Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 7, 1906)
Folketiugsmand F. H. J. Bokghjekgs Fokedrag i Walhalla Hall, Chiusi-. (Tilsendt os fra Chiasng Dantnarts Fremstridt i de sidste tyve Aar. Aktede Foksamlingl Hothtede Landsmandinder og Landsntændt De, der drog dort fra Danstnart i Slutningen af Tredserne eller Begyndelsen af Halvsfjerdserne, de forlod et Land, der var haardt kamt af to store Ulytter: Krigen i 64, der medførte Slesvigs Tad, og Forfatningsforandringen i 18 66, da en Del af den Frihed — Folkets Selvftyre — tabtes, der Var vundet ved Grundloven af 1849. Efter disse store Ulytter, den ydre, Slesoig og Hertugdømmeknes Tab, og den indre, Forfatningsi asndringen med Tab af Frihed var det danste Folt en Tid lang sont Halovejs lamntet, og tnange be gyndte at mistoivle otn Danmarls Fremtid Men de, der forlod Dan tnart i Stutningen af Halvfjerd ferne eller i Firserne, ded, hvordan det degyndte at gro med de førfle Spiret til en frodig Bcetst, og de stdste 20 Aar hat bragt mange af disfe Spirer til en støn og fradig Betst, og mange begynder nu at satte Blade, Blomfter og Folgt Feltraabet efter Nedeklagene i 64 og 66 blev Dalgas belendteOrd: Hvad udad tabtes, maa indad tsindes. Landet, der tabtes i den ulntteliae Kamp, maatte indvindes igen i det indre ved itor Møje og anspændt Arbejde, og samtidig her med, samtidig med at der arbejdes paa en dældig øtonomist og social Udoitling og Haand i Haand der med git et stort politist Akbejde for at genvinde hvad der tabtes Ved Grundlovscendringen i 1866, gen cipre:te Foltets Selvftnre, faa Par disse Spiret til en støn og frodiq lamentarismen tilbaae. De ded, at del itte git for sia ttden itote Kain pe; der var Magter, der modsatte stg Fkihedens Betst De, der fotlod Danmarl i 1885, det et det Aar, jeg vil tage til Udgangspunlt, ded, at Danmart den Gang var tomnten ind i en stor politist Kamp, og bettagelig sont den vat; — det var bedie, om der aldtig havde vceret Anledning til at fste den, men alligevel: hvor de tlagelig denne Kamp end var fn en Side fet, hvorledes den reiste Lidenstabetne og truede med Om væltning og Revolution, den valte til Live Villiet, der anfpændtc Ktæfterne, anspcendte Mustler og «fit dem til næsten at gletnme alt andet Arbejde for den anfpcendte Aanip mod Provisoriet fra 1825, — denne Tid var dog ingenlnnde nogen gold Tid, wertitnod den dleo en frugtbar Udvitlingstid Den nødte de brede Lag ude paa Landet til at anspænde Kræfterne ogsaa paa det øtonomiste Omraai de, og det dreo Befoltningen paa Landet og i Byerne, Bønder og Ar bejdere til at gaa samtnen. Udc paa Landet var det saadan, a: famtidig med den politiste Kamp udbkpd der en Landbrugstrise. Vi havde gode Tider i 60-erne, men i Begyndelsen as 70-etne tog Sam fækdselsmidlerne et vmldigt Op sving og fottortede Ufstandene mel lem Landene og scerlig mellem Europa og Amerika, der Netto-m mede Landene med Korn, og det fsltes som en Ulytte i Daumen-L Landejendommene sank i Pris; det faa i Midten af 80ærne ud til, at Halvdelen af deres Kapitalvektdd var tabt. Men disse Onistcendighe der tvang Landboerne til at fou ta·ge et Omsving i dereö Dei-stö tnactde. Vi git over til et helt an det Landbrug. Der hsrek noget til at foretage et saadant Omsving tout det der foregit i det danslet Landdkug, vg det vidnede meee end( noget andet om den Sundhed i Qui-I dsnime og den Kraft, der er i den» danste Luni-bestand Danmakt gcti over fra at vcete et tornproduceren-I de og toenudfstende Land til at» blive et kotnindsptende