Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, September 25, 1906, Image 1

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    — . !
. »,. .-. . . If
Vnnglkcren« H - . « s- — «Yanskere.n « .
" V " « ZY « det eneste danske Blad 1 America,
.et halouqenligt Nybeds- og LU
dek udgaar to Gange am Ugen,
WWMW M audgives as »Da-sah Luth. Publ.
L Honse«, Blair, Nebr.
Braue-Nimm sendes frit paa
. Forlangende. l
dctldauite Falk i Amcrita,
I
l
l
«
sudqrmt Tirszdag oq Zu Hin - no »k-»
jom staut I fwtfkuo 81..'-«15-»»«.ck
I -Z:«1ceiog Ost-U I Utianch
LNr. 7l. Plain Nebr» Tirsdag d. 25. September 1906. « . 15. Purg.
Racekrig i Atlanta, Ga.I
Militaeret katdes ud.
Flere Negte deckt-Te,
mange san-rede
Racehadet hat i Lstdags Aftes
og Rat gioct et grimt Udscag i
Atlanta, Ga. Anledningen til dette
Udflag as Racehadet var siere Dold
icegtssforspg cof Negte mod hvide
Kvinder. Der paastaas at have vak
ret gjokt just et Dusin Boldtcegtss
forssg indenfor Fulton Countns
Grænfet i Ltbet cef 9 Uget, as
hvilke site,. fom rapporteredes i
Lsrdagg, var de sidste. Sau kom
de hvides Blod i Kog. Lampen be
gyndte i Byens Fotretningskvarter.
Der samledes Staret as ophidfedc
Mennestek, fom det synes uden Le
ber. særlig i Forstningen. Tit sidst
stal der have von-et op til 10,000
Mennesier i Gaderne. De anholdt
Sporvognene og gennemsogte dem
for Negke, som de saa misbandlede
uden Staanfel, sceklig om de gjorde
Modstand. En Vong bvori der var
en hel Dei Negte, flap Psblen iste,
for der laa tre Negre dsde paa
Gitlvet, ng to var siaaet til Bevidsts
løshed·
Borgmefter Woodward traadte
ftem pcu en Forhsjning og bad
Hoben om at stilles, idet han for
silrede, at «Voldtcegtsforspgene mod
de hvide Kvinder vifde blive ji«
Dsrligt og hurtigt strassede eftet Lo
ven. Man lnttede med Ilgtelse til
Mayotens Ord, men saa snart han
ho, beqnndte Pøblen vaany at
Use. Han qjotde ej nyj Fesqu fcn
Minutter fenere, men uden Virtninzu
SIJ taldte ban Brandmandstabct
med Svrøjtetne ud. Men det for
siog itle· Endelig maatte der av
velleres til Guoeknoren for Mist
tckkmaigL Sondaq Morgen fand:
da Byen befa! med 8 Kolonier Jn
fanteei og et Batteri let Artilleri.
Sau bleo der Ro, men der var al
letede dreka mindft en halb Snes
Neste og een hvid Mand, og en
Mangde var bleven saaeedr. Tallksc
pIa dpde angaves Tokst til 15, ist«
saa hojt som 20, men de sidste Be
retninget lyder paa 10.
Jstknft i Draus-m
»Den d. Pioneer« as sidste Uge
strioen
Omaha Jshandlere hat i Løbet
af Zommeren optraadt yderst hav
nwdigt over-for deres Kunden tage:
ukiinelig store Priser og dertil, eftek
lfvad der panstaas, givet llndervckgt.
Formodningen om, at der beftaak
en »Trust« mellem Jskompngnierne,
er i hsj Grad bleven ftyrset ved
fotfkellige Tildragelser. Saaledes
Var et Pak Mand, der havde ind
sendt naongivne Klager over Js
totnpagnsierne til Bladene, senere
fundet det ttmuligt at spbe Js af de
Vogne, der dagligt pasfekede deres
Dok.
