Lagekbetjenteu.
since-ex fka Vettexsestidek i
Kristiania.
E Mk i »Bymisstonæteu«,Norst
Isa, det vil sige, han havde Decke-:
Lagerbetjent med god Lon i en as
de ststste Fotretningerz nien fII
Tom her som saa mange Gange ssn
Flusse med sin sine Etitet og sit
.velsmagende« Jndbold og dannedc
Dgyndelsen til Enden«, — Ilfsted
fta Stilling og Leoebrod. Zax
blev han Mater, men i den Stil
fing blev han just itte hjulpet fra
den Fristelse. Dei gik nedover,
Jud-mer« og saa flog Fattigdokr
men sin Klo i Hjemmet, kwor Hu
sit-u og 6 Born led ondt.
Men han visde ikle betende, a:
han havde nogen Slnld. Han
havde et helt stott Lager liggende
as Anrsager til Familiens Elen
dighed, oq med en ovet Lager-be
tjents Bebændigbed stassede ban
stem den ene mete eller mindre ve!
mvtiverede Aarsag til alt eiter den
anden. Hans Lager Var del as
svtteret, sog med en forbausende
Færdighed sorstod han ligeoverfor
hvert Fort-g vaa at bringe ham
til Seloertendelse at bente frem en
Aatsag, sokn sorte al: ondt og
Elendigbed tilbaqe til det ene store:
»Bei er Entnsundets Styld.«
»Bei er Zarnfundetg Styld«, a:
han ikte knnde faa Arbejde, Sam
fundets Ztnld, a: Arbejdslonnen
var saa låden, at den iite strat :il
for en Arbejders stoee Familie.
Dei var Zamsundets Stnld, at
han deut: thi der var Zamfunde:,
som ovretholdi Dritketrafikkensp
Og Samsundet sit da værsgod
droge Omsotg sor, at Hustru »F
Born sie, hvad de seh-pede. i
Det var et saafængt Arbejde ai»
Vvetbeoise ham Din, at den størstel
Stytd Iaa hos ham serv. Det vakJ
som ,,at stvcette Band paa Gaasa«.j
Men san tom Væktelsen. Dens;
Aand — Helligaanden — sandts
Vej ind i hans Hjem og ind tiiz
hans Hierte. Den kom som eni
stille sagte Zus i Form as en lideni
blsd Darmwand som listede ssg.
Hort i haus, et Var bedende Blume-!
Ijne, som var rettede mod hom, on»
en sorsagt Barnestemme, sokn lod:
.Pnpa, oil du ikte folge med mit
III Sondaqsstolen i Dag?«
Lan studsede, saa paa sin 11
stetige Marie, sont i den sidste Tid
Zur bleven saa forunderlig alvor
US Og stillt, vg som bele Ugen igen
sein langtede ester Sondagen me)
jin Sondagsskvle.
»Hvad siget du? Ital jeg folge
dig til Ssndagsstolen — hoc-d stal
jeg der? Det er jo bake Born, sont
sum det.«'
INCI, Papa. det er mange, som
IU folget sine Born paa Sondags
seien, og som siddet og hsrer pas
us Born· Og de set saa glade nd
Uu. Papa, folg med mig.«
Han sslte et Sting i sit Hinte;
wen sagde dog nej.
if I,Oet passe-: itle for mig at gaa
du« Bart-let gis alene, uden sm
, Hat med. Hvad der i den lille(
smnessæl git for sig as Kam-p,
sed Und alenez men et var pckasi
Holdendet Sau ofte som i den paa
Jsigende Illge havde Fokældrene
tldtig set hende sidde stille med.
- Foldede Hemden og aldrig havde«
« D ftp-et hende fst saa tidt stge:
In gid det var Sindag igen.
OF Sindccgen kom, og Maries
Wand laa after i Faderens,
Es den sammt dedende Stemme
tild- .PIw-- fslg mig i Dsg til
Mngolen.« Den-des Stemme
Ist stig, at det lid som et lidet
W vsg W Mit i og isgdes
Jan- ek du sog? Ic- teg stul fslge
Op·
It Mit sind-end- PUIO iptsws
of somit Die ned pas Fade
M
M Vom M Mgsskples
-.,I1«bde han Aioe Wende
, m Meist hast-d trat
Its Hg indewsvt Osten. Der
M II M den »Beste Beukj
II Ist Mine, sieden
- —W« M H- Blau
W - taki met m tw
Ist-II M II
c
var der noget, som stcrtt og mægsl
tig drog paa hom.
