Pf
»Yansl-keren«.
It halvugentlig Nyhedss og Ulys
mngsblad for det danke Folk
i A m e r i k a ,
us,«,l!1«"t u«
DANISH LI."!"H l«'V’Hl-. HUPRR
Adam-, Mem-.
—.-——.
.k.-anste-en« udqams hver Tixgdaq og »I: edm,
Ptjs pr. Aufgang »
l de Formel-c Stank 81.50, Udmäwei 8200
Bladet buntes i »Form«-.
cestilling, Bett-Ung, Adkegiesomndcing og
ander angaaende Bleibet adregferssxn
DAdeH LchL lTBL UULSPL
Blatt, Uebr.
Reden-n U. M. Undene-L
Ums Bibng til Daumen-IV Jndholo:
Ifhaudämger, Kotrespondaucu og Atukzex
If enhvec Att. liebes adrezfersts
A M Ruder-sen Blau-, Rebs
sstered at the P«;St cdsiice It Blaik Sei-«
u second Ma- matte
Advenisins Rate-s made lmows upnn
Iowa-»inn
,,Danikeren«
blivek senvt til Skkbiscibcntet, indtil udtmk
keltg cpügelse modtages m Udgmekne, og ut
Osld et veralt, i Loekensstemmelis med dk
Fotencde Stateki Pofxlovr.
Nuak Leser-ne heut-endet fig til Ists dr(
stimmt i Binden enten for at kpbe hos dem
illet for at faa Lplyöning um det sont-rede,
hohes be altid Quinte« at de san Avenisfes
mentet i dem Mad. Du vil date ttl gea:
Idig Nym.
Tauker
ved lille Karen Marie Jøtgensens
Død.
Dpde i Chicago den 30. Juli 1906,
tun 10 Mameder gan:cne!.
Af Christian Enzkmuge
Mel.: Ncermete, Gud, tik dig.
Farvel, du lille Stat,
Bor! gis du brat,
Du sit en tidlig Bod,
Med Verden lot-ID.
Hvor du er savnet her,
Du var saa sod, saa kær;
Gud vilde have dig
Til Himmetig.
Forældte dine maa
J Sorg nu goa;
Enefte Batn du vak,
Lille og tar;
Vi, ved Guds Naade, ved,
Du er i Hetlighed,
Der er ej Sorg, ej Nsd,
Mem Hvile sod.
Som deres We Ben
—- Jesus er den —
Derfor de ved forvist,
Moder dig hist;
Der ej at siilles mer
Med deres Barn faa kær —
O, hvilken Trost, hsvot stot
Her paa vor Jord!
Jngen en Sorg forstaar,
Fsr den dem naar7
Ser den end lille ud,
Hat dog fm Gru;
Men hvet en Kristenä Trost
Er Jesu wilde Rost: ·
Jeg betet alt for dig,
Korn tun til mig!
Samfundsbetmgtningen I
CAf Past. J. M. Hansew
Komme dit Rige.
Matth. 6,10.
XXH
En Kirkebog.
Paa den fo:e. Kirtes sidste Aar-Z
mpde bleo en Tremandstomite nee
sat :il at give Regler for Krebs
mis«fivnen, faa der tun-d- blive m
genlunde EnhkOd i dette Arbejde i de
forstellige Krsdsfe, ligeledes for Leg
mandsoitkfoknheden o. a. Ams
msdets Hensig.t var god, og man
maa snste Komiteen Her og Lykke
til at udfste sit Hvekv. Men naak
·den hat faaet sit Arbejde gjort Ig
samme aflevetet til -Samfun«det,
hvsad sau? Ja »faa er vi over det
verste«, fagde Drengen, »du han
sad midt i det«. Thi da san Rats
mdet fette famme eller en enden
Miit til at give andre Regle:,
vg, staat de er farbige, begynde paa
nogie Im.
III-I et, at vi arbejdet under
It Mos W Samt her i den
- Muts- lutherste Fri
LM. M det er!
