Halvhundredaar iUmerrka
Minder fra Nnbnggerlivet fremd.
Af P. Tit-Hannibal
(Fortsat.)
Det var meget interessant for tnig at tale med
Stnrmanden, en Gang i knellem se i Kitterten og be
tragte Lampe-essen og endnu mere morfomt var det at
faa fat i det tunstige hjulformige Rat, oa ftyre det store
Stib under Styrmandens Opsyn. J Tinievig haode
jeg den Form-jene Deraf leerte jeg noaei. Vi havde
stært Modvind hele Daaen, oq der-for maatte oi stadigt
trydfe for at komme irem. Den Tante var tnig itte
ny. Jeg havde hørt meget om det paa Havet og siden:
men det foretom mig underligt alligeveL Det var mor
somt at se, hvorledes Stibet oendte sig langer mod Lit,
eller mod Best, eftersom jeg bevægede Rattet. Man
at tcente sia, man her bar et Fartøj med store Zejl nd
bredt for Binden, og Binden er den eneste Kraft, der
stal føre Fartøjet frem! Det stal føres til et Sted
mange Mil lige Nord. Men Binden lommer fra
Nord og farer med Kraft liae Syd. Om man nu lod»
Stibet vere, nden at ftyre det, vilde det drtve med Bin-J
den« altsaa itte til Maalet, men i modsat Retning.t
Derimod ved tunftig Brug af Seil, Kol, Ror og Rat,.
fores Etibet til Maalet, hvor Binden komme-r fra, sog;
»Vinden ftal felv komme til at gøre det strengeste »Ur-J
bejde.« Eaaledes git det. Ztnrmanden betegnedej
paa Kompagfet det Punkt, der stulde pejles, og igenJ
naar Pejlingen stulde forandres, eller en ny Peilina ta-«
ges; og for pvriat lod ban mig ftyre Slibet, niedensss
han saa efter med andre Tina omtring paa Deettek.
Damptraften er dog en stor Forbedring over Vindens
Kraft! Men Tanten er den: Hvad der not tunde in
nes uniuligt, bliver udrettet. Det lan aaa lanasotnt«
ad en lang Omvej, men Maalet naaes. Saaledes lan
det ogsaa vcere vaa Tidens store Han. Være frq en
entelt, et Samfund, en By eller Stat, der har et Maal
for Øje, det geelder om, at man itte lader sig føre rnedj
Binden, med mindre Binden fører til Maalet. Al
Modgang stal tjene til at give Kraft. Amertta stat.
i den rette Betydnina, være fri. Der er et Maal,
Stiernebanneret hentyder til. Det er itte nmuligt at
naa dette Maal, hvor Zyireftit og dens Anarti-La-re
er besejret. Statsstibet, (le- Ship of State) ital
fremad. Druttenslabens License-Tasse samt llvidenl)e
dene- Mørte er bleven gennemftuet Ligeayldtahedens
Jsstorpe var det haardt at brnde, men den nuvaerende
Falfthedens Storm med al sin Magt flal komme tit
at gøre det strengeste Arbejde i at føre Ztibet til der
rette Maal, hvor Gud er Kanne, og hoor derved hats-s
Aand er Frihed
Om Aftenen ankam vi til Jackfonport, da nu
maatte der ftraebes flittigt hele Ratten med at lade
Stibet med Soetler, Polter, Stolper og Brande. Der
var itte saa faa Arbejdere til Ztede, da oj landede.
De fleste var Jrlændere, nogle faa Amertlanere, niest
ingen Standinaoer. Alle var Nybyagere paa en vild
Gan. Savmpllen var just fcerdig til at scrttes i Gang.
