tilbage til det Hul, som
han plejede at kalde for sit Stude
revcerebse, idet han ans-etc sin
Sondagsptæditen sont nat-stde
ning. Han luttede Deren og satte
sig ned vaad og tret; og med Ho
redet begraveyi sine Heendek for
føgte han at siappe sine Töten for
en Sie-um« der stældte og gav
ondt af sig, og for Bpknenes Gm
den i Sovevcerelset ovenpaa. ,
Han sad længe paa denne Maa
de, for han opdagede et Brev paa
Bordet, fom var kommet med Po
sten om Effermiddagen, medens han
var bortr. Dei var itke et af de
fædvanlige blaa Sagrfsreebreve, og
om det havde verei, faa havde san
danne Breve fotlckngst tabt al Eo
ne til at vække nagen Art af Haab
i hans Sjcki. Men han genkendte
Sktiften som en gammel Studen
terkammerats, der havde faaet Bo
lisg i Someksetshite, og da han nah
nede Brevet, fandt han deki en ans
modning om at vssatiete en five
ten Dages Tid for Rennen, da den-·
ne npdvendig maatte rejfe til sin
Moder, fom var bleven fyg. Ei
udmcerket Vederlag lovedeg for
hans Tjenefte ved denne fertige
Lejlighed. He. Hazel vidste nemlig
god Bessed med, hvot knappe Om
stcendigbedek Leicester for Tiden sad
i, og tilsidft tilfsfede han, som no
get der stulde siubbe bog paa An
rnodningent »Hvem san vide, hvad
Held du kan have med at sindel
den fapnede Atteft i voke Afktoge
hernde2"
nennen-O
W
Den moderne JndrcMission.
Er Foredtag af
Pastot H. Hoffmejer.
Rast jeg siger »moderne Jndxe
Mission«, mener jeg dekmed, at
Jndte Mission hat der altid oæret
i Kisten·
Jeg sta! itke trætte med a: paa
vise bette, men blo! nenne, It hele
Muntei Og Nonneoæimet i Wirts
lighed bærek et afgjott Jndre Mis
sions Prez.
En Munt e: itke Prckst, cndsize
da en Nonne. Der hat i Tidemeg
Lob vceket saure mange Rivninger
mellem Priester og Mante, ganste
fom oi san se dem i vor Tid mel
lem Præst og Lægprcedikant.
Muntedpmmet, i hvetk Fald det
vefterlandsie, et nemslia bl. a. Letz
nmndsktaften sat i Viktsomhed.
Lg Genoplivelfe af gamle elle:
Dannelfe I7 nve Munkeordener bar
ftadig ftaaet i nøje Forbindelfe me)
religiss Vettelfc Naat Guds
Rand botgede gennern Kirken o;
katie Siclene til Tto ozq BekenkvLs
se, da kom Trangen ftem ti! at g«
Klostervejen for faaledeg paa Leg
mands Bis at vidne om Herren,
Det var ikke blot, sum i Begynde!
feu, Verdenssiuzqt, men ogfaa Wid
Ietrang, soin kunde bevæge Men
Iesiet til a: blive Mante.
Qg vi fet, himde den katholsie
Title med sin store Klogssab stadsg
Forsin at udnytte Lægmændenes
tade, rige Kretftey fmtidig med,
tr de Zirkelig indokganiseredeg.
T Mostret kunde Lægmanden aben
ete til Priest, og -hek sevede den«
ned sPrcefieordinationmö hellige
Jndvielfe benaadede Brodet Side
Im Side med Lagbroderen. OJ
endt er det, hvmdan de forssellige
Makeotdener vifelig indordnedesf
sitesfe under Pckoessolms Myndi3-«
)ed.
Stute Ting er der ved Mante- i
les Jndke Mission vix-keck til Frem-« ·
sie as wissequ i de indmspkl
Bittens Omraade opkagne Falle-J
lag. »Sie-et kendeg paa Frugten««, ·
iget not Fresser, og naat man bei 1
Entn, hvotledes f. Ess. Tiggen
wunkene formaaede at opvatme
solle-us Hinter M Bygningen af
se kaltige Ritter, fom her i Lan
det opfsktes i Mk as godt et
Ist-hundreds vil man forsiaa, at
Tiggernmntmes Bidnessyrd havde
Mk en mogttg Viran
Og hol-d der cck Muse og Ren
Iet er ydek i Vatmhiertighedens
ljcneste blandt lidende Mepuesiet
II alle Stagt igennem Tiber-h et
aber-stellst
Web Its-ist Komme
invttM « set i de peotesiqutiflc
Los-de Ists-I us Heu-Mag pas
dein IMM. III-des heim et
let tendelig. Det gjaldt i ftor Stili
Om at bringe »den rene Læte". Fol-!
lenes Forstaaelse af Evangeliet var
forvirket, deres Syn paa det
egentlig kristelige var vildledt. Kit
ten maatte have en »Ortodoxiens«
Periode, hvot Praefterne som de
dektil uddannede Læreke i Gudss
Ord kunde ivættsætte en dybtgaa
ende Undervisning i Kriftendoim
Lasset man Pmditenet fra den
Tid, vil man se, hvorledes det be
lcerende Element var overmaadei
ftcerlt ftemttcedende i Forlnndelsen.
