f·-: , :s1
»Danskere"n«
It halvugentlig Nyhedss og Oplyäb
mngöblad sur der PH: lu- Fo k
IA m e : i k a
udzivez as
DAFlsll Ll"l·ll Z'!«!5L. UOPSE
Blau Mehr
Lanftemst udgaai hvek Tiksdaa og Krebs-«
Pkis ot. Aarganq
Ue Form-de Stank Z 1.5(1. Umandet IZUU
Blut-et betales I Forstw
sestilling, Betalmg, Avteeiefomndtmg og
endet attgaaende Bladet adressexcsz
DAXISH Ll’Tll. PPZL knicle
Blau. Bebt
Redakmn U M. Ruhme-L
Aue Bittng til «Tanskekeu«s o»s.ndtscu«
schont-ungek, Kottespoupancet og Amt c
If cnhoet Akt, der-es adtessem
A. M Anderseth Blatt Nebr.
stuered at the Post Office at Bis-h heb
II second III-s matten
Advektisins Rates mode tin-sw- uns-n
spplicmiotx
»Danskeren«
Iliver findt nl Substribemm mdtil udtmk
selig Lpsigelst modtages m klimmean og a
seld er bemit. 1 Lverensstexmnelse med d:
Former-e Staren Bonn-v
Nmn Laien-e heut-endet sig til F;1t, der
neuerer iBladet, enten for m tobt hos dem
cllet for at faa Lplysnjng om bot aveckmde,
Indes de alnd ommle, at de san Vorausse
mentet i dem Mad. Dei vil rate nl gea
sdig Nycte.
W
Væk dig felv.
f
Der lyder unaateliat noaet fe.
dist. Men Der er allkaeoel ria:i,::
nol. Hvem anden ftulde man Dei
Vere? »Dig selv« der er alt, hvad
du fra Stabekens Hsaand et ED
tuftet og begavet med, Ig de: hat
du da Ret til at Dekre
Man flulde tro, der faldt as si;
sein for et Mennefte at ockke sig
selv. Men det got det langt fra
ikle for alle. Der er mange, som
e: misfornojede med, hvad de er,
og ptøver paa eller jager efter at blive
nvget anbet. Men det hat ingean til,
det er der ingen Velsianelse i. Eclo
Im her tæntes Paa Fremftridt ei
ler paa et komme fremad i Ver
den —- hoad der jo er fuldt be
tettiget —- saa opnaas det ikle ved
at lobe bott fta sig selv og jage
efter noget fremmed, men oed at
viere sig selv. Fremftridt hænaer
nøje samtnen med Udvitling. —
nien hvor vil oi egentlig hen med
disse Tanlet? Jo, vi vil have dein
gjort anvendelige paa us Danfte
i Amerika
»Wer dig selv!« Det er itte
altid det samme som at vcere danft.
Der tales og strives en hel Del o:n,
at oi Dunst - Ameritanete flal va
re danflr. Meget af denne Tale
kan viere baade fund og god csg
praktisl. Men der tales og
sttives ogsaa meget i den Retnina,
fom synes as omtrent meningslpst
eller efter mildeste Bedømmelfe
tyndt og fattigt.
Ofte hat di fpejidet efter en tim
eng Desinition as den Danfthed, det
gceldet saa meget am at bevare —
men forgceves. Det fynes, som
man om den Sag talet og striver
i det taagede. Man staat til Lyd
for Danfkheden, som den var noget
langt bedre og mete aphojet end alt
andet Nation-alt, langt ophsjet ovet
Amerikansi, TM, Norsi o.s.v. Men
der bliver intet bevist i den Ret
ning, og det falder vansteligt at faa
selv Danft - Amekitanere til at
tto det.
Noget maa der vel vare i den
Tale pm Dansthed, men hvad er
det?
