—s
knis, de troende; paa Bagsiden Ind
bydelse til "at hespge de triftne
Kirler hvorsomhelst og-en Dei aj
Bibelens K«ærne«sprog. Forholdsvis
mange blev niedtagne, og da Japa
nerne gerne lassen er det at haabe«
at de heller itle sial vcere helt wirt
samme.
9. Sidste Paastefest i
Japan.
Vi havde næften ventet, at Paa
siedag vilde hlevet vor sidste Son
dag i Kurume, hvad det dog itte
blev. Festligt var det dog alligevel.
Der var to Daabshandlingey som
hjalp til at gøre Dagen endnu
dsjtideligerr. Eiter Lsfte flal jeg
her fortælle liidt om de dpsbtr.
Gyoctolu, hvillei betyder ,,Dnds
pvelse«, var Navnet paa den ene,
en ung Mand, der har vceret en
regelmæssig Kirlegænger de sidfte
8 Aar, undervist i og overbevist om
Kristendomsmens Sandbed det fid
ste Par Aar og rede til at have
modtaget Daab allerede i Fior.
dersom det itte hat-de været for en
gammel Bestemoder, der nu er hans
Formynder. Han har nemlig en
celdre Broder. der for fiere Aar fi
den blev døbt, men strals gjort
arvelps af den gamle triftendoms
fjendsie Beftemoder, der den Gang
spor, at dersom hendes yngste
Barnabarn fulgte Brotderens Els
empel, stulde hun lade samme Straf
blive ham til Del. Der hat det saa
holdt indtil nu efster Nytaar, da
han en Aften ait sammen med mig
hjem fra et Ungdomsmpdez i Sam
talens Lob sagde han stille: »Ja,
nu har jeg afgjort det, det stal
være fsr du reiser hjem.« Hvad
Kamp, der havde gaaet forud, sag
de han intet om. Dei er hans Hen
sigt at blive Lage. Gar Bestemode
ten Alvor af sin TruckeL bliver det
ham naturligvis umuligst Han er
tun en af de mange unge Mand,
der af Familien har verret hin
drede i at folge deres Overbevis
ning, og en af de faa, der hat Mod
not til at vove alt for Jer Sthld.
Maa Herren gøre ham start i Kam
pen, saa han ille flal bulle under!
Tazati (Marlspid·se) var den an
dens Navn. Fiorten ——— femten
Aar gammel bavde han hIrt en
Del, wden at det da lom til at gøre
dybere Jndtryl Paa hom. Saa i
Fjvr Eftetaar tom han til at ar
bejde under Mr. Shibuya paa
Bnens Stattetonstor. Dei var den
Gang, han aabnede sit Hus for
Moder og sagte at faa en Del af
sine undergivne med sig; Tazati
var en as dem, der vedblev med
at tr«-trne, og som ved Jul, da
Shibuha blev dpht, udtrhtte On
siet om, at han maatte blive en af
de nreste. Dei stete saa ogsaa. Han
er nu en Mond paa 45 Aar, har
Kone og en Datter i 15 Aaars
Alderem Dem har han allerede
faaet med til Wirte; og i et Brei-,
jeg sit for tott Tid siden fra Yam
mura, fortæller han, at han gaar
der en Aften hver Uge for at un
der-eile dem.
Saaledes gaar det ofte: den
Sied, der syntes at neere spildt,
san alligevel have svet sin Jud
flvdelse, have gfort Hiertet end-dia
geligere, lettere at paavirle. Her
laa omtrent 80 Aar imellem den
fsrfte Udfced og Jndbjergningem
meget af Vort- Arbejde —- saaledes
det ved Udftillingen —- er af den
Slagö, forberedende, idet Modftan
den brydeö, Misirvisthetden mindstes,
og Modtageligheden bliver sisrre
for et andet Ord, sotn maaste mo
kir dem under bedre Omstændig
heder eller i en Form mete afpasiset
efter deres Forholde.