M et M Oft W Kir
UEU W, CI NR M U Mi
is « Mai-z
Ochse MMtx
Handlinger antage Vi den i Dan
mart brugte Alter-bog samt Ritualet
med saa«danne Forandringer, sons
Eamfundet maatte finde nødvendine
under Iore fritirlelige Zorhold.«
Da dett Punkt blev ve-djaget, hat
knan selvfølgeligt haft en Følelfe
af, at de nceonte Boger ille tnnde
blioe helt tilstrættelige for IS i
Fremtidem ingen Forandringer er
foretaget. Men saa geres der vel
ingen Forandrjnqeri »I, der fors
tages individuelle og villaarliges
zssorandringen fordi Eamfundet itle
indfrier de: anmdede Løfte Im atl
foretage Forandringerne on lommel
med de nødvendige Tilføjelser, sont
vor lldvikling monne krceve.
Med Hensnn til Alter-»von da
brugee bande den crldre og den re
viderede Ildgave her fvm i Ton-!
mark ned Gudstjenester, Daub, Jll
tergang, Brudevielfer, Honfirmatiom
Fasteprcedätener o. l. In derved« e:
Vifr intet at bemerke: der føles v37t«
inaen særli·.1 Zavn Ved Burgen af
Lllterbosgen ifcrr den frdftnæonte
lldnwe oed de nannte nnd-Z .jenslli.1e
Handlinqer. Ved Begraveller er det
derimod anderledes. Der bar vo
Lllterbog Tun Jordnajlastelfezfnrnt
len, og Ritnalet dar en Tel Req
ler for Ligtalen men der en ingen»
forn helft ernftnffnit valqt til atj
lcefes, intet til Trost euer Formasl
ninq til Liqflaren Alt saadnnt er«
in heller itle forbndt men over-lad«
til Breiten-E personline Sten: II
derfor blioer mange Bearavelses
gudgtjenefter saa underlig fattige og
ufuldstcendizrte fordi der hpres knn
en Ligtale men inqen Lplcrzninq
af Striftaffnin der handler ons»
Boden, Dommen, Lpftandelfen on
det eoige Liv. Og faadanne Ord
bot fandelig lnde Ved en faadan
Lejligbed om ellers noget Zted
Betragter Vi Ritteritualet, da lan
jeg ille se bedre, end at det indehol
der mege:, som man flet ingen
Brug hat for i den danste Kirle
i Amerika, faaledes Im Bat-semin
der, Jordemødres Llnsættelse, Kir:
legangåtnner, Provsters og Bikners
Jndvielfe, Provftvisitatser, de geist
lige Eber Pan Latin o.f.V. Texts
:-,-. ander tun-de vi jo ille gore Brut-«
af her i Amerika, og hvrsrmeget a?
det, de Lan benytte i Damme-L ja.
det maa de ser onr. Men hvad de
er overflpdigt i Ritualet. det ten
vi springe over. Ja, men fas,
lwad der mangler. Vi bsr have
en Kietedog, der lagger os Ort
i Munden at beuge, naar Kirlerg
Hjørneften fkal nedlcegges, Vræster
rsrdinetes og indscetres i der-s Em
bede, Kirkegaatdeg og Ritteklolters
Zerdoielsenx det siger tun, It
Bist-en efter Præditenen ft.t!
erklære Kirlen at være ind
viet til den Eviges Ossenrlige
ledning angaaende Kirletugt o. a.
Zorn vi nu hat det, er der flet in
gen Norm given for flere af disfe
heilige og bpjtidelige Han"dlin;:e!.
