.-Yanskeren".
It sahns-emsig Nyhedss og Oplyss
nmggblad for det dankte Falk
i A m e ri ka.
s:v.·»x.«.-c c
tuxlsll LH n. Engl-. HHFSR
ci. «)k'- »L.
pkkm ste. m« uvg km hvu Tude og Fteouq
Pus pr. Flor-gnug
Ist Form-de Stank 81.50, Udlandei ILW
Bladu bemles i Forstw.
sestsuing. Bett-Ung. Uhregsefomndtina oq
endet angaaende Bladet nomine-:
DAdell LchL PUBL. llUctsbL
Blan, Nebr.
Reh-Man A. M. Andern-L
«·.1:.« dekag til .Tanskeken«s Jndbonix
About-nagen Komspondancet pg Umste
is eubvek Art, bedes avtesfem «
Z M Andersen Blan, Redi.
sateked It the Post Hosiice It Blatt Kei
- Iecoml III-I matten-.
Astennüm Rates msde know-s usw-u
spplicatiuen
,.Danikeren«
Olivek sendt nl Subfsrihemek, indtil udkryt
fing Lpsjgelfe modtages as Udgiverne, og ai
Ocld et betalt, i Lokkeussiemmelfe med v
Foreaede Staats Postlove.
Nat-r Laien-e dem-endet sig til Falk der
Mutter i Blut-eh taten for at ksbe hoc dem
illa for at faa Lotodning om der avektmde,
sede- de amd omcale, at de faa Avenissc
mutet i dem Bud. Der sit pure tkl gen
Idig Nym.
-
Kvindens Stemmetet.
»O
-
Den internationale Kvindekon-’
gres, som er afholdt i Kobenhavn
i denne Mannen kxsk tukmkt gickde
stg over den Lprncerksomhed Os
Velvillie. forn Offen:1igheden, sm
lig gennem Presfen. har vist den.
Der var jo sittert ogsaa en impo
nerende Koinderepræsentation —
nogie af de forstellige civilicerede
Nationers mest begavede og fremm
gende Koinder famlede i een Sal.
Men egentlige Resultater af denne
Kongres’ Fovhandling har vi ikts
set endnu, med Undtagelfe af en
Beflurning om Oprettelse af et Fal
lesorgan for Kvindebevægelsm
Men det var vel heller ikte at Denn-.
Kvinderne hat jo ikke Stemmerct
endnu, saa de kan jo ikte ftabe Re
sultater .ved deres Stemmegivning.
Men at Sagen, der arbejdes for.
jc ved et saadant Mode har faact
et kraftigt Sftød fremad imod sit
Maul, deromTkan der næppe win
cei. · -
Det var imidlertid flet ikte denne
Kvindekongres eller dens Resulta
ier, Oi icenkte paa at drpfte; vi on
ster blot ved given Anleldning at
fxemfpmme med nogle Tanker om
selve Sagen. Den vedrsrer jo os
saa nært som nogen. Om den itte
er oppe til almindelig Forhandling
iblandt os for Tiden, faa forekoms
Jner den i vore Menigpheder. o
dereg Styrelse.
'- At Kvinden tidligere hat veret
for meget tilbagetroengt med Hen
Fyn til at tage Del i Samfundets
Styrelse, selvstcendig Echveev o.f.v.,
det er de flefte nu villige til at ind
ess-um« Og vi for vor Del runde
godt lige straks gaa med paa at
give Kvinden Stemmeret
paa lige Viltaar med Man
den. Men her mpder vi netop den
»g-ordjste Knude", som ikke er faa
let at Me. Hvor langt bsr Kvins
destemmeretten rette? Er det not,
naar chun faar den paa lige Vil
kaar need Manden? For da bliver
der næppe Tale om Sternmeret for
andre end de ugifte Kvinder eller
Kvinder med selvstrendig Erher
pg Stattepligt. Dette Spsrgdrnaal
hat veret Genstand for ikte faa
lfden Drsftelfe derhjemme.