Her er den igen bragt for Dsagen,
at en hjcelper til at bringe en an
den. Hust nu paa, hvorledes Jn
teressen førft var vatt hos Shi
buya, gennem en Bajads, hvorlech
Huttruen blev den nceste Missionæy
saa begyndte han selv at hjælpe an
.dre, hvoraf Tazali er den førfte (vi
har godt Haab om flere), dennc
bringet dernceft det for-M Budslab
videre til Huftru og Datter.
Ordet ar«bejder, osfte gennem me
get ufuldlomne Redstaloer, men stille
og helt virlningsløöt kan det ilte
Verre, da det er den evige, levende
Guds Ord. Her har vi faaet Lon»
til at fe, hvorledes det baner sig
Veje og naar Hierter i Herren-Es
egen Time.
For mig hat det været til ilke
liden Opmuntring at lægge Markte
til det, og jeg haasber, at det ogsaa
vil være det for nogen as Las-ferne
10. Afsked.
Man «ønstede at tage rigtig Af
sted med os, for vi refste, og uden
Fotografering lunde det naturlig
vig ilte gaa for sig, saa en Dag
blev bestemt til, at Sømdagsftvlen
ftulde have et og de Krist·ne, Spor
gerne, flulde have et andet Billedc
taget· Uhelsdigvis blev det Regu
vejr, saa mange as Sesndagsstole
leørnene o—g entelte asf de volsne ilte
tom med. Dis-se Billeder blev ta
gen lidt tidlig, da jeg sluibde have
dem paa Plader for Lysbilleds
cpparatet, hvillet ogsfaa lylkedes.
Sidfte Mandag, vi var i Japan,
haode vi faa et A.fsledsmøde, hvor
der blev sunget, bedet, talt, Takte
strivelser oplæst og overralt i crgte
japanesisl Stil; en Gabe —- Penge
til en Reisekiltert — blev os over
radtx saa lom Opvartning med
The og Kage og endelig det, som
oar virlelig spæri —- Affledstagen
nced den enleltr. Det inærledes, at
man til Trods for alle Forslel dog
var lvmrnen hinanden mer« at det
vilde blive et virleiliat Savn ittc
lænaere at lunne være tblandt dein.
Dermed var vi dog ilke Radien-,
thi da vi Torsdag Middag stultde
med Toget, var igen den sammt
Stare der for at sige Farvel end
nu en Gang. De flefte blev det,
men entelte — deriblandt Shi-·
buya — frilgte med til nieste Sta
tion, hvot vi fkiftede, andre — der-»
tblandt vor leere Suzusii fulgtq
med ttl Tuluota —- 32 Mil mod
Nord-st, hvor vi mødte en as vore
Kriftne og den gamle Yamanouchi,
som slyttede dertil ved Nytaat,.
hans Huftru og en Del unge Men
nefter, ·han hat faaet under Or
dets Jndflndelfe.
Da vi saa lom til Mvje, sagde
rii Farvel til Miss Johntsom me
dens Yonemura blev hos os, til vi
var vel anbragte paa det store ruin
melige Damstib ,,Sthatvmut", der
siulde være vort Hjem de neeste 8
Uger.
Saa var Afsteden forbi, og nu
havde vi Udsigt til det, som var
glædeligem Modet med Venner og
Belendte, og da særlig det, fom vi
faa lcenge med Glæde havde set
fretnad til: Aarsmpdei. Vi havde
jo ingen Anelse om, at det sinlde
vare over et Aar.
Paa Toget i California den
80. Aug. 1906.
(Mere snart.)
klllMEsElEKER’s
IWEs
VlA
lLLlNOls CENTRAL
RAILROAD
to Points in Minnesota, North Dakota and the canadian
Northwesr. Ticlcets on sale cvery Tucsday at one take
plus Ozoo for the found trip, good returning twenty«one
days from date of sale.
Ttains leave Omaha at 8:oo a. m. and 8:30 p. m.