»Bei-c dig selv«. Men kan laa
pi, der et lomsne her til Amerika
fta Danmaet me rigtig dan-;
ske? En Del of as bar her vels
som danste Borgeee og under ame-«
titanfl Gæstmlighed Men vet er
siflett fstbøldsvis tun fan. De
all-Mc hat ftwlaat sig cl bald-(
M og IIka mod den danstez
Loupe og Regeting pg fvoret denl
Insekt-sanfte Jene Trostah Det»
ej et sanfte stort Staat i Dunst
JIWI It hat eines-itaan Ren-(
" It Inder amerikanst karger
Hii « Uiftteklr. Det et et an
« Mit WITH-M M bebt
stion Hohe blivet der ,faa as(
DanfthedenE ; (
! Væk dig sele« Det er-eftee vor
Mening Ficernen i denne Tale. Dekl
gælder del fcst Hvert ·.I.l(’ennefte sag
loel fo:n. for Joer Nation om. Dei
er en Iljnlle for et Mennefle at
komme kil a: e7rerjage ellek efterabe
det, der er klarn fremmed. Der
for lan Ie: sigez til Danfkerne Ei
Danrna:: Bei-: danfles Isl der be-«
mer de: i national Henseende de:
Jfarnxne Tom a! Heere sig Telrn Men
de: eaaler ille Zamnienligning.
nur Dansletne derhjeenrne banger
cfter det fremmede —- Tnsf. Fran5l,
Engelsl, eller hoad del nu lan være
—- og faa naar Danfletne i Ame
rika læret af Amerikanerne. DetteT
»wer dig felv« Lan aldrig her ins-J
ende de: fInn-ne Tsrn at oeeee ade-»
lukkende danfl.
l »Va-: diq fe!I!« Der er Elle fa.
!vanfkeli.,t for de Rote fern f:
de Lenden thi alle vil gerne Vckre
store. Man fee det Ofte ma «·rna1
Menneflee, hope de lan bcenge ef;
ter andre, efteube de note i Z:e-’
del for a: scette Pxis pas Ig beuge
deres egne Eoner. J arnrne Ret
ning fristez de smaa :I"ea:ioner.
Danmarl bar i sin Tid lidt un
der, orn Elle ligger under for, den
ne Fristelfe Ludoiq Ostsee-z rev
«fede ordentlig Danmarl for deri
Frernxnedbanc3. vg siden dar manse
andre If Danrnarls Ferne lisgkte
lMænd ajori noget li:nende. De
hat Tøgt at Indes-ge Danslerne til
at være sig felv. Lg del Tnnes, so 71
Ide: hzr bjulpet ganfle betydeli;:.
Danmarts Fremfkrikt ·: de sidfte
3—-4 Ilaetiet flyldes ncermesl, a:
vore Landåmænd derhjernrne hat
leert at veete sig selv.
Men dermed er jo slet Elle Tags
at Danmari ellet del danfle Fmt
i og for ssg et bedre end andre.
Detsom det var et absolut Gode a:
vceee dansi, faa maatte Vi jo sige
til Tyslernc Del gceldet for jee
csm at blive dunste, for duet J ittsk
Iigtig til nogetz ligefaa «:äl Franfls
mændene, Englanderne o.f.v.
Nej »Von dig fe!v!« Det gcelder
lige sag gndt for Tnfkerne sotn for
Danfletne o; alle andre. Det er
new-v den Tonle, der l vor Tsd
er kommen saa stærlt frem for
stellige Stedet. Hvok el Fol! bes
haft en national Bettelle, hat de.
lætt at lende ssne egne Evner n
Kroeftek og Eiendornrneligbeder
Det hat lætt at verre sig Telv RI
pet faadanl er flet i Japan. De:
hat leert at kende og beuge sin:
Kræftexc Derfot er det et rnceatiqr
Folk. ngaa Kinderne et oed a«
vaagne og komme til Seh-bedide
bed.