Sagen er, at -vi her shar med et
s, Natur-forthle at gsre, sam ingen
san forandre, og sont vel ingen Un
ster at forandee. Mand er Mand,
tig Kvinde er Kvinde, og de er stabte
for hinanden, for samtnen at ad
gtre en Ehhed J Familien hat
Manden og Kvinden hvee sin Sfcre
pg Jndsiydekse. Men en Esel-ed
stutde Familien helft vewlive at
: vere. Var det da heldigt, at denne
«" Md stalde have en dobbelt Ue
äWiivuf Clal den have deb
RGO-uns des-est Ejendom pg
« W II sacbe pssaa hob
fta Tysiland og Dr. med. Fri. Eli
Mollet fta Bauwerk Stint
vi jo ikie hat haft Anledning til
at gsre os lmdt med Delegatekneö
Nasneliste, saa hat vi af de of
fentliggjorte Referater faaet det
Jndtkyk, at om de ugifte Kvindec
maaste ille var i Flertal, saa var
de dog de ledende. Og det var visl
natukligt. Ligesaa var det natur
ligt, at flige Kvinder med selbsten
dig Erhvekv og Stattepligt fik lige
Stemmeket med Monden. Men saa
de giste KvinderZ Her staat vi
sag-. Skal Stellet sckttes mellesn
Mond og Kwindes ellek mellem
Stattendet og JlkeiSkattenderZ el
ler sial alle have lige Stett-merkst
uden Hensyn til Kvn og Slat.en
delse2 Og stal Familien i sidstr
Tilfcelde representefes af to Hode
dekZ Dei bot næppe fle.
Naat der tales om Krisean
Jndflydelse paa Samsundet« ssul
maa vi dog huske Nu at HusstuenI
og Moder-en hat den første o: stor
sie Anledning til J« we en ged
»Jndflydelfe til SlcegteTs Ordnzek
He gemem Borneopdkagelskln Del
«ovetgaar langt den Indflndelse
Manden lau pve gen-texts Brugen of
sin Stemmekei. Meq Im de fas.
kegge floges lammm til liaez Bed-!
ste! -. J «.-s.;tosi.iss«s s
l
W
Den tZde Sondag. «
,,Eben:Ezer«, Brule Colo.
Det gantle Evangelium med de:
stimme gamle Bud om Bartndjers
tighedeng Tjeneste, orn aabne Hier
ter for Narstens Nod og Trans.
om at den, som giver en as diese
mindste et Borger toldt Band, ital
itte miste sin Lon —- vil snart a:
ter lyde til Herrens Foli.
J Jesu Naon totnnter oi atte:
Iog banker paa bog eder med Ben
!til eder om at komme Getningen
klandt de syae paa ,,Een:Eze:
i Hu, naar J paa 13de Spndag
efter Trinitatis samles om Frelseng
Ord og Barmbjertiahedeng Bud. ——
Det er med Tat Vi ser tilbage tTl
sidste Ilars 1131 Zondaa: ttti Vers
ners Kcrrlighed blev tagt saa tnke
ligt scr Dagen. Forriae Aar ink«
tom i Menighedsofre c-.i. 450
DolL Sidste Aar ved 700 Toll.
Dis-se Gaver og Vennerå Kerk
lighed har veret os til vidtrorttend.l
Hjætpx thi Udgisterne bar været
mange. the hat vi knaattet følie
vor Usuldtornmenhed, men Herren
har været god og hans Velsignelix
bar hvilet oyer Gerningen, saa den
i Aar hat tunnet begynde at an
tage den Stittelse, den stulde
J Fjor havde vi tun een Bro
der — nu hat vi to. Der var its-.
gen Sostre hjemme —- nu er de:
lfire (den ene er for Tiden i Den
ver at pleje en fyg Kvinde·). Den
Gang sboede vi i lejede Lotaler i
Byen —- nu bor vi paa vort eget
dejlige Stytte Land. Den Gang
var alt paa Feltsod ——- tin tan vi
scette alt, hvor det stal staa. BE
har et hyggeligt 8-·Vcerelses Hug;
et Badehus med varmt og toldt
Band, samt andretning til Kar
Styrte- og Solbadez en Ligge
hal med Plads sor en halv Snes
Patienter; et Vandvært, som sprer
Band til Badehuö o. s. v
Vi har 10 hyggelige Telte, der
tilsarnrnen hat tostet ca. 750 Doll.
uden Msblemeni. Endvidere er der
S beste, 5 Kor, Ungtree, Vogne o.
s. v.