Rates and full particulars at city Tieket Ostsee-, 1402
Farnam st., 0n1a11a, or vrite SAMUEL PHORA-L
District Possen-et Ase-It OMAHA. NEGL
Halvhundredaar i Amerika
Minder fra Ntthyggerlivet fremd.
As P. M. Hannibal.
lFortsat.)
Jtttidlertid var der meget at laere. Jeg var bleven
konfirmeret i den engelste Episkopalkirte og var kommen
bort fra Hjemntet, sørsst hos Norsle og senere hos Ame
riianete. Jeg arbejdede om Sotnn en og git til Stole
om Vinteren. For en Tid var « meget start i den
»Tro, at den epislopale Kirle var den ene rette, og da
Bistoppen konfirmerede os, iunde vi vel nteppe tænte
os nogest tnere højtideligt Der var slere Præster i For
bindelse nted Missionen, og de mange teologiske Stu
denter, der gii ud til de forsiellige Sondagsftoler, syn
tes at viere meget ivrige for, at dekes Elever stuldsr
arundfastes i, hvad de ansaa for at viere den rette
Leere. J en tidlig Alder havde jeg begyndt at lcegge
Mastie til deres Fretngangstnaade, da jeg ogsaa tæntte
paa att studere Tealogi, saa snart jeg blev gamtnel not.
Der var flere Studenter, der blev optncertsont paa det
oa oste talte med mig. En »Senior« i Sardeleshed
ltetragtede jeg sotn ntin fortrolige Later. Flere Gange
git vi samnten igennem Stoven, og Vejen syntes nig
alt sor tort, da der var saa meget at tale om. Dette
tttnde jeg iite sijule for andre, og snart tom dei sont
en vittig Spydighed imod mig: »Mon han ogsaa synies
Veer var for tort2« Dei gjorte mig Jndt, men dtt
oarede tttn et Øjeblii; da jeg iom sammen med »Se
nior« iaen, saa var det gletnt. Paa det store Colleae
visie han mig sine Voger og sortlarede i Korthed, hvad
han havde studeret. Han siulde snart ordineres oa
have ei Kald i en anden Statt, hvor han var godt tendi
fra sin Barndom. Han havde Evne og Midler og lo
vede, at han vilde tage ntig med stg det ttæste Aar oa
hicelpe msig igennent. »Naar du har fuldsørt disse
Studiet«, sagde han, ,,saa ian du ogsaa blive ordineret
oa begynde at ptcedite·«v En Gang ssrte han mig ind
i et Bærelse hos en as hans Medstuderende, jeg itle
iendie, og saa slyndie han stg hort. Denne »Senio:«
begyndte strals noget sirengt att spørge tnsig ud, om jea
iroede, jeg tun-de lære alt detteZ Saa viste han mia
Vøaer nted Engelst, Latin, Mathematik og mete, oa
sagde: ,,Alt dette maa du leere-, førend du lan tontme
paa dette College.« Min Laster havde fortlaret mig
det samme, og jeg sagde: »Ja, deckt ved tea « Saa viste
han mig grceste Beger og en stor hebraisi Bibel. Esster
at han havde vist mig« omiring hist og her i den, saa
jeg tunde se, hvovdan Læsningen saa ttd, beghndte han
at lcesse paa den stdste Side as Bogen fra, højre til
oenstre, og fortlarede, at dei var Bibelens Begyndelse.;
,,Tror du, at du tan lære det?« sspurgte han og saai
tttig strengt og forsigtigi i Øjnene. ,,Ja«, sagde jng
»det tror jeg not.« Da lagde han Bogerne til Side
og saa alvorligtt og strengt paa mig igen· ,,Jngen bør
tænte paa at prcediie Evangeliet, undtagen han er tal
det af Gud. Hat Gud iatldt dig??« »Ja, deit har
han«, sagde jeg i en glad Tone, der itle tunde stjule5.