Og hvad om Negetne her i A
metila? Feiheden var dekn en sie-n
Gabe, men lwot meget gavnede den
dem ftkaks. De manglede Vækleli
sen, at lende sig Telv, lage sie« lam
men, faa de tunde benytte Fkibe
den til Velsignelfe Men nu et de
ved at vaagnr. Booler Washing
ton er gaaet i Svidsen for sin
Rate for at vcelke den og leere den
Selvtudvilling. Negeten sial ille
stole paa den hvide Mand til at
losle beim. Der et Ktaeftee i hant
sen-. Dissse maa volles og i
Virksomhed
»Ver: dig sele« Dgsaa Nega
tacen i Aifrita er .ved at komm-;
til Selvlbevidsthed De hvides Unt»
imod den hat maattet hjalpe til.
lOg Oplsysning er der jo fulgt medi
Ide hvide. For-prägt sendet Bootee
.Whing«ton ogssaa mf sine Elevet
del-lud De hat allerede begyndt
at ville hævde «Afeika for Afri
lauen-of
Men hvotdan san det nu an
"vendes paa es Das-sie her i Ameri
ka. Sense Use-fremd som del an
mdei m alle-andre. Beet dig
fett-. Dei ee alt. Meer del blivet
da for ot nogel forflelligt sea at«
here dunste· M eestillet noget
liguende som Regune. De et Ame
rika-ere, men de er en Raee for
fig. M ee Ametksauete men i
Mist vg weg-i lett-Me- lk« M
er i Danmatt. Der bar vor Pug
ge ftaaet. Der sit Vi vor Stole
gang og hele vor Opdkagelsr. Det
galder den aldre Zlagt, men til
dels Igsaa den yngre, idet den et
opdragen i danfte Hiern her til
lands. At nagte elle: leegge Stjul
paa de::e, vilde væte at fornægte
os selo.
Mete.)
Samfundsbetmgtningen
(Af Past. J. M. Hansen.)
»Komm dit Rige.«
XX1X".
A l : e r g a n g.
For en Tid siden bessgte jeg en
Pia-liebender her i Kredien Ved
detie Bei-g sit jeg fa: paa en Al
rnanat for Mij udaivet af Den
foeenede norste Kikte t Amerika.
Ved at lasse naaet i denne Bog og
Ickgae Matte til næonte Rieman
funds Ztørtelie og forgkenede Virt
tsxnhed tun-de jeg itte tilbageholdt
de: Lnfte, at Den forenede
danfte Kiste ·: Amerika masatte
votie fia itoe og fteert forn Tine
Navne blandt vott FeændesIlt
Nordmeendene Da blioe iil niegen
Veliianelse mellem Danfterne.
J denne Lllmanat fit man Ov
lnzninaet af fotftellig Att. saa
ledes, at Den fotenede norfte Kiste
bat 264,065 Medlemmee, foin staat
i 1882 Menighedet: den hat 425
Ptæstee og Profestotet oa hawdc
i det forlsbne Samfundöaar
T 73,938 Alietgæstet.
IMen ved at læfe dette tunde ieg
fnart forn Eli have faldet bat
lcengs ned af Stolen, jea sad paa,
elle: don, det Var for mia et gutm
rne forgeliat Tal, og jea maatte
siae til rnin Max-stehenden teg be
føatet at, lwot et dog Herrens
jBotd fvrladtt Er da omteent
174900 Alteracriter itte et ftort An
ta:? Ja og Nei. Det et mange oa
dog tun faa. Et Kirtetanifund
med 264,065 Medlemmet hat tun
73,938 Alter-gester, det et i Sand
lied en spraelia Ztatistit, saa sandt
fom vi iscek i den luthetsse Kiete —
og det med Rette —- teanek Rad
rerbordet rned til Meniahedens
allerbelligste, book Guds Born mod
tager den Mad og Dritte, som va
ter og incetiet til et eviat Liv.