fern Zarnfnndets Embedsmænd er
overladte til at danne deres ean
zFiorrnleL Bote Ordinationer ud
iføres dels efter den danste on delå
efter den norske Kirtes RituJL on
red Kirlees Jndvielfe er det sam
me vift Tilfældet; dog tomrnet deri
en temrnelig ftor Forflellighed indl
red Kirleindnielfer. Det danfte
Ritual giver flet ingen Formel for
Jndvielsem del siger tun, at vcere
indviet til den Eviges offentline
Dyrlelfr. Det norfle Kirleritual
bydee at indvie Kirten i Feder-ens,
Sinnens og den Helligaands Navn
og at stutte med et Fredssnste over
alle Kirlegængerr. Nu er det san
ledes, at iblandt os er mange Mr
ter bleven indviede som neean her
i den treeniges Guds Nava; ved
dem, jeg sont Kredsfotmand hat
irrt-piet, ee den Fremgangsmaade
bleven beugt. Meer i de feneke
Aar. benyttet bar-de Samfundets
Formand og Nestformand og nos
le Keedsformmrd en anden For
mel, en lang og megel Monde
lig, lyvor det nieste Of stiftend Bin-.
have net-net og beste-bei eflet deti
Brug. Weste dene- Formel
stamme, og hope god eller Use-Mk
den Iwane me, det er es W
delis sendigetIW cki W I M
W sue-n e- sse eg- m
Mc- VII-nahen VI ie- We
H
ind paa en saadan titlelig Lod
givnings Vej, og del stal get-m ind
tpmmes. Men jeg menet dog, a:
den alletslskste Fate ligget i Mand
hed, og vi er inde i noget ufandt,
naat vi i vote Grundlove siger, at
vi folget Boger og Ritualek, som
vi dog ikte folget og ovetladet de:
til Erwbedsmændenes individuellc
Skpn at tilfpje vg foretage de For-I
andringer, som Samfundet hat
givet Lofte om at geke, men hithl.
im opfyidt Mich (
Lad der, det er mit Baad, blioek
mget Stridt til, at vi lau faa ens
saadan ny Hirt-bog med del fprfte,«
og lad os faa en sagng Dtpftelse
i »Dansteten« as dem Svsrgs
maaL del vil sikkert hjcelpe til at
klare del for os.
Paqlidelighed og »Dir Platz-M
De: glæder :tti,t. a: Pastoe J.
Pedersett i fine »Be:nckrkninge:« til
J. K. Jenfensz Bentætknin,tek« che
vee »fair plan« Ig Inder at væte
Paalideliq. Det er netop, bvad jeg
pnster J: ie i Here Blade, og det
var e,1entli.t Grunden, kworfor je;
fttea Men det bete give-: mig ond:,
at der ofte bar meet Mangel vcu
den-ge Dele i fremtomne Llrtiklen
Saaledeits i J. Pedeefens forste og
anden Artikel angaaende 1 Mos.
27, XII-, on i de Blumen iom for cn
Tid iden fremtom angaaensde Bon
nernøder Izq ander-Ist Man for-syn
der sig :nod Herren-, Ord, naar
man anvender det fejlaqtig ti at
Levife fotndfattede Meninger og
«31ntage1ser, og man forsnnder ssg
mod Zotten fom vildledesk Hvad
der i Bast. Pederfens førite Be
tragtning over 1 Mos. 27, 39.40
Hatte llvillie bog rnig var. at hart
san godt sont saitslog en Forten
nin-«q, der dog i bedite FALd er
txivlforn Ligexedes er det et
EpøtgsmaaL book vidt Heb. 11,20
beviien It Eiau biev timelig Del
signe:, skii den eneite Mande, hope
neu Esau nu tun-de blioe velfmnet
»i bedste Fern-and var evident-an
Ved at tjene Jaka eller, mere ke
itemt, den Fressen der fkuxde frem
Ttaa ai Jakob, liqeforn Jafets itørfte
Vekiignelie er at bo i Seins Pan
!unee: antage Seins Gudgdyrtetfe
on samtnen med. beim vaakalde Nan
net over alle Navnr. Lm Post.
Bedersen vix beftylde mig for ikke
It coe »Mir plan", burde ban dog
sein gore dette i ktn Befknldnino,
Tnen det got han iste, : . je1 hatt-e
jI mdelint not gengioet baade den
Parti:ive Ig den privatioe Beton
ninq If Orde: »mi«,n tikmed i tte
vakx Men ieg Ifboldt rnizq in
lange Betragtninger for ikie at v
:.1·.1e PLads til inzen Nntte. Lwad
de s2 enge sie Opericetteee angaat,
da et det faa lange fra, at de fast
slnar den If Past. Pedeesen beer
dede Operfasttelse, at de kocertitnod
gøe den mere evivlinnn Te sigek
netnliig i Jndledninnen ti! deres
Viert »The Revis-ed Vetsion«, at
»du-es ngave var at revidete den
namle engelske Bibe! Ring Janus
Version of 1611, or the so called
Authorized Version). Hvorledes hat
de faa teoidetet 1 McL 27,39?