,,Bel, faa kan du leere ali, hvad der sordreg«, sagde
han« og hans Strenghed var helt lhieben horte. Da
var han som en Kammerat, ligesom min Lærer, og det
var let og glcedeligt at tale sammen med ham otn
Frelsererts Kerlighed og rene Leere, Guds Krastt i dei
aandeliige Liv, i Harmoni med Naturen-'s mange milde
og tnægtige Vidnesbyrd for alle, der har Sang og vil
forsiaa dem. At denne aandelige Glæde var at me
get større Beerdi, end den, der sindes i almindeliac
Fornøjelser, det vidsste jeg nol, men hvorledes det lundc
oære, at der var saa mange, der ilie syntes at iende
noget til den, dei vidste jeg itte.
Det var altsaa noget, man stulde leere, og godt
var det, at der vjlde blive en Lejlighed til at loere alt,
hvad der stulde til. Min Fader var ilte villig til, at
jeg slulde folge nted min Later, men efter at vi haode
talt sammen nogle Gange, og «Senior« havde flere
Gange bessgi hatn, gav han Tilladelse til, at jeg tunde
folge med. Min Lærer blev ordineret samtnen med
flere andre »Seniors« i Kirten, hvor je.1 var til Siede,
og jeg var glad. Men for Tiden kom, at vi stulde
reise, blev han shg, og snart var min bedste Ven i
Verden asgaaet ved Døden og min Situdieplan gaaet
over Styr.
Præstdent Johnson og Kongressen tunde itte
stemme overens. Den Strid, der opstod angaaende
Shdstaternes Genoptagelse, blev der talt ntegei orn, og
i 1868 var der Forspg paa ai afsiedige Prcesidenien,
dog uden Resultat. Vi herte heftig Tale om, at Pra
sident Johnson var en Forræder, og saadanne Udiryi
vakte Uto hos mange. Dei blev intidlertid snart .f-«
gjokt. Samme Efteraar blev General Grant valgt til
Preesident, og hatn havde Foli Tillid itl.
Eiter en Vinters Stole i Oconomotvoc var jeg
tidlig om Foraaret i Milwauiee for at spge Arbejde
sont Spmand Min Fader havde advaret mig intod
at reise til Steder, hvok Lsnnen var høj paa Grund af
Sygdotn. J den Tid var der daarligt Sundhedsvæsen
i Byerne og mange syge. Deritnod »poe- Ssen«', icenite
jeg, ,,er der frifl Lu.st.« Jeg besiegte alle de Sti·be,
der var i Haben, men der var fuld Besætning paa dem.
Men der var Ardejde not i de ftore Fyrreslove leengere
Nord. Jeg git ind paa at rejse frii med et Stil-, htm
for vi, naae vi landede, stulde ieg hjaslpt ttted L.1dnin
gen. Der var en lille ny Savmslle bleven opbhgget
Jacksottport. Ei Posthuö var nylig bevilget, ntett
ellers ingen By. Der skulde jeg have Plads. Furt-jin
stulde sit-ais forlade Stedei, hvvr det laa til Anterg
uden for Hat-nen. J en Baad blev jeg snart svrt ud
til S«ii-bet, og det oegyndte at sejle ud nwd Nord-M
Jeg var den eneste Padsenget ,og ble: ander-zeig o:::,«
at jeg havde intet at bestille, ist-end vi iont til Lan
dingsstedei. Dei var henintvd Wien, da vi saa Mil
wautee, som dei shniei glide leinger bort iea os. Neste
Morgen var vi langt ude pas den itpre Michiganiz
og Wiss-passiv saa nd som eq« tpnd Aha Steibe kaa
Hokifonien tnod M Dei m blitstille, og Wandel
var tildæktet med et tyndt Lag Js, saa langt vi kundi
se. Kun tæt oed Stibet var der act-beut Band. Jeg
Ialte med Sthrmanden og tunde here, ect han var en
lidlænding. Han var sra Holland, men han talte beer
Tysk end Enge-Ist, og jeg var glad ved at sve mig i sit
teile Thst. Efter Ftotost gik Kaptajnen en Tut em
tring paa Dcettet og saa sig om. Da Beghndte han at
tommandere højt, og Matroserne tom hurtig i Beher
gelse. Snart blev Sejlene ordnet ester Ønste, og skont
jeg ingen Vind mærtede, drev Skuden lidt efter lidt
henimod Jsen Nord paa. Lussten Ehldtc Zeile-te mer
og mer, og Stibet begyndte at brhde den thnde Js
storpe itu. Et Anker blev nedladt lidt i Vandet for at
hjcelpe til at bryde Jsen. Dei gik langsomst, men hen
paa Formiddagen var der mere Bin-d sra Nordost, og
snart saa oi Bolger i Stedet sor Js. Paa Grund af
Modvind maatte der trhdses. Snart fo’r di mod
Nord-Ist og saa mod Nordvest, altsaa nærmere Landet
og saa igen i længere Asstand Kaptajnen havde en
Dosbsbeltit·tert, noget lignende en Te.1tertikkert, met-.