Og da faa Vorneflokken sammelt
med Larreren ved Timens Flut
ning knælede ned. og Lauten bad
for Bornene og deres Forældre —
da tneb det for vor Lagerbetjcnt.
Endnu parte blev det, da Læreren
lige bagefter korn Dg hilfte paa
kam og de andre votsne og gav
bam det Sporgsmaal: »Er De
ligesaa glad i Jesus foni Derei
Bakn.?«
For førfte Gang blev han Svar
styldig.
Marie var glad den Sondag —
og da hun stulde gaa til Sengs
den Kveld, sagde hun: »Tat, Papa,
at du blev med mig paa andags
stolen i Dag.«
Han saa Marie den Kvæld sove
ind med Smil orn sine Leber-, og
han begyndte at andres over sin
egen underlige bløde Sternning,
og for han vidfte Ord af, l-d det
halvhøjt inde i han« »An, den fom
tunde viere Barn igen.«
Sau git atter en Uge, og da
Zondagen kom, var Maries Hund
der igen og Stemmen lod: «Papa,
vær med mig til Sondagsftolen
igen.« Han fulgte med,« Ig da
lyan denne Gang harte paa Vot
nene, lød det endnu stærlere Erde
i hom: »An, den som tunde viere
Barn igen!«
Men pas det Samvittighed2
fpørgsnmal, fom Leereren ozsaa
denne Gang rettede til han1, g«
han Zntet Svar.
Den Zdie Sondag sad han arter
paa Bænken i Sondagssiole1:«
let. Da vandt Herr-eng Aand »wir
Modstandem og da han den Spu
dag Zorn tilbage til sit Hieni, kvn
han som en bodfcerdig, angrknde
Synder.
xele hans store Lager af Und
ftyldninger var tørnt — den ch
lkgaand havde tsmt det — Ig nn
var det store »Sam«funds Styksy
bleven til det ftore »min Sknid".
Den Helligaand havde faaet »Dort
bevist ham om Synd".
Der blev Synden-d, og han
maatte spge hen til Msdetne i Cal
rneyergadens Æssionshus. Der sit
Helligaanden overbevise ham kaud
om ,,Retfcetdighed, fotdi Jesus Ist
til Faderen, og sm. Dom, fotd7
denne Verdens Fyrfu er dpmc'«.
Den Helligaand blev nu den ai
dng fvigtende Bethnc i Faden-is
rg Sonnens store L-4cr, hvor ha
tpg af det, sont how- Jesus til og
guv den bodfætdige vg hungrerkdc
SjceL
Og Sjælen blev fnldt af Guisc
ftote Frelsergaver. Des blev Isr«
andrin3. Det gamle forgil, og gl
blev unt.
Paa det Bord i hans Him
hvor Flasien fsr ftod, las nu Bi
belen. J Siedet for Eber og For
bandelser htttez der Bpn og Sal
knessang. Jstedetfok at lade Reste-n
ratsren faa sin Arbejdsfortjeneste
fil nu Hufttuen den.
Ja, bang Ydre var ogfaa und-r
zaaet en siig Foresdeing, at hart
ursten iste var til at lende igen.
Jeg glennner nldrig den Akten,
span tom hjem til rnig med, at
Herren havde fundet sit tabte
Hund«
Jeg tendte ikte igen den pur-,
Kante Mand, sorn stod der foran
nig med Mildhed i hveet Trek.
dan maatte fstft nævnsk sit Nam(
Ist jeg kendte hom. I
Ttofkab i det sma.
»Gud et ftok: men det, der klakeft
oiser bang sande Ztothed, er dene.
at intei er ham for smaai. Hans
fadetlige Omsorg streitet sig til
det mindste Kryb. Jnikt et for
g«lemt, intet undgaar days Op
mætkfomhed, hvor tinge og winse
ligi det end er.«
For en Tid siden lesie jeg detie.
