—
»Yanskeren«.
« thatvugentlig Nyhedss og cplys
ntngsblad for det disskkke Falk
i Amerika,
III-THka »I«
VÄFYSH LFTIL PUBL. HUFRFL
Fazi- Den-L
.Dm15!ektn« udqaak boer Tirsdaq og F edu(
Pus pr. Ausgang
. de Founedt Stank 81.50, Udlcmdet OZW
Bladet bete-les i Forskud.
scstilling, Betoltng· Adressefksmndtjug og
endet angoaenbe Blatt-I unter-sengt
DANISH LchL lTbL Hut-s
Blatt, Nebr.
Itdakton A. M· Aus-ernst
Alle Bidkag til .Tauskeken«s Jndhclv
Ifhandlinget, Korrespondancet og Anch
sf enhvet Art, bedes adkessekr.t -
A M Aal-essen, Blatt Nebr.
Futen-d at the Post Office at sit-ir. Nest-«
II second Uns manch
Achse-thing Rates made htmws upJn
spplicmium
,,Danskeren«
stioet sendt til SubisribenteD Instit udnyt
trug Lpügeltt modmgec at Udgcvmte, og a«
scld et bemit, i Locken-stempelte nnd d-.
-- Form-de Statut vatlovr.
s .
RaatDctseme dem-endet sig til F Xk b k
Irrtum i Blut-en enten for at ksbe hos dem
aller for at san Lplnöning om det avektekeve.
hohes de alnb vtrtale, at de saa sur-angie
mmet i dem Blud Dei oit were tcl gen
Idig Nym. -·«- . .-————
h
No
Uregelmæssighcd.
Forleden modtog vi en Klage
over, at »Dansteren« itlc com
tegelxnæssigi. Zaa ret vi ved, lan
Slylden itte ligge hoå Etsxeditiei
nen her. Men det var vel en hel
Uge, eller fau, efter det siore Begn
fald fleke Zteder her i Nehraft.a,
at Togene afgik meget angemars
sigt, et Par Dage var Ttafctken
saa—godt fom ftasndtet fyd og Nord,
saa det maatte jo nsdvendigvis
fotaarsage Uregelmckåsighed i Bla:
dets Fremkomft til Bestemmelses
ftedet. Stet faadanne Ungemes
sigheder under normale For-hold
faa lad os det vide. Dei ligget i
Vor Interesse at gelte alt muligt
for, at Bladet tan naa frern til
sit Bestemmelfessted i rette Tib.
Vor States Aabning.
II —
Fprftkommende Tirsdag sden
2. Okt.) acrbnes vor danste Ung
doms- og Præftesiole her i Plain
J den Anledning vil der blive en
lille Festlighed, hvortil Vennek
baade fra Qmegnen og tangere hen
fta wnligsst indbydes. Der vil blioe
holdt to ossentlige Moder, eet orn
Eftermiddagen Kl. 2·30 og et an
det om Aftenen Kl. 7.30. Der e:
sprget for et godt Program for
beng MIdet, og vi ventet og haa
bet, at Gud ved sin gode Aand
vkl date til Stede og tigelig vels
signe baade Msdet og Stolenö
Aabning for et nyt Aars Arbejde.
Kom, Rennen og vær med, hvem
der hat Lejlighed.
Ver dig felv.
Det var dog itke det nationale,
vi oilde drage i Forgrunden. Dir
gelber vel om i den Henseende at
være sig selv, men det gælder endnn
langt mete paa andre Linken-den
Der er Styrke i Sammenhold, og
dersom det nationale ftak saa dvbt
i os Dansie i Amerika, at der
gennerntrængte hele vott Randleo,
at vi i den Henseende var eet, sag
kunde vi for Alvor vare hverandre
til Statte og Gavn. Men naar
di kommer ind pna Aandslivets
Omraade, faa ophprer Enheden.