Jo, sa:!edes· at de genqav den gam
Ie engelste Tekst, der giver den Op
fctetelfe, sont Pedersen beendet-, uden
nogen Tom helft Vedfsfning, knen ke»
52 steifer en Randbemætkning til,’
sotn visee, at Stedet ogsaa mittin
vis bsr ovetsættes paa den anden
Monde.
Men hvorfor steive meke otn den
Fing? Hvad de dygtigste og bedste
Fortollete ikke kan Mate, kan vt
ikke heller klare. Jmidlettid kan man
je leere at ten-te og ovetveie, fst
man siget eller sitivet noget, og
bette, haabet jeg, nærvcetende For
handling hat Rhea-get til. Dei er
lidi haardi for nogle as os at for
staa, at des heliud er ernst Spit
naae me Indiendelfet Gang m
Gang gsar i Pariekntvem weben
der gives Plads M andre, sont ikke
IMV er pwlldellge i betet Devis
streueij
End-m Uoi detie jig Mr bei-«
te »den now fins- W per-tonlic
,tlfi bet u Mng Invenvt
Tid der W M sit-m
W, et WMW M ;
VII-Jst fest-Ist Ists Midas-Mir
.
met-net i Slutningen af sin sidfte
Artikel, nemlig ,,Paa1edelighe«d«, er
af saa ftok Betydning baade i
Strift og Tale, at det not tan til
:rænge-J, at Lspmækkfomheden heu
Xedes i nasvnte Reming.
Med broderlig Hilfen,
J. K. Jensen.
Im Sondagsfkolcmodkt
i Frei-sont
(P. C. PouxsenJ
(Forr5ækte1fe.)
Om Lordaaen bleo Norgenarp
Naten lede: af Pastor E. R. An
dersen. Derpaa indledede Pastar
Hei-de Enmet: »Genfndelfen og Un
dervisning i deres inddnrdes For
hold.« Han ait ud fra Ordene i!
LLIlattd LA, 18-—20.
J del oplcefte er träner Jesus»
ned, idet dan siaert »Mig er give:«,"l
i Etedet for at Tige: »Im har.«'l
Han ladet fin Befalina udgaa !ål«
Tesciplene, a: de flal sgaa ben uns
gøre alle Folt :il bang Defcivlrl
Ia døbe dem i Nasnet Faderen5,
Sonnen-J Da den Helligaands Iin
leere dem a: Holde alt, hvad banj
lsjode befalet dem. Lcra Meerlej
til Order »alle«. Det var itle etj
lentelt Felle-flag, der siulde ftelseci.l
itle et enkelt Mennefte, som tunde
»d:flugtiggares i Jefu Forsoning;;
de: var alle. Nu maa vi itte vareI
for sitre oa tro, at faa hat det i1:-H
gen Nod. Nei, naar di :rIr, at der?
er Feed og innen Feue, san stal’
Fordcrwelfen ruge over os, staats
drr. Kunde Gud afbrnde Ame-s
foltct det; Ret, tm han Vel ogsaa;
meget mere med II. De oplæstes
HOrd indeholder en dobbelt BefH
läng: Døb Bornene og lær dem!(
"Mange bar forftellige foroildede
Jdeer orn Barnedaaben. Man
sijen »Bring de sum-a. ustnldige(
Born til Jesus. at han lan del-l
figne dem. Daab behøver de ingen.