Jeg huster Kle, om Ordeue faldi,«
ganfte fom jeg her dar gengivet
dem; men Meningen var i eihverk
Fald den samme; og det flog mig
hvilken Sandhesd der dog liggek i
Bisse Ord. Dei et i Sandhed sinkt,
pai han, som styrer Bedenkt-lieh
endog hat icllet vote hovedbaat,
og uden hans Villie kan ikke et
hast gsreg fort eller hvidi.
Der ligget en stot Trssi for os
i den Taute, at iniet et for fmaat
Nu den armegtige pg amde
:Su-d. di lau demd fa« Nod til
Jst Isa iil W med vore Ima
!-.
corger og tgle med ham om vore
Anliggender i det smaa sorn i der
store. Men der var frei en anden
Zide set, jeg tcenkte at betragte
dette !idt nærmere. Jeg kom ved
at lasse dette til at tænke paa, hvor
ler vi, som i as felv er saa smaa,
bar for at over-se netop det smaax
og jeg vilde gerne minde andre,
især de unge, derom.
Jeg har hsrt det af andre, og
jeg oed der san godt as egen Er
faring, bvorledes unge, nyvakte
triftne brænder af Længsel efter at
:n.1.1::e gvre noget rigtig stort for
Herren. Den Tanke er san skøn og
til:alende: »Naer Herren har gjort
saa meget godt for mig, saa er det
cgsaa billigt, at jeg gør meget frsr
bam igen." Der er sandt. Vi san
aldrig gore for meget for Herren.
HMen faa kommer Spstgsmaalett
IHoad sta! vsi gøre for ham? Og
’her har vi saa let ved at Lage en
fejlagtig Retning. J Siedet for at
jage fat der, hvor Herren hat fat
os, og tjene ham i vore daglige
Ogngivelfer, begynder vi at se os
Im efjer noget rigrig stort og« wirre
faldiendr. Vi san mene det faa ker
1igr, Og dog ligger det her sac- noer
for vort eget krrre Jeg at stikke sig
frem. Jdej det tilsnneiadende Tun
er os Ins at gere, at Herrens Navn
maa blioe Erei, vä! der san let
längs en mere eller mindre bevidfj
Higen efter, at vorj eget Navn
rgfaa man bkåoe lidt bekendt. Det
kan ikke siade, mener vi, onr man
faar at se, hvilke gode og ivrigJ
sitisme oi dog er blevne. !
Men felo Im vi undgaar denne
Endre, san er der jo i og for fis-J
urigsigt as Is at ville foreskrive
Herren den Mande, hvorpaa vi»
bedst kan tjene dam. Der findt-es.l
ofre mere Udholdenhed, mere Seid-l
forncegtelfe og Ydmvghed for at vi-(
sc Trost-Its i der smaa, end derx
fcsrdres for a: udretre Ting, der«
falder mere i Ljnenr. Omend vor
Erilling Lan være ringe og beste
den« og vor Gerning ster stille og
icoemrrrtet, naar oi tun hat Grund
:i! a: tro, a: Herren har sat og
der, san bebst-er di ikke at blive for
sagrr. Eer vor himmexfke Fader, at
of taaler a: blive fat pas en mere
fremtrædende Binde-, og at vi Lan
tjene ham bedre der, saa vil han·
not vide a! styre vor Vej san, at
oi kommer der. For as gælder de:
kun Ir tage fat og vise Jver og
Trost-ab i de Opgasver, sont ligger
ncermesi for os. Er vi first tro
i det smaa, san vil vi not san
sffsrre Ting at udrette, naar Gud
fer, at vi er modne dertii.
Vi san være i Besiddelse af
Evnez Kundsiaber og Dannelse;
merk der sial en Hiertets Dannelse
kit, for at vi kan tjerre Herren paa
den rette Maodez og for at faa den
ne man vi gaa ind i den Demg
Iands Stole, og det er visi its-I
der mindst vigtige Fag i denne
Stole — ialtfald for mange af os
——- at bringe os til at give Agt
vaa det smaa Ig vife Trssictb der.
Vi mera leere It ligne dort stor
Forbillede ogsna i dette.
