Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 11, 1906)
—s knis, de troende; paa Bagsiden Ind bydelse til "at hespge de triftne Kirler hvorsomhelst og-en Dei aj Bibelens K«ærne«sprog. Forholdsvis mange blev niedtagne, og da Japa nerne gerne lassen er det at haabe« at de heller itle sial vcere helt wirt samme. 9. Sidste Paastefest i Japan. Vi havde næften ventet, at Paa siedag vilde hlevet vor sidste Son dag i Kurume, hvad det dog itte blev. Festligt var det dog alligevel. Der var to Daabshandlingey som hjalp til at gøre Dagen endnu dsjtideligerr. Eiter Lsfte flal jeg her fortælle liidt om de dpsbtr. Gyoctolu, hvillei betyder ,,Dnds pvelse«, var Navnet paa den ene, en ung Mand, der har vceret en regelmæssig Kirlegænger de sidfte 8 Aar, undervist i og overbevist om Kristendomsmens Sandbed det fid ste Par Aar og rede til at have modtaget Daab allerede i Fior. dersom det itte hat-de været for en gammel Bestemoder, der nu er hans Formynder. Han har nemlig en celdre Broder. der for fiere Aar fi den blev døbt, men strals gjort arvelps af den gamle triftendoms fjendsie Beftemoder, der den Gang spor, at dersom hendes yngste Barnabarn fulgte Brotderens Els empel, stulde hun lade samme Straf blive ham til Del. Der hat det saa holdt indtil nu efster Nytaar, da han en Aften ait sammen med mig hjem fra et Ungdomsmpdez i Sam talens Lob sagde han stille: »Ja, nu har jeg afgjort det, det stal være fsr du reiser hjem.« Hvad Kamp, der havde gaaet forud, sag de han intet om. Dei er hans Hen sigt at blive Lage. Gar Bestemode ten Alvor af sin TruckeL bliver det ham naturligvis umuligst Han er tun en af de mange unge Mand, der af Familien har verret hin drede i at folge deres Overbevis ning, og en af de faa, der hat Mod not til at vove alt for Jer Sthld. Maa Herren gøre ham start i Kam pen, saa han ille flal bulle under! Tazati (Marlspid·se) var den an dens Navn. Fiorten ——— femten Aar gammel bavde han hIrt en Del, wden at det da lom til at gøre dybere Jndtryl Paa hom. Saa i Fjvr Eftetaar tom han til at ar bejde under Mr. Shibuya paa Bnens Stattetonstor. Dei var den Gang, han aabnede sit Hus for Moder og sagte at faa en Del af sine undergivne med sig; Tazati var en as dem, der vedblev med at tr«-trne, og som ved Jul, da Shibuha blev dpht, udtrhtte On siet om, at han maatte blive en af de nreste. Dei stete saa ogsaa. Han er nu en Mond paa 45 Aar, har Kone og en Datter i 15 Aaars Alderem Dem har han allerede faaet med til Wirte; og i et Brei-, jeg sit for tott Tid siden fra Yam mura, fortæller han, at han gaar der en Aften hver Uge for at un der-eile dem. Saaledes gaar det ofte: den Sied, der syntes at neere spildt, san alligevel have svet sin Jud flvdelse, have gfort Hiertet end-dia geligere, lettere at paavirle. Her laa omtrent 80 Aar imellem den fsrfte Udfced og Jndbjergningem meget af Vort- Arbejde —- saaledes det ved Udftillingen —- er af den Slagö, forberedende, idet Modftan den brydeö, Misirvisthetden mindstes, og Modtageligheden bliver sisrre for et andet Ord, sotn maaste mo kir dem under bedre Omstændig heder eller i en Form mete afpasiset efter deres Forholde. Her er den igen bragt for Dsagen, at en hjcelper til at bringe en an den. Hust nu paa, hvorledes Jn teressen førft var vatt hos Shi buya, gennem en Bajads, hvorlech Huttruen blev den nceste Missionæy saa begyndte han selv at hjælpe an .dre, hvoraf Tazali er den førfte (vi har godt Haab om flere), dennc bringet dernceft det for-M Budslab videre til Huftru og Datter. Ordet ar«bejder, osfte