«
Sessel Wakds Crass.
II Zers. til «Miss Tooseys Mis
sion«, »Bo: lille Anna« etc.
(Oveksat fra Engelle
Kapitel I.
.A1Verdens Riger og de
res Herlighed«.
Det var en lsld Novemberasten.
Den tætte Tanze, som tungt havdez
hcngt ovcer Landet den hele Dach
hat-de fortættet sig henimod Llfren
til en jævnt faldende stærk Regn,
sont gjorde de plørede Veje endnu
were opløste, end de var i Forvejen,
og det vilde sige noget i Egnen sm
kting Wards Crass. Det var en
as den Slags Llstener, hvor en
Mand, selv om ban er aldrig fan!
tust, fremslynder sin Gang, for
at naa hjem til den varrne Stue
og komme under Tag og finde Ly
mod den lolde gennemtrcengende
Regu, der synes at trænge heli
End til Sjælen og bringe den til
at gyse og søle sig elendig. Allige
tel drejede John Leicester, Kapel
lanen i Wards Cross, as sra Vejen,
som sprer lige til Landsbyen og
duns- Hjem og sulgte en Sti, der
Iilde øge Afstanden ncesten med en
Fjetdingvej.
than var meget tret. Han havde
vertet paa Benene fra den tidlkze
Morgen og var san bleven kaldk
Zra Bordet om Middagen for at se
til en døende Kvinde paa en Gaard
ved den nderste Grænse af Zognet
Hnn havde allerede tabt Bevidst
beden, da han kom, o-; anderledes
Uev det Elle for hun døde. Hun hor
Le ille de Bønnet, han opsendte,
medens han sad der. Præsten lundc
Elle faa sig til at sorlade hende,
kvt Enden kom. slønt hendes
sitængt lalvinistiske Æmesælle saa
Esset-: til harn og nøje vogtede du
Dank, rede til, selo Anstgt til An
Zsigt med Dodens højtidssulde »Als
vor, at laste Prcedestinationslærens
Stridxsbansie imod Præsten, on:
Inn blot havde givet ham den Dage
fte menntring’dertil.
Der var ganste forgæoes at sor
ssge at bringe denne Mand nagen
Ttssl Og dog hvor bitterlig man
ikle netop de trængc til Trøst, der
fsle scg tvungne til at tro deress
trete evig sortab1e, fordi de sadne
saadanne Kendetegm som de ansc
kor de eneste, der giver Herab- Og
Jvhn Leicester tog detsor tun med
et taugt Hierte Afsted sra den
Mand, som stod der hos sm af
dtde med et Ansigt sont as Sten
og tsrre foktvivlede Øjne, som sy
mss anstrengt at spejde ud over det
gwbende Svælg mellem de fortabte
og de frelste.
A! Use sig fkem tre Fjerdingvej
gennern «rangt Mudder er ikte de:
Hedsst egnede Middel til at opmun
Ja Sindet. Hertil kom, at Van
det mengte ind i Præstens Stsvler
For hvett Trin, han tog, og ende
lig fordedrede det ille Tingene, at
Haus Paraply vendte stg — san-1
dant et jo altsammen Smaatin;,
wen «det et dog HalmssirAa, som
Fllei paa den overbebyrdede Ka
IILB Ryg. Og alligevel flog Man
den -et Slag om ad Wards Crvss’
Pakt i Stedet for den mere lige
M til Landsbyem Da han kom
M de store Jadljrselslaager til
Zinsen, stod han stille i godt og vel
I Mutter og stpd med sine lolde
value beendet om Jetnslaengerne og
situde gennem Regnen og Musen
- km vm han knnde se meke end
j sc Tomme frem for stg. Og det
knnde han viklelig ogsach min Lee
fex Med stn Sjtklö Øfe kunde han
Te hat Spingning Es den bugtede
Mut med de styggefulde El
Isetktm ved Siden, Mr blid Pilg