Vil vi vrrkelig tjene Herren, soc
er Enge-n Tf os- sat i en saa ringe
Stilling, at vi ikke daglig her An
ledning til at tjene harn i vore Med
mennesier. Vi kan begynde med at
vise Venlighed og Iordragekighed
og yde Tjenefter i Hjemmetö fem
re Rads, og see vi os lidt om i vo
re Omgivelser, faa er der mere at
gsre, end vi kan naa. ach pas
Marias Les-g hos ElistcbevhJ Saa
er der ogsaa Missionen, den indre
og den ydre: og der er syge sg fak
tige og forækdreltfr. sont trenger
til vor Ofen-.
Dei er ikke siore og isjnefakdende
Gewinste-, her-ten vil sptrgt efter
pas Dommenö Dag. Der spsrgez
kun, om vi med Troskab hat
tjent data i dan- nsdlidende Ors
dre og Sjstre hekaedr. En Brit
Band, et Mist Okd for Jefu
Skykd, vkl hemme- hera es
mager-net Nonge ikke glemme.
»F. G. pg U«.
Giv, iaa ital eder gives.
For nogle Aar siden bespgte ieq
en nygift Softer. Da jeg pakkede
samtnen til Afrejse, kam hun ind
med en smuk Overfknkke. »Tro:
du, en af dine fattige vilde fynes
iom denne?« sagde hun. Den var
saa gvd sont ny, men hendes Mond
·syntes im om Mitten og hin-de
sagt, at hun lunde give den bott.
Stkats san jeg i Aanden vor
tæte Bymisftoneeks hpje Stillelse
med den vistnol vatme, men nieget
ialmede Overfrattr. Jeg ncevnede
harn for min SIster, og hun blev
helt interesseket. «Jeg hat nogei
mete, du tan faa til ham,« sagde
bun og bragte et Par Benllæder,
sont ogsaa var lasset-et af hendes
Mand, slønt hell nye. Jeg sagdet
,,Sktiv paa Fransi (som han for-—
ftaar): »Im en Ven i B.« og leg
det i Balken-«
Da jeg nu kom hjem sent Lyk
dag Aften, speiulerede jeg paa,
bvotdan jeg bedst stulde saa min
Pakke lbragt anonnmt til dens Be
stemmelsessted Dei sit jeg imid
lertid tilfredsstillende besseget gen
nem en ung Pige ude fka Landet,
sont var Gast i vor Bibeltlasse
Sondag Estetmiddag. Paa sin
Vej hjein Mandag Morgen stulde
hun netop passere Missionshusetx
bun tog Palten med og lovede at
ringe paa og aflevere den til den«
sont luttede op, uden at sige, fra
bvern den var.
Mandag Aften, hvot jegc elleZD
plejede at gaa til Mode i Missions
huset, fslte jeg mig itke helt del og
blev hjeininr. En ung Veninde
toni derfor oa spurgte til mig og
sagde: »Bei var ledeligt, De itte
Var i Missionshuset, i Asten.« Og
faa sortalte hun, hvorledes Mis
sionceten, da Modet var fotbi, reiste
fig og sagde, han gerne vilde for
tcelle Vs noget interessant
Som han Lordag Asten aflag
de Husbesog i sit Distritt, kom han
ind til en sattig Drosielust, der
liae var udstkevet at Hospitalet sg
stulde tage tat igen paa sin Nar
ingsvej om Mandaaen Han saa
meget bleg og svag ud; nien han
tun-de itte vente lænaere, han mast
se ud med sin Droikr. Missionæren
fortfattet »Jeg sag, hvor slidte hans
Klæder var og spukgte han« osn
tun itle havde en vatmere Frakle.
Nei, saade dan, det var alt, hvad
Lan haode as Kleder. Jeg tænlie
Van min enen Ovekitatte: men tun
de jea undvcere den seh-? Som jea
git hiern, overvejede jea Saaen og
iortalte niin Kone, hvad feg havde
tcenlt paa. Hun bad mig meget
bestemt om itte at tænte paa dette.