af. de smaa elslelige Sta-bninger:
»thi de hat jo innen Znnd, og hvorsss
jfor flulde de sna behsve Daabens’
Erensende Bad.« J Sandhed en«
Lherlisg Eing. hviå vore Born far
jledes var fri fra Znnd. Dg faa
lfiaer faadanne Mennefter vide:e,
Ia: oi ftal vente rned at døbe dem,
indtil de faar Troens Fordigning
Tom deres Ejendom; thi Daaben
Fee jo tun et Pant paa vort Warne
lforhold til Gu·d. Mon disfe Men
Jnester itte rænler i dereg stille
Sind, at Gud oilde vcere en Bat
lar, hois han modfatte fig der-IS
AnstuelferZ Hvilte Begrebek! Alt-E
saa maa Bøtnene staa udenfars
Guds Rige, indtil de felo tan
knodtage Daaben. Luther havdex
en anden Forftaaelse as Bornenes
Forhold til Synden, idet han stack,
»a: or itte er fødte som rene og
iulastelige men som Bredeng Born.
thaar der itle i Jesu Sazntale
lened Ritodexnu5: »Uden nogen bli
Fee fedt paa nn, tan han ille se
;Gud5 Rige«. »Hvad, som er født
Haf Laden er Kod, og hoad, sont :r
spdt as Aaanden, er Aand.« Hvor
ledes tan man saa sige, at Born
er fødte uden SyndZ
Nej, vi maa bringe Bornene til
Jesus; thi de tan itle lobe felv.
Jesus siger ogsaa: »Føre dem frem
til mig!« Lad os itte vente, til
de lan lsbe felvl Uden Daab in
gen Abgang til Himlm Jesus hat
tnyttet sin Velsignelse til Daaben.
Saadan leerer .vi i den lutherste
Kitte. Vi er itte bleven tlogerr.
Gud hat paa en os usorllarlig
Maade forenet Naturens Band med
Daabenö Naade. Naturligvis de
forstellige Kirkefamfund leerer for
slelligt om dette; men til Trods
for deees Leerdomme bliver dog
alligevel Birne-ne ogsaa fsdte paa
uy Of Band og Rand· J Folge
Jefu Fpcklaring betyder det le
vende Bund han- Aand. Lad saa
Methodsster og Baptkstey og hvad
de nu alle beredet-, fortlare disfe
Trug, sum de vil; men vi hol-de
oi til Jesiu egne klare Ord og
retter pt efter dem; M at rette sig
ester Jrlu klare Ord, Mn de etcrak
at Me, er det euesie sitt-e; de bei
hiver heller irre trugen memrestelig
Ttlseetnlng Mr Vorm-ring. Paar
in midet,J0sttt-«M hsu get-It M
TM spfl , MW YU W
E
;
?
?
indtil Botnene blivet garnle nol
til at fotstaa Hier-us Fordereolfe,
ellcr stal de dar-es strals som smaa.;
Luther siget, at Batnet flal disk-L
ferend det tageg bott fra Modeten
Engang bleo jeg laldt til en Kone,
sont lige haode fpdt sit Batn, og
fom var meget shg — ncet Boden.
Sygeplejetsten oilde lage Baruc:
bott fta Moderen, saa at hun
tunde faa den fotnpdne No. Men
denne saztde nej, jeg slippet itke
mit Barn af Erme, forend det e:
del-: til Eamsund nied den Hette
Jesus. Aa, oeliianet er den Mo
der, som sisget og tænlet faalede5!
Forbandet et ogfaa den, som last
get til ellet ttættet fra Guds Orts
J Guds Ord tales der mange stem
me Ting om dem, fom got sig
styldig i forannctonke Misbtua
Hoo tan forstaa det Mystetium,
sogn screaaar i Landen, siaer
man-ge. Naar vi itte lan sotilat
det, lan vi heller ille tto paa det.
Jo, vi lan fotftaa Daabem
men vi forftaar ille Guds Hand
lingcr, hat aldrig gjort det. Jeg
hat modt lelenneften som itte for
tnedelft deres Vantro saa noget i
Daaben. »Ja. hoad,« siger de,
»den er jo en sløn Ztil —-- en tit
lehistotisl Stil. Fotdi andre bli-v
ver døvte, saa maa oi ogsaa; oi
lan da ille faadan uden videte
bryde nied en hetstende Stit.«
J Sandhed en sprgelig Opfattelle
af det helligste og dyrebateste, oi
hat.