Dei kan jo itte kyjcelpe at ncegxe
det. Kendsgerninget taler her alt
fot klart. Vel er de fleste af os
dibte med den samme Daab og op
:-okfede, dels ogsaa opdragne, i den
femme Kirkes Stil-. Men her i
Amerika, hvor det er en fri Sag
at flutte sig til denne Kitke elle:
iste, her hat det sto reFler-tal valgt
at stille sig udenfor Mrkem Skal
der .da blive Enighed iblansdt os
Dunste i saa Denseende, saa maa
M of to jo absolut sie — enten
um ri, der hster Kirien til, flutte
es til den Floh der stiller sig
Mr, eset den man flutte stg til
U- M tsler impd at
— —I
kalder ham, var sig selv. Han und
faa sig itte sed at bede: Gud væ:
mig Svndet naadig! Stmder var
ban. og fom Syndek stinek has
sig frem. Han ek sig selv bekendt.
Tag Satæus. Han er itte ban
ge for at nenne, at han hat be
draget, pvet Toldsvig, men han
Vil vederlckgge det sirfoldtgL Son
derinden var ittc bange fcsr It
trcede frem, som hun var, sinnt
hun vel not kunde Henke, at man
vilde Peae Fingre ad hende sont
Znnderinde. · David er et ander
EtscmveL Da Profeten Natan si
;aer til dann Du er MandenL Ded
gaar ban det og betendek sin Sond.
Disle Mennessers Forhold er
der Sandhed i. De er sia felo. Te
dcelker ikke over deres Zynd mcn
kommer til vaet. at del-es Ger
ninger maa aabenbares, saa de lan
staa, som de fek ud i Lyset. O«
der kan siges noget ftort og gokt
om dem, faa er det det, at de dU
i al der-es Elendighed vil være sig
fett-. -
Der er ogfaa Sandhed i, naar
vi som smaa Svndere, der er
,.fødte i Ekvld oa undfangede i
Zum-« fotes til Jesus i Daaben
for at blive tenfede for vote Sim
der og faa Oel i Krifti New-»die
hed og blive Guds Bern. Eaa
tliver vi rigtig os lett-, fom vi var
siabte i Guds Billede. Der er vg
saa Sandhed i, naak et Mennefte
lsat betet vandtet bort fra Gud
T Punkte-, maafte i aabensbar Synd
og Last, at han faa gaar i sig seko
erlendet og betender sin Sond. Tet
er da at være sig felv — fon
Tolderen, og faa er der Nedninj
for hom.
Berian var der ingen Sandbed
i, naar Fatisceten ftillede sia
frem i Templet og kamsede on haa
de det ande. han havde afholdt Fa
fra, og det ande, han havde gforh
og faa paa famme Tid »foragteke
Endre« — fertig »denne« Toldet«.
Farifekten vilde ikle væte sig setz
Han vilde fpille bedre, end han var.
Saul lan tjene fIm et and-et
Elsempei. Han vilde vcere den
store, Pcene Mand, ciasaa naar ha
flulde, Zandhseden tro, have nd
myget sig. Pilatus er after et
andet EtsemveL Han var :r
tlaktfeende Dom-net Men han na:
en Pja1t, der itte turde handle f
ter sin Overbevtgntng for Foltetå
Stle.
Der msdet os i Grunden inge
uslere og mere foraqteliae Stit
telfer i Historien, end dem, dex
otl sijule dekes virteli.ae Selv mer
den ene ellet den anden selvlavede
Kappe — Hytletkappenz
Men ligessaa forholder det fi
med alle dem, der itte vil komm
til Lyfet, til Guds Ordg Los, as
deres Gerninget maa blioe nat-en
barede. At stjule sig i Msrket et
der ingen Sandbed i. Lrsfet asi
benbater Sandhedem Saaledes ,
det materielle, men ligesaa i de:
dandelige. J Merket lau alt gif
tigt Kryb og Utenhed stjule sic«
Kommer Lyset til, faa opdages den
fande Tilstand. Da den forlotne
Sen gis i sig selv, lom han til sig
felv. Da kunde han helt og fuldt
være sig selv belendt.
Der er Sandhed i, naat et Men
neste tilegner sig sin Daasbsnaade,
naak han tommee til at tende sig
som et Guds Batn og glede sig
detover. Der et Sandhed i, naat
det Menneste, der hat betendt sin
Synd, teot sine Syndets Forladel
se og glædet sig over at viere et
helligt Gudsbaw If Naade.