Manne Dahinten hat nu stredet
ind mod Jskomdagnierne J Man
dags Formiddag, da en Jsvogn som
sadvanlig passetede C. W. Ecker
mans Bolig — Eckerman var en af
sde Mond, der havde klaget i Bla
sdene --, oase der posteket Detektiver
i Rat-beden. Eckerman og Huftrn
stod paa Zottovet og fortangte Js,
idet de sonning foretiste den af Js
Xompagniet ksbte Kuponsbog. Men
Kustene negtede at sælge til dem.
Gelernten Mide dekefter at betale
hinsank men heller Mc dette unne
-de. Kustene fasthvkde detes Vetgking.
Sein Forflating anng de tun,
at «Kompagniet bcvde befalet dem
ill- at folgefJi til Geh-man Ders
nnsd kundeYEctetmcn Me bevæge
dem« til at omäve Rat-net pas den
Person, »der hcvde ndstede Forbadeh
Nu tog Detettiverne Affen De
iom til og anholdt Kuftene, som
faa med samt deres Vogn maatte
folge med dem til Stationen, hvok
;n1an imidlertid ikke kunde hitte pa:
Iandet at anllage dem for end som
smistcknkelige Personen De maaite
faa stille hver 100 Dollats Kaution
Hor deres Løsladelse, og dette be
spkgede Jskompagniet hurtigL
Sagen er meget forplumret. Des
fyneå vix-selig som om der siet ikke
befiaar Byfokordninger, gennem hvils
Te man ian ramme Jstomxpagnier,
der nægier at scelge Js til FolH
Dei iunde naturligvis under visfe
Omstcendigheder blive en ret amor
lig Sag, f. Eis. i Tilfælde af Mad
selig Sygdom eller lignende. May
csr Dahlman er besiuttei paa at
spre Lampen igennein og hat erklec
tei sin Henssigi om, hvis Jskompaq
niekne fremturer i deres Handle
maade, uden videre at læage Beil-n
pas deres Bogne oq saelge Js for
Byens Regning. Føkst vil han doq
afvenie Udfaldei asf Poliiifagen mod
Kuskenr.
En frygielig Eksplosiotr.
2 Mennesker dr«ælite og
mange saatede.
s Fka Jellico, Tenn. meldes un
der 21. Sept» at et Crit-Les Dy
namit, som stod paa Vanefporet i
Narbeden as den sydlige «Station,
ctfptodekede med den frygtclige Virt
ning, at 12 Mennesier blev dkcebte
og Enese andre saatede, og der stetc
Stade for en tyalv Million Dollars.
Etsplosionen bestes i 2!) Mites
-Afstand, og alle Vinduer i en Mils
Omtredg blev tnust. Vognen inde
holdt 2s),000 Pund Don-mit
Der ncevnes to Aarfager til Ets
Plosionen —- den ene, at tre Per
soner holdt paa at ftyde efter et
Mærte paa Vognen, og en Kugle
ttcengte igennem og bevirtede Ets
plossionem — den anden, at mens
Vognen stod paa Sidosporet, blev
en anden Vogm ladet med ,,Pizq«
Jem, rendt imod den og beviktede
Etsplosionen ved Stodet imod den
Udynamittadede Vergn.
Krig imod Tytkiet.
Fra thpeming, Mich» medde»les,
at Bifkop C C. McCabe as Phi
Iadelphia, der præsiderer over den
Kon.fcreng, der for Tidm holdes
der as M. E. Kiesen, i Sondagsz
sagde i en Prcediken om »Religiss
Frihed«, at han gerne vilde se Krig
erklæket imod Sultanen af Tyr
kiet.
Han fortalte Om de Forfslgelfer
oq Grufomheder, fom oves mod
Rtistne i ankiet, og om den sictte
Behandlinq, Jodeme er Gensiand
for i Russland, oq ban vakte almin
delig Bifald, idet han fagdu
»Vi er fom Nation for Fred.
Vi ønsier ingen meke Krig. Jeg er
i Almindelighed imod Krig, men
jeg vilde gerne fe endnu een Krig.
—- imod Sultanen af ankiet, og
jeg stuide onsie at deliage i den.