Napel bete Zondagen lunde jeg
ilte saa den stattels Monds blege
Ansigt ud af Øjnene, og ester Af
tenmsdet endte det nied, at jeg
fragte min Overskalle hen til
Drosleluslen
Kl. 9 i Motges ringede det paa
Dsrklottem Da min Kone lut
tede op, stod det. en Pige ved Do
ren med en stor Palte, sont hun
aftevetede til min Ko-ne; og da
denne sputgte, fra hvem det vat,
svatede hun blot: »De! staat man
sle enden i.' Da vi aabnede Pal
ken, laa der en stotartet Overfratte
med Flsjlsikave og det hete, og
under den et Pat nye Benkleedert
Og disse Kleeder passede mig,
sont oni der var taget Maul as
mia.«
Min Veninde var meget glad for
dette og sortalte, lyvvtledes hele For
iamlingen havde prist Gud for
Esans Godhed samtnen med Missio
nceren. Jndtil denne Dag hat den
take Mand, hvis han endnu er
i Live, ingen Anelse um, ad txt-il
len Vej Herren hstte hans Bin hin
Estdag · Estenniddag.
lEster «Lirketlvkten«.)
Musikens Jndflydelie paa
vilde Dyr.
J den zoologier Haoe i Lincoln
Bart i Chicago hat Frant Col
iins Baker anstillet en Rette mu
sikalste Forssg, der ikke er uden Jn
teresse i pspkologisi Henseendr. Han
begyndte hoer Tag Motten 6 om
Aftenen to Timet efter Fodtingen,
og sont Instrument betjente th
sig af Violinen.
Da han begyndte at spille for
Puman, laa denne halvt sovende
i sit Bur. Ved den fsrfte Bis-lin
tone for den op, men kunde itte
ftrats begtibe, hvorfta Musiken
korn. Den spillende stod nemlig i
nogen Afstand fra Bunt, saa Dy
tet ikke kunde se horn. Da Tonetne
tom mer-mete, viste Dyket tydelig
mecetkfomhed, idet del streckte stg
paa Gut-set i sin Mde Lenng
lagde Wdet pas Mute og
stinede nfrcvendi m den spinnt
de. Denne forsqte flere foestellige
Musikstykker. Da han efter nogle
langckvmme Melodiek pludfelig»
flog over i en lystig Duns, bewe
gede Puman need-it Halen pg
spilede«Øten, og Baker tror at kun
ne stutte deeaf, at den Stagz Mu
sik vikket uibehagelig paa Dyret.
Da han eftek at have spillet noglc
Danse gis tilbage til tolige, blide
Melodien lagde Dyket sig ned i
sin gamle Stilling.
Jaguaten optog Musiken paa en
ganfte anden Maade end Pumaen.
Eaa fnart de fprfte Tonet led,
blev den meget new-s og hoppede
fta en af Siddesiængetne ned paa
Matten, detpaa for den hen i et
Histne, faa op paa Siddeftangen
igen osv. Blid Musik syntes at be
rolige den nogej. DE: Baker holdt
op at spille og vilde forlade Ja
guarens Bur, strakte denne Lamm-·
ne ud gennem Gitteeet efter hom,
men om dette var fom for at
holde ham tilbage ellek for at for
spge at gribe efter hom, tør Baker
itte afgøte. Han lagde imidlertid
Mætke til, at Dnret holdt Klserne
ttufket ind, da·det raste Labberne
frem. -
Leopaeden tog itte den ringeste
Rotids af Violinspillet. En Lev
inde, der laa med sine tre Unger,
lyttede eftek, da Musitken begyndte,
niedens Ungerne legede videre. Men:
da Violinspilleren traadte neunte-;
te hen til Buret, gemte de sigx
hurtig bag Moderen, som kundng
Baker med en spag Btummen. Da
ban spillede et Pat muntre Dan
semelodier, tejste Ungekne sig opI
Paa Bagbenene og kigede frem bag(
Mvderen. Musiten vakte øjenfym
Xig deees hojefte Nysgerkighed
Af det bengaiste Tigerpar viste
Hunnen sig saa godt som uimodta
selig ligeoverfor Musitens Toner.
Hunnen sprang derimod straks op
raa en Stang og fttakte Labbet
og Ncese sag lang: nd gennem Git
teret, som den Lande.