Der er derimod tagen Sandhed
Hi at leve i Vantm Dei et at være
Iborte fta fjg solt-. Den vantto ken
det ille sig felv. dem sendet ille
sin natutlige Fordeetvelse heller
Lille sin gieliige Spuk-. Men lige saa
llidt sendet han den Oatnetet hos
»Gut-, der blev sicnket ham i Dan
»den. Don er ttle sig lelv i ret
»Im-stand Men det et Guds Bien,
Hoi vilde tale til.
Ti! dem vil vi sige: Ver dtg
sele Lan du one-for Imetllanete
og and-re me bekendt at sige: Jeg
et dunst! saa kem du bliebe Gange
bedee note beieudt Mr mde
See-Wald pi ende- je elf-, Jes
et ei einigt W « Impe
eiles- Eies ex es »He-ad dee
ten-des det W
Dituvsssussszwoes
fsamtnen og hjcelpe hvetandre som«l
faadanne, at vi i den Henseende’
maa være os selv, san lad os
Kristne hævde, at vi som san-«
danne maa være os selv. Vi maa
være betendt at vi hoker Ktistrts
til. Kan vi ikke voere vor Tto og
vott aandelige Standpunkt be
kcndt, hvem vil faa have Agtelfe
der-for Vel sial vi itke prangt
med vor Kriftendom men tot vi
ikke hejse vor Trosfane. Kors
fanen, faa maa vi ikke fotundre
os, om de, der et udenfvr, ikke hu
Agtelse for vor Kriftendom Den,
der ikte ist eller Vil viere sig fein,
den tot itte gsre sig Haab om an
dres Agtelsr. «
Det var den smertelige Følelse,
vi havde ovetfor det stote dansie
Ungdomsstckvne i Chicago, at en
ten var der faa elle: ingen Ists-sind
ellet ogsaa var de bange for at
være sig sein Man sit as Refera
tekne flet ikke Jndtryt af, at der
over-for den store Flot as unge
Landsmænd var asiagt wogen kri
ftelig Betendelfe elle: Bidnessbytd
med nogen Kraft i. Den entm
ægxe Lyd i Past. Nellemanns Tal-,
jom vi seneke sag, hat vi gjott op
mæktsom paa. Men ellets fast man
det umiddelbate Jndtkyk, at Kn
stendommen var stutken under Stol
— uden maaste i Rittetne mn
Sondagem Det siget vi slei itte
for at tritisete. Men des got vs
ondt. Formodentlig fothoxder de!
sig wundes-, at »Den danste Kir
te«s Folt spger at aabne Favnen
saa vidt imod den danste Ungdom.
at den ogsaa stal kunne tumme
dem, der itte interessetet sig for
Kristendom og Kiefe. Hensigten
Lan vckre ganste god. Sau ke: vi.
stsnnet gaar der en lignende Acmd
igennem det meer Ungdomsakbejde
i »Den danfte Kitte". Dei tri
ftelige er trangt tilbage, de:
»mennestelige« og »foltelige« er
fremstudt. Men vi tror aldeleg itkc
paa den Maade at vinde fo-: Kir
ken, og sætlig da itte for Hef
ten paa. Nej —- vel stal oi elfke
kgsaa dem af vote unge, fom staat
fremmede over-for Kristendommen
og Livet i Guds Samfund, men
di stal ikle læmpe os estee detes
Smag, itke holde inde med Be
tendelsen for itte at stsde dem euer
kcete onst-deng- for dem. Vil vi
vinde dem, saa maa vi byde de-»
et kærligt Favntag, men paa sam
me Tid maa vi altid være os seh-n
De bat da mindst lige saa klart
fotstaa, at vi e: Ktifine, sont
at vi et danste. De udenjot
nma for-staa, at vi ek gtebne af
nogej, oi Lan være betendt, noget,
der er stott og vigtigt for os, saa
stott, at det fyldet vore Hierin-, at
ket gar os til lytkelige Mennestet.
Sau first tot vi gste os Haab org-»
at andre vil have Agtexfe for M
Kristendom, og om at vinde dem
for herren, dem ser til Ftelsr.
(Mere.)
J W
Glem itke Israel !