To af Styrelsens Medlernmer
sra Denver gestehe os sorleden oz
udtalte gentagende, at de havde tlle
jtcentt, vt var tornmen san taugt
smed at saa Orden i Tingenk
Det er need Tat vi meddeler, at
25 syge indtil nu bar modtaget
Pteje ho- pe De ha- met hec·
sra nogle Uger til over to Aar..
En Mtsi Messen sra Kein-Ihm
Wis, hat veret her ncsten seit i
15 Magnet-L en anden, Pastor J..
Mitten i 8 Mdr. Adstillige hat
arbejdet mere eller mindre for der
med at reducere Udgiftetne ved Op
potder i
Os alt dette er vt bieten-i Stand
Use-T« see M «
·-,yespI-W-tr um«-»Hei
itte hat vætet muligt uden ftote
Udlceg.
De fleste gamle Substtiptioscet
et indbetalte. Wf de endnu ade
lftaaende 600 Poll. et næsten alt
fta mine sidfte to Rekfer.
. J Sommer et et Telt hleven be
lnyttet til Spiseftur. Det et lustigi
,og dejligt; men for Vinteten maa
der gstes mete Pladsx thi Koste
;net et for lille og det et a s
npdvendigt at saa en Spisestne og
en Dagligstue samt et Pat Vætelfet
fot meget spage Patienten
Vi hat der-for i Tillid til Hek
ten og til Vennet taget fat paa den
ftote Bygning. Grunden et gravet
Ud ved omboende Vennets Hjælp
og Cenientstpbninsgen til at mut-:
paa vil blive lagt i Lobet af et Pak
Dage. Vi haabede at naa iaa langt
at Hjøtneftenen kunde hlive lagt,
naat Pastot Christianfem Lund og
Andetfen bei-get os i Sept.
Kette Vennetl Tænt paa os.
naat J lægget edets Osset paa
Herrens Alter.
J Sitobelighed hat vi vel tjents
nien det sial dog siges at Hufetsi
fotfiellige Medlemmet hat vætet’
rede til at atbejde vg ofte. Mete!
end ten Maaned et atmet hen hvot’
ingen — fta Ptæst til Hjcelpespsth
— hat faaet de lædvanlige Lamme-·
penge (Reglen hat hidtil vcetet 5
Dollats maanedlig til Klædet o.s.v.)l
for at alt maatte blive betalt. Jtte
nied et Otd et det lnuttet. l
Kette Vennet! Vi lan itte metek
end atbejde og undvcetr.
Korn os til Hjalp med Hu·et, vit
nu hat lagt Grund til, at det dogi
maatte lhltes at fuldføte det pasif
en Gang. I
Det betot alt pas edeks Keetligsl
bed. l
Uden Tvivl havde Bygningen vie-l
tet oppe fot lange siden, vtn site
mit Helbted vat bleven laa daati
lig; men jeg blev tvungen til at
blive hfemtnq og det et nu halt
andei Aar, siden min sidfte Reff-el
hlev gjott. Dette hat ituttet det
stptte Byggeatbejde i Langdtag ag!
nsdvendiggjokt udvidetsek M sak-i
mange andre Omtaadet. !
Jeg bedet edet: Gst fot si
hvad edets Hjette maatte tilfihnde7
edet til paa 13. Smdag eftet Tri-:
nitatis ellet en anden Dag — og
Herren gengeeldel
Edets i Ktiftus
J. Madien «
W l
i
Fta Sondagssiolemødet J
i Ftcmont. «
FIL C. Poulsen.) l
4
(Forr1·æt:e1fe.)