starre. Da jeg san, han havde brugt den og vilde
gemme den igen, bad jeg ham, om jeg maatte se lidt
i den. Han var en Jrlænder, der saa ud til, at han
Ette var at spøge med, men jeg havde kendt et Par af
nmtrent samme Udseende, saa hans Versen syntes ikte
helt sremmed. Han gao mig et Spørgsmaa1, der itte
var mig meget behageligt, men mit Svar syntes at be
hage hom. Han smils venligt, da jeg med Tat mod
tog Kitterten, og jeg fandt den meget underholdendz
yda jeg stadigt og ivrigt betragtede Khstem Derefter
ifandt jeg bande Kaptajnen og Sityrmanden mere til
Fgeengeligtz og det havde ejl Folge, at de Indre Sømcend
var mere venlige imod mig og mere selstabelig end for-—
ihen. Alt dette opmuntrede mig meget, da min Ov
Igave var at ersare saa neget, som mine Omstcendig
’heder vilde tillade. Binden tiltog hele Dagen og Nat
lten med. Søen blev rasende. Fraaden af Bandet
Itastedes op i Skibet· Kaptajnen raabte «)øjt, og Stu
den slingrede op og ned og fra den ene Side til den
anden. Alle Mand var oppe og tilsyneladende i en
oprørt Sindsstemning oed Midnatstid Fuldmaanen
sraoven belhste Søen. Jeg klatrede o«p ad den faste,
lodreitte Stige saa højt, at jeg tunde se ud over Drei
tet og Bølgerne. Det var en rat Ghngetur, jeg sit,
inedens jeg stod der og holdt mig fast i Stigen med
isenge Hemden Jeg tunde itie mindes, it jeg havde
set en saa voldsom Sø ude paa Atlanterhaoet. Men
da var jeg jo under mine Foreeldres Varetcegt og
maaske i Drommelandz men her var for megen Stoj
til at sove. Dette Fartøj var saa meget mindre end
det paa Havet, saa det bevcegedes lettere op over de
højeste Bolger og saa ned i Dyibet imellem stummende
Boden Stillinaen var langt sra saa behageligt under
holdende, som den havde vceret om Dagen, da jeg be:
tragtede det stønne Landsiab i det sjerne. Medens jeg
der stod paa Sigen og saa mig omkring, var alle de
andre paa Dcetket og havde travlt med at beslaa Sex
lene og holde Tatlingen i rette Stilling. Trods alle
dereg Bestrcebelser var der dog kommen en Raa los.