gennem me get ufuldlomne Redstaloer, men stille og helt virlningsløöt kan det ilte Verre, da det er den evige, levende Guds Ord. Her har vi faaet Lon» til at fe, hvorledes det baner sig Veje og naar Hierter i Herren-Es egen Time. For mig hat det været til ilke liden Opmuntring at lægge Markte til det, og jeg haasber, at det ogsaa vil være det for nogen as Las-ferne 10. Afsked. Man «ønstede at tage rigtig Af sted med os, for vi refste, og uden Fotografering lunde det naturlig vig ilte gaa for sig, saa en Dag blev bestemt til, at Sømdagsftvlen ftulde have et og de Krist·ne, Spor gerne, flulde have et andet Billedc taget· Uhelsdigvis blev det Regu vejr, saa mange as Sesndagsstole leørnene o—g entelte asf de volsne ilte tom med. Dis-se Billeder blev ta gen lidt tidlig, da jeg sluibde have dem paa Plader for Lysbilleds cpparatet, hvillet ogsfaa lylkedes. Sidfte Mandag, vi var i Japan, haode vi faa et A.fsledsmøde, hvor der blev sunget, bedet, talt, Takte strivelser oplæst og overralt i crgte japanesisl Stil; en Gabe —- Penge til en Reisekiltert — blev os over radtx saa lom Opvartning med The og Kage og endelig det, som oar virlelig spæri —- Affledstagen nced den enleltr. Det inærledes, at man til Trods for alle Forslel dog var lvmrnen hinanden mer« at det vilde blive et virleiliat Savn ittc lænaere at lunne være tblandt dein. Dermed var vi dog ilke Radien-, thi da vi Torsdag Middag stultde med Toget, var igen den sammt Stare der for at sige Farvel end nu en Gang. De flefte blev det, men entelte — deriblandt Shi-· buya — frilgte med til nieste Sta tion, hvot vi fkiftede, andre — der-» tblandt vor leere Suzusii fulgtq med ttl Tuluota —- 32 Mil mod Nord-st, hvor vi mødte en as vore Kriftne og den gamle Yamanouchi, som slyttede dertil ved Nytaat,. hans Huftru og en Del unge Men nefter, ·han hat faaet under Or dets Jndflndelfe. Da vi saa lom til Mvje, sagde rii Farvel til Miss Johntsom me dens Yonemura blev hos os, til vi var vel anbragte paa det store ruin melige Damstib ,,Sthatvmut", der siulde være vort Hjem de neeste 8 Uger. Saa var Afsteden forbi, og nu havde vi Udsigt til det, som var glædeligem Modet med Venner og Belendte, og da særlig det, fom vi faa lcenge med Glæde havde set fretnad til: Aarsmpdei. Vi havde jo ingen Anelse om, at det sinlde vare over et Aar. Paa Toget i California den 80. Aug. 1906. (Mere snart.) klllMEsElEKER’s IWEs VlA lLLlNOls CENTRAL RAILROAD to Points in Minnesota, North Dakota and the canadian Northwesr. Ticlcets on sale cvery Tucsday at one take plus Ozoo for the found trip, good returning twenty«one days from date of sale. Ttains leave Omaha at 8:oo a. m. and 8:30 p. m. Rates and full particulars at city Tieket Ostsee-, 1402 Farnam st., 0n1a11a, or vrite SAMUEL PHORA-L District Possen-et Ase-It OMAHA. NEGL Halvhundredaar i Amerika Minder fra Ntthyggerlivet fremd. As P. M. Hannibal. lFortsat.) Jtttidlertid var der meget at laere. Jeg var bleven konfirmeret i den engelste Episkopalkirte og var kommen bort fra Hjemntet, sørsst hos Norsle og senere hos Ame riianete. Jeg arbejdede om Sotnn en og git til Stole om Vinteren. For en Tid var « meget start i den »Tro, at den epislopale Kirle var den ene rette, og da Bistoppen konfirmerede os, iunde vi vel nteppe tænte os nogest tnere højtideligt Der var slere Præster i For bindelse nted Missionen, og de mange teologiske Stu denter, der gii ud til de forsiellige Sondagsftoler, syn tes at viere meget ivrige for, at dekes Elever stuldsr arundfastes i, hvad de ansaa