Hoot stort et Antal utonfirxne
rede Born. ncevnte Tal indeslutier,
tsed jea itte; men lad os tegne de
ZEIT-to for at oære Ren-Kommu
nitanter, faa blivet der endnu 200,
000 Kommunitantee tilbage, os ai
disse hat tun omt. 74,000 vertet
ved Herrens Bord sidfte Aar, bott
tet forgeligt Resultat. Havde de:
endda været i en Foltetitte, hvot
man et Kittemedlem paa Roman
do, faa vilde det vel itte have ve
eet saa betlageliat, men nu et, det
i en Fritirte nied et i nogen Maade
bevidft og felvvalgt Medlemftasb; at
der er saa faa Alters-essen det et
Ftungt at tænte paa. Anlcrg Luther-B
Maatestot paa det nævnte Forhold:
»Den, det itte mindst site Gange
om Aaret nyder Sattamentet, er
itte at regne for en Kristen«, og
der blivet itte mange Kristne til
bage i dette stote lutherfte Sam
fund. Dog, Herren tender Hier-!
teene, og han og itte Luther er den«
som sial dsmme leben-de og dsde.
Men Forholdet blivee otn muligt
endnu spegeligeke, naat man beten
ter, at af de 75,000 hat da not en
god Del svætet ved heteent Bord
mere end een Gang i Aarets Lib
saa Tallet visl maasie gaa ned til
under 50,000 as Mitens Medicin
mee, som hat betet til Alters bloi
een Gang W sat. Og vil man
dividete de 50,000 med Wenig
hedsantallet 1882, da falder der
mellem 27 og 28 Mkeegesstee pesal
lyvee Wenig-d og det bitt-et tun
tidt Heim-IT der hat betet ved
W Wd i disk Me
inst-u die me gis-.- «
M IS Gk M M Mit
- Ost wem-mai e ves
« » sitt-Mr ct
Born blandt den fotenede notstel
Kirles Med-lemmet, da maa det be
llages, at de foger Herrens Bord
saa lidi. —
« Men saa lotnmek det Ewig-s
Jmaal som af sig selv: er Forholdet
»bedre iblandt os? er der mere Al
itergang blandt danfle Ktiftne end
;iblandt norsies Hoem lan og vil
»soa:e paa det? Ellen for ille It
sprede fig saa meget: hvem vil sige
Los, hvotledes Altekgcesternes og
;Medlemmernes Antal i den for
Tenede dansle Kitle fotholder fig?
iDet er maafle ille faa vansteligt
»at komme til Kundflab deoom gen
’netn Aarsbeketningetnez men for
Imig et Tal og Statistik saa bor
ldefuldi. Er der itte nogen af edet,
Fder har let ved at tumle med disse
JTing, fom vil oplyse os um« hont
Jledeg Zagetne staat hos os?
Og alt imedens lad os betceule
disfe aldorlige Otd If Motten
lLuther om den hellige Nadoerens
IBrug: Trent nu selo, hoad man
’stal domme om dem, som roset sig
saf dekes Kristennavn, og dog tosse
»den, et Aar, to Aar, tte Aar, ja
Pvel endnu langem uden at nyde
Ldet hpjværdige Saltamenti Dem
)k,iar- Djæoelen disselig besat faule
kdes, at de enten ille agtet paa deres
FSyndet og detsot ilte heller tect
ter paa. hvokledes de stal blive
dem toit, ellek lystes meke ved dette
stimelige Liv end ved del evige.
rBegge Dele et jo strcetlelige at
hete. Hod, som derfor oil vcke en
Kristen og spare til sit leistelige
lNaom han sial ilie holde sig fra
denne Nadoeke, men nyde den tidt
og gerne. Thi, sont sagt, vi tren
get haardt dettil,« —- »Af egen
»«Frfating lan jeg tale om, hvad der
lommet ud asf at holde sig fta
herrens Nadvete. Jeg hat felv
vaket i denne cheoelens Jld, saa
Herrens Nadoete blev mig saa frem
med, at jo langeke jeg blev der
fra, desto nsdigere gil jeg dettil.
Vogtet eder der-for og spger flü
tigt Herrens Bord, ifoxr naat J
ek siiltede deklil, del vil sige, naar
J befindet-, at edets Hjette bliver
iungt og ftygtsomi fot eders Syri
dets Skyld, paa det J ej flal for
gætte vor Hei-te og Freliets Jesus
Kriftus, men ideligt ihulornme
hans Osset og Dsd — ehi andet
begæter han itle af os.« CAf Lu
ihers Slæktotödagspmdilen i hans
Postille'«).