sjwi q Den-net i Patien, spm
Ins sder og bcedde sig nd mod
reizt heb-Heda Straantnger til
»u- og den andere Side. san
M se scvlen paa del gamle
km Mike-Midas tilte stent
W bog ped den Rette
km M Herde sit
l
han at :ilbringe megen Tid i Part
Haoer og Has. Men i den senete
Tid var han ilte gaaet indenior
Poeten, stønt der for den Zags
anld itte var et Mennesle, sokn
vilde have modsat sia det, eller pil
de have hindret ham i at finde-T
two-: sont helft han vnstede det. Thi
alle vidfte, at bele Herligheden en
Dng vilde blive kuns- Det Var iltc
ander end en man,1lende Dødsatieftl
rnelleni John Leiceiter og den dei
lige Werde-« Ernss Pakt med den
store Ejendom, iom et knyttet til
den. Sag meget var silkett: en
Tag oilde det blive dank-. Men den
Dag syntes ncetmeke for fein Aar
siden, end den got i Dag, og Foll,
der las-le Bladene, er trætte indtil
Sygelighed af Dag efter Dag og
Manned eftet Maaned at ftsde pas
folgende Belendtgerelse: ,,Til Sog
neraadsfornieend og andre: Dpdss
Itteft ønsles fremsiasset for Joseph
Ward« Jngen havde nogen Sinde
meldt sig for at modtage den Be
lpnning, fom var udlovet for disfe
;faa magisie Ord, og siønt der as U
til var opftaaet Forhaabninger Ini,
at Neglen var fanden, var det dog
altid endt ined at viie sig at date
blind Alarm og med Slusselse.
Der var ingen Mennesiet, der nee
rede nagen Tvivl okn, at Joseph
Ward var ded. Jndtil en vis Dem
var der udtaget Penge af Banlen,
»o; der var modtaget«Breve af Mk.
ZWTrds Zagførere og a-f del Par
lVennet, soin var forblevne trofaste
linId den g·amle elsentrifte Ig lune
Ffulde Mand, og i disfe Breoe hav
Jde han talj om soigtende .Oelbred,
tog om at han øjenfnnlig nænnede
lsig sit Livs Ll-fflutning. Alligedel
vendte han itle tilbage til sit stpnne
Hjem pag Wards Erst-H hvor en
boer Belvemmelighed og L1125115,
sont lan tebes for Benge, vilde have
ngioet dam, knen vandrede on
fra den ene lille Havneflætte og
Landsby til den anden. Her lsoede
han i Landevejslkoer og Logier,
der var blottet for al Komfokt, on
de pjaltede Klæder og hele hans
Leoevis bar intet Speis af, at han
hat-de ftoee Jndtægter og fad inde
med en betydelig Grundejendoni.
Dei var i en af disfe Afteoge, at
hans Dane maatte vceke endi. Men
der var i hans Papirer ingen Neg
le, ved Hjcelv af hvilten de frem
rnede Menneslek, blandt hvilte han
opholdt sig, kunde have identisicetet
ham. Meget talte for, at han var
bleoen siedi til Hvile i en Fattix
grav, i hvillen han uden Tvivl ef
ter Jotdelivets febtilste Jan spvek
lige saa godt, som han vilde have
gjort i sine Forfædres statelige Fa
miliebegravelfe paa Watds Gan
Kirlegaard
For mere end 5 Aar stöen havde
Sazfekeene strevet til John Lei
ceftek og fortalt hakn om hans siec
ne Slctgtnings fortnodede Ded, ived
hoilten han vilde blive Ejek af
Godset Watdg og fotestaaet heim
sieblikkelig at trcesse Fotanftaltnins
ger, ved hvilte den omtalte Kende
gerning lunde faftsiaas, noget sont
hverlen de ellet han kunde tænke
fig vilde have de fjernefte Bettelle
lizheder.
For fein Aar siden kom det Bren.