Det Aar torn der mange Arbejdere dertil, deriblandt
ogfaa et Selstab af norfte Nytotnmere. Der blev meget
bygget, og det bar Præg af Lin og Virtsomhed Der
var store »Pineries« (Fyreftove), fom gav Beflæftiaelle
til mange Arbejdere i ,,Lumbering«, Domain-Produk
tion. De hpje ,,Pines" var det en Lyst at se. Cedar,
Hemmt, Tarnarack og andre Arter Naaletrceer fandtes
ogsaa i Meengde; og lcengere fra Kysten var Bogetrceetz
Birk, Lon, Eg og mange andre Stags »Hardwood"
(Bladtrcer). Hele denne ötovegn var ubeboet, men op
tøbt af et Attiefelftab i Madison, og for dette Rom
Pagni var det, at alle de omtalte Arbejdere, der var
hnret i Milwaulee og Madifon, nn flulde til at øre
deres Kræfter, hver paa sin Vis, for at faa Træet fra
Stoven ud til Savmsllem og derefter det bedste om
Bord paa Stil-ene, der tom fra Milwautee og Chirago
for at afhente Stooens Produkt. Der blev bygget
Stibsbroer, Handelshufe, Hoteller, Smedter og andre
Vcertsteder, ligeledes Beboelseslyuse. Men alt dette
tilhprte Kompagniet Senere paa Sommeren blev et
Fifleri oprettet, og det Var en tet underholdende Ad
spredelfe at se den Meengde dejlige Fitt, der blev fanget
og sendt bott. Nu var her altsaa en rar Lejlighed til
at betragte et System, hoor Kompagniet var Tom en
lotal Regering, der ved Department-Opsynsmænd be
styrede det hele uden Follets Stemme. Men foruden
denne Bestyrelse, der selvfplgelig var privat og efter
Arbejdernes frie Villie, blev der fenere organiseret
Townfhip og valgt Fredsdommer og andre Eint-bebs
mcend ifølge Statens Love, over for hvilte de simpleste
Arbejdere havde lige Ret med Opsynömændene. Der
var endnu ingen Kirte eller Stole, men heller ingen
Drittehandler sit Lov til at forftyrre Freven. Det
var den fsrste Gang jeg havde ver-et paa et Sted, hvor
der var Prohibition, absolut. Jrleendere og andre,
der var vant til, efter hvad de ser sagde, at dritte
deres Løn op andre Steder, tilstod, at det var meget
bedre for dem paa mange Maader, at de ikte tunde faa
berufende Dritte. Det varede dog ikte lange, førend
Ordet absolut maatte udelade3. Naar Kong Allo
hols Talsmcend findet nd, at der er en Plads, hvoe der
er godt Arbejde, god Forretning, Fred og Fremgang,
hvor Arbejderne er vel fornpjet og tjener gode Penge,
hvor der er tngen Strid imellem Artbejde og Kapital,
og hvor ingen Snaspsser fordres, der er de mett irr-ge
for at faa deres Snapser indfsrte, om det stal koste al
drig saa nieget. Et faadant Sted er et alt for godt
Etsenwel for det hele Samfund Det tan Kong Alto
hol itte taale. Vellere gäves der· mange Penge ud for
at ·faa et Sted forstyrret, som hat gjokt en saadan god
Begnndelsr. Et Dampskttb var kommet t Gang og lan
dede her et Par Gange om Ugen paa dets Rundtur, og
paa dette var en Gulden hope der folgtes t baade
Samt-se- og Flaftevis til alle, der vklde komme vm Bord
for at til-e Da blev der en Del Drullenstab, lndtil
Opfrynsmeendene og de- bedße Iräojdeee enedei om at
forsvare deres set. M paaftpd med Bestrmthed, at de
L 1
vilde veere sri sor en saadan Tilstand. Denne Ewig
hed var et godt Etsempel Selv otn itte den gekoske
Handler respetterer Foltets Ret, saa respetterer han detZ
Magt.
Sturgeon Bay var den Gang en lille By med nogle
Zaomoller, og der var Countysædet for Door County,
hvor oasaa Jacksonport ligger. J Sturgeon Bat) var
Etole og en stor tatolst Kirte. Der var ogsaa en itte
ringe Saloonsorretning. Nogle as os sra Jacksonport
lgit derooer den Zdie Juli og sejrede Frihedsdagen der.