Guds Rige er lignet ved et Trad,
som stal vol-se op og btede sig nd
tidt og btedt. Jesus et ogsaa her
liggjott ved en vidtittalt lldbres
delse af hans Rigex thi nu prek
dites det baade i Zyd og Nord,
Vest og Ost. Vi oat enige onl,
at Genspdelsen sler i Daaben, ca
at Bat-net er fodt sotn et Vetdens
Kar og detfot maa fodes paa nn
as Band og Aand. Nu maa oi
ille, sont faa mange got, lade det
blioe derved. Nei, de smaa er Jesn
Lam, bleone de: i Dauben, og de
maa voateg. Det er itte nol, at
vi er Lemniet paa Kristuåh Vi
del-es ind i Krislusz men Kristuz
stulde Iasaa ind i os. Der lommet
llnderoigningen til sin Ret. Ved
den banet litistus sig Vej ind i
assjertetrse De, som staat til Hin
der for Rtistug, at han tan trænae
ind i Illennestehjertetne, vil tout-!
nie til at stille under del i HeloedJ
Be os, og oe dem, det ille Fol
ger Jesu Bad Da gar, hoad han
siget. De fleste Menneflet staat
med foroendte Hjetter og fotftaat
itle noget af det hele; men Bot
nene forstaar det i en gansle ung
Llldct prrget man et lille Born:
«.:Jem hat flabt dig?« det Ved
Zoatet, og det fotstaat ogsaa Nod
vendigheden af at holde sig til Je
sus-. Hvad tan en Moder ilte nd
:e:te oed at indpode sit Born de
ttisteliae Sandheder fta lille af.
Ltelfigsnet er den Moder, som leerer
fine Born Jesus at lende og læret
dem a: tarznpe en fand og arlig
leamp imod det onde i detes Hjets
:et. Moders Kristendom et Not-l
lignelig. Den bedste Teologi, fom
jea hat studeret, er den, sorn niin
Moder hat lcett mig. Hun fortalle
tnig om Jesus, der boede over
Stjetnerne, og sont saa os lige ind
i Hje2:et.s Hun lettte mig, at i
Daaben bleo jeg et Guds Batn,
g i den fit jeg Ret til Jer Om
sotg og Himlens Salighed. Se
neke som volsen hat jeg vcetet i
Ver-klug med Setterne, hat ver
tet itle saa lidt optagen af derei
fotoildede Lætdomme. og manan
Gange hat jeg vertet lige paa Ran
den til at lafte mig over i detes
Atme. Vcet glad, hvis du, Til
hstet, aldtig saaledes hat vatet
thstet lige ned i Sjælens Grund
vold. hvem hindtede mig i at gtte
Sttidtet fuldtudt Min Moder
Undetvijningl —- Aldtig hat ieg
lcst saa god en Ovevleettelle af·
Bibelen sont mln Modetc. Noat
hun sad og fortlarede mkg de hi
belsle Htftotley hvot fad jeg im
spendt og hstte eitel-, hvot seen
lede mtn Mel-ers Otd llg tkte dybt
ned l mtt Bette. Moder stulde
first fette- M Stils-, fstend jeg
kunde lade mis und-be Leet edett
sm- aw J Mut
Qual-e vi ba- tksskks MI- JO
rettere sit Nige til os; men vi
ejer del ille, found han tommer
ind i os. Velslgnet være en Mo
der, som leerer sine Born en spa
dan Teologi. en Teologi, der ille
er opdigtet, men er Jesu Ord.
Hast paa, del er Jesu Ejendom,
sont di forvaller og ille noge2, som
Di bar opdigtet. Grcrd ille, du Mo
der, fordi du trot, at den Zæd,
fom du har saaet ind i dine Borns
Hierm, er spildL Maasse du aldrig
hat set nogen Fragt as den« Men
rscrr forsilret om, at den oil späte
rg grsnnes, maasie først længe efter,
at du er lagt i din Grav. Lcrr
dine Born om Jesus-, og«de flal
velsigne dig lænne efter!