for at viere den rette Leere. J en tidlig Alder havde jeg begyndt at lcegge Mastie til deres Fretngangstnaade, da jeg ogsaa tæntte paa att studere Tealogi, saa snart jeg blev gamtnel not. Der var flere Studenter, der blev optncertsont paa det oa oste talte med mig. En »Senior« i Sardeleshed ltetragtede jeg sotn ntin fortrolige Later. Flere Gange git vi samnten igennem Stoven, og Vejen syntes nig alt sor tort, da der var saa meget at tale om. Dette tttnde jeg iite sijule for andre, og snart tom dei sont en vittig Spydighed imod mig: »Mon han ogsaa synies Veer var for tort2« Dei gjorte mig Jndt, men dtt oarede tttn et Øjeblii; da jeg iom sammen med »Se nior« iaen, saa var det gletnt. Paa det store Colleae visie han mig sine Voger og sortlarede i Korthed, hvad han havde studeret. Han siulde snart ordineres oa have ei Kald i en anden Statt, hvor han var godt tendi fra sin Barndom. Han havde Evne og Midler og lo vede, at han vilde tage ntig med stg det ttæste Aar oa hicelpe msig igennent. »Naar du har fuldsørt disse Studiet«, sagde han, ,,saa ian du ogsaa blive ordineret oa begynde at ptcedite·«v En Gang ssrte han mig ind i et Bærelse hos en as hans Medstuderende, jeg itle iendie, og saa slyndie han stg hort. Denne »Senio:« begyndte strals noget sirengt att spørge tnsig ud, om jea iroede, jeg tun-de lære alt detteZ Saa viste han mia Vøaer nted Engelst, Latin, Mathematik og mete, oa sagde: ,,Alt dette maa du leere-, førend du lan tontme paa dette College.« Min Laster havde fortlaret mig det samme, og jeg sagde: »Ja, deckt ved tea « Saa viste han mig grceste Beger og en stor hebraisi Bibel. Esster at han havde vist mig« omiring hist og her i den, saa jeg tunde se, hvovdan Læsningen saa ttd, beghndte han at lcesse paa den stdste Side as Bogen fra, højre til oenstre, og fortlarede, at dei var Bibelens Begyndelse.; ,,Tror du, at du tan lære det?« sspurgte han og saai tttig strengt og forsigtigi i Øjnene. ,,Ja«, sagde jng »det tror jeg not.« Da lagde han Bogerne til Side og saa alvorligtt og strengt paa mig igen· ,,Jngen bør tænte paa at prcediie Evangeliet, undtagen han er tal det af Gud. Hat Gud iatldt dig??« »Ja, deit har han«, sagde jeg i en glad Tone, der itle tunde stjule5. ,,Bel, faa kan du leere ali, hvad der sordreg«, sagde han« og hans Strenghed var helt lhieben horte. Da var han som en Kammerat, ligesom min Lærer, og det var let og glcedeligt at tale sammen med ham otn Frelsererts Kerlighed og rene Leere, Guds Krastt i dei aandeliige Liv, i Harmoni med Naturen-'s mange milde og tnægtige Vidnesbyrd for alle, der har Sang og vil forsiaa dem. At denne aandelige Glæde var at me get større Beerdi, end den, der sindes i almindeliac Fornøjelser, det vidsste jeg nol, men hvorledes det lundc oære, at der var saa mange, der ilie syntes at iende noget til den, dei vidste jeg itte. Det var altsaa noget, man stulde leere, og godt var det, at der vjlde blive en Lejlighed til at loere alt, hvad der stulde til. Min Fader var ilte villig til, at jeg slulde folge nted min Later, men efter at vi haode talt sammen nogle Gange, og «Senior« havde flere Gange bessgi hatn, gav han Tilladelse til, at jeg tunde folge med. Min Lærer blev ordineret samtnen med flere andre »Seniors« i Kirten, hvor je.1 var til Siede, og jeg var glad. Men for Tiden kom, at vi stulde reise, blev han shg, og snart var min bedste Ven i Verden asgaaet ved Døden og min Situdieplan gaaet over Styr. Præstdent Johnson og Kongressen tunde itte stemme overens. Den Strid, der opstod angaaende