YEt Par as os tom tilbaae den semte, men nogle as
Dore Kammerater maatte sørst sooe Rusen ud i deres
HoteL En as dem var en itor Jrlænder, der plejede
at vckre meget raa men godmodig, naar han var i godt
Humor. Han havde en Revoloer færdig til at beuge
i Stoven, og assyrede den slere Gange paa Vejen der
over. Paa Festdagen i Byen, da vi trat iammen med
flere andre tcet oed et Stæntsted ude i Styggen, trat
han sin Revoloer op as Lommen og viste mig den. Hans
Opsørsel vidnede om, at han haode faaet for mange
Snapse. ,,Nu«, sagde han, idet han saa paa mig, »nn
tan du vorige, om du vil oære min Ven og dritte sam
men med mig eller itte.« Dette haode jeg Itte ventet
as ham, og det tilstod jea ham. Jeg onstede hans Ven
stab, men ingen Spiritus, og det oidste han. Han talte
strengt om, at »en god Snap tan ingen Stade gøre'«,
og ,,nran stal itte vcere itridig«. Dette var ttte den
sozite Gang, jea haode erfaret noget as den »personli.1e
Fribed«. At saadanne Dritteoarer stal fabriteres o-1
iælges i denne oplyste Tidsalder, det er betlaaeliat.
Heldigvis havde han et Par gode Venner, der knirtiat
tog hans Vaaben i Besiddelse og talte ham til Rette,
og imidlertid havde en Meengde Mennester ornringet
os, oa han blev borte. Noale Dage derester var hart
taen oed sit Lilrbejde og ligesaa god og venlig Tom nogen
Sinde sor.
Ester at have opholdt mia en syv Maaneders Tid
i Jacksonport, hoor jeg havde tjent mere end nagen
Sinde for, indsandt jeg mig atter i Stolen t Ocono
movoc.
Aaret 1869 blev et Macrtkaae :-ed, at den lange
Jernbane, U. P. R. R., blev seerdia, saa at man nn
tunde tøre over Landet paa Jerrtdanea irr de: este Hao
til det andet. Dei var for Amerika er stort Feen
stridt. Om Foraaret var jeg ian i Miltoantte sor
at søge Bestcestigelse, og denne Gang ixmdtes den for
stellig. En Jernbaneagent var ved at hyre Fall til
at anlagge en Sidebane oed Calmer i Staken Iowa.
Vi var mange, der samme Asten Kl· 10 afrejste frit Paa
Toaet mod Best. Om Morgenen var oi i »Prairie du
Chien, og sor forste Gang sit jeg Øje paa den berotnte
,.Vandenes Fadens Mississippi-Moden Dei var me
aet interessant at se den store, tlare Vandftod, oa at
»tænte sig alt det Band, der vedbleo at komme ooenfra.
sEnart var Tusinde om Bord paa«en Fæege over Flo
sden til McGreagor, Iowa Der var den Gang inaen
sBro, men paa Vestsiden var et reaelmcesstgt Passagen
Log til Selstabets Tjeneste. Lidt trist var det vel nu at
se sia tilbage mod Øst og byde Wisconsin Faroeli
Liaeledes syntes det dog altfor hurtigt at sorlade den
dejlige Flod Gerne tunde man blioe der en Tid og
aøre bedre Betendtstab med det stønne rindende Band.
Men ntt git Reisen. sørst lidt mod Vest og saa Nord.
Nu tom vi til aabne Prairie. Aldrig sør havde jeg
set et saadant Syn, det bare Græsland uden et eneste
Tree saa langt mod Vesi, som man tunde se. Dei syn
tes som et aabent Hav at betragte langt i det sjerne.
Undervejs dannedes der Katnmeratstab, sets i vor
Gruppe, as hvilte tre var norste og to tyste. Jeg var
den eneste Danster i hele Selstabet. Andre Grupper
indbesattede soruden Norste nogle Ameritanere og Ir
laendere. J hele vor «Car« var der ingen mere snatsom
end vor »Boss«. Det var den ene Tyster, vi for Mor
stab taldte saaledes. Han talte godt Engelst og var
meget morsom og vittig. Hart havde været munter en
Del as Natten og saa igen om Morgenen. Snart sit
ban alle omtring sig til at le; og derester havde han
dem i en alvorlig Stemning. idet han sortalte dem om
hvad han havde oplevet i Krigen. Han tunde vel have
varet en 25 a 30 Aar gammel, da han nu under-holdt
dette Selstab, og alle beundrede hans Ersaring og yans
Spøg. Da Toget standsede i Calmer, ventede oi paa,
at Agenten, der havde hyret Folt, stulde tomme, men
Toget fortsatte sin Tut Nord paa og vi med. Der
var bleoen aoerteret meget estet Folt, og der var kom
men stere, end der var Arbejde til, altsaa stulde nogle
«Ear«-læs nu sordeleö paa andre Steder efter Behan.