Dei var i Mai Maaned, at det
kom. Som han stod der i Msttet
og Regnen hin Novemberoftem erin
drede han san vel den Majdag —
stønt det var snareke fotn orn det
var halvtresindstyve i Siedet for
blot fein Aar siden. Han følte sig
nieget yngre den Gang og var full)
af hass- og Iver sg gennemitængtY
as en Fslelse asf Styx-le. Jndtil dal
havde han akdkig trinkt statt over»
den Art-, som en stsnne Dag stuldei
tilfalde hom. Men saa blev der il
stet alf et Pai- Aar Inn nogle faul
Lin mellem ham og Ochsen og deel
Var ingen Udsigt til Iokandting i
hans nuveetende Kant, som var
Inaba-ne sont en Novelle-n- er,
naat han Inn hat ringe privat For
mue. Dei ene as disse Liv efter det
endet var nu eftethaanden bleven
Tfthh pg i Øjdblikket var der intet
wes-m Zehn Leier-In pg Col-set
sinds-wen new den« thest for
den gamle sinnt-.
Da pn no W Morgen unt-rede
Hm M, der las der syst-ne ·af
fette sig den« at det ilte var en
Drom, Enden han atter hastigt gil
viderr.
Men hvor gik han egentlig hen?
—- Der var en Hade, som han san
godt tendte, hvor Guldregnen drils
lede Solstinnet og hvor Lillieton
vallens Bagre tittede frem mellem
de brede morkegkonne Blade. Det
var der han git hen, og der fandt
han, som han haabede, det fskste
Ijtennesse. sont stulde here det Nyt,
hnn baode at bringe. Det var en
ung Pige, over hvis tastaniebrune
Haar Guldregnens Slygger lon:
Hog git, medens hun plullede Kon
lvallerne
Gennem Novemberdagens fut
tige Duft as Vissent st kan hart
tvdeligt i Ecindkingen genialde den
dnftmcettede Luft, da han ftod med
bendes Hander i sine og aabnede
for sin Kceriigheds Slusek og for
talte om det prægtige Hjem og de
Rigdomme, han hande, og som hakt
tunde byde hende. Og han tan se
den sine detne komme og svinde
paa hendes Kinder og se Glimtet,
Tom den ovetrastende Lylke frem
taldte i hendes brune Ojne. sisnt
—- let et det itte altid nu at erin
dte den ftraalende Klarhed, der den
Gang Var over hendes Anstat·
De blev gifte i Juli. «Ganste
vist,« fortalte Fru Late, Brudens
Moder, sine Venner, »e: der nogit
tedsommellgt thvl med jukdifte
Forinalitete:; men John vilde ille
here Tale om at udfcette Brvllup-l
pe: af den Grund, og siden tm
Kapellaniet i Wade Cross var le
digt, hat tun taget det. og de unge
hat nedsat sig i den tille Kapellan
bolig, en Smule Villa, lige alurat
stot not til dem og deres lille Time
stepiae Der vil blive rigtisg en mor
som Ting for min leere Annie at
fort-ge sig med sparsommelig Das-«
hotdnitg et Pat Maunedet, inden
hun faar Ansvatet ved Rigdom Dal
Ztilling at folr. De tan riatig nydeF
Kækligheden i Hvtten den lille Tid.««1
Jo, fuldtornmen Lnlke havde det!
vceret for det unge Poe at vandreJ
ep og ned i Hader-ne og den prag
tige Pakt og lægge Planet for alle
de Forandringet, de vilde glitt-.l
Og naar de saa i Landsbyen gjokde
Bekendtftab med Fol« Ja, nu i
Dieblittet lunde de jo tun gøre saa
lidt for mange af dem. Men de»
stulde snatt faa dekes Mangel as-;
hjulpen. Hvot yndigt var det ille1
at sinde Trang og Behan, sont dek(
made sprges spr. Se km det Hassl
Det flulde have en ordentlig Homö
IeparationL Og der er et endet
Dei manglet en Beend. Og san
dan en gnmtnel Mand burde have
er: Pension, og en ung Pige, Wobe
!i-g lom hende het, stnlde sendes en
Tut til et Badested. Der er ogsaa
Enken der hernie. Hun bnkde jo
bjcelpes til en lille Fortetning, og
saadan blege Bstn sont disfe bntde
have Fsde og Pasning, til de tom
fig. Det var flatt, at Stoletne
maatte ombygges, og lille Annie
udkastede en sten, men yderft txt-kat
tisk Plan for herrdes Husbonds
beundrende Øjr.