A. Hausen: Forend man antagetj
en Sag, et der ingen daattig Stit
at ooerveje den; thi dette tyder Pags
at man vil vide, hvad man hat med
at gere; og man stulde ogsaa gerne
vcelge noget, der et godt, og itke
noaet, der et middelmaadigt. Jez
Var glad ver-, da Tanten om Tets
ter com frem i Council Bluffs i
Fjok; thi disfe tunde itte alene
blive as til .Hjælp: men de pegedc
paa Orden —- i Guds Riae er er
den. Derimod et jeg ille san glaT
ded, at de et smaa; thi man stalj
itte væte faa lidt af en Teolog for(
at kunde forslate dem.
Vi hat vor Sondagsskole inddelt i
flere Klassen Eiter at Bornene er
fækdig med ABC Klassen, begynder
de med Telstekne, og vi give! dem
en Fortlating, som nogenlunde pas
set for de fotsiellige Bien· Siden
vi antog Bogen (Tetstekne) ek der
kommen Orden i Tingene, og vi hat
ogsaa metket Velsianelse dekaf. Saa
vidt, som jeg fotstaar, et vi ikie
de eneste »som talet saaledes; der
er mange, som et glade ved samme
Orden.
— Detpaa fluttedes Iotmiddagen
med Bsn as P. C. Clausen, og on-.
Eftetmiddagen vptoges Fokhandlin:
gerne igen esse-e Bin, ledet af A.
hausen. Pastot deede havde saaet
et Veep fta Såmfundets Fptmand
Pasiot G. B. Christianfem hvori·
denne hkllede vg tillige mäede Gad
Velsignelfe wer Mtdet Fusan-lin
gen« tillmdegsv estet dett Lcsning
h Tal for de gode Mr ved al
mkndelig sei-düng, og den bad Pasi.
M send- en Wsen til Paß-»
weis-ins !
»—MIIHW«- dein ste
jsen Man-I If Ists at sbve Gut-·
m noste dentybningee M Stu
I
dagssioletomiteen. Der er bleven
iført Klage over, at Tetsterne er for
forte. Mon itte ogsaa Bibelhistotien
Jtan blive lort not? Engang intel
lern tag din Bibel og las de Lettier,
Idee foretommer i Tetsterne, og som
.itte sindes i den lille Bibelhistorie!
Derioruden findes der ogsaa Gyl
«dentetster; diese stulde ogsaa for
klares-, hviltet tager en Del as Tiden.
Past. Thisted: Hvor stal man fai
stcrlpen fra til Lægfoltet Disfe
tan itte scrtte sig hen og lckse alm
Ilanae Fortlarinaer over Guds Ord
seller over Tetgternr. Dette tillader
der-es Tid dem itte. Der er bleven
)iagt, at Bornene itte tan leere. Det-:
Ite er meget slemt, om det virtelia
;er Tilfcrldet. Stulde Bornene haoe
taaet faa ftor Forandrina fra gamle
Dage og indtil nu. Jea tender i al
Fald io Steder, hvor de tan leere:
Det ene Sted er Etablehurst, on det
andet er Rolf, Ja. Eaa staar der .i
Tetstboaen at det ftal taae fyrres
ttwe Minutter — siaer oa ftriver
fnrreiyve Minutter —— for Laterne
at holde en Tale for Bornene over
den anviite Tetst. Med al Respekt
for mine Sondagsstoleleerere ong
nden at oille iaare dem tan jeg figeJ
at itte en af dem er i Stand tilz
ai tunne holde en Tale med Fornuitl
i fyrretnoe Minutter over et The
ma. Hvad ftal man da gsre med
Tetsterne eller Themaerne, ellek
toad man nu vil talde dem?
Pastot Anderfem Jeg ital itle
paatage mig at spare paa Past.
Thisteds SporgsmaaL Men sa:
meget tan jeg sige, at vi itte siulde
prediie for Bornene, men de for
os. Vi stulde faa dem til at spor
ge og da svare paa deres Its-ras
maal eller ogsaa sporae dem og saa
lade dem spare.
Pastor Peterlem Jeg prcediter
itte til Bornene. Jeg lader deml
spare vaa Svprgsmaai.