Men denne Undervisning bragte
Foltet det Jndhold, som Guds
Aand tunde gpre levende i Hin-ter
ne. Den pietiftiste Vettelse kom,
og atter viste det fig, at der bot
cedle og stcekle Krcefter i det trift
ne Lag-solt Mpdtes end disses
Fremtræden trindt om as noget af
den famme Betænlelighed, der saa
natuelig var fkemtommet hos Re
formatorerne og Otthodoxiens
Pkæstek over-for Lægmandsvidnes
knedet, fom faa let havde fort til
fatligt og pdelæggende Zoærmeri.
J
blev der dog i manae Maader
brudt nve Banet ved det pietistifle
Rote.
Men Tiden gil, og alt imedens
Kirten leoede og vithde, gennenp
lob Foltene oasaa i menneftelia
Henseende en lldvitling, fom bleo
af den storste Betvdnina. Her er
itte Siedet til at give en Wurde
ring af den rationalistifte Bevor
gelie, nien det maa anfes for abe
ftkideliat, at oafaa den beteaner et
Led i Vaetiten som davde sit Verd.
Forftaa ielv, tænl felv —- det(
var dens Lesen, on trods den ftoke
Vildsfarelfe, sont Mennesieaanden
tom i ved at vandre sine egne Befe,
dar det sillert haft sin ftore Weinb
nin;, at det blev lært Menneftenc,
It ei Bebel«-at dvdiat Liv maatte
spare til den modtazane reliaieie
Oplnsning.
Lg iaaledes beredtes esterbaan
den Jokdbunden for den moderne
lldvilling, med dens man-Je her
ltae Frugter. hvokaf Paa Kirteli
oets Omraade Jndre Mission Uden
al Toivl er den riaeftr. Jordbnn
den lietedteå siaet jea. Tdi det mIa
Ii forstaa, at iom i Naturens Ver
den alt hat sin Aariaa og træver
sin Bekedelse, faaledes maa ogha
i Aandens Verden det samme fte.
Himlens Krcefter faldek ikle ned
fka Etyernr. »Herrens Tidet«
ptceaet bang Riaes Historie Oft
naae vi tan tale om en modernc
Jndre Mission til Forftel fra de!
thbejde. der alle Dage hat verret
ajott i de triftne Lande, et det
nett-P, fotdi Tider oa Fothold bar
aivet det moderne· Arbefde dets sakr
liae Preis-,
Tet nne er netop det, som jeg
betone fer, da jeg talte orn Ra
tionalismem Mennesiets Oppena
nen til at tende sig tell-, sin Magst
og sin Begtæusnina.
Hvad man end vil mene orn den
fransle Revolution —- een Ting er
given, at gennern Mennestetettigs
bedetnes Etllæring hat den-ydct
hele Slægten en herlig Gabe. Men
nefterettigshed —- det entelte Men
nefte er en Personlighed, sont hat
In Ret, og som, det visie Revolu
-tonen ogsaa hat sin Magt — det
te kam spkn et befriende Bad ud
wer Ver-dem Mennesiene ser, hvad
de formaae — og den modetne Ud
allin paa alle lulturelle Unkrau
sset hat notsom vist dette. Men de
er vgsaa, hvad de manglek, for
taar, hvad der hkndrer vg hem
ner — og bele den sociale og po
itifle Udvitling hat meet og er
tadigs en fortsat Kamv for hin
dringetnes Bortryddelse Netap
o mere Mennestet leerer tig felv
It sende, desmete lidet det under
Ttnllet as itte at kunne We Men
reste helt ud.
Og det et diese to Momenter,
ein vi gensindet i den moderne Jn
Dee Mission
Fetft dette: Krettetne et for
baanden, og de flal have Lov at
stete.
For mange Mennesiet staat det
fanden, at Jndee Mem tun ee
en Risiken-. Den hat fin Sid;
nien der tonnnet en Dag, da den
bliver oberst-dsg. Sag-das dar
Inange mut, selv mange as Mis
sionens For-eaan. De var
bund-ne i de tilmte Muts-«
gek. si des ins-us- W m
iud- ms sa- t- nur-M, su
späte-r W UÆI M
—
»Mei! dette er itte rigtigt. Der bot
Krefter i Menigheden, rige og
ftcerle Matten sont stal og nur
udnyttes. De hat Ret til at blioe
brugte. Ofte blev de i Kirlens
Liv ilte brugte, men git til Spä
de. Men dette er den moderne
Jndre Missions Kendemærku den
tlare Erlendelfe af, at Nandega
vekne leoer i Menigheden, baade
hos lcerd oq has leg
Og disie Gaver hat Ret til at
blive beugte. Det vil vcere tro
lsft overfor Gud, der gav dem,
og det vil være baade ulærligt ozz
uretfærdigt over-for dem, der sidder
inde med dem, om de itle faa Lov
at udfolde sig til Guds Ære.