Jngen syntes bryde sig noget derom, og ,,Boss« be
gyndte igen at fortælle, fjase, spøge i »ustyldig« Mun
terhed Man tunde not saa det Jndtryt oed at betragte
ham nøje, at der var noget godt ved hans Karatter,
og ved Hjælp af dette Trat oandt hart Ttttro. Men
naar man er ude paa en Reise, som fremmed, bot man
itte lade hele sen Opmartsomihed optage as nogen,"være
han not saa morsom. Foruden den Ersaring, man gor
ved at iattage sine Reiseseellers OpsprseL maa man og
saa leegge Meerke til sine Omgioelfer og vide, hoor man
er. Men den storste Part as Selstabet morede sig oed
Statut og Passiar uden i mindste Maade at laegge
Mærte til Terrainet eller Stationerne. Kun en tort
Tid i Forvejen var denne Bane bleven anlagt igennem
disse ubeboede Egne, og nu blev der bygget Byer hist
og her, og der var meget, der betegnede Oplysningens
Fremme. Bettagter man alt dette blot med oversladiste
Blitte, sinder man det ganste vist noget enstormigt og
maaste undertiden tedeligt. Men leegger man notere
Marte til det, der tommer for Ojet, bliver der meget
at tænte paa hele Beim, hvor man farde3. Saaledes
er det paa hele Lkivets Vef. Der er saa mange dybe,
hoje, heutige Ting at underholde sig med. Men .ladkr
man stg drage med til al Zorn-fette og ngleri. da
gaar det tasbt, der er af meget sttrre Verdi. Dersor er
det ofte, den Munterhed og Undevholdning, der ellers
taldes ustyldig, bliver stadelig og styldig, idet man der
ved lider et stort Tab. Den rette Manier-heb er den.
der pas rette Tid og Sted optnuntret vedtommende til
varig Gavn og Gliede. GoetseettesJ
Folketingsmand F. H. J.
Botgbjergs Foredtag
tWalhalla Hall, Chiana
eTilsendt os fta Chicago.)
Dantnatts Fremsttidt i
de sidste ryve Aar.
(.Fottsat.)
Vor Artitettut er gaaet frem. For
20 Aar siden var der itle Spot af
Ejendommelighed over den, men siden
1890 et vi begyndt at faa en ny og
ejendonnnelig Arkitettur, og en
Masngde ny Bygninget, der et op
føtte i København, et en Pryd for
Byen og oidnet om den nye Stil,
der hat udoiklet fig. Martin Ny
top hat været banebtydende, og
lKøbenhavns nye Raadhus et nu en
as Hovedstadens Sevcetdigheder, og
Thotvald Jørgensen, der skal opføte
Christiansbotg, oil gaa i Martin
thytops Fodspor.
Men oed Ziden af alt dette ydte
i Industrien et der den dansle Ak
bejdetbeoagelse, sont er oolset op, osg
fom fuldt ud tan maalc sig med
Landbtuget, og bør tendes sont no
,1et, Danniatt hat ftembtaat og bør
tages med, naar man stal stildre
Daninatks Fremsttidt i de sidste 20
Aar, og Tom fætlig jeg man dtage
frem, da jeg selv hat deltaget derj.
J 1885 var man kommen san
oidt, at der var genoptettet, hoad
der var saldet famnten i Halofjerd
ferne, da Pio og de andre Forere
reiste oæk fra Danmatt og alt brød
samtnen, da øtonomist Krise tom til,
men det lyttedes at tejsse igen, hvad
Pio og de andre havde bygget op,
saaat vi i 1883——84 stod med nogle
faa Foteninger. Det var itte Mcend,
der var tontmen udesta, der stod i
Zpidsem De vat udgaaet fra Ar
kejderneg egen Kreds. Stomagete,
Malere, Einede og Arejdsmænd,
sotn haode været med i Halt-Herd
sctne og havde brugt detes Dage
og Nattet til dette Arbejde og haode
oundet Kainmeratetnes Tillid. De
rsredse det sidste de hande. Høtdunt
satte sin sidste Ttøje paa Assistens
huset, for at holde Bladet vedlige.