»Hoorfot er du faa glad?«
fputgte en Prall i Danmarl af
dsde Gaatdmisftonæt Claufen en
Gang, de msdtes paa Kibenhavns
lGader. »Fokdi jeg gaat til Al
jteks hver Sondag«, svatede Clau
;sen; ,,det giver Gliede at komme
ofte til min Frelleks Botd.« O, at
mange dilde gore sotn Clousen, saa
vilde Kriiti Kraft komme til ai
jte sig mægtigere i de Kristne, endl
»den got. l
I sp— » (
fEr Alkoholismc og Traum-I
siab arvelige Lasters« I
Fiære Læfekk jeg brinaer disse!
Linie: ftem pas Grund If den
nasroærende Nod (1. Rot. T. — Zim
Jeg fast i en Farnikie, jeg kom
til, Ig book baade Mand og RoÅ
ne draf dereg Glsg Beet ttil Maa
de, fom de selv sag-do, hvorledes
Akoetixbøjkighedm eom skem i dens
to fmaa Born, hvorledes disse bona
over Beertanden for at faa deres
af Jndholdet, oq hvorledes Fadeten
gav dem at dritte uden at tænkes
ever-, hvilke forfætdelige Folget det
se san faa detes Borns Fremtidt
og Lyllr. .
Ligeledes en anden Familie med»
2 ftnaa BIrn, den celste 3 Aar, book-;
ledes dette Batn hvinede og siteH
indtil Fadeten raste det Beetglasp
set og lod det dritte.
Hvilket Anfvat maa diöse For
aeldte dog ille have oveesor detes
Birn, men de set det iste. Og nctaH
saa Bornene wider til og falder i
Synden, maaske endet fern Dran
lete eller kommer ind paa Fest-ty
derbanen. Hvillen Anklage mod
disse Foreldtene.
De grade-sie og hcsllgsie For
bkydekset begaas ofte under en Rus.
Ortsv- burde alle Inst-die verne
ienn dered strnit widrig lade dem faa
l
i
l
o
« V JUUMN Of Mag Kot-« Mk
stelkse. Mind- Fpkeuiw m
II Mug k Mag-H ved Zuna
- Wen
Stnag for spiritusfe Dritte, men
allermindst af alt selv være de:
daakltge EtsempeL Bernene stadig
hat for Zie.
O
Bette Epørgsmaal tæntte man
rtte meget over i fordums Tjdek« og
nusomftunder stckntes det tun rinae
iOpmcertfombed as dem, der bar
Fden storfte Grund til at give sig at
dernted, nemlig Altoholistekne
Derimod er, som Folge af Allo
twlismenss Tiltagem Legernes og
Videnflabsmcendenes Opmasrtsombed
blevet henledt derma. on de Zlnti
ninger, man bar draget, er vel stif
tet til at isturolige oLL med Hen
fyn til part Zamfnnds Frenrtid.
TNedenfor ital oi tortelig gennive en
LArtiteL Tom en aniet franft Liege
iDr. J. Lernotne bar ftrevee desnn
Egaaende i ,,Bulletin de la Zociäte
»francnife de Temperance«, on lwvri
Lhan befvnrer ovenstaaende Erst-is
»rnaal betrckftende.
I Forfatteren erindrer sprft om, at
sallerede i Oldtiden var Filofofer U
;Lovgivere tomnret til det Nefultar,
Tat Llltoholigrne sog Druttenitnb er
Inkvelige Laster, med andre Ord, at
istlltolwlisters In Tnnteres Born
Ispdeg med Ztiiren til Llltoliolis:i::.
J Tiderneg Lob er denne Lp
fattelse blevet endnn mere alminde-i
Elia, alt efterimn Vlltobolen er ttcenzat
frem i Verderk Jngnraelterne bliver
nn linpninere Ja rager Opmærtsoni
heden mere sangen· Vin nøjes man
sitte længere med. Nu tonfumeres
IMillioner Litre Altonol at for
istellig Bestaftenbed en alle indekivl
»dende ftadelige Giftstoffen som drin
ger Menneftet i en Tilitand as
tronist Llltohottsmr.