Shdstaternes Genoptagelse, blev der talt ntegei orn, og i 1868 var der Forspg paa ai afsiedige Prcesidenien, dog uden Resultat. Vi herte heftig Tale om, at Pra sident Johnson var en Forræder, og saadanne Udiryi vakte Uto hos mange. Dei blev intidlertid snart .f-« gjokt. Samme Efteraar blev General Grant valgt til Preesident, og hatn havde Foli Tillid itl. Eiter en Vinters Stole i Oconomotvoc var jeg tidlig om Foraaret i Milwauiee for at spge Arbejde sont Spmand Min Fader havde advaret mig intod at reise til Steder, hvok Lsnnen var høj paa Grund af Sygdotn. J den Tid var der daarligt Sundhedsvæsen i Byerne og mange syge. Deritnod »poe- Ssen«', icenite jeg, ,,er der frifl Lu.st.« Jeg besiegte alle de Sti·be, der var i Haben, men der var fuld Besætning paa dem. Men der var Ardejde not i de ftore Fyrreslove leengere Nord. Jeg git ind paa at rejse frii med et Stil-, htm for vi, naae vi landede, stulde ieg hjaslpt ttted L.1dnin gen. Der var en lille ny Savmslle bleven opbhgget Jacksottport. Ei Posthuö var nylig bevilget, ntett ellers ingen By. Der skulde jeg have Plads. Furt-jin stulde sit-ais forlade Stedei, hvvr det laa til Anterg uden for Hat-nen. J en Baad blev jeg snart svrt ud til S«ii-bet, og det oegyndte at sejle ud nwd Nord-M Jeg var den eneste Padsenget ,og ble: ander-zeig o:::,« at jeg havde intet at bestille, ist-end vi iont til Lan dingsstedei. Dei var henintvd Wien, da vi saa Mil wautee, som dei shniei glide leinger bort iea os. Neste Morgen var vi langt ude pas den itpre Michiganiz og Wiss-passiv saa nd som eq« tpnd Aha Steibe kaa Hokifonien tnod M Dei m blitstille, og Wandel var tildæktet med et tyndt Lag Js, saa langt vi kundi se. Kun tæt oed Stibet var der act-beut Band. Jeg Ialte med Sthrmanden og tunde here, ect han var en lidlænding. Han var sra Holland, men han talte beer Tysk end Enge-Ist, og jeg var glad ved at sve mig i sit teile Thst. Efter Ftotost gik Kaptajnen en Tut em tring paa Dcettet og saa sig om. Da Beghndte han at tommandere højt, og Matroserne tom hurtig i Beher gelse. Snart blev Sejlene ordnet ester Ønste, og skont jeg ingen Vind mærtede, drev Skuden lidt efter lidt henimod Jsen Nord paa. Lussten Ehldtc Zeile-te mer og mer, og Stibet begyndte at brhde den thnde Js storpe itu. Et Anker blev nedladt lidt i Vandet for at hjcelpe til at bryde Jsen. Dei gik langsomst, men hen paa Formiddagen var der mere Bin-d sra Nordost, og snart saa oi Bolger i Stedet sor Js. Paa Grund af Modvind maatte der trhdses. Snart fo’r di mod Nord-Ist og saa mod Nordvest, altsaa nærmere Landet og saa igen i længere Asstand Kaptajnen havde en Dosbsbeltit·tert, noget lignende en Te.1tertikkert, met-. starre. Da jeg san, han havde brugt den og vilde gemme den igen, bad jeg ham, om jeg maatte se lidt i den. Han var en Jrlænder, der saa ud til, at han Ette var at spøge med, men jeg havde kendt et Par af nmtrent samme Udseende, saa hans Versen syntes ikte helt sremmed. Han gao mig et Spørgsmaa1, der itte var mig meget behageligt, men mit Svar syntes at be hage hom. Han smils venligt, da jeg med Tat mod tog Kitterten, og jeg fandt den meget underholdendz yda jeg stadigt og ivrigt betragtede Khstem Derefter ifandt jeg bande Kaptajnen og Sityrmanden mere til Fgeengeligtz og det havde ejl Folge, at de Indre Sømcend var mere venlige imod mig og mere selstabelig end for-— ihen. Alt dette opmuntrede mig meget, da min Ov Igave var at ersare saa neget, som mine Omstcendig ’heder vilde tillade. Binden tiltog hele Dagen og Nat lten med. Søen blev