En Mangfoldighed af Nat-de
gaver findes. Nogle fvnes starre
end andre — gansle som i Apostel
tiden —, men ve den, sont agter
Aandenz Gaver ringe, selv dem, der
fynes mindst.
En ret Forstaaelfe af den mo
derne Jndre Mission lrcever Re
spekt for Aandens Gaver — mild
Dom over den, der bruger dem, blot
han er its-fast og Erlig for Gad·
Den gammeldags Foragt for de
ringe Ting maa vige. Selv en
Traktat, felv en omhyggelig Ren
gsring af en Sygestue, alt har
Verd.
Jndre Mission betyder, at Kir
len er vaagnet op til at se sin·
Magt og sm Ret til at yde den
mangfoldige Hjælp, sont Lapi-»s·
De slumrende Krafter er laldte
frem, og saa lcenge Gnds levende
Aand Virker i Hirten, lan de illc
bvile. De maa itle trcenges til
lsage5 men Kunften bliver at lede
dem, organiiere dem, anvende den«
øtonomisl, som i Herrenö Has
holdning.
Den moderne Jndre Miåsim
bar givet Prerfterne en dejlig Ger
ning her, men oziarr et stort An
frar Dei er d.ejlirt It lalde Krei
terne frem —- tage Ztød fra deres
Vej —- det er Hieriei l al fand
Opdrasselsc Men der er stort An
fvar derved.« ,,Sa:nler de over
lslevne Stnller tilsammen, at in
tet forlomrnes«, sagde vor Ful
fer eiter Bespisningen i Ørtenen.
Nei, intet man spildes. Den, der
stiller sig fornemt afvifende over
for Aandens Krcriier, bedrsver
Guds Aand
Skok Priinessænzgx
Esset tll overotdeauik nett-at Pri-.
Besyt heilt-beses- sob sogl- It cis-«
txillise Zog-h tm se et Idol-L D
udelaate Nil-u It Ist-h D- vl ital
kat- unse smsskn til s- Ins-m
AUse Print-. Ins seitilliss lasse-du«
make-kot- saa ital-et gest-U fli
BOIMO til-en parte-ist«
Aste-ne heult-es eint XII-s
Nr. 34.3. I.Ili5sionsbudet. Vlargang
18stj. Udgidet af den dansle eo.
l:1:l). Mitte i Nordamerika. J. 93
2. Te! i Omslag. Redsat fra
75c til 25c.
Nr. INC. Chr. anpellx Planteris
qezg Historie, med 289 TræfniJ
i Erst-sind New-It f» s1.75·
til Töc.
;llr. 247. Lutlim anrikletg Raun
hiftorie, med over 350 Afbild
ninqer. Jndblmden i Elslebind·
Nedfat fra 81·20 til 50c.
Ur. 348 Ellingert Lake-bog i Zy
sil med manqe Ylfbildninaer II
ngwer. J Stole-Und Prifen er
nedfal fro- 8150 til Mc
Jlr. III-. Luflxersk Folleblliolel, 3
Bind. Til Nyfle U ijn for
lntbersle Kiklefoll. 310 Sider.
Jndb. i Shirtngsbind Nedfat
km SEND til Mc
Kr. Hält Blandt Hsjsiolefolt Ilf
A. Nordahl Peterer. El Som
mckbillede? Sttcttt indb. 240
Sider. Nedsat fra 8220 til 75c.
Nr. 851. Ludvig Schrpdekt Merkm
stesiceglens Levedölsb fremstillet i
Sammenhctng. 261Sider. Slætll
indb. Nedfat fka 81.60· til 70c.
Nr. 352. Det Daglige Brod. For
tælling fka den mitke By. Af
Edv. Ssdebetg. 160 Sider.
Stern indb. Nedfat fta 81.50
til 60c.
Nr. 353. Stærl og Fti. M Gevth
Evetad. Eu Log for unge Wend.
Jndlx i Shlrtiagsbknd, Mßkk
falmen Revis-l fta soc til 26c.
Nr, 854. Alftod Mem Dlgte Flo
rei og Vlvnseflor. Elegant Udgai
ve; noget falmet Nedsal fka
IIBO til soc.
Nr. Bös. Usndelige Sange. Af
Makeldb Oper-las fra Spenst til
Pensi. Godkobs Udgave. 382
Sider. Jndb. Nedsat fra 50c til
20c.