Lenerne. twis Opmærtsomhed er
bleoen vatt ved vigfe Ensarterheder
·mellem Forældres on Bstns Le
nemsbeftassensex bar nndertntter
Symptonerne til ftere hos dem tote-;
kommende Engdomrne en trittst Ans!
zalyse o; ned wann at foretane en
iSammenftilting er man naaet til at
retonstituere Tnoen for den arvetisie
Altoholisrne. Drin-fort under for
iftelliqe Formen Tit en Bennndelfe
»vce,arer man sig ced at betrante
Drnttenftab Tom en nrveliig Last,
jidet man trotz at det hele tun er en
Tilfældiahed, men ved attee at stu
dere Kendsnerningerne omkmaries
ligt, tommer man til den Oberbe
visning, at det desvcerre er en spr-:
gelig Zandhed
Danvin, der fckrlia hat ftnderct
Leeren om det dnrifte Liv, hcevder.
lat alle Engdornme fom hidrerer fta
»pverdreven Nndelfe as spiritupie
Dritte, er arveliqe indtil den ttedie
Generation« og at de vil tiltage il
Ztnrte faafremt den oprindeliaei
Aal-san, nenrlta Nndelfen af spi-(
ritupse Dritte, itte fjeknes. Glut-J
telig vil Familien udds. ;
Motel ertlcerer i sin »Af’hand-i
ling om den menneftelige Rates De-3
generations at Born tan arve di-i
rette fra Forældrene Tllbsjelighed
tit Altoholisme og Dtuttenstasb, og
faaftemt Bsknene« hvad Tilfceldet
torn oftest er, fodes med stættt be
arcendfede aansdelige Evner, eller
Opdragelsen er mangelfusld, blivet
deres Fremtid saavel med densyn
til legemtig som aandelig Udvitling,
nderst betlngelsesveerdig. Makel
heneegnek til »altot)olist Atvesttgs
dom« visfe instinktive Ttlstande hos
Vase-ten hvis mentale Udvitling er
stand-fet, og som uden at tunne reg
neö lige med de virtetige Jdivtee
ihenhold til systft og moralst
Slaphedstilftand, dog jedes med
Tilbsjelighed til Ondet.
Der sindeö fra Naturens Side
en for den mennestelige Rate sure
byggende Lon, svtn bevtrtet, at
Fotplantningsevnen seid-see hoc
Drantere i Z. og 4. Generation, li
gesom der ogtaa tin-des nge
Etsempler paa. at Foeplantntngis
evnen er spattet ellee t 1. Genera
tion, hope Bernene isveigt er nor-—
male, men hvoe Feder-en bat met
Altoholtst Denne Antwelte delet,
tout man-date opfaa of Haupt-n
Zoreeikdeenes caæedrisett Haber
hol Ismene et tceltst Ante-O sein
ved den bitte des besstt Leilkgllsdd
ten bctve til en heftig Team ttt
Wde W. Aste Usfenets
Gerne ee states-es Massen, at den
sw. at indeteolde - en Suedeig at
Zwltsmh fpm Wet ØMM tun
W ttt at gene. Sorgen Sys
W wegean We
MO« et de -SZIUM, W Ost
FM W vttn Hei J steck-ts
get tagek man ofte Hensyn til detie
som formildende Omstcndighed.