»Ze, edel-T Hus stal lade-I edel
pde; :hi jesg siger edlen J flulle
fra nu as itle se mig, indtil
J ssge: velfignet oære den, som
lommer i Herrens- EINan
Matth. Liz, Jst
Glemme Israel, vil du maajle
scge, min Leser, hvokledes lan
man dog del, man bliver jo naesten
mindet om dem, hver Gang man
laget en Apis i Haanden og les-:
om del-es Lidelset i Russland. Bot
man i-en By, gaar det vel ille
en Dag, uden at man msdet desn
paa Gaben. Ja selv paa Landel
er det ille sjældent, at de ban
lek paa vore Dste og vil lsbe voke
Klude, Gummistpvler og andct·
lSltammeL eller ogsaa de hat et
Feller andet at ville sclge os.
! Jlle des mindre er der dog man
’ge, der glemmet Israel glemmer
at bebe for Jskasls Frelse, »be
"der for Jerusalems Fred.«
« Israel — hvillen Rolle as Min
det lnyttet der sig ille til dette
Ravnl Jstaels Full den gamle
Pagts Fell, der hat-de del »For
lttity at Gudi End-·ka dem be
itwet«, hvem »den stnlkge Udkaarel
ist og heilin pg Pagtetne og
stglvnlngeu pg Gubstjenesien ogp
otjekttekletne tishstle, hvem Fa
keuc- Wiss-m pg M hville Kristal
ek M WN del Fell, der Var
»den MS er bleven »den sidstec
k I
»Med Karlighsedens Baand drog
jeg dein«, siger Herren, »jeg nd
strakte mine Harnder den gansle
Dag«, »hvad mere tunde der gsres
oed min Vingaard, som jeg ilte
har gjort ved den«, saaledes lyder
den dedrøvede Karlighedsoemods
sulde Rost. Men overfor al Her--1
rens Kærlighed opfyldtes Ordet at
rer og atter: »Ein Qlfe tender tin
Efermand og et Asen sin Herrxs
Krybbe; Israel lender intet, mit
Zoll foritaar intet.« « Herrenl
haode vist Israel sine Karlighes
dens og Magtens Undere, fort dem
gennern det rode Han, slaaet Kanz
niierne for deres Anstat, frelst desn
fra Fjendevold Gang paa Gang,
fendt sine Profeter til dem nicdl
sit adoarende dog saa uendeligt
terrlige Kald, nien — Zoltets stor
Magfer aabenbaredes torn et Js
rael efter Kodet, de forder
dede sig mod Guds Naades Aald,
stenede og idjelslog Profeterne, Ig
cmfider, da ,,’Llrvingen« kom, tozz
de ogsaa dam, »stodte harn erden
kor Vingaarden og flog ham ihjel.«
Da blev Zyndernaalet fuldt.
Mon Gud da tog fest, da han
udoalgie iig dette Zoll?
Bis-selig jtle. »Jlte sont oni
Sirt-dg- Ord daode fejlei«, siger Pati
?us:-, den ftprfte Hedningemissioncrn
der ved siden af denne Gerning
brændie for Jsraels, fine »Bro
dreg'« Zrelie, ,,fine Frander efter
siedet« »nied en ftor Sorg og en
uafladelig Ziiierte i sit Jnderfte«·
—- Midt i den genftridige Masse
fandies der dog altid en »Le«oning«,
som holdt fast oed Herren, »en hel
lia Z-ad«, hooraf den hellige Hott
tunde fremlomnir. Eaadan helliz
See-d var leraham J-iat« Jakob,
Moses, David, alle de hellige Pro
serer og mange andre Vidner fra
den gamle Pant, og da Herren lo1i
herned var der ogsaa en lille Flot,
der fom Guds sande Israel verrie
de paa Forløsnina. Frelfen tonil
kra Joderne, iom det var beitenit
i Guds Raad.
Apostlene, det nye Jerusalems
Grundoold, var Jeder, den for
fte Menighed var en Menighed af
Jeder, fra Joderne udstraalede
Frelsenrs Lns ril Hedninaerne· Gud
naaede sit Maal, Frelsens Ran
rsleo fuldloxnrnet gennem Joderne;·
og var de oantro Jeder end et Haa-l
re genstridigt Zoll-, iaa var d:nl
helliae Flot i Israel i samme«
Grad en fast og ubpielig Flot.l
Denne Jstaels Naturgave, Fast-I
hed og Usbojelighed, der viste fig
faa oederstyggeligt i Vantroens.