rasende. Fraaden af Bandet Itastedes op i Skibet· Kaptajnen raabte «)øjt, og Stu den slingrede op og ned og fra den ene Side til den anden. Alle Mand var oppe og tilsyneladende i en oprørt Sindsstemning oed Midnatstid Fuldmaanen sraoven belhste Søen. Jeg klatrede o«p ad den faste, lodreitte Stige saa højt, at jeg tunde se ud over Drei tet og Bølgerne. Det var en rat Ghngetur, jeg sit, inedens jeg stod der og holdt mig fast i Stigen med isenge Hemden Jeg tunde itie mindes, it jeg havde set en saa voldsom Sø ude paa Atlanterhaoet. Men da var jeg jo under mine Foreeldres Varetcegt og maaske i Drommelandz men her var for megen Stoj til at sove. Dette Fartøj var saa meget mindre end det paa Havet, saa det bevcegedes lettere op over de højeste Bolger og saa ned i Dyibet imellem stummende Boden Stillinaen var langt sra saa behageligt under holdende, som den havde vceret om Dagen, da jeg be: tragtede det stønne Landsiab i det sjerne. Medens jeg der stod paa Sigen og saa mig omkring, var alle de andre paa Dcetket og havde travlt med at beslaa Sex lene og holde Tatlingen i rette Stilling. Trods alle dereg Bestrcebelser var der dog kommen en Raa los. Den hang i Tovet og svang hist og her, stødende ind imod Stormasten og ud iinod Vandet, rintig saa det tnagede ester. Jeg maatte træde et Trin tilbage ned zad Stigen, saa den itte stulde ramme mig. Jdet sam ;Ine tras Kaptajnen at se i den Retning, og den Kom mando, der tom tordende i Øret, var not til, at jeg hurtigt trat mig tilbage og tom ned i Kashhtten. Der kunde jeg nu sra Kojen here den buldrende, tnngende, "susende Støj, der shntes at for-ges den ene Time ester den anden· Tanter com strømmende fra Barndommen, sra Hjemmet, Sondagsstolem Kirtem Agerdyrkningen og Stoven. Godhed, Daarsiab, Tro og Tvivl on-. hinanden; Fordums Haab og Fremtids Dromme, hvor var de bleven as? Siulde Stormen blive vertre? Sti bet et Osser sor Naturens Kræster? Vind — Band — Vaade —- under en usynlig Magt! Onde Aander! Var Stormen i den Ondes Magi? Nei! delandt ;truende, haanende, spottende Stemmer lydek et inde iligk »Frygter itte.« Dei var en Trost! Hvilten Glæde. lnaar han er mer! »Men er det nu oi«rieligt?« Ja. ligesaa sittert, som Binden blceser, kommer den blide, tærlige Rost til Sjaelen, scia betendt og fortrolig: »Der er mig; srygter ikte!« J den indre Kam-p, hvor Tan ternes Storm havde begyndt at oprøre Sjælen, var Tro, Haab og Kerlighed snart overvejende. Den darn slige Tro og folgelig Fred og Glæde shldte Sjceilein Var Stormen derude ogsaa mindre heftig? Var det ikte godt at veenne sig til det, Gud har at vise os as sin Magt over Elementerne? at sinde sig i hans mæg tige Vom? at lcegge sig til Ro i hans Favn, eller lade sig gynge i hans trastige Arme? Det er saa sødt at vide sig sittert i hans Nærhed og merke, at Kærlighei den driver Frygten ud, endog medens denne underlige Visse-Lulle nydes med Vindens Sussen som Vuggesang. Det var en nh Ersariyg. Der horteö nu en anden Lyd. Trommeslag og Kanonen Sang og Hurrahraab lod heit, og Etlogenlhd ovre i Skoven, hvor den tynde blaa Linie havde vist sig paa den vestlige IHorisont Altsaa maatte vi vcere ncermere Landei. Den glade Jusbel tonede srem i den stonneste Melodi, Orgelspil og liflig Stem«me, den sødeste Bise, den yndigste Solo, det dej ligste Kor. Hvilten festlig Stemning! Dei shnies at at betegne Seit, Fred og Gliede. Kun Stade, den spde Veltlang stulde sorstyrres as den voldsomine Stof. Et vældigt Brag afbrød det hele, og jeg stod hurtigt op Det var højlhs