" Jeg vilde lide at se Dewey med
en dngtia Flaade feile op igennem
Bosporus-Stmdet. Vi snsier itte
siere scige Regenier som Sultanen
af Tyrkiet eller Czaten af Russland
J hveri Tilfælde i Historien findet
vi, at Gud hat opkejst fiore Ledere
i beleilig Tib, oq vi behsver in
gen Fryqt at nceke angaaende Rus
iands Fremtid.«
nsn M u- cpm sen Exhihiispa
It Mit-hell- S. DIL
Vln the Nortli-Wostem l«lne. Execut
sion tlckets will do solil at one tat-o tok
the koumi trip, septombok 24 to 29. in
olasivq Ilmitofl to return until October
l, lacht-he Apply to agents chicsgo
« North-Westens III-.
Pan-Amerika snnes godt am
Root.
Han ventes at ville gøre
megei for bedre Forhold
til Republilkerne fyd
,for os.
Dei bereties fra Washington, at
man venter, at Minister Root un
der Kongressamlingen nceste Vin
ter vil bruge hele sin Jndflydelsei
for en mere hensynsfuld Behand-i
ling af de amerikansle RepublilieH
til Syd for os end hidtil. HoadT
han vil gere, ved man itle endnu —’
lun at han bil, at United States
sial vise dem Henfynsfuldhed. Ster
lig ncevnes, ai Kongressem og da
fornemmelia Senaiet, ilte har taget
videre Hensnn til de to første pun
amerilanste Fiongregser, inen at den
forhaabentlia vil taae mere Hensyn
»iil den iredie.
i Oin Forhosldet til Minister Root
ist-ges saa videre.
Leanene paa iiltaaende Velvillie
oa Vensiab fra de sydamerilansie
oa mellemaineritansle Revublitler i
Forbold til De Forenede Siater,
saadan soin det har vist sig under
Fienferencen i Rio oa under Mis
nisterens Tut aennem Sydanieriia,
sinldes Minister Root som Hovedet
sor Udenriagdepartementet og han!
alene. Den helfe Aatelse, der har
været vist Mr. Rooi, hat isølae
deres Vidnegbnrd, der er bedii tend:
med indaineriianste Vlffærer, for
en stor Del veeret personlig. Mr.
Root staat uivivlsomi saa højt i
dei laiinsle Ameritas Aatelse, sont
noan ametiiansl StXismankk elle!
Divlomat noaen Zinde har ajork.
Dei iommer af. at ban ilie bar
svajei sor Jndtrnk i sit Forhold
iil latinsl - ainerilanssle Lande,
men han har spai at behandle dein
npariisl oa reifckrdigt. Han er af
reaet beindäliat fra Siaisdeparie
menieis Wetoder under Hay ozz
Loomi5. Bedre Bevis derfor kund-:
iite gives end Maaden, hvorpaa
han behandlede Asscererne mellem
detie Land oa Venezuela. Talen om
Jnvntion oa Bombardement as
Castros Land var almindelia nol,
før Rost overiog Ledelsen af Uden
rigsdepariemeniet. Siden er der in
tet høri orii Muligheden as en saa
,dan Fremganasmaade, i dei hele
taaei bar der ille vceret gfori stori
Versen as disse Assceret stden.
Flere Elsemkpler gives paa Roots
upartiste, reifcerdiae oa hensynss
fnlde Forbold iil de sndamerilansic
Rep—ublilter, nien dette sank vcere
nol. Ei godi Forhvld til Naboer
er en sløn Tin«a.
Amerikanisekende Administra
tion.
Dei er hoad Keiser Wil
helm styldes for.
J Lordaas sendies fra Berlin
folgende Kabelgram til »New York
Ainerican«:
Keiser Wilhelm siyldes for at
,,anierilanisere« den leiserlige Ad
m«inistration, idet han hat udnævnt
en Fokretningsmand sont Hoved for
det loloniale Departement til at af
isse Prins Ernst asf Hohenlohe
Langenburg, der er besiegtet med
Kejseren gennem Kesserindens Fa
milie. «
Den siorartede Em«bedssvig, sont
igir fok sig i dette Departement, Iedie
iil Prinsens Wfsledigelsfe, og Kei
feren indsaa Nsdvendigheden as at
saa en Mand nied llart Hoved og
Erfaring til Ledelsen for at rette
ipaa Tingene.