Med Henblit paa Menizheden
man den siges at verre vor ann
Jdelkge Moder; thi Troen, den frels
sende Tro, lommer derved, at man
xhprerz »men at man hører ster
ded Guds Ord«. Herren gcw den
Fsit Ord, og del er den, sont er ke
Jlroel at forvalte bang Ejendorm
zsalramenterne og Orden Unders
Hvis Vornene orn derje! Lad os be
sgynde at leere dem ABC I; leere
jdem at sidde stille i Guds Has.
YOftest forelornmer det en se: be
Tsverrligt Atdejde at stullr inddlante
Hi Bornene de lristelige Grundbe
spreber og begynde fra neden af.
Der synes mangen Gang, fom orn
fdet slet ikle vil lylles, men Vasr
lun frimodigL Jesus vil hjcrlve at
Tundervise sine egne fmaa, og vi
Ifaar selv Velsignelfen af det. Bor
nenes Undervisning tilfalder all
san Menikrhedem den maa qærde
om sine Lam; den bar Midlerne i
Hasndr. idet den er i Bessddelfe of
Herrens Ord og Nandemidlernr.
En swr Del af Menighederne spin
ler heller ikle deres Kald: de brin
get store Ofre for Udfprelfen af
deres Pliglerx de ille alene holder
Spndagsswlex men de holder vg
faa en Lerrer for en Tid i Som
merferien til at nndervise deres
Born i Guds Ord.
Naar Sondagsstolelærerne gaar
til deres Gerning, gælder del om,
at de har betet-i Enrurn med de
kes Gad, har hos ham hentet Rand
cg Vejledning til deres ans-Urs
fulde Gerning. Seerligt gælder det
om, at de hat bedel om et godt
Ord til at give Bsrnene. Det kom
mer mere an pcra de fromme hier
ter end de lloge Hoveder. Herren
set pas Hiertet og dets Enfold..
Han sinder ingen Behag i de lærde .
og vise, hvis Troens Enfdld
mangle5. Enhver Leerer maa gsre
sig felv llart, at del ikte er hans
egen Tjeneste, i hvillen han staat,
men i Aandens. —- Lad os ged
spre Troesbelendelsen i vore SIns
dagzstoler. Endelig lyder«Jesu Be
faling til os: »Gut hen vg« leerer
dem alt, lpvad jeg hat befalet eder!«
Lad os i Overensstenrmelfe rned
Guds Ord oplære vore Born og
fremfor alt leere dem «at tro pan
Jesus Krisisusl
—- Pastor Herde fluttede derpaa
Formiddagen med Bon, og orn
Eflermiddagen efter Andagt af P
Clansen stred man til Behandling
as det foreliggende Ernne.
(—Sluttes.)
——-—.0.--———
Kredsmsdet i Hemmt-m Nebe.
Vi Dil ved disfe Liniek gerne
minde Venner omtring i Kredsens
Menigheder om Efteraarsmpdet, der,
sont allerede tillyst, afholdes her i
Hamspton fta 27. —- 30. September.
Aabningsgudstjeneste sinder Sted
Torgdag den 27. September om
Formiddagen Kl. 10·
Vi ventet at faa et stott og pel
signet Mode. Guds Joch lad es
bede Herren bekom. Bi ventek man
ge tilrejsende. Da Kisten er By
Mil ude paa Landet, vil vi gerne
bede Vennek, som snstet at deltage
i Modeh om at indmelde sig, helft
strats. Meddel nndertegnede, hvad
Tid J kommst til Dann-ton, faa
der san væte Vogn ved Stationen
for at sage edet nd paa Landei.
For at vi kan faa ordnet med Ind
tvarteting, bedeö Vennet erindre, at
vi maa have Jndmeldelsen i god
Tit-. Alle Keedfens Menigheder be
des sende en Delegai.
wish-we
« GE. Ost-up
Mensghedens Breit