Men Wirken bestæftigede dem doz
euere end noget anbet. Den siod
i et Hist-ne af Patten og var en
Igmmme forfalden, men ejendoms
Imelig ganmel Bygting, sokn hel
dsat havde undganet ulyndsig Re
stnutation, og i Birkelighedeu frem
bsd en site-Wen Lejlsghed til at nd
folde Snng og newende Benge
Magen mannetlar Nat gis de to
ud og stod ved Kittel-tagen ivttgt
og begefstret dtsftende alt det, sum
stukde gen-Z for at smylle Guds
Her-. Og hvor stnlde me Follene
vindes tilpage fra det Seltenes-ce
len, fom overalt sneg sig tnd pas
Pledsem og attee bltve tro Bsen
af den elstede Modertieke.
Gott-two
l
i Den fidste sinke Lasset-heu
ding i Afrika.
Om den bekømte ·K«1ssekhsvdinx.i
den stolte Hedning Kkeli. foetælleg:
J Mange Aar havde en atf hans
egen Stamme, Tijo Soga, fotkyndt
Evangeliet dek, men uden at Hed
dingen omoendte fig.
Der var en underlig Blanding
hos denne Keeli — i mange SM
ier var han en cdel Hedning, men
faa attee san ovekttoist og forstob
ket. Da han i Rates 1870 maatte
fslge Tijo Soga til Graveu, denne
hsjt dannede og inderxig fromme
Missionær, sit Folts Velgsrer og
Bibeloversætter, da udbrod Kreli i
lydelige Klager:
,,Hvilket Ulyttesbarn er jeg doz
Elte, neeppe har jeg sank-. en Mis
sionær, der hat vundet hvides fern
for-fes Tillid og Fortrolighed, scn
bliver han kager fra mig. Hookä
har Ieg dog fyndet nwd Gud, at
han got dette mod mig!«
Sau nævnte han Navnet paa :«:
Missioncerer, sont allerede havde
virtet i hans Land, men Ingen va:
dod hos ham. Tijo Soga var denl
fsrfte, hvis Grav de havde i deres
Midte. Han vilde herefter sage at
defordre Ijkissionsarbejden «
Nase en Mand taxer saaledes,
maa man jo tro, at der ikte man-r
ler meget i, at han bliver en Kri
sten Men det var ikke Tilfældet
rned Kreli. Han anfaa sig ser kocn
en Konge af Guds Naade, der ifke
behøvede at omvende sig for at be
bage den hpjefte. Saa nceeede han
tillige et starkt Had mod alle boidex
der trænate sig sieire oa flete af dis
fe ind i hans Land og kruede med
at indtaae det.
J Aaret 1877 begvndte han en
Kkig mod Englænderne, men han
blev staaen og teddede need Nod o;
Næppe sit Liv ved en lang og farlig
Fluat Hans Undersaattee Gakas
tasserne blev spredt til alle Kanter
oa med den gamle Hpvdjngeberlia
hed var det nn Zlui.
Kreli maaue ocere giad, da Eng
lænderne efter nogle Aarg Forlpd
var saa nobje at anvise ham e:
Stykte Land, hdor han kunde faa
Lov at do og have nogle as sme
tidligere Undersaatter om sig. Han
rroede saa sittert, hvad hans Trom
mand fagde, at Gud vilde strasse de
hvide, fordi de havde assat ham.
»Jngen hvid har sat mig til
Herster, og ingen hoid hat Re: rii
a: afsertte mig."
Om nogle Aar vilde de hoidc
Vlioe fordrevet og han selv blioc
Hooding. Dette Haab gjorde ham
stol: ng ubsjelig, fa: han aldrig
kam som en faktig Zynder for It
faa Naade hos Gad, sipnt Evange
Xiet blev fortnndt for ham.
J hans sidste Leoeaar var det en
Zion af Tijo Soga, der virkede fom
Prceft og Lagemissionckr i d:2
-trsg, book Hsvdingen boedr. Men
Kreli ornvendte sig ikte og afhold:
ogsaa andre fra at asre det.