Saa valgte han Bernhard Dem
burg. en lebende Bank-r, der hat
faaei sin Uddannelse (businei’3
training) i en New York dani.
i
Han er en Mand med stor Energi
og Fokretningsevne, og sont med
stor Succes har anvendt ameri
kanfke Metoder i sin Forctni,ng. 41
Aar gaknmel er han en as Tyfklands
fremmeste Finansmænd.
Bukeaukratetne af den gamle
Stole tritkserer denne Kejserens
Udnævnelfe fom Udtryk for Kesse
rens ,,impuslsive craze for American
ism«. Man mener, at han maafke
ogfaa har veret influeket a«f Jofef
Chatnsberlains, en anden ,,felf made-«
Mands Secces.
Den affkedigede Koloniminister er
gift med en Dotter af Hertugen as
Edinburg og saaledes Kong Ed
wards NEW. -
Situationen paa Kuh-L
Dei hat set ud, som de amerikan
ste Mcrgleres, Ministrene Taft vg,
Bacons Forspg stulde ftrande. Mer
i Gaar gaves der bedre Udssiat.
Man var ellers ncesten inde Paa, at
Jvæbnet Mellemkomst af De Fore
’nede Stater var det eneste, der kundc
sfaffe varig Ired paa Zen. Særlig
;-Forretningensfolkene saa saadan
spaa Stillingen Men Taft var be
,stemt inde for, at der skulde give-H
kskusbanerne en Anledning mekes ti!
) «
keeelvstmr. Nu hat faa begge de
ssftridende Faltioner valat hefulds
Lmasatiaede Kotniteer, fom sial hand
He med de amerikansie Mceglere oxn
«Fred, Da Taft hat en Plan, sont
endnu itke er ossentliggjokt, men
lden omfatter vigtige og radikaie
andrømmeLfer fra kxgge Sider, og
Iltnan haabktz at den stal lede ti!
»Fred. -
sit Il- si
Til Moran i Daa er Freds11d
state-me endnu lyfere. Freisva
laarene Dentes essentliagjorte i Af
ten. Der f:)nes, fom Fredsslutnin
saen flal lwlzve en Sejr for de list
rale eller RevolutionspartieL Tel
paastaag, at Reaerinaen oa dens
Repræsentanter for en stor Del hat
opaivet fin Modftand mod de li
berale, oja del vifer fla, at medensi
Fredslonnnisfcereme mener, at der
Inglen Grund er for Opftand paa
Ruba, faa er der virlelig Grund
for de liberale-J Klage over Reae:
ringsparliets Valametode ved sidfte
Valza. Man frygter endnu for, at
Fredsforslaaet ille vll faa Pras
sident Palmas Tilslutnina. Maa
sse han resianerer, hvad ban jo et
Par Gange bar truet med.
Til vore Abonnenter.
Leere Rennen — Vi vil gerne
paaminde edel-, fom staat til Re
flance for Blsade, der modtaaes fra
Danish Luth. Publ. Hause at vi
lrænger til Dort Tilaodehavende.
Del stal oozre og en ftor Glau
at modtaae Alsotmenlspenae ifor
Bladene, inden vi blioer nødfaaet
til at udfende Reaninger. Der lo
fler os jo meget at udsende Rea
ninaer paa alle de Sknaabeløb, vi
hat tilgon Vote Venner lan spare
os den Udgift ved at indfende vort
Tilaodehavende, hvillet vl haaber
de flesle er billige til, da det vix
bicelve os over den lnappe Tid oa
spare ots unødvendige Udgifler. Med
Haab Im, at detle ille glemme5,
men at vi snarl maa høre fra edcr,
segnet Vi os med Aatelse paa Danish
Quid Pnsbl Hauses Veane
Paul Peter-sen, Bestyre!.