Hyænerne, der fom bekendt er
de fejgeste af alle Rovdyr, dtog sig
alleeede eftet de føtfte Tonet indi
i den dagekste Ktog i sit But vg
tlemte sig ængftelig op mod Verg
gen. En fyrig Danfemelodi stetem
te dem saledes, at de stjalv over
hele Kroppen. Men mæktelig not
gav hverten disse ellet nogen af
de vorige Dyr -—- med Undtagelse
as Løvindem fom brummede sagte
—- den tingeste Lnd fra sig under
Violinspillet. J des stote og hele
taget synes Musiken at Ive en hur
tigere og stsete Jndsiydelse pag
Hunneene end paa Hanneene, liges
fom Natdnkene er mere modfagelige
for den end Dagdmenr.
Sfok PHORA-BILDE
ltcger tll ovekontetnlts nett-at Pka
liess-r Lejlisbescc Ich Iokls It Gase
oj’hge Bsgeh lstles so et CAN-L De
Mel-etc Nur-n it Ist-d VI vi tlike
kam ils-se m soc-r M ca tot-no
las-e Print-, In Iesttlltss tut-ende
snsckesh o- qu sit-tret M Use-.
Bose-In Mien- is— posted-It
Bose-Ue besulles eftek III-I.
IM. Om Forstgene paa at grund
lckgge en religionslss Sædelæn
Et Fotedkag of N. Teilen, Adjnntt
ved Odense Kathedkalstolr. 43 Si
der i Omsiag. Nebsat 30c. til 20c
191. De ti Bud. Kristeltge Fore
dtag ska ,,Bethe5da« af J. Scheus
boe, Sogneptckft ved Gatnifons
Ritte· 244 Siber i Omslq Neb·
sat fta 81.20 ttl 35c.
194. Kristelig Husven. Daglig Les
ning lnyttet til de nye Evangeltes
telster. As A. G. L. Gkove Ras
mussm 224 Skder. J Omflap
Nedsat fka 81.00 til 50c.
196. Makcug i Evangeliets Op
fattelse af Her-eng Liv. Fremfttllet
i Grunttæl af A. Atti-ersah Segm
ptæsp 310 Sider i Omslag. Nedfat
fta 81.40 til 80c.
197. En lille huspostille med Predi
lener til alle Kitleaateti Ssns es
Festdage as Lautitz R. J. Braula
Kapellan t haatslev paa Fyen os
holm heulen, Sogneptsest i Why
paa Fyem 298 Stdn t Durstes
Nedfat fta 90c. ttl 50c.
198. Als. Jemtt lett smu ders,
mest i reltglss sand, ved Icrets os
Ltvets Fest- og Minng cf —-Jl.
Met- et Fort-kl- af Pakt-r Bild-li
Bech 32 Stdn, elegant Ist-sum
Redtat fra We. ttl Ge.
201. W Il. Mille-u dran-MI
Mttnz IX W t VIIIII
Mel-tat ft« 70e. ttl Oe. 1
—
202. Folle-Æventyt. Samlede VI
udgivne af Klavs Berntsen. Jst
Siver, i Omslag. Nebsat fta Soc
til 40c.
206. Dei lkiftelige Liv ftemstillet i
8 Pkceditenet og een Vielfestale,
holdie over de fotesttevne Tetsiet
fta 4——10 Sendag efiek Triniias
iis. Af F. Helveg. Nevsat fta 40
til 15c.
M. Billedet af Nordens historir.
Ved Fredetit Barfoed. 294 Sitz-et
i Omslag nedsat im sLZO M
50e.
208. Gunde Rosentrantz. Ei Bidtas
til Danmatis Historie under Fre
deril den Tkedir. As Chr. Brunn·
284 Sidek i Omslag. Nedfat fis
81.40 til 50c.
209. Fra Bstnegudgijenesten, fein
Prædilenet med tilhptende For
tcrllinger as ChristenMslleanft
ved St. Pauls Kirie i Kobenhavn
Hean Ussing, Kand. theol. En
regne With, Cand. theol. 72 S.
Nedsat fra 82 til 20c.