Det lyttede5, sont sagt, at komme
saa oidt indtil 1884, men fra det
Lieblit er der stet en tioende Ud
oitting, saa nu staat det JU(),U()0
danjte Llrbejdere organisetede, og der
er tun ialt 120——130,000 Arbei
dere. Det et en voeldig Udvitling
og alle modetne Mennestet ertendet,
at Arbejdetnes Sammenslutning er
en Nødoendighed og et til støtste
Nytte for Foltet. Den staat paa
Hojde med de engelfle Foteninger,
stønt disse var de celdste, der etsiste
rede. De danste Atbejdete er or
ganiserede i Fagforbund, der atte:
et samlet i de samsvittende Fagfot:
bund·
Ji1898 blev det fotetaget en Op
gøretse over, hoad Fagfsoreningetne
bavde gavnet Københavns Arbei
dere. Man regnede ud, at Fagfote
ningerne havde forhsøjet Arbeit-Blon
nen i Danmart med 20 Millionet
Kronen Hvis Lønnen var bleven
taaende siden 1871, oilde der blioe
20 Millioner Kroner mindre i At
bejdetnes Lommet. Det et jo ilte
saa lidt. Arbejdstiden var gaaet ned
fta 11 Timer, gennemsnitlig var
den 10, nten i mange Fag er den
tm under 10 og nætmet sig i ad
stillige Fag til 8, i Bygningsfagene
81,:«-. Typograferne et nede paa 8133
og om 3 Aar stal den nedsættes til
Z.
Et ualmindeligt Vidnesbykd orn
den dansie Avbejderotganisations
Stytte er den store Lock-out. Oa
saa Arbejdsgivetne organisetede sig
og der udbrpd den stote Kamp, De
alle sendet. Jeg omtaler den her,
fordi jeg hat den Æte at overbtinge
en Tat for den Hjælp Dankt-Ameri
kanerne ydede de dansie Atbejdete
ved den Lejlighed. Ovet 30,000 Ar
bejdere vat btpdlose i 4 Maaneder.
Noget tilfvatende hat man ilke hast
i noget andet Land. Hvis det var
i Amerika, vilde en Kampestrejle
som Pullmanssttejten tun være en
Dverg imod den i Forbon til Folte
Intensng Thi det oat næften en
Ttediedel af de danste industrielle
Atbejdete, det stulde etnætes med
Familie i 4 Maaneder. Der fou
faldt itte en,«eneste Uorden ellet
Reksløshed blandt dem under de
4 Maanedets Udelukkelse. Arbejdw
ne ftsod otganisetede i detes Jag
foreninger og holdt detes Moder
nten der vat ingen Uorden.spM«an
sag-de, da Luckoupen var stuttet,
L-———-—.B---—--d
at tun een eneste Avbejder blev fett
paa Politistationen under Lockout
en; det Var en Mastinarbejder, dei
blev fort dertil for at modtage Me
daljen for ædel Daad. Denne morg
tige Kamp endte — taktet vcere Jag
foreningerne, der rejfte 8 Millioner
Kroner, — med Anerkendelfe af
Arbejdsgiocrne. Angrebet var ble
ven tilbageslaaet7 alt, hvad der var
vundet, blev fastholdt. Human Be
l;andling, Arbejdstid og Arbejdernes
Medliestemknelseret blev anerkendt.
Nu er ffaaforeningerne anerkendt
af selve Staten Der er gewein
ført en Voldggiftsret, hvorved Jag
foreningerne er anerkendt som den
ene Part. Nu er der gennemført
Lon-Overenskomster og saa at sige
stabt et Fug-Parlament Arbejderne
et medbestenimende. Pristuranten
lan siges op med visse Frister;
der tan itte ertlæres Strejke eller
Lockout uden Opfigelse: der er ind
ført en ois Loogivning paa dette
Omraade, og i Reglen medfører det
tc Varsel Forhandlinger, saaledes at
Pressem der paavirler den offentli
ge Mening, faar Tid at gøre sin
Jndflydelse gceldende, faa at Kon
flikten næsten altid loses paa fre
delig Vis, og Strejker har været
meqet sjældne siden 1899. Vi har
haft en ølonomist Krise i Industrien
i de fidfte 5 Aar i Byerne, og Jag
foreningerne er ncesten alle kommen
ind paa at for-fitre deres Medlemmer
mod Arbejdsløshed Nu mangler
tun Arbejdsmændene.