Land vgl indfstte Majg fra Ametitaz Byg .fra Ausland o. s. v. Dei ind isrte Feder-sinken Oliekagee og an dre Raube-dritter og omdannede; dem til« forædlede Landbrugspwdutsj ter, in - mis- Flost, Smsex Alig» k-.J.v., og det er almindelig anerst « sent-L at Date-matt staat feemtneft i r, - l ,paa disse Omraadet, og at det ’et Menstetptodultet der laves hjem lme, og det vidnet om Oplhsning -og Enetgi hos den danste Landw stand. l Dame udvining gis Hacmd i .Haand med, at Landboetne danne de Andelsselstasber, der anvendle Mastinet og Damspttafi. Det var i 1880 at Burmejstet og Wain ind føtte Centtifugen, og Fællesmejeti fer optettedes til at stumme Mal len detmed. J Beghndelsen var det nogle enlelte, dtiftige Mand, ;som byggede Fallesmejerier og Jtøbte Mcelten op fta Husmænd o,; ’Gaatdinaend og tjente store For »muer detpaa, men det hengik tun faa Aar, føtend Bøndetne opda Iaede, at de lige saa godt i Fælles iftab lunde optette Andelsmejerier. Hi St. f. at lade entelte Mænd sag Jat sige stiimme Flødem lan vi selv Hgøte det. Denne Tanle, Andels ;tanten, brød igennem. J 1882 "vyagedes det forste Andelsmejeri, og ssiden 1888 oprettedes det ene eftet det andet og nu findes der Landes Itver Mængder as Andelsmejetier, :der ejes i Fællesstah af Gaard- vg .Vusejere. Denne Tanle er gansle ivift itle nt), men en saadan Gen-— Hnemføtelse findet man itte Magen Jtil i noget andet Land som i Dan matt, og detfor maa det steinha ves, naar man stal stildte Dan Imarls Fremsttidt i de sidste 20 Plat. De udføter Smøt til Eng Jland og Profitten gaar til dem lselv. l Pan samme Maade foin Aang Htanten vandt ftem med Mejetiet toa Smøt, gil det ined Hønfeavl Ia »Æg. De, der produceret Æg, sam Hlet sig i Æg-Salgslredse. Asng »ne samleö paa et entelt Sted for et heli Distritt, hvot de sortetes og forsendes videre til Centralop Jlag, hvorfra de gaat til Konsumen Iterne hjemme ellet —- fot Its-vite sdelen — til England. Et Par Tal vil give Dem en lille Foteftillin1 Horn Vigtigheden af denne Udførfel Iaf Smøt og Æg, ganfle impone Yrende Tal, selv oin de itte tan sam menlignes med de Tal man regnet med hetovte. Der udsptes fta Dan matt fot over 20 Millionet Kronet Sm-: om Aatet og fot over 20 Millionet Kroner Æg, og ialt nd føtes det for ca. 300 Millionet Kronet aarlia, on lldføtglen et i stadig Vætft. Andelgfotetagendetne et itte so cialiftifte; Ptivatejendomstetten til Jotden et stadig Gru-ndlaget, Hug xnanden faat itle saa meget sont Proptietæten, men det et ganste vist en Udvitling i demokratist Ret ning og oprettet paa et demokratift Grundlag. Det et itte fom i At !tiefelftabet, hvor txt stemmes eftet jAttiey nej —- enhoet Andelshaver. stor eller lille, hat een Stemmr. YDet er entelte Sesstaber. hvot som iman siger: Køerne ftemmet, d. v. s. snian hat ligesaa niange Stemmer ,soni man hat Kaper, men disse Sel Iftaber ere faa, og de er itte meget .anfete; men i det Store og Hele er »de: Mcendene der stemmet: Hvet HMand een Ztemmex altsaa et sSltidt i denioltatist Retnina. Denne Udvitling i de sidste 20 Aar fta Kotnetsport til Kommt pott er stet paa Grundlag af Fri handel. Vi hat jo gesnneinsptt Fri handelen i Landbtuget; det findcs ingen Told paa Landbtugsprodut ter. J 80-etne tom det Tale op oin at frelfe Landbtuget fra Oder fvømmelsen af amerikanst Korn og andre Landbtugsproduttet ved en Told, Besthttelfestold, men disse Tantek vandt ingen fhndetlig KI bredelse. Danmart hat bevatet Fri handelen, og Udvitlingen er gaaet for sig paa Grundlag af denne. Sel ve det dansie