Tjeneste hos Israel efter Asdent
vidste sig ogsaa i samme Maal her
lig i Troens Tjenefte hos Guds
Israel. --
Ogsoa Jgraels Genstridighcd
inaaite tjene Gudg Raad; thi der-.
oed blev det Kors plantet, hom-l
red Forsoningsofret bleo tilveje-.
bragt. Om end imod sin egen Vit .
lie maatte det genstridige Folt sag-«
ledes tjene Guds Frelsesraadz ment
tende, hvad der tjente til dets egen
Fred, vilde det ilte. Foltet som;
en Helshed itampede mod Braadeni
og raabte i gruelig Forblindelse:"
,.Hans Blod tomrner over os og
vore Born: Dei Blod, der bleo til
Naade over Naade over Guds
Jsrael, blev til en frygtelig Dom
over Jörael efter stet
Timen kom, da det forfærdelige
Ord: »Dam- Blod totnmer over os
og vore Born« stulde faa sin gru
fulde Opfyldelse. En Naadesttd
raa 40 Aar gav Herren dog endnu
det rrfrugtbare Figentrer. Jakob,
herrens Brod-er, stod i 20 Aar fom
Iorftander for Kristi Menighed i
Jerusalem, som et as Gud bestät
let Vidne for sit Zoll. Det var
herrens Frecserslpaand, der endnu
en Gang fsr Dommens Full
byrdelse udftrattes mod Israel.
Nogle lod sig sont »en Brand red
de ud atf Jlden«. Men Follet spa
cede som en Hekhed med« at de
styrtede Jakob ned fra Templets
Linde og flog ham thjel.
Da sit Israel erfare Sandheden
as han« Ord, hvenr de havde for
Iaftei. hoad Jesus fra Nazareth
bat-de forud sagt: «De Dass Was
komme, da dine Beut-er stnllö staste
en Bald op omtring dig og belejre
dig rundt osrtrtng og trage bis
alle Begnez og de steille W dlg
Iletsdeogdinesttnkdigsskm
UNDER-M M i Us, sprdi
du Mo "W Dis UWMV
des II de un se IVM Its-J
l
J
l- j
s- —
fnldt sor dere§ Øjne, da Romu
lxæren havde lejret sig otntring dan
fordum hellige Stad, da Lrnene
samlede fig om Aadslet.
Hungersnod saa Rædselssuld at
en Moder endog slagtede og sor
tærede sit eget Born, Tvedragt oqs
indbnrdcs Strid, saa de vare delte
i tre Partier, der genistdigt be
taernpede hverandre sont glubende
Ulve, dertil Pest, alt dette væltede
nd over det as Gud forladte og as
Fsender delejrede Folt. Endelig
torn Stunden, W. August i Aaret
TU, da Romerne stormede Staden.
Oa da Herren-Z- Helligdotn — paa
hvig Hoj Tusiender as Jerusalems
Born baode samlet sig i Haab om,
at der dog maatte tomme en Mis
sias til Hier-w i den yderite Nod
da det itore — det herliae Tempel
stod i et Flammen-ro da tonede der
et Veraab iaa hsjt og vildt ud.·
over F!antmehaoet, at det gav tum
drede Fold Gentnd Det fvarese
til Størrelfen og Dybden as deres
Smerte og limite.