Marel indrømmek vel, at Dran
leten tun hat tin-ge Modsiandseone
Evetfor onde Titbojeligheder, xncn
han havder dag, at denne lan lag
ge ei stattt Baand paa sin VERS
naat han for Alvok vil. »Vi tan«,
slutter han, »i manqe Tilfælde ille
fortlare as en faa uvækdig Siden
flab, uden som en Folge as en fri
oillig depraveret Villie.«
Desecrkre sei- :nan. at den unkat
telige Trana til narlotiste Midler
og berufende Dritte blivek hinwi
geke og hnppigere. »Arvesyadorn:nens
tolazfale Iiltagen i England sink
)des for en ftor Del Kvindeknes
thilfceldighedK iDt. Norm-an Kerk,
spongkeslen i Btnssel 1880). Vi e:
leniae rned Dr. Roman Kett need
siaer Dr. Leinoinr. Kvinderms
Drilfasldiabed liar en slcrbnesvanger
Jndflndelfe naa Vor-jene Dog oil
Lemoine ille vaataae si; it
afapre ·3porgginaalet, hvorvidt den
alkoholiste LIer hidtotet fra Fade
lren eller fra Mode-ren, men jeg har,
lføjer han til, i rnit Klientel haft
alvotli,ie Syadomstilfalde es
iBsm der blev ammet as Kosnder,
Ifom bavde dkullef, men fom inv
"riat itle var dkilfceldige. Hos 2
Familiet handle det, at Bornene
fil hæfiige Krampeanfald, fern Fol
ae af at Moder-en ved et Middagss
Lselstab var bleven beruset af de oed
lfamme Lejlighed nydte steetle Vin
lsotlen
! J vott Aarhnndrede, sigee Le
-noine, blive vi nodt til at forlafte
Lovprisninaen til Bachus, og i
Zamfundets og Moralens Rad-n
as al vor Magt ftstte Afholdssel
flaberne og sage at fothindre Ub
bkedelsen af betufende Dritte.
Taltige Elsemplek paa latet-nn
mende Tilfcelde folget nn i Berei
ningen Vi flal tun aengive 2 iif
disle her, nemlig del Wende og det
12ie:
Familien B:
E Bedftefadeten Vanedtillen
Fadeten Vanedritlen
Modeten dtilfældig.
Tke Spnner Dranlerr.
Datteten dritfceldig og epileptiih
i
Familien D:
Bedstefadet, Sen og Ssnnespn
Dranlere.
Familien uddsr.
Lemoine sluttek saaledes:
»Hvad angaat Zpstgsmaalet o:n
Allohalisnie vg Dtutlenflab e: ar
velige, da maa Lassevidenslaben be
spake dette belkæftende«.
Opllaringen af Spptgsmaalet er
alletede oidt fremslteden, inen nye
Undekftgelsek forelages stadigt for
at flasse den fuldloknne Klarhed
Ort-sprossen »So-n Faderen saa
-Ssnnen« staat lykleligvis ille altid
til. Det stil modsatte visek sig ofle
at vare Tilfaldet. Dog flal det be
inaeles, at Uligheden hyppigeee fin
des i de oplyfte Klassen hvor lal
rige Betingelfen Leids-agele Valg
af Livsstilling o.s.v. hlndter Uds
viklingen af bangen til de berufende
Dkille. J de lavete Klasser det
imod stiller Sagen stg andetledes,
idet Arbejdet, Vanetne og oer
Elendigheden blipet uforandtet. «
Underlsg fstft Statistiklen i de
notdlige Lande, hvvr der nydes
Wasser as Brandevin og Ol, samt
i England, hvvt der lsonklumekes
state Koanla as Whiin og andre
starrte Drillez se dekpaa lsvotledes
Forhvldene er idet notdlige og ist
lige Frantrig, hvot Becndevinen
lndtaget en freue-sinds Blei-ist« og
sammenlign hetmed Statistan fra
de state Sindilygchosspilalet samt
sde Resultaten Lesernei Unheil
gelser barfrembragl , as man lam
mek da til den afgskende Sandhed,
at Anwalt-me pg Dtullenstah ee
aevelise Lasten·
The Luther-an
C ommentary.
Den fulftændige Udgave i C
Bind sclgeö nu for 89.00. Den hat
fst vætet folgt til s24.00.
Denne Priö et udsctdvanlig las,
og Netto plus Forsendelsesomtosis
ninger. Dei er os en Jota-selig
at vi tan paa dette Bærl spare
vote Kunder saa meget.
Lad os faa edets Bestillinget,
inden Opjaget er udsolgt
Dsusfh LHL Publ. Voufr.
statt« Nest-.