Landbrugs Livsinte teöset lteever FtihandeL thi man indfpter jo Raaprodulter, og det vilde stemme lidet med Landbrugets Jntetesset at faa distse fordytet ved Told, eftetsom Udvitlingen hat formet sig i de sidfte 20 Aar. Det hat itte sterlig veret For maalet ellet Aanden mellem vote Medbvtgere at tomme meget langt ftem fotan de andre. Det lom er det ledende Motiv het i Ameri la et jo at tjene en vældig Kapital .og derved komme frem foran de andre. Jeg hat set lidt steptist til dette, vg. hjemme hat man ment, Hat det var bedte, at Udbhttet for Jdeltes mellem saa mange sont mu «ligt, —- det er tkte megen Udsigt til at vinde det stote Lod, der et Imaaste mere Udsigt til at blive slaaet ihjel, —- men Formaalet var iat komme fremad samtnen med sine Medborgere og Kainnierater; denne stærte Samfnndsfølelse er noget Iman ined Glæde tan se hen paa. Hele denne Udvikling i Landwi get, som jea har begyndt med her i Aften, fordi det jo var Hovedershvep Irrt hjemine, hele denne Udvikling liar haft sine Slyggesider, som jegi ljo bør nævne, naar jeg sont her -t-ar peget paa Lyssiderne. Lcegernc paastaar, at Ernæringen ude pan lLandet ikke er saa god sum i gam lle Dane. Den gode, føde Maelh sdrn Landarbejderneg og Hitsincrnsk deneg Born fit tidligere,·er itteY ,mere. Den er for kostbar. Saasnarti iTIJicrllen er maltet, stal den øjeblikke Ylig til Mejerieh hvorfra den tom Ymer tilbage fom Centrif11«1eniælk,en dfnnd oa god Drik forøvrigt, nien itte iaa fedende oa erncerende eller saa tiltalende for Zniaaen som den ’-1nnile, ande, søde Male Dette th Fiort at Landarbejdernes Born bli rer daarliaere erncrret on faar Eva domnie, de ikke tidligere lendte itori til. Lcraerne paastaar, at Zyadmn nie snxn Mavelathar, breder sig nde raa L.1ndet, oa det er aodtajart ved «Maalinaen af Bernene i Lands-by .ss.oler, at Husmands Da Landm Ikejderes Born paa Grund af deres ;daarliaere Erncerina er gemein fnitlia lavere i VcetsL i Men i andre Retningek hat der ,r-asret en glædelig Fremaang til der jitedrq faaledes er Landarbejdernes »Løn gaaet fremad. Medeng Ar ibejdzlønnen paa Landet for en. Inennesteal der fiden var ca. 800 KT aarlig, er den efter sidste Aars Sta- ! iiistit inellein 5 og 600 Kr eller ncr i isten fordoblet. Det er itte megetj cfter amerikanste Forhold, men Fr Jdeinidlerne er billige-, en Dollar er» »itle fiort bedre i Kobeevne end en »Krone, Livsfornødenhederne er dy Hrere herovre end hjeinine, og det maa sman taae Hensyn til, naar man fsammenlianer Lønnen. I Fremganaen i Landarbejdernesz Lan er ilke fremtominen ved der-es eine Beitræbelser. Der er ganfke nift noale Organisationen Fagiors eninaer, niellin Landarbejderne i .Ziation«:«bner da i de Egne, bvor .der er større Teglværker, Cemenths dritter og lianende, men i det bete on store er Landarbejderne itte end nn naaet frern til at danne For cninaer. nien dereg Løn er aaaet frein acnnexn Paaoirtning af For lioldene i Byerne. Jndvandringen Iil Byerne oa Paaoirininaen af Forlwldene der bar fordoblei Lon Inen for Landarbejderne. Der er Landmcend scerlia fra Herreaaar denr i Zulkerroeegnene paa Lol land og Falfter, der grasder over Mangel paa Llrbejdgtraft til digse store Zukkerfabritter —- en over maade rentabel Form for Landbrna. Disse Landmænd siaer, de tan ikl faa Llrbejdede fra Landet selv Da bar derfor i de senere Aar indført Polakler. Det lyder maafle over tastende, at 5—6«00 polfle Arbei dere hvert Aar indføreg til disse lfgne oa man er oasaa benyndt i andre Egne af Landet at indføre om Efteraaret disse