Dag, og de underholdende Drmme var til Ende. Binden blev stadigt ved at blæse hele den Dag, og Bølgerne legede noget ubllidt med Sti«bet, men ingen Stade as stor Bethdning stete. Guts-new «L The Lutheran C ommentary. Den fulstcendige Udgave i . Bind sælges nu for s9.00. Den hist spr været folgt til 824.00. Denne Pris er udsædvankig las, og Netto plus Forsmdeliesvmkpsti ninger. Dei er os en Fern-ist« at vi kan paa dette Vcerk spare vore Kunder san meget. Lad os faa eders Beftillinqetz inden Oplsaget er udsolgt. Vanish L1sth.Publ·Ho:-fe. Blait, Nebr. Skok Priineeliæmlu. Beget til overotdevtlis nett-It Pris Ileayt Lejllklsescd Ifh losl- Iss cis-s sxijtjgc Esset-. Mc- 0 u- sssolst De idelaute Nin-II It sile DI- fi ists xaa Ists-se Ists M II II III-nd ave Pein-, In Will-I Wo -as.kest, 0- ssu Its-kei- M If II. Esset-s Ulseudes Wi. Esset-ne destilch eftst III-. 256. Dansie Komponisten Für Stildringer, af Carl Throne. 288 Sider i Olslag. Nedfat fra 81.00 til 50 Cents. 257. Den moderm Katholicisnie, der-s Udvikling, Maal og Midler. s Korthed fremistillet af G. SMA 164 Sidet. J Mag. Redsat ft 70c. til 30c. 260. De Kriltnes aandelige Passiv dømsme. Afhandling for den Tep logifie Dsoltorgrad, ved Univevßtes tets 400-aarig-e Fest, af P. Mad sen Professor i Teolsvgi. 195 Si der i Omslag. Nedsat fta 8150 til 50 Cents. 261 Om Betydningen og Sanssus lighedsbevis for Kristendommus Sandhed, af N. Teisen. 54 Side i Omslag. Nedssat fra Boc. til 15c. 262. Knud og Plagan Trag-Ue I fem After. Als Ernst B. D. Deckt 224 Sider. J Omflag. Nedsat fks 81.10 til 40c. 265. Romerkitlens hovedviildfarellet En Haandbog for Lcegfoll af S. Schepelern, Sogneptæst. 450 Si der i Omflag. Nedsat fra s IN til 50c. 266. Dei babyloniste Fansgenitaba bibelste Foredrag af B. GU fche, Sognepraest i Fredericia. 140 Sider i Omslag. Nedsat fta Sc c. til 25 c. 268. Danehosset og dets Plads i i Danmarls Statsforfatning. If Anna Hudr. 244 Sider i OmM Nedsat fra 81.20 til soc 270. Under Cvomwell og Carl des Anden. Af Fors. til »Im Lutheks Liv«, Optegnelser af Mie Schönberg- Cotta. 248 Sider i smuit Bind med Guldtryt. Nebstk fra 82 50 til 81..00 N 272. Kirkelige Lejlighedsstkifier. If Dr. H. O. C. Laub, Bistpp wer Viborg Stift. Udgivne til Mind om den afdsde Forfastter af Os Schepeletn, Sogneprcest vsd Trink tatis Kitte. 296 Sidet i Omstap Nedfat fra 81.50 til 50c. 278. stge Byes Historie, samlet efter ttykte og utryite Kilder. As In dets Peietsen, Læret i Ball-VI 440 Sider i Omslag. Nedsat fr 274. De avignonste Pavets Joch-II til DanmatL Af L. J. Moll-fes 246 Sider i Omslag. Nedsat fva 81.28 til 65 c. 275. Lysglimt i TusmerH llddrus af N. F. S. Grundtvigs, Stu Kirlegaards vg Raömus Meist-O 298. Danmark i Billeder af danise Digteke. 152 Sider i Omslag p meget fint Papir og i smastw Udgave. Jndeholdende det finestc Udvalg af Digte, sitevne af nieste-I alle Danmarks Digtere, hvoti ask de mere fremttædende Senat-disp der i Danmark besynges. Diede fra 50c. til 25 Cents. 299. Den hauste Konebaads - Els pedition til Gtsnlanids kafi. Populart bestreveu as G. Dahi, Kaptajn i Flaaden, vq B. Garbe, Premierløjtnant i Flaadem M store Sidet i meget smutt kompen tet Bind med Guldtryi. Til Tec sten last-er en Mangde smdeles fine Billedet og et Kott over Gualand Nedsat fra 8868 til 32.00. 300. Uvejrgtider. En Still-tin fra Frimislisonsegnene af M Bscler. 200 Sider i OW — Redsat ira Il,00 til 40e. 301. En Samliuqsseti of ch Winiher. 242 W i " i Redsat sta FIZO til soc-. " ( III-MUS sciswsmsti .·v..·. ’