Fagforeningerne er ikte blot de
faglærtes, men ogsaa Arbejdsmæn
dene er med. Der er i«« nogen Re
serve, hvorfra man kan danne et
nyt Proletariat. De er kommen med
ligesaa ftærtt som de faglcerte, men
har endnu itke nogen Arbejdsløs
»hedsforsitring· Der opkræves sam
Jmen med Kontingentet et Bidrag
til et Fond som udsbetales i arbeij
løfe Tider. J de sidfte Aar er der
bvert Aar udsbetalt 5—600,000 Kr.
Det maa man anerkende er en sittl
den Osseroillighed, og det var Sant
fundets Pligt at raade Bod derpaa,
men Arbejderne har selo taget den
Hne Sag op, saa Arbejdssløsbed er
Iitke niere den Ulylte, som den tit
ligere var, skønt den er haard not.
lDen almindelige Socialpolitil har
rsckret Paavirket i denne Retning·
Vi har faaet Alderdotnspensioner,
til hvilte der nn ydeg aarlig 3
Millioner Kroner af Staten og 8
Millioner Kr. af Komunerne, og
selv om den er fattig not endnu, er
det dog altid noget, at man er naaet
saavidt, at de gamle faar melleni
L og 300 Kr» hois de har Familie,
1—200 Kr» hois de er alene. Det
er itte meget, men det berøver dem
ilte nogen as dereg Borgerrettighe
der, det er itte Fattigshjælp.
Sygelassekne er gaaet frem til
:;()0,000 Medlemmer, faa godt som
alle Arbejdere, og Staten udbetaler
er stadig ootsende Bidrag.
Ulyttesforsikringsloven forlangerl
at Arbejdsgiverne stal betale Ar
bejdeke, der lominer til Stude, en
Forsilringssuim der kan oolse til
4000 Kr. Den omfatter nu Fiftere
og Somoend, men endnu itte Land
arbejder.ne.
Den politifte Arbejderbevcegelfe ei
gaaet Haand i Haand mcd der
faglige. Arbejderne fegen Sor
Arbejdere, fom Producenter, niac
vi organisere os med Kamme-katec
ne, men som Borgere maa vi an
vende lignende Synspuntter og ar
bejde i den samme Aan.d. Der ei
en fortnel Adskillelfe, men Aander
er den samme; der er Enhed i der
Politik. Helt form-l er den helle1
itke, idet de samvirkende Fug-for
bund vcelger et Par Repræsentaw
ter ind i den socialdemokratisd
Hovedbeftyrel«se, og omven·dt, for at
paase, at de ftemmer med hinanden
Der er en ftcert Ewhed i Arbejder:
bevcegelfen, den gaar saa at fig(
paa to lige ftærte Ben. Jngen dansl
Arbejder siger, at Fagtforeningen er
et og alt, og heller itle at den so
cialdemotratisle Forening er del
bele, —- nej det ene stal gøres og det
andet ikke forspmmes.
(Sluttes.)
M Sand — eller Klwpegrnnd Ist
EMM Dolstein - holttelnbortz
114 Sider. J Omsstas 40e.
Nomnt eller Jerusalems We Dage.
M Mes. J. B. M. 484 Mee.
J Pmsiqg Soc. Flut law LIM
Vidnesbyrd om Lstvet i WI. B
Wen J Omsieg loc
M M me. non-s
-. sue-»Im ..
L AL- «
zkok Priineslsæmlw
Esset ttl overotüentlis soc-It Pris
BOIA belustigte-. Iod Its-l- st Ou
oinige Bose-. its-s de et scholkh De
Jelaatc Nat-to u- sslst D- fl like
Gv Ost-te Im sskct til s- Ist-ne
»O Prim. Im Mai-s um«-ne
unte-F o- stu its-leer M U ci
Zsseksc til-eures poktosksx
Bose-ne bestjlles eftst III-In
6. Indien af Edward Loventihai.
For og nu. Udgade 1895, med ri.
40 store, fine Billeder, sint irylt,
stort Forknat, 865 Sider i Omflap
Redfai fra 82.40 til 75c.
12. Meddelelser om mit Levned, as
Dr J. P. Mynster. Udgave 1884.
290 Sider i Omslag. Nedsat fra
81.80 til 40c.
14. Ludvig Hertel: Hans Wilhelm
HerteL Bidrag til den sonderjydsle
Foltevoetlelses Historie, med Por
trcet. 394 Sider i Omslag. Redfat
fra 81.00 til 50c.