Den hang i Tovet og svang hist og her, stødende ind
imod Stormasten og ud iinod Vandet, rintig saa det
tnagede ester. Jeg maatte træde et Trin tilbage ned
zad Stigen, saa den itte stulde ramme mig. Jdet sam
;Ine tras Kaptajnen at se i den Retning, og den Kom
mando, der tom tordende i Øret, var not til, at jeg
hurtigt trat mig tilbage og tom ned i Kashhtten. Der
kunde jeg nu sra Kojen here den buldrende, tnngende,
"susende Støj, der shntes at for-ges den ene Time ester
den anden· Tanter com strømmende fra Barndommen,
sra Hjemmet, Sondagsstolem Kirtem Agerdyrkningen
og Stoven. Godhed, Daarsiab, Tro og Tvivl on-.
hinanden; Fordums Haab og Fremtids Dromme, hvor
var de bleven as? Siulde Stormen blive vertre? Sti
bet et Osser sor Naturens Kræster? Vind — Band —
Vaade —- under en usynlig Magt! Onde Aander!
Var Stormen i den Ondes Magi? Nei! delandt
;truende, haanende, spottende Stemmer lydek et inde
iligk »Frygter itte.« Dei var en Trost! Hvilten Glæde.
lnaar han er mer! »Men er det nu oi«rieligt?« Ja.
ligesaa sittert, som Binden blceser, kommer den blide,
tærlige Rost til Sjaelen, scia betendt og fortrolig: »Der
er mig; srygter ikte!« J den indre Kam-p, hvor Tan
ternes Storm havde begyndt at oprøre Sjælen, var
Tro, Haab og Kerlighed snart overvejende. Den darn
slige Tro og folgelig Fred og Glæde shldte Sjceilein
Var Stormen derude ogsaa mindre heftig? Var det
ikte godt at veenne sig til det, Gud har at vise os as
sin Magt over Elementerne? at sinde sig i hans mæg
tige Vom? at lcegge sig til Ro i hans Favn, eller lade
sig gynge i hans trastige Arme? Det er saa sødt at
vide sig sittert i hans Nærhed og merke, at Kærlighei
den driver Frygten ud, endog medens denne underlige
Visse-Lulle nydes med Vindens Sussen som Vuggesang.
Det var en nh Ersariyg. Der horteö nu en anden Lyd.
Trommeslag og Kanonen Sang og Hurrahraab lod
heit, og Etlogenlhd ovre i Skoven, hvor den tynde blaa
Linie havde vist sig paa den vestlige IHorisont Altsaa
maatte vi vcere ncermere Landei. Den glade Jusbel
tonede srem i den stonneste Melodi, Orgelspil og liflig
Stem«me, den sødeste Bise, den yndigste Solo, det dej
ligste Kor. Hvilten festlig Stemning! Dei shnies at
at betegne Seit, Fred og Gliede. Kun Stade, den spde
Veltlang stulde sorstyrres as den voldsomine Stof. Et
vældigt Brag afbrød det hele, og jeg stod hurtigt op
Det var højlhs Dag, og de underholdende Drmme var
til Ende. Binden blev stadigt ved at blæse hele den
Dag, og Bølgerne legede noget ubllidt med Sti«bet, men
ingen Stade as stor Bethdning stete.
Guts-new
«L
The Lutheran
C ommentary.
Den fulstcendige Udgave i .
Bind sælges nu for s9.00. Den hist
spr været folgt til 824.00.
Denne Pris er udsædvankig las,
og Netto plus Forsmdeliesvmkpsti
ninger. Dei er os en Fern-ist«
at vi kan paa dette Vcerk spare
vore Kunder san meget.
Lad os faa eders Beftillinqetz
inden Oplsaget er udsolgt.
Vanish L1sth.Publ·Ho:-fe.
Blait, Nebr.
Skok Priineeliæmlu.
Beget til overotdevtlis nett-It Pris
Ileayt Lejllklsescd Ifh losl- Iss cis-s
sxijtjgc Esset-. Mc- 0 u- sssolst De
idelaute Nin-II It sile DI- fi ists
xaa Ists-se Ists M II II III-nd
ave Pein-, In Will-I Wo
-as.kest, 0- ssu Its-kei- M If II.