210. Embede og Ordinaiion i betet
indbnrbes Grundfothold. Ei hi
stotift dramatist Forli-g af Fe.
Wilh. Andetiem Provsi og Sognei
prakt. Nedsai fra 81.60 til 50c.
211. Luther. Ei titleligt Festspil,
af Dr. Hans Herig. Autoriseket
Ovetsæiielse efter Originale-is 18.
Oplag, af Otto Kyndr. 94 Sidet
i Omslag. Nedsai fra 50 til 25c.
212 Fra Weichselfloden til det stille
Had. Fotiallinget af polste For
fattere, ved Johan Grave. 294
Sider, i Omsl. Nedsai fra 81.40
til 50c·
218. Haukan Reilesiildring its
Palæstina. Ei Fotedtag af Henril
Sehnt-sing 80 Sitzen J Omslag.
Nediai fta 40c. til 20c.
216. Tre Noveller af Emil Mart-tot.
Forfaiiek til »Den gejsilige Ost-«
Oversat as A. Kietulf. 281 Sidet,
i Omslag. Nedsai ika 81.35 til
50c.
218. Smaasiriftet til Oplysning for
Kristnr. Udgivne as Prof. Dr. Fre
dekit Nielfen. Pavens Ufeflbarhed.
Tte Breve fra J. von Dqllinget
Med Jndledninget og Anmærlnins
ser. 40 Sitzen i Omilag. Nebst-i
fra KOC. til 20c.
219. Smaa Digte af Uffe Bikiedai.
Med ei Forotd af H. Rutzhotn 96
Sidtr. J Omflag. Nedsai fta
40c. til 15c.
224. Kampen mellem Jsdek og Krisi
ne. En historist Redegsrelse iilliges
med en Levnedgtegning as Jsiaels
Ven, Siefan Schuld. As h. E.
Mevling, Sognepmfi. 194 Sider.
J Omllag. Nedsai fra 81 til soc.
225. Fta dei atiende Aathundtedr.
Af Chi. Atenizen. 193 Sitzen i
Omslag. Nedsat fta 81.00 til Zör.
228. De himmelste Fing· Krisielige
Bettagtninger, af Emanuel Bohn,
Sognepræst i Ulsp og Ostng
175 Sidet, i Otnslag. Redsat fta
81.00 til 30c.
229. Nuiids-Spøtgtmaal. Belyste
i 3 Foredrag ved Eftekaarsnisdet
i Astov 1886. Udgivei af Ludvig
Sehr-den 83 Skdet, i Omilag.
Nedsat fta 40c til Soc.
233. Vor Hertes Jesu Kristi Gen
iomst. Bibellcesninget over Mat
thceus Evangelium, Kapitel 24,
holt-te i Adventstiden 1887 at G.
Gstzche, Sogneprwst i Ftedericia.
69 Sidet, i Omsiag. Nedsai fta
30c. til 20c.
248. Ovekgangs-Tiden i Danmatt
fra Midaldet til Nyaakstid. En
foltelig Julegave til Vennet i Not
den fra Wilhelm Bitledai. 308 Si
der i Dmslag. Nedfat fta 81.20 til
B senis.
252.-Bibellcsning i Hjemmet l.
Binb,«over Pauli Beet-e til Rom
merne, ved R. L. Valsletz Gegne
prkest i Paarup. 88 Sidet i Om
flag. Nedfat fta 40e. til 15e.
253. Bibelltetning ·i hienunet s.
Bind, over Apolilenes Gewinst-,
ved si. ·. Haltet-. 124 Sidet i
Omtlaz Neid-lot fta soe. til 35e.
W. Vibelleesning i hjemniet s.
sind, ped si. L. dgl-ten over
Pauli Brev til Galatetne og Panli
Vtev til Menigheden i Mit-L
80 Stier i Omtlaz Nedtai fea
Oe. til lsr.
Lös. Fristen Kett-. Foltehsiltolens
Von-binden as Frei-til Ulysseus
2. 20 Rats dsfiiolevittsomhed
med ni Billet-en Mosis-e i Din
Ilqg. Pris net-tat ftv FIJO til
50 Zenit
DWSH PUBL. HM
ist-Aue mean.