Da for nogle Aar siden en af
bans tidligere Livvagt blev en
Kristen, gjorde Kreli alt", hvad de:
sxod i hans Magr. for at drage ham
eilbaae til Hedenstabe2. Matijase
lslev dog fast· Da begyndte Folk
fra hans egen Stamme at forfpige
darn. Da han havde indhsstet sit
Korn, blev det altfammen opbrændt
E en eneste Nat. De Spin. han ejede,
bleo dreht, hans Hans blev ftjaalet,
band Kot-a drevet ud paa den nys
ti·l-faaede Aner. Hedninaerne lod in-»
tet usw Alle Stags Stier-Ue-l
midler v lagt foran hans DI:,
at han siulde trcede per-e der og M
de dsd ven
Det hjalp dog inter. Underkig
not blev hans lille Dotter angrebetll
If en aldeles ny Shgdorn. Hendeå·»
Legeme blev doektet asf Blodbylde:,(
og Blod sisd af hendes Rese, Bren«
og Mund. Dr Soga gjorde, hvad
han kunde, men intet hinkt-, Bar
net dpde. Nu blev Mtsjases Stil
ling meget vanstelig. Jngen Vermut,
inaen Slægtninge lod sig fe. Bar
neks Moder lob sin Vej need de to
rnrndsie sten
Dr. Soga og han-s kristelige
Medhjeelpere gravede en Gut-J
itmrede en Kiste vg siegede for Be-«
gravelfenx den dybt bedrsvede Ia
der wagtede det Me, han var des
uden selv blepen syg !
Nu syntes det næsten for megexl
Men Matijase holdt fast ved Troen.
Rolig fagde han til hedningerne,
da de mengte ind paa ham: »Der
et sorgt-des at J gsr edet faa me
gen Mein Jeg hat fundet Gud, og
intet siat bevæge rnig til at form
de haar. hvem hat detuden for
anlediget, at Missioneerer dieser
Mandt os? Er det ikte vor Hip
ding Areti; og i hvillen Densigss
Skulde ille Mkssiomkren prcdlle
Evangeliet for pp GalalassereL Oele
min Fovbehdelse beslaae deri. at ieg
hae here paa, hvad Mission-sen
her sagt og unt-set hat« Oste.
Hm underlqu at Mk rae ie
boeider neis des es M W Iris
dort-! We de Ue M, wiss-it
!
(
!
indbsd Missionærerne, at FolteJ
da vilde omvende sig? Det et ille
min ZEIle as des er wan Lill
dette, men tue-gez mere Hpvdingens«.
Tit denne Tale Hunde Kreli intet
spare, og km den Stand lod han
Matijase i Frid. Men ser um
rsendte han sig Me. Kreli dsde fom
en Hedning, den sidste store Oto
ding i Endafrika.
TULDUL j
De fmaa Ting.
Nase vi heugee en Tandstil ek
det en Tags Rente af 11,-2 Kr. En
Saat-S Brandevin er en Dass Ren
te af 75 Ke. En Pibe Tobak er en
Dags Rente at 125 Kr. En Z
Lskes Cigae er en Dags Rente as
450 Kr. En Bajek til 15 Øre er
en Dags Rente af 1350 Kr. En
Snaps Cognac et en Dags Rente
as 500 Kr. Roger man daglig 2
Pibek Tot-at og 1 Cigar og drit
ter en Bajer og to Snapfe et det
Renten af LIde Ar. bver Dag·
.,«.
Trufterne.
Den betendte Humotist, Mart
:Tmain, hat til en Journalift for
talt, at ,,Petkoleumskongen« Rocke
fellet aldrig hat tunnet tilgive ham
tolgende Historie, fom hnn engang
fortalte: ·
H Der var engang en Flue, sont
Jmed moderlig Omhed vnagede over
sine to nnfødte Dotte, Clarn os«
Snsnnna.
En Ding sagde Clan til sin Mo-«
der: »Man je; fætte mig pan dette’
Stvtte Bonbon, fom jeg set der
bcs Kondttoten?"