Kristi Vlod oar kommen over
dem og deres Born Dommen var
lernan men Jsraels Zvar der
rsaa var oed en Forsamting i Byeu
Jobne at optaae i deres daglige
Gndstjeneste E Ztmagoaen en gute
lia Forbandelse over de Kristne
Og Dommen over Israel rolle
de srexn sra Aarhundrede til Aar
hundrede. Alt, hoad der oar sor
udsagi om Israel oed Moses, hvks
de itte oilde hore Herren-s Reit
opstttdte5. »Herren flat adsprede
dig ibtandt alle Folt sra den ene
Ende as Jorden til den anden Lin
de as Jorden Og du stal ingen
Rolighed have blandt die-se Folt,
og din Fodfaale sial ingen Hvile
have. Dit Lio ital hange i e:
Haar sor dia, og du stal kæddeö
Dag og Nat og· itte vcere sitter paa
dit Liv. Lm Morgenen stal du
sige: Gid der oar Asten, og om
Llftenenc istid det oar Morgen« (.-')
Mos. LK Tät-EIN Naat vi ier
lxen paa Israel-I Historie sra Je
rusalems Jdetcraaelie og Endtil oore
Tider, da man oi mindes, hoad
streoet staat bog Lsfaias (34, 16):
,,3oaer i Herrens Bog og Reser,
der sattes itte en as disse Ting, der
ene savner itte det andet, thi hang
Mund shar talet det, oa hans Aand
bar fantet dem.«
Joderne prooede Gang ester
Gang paa atter at tomme til Magt
dereg eget Land, prpoede ogsaa
paa at bygge Temptet op igen, men
sorgæve5. Falste Messias·et meld
:e der sig not as, ialt hat der siden
Herren-z Kødsdage oaret henoed
halosjerdsindgtyoe Jeder, sont itar
odgioet sig sor Megsias. Men der
t
i
d
l
Zit, som Herren havde sagt. Js-:
derne tunde itte holde sammen, men
otev bogstaoeligt spredt sra den ene
Ende as Jorden til den anden. Og
bvilte Trængeler er der itte gaaet
ikenooer Jgraets Folts Her kom
mer vi til et saare mortt Kapitel i
den tristne Rittes Historie. Thi
den saataldte Kristenhed hat haa
ret sig stammeligt og stendigt ad
ooersor Joderne i mange Aarhun
dreder.
Medens Apostlene og den ssrste
Tids Aristne stadigt henvendte sig
tærligt til Jsderne med Ftelsens
Budstasb, medens det den Gang sta
digt var J-sderne, der sorsulgte de
Kristne, hvorimod Guds Born es
ter Herren-s Ord sogte at gengeelde
ondt med godt, saa glemte den«
senere Krsstenhed gansle det apo-«
stoliste Forbillede og mente sig be
rettiget til at sorsslge og plage
Jsderne, tidt med ligesrem rad-«
selsfuld ersomhed. Ganste vist
hat alt det onde. Jsderne hat mont
tet lide, sin dybe Nod i den For
bandelse, Foltet selv under Kristi
Kors og ved hele sin senere Gen
sttidighed hat nedtalsdt over sig. Js
dernes For-folgert hat veret »Er-d
Vredes Ris«, og »Er-di hatme hat i
oceret Rappen i dere- haand«, som
beeren siger orn Assyrerne, derl
str var det Ris og den Kap, hope-s .
med Gud tngtede det genstridige·
Fou. Men det paisee ogsaa paa."
Kristenhedeut Mart-, hvad her-.
ten ngt our Assyrierh at denne
sahe m- usic« mev at me det!
Iedslatz End habde bestemt det til,
cnen vikde sdelcsge es gste ondt
nieset mete, end Sud bot-de tod-«
tratst det M, sont herretrj sigee ded.
Naja- (10· 6-L—7) om Assyrtem
»Je« sendet kam mod et densel
ligt soll og stock been Malt-Ia
(
F
tnod det Zoll, jeg er vted PM
lnen han, han mener del ikte III
men hans Hn staat til at Idelæl
ge«; derfor sauber Gnd »Ve« :.ss.«:
Assnr llFs. Isi, 5). Vksfe!3.’ ZU
Gud ogsaa ranbt »Ve« one-: de-:
faataldte Kristknlhed for den-E TM
færd inod Jede-sollen Gud thstxk
te det, men visfeliq hat dek its
vcktet. ,,l)nns gode, velisenageskie It,
fuldlomne Villie«.