Hamen-keck Excunloa to the
North-sah Weit sml spottweis
»Ylu the North-Westens Lille-. Exem
slon tlckots at greatly Minos-ei rstos are
- ou salc to the totkltoky lnelicateä above-.
stsmäatü and Tand-It-v slooplug Ost-s
Free Roollnlng chalk Ost-s and »The
Best of Evokytltlag.« For date ot sales
and full particulsks apply to agents
Ohio-so G Nottlssztom UT
I
Dansk-Ainerilansl.
l usw«-M
, Paftor J. Jensen Mylunds
I(a.f »Den dansie Kitte) ded. For-»
rige Lørdag afgit Paftor J. Jenseit
lMyl und, Præst ved den danfte Kir
Ile i Diamond Late, Lincoln Co,
Minn» ved Døden i sin Bruders
Carl Jenfens Hjem i Minneapoliz
Minn.
Pastor Mylund havde i længere
Tid ikie vceret rast, og faa lod han!
sig for en Maaneds Tid siden un
dertaste en Operation for Krceft i
Underlivet, men Sygdommen var for
langt fremskreden til, at den kunde
fjernes ved Operation, og denne
havde faa Døden til Følge.
Pastor Mylund havde virket sorn
Prcest i »Den danste Kirle i 28
Aar. Hcm var fsdt i Veudssysseij
Danmark i 1850, Sen af Stolelæ
ker J. Jener i Jerslev. Han efter
lader Kone og 5 Born. J de senere
Aar havde han Dirlet paa Pacifit
kosten og var for tun fort Tid siden
flyitei til Diamond Late, Minn.
— Paftor N. Hausen i Minne
apolis hat iflg. »Ugebl.« under
Overvejelfe Betimeligheden af at
holde Gudstjenefte paa Engelsl Son
dagg Afterr, da der hat vceret reitet
Opfordring til bam derom. Nagen
Bestemmelse derom er endnu ikle
trussen.
r — Borgbjerg om Ameri
ka. Jfølae »Bien« bar Rigsdags
ntand Borgbjerg efter sin Hiern
tomfc udmlt folgende:
,,Jeg oender hjem medjden Overs
bevisning, at medens vi kan lcere
manae Ting i praktift Retning frn
De Forenede Stater, faa kan ogfaa
Vi pua vor Side leere det merkan
ste Folt en hel Del. Til at begynde
ined, vi er langt mere demokratiftc
i Danmark end Ameritanerne. Der
er virtelig og fand Frihed i Grun
den utendt. Reqeringsmagten kon
tkolleres af et lidet, men mcegtiat
Koteri af egoistifte og umaadelig
riae Mænd, som intet Middel sinr
og innen Eamvittighed her.«
En danft Rigsdagsmand maa vel
not ved en lille Soiptupgennem
Landet kunne blive tompent til at
udtale en saadan Dom over For-hol
dene her! .·.
Jst-disk . «; «L-"2
— »Kl. Smlr.« klager over, ai
man i »D. d. Kirte« gslemmer at
sende Samfundets Blad Meddelel
fee og sendet sine Produkter anden
Steds hen. Det var mærteligt, at
de gør faadan Erfaring.
—- En sjcelden Højtidc
kighed fandt iflg. ».R Sftd.«
Sted i Ribe Domtirte Sondsag den
26. Aug» idet 3 Søftende, to Piaer
on en Dreng, i en Alder af 7 Aar
til 15 Maaneder, famtidigt holdies
over Daa«ben. Bornenes Forceldre
er bosatte i Rawlins i Arnerita,
men for Tiden paa Beng her hjem
me, og da der ingen standinavist
Menighed findes- i deres Hjemstavn,
og Rejfen her hjem hat været plan
lagt i flete Aar, hat de udsat Bor
nenes Daab indtil nu. Blandt Fad
derne var der tre af Bsknenes Far
brødre, hvoraf de to ligeledes er
hjemme paa Besøg fra Amerika,
medens den tredie hat Fodeaaakden
hjemme i Gjessing. Bornenes Far
moder saa vett som deres Morfader
og Mormoder overvcetede den sjæld
ne Højtidelighed
—- Gave. Or. Charles Ryberg
Ifra Chicago, der er paa Bespg i
IFædrelandet, hat ing. R. B. spm
Ien Gabe fra Danst-Amerikanere til»
Odense By overratt Borgmefter
IDtthmer en Broneeæfstrbning Of et
af en amerikansfk Kunstner wodellei
ret Relief af H. C. Anderer.