A. HanienJ Jeg for min Dei
har erfaret, at der er Velsignelie
i at tunne faa Bornene til at
ivørge og da loare paa dere:
Spørgsmaal; thi derved icetter man
sig med Hurtiahed ind i deresl
Beareber Oa der er vift heller m
gen Fare for, at man ital udtom
me Tetsterne; thi en Lærer hat
fom Regel et at sige om en Tetst
og en anden et ander. Bornene
faar faaledes flere Sider at se
ved Guds Ord, hvad ubetinget maa
were godt. Præfterne hat det Viit
paa famme Maade; thi de predi-·
ter forftelliat om den iamn.e
Tetst. Tilligemed lever de og bli
ver celdre oa tlogere oa faar dn
bete Jndsigt i det samme Guds
Ord, hoorved det muliaaoreå denii
at holde stadig nye og friste Ei
der frem oed det. Guds Ord erl
l
.
I
I
i
l
l
l
saa rigt. at oi ncevpe itaar i Fa
re for at trænge til Bunds i det.
Pastor Andersen: Det var staunt
Im nogle flere vilde udtale sial
og lade os «vide, hvad Resultat hvcr
entelt hat faaet.
Kirtegaatd lfra Cioux Citni
For et Var Aar ssden saa jeg lidt
fteevt Paa disfe Tetster; nien siden«
jeg er kommen til at tende dem,
er jeg bleven glad ved dem. Jeg
synes itte, det vilde oære nodven
digt at the Bogen, naar Tetsten
tommer i Bornebladet til hver
Sendag.
Pastor Thisted: Jea maa jo ver
re kommen galt fra det spr; men
jeg tan alligeoel itte se andet, end,l
hvis vi ital have Tetsterne ind
fsrt, vil vi faa ligefaa mange Lag-—
Preditanter som Sondagsstolelces
rere.
N. Johnsom Paftor Thisted er
vist lidt galt paa det, eller han
itte forstaar dem rigtig. Vi et glad
ved dem, vg Bernene ligesaa.
Bi har itte Tid til hele Liturgien,
men udfsrer, hvad vi tan faa Tid
til. Preesten durde samle Sonderab«
stolelcrerne I Gang om Ugen eller
i det entnde en Gang hver fjori
tende Dag Tor at samtale med dem
om Tellan Jndhold og fortlare
de dunkle Steder i Overensftems
melse rned Kirleni Leere, faa at
de tan faa den fannne Forstwle
og den femme Rand og Tat-te qaa
ist-sein Unwesen Tempos-H
er nieset Manns-W lind mau·
vtl fee-staa, M Inn letter Ha
sub i den tse M
MO- West det es is
ius- css ist«-sie m imc Evi
W me psts send-assis-H
saa vil de ogsaa have noget at
tale med Bornene am. Det er itte
Meningen, at Læreren stal betrag
te sig som en, der as Menigheden
et valgt til at here Bornene paa
Lettierne og sorge sor, at de faar
Bogerne leerte og saa for Rest-n
lade to og sein viere lige. Nef
han maa asre sin Flid for at faa
Vorm-ne til at forstaa det leerte
og prpve paa at gsre det leoende
for dem. —- Og naar Tetsternz
endnu tun er indsorte i saa saa
Meniaheder. faa soaer dette vel sin
Grund i lloådenhed anaaaende diss
se. Vi tckntte paa at indsore dem
:-ed at sende en til hoer Præst i
iSanifundeL saa at han tunde nn
dersoae den oa scette sia ind i dens
Brug: men saa slulde Komiteen
selv betale den itte ubetydelige Ud
aist forbunden dernied, da Publ.
Huset jo hat overtaget dens Ild:»
aivelse.
Der var en, sorn hmtede noaet
om at saa indfort noget af den!
forircrsselige Sondaasstolelitterw
tur, som Udaives i Danmart. Lad
os nn sorst se at saa Tetsterne ind
forte oa se, hoorledes de modtageåg
forend vi got noaen Anstrengelse
for Litteraturen. Dei er altid bedst
at aaa Stridt for Stridt fremad
til dei bebte
Pastor Petersem Jeg tan godts
frge, at jea tommer til at holde as·
Tetstvogen ved dette Mode, og jeg
vil prove endnu en Gang paa at
faa den indfort i min Menighed.