billigt arbei dende russiske og østrigfle Polakler. Dette er en Stygaeside ved Forhol dene, og har stabt itsore Vanstelig heder for Dannelsen af Fasgfore ninaer blandt Landarbejderne. Hvis Arbejderne vil streite, ja, faa ind fører man næste Aar Polalter, for de streitet itke, i alt Fald ikie det Aar. Men den revolutionære Bevor aelfe i Russland paavirter de polsle Silrbejdere og Bønder. Dei bliver vansieliaere Aar efter Aar, Trans portomkostninger, Neiseudgifter og sFordring paa Lan er steaet saa Forstellen i faltist Udgift til Ar pbeidslsn er itke mere faa stor, faa Jndførslen as Polatker har not kul minevet, og da Prisen paa Sutker efter Brysseb Konventionen er fteget, Fvil det not være fordelagtigt at an ivende Laindets egne Born. i Tortsætteäs God Fortjeneste. - Ist-nd ss Minder i alle sus Kmle tu time sitt m u fclse uns Wer is Hase Ists-met du II sitt-. De. is- infter st! usis in Unterseier If smi sauste Bis-r II Blau, betet sen Ieise II til DAle Lum. PUBL. MUle MI, hisle I Lidt af hvert. ! Stoleliv for 100 Aar fiden. Realskotebeftyrer Chri stensen - Dalsgaard, Randers, holdt forleden et Foredrag om Strassebestemmelserne i Danmarts Stolelovgivning. For at belyse, hvorledes Til standen i Stolerne var for 100 Aar siden, oplæste Taleren et lille Otykte af V. Bangs Bog om La tinftole- og Studenterliv, hvor der fortælles om en tyst Pædagog, de: samoittigshedsfuldt førte Bog ove: de legemlige Strasse, han uddelte i Embrds Medsfør. Det var 911, 527 Slag Stokkeprygl, af hvilte omtrent 800,()00 var for itte leerte latinste Gloser, 124,000 Slag Ris, 20,989 ,,«Jtævlinger«, 186,715 »Haandtager«, 1(),235 Munddast, TJOZ Øreftgener, 1,115,800 Hemd nødder, 22,763 ,,Notabener«, det es Slag i Hovedet med Grammatik, Ratetigmus eller Bibel, saa at han hoert andet Aar tnaatte anstasse sig en ny Bibel.« — Den Mund har øjensynlig ittc Ved Siden af alt det Pryglearbe1 de faaet megen Tid til at underoise. hoad han oel heller ilte har betrag tet som sin Opgave. En akkurat Kone. En Husmandskone fta Stærup ved Vejle er i disse Dage afgaaet ved Toben, 77 Aar gl. Hun var, stri oer »Vejle A. Foltesbl.«, gennem hele sit Liv Punttligheden selv, og hat-de bl. a. sin Gravsften færdig5 den ftod i Nærheden asf Stærup Kitte, og efter endt Gudstjenefte git hun oer hen at se til den. Jnslription og alt var i Orden. Der manglede« tun Dødsdagen, og den maa oel Efterslcegten kunne scette til. Hun hat da itle været bange for at tcenle paa sin Død. Hoad stal Barnet heb de? En Mand i Jylland tom txt Stedets Præft og stulde have sit Bam. en Dreng, indstrevet til Dauben ,,Hvad stal Varnet hedsde?« spurg te Præsten. i »Ja«, fvarede Manden, »mi Fa’r heb Mads og mi Kunes Fa’r heo aa Mads; diefor haar vi taent, te lBiengen sla’ hed’ Tomas.« Ved Jernbanesammen stød, naar det ene Tog toter det Iandet til Pindebrænde, er der en )udmcerlet Lejlighed til at studere zde forslellige Nationalitetets For ’hold til flige ryftende Begivenhe der: ; Tyfleren strioet et Prospettkott, jEnglasnderen læser roligt videre i lsin Apis-, Zydeutopceeren tapfer af besoixnede Damers Kjolelommer, medens Franflmanden inldleder et intirnt Betendtflab med en tilfceldig jNaboerstr. Men Russeren —- eisig derer. Hart hat uhezsigvis siddet med en Bombe i Butselommen! Saaledes fortceller i alt Fsald det tyste Vittigshedsblad »Simpli cissimus«. LUTHER cOLLEGE, KAclNE Wls. l);sI-—k lløjskislin Arn-h«-ni(·. Nur-unl. uslmikkkcst «11—i-1-«-s(««nr.