— Den gamle Ashland Hof
skole i Mich» der siden Pastor
Kjems’ Død hat vceret i et »Tra
stees«' Berg-e (Prcesterne R. Niet
sen og Adam Dan og Or. J.
Hemingsen), vil nu iflg. »Kl. Sm!.«
uden Vederlag blive overdraget til
Menigheden i Ashlland til Kitte
og Skolesbrug paa den Betingelfe,
at hvis Menigheden nogen Sinde
flulde opløses eller udtrwde æf Sam
fundet, tilfalder Ejendommen Den
dem-sie Kirke i Amerifcn
—- Pastor Kr. Øftergaard
i Ringsted, Ja» hat opfagt frn Ger
ning der, idet han har modtaget
Kald fra Denmark og andre Me
niqheder i Syd Dakota.
— Nyt dansk Ungdoms
blad. Pastor Vald. S. Jenser af
»D. d. K.« er i »Dann.« fremkom
men med Tanken om et Mast-ameri
kanfk Ungdomsblad. Del stal være
et rent Forretningsforetagende. Det
Hskal have en Redaktør, der ingen
Landen Livsgerning har, udgaa
Ingentlig og søge sine Holdere blandt
«Ungdommen.
—-—-k.-———
Very Low Rates to soff-Im N« Y.
Via the North-Westen) hine. Exem
9 sjon tlclcets will be sold at one take for
! rouncl trip October l« to 12. incluslvo.
with kavorabe return limit8. on account
I of International (’l1ristiar1 Conventiotn
« Apnly to agents (’l1icago G North
i Nestern III-.
Veky Low Rates to New Orkan-· La»
Via Uns Nurtlefesiprn Linse. Exem
sjon tiiskpts will he soltl ()ct. ll to 14.
ju(.-lnsive-, with finsorahle return limita,
lon aaksunnt ot« l(.1«. snprome Lodge
IApply to agents chicago C North
Wessuern ihn
Aaereretningen.
L Vi hat endnn en De( Ausbeut
;ninger som ikke blev folgte trods
Iden billige Pris, som var fat satt
iledes for at faa Aarsberetningen
)mere udbredt. Vi skal ocere Ven
)ner, fom interesfere siig for Udsws
ji«-elfen af Aarsberetningen meget
raknemlig, om de vil være os be
hjælpelig med at faa Resjoplaget
udbredt.
Vogt faa venlig at indfende Be
stillinger. Pris 10c med Billede 20c.
Danissh Luth. Publ. hvuse
I . » Blaitz Nebr. exkf
.....
ss »O
ITituS En Korsets Fælle.
En Fortcelling fra Kristi Tid
af F. M. Rings-len, 295 Sider, indb.
Zhirtinggbind, Pris 70c. Denne
Bog er særlig anbefalet af flere af
von Eamfunds Præster, deriblandt
Paftor Harald Jenfen, vor Utah
MissionæL
EngelszWZdbog
For de, som Inster at iilegne sitz»
den akkurate engelske Udtale af en
Igelsie O:d, da ex uIvestadg Engelss
Danst Ordbog langt den bedste, ved
at den angiver den bestemte Udtale
af ethvert engeglst Ord med at bkuge
danske Bogstaver og ved dem angive
Iden beste-nie Lyd, som stal bruges
Itied Benævnelsen af engelste Ord. —
lTillige er der fuldstcendig Forslating
over Meningen af ethvert engelst
Ord, som er angivet.
Denne Bog er absolut den bed
ste for Nykommere hertil Landet og
anbefales frem for nogen andeu.
Bogen er paa 730 Sider, ttykt
med letlæfelige Thon-, og et nostra
is Tommer wi.
l Prisen et 82.50, frit tilsendi.
l
« VANISII M. Fuss- IM
IUII III-. «