Jeg blev glad oed Tanlen om
Sondagsstolelærermoder omlring·
i vore Menigheder. Vi dar dem
hienmie Og jeg maa sige, at de
tsidraaer i hoj Grad til en sælleg
Forstaaelse as Guds Ord. Bilde
det itte vcere paa sin Plads at ind
sende en Opfordiina ti! Bladene
Vin, at der bliver holdt saadanne
Moder omtring i Menighederne.
Hans Nielsem Vt hat begyndt
med Tetsterne i Aar, og vi er
atade ved dem. For mia er det
noaet stort at oide, at en stor Flot
Leerere oa Born saniles om et on
samme Guds Ord, og den samme
Tante aaar igennem Zondaasslo
len over bete Zamsundet. Naar Li
itte hat noget bestetnt at gaa ester,
kliver der saa let talt til Borstene
i In Akt-nd her oa en anden der.
P. Clausen: Det har ooerniaate
stor Vetydnina, hoorledes vi be
Itandler Epnsdagsstolem Manae
csixckier stæntet saa at sige aldriq
Sondagsstolen en Tanle· De lo:n
mer der aldrig, og de handler oa
taler, som orn den slet itte vedtom
dem. Jeg er glad oed, at Pastor
Thisted taaer saa stor Interesse i
den. Til Trods for hans Anstuelse
anaaaende vor Duelighed til at
udville et Emne for Bornene,
holder jeg sor. at det er bedre at
samle Tanterne om et bestetnt
Striftsted end at sprede dem over
saa meget. Jeg er forvisset om,
at dette giver bedre Resultat og
storre Tilsredshed Man ved nol,
at Born helst vil gore, hvad de itte
tan; men jeg oed intet bedre Naad
end lade dem prope. Hensigten
tan vist vckre god sor deres Bed
toinmende, der er talesyge; men lad
saadanne saa Lejligshed til at pksvey
og de slal not lobe Hornene as
sig. Maaste en Gang, ester at Nu
fen hat tagt sig, de oil blive due
lige til at srenistille Guds Ordi
Sandhedet for de smaa. Dei hat
lange staaet sor rnig soin en Kendss
gekning, at vi holder Moder snart
her og snart der as alle Stags,
men vt glemmer Bienene. Saaledes
burde det itte vere.
Pastor E. R. Andersen: Dei
gaar oste saadan, at man shnes, at
der er for meget Besoeer ved at
stuue begynde paa noget nht, Ia
dersor holder man sig til det gamle,
ongang tilvante. Jeg stal itke tri
tisere Tetsterne uden at tende dem;
thi seg har endnu itke hast Tid
til at anders-ge dem; nien ester at
jeg hat hsrt paa denne Forhandi
ling, er seg bleven oversbevist vm
deres Rotte og jeg pil arbejde spk
at saa dem. just-sie i wine Me
nigheder. ZU set ked es, at vor
Delegu er sorWt t at W ttl
Sied- os ndiale Is otn s;dem nien
sa« km fes soc-state- er de vtst gla
pe- bet- desi
-- M III-sent Steg
Ia Isi, et ei sage- dem sieiet
gävlersladeveddeiin E«
W sen-: Me- W
thate- it me bange see de mai-seF
Lægprædilanter, og de mange Proz
dilener. Nej, lad os tun gaa til
Staglen og faa noget udkettet, der
et vist ingen Fate for dem. Gid
mange Here vilde tage fat med Amt
dens Kraft, at der maa rigtig kom
me Liv og Fart ind i Arbsjdek
Jeg har tidt været opbyaget af at
hsre paa Bornene da Larerne.L.1
jeg hat oaiaa Beviier for, a: de
Sædelorn, fom er saaet Bornene
ind i Hjerterne as Laterne. hat
spiret oa baaret Fruat. «
Jeg hat set omlring i Menigba
deme. at man bruaer forilellige
YTetster. Man hat itle hast en
bestemt Rettesnor at folge. Dette
bar foraarsaget en ille lille Fam
len i Arbejdet. Nei, vi trænaer til
noaet bestemt at rette os eiser, at
et mere ensartet Arbejde lan fu«-T
Jndpas has os. Dog dette ade
lutter os itte fra at ptsve os- fresn
og fe, om det duer, hvad vi bar
med at gøre. Her er Pastor Peter
fens Fotflaa, fom han nu har site
ven ned: »Det tredie aarliae Son
dagsftolemøde. afholdt i Fremonz
Nebr» opmuntret alle Sendags
floler i Samfundet til at benmte
de ai Komiteen udarbejdede Tel
fter til andagssflolen oa til at
balde Sondagsflolelarermkde iaa
ofte som muligt samtnen med Pia-—
sten.« ·«2
P. Clausem Tanlen e: ieg
inde for, men tommer vi fu« iin
er famlet her, frem med et laadant
Forslag til hele Saat-fanden er iea
bange for, at vi vil gsre Sagen
met-e Stabe end Gavn·
Pastor Thisted: Jeg vilde være
inde for, at vi deler Forflaaet i to.