Hun sit Tilladelfem men næppe
lud-de hun fnufet til Sutteret, for
liun døde Den Siedet, tbi Bonbon’et
Var for-nistet —- det var lavet af
Zulteeortretrnften
,,?lt«, innre-de den nnden Butten
»in stal aldrig glemme den fmgtes
läge Beqtnenbed, feg slal no! taJe
mia i Agt for Stillerier.«
i Ost sont ei fornufttxtt Born tat
Tte Zusanne siq tm et Stnlle Brod.
Men ncepve bat-de hun lmagt paa
»dek, for ogsaa bun opgao Aanden.
HVeødet me forgtftet —- det var la
xet af Bagertkuften
« Madam Flue blev nasten dan
nittig If Sorg over sine to Do
tres Ded. Nu vitde hun tage Li
vet saf sig lelo og satte sig fortvivlet
pas et Stntte Fluevapir.
Men hvor meget bun end sugede
as den formentlige Gift, saa dsde
hun dog itte —, thi Papiter vixr
et Prodntt as —- Fluepapitstrusten
Tet gælder at komme
f- r s :.
Itåets Ofen-:- Hest var sog, og
Niels git ti: Dnrlcegen og fit et
Pulver, som siulde blæseg ned i
Hatten p« Hesten gennem et Rin.
Tagen estee tom Niels tilbage, bleg
Ig forstyrreh
»Gjotde Pulver-et tngen Virt
ning"k« sputgte Dntlægen
,JD'C sparede Niels; ,,men Heften
blaesie fast-·
En Insekteng Betendtgø
tetse.
J Kommunetassen i Etat-bei
sindes i Fl. »Danv.« opstaaet en
tnæetetig Betendtgørelse vedtstende
anetaatingem Der fremtommet
nemlig deci folgende Bemættning:
«-—— —- -—- Anmeldellen maa ste
paa Btevtott efter folgende Stema:
Tyreefekens Navn.
Tyreejetens Bopoei.
Tyreejerens Rate.
Tyreejetens Alder.
Man ded, at prsjsiste Baker-alka
ter tnn gaa vldt i deees Kranz men
at Tyrens Eier, for at faa sit Dyk
taaeet, ftal indsende Oplyöning om
sin egen Aldek og Rate, gtvee An
ledning til, at Folt eysiee paa ho
vedet.
Jndbildningstraftem
Zorn et Etsempel hekpaa steivek
en legetyndig Medarbejder til spr
stellige Provlnsbladn
»Pr« at blande Satmtakspteti
tus, Alt-e og spanst Peter samtnen
i en almtndeltg Impel Glasflnste
pg byv set etc zpn spm universel
"-ntddel mod Zweitens deutlich-unt
Beete det. og Fell vtl le ad det og
Ende det staat Neu gtver man det en
«ejeudom-melts satt-e pg en set sti
ftete-, Ism- dee fpk yet-s - expens
Iog Mieter sittttgt one det fea gut
sdet i spdtemde Fell sent Std
IM t passe-«
Sipppklinesscttelu.
Bsxek ttl ovekokdentljx nett-It Pet
lzcayt heilt-lutes- Isd teile It est-ne
oillise Zog-oh tits- lls et Idwlkh De
Mel-me Nie-u It Ists-t. VI vt iltlee
trak- sksss m M M sc stiften
tin-e Prim, Ins Meint-I todte-de
satkesy o- ssn tust-et M If est
Esset-· til-en ---. posted-It
Boten-e heutlch est-r III-.
73. Ludvig Helvig. As hans Lv
og af ban-? Tib. Et Mindesttift
udgivet at Ludvig Tät-den 336
Sider i Ltnslcxg. Prisen er neb
fat fra 8200 til 50c.
78. Digte, gamle og nye, af Chr.
Winthek. 309 Stdec t Onttlap
Nedsat fta 81.00 til 40c
79. Den lille Hoknblæset, et Digt at
H. P. holst med mang- Illustra
tionet af R. Christiansen. 134 Sidet
i Omflag. Nedsat fta 82.60 til Il
80· 100 Smaaftyller for Bivlin. San
lede af L. Jasttan 44 Sittet i
Omslag- Nedsat fka 50 til 25c.