-(-. sit-kli Umlsyjzmsliulsesil sur liegynthre i En LOJUIL skkiv til (s« n« HHXHHX· l.nkli(-r(’»llegk«·. thcimn INS thersxnalerier - - M satte knuftmateria, ios Vom-M omsin samt Landikabss og Mut-is Ccener osp., udspkt smukt og billigt. Ves ste es sitt-sie impoktekede Ist-von Cu Coloks) og prepaied est-was benymt - s sesttllinger modtages pas Teguiaga tit Ib terram-net ow. H» JENsE«. II- stosdvsy.000611 Zins-. los MODDRSMMLW Øvelse i at tate, Jene og skkive Danslr. — Udakhejdet at sitz. Anker. Fort-taume .-« nu as DIIIISlI Luth. .»-·«. Publ. Hause l Mai-. « , Bogen er 128 sidssk ’ Pris: nun-. 40 cis-. indbunden i shr tingsdind so Gut-. , « . ss - »so-—ij- nsskissss1 W get deces In set-M til Publ. sovie, d vi hu even-set Restoplscet ok. hele komd-Gustav If dem-e yppetljgs sah-. Fonemeose Des-es Ordn. consil- 1.ath. Publ. Konto. Ists-. Nod-. . L «Follow the Flag» N dsFoHow the Flag» III ·l«U S( )l.l) KATES canacllan points . . . .l)ally durstig seplembek. . . . . . One lake plus 32.00 New England poinls .sept 5th ancl l0lh. . . . .. .. ..0ne lake plus 52.00 All Summek Resele . Dain Jus-ins septemdek ...... Okeatly kulucetl llomeseekek points. . .lst and 2nd Tuezday. sept , Oct· l- ole tmeklusszoos l some polan les-. Mexico city, Mex. . . .Sepl. skd lo l4th inc» . . . . . ·. ......... .. 851.25 Memphjs. Tenn. . . .sept. Oth to l2lh inc.. . « .. . . . . . . .. .. ... 510.60 Toromch Onl. . . . . . .sepl. l2th to lslh inc ................... 325.40 challanoosa, Tenn« .sept. lsth lo l7tl1 inc. .. . · . . . .. .. . . . . . . . s28.00 Allanta,O-1......-..0cl.8ll1and Ali. .. .. s32·10 Rufs-Im N. Y. . . . . . .0ct. l0th to IZlh lnc .................... 526.75 Newokleans.li ..... Oct. ldlh. .. « .. 52250 Fut« st()1)«vcrs. oxtensiun us limits. Hml all other infor mntiun Fall at Vcahasli City Ticket office 1601 Farnam St ol· HARRY E. MOORES, (i. A. l'. l). XVAMSU R. R» Unmllkk Xelm VIA CHICAGO MlLWAUKEE ö- sT. PAUL RY. One fare plus Szoo for 15 day ticlcet. tow nouna W Wes One fare plus s4.00 for 30 day riet-et Tickcts on snle Unile to many pojnts in Canada and w·-.·-«u-r11 ch York-. nnd on Äng. Bill Und 22ml and seI)t. Itll untl lthh to many points in New England. Tell us wlnsns you want to go nnd we will gin- yon the hest rate-s for your trip. For sutltcr information und foMch write to F. A. N A S H . HEXE-Hi- WIHSTEKN Auhxvly 1524 Fern-m st . Ums-ha. Hebt-. : Dana Zonege Smukt beliggende KURSUS: code Tomanclsværelser - coucgc « Academie Lyse Skolestuer . Normal Opvammmg vecl Damp Busjness Tidssvarencle Cymnastjksal Music Sangforeninger Hsjslcole Foreclrag — Taler — Oplæss Fordere-elende til Semi njng nariet Betaling 816.00 pr. Maaned (4 Uger) for Kost, Logi og Undervjsning. U Sker eher kalt-klug J- P. JENSEN, DANA cOLLE(iE, BLAlR. NEBR. l THE AlksAllsBEI FESTIVM HAS MADE OMAHA FAUOUS. Zonen-two Dothz Au. THE TIMEOO Wiss-« ooL M 4 ELEcTchPACEANTooT 3 coKONATlON HALL act 5 s s WEDNESDAVNICHT FKIDAY NchflT ) FWWW SALMEBOG NR.100. » ca tin ny ludbimijng at schrieb-geh old-Ist Ists fakvet Flsjl (pukp1c velvet). med Nikkel Ums-H — og Medaillowsmyltke pas siden. sclmsdosss .- — les tytsch med Ant Gatdsnit og runde Bist-nein Den er nieset psssende som Gase til um III v lconürmation; ligelpdes en vol bemakt Csvs kks III-CI . Brutm- Ek swklig en passe-sie sslmchos for Ist-cis Indbindiagen eki det bete meget Its-stahl os IM. Det et- den almindelig btugxe sslmcbog meet Tillos is, degge Tekstkæklter. ludbimlingen et udkokt i do Aue-to Bogbindekiek i Europa-. Prisen et- kokholdsvis billig 8250. DAlekl LMH·. Fuss-. HOUSE, ZLAIK. Nssld