16. En Kirle under Korset. Stilds
ringer fra de russtsle Ofterspprovins
ser af Thoroald Elmquifi fra 75c.
til 25e.
84. Smaaslrifter til Oplysning for
Krsiftne. Udgivet af Prof. Dr.
Frederil Nielsen. Nedsat fra 82
til sl pr. Bind.
35· Forste Bind 1886. Jndeholsder
Bidrag af C. J. Brandt, P. Mad
fen, C. A. Rom, F. Buhl, Fr. Nile
fen, A. S. Poulsen og V. Scheus
bor.
36. Andet Bind. 1887. Judeholset
Bidrag af A. D . Jsrgensem Il.
Flint, F. Nielfen, F. Buhl, R. Volk
J. Rabinooitfch, H. Westergaatd os
H. Scharling.
38. Fjerde Bind. 1889. Jndeholder
Bidrag af F. Petersen, C.J.Branldt,
R. Kübel, F· Buhl, A. Kjolhede os
G. Salmon.
89. Femte Bind. 1890. Jndeholder
Bidrag of F. Delitzsch, F. Petersps
J. v. Døllinger, F. Nielferh F. h
R. Frank, V. Obel og C. L. Meisen
41. Syvende Bind, 1892. Jnsdehols
der Bidrag af A. von Oeitinger.
Otto Moller, G. Moll-drin J.
Welhoven, C. E. Floystrup.
42. Ottende Bind. 1893. Judehols
der Bidrag af H. F. Nordam, Q
Moller, M. H. C. Koch vg C. O
Floystrup. — Dette Bind scelgos
iun i Forbindelse med Smaastrifs
ternes ni andre Bind.
43. Niende Bind. 1894. Jndehols
der Bidrag af J. Köstliry H. M.
Larsen, F. Nielfen, E- Naville, G.
A. Col-hold og E. Curtius.
44. Tiende Bind. 1895. Judehols
der Bidrag af B. Strensen, F. Go
dei, H. M. Larsen, F. NielseM c
o. Orelli, B. Schmidt (Silvia) os
C. Es Floysirup.
Alle nedfat sra 82 til 81 Styllet.
45. 30 Modulationer for Orgel ellet
Harmonimn som Forbindelser mel
lem Salmemelodier. Komponetet
af L. Jastrau. Pris nedsai til läc.
49. Minder fra Nordens Historie, af
A. Fabricius-, 235 Sider i Omslaw
Nedfat fra 500 til 25c.
50. Evangelium og Lod, Bidrog siil
Mennestelivet, ved P. J. Bettelfety
Sognepræft for Sonderup og Sul
drup. 59 Sider i Omflag. Red-«
sat fra 25c. til 10c. s
53. Livet i Gud, religiøse Betrags
ninger af Jacob Paulli. 191 Sider
i Omslag. Nedfai fra sl til M
54. Herren og Tjenerne, Predikener
af Jakob Paulli. 260 Sider i Om
slag. Nedfat fra 81.25 til 50c.
60. Dagbogsoptegnelser of Paste
Thomas Rordams efterladte Dus
ksger. 59 Sider iOmslag. Red
sat fra Boc. til lös
63. herluf Nordal, en Foktcllins fis
det forrige Aarhundrede of Mosk
lene Thoreferr. 499 Sider i Din
slag. Nedsat fra 8120 til Soe.
67. Jakob Chr. Lilith-, Den dunkle
Kiriesags Forlcmpere, Ei Minde
strift of Frederil Miso nnd Jo
cob Chr. Lindbergl Mede. 82 Cl
der i Omslag. Hielt-lot its Oe. ts
Be
w. Stiernehimlen. Rtgle til se
stencmelle of Stimm, af Themis
Kohl. Med Stimelort. G Cl
der i Omslas.« Redsnt fri- sor. tI
Jok.
»A. Jadianerhtvdiuqen see-unsin
En dwqrnsifl Stildrinq, af W
Osterwoan Forstander for Stic
ring Vitklole. ös Sider i OW
Nedsat fra soe. til 10k.
72 En Valfart til Bibelcnt W
Lond, stellst-it Bist of Adolf M
M US Jstrflutiomr sc U
der i Ortsst. Nedfat frc Rr. ils
U.
"sssmsss.-Ies