85. Vor Oems Jesus Christi Bjetss
predilem Prædtlenet t Trinttatiss
tiden af Fr. Arnbt. Med et Fotots
af Provst J- Buhl 426 Stdn t
Omslag. Nedsat fra 81.35 til öor.
88. Missiong-Studier og Kritillet el
ter en Reife til Indien as Dr. U.
Grundemann, tyst Pia-st. Ovettct
af Ftedetil Nygaatb. 217 Sidet t
Dmslag. Nedsat tm 75 til Böc.
91. Kristosset Ballendorf og Hause
aterne. Historill Sluespil i fern
Handlinger of Magdalene Thotesem
194 Sidet. Nedsat srct 81.00 til U.
93. Georg Washingtons Levnw ves
Kristian Ostergaard. Hovedfagelis
eftet Edwakd Ewerettg ,,Life of
Wolltinqton«. 84 Sider i Omllaz
Nebsat fm 40 til 15c.
94. Kristelige Smaastyllet as Es .
med Forotd of Paftor Asschenfeldd
Hausen. 81 Sidet i Omslag. Red
sat fta 30 til 10c.
97. Mormonerne, deres Profet, betet
Stnt og deres Religion, as Dr. Mo
riz Buch, oversat fra Tyst. 138 St
det i Omfl. Nedsot tm 60c. til 25c.
98. Dantnarts Vovehals. En Roma-s
sra gamle Dage af Wilhelm Otter
gaard. 462 Sidee i —Otnllag. Nev
sat fka 81.50 til 75c.
100 Forssg til en lort Forllctttng over
St. Johannes Aabenbattng af Ot
to Msller. 348 Sidet t Dmllas—
Nedsat fta 3200 til 81.20.
101 Engelfle, stotsie og ikste Felle
sange vg Melodtet, samlede og nd
satte for Pianofvrte cef A.P. Bets
gteen Anden, meget For-gebe Ub
gave. Jndeholdek 125 Sange. Nev
sat fra 81.50 til 80e. ,
106 Om Bsknestolen. En Eftetladt
Afhandling as Kristen Millelfes
Kalt-, udgivet as hatald holnu
96 Stdet t Omslag. Nedsat ft
40 til We
112. Minde okn S. M. Strafe-,
Katelet l ngr. Dsd den 4de April
1878. Ved erdettl Jungetleth
128 Sidet i Omtlng. Redsat fes
60e. til 20e.
US- Til Fotfvar for Kristenttoens
Sandhed. En haandskælntng for
Lægfolt, af Fieber-il Junge-klu,
Ptckst ved Kobenhavnwalgmentsi
heb. 109 Stder t Omtlng Neb
sat fta 40 til 50c.
117. lesisnalet og en Estetstttft
To Bladattillet lmed et Fototdx
as Fiedetil Jungeksen, Italng
hedsptcft t Ksbenhavm 31 Stdn
i Omllag. Nedsat fta 20 ttl 10c.
121. Follefribed og Hoflirleltgped Et
Jndlag i Nuttdens Kultutlamp
af A. M. St. Arctandw Kand.
teol. 111 Sidet i Omtlag. Nev
sat fra 40 til 20c.
125. Fta vet spentle Kttleltv t de
sidste hundrede Aar. Nogle Pet
sons og Ttdssttldttnget af Richard
Peter-sen. 300 Stdet t Mut-. Red
sat frq 8220 til fl.70.
126. Vev Sensettd En Modus
Orts ttl stumm of Ausnsta Mos
tlet, nnd Fototd of Gegnern-I
Thomas Rat-am 129 Stdn l
stud. Redtct fra 81.00 ttl Ode·
M. Richard Petetsem Jtte Livi
btllevet: Wes-net Abtahamfon,
Ludvtg Tuch Mottt Ukndt es
han« For-hold til Baums-eh Port
Mille-« 235 Sldet, tndlmnM
Redsat its 81.70 ttl II.00.
128. h. L. Mattenfen, nyt Was
ttl en Kataltettfttl of danll pro
dtlen l det Is. Ausbund-edel
sivste halt-del, at s. Itaan
Mit-presst 154 Ida-, lud
Inndem Redlat fta M ttl 81.
DWSH putzt-. Housz
Ell-Alls NEBR