Det er nnvnlig Ilkiddelnldere:s., i
Tiden fra del snvende til det feli
tende ?larl)undrede, der vifek Is- e:
Billedc as Grufomlzed mod Jedem«
Den ftote Masngde san i Qetss
Hierteg Foklslindelse i Joderne tim
Fjender, fom det var en for Gitd
fottjenstlizq Gerning at pine o; PLU
ge· Da Kristenheden gjorde d-: sksts
Korstog for at befki Jerusalezrt If
Hedningeknes spenden flog nun
ofle pnn Vejen alle de Jeder ibjel.
man traf paa, under Paaslnd ai, J:
,,de havde ille Ret til n: jede, fordi
de havde flnnet Kriitns ihjel.« —
Korn der Landeplaqek, fil Jedem-e
gerne Slnlden detfor. Nase MI
tiste Noveebander gjorde Sträer
ind i Europa, bed det stran del er
Jodernes Zlnld og de blev da pint
med ndspgl Grltfombed. Rom der
Pest, hed det sig, at del var Jo
derne, der havde lommet Gsft «
Brondene on detved fokvestet Teilst
VandkL «-s-s
J Spanien havde Jedem-: ifxr
sprgelige Rank. Tufmder L-Z::
lxrændh on Kongerne faavek fes-n
Ptæsterne lappedes om at bech
dem deres jordisse Gods. Lenz
Ferdinand den latolsle as Spanien,
.-e.falede, at alle Jeder indes-« tre
Maoneder flulde væte ude as« Lan
det og faa maatte de den-sen tre
Hnndkede Tusmde i Tal fln fn
Hns og Hiern. Ost hvot flulde de
fln den-) Nogle gil til PoetugIL
men ogsaa her blev de Dinke.
Nogle betnlte stote Jammer
for at san Lov til at bo i Lan
del, andre solgtes Tom Zlaver. Te
ees Born tog man fta dem for It
fende dem til en Forbrndektolnni i
Bestindiem hvot de stulde opdragks
i Ktiftendoml Mpdtene, sont vi':ie
folge nnd deres fmaa, ftp-die m«n
bott: mange Modre lastede siz i
Fortvivlelfe i Havet kned detcz
Bsm
J Franlkig blev Jodetne vgl-u
ilde behandlede. Kejfek Karl den
store besalede blandt andet, at ved
de tre ftore lirlelige Festee (Jui,
Palaste on Pintse) flulde en Jsde
mode oed Ktkledpren og lade sig
give tte Orensignek asf en hund
fast »Meisten«; dette fandt da Sted
E en as Franlrigs stoke Von pa:
den Tid. Et andet Sted Var drt
Besteninielfen, at Jsdernes Erma
gogeforseander ved fln Tiltrcedelfe
stulde niodtage et Stesigen If den
soerste Ø"kighedsperson pas Ste
det, og der fottcelles, at en fransl
Greve med sin Staalhandste stcg
sauledes til, at den stattels Jode
blev liggende dsd paa Siedet. O,
book Hjektet lan blsde i et Guds
Born ved at hste om alle disse
Standigheder, der et blevne ovet
under Krisis Navn gantte ftit iinod
Rtifti Aandl J det ellevte Ast-hun
dtede blev henved hundrede tusinde
Jeder tnyrdet rundt ontlrtng i Eo
cvpcn Nogle Stedet maatte Jes
derne bete en sckegen Dkagt, for
It de Kkiftne lunde lende dem og
ftit mislzandle dem, og ingen Vilde
lebejde samtnen med dem. Enkelte
Island som Bernhard caf Claikdcnö
lsftede fnol Nssten derimod, men
Nangden mente. at man lunde til
ade stg alt over-for en Jsdr.
Da de ikte let lunde faa Arbejde
dannen med andre, kostede Jederne
ig iscr over Dandelen og dkev det
)idt deri. Pesnge blev mange Js
Deti Gad, lhi Penge reget-er to
Enden, og ved dem lunde de fa:
en vls Jndflydelse. Dog blev dette
Iste alter Aar-lag til Mishandling
nod dem; de tige Jtdet vnk Gen
itand for Udpkesning endog free
Idngets Slde og for Udplyndeing
Ira Psbeleni Side. J Byen Rom
älev l til-the Aachuudeede hvek Af
æa IMM- luäel lnde l Jsdelvari
lex-et es blev Magne til hver Fre
sag Aften at here en Dem-endequ
medlken elf en Mund Enduu i
Ipre Das-, da man tslee saa me
zetens Talen-new oni Etvilssattom
Im Oplvsnlue sm Widd- Lieb-d
og -VMO, er deg» Jsdetnes
Simses IM« Msl del We
Irre-N l sie-land, Polen, Mittels