Forsvtigt er jeg bange for at begna
dc paa noget, som muligvis itle
tan fortsættes. Det er let not at
sige Farinerne, at de paa den og
den Dag stal spænde fka i Matten
en Time eller to for den sædvanlige
Tid og saa komme til Sendagåk
siiolelcerempdex men lau-sinnt faa
dem stil det; det er In anden Sag. «
Pastor Petersem Hvad et Mode
for hele Samfundet med Delesater
til Stede vedtager og sinder godt
og rigtigt, burde not tunde hores
uden at fremtalde fotitsdende Fe
lclier. J Reigen har gerne de stop
fte Kanoner den bedste Virtning.
Man giver ved dette Forslag et
Slags Resultat as Modet
P· Clausem Kunde «man ille
lade det gaa ind i Referatet i Ste
det for at lade det gaa sont et For
slag til Bladene.
Paftor Ehristensem Hvis dette
Forsiag virtelig et et Udtryt fra
alle Sindagssfolelærernes Vierter,
fom her er til Stede, faa tan jeg
itte le, hvotfor det ilte tan, gaa
som et Forslag. —
N. Johnsom Det gode tan man
itte faa i Bkug soe hastig. Lad os
helleke gaa til Asstemning. «
Kitlegaard: Jeg synes illess ap
-..untre pas-set saa godt, vilde op-;
fordre ikle passe bedre. « —
Pastor Heede: Er man rede til
Asstemnings -
Et enstemmigt Ja lsd, og Af
stemning folgte, og Fotsiaget blev
vedtaget. Derpaa sluttedes Msdet
med Bin af Pastot Andeksetn
(Fortscttes.)
Rogle Bemærkninget
til
J K. Jenseits ,,Bemtkrkuiugec«
i »Danferen« for 21.August.
Jeg antager, at J. K. Jenseit
er Præsten i Erim Jowa, men det
tunde vel·sogsaa være en enden, og
jeg vil der-for blot sholde mig til,
at det er en Jensen.
Og hvad Jenseits Jndlæg an
gaar, saa vil jeg itke spre nogen
Forhandling med hom. Een Grund
til dette er, at jeg trok itte, at
Dansierens Lesere vilde tunne have
Interesse i en faadan Diskussion
Og en anden Grund er, at Jensen
hat strevet saa afvisende, at jeg
anfer det ille til nagen Nytte It
forhandle med hom. Og en tridie
Grund er, at Jensen gsr Brug af
sine »Autoriteter« paa en fortert
Munde, faa det smager lidt af
,.Krigipuds«. Dette sstdste sial jeg
bevksdne, da jeg dog Me Iusier at
sfaa fvm en, der hat sit-ever n-get,
som ttte stulde have- uogen bitte
lig Grund for IF. meu stulde være
,»stasbsesvangett«, sont Jensen siger.
W Wer, at to Aufoeifeten
Min- seu Tysierd sg das-see