Nr. 356. Fra Danneoirle til No
fenvcenget. Fortaelling af Halm
Haufen. 234 Biber Meyer itærlt
indb. Nedlat fra PWTI til 45c.
Nr. 357. En Vlsarmtisl Kongedattcr.
Historisl Roman af George Ebers.
655 Sider. Stcertt indb. En me
get vardifuld BU. Nediat fra
8300 til 81.20.
Nr. 258. Honio Zum. Roman af
Georg Ebers. Fra Sind-Bier
aets Jana 404 Fäden Etckrkt
indbunden. Nedsat fra 8250 til
81.25.
Nr. 359· Sandinae Menighed. En
Fortcellina af Henril Pontovpii
dan. 196 Sider. Ztærlt ind5.
Nedsai fra Ist-m til 60c.
Nr. MO. Krøniter fra Kong Crit
af Pommerens Tib. Af Carl
Bernhaer 288 Sider. Stærtt
indb. Nedsat fra 81.00 til 50c.
Nr. 261. Singoalla. Et Profadigt
rned manae eleaante Teaninkier
If Carl Larfen. oversat af OttI
Brochsenius. 293 store seiden
Klart og stort Tryl. Sterlt indb.
Nedlat fra 8250 til 81.20.
Nr. 362. History of Ermessqu
Scandinavians in Amerika. l
ll Vol. in one Bin-disk second
Revised Edition of 1004. Ne
duced from säM to 82.50.
Nr. 863. Fort-a til en lort Fortla
rirrxl over July Tihlx As Otto
Meilen 242 Zider :an fpecielle
Tnprr. Nedfat fra 82155 til
81.25. Smult indlx
Nr. AU. Gamle Minder. Fortæls
lina as Carl Bernhard. 430 Si
der. Stckrlt indis. sites-VII frr
FOR-TO til 75c.
Nr. Ziff-. Muterten lef Frnile RITJ
Fra Pariserlivet l. oa 2. Bind.
TM Sider ialt. Stærlt indir.
Nediat fra 3450 til SLWL
Nr. Ali Leo Tolstom J Kanns for
Lnlten Liosbilleder. Oderiak fra
Rustifl 'af Em. Haufen Med
Forfatterens Portrcrt. Nedsat irr
.'«2.50 til 81.10.
Nr. THAT. Leo Tolltojt En Slildrinz
as krank eaet Lin aennem Birn
donr VI Drenaeaar. Z54 Zidssr.
Stærtt indlx Redlat fra 8250
til si.10.
Nr. BUT Kate. En Fortckllina ai
Fort. til .Hjertefred. Pan Danfl
ved F. Banditz. 252 Sider. Jndb.
i Zhirtingsbind. Nedsat fra 81.20
til 40c.
Nr. BUT Reanebosg for Mellemllas
ser. Nedsal fra 40c til 20c. Ind
holder Brot on Regnla de tri
-LT-vaave.
Nr. 370. Llrithmetil og Algebra til
Elolebrua. Llf Julius Peterseri.
104 Sider. Nedfat fra 60c til
Asc.
D » KilRH Pl PL. HOUSF
Titus-, En korsets Fælle.
En Fortælling fra Kristi Ti)
as F. M. Ringsley, 295 Sider, indl).
Shirtingsbind, Priä 70c. Denne
Bog er særlig anbefalet af flere af
Dort Samfunds Breiten deriblandt
Baftor Harald Jenfen, vor Utah
Missionær. «
Standtnavifl Kugel-vg.
Dei maa itks glernrnes at vi sal
zer en god Kogebog, udurbejdet for
standinavifl husholdning i Amerika.
Den er megei praktisl og not værd
It eit. Man san vel not faa Mad
lre Gange vm Dagen uden en Roge
bogx men Moden kunde maaste blive
lidt liebte ved Hiælp af den. Dei
par not værd at ptsve.
Deut-H Luth. Publ. heult
Blair.Nebr.
sweetest Stories
Ever Tolrt
ot· THE BIZLS CZAWM
lot days um fiel-. The Its-not bit-l
nook tot youns people not prahlt-liest
Beil-min- st the creation it take-v th
mäk through rh- tsthls la fifty-»Um
M. one for euch serv-bott- of Un
fisk. stut- s setiss ot questions follow
assscli llsy Use-Kling noli-s to mail
Mimprsu upon tru- rajrut the bile
Inst-h- W . Writrsn on an onus-ol
Imv pha. A Boot ot vie-sure sml pro
It for sonnt person- on ssbdattr Ottok
aom ums by Anat Pius-non kro
Mi must-ON Itth now musutss
einst most-mu- trr volun. full pas
dslbtoass. cuü many other hemmt-il
widrig-. M tat-so pas-.
M. » ch.
M M. Publ. items
Iusc ma