Esset-s Ulseudes Wi.
Esset-ne destilch eftst III-.
256. Dansie Komponisten Für
Stildringer, af Carl Throne. 288
Sider i Olslag. Nedfat fra 81.00
til 50 Cents.
257. Den moderm Katholicisnie, der-s
Udvikling, Maal og Midler. s
Korthed fremistillet af G. SMA
164 Sidet. J Mag. Redsat ft
70c. til 30c.
260. De Kriltnes aandelige Passiv
dømsme. Afhandling for den Tep
logifie Dsoltorgrad, ved Univevßtes
tets 400-aarig-e Fest, af P. Mad
sen Professor i Teolsvgi. 195 Si
der i Omslag. Nedsat fta 8150
til 50 Cents.
261 Om Betydningen og Sanssus
lighedsbevis for Kristendommus
Sandhed, af N. Teisen. 54 Side
i Omslag. Nedssat fra Boc. til 15c.
262. Knud og Plagan Trag-Ue I
fem After. Als Ernst B. D. Deckt
224 Sider. J Omflag. Nedsat fks
81.10 til 40c.
265. Romerkitlens hovedviildfarellet
En Haandbog for Lcegfoll af S.
Schepelern, Sogneptæst. 450 Si
der i Omflag. Nedsat fra s IN
til 50c.
266. Dei babyloniste Fansgenitaba
bibelste Foredrag af B. GU
fche, Sognepraest i Fredericia. 140
Sider i Omslag. Nedsat fta Sc
c. til 25 c.
268. Danehosset og dets Plads i
i Danmarls Statsforfatning. If
Anna Hudr. 244 Sider i OmM
Nedsat fra 81.20 til soc
270. Under Cvomwell og Carl des
Anden. Af Fors. til »Im Lutheks
Liv«, Optegnelser af Mie
Schönberg- Cotta. 248 Sider i
smuit Bind med Guldtryt. Nebstk
fra 82 50 til 81..00 N
272. Kirkelige Lejlighedsstkifier. If
Dr. H. O. C. Laub, Bistpp wer
Viborg Stift. Udgivne til Mind
om den afdsde Forfastter af Os
Schepeletn, Sogneprcest vsd Trink
tatis Kitte. 296 Sidet i Omstap
Nedfat fra 81.50 til 50c.
278. stge Byes Historie, samlet efter
ttykte og utryite Kilder. As In
dets Peietsen, Læret i Ball-VI
440 Sider i Omslag. Nedsat fr
274. De avignonste Pavets Joch-II
til DanmatL Af L. J. Moll-fes
246 Sider i Omslag. Nedsat fva
81.28 til 65 c.
275. Lysglimt i TusmerH llddrus
af N. F. S. Grundtvigs, Stu
Kirlegaards vg Raömus Meist-O
298. Danmark i Billeder af danise
Digteke. 152 Sider i Omslag p
meget fint Papir og i smastw
Udgave. Jndeholdende det finestc
Udvalg af Digte, sitevne af nieste-I
alle Danmarks Digtere, hvoti ask
de mere fremttædende Senat-disp
der i Danmark besynges. Diede
fra 50c. til 25 Cents.
299. Den hauste Konebaads - Els
pedition til Gtsnlanids kafi.
Populart bestreveu as G. Dahi,
Kaptajn i Flaaden, vq B. Garbe,
Premierløjtnant i Flaadem M
store Sidet i meget smutt kompen
tet Bind med Guldtryi. Til Tec
sten last-er en Mangde smdeles fine
Billedet og et Kott over Gualand
Nedsat fra 8868 til 32.00.
300. Uvejrgtider. En Still-tin
fra Frimislisonsegnene af M
Bscler. 200 Sider i OW —
Redsat ira Il,00 til 40e.
301. En Samliuqsseti of ch
Winiher. 242 W i "
i Redsat sta FIZO til soc-. " (
III-MUS
sciswsmsti
.·v..·. ’
