Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 31, 1906)
.-Yanskeren". It sahns-emsig Nyhedss og Oplyss nmggblad for det dankte Falk i A m e ri ka. s:v.·»x.«.-c c tuxlsll LH n. Engl-. HHFSR ci. «)k'- »L. pkkm ste. m« uvg km hvu Tude og Fteouq Pus pr. Flor-gnug Ist Form-de Stank 81.50, Udlandei ILW Bladu bemles i Forstw. sestsuing. Bett-Ung. Uhregsefomndtina oq endet angaaende Bladet nomine-: DAdell LchL PUBL. llUctsbL Blan, Nebr. Reh-Man A. M. Andern-L «·.1:.« dekag til .Tanskeken«s Jndbonix About-nagen Komspondancet pg Umste is eubvek Art, bedes avtesfem « Z M Andersen Blan, Redi. sateked It the Post Hosiice It Blatt Kei - Iecoml III-I matten-. Astennüm Rates msde know-s usw-u spplicatiuen ,.Danikeren« Olivek sendt nl Subfsrihemek, indtil udkryt fing Lpsjgelfe modtages as Udgiverne, og ai Ocld et betalt, i Lokkeussiemmelfe med v Foreaede Staats Postlove. Nat-r Laien-e dem-endet sig til Falk der Mutter i Blut-eh taten for at ksbe hoc dem illa for at faa Lotodning om der avektmde, sede- de amd omcale, at de faa Avenissc mutet i dem Bud. Der sit pure tkl gen Idig Nym. - Kvindens Stemmetet. »O - Den internationale Kvindekon-’ gres, som er afholdt i Kobenhavn i denne Mannen kxsk tukmkt gickde stg over den Lprncerksomhed Os Velvillie. forn Offen:1igheden, sm lig gennem Presfen. har vist den. Der var jo sittert ogsaa en impo nerende Koinderepræsentation — nogie af de forstellige civilicerede Nationers mest begavede og fremm gende Koinder famlede i een Sal. Men egentlige Resultater af denne Kongres’ Fovhandling har vi ikts set endnu, med Undtagelfe af en Beflurning om Oprettelse af et Fal lesorgan for Kvindebevægelsm Men det var vel heller ikte at Denn-. Kvinderne hat jo ikke Stemmerct endnu, saa de kan jo ikte ftabe Re sultater .ved deres Stemmegivning. Men at Sagen, der arbejdes for. jc ved et saadant Mode har faact et kraftigt Sftød fremad imod sit Maul, deromTkan der næppe win cei. · - Det var imidlertid flet ikte denne Kvindekongres eller dens Resulta ier, Oi icenkte paa at drpfte; vi on ster blot ved given Anleldning at fxemfpmme med nogle Tanker om selve Sagen. Den vedrsrer jo os saa nært som nogen. Om den itte er oppe til almindelig Forhandling iblandt os for Tiden, faa forekoms Jner den i vore Menigpheder. o dereg Styrelse. '- At Kvinden tidligere hat veret for meget tilbagetroengt med Hen Fyn til at tage Del i Samfundets Styrelse, selvstcendig Echveev o.f.v., det er de flefte nu villige til at ind ess-um« Og vi for vor Del runde godt lige straks gaa med paa at give Kvinden Stemmeret paa lige Viltaar med Man den. Men her mpder vi netop den »g-ordjste Knude", som ikke er faa let at Me. Hvor langt bsr Kvins destemmeretten rette? Er det not, naar chun faar den paa lige Vil kaar need Manden? For da bliver der næppe Tale om Sternmeret for andre end de ugifte Kvinder eller Kvinder med selvstrendig Erher pg Stattepligt. Dette Spsrgdrnaal hat veret Genstand for ikte faa lfden Drsftelfe derhjemme. Sagen er, at -vi her shar med et s, Natur-forthle at gsre, sam ingen san forandre, og sont vel ingen Un ster at forandee. Mand er Mand, tig Kvinde er Kvinde, og de er stabte for hinanden, for samtnen at ad gtre en Ehhed J Familien hat Manden og Kvinden hvee sin Sfcre pg Jndsiydekse. Men en Esel-ed stutde Familien helft vewlive at : vere. Var det da heldigt, at denne «" Md stalde have en dobbelt Ue äWiivuf Clal den have deb RGO-uns des-est Ejendom pg « W II sacbe pssaa hob fta Tysiland og Dr. med. Fri. Eli Mollet fta Bauwerk Stint vi jo ikie hat haft Anledning til at gsre os lmdt med Delegatekneö Nasneliste, saa hat vi af de of fentliggjorte Referater faaet det Jndtkyk, at om de ugifte Kvindec maaste ille var i Flertal, saa var de dog de ledende. Og det var visl natukligt. Ligesaa var det natur ligt, at flige Kvinder med selbsten dig Erhvekv og Stattepligt fik lige Stemmeket med Monden. Men saa de giste KvinderZ Her staat vi sag-. Skal Stellet sckttes mellesn Mond og Kwindes ellek mellem Stattendet og JlkeiSkattenderZ el ler sial alle have lige Stett-merkst uden Hensyn til Kvn og Slat.en delse2 Og stal Familien i sidstr Tilfcelde representefes af to Hode dekZ Dei bot næppe fle. Naat der tales om Krisean Jndflydelse paa Samsundet« ssul maa vi dog huske Nu at HusstuenI og Moder-en hat den første o: stor sie Anledning til J« we en ged »Jndflydelfe til SlcegteTs Ordnzek He gemem Borneopdkagelskln Del «ovetgaar langt den Indflndelse Manden lau pve gen-texts Brugen of sin Stemmekei. Meq Im de fas. kegge floges lammm til liaez Bed-! ste! -. J «.-s.;tosi.iss«s s l W Den tZde Sondag. « ,,Eben:Ezer«, Brule Colo. Det gantle Evangelium med de: stimme gamle Bud om Bartndjers tighedeng Tjeneste, orn aabne Hier ter for Narstens Nod og Trans. om at den, som giver en as diese mindste et Borger toldt Band, ital itte miste sin Lon —- vil snart a: ter lyde til Herrens Foli. J Jesu Naon totnnter oi atte: Iog banker paa bog eder med Ben !til eder om at komme Getningen klandt de syae paa ,,Een:Eze: i Hu, naar J paa 13de Spndag efter Trinitatis samles om Frelseng Ord og Barmbjertiahedeng Bud. —— Det er med Tat Vi ser tilbage tTl sidste Ilars 1131 Zondaa: ttti Vers ners Kcrrlighed blev tagt saa tnke ligt scr Dagen. Forriae Aar ink« tom i Menighedsofre c-.i. 450 DolL Sidste Aar ved 700 Toll. Dis-se Gaver og Vennerå Kerk lighed har veret os til vidtrorttend.l Hjætpx thi Udgisterne bar været mange. the hat vi knaattet følie vor Usuldtornmenhed, men Herren har været god og hans Velsignelix bar hvilet oyer Gerningen, saa den i Aar hat tunnet begynde at an tage den Stittelse, den stulde J Fjor havde vi tun een Bro der — nu hat vi to. Der var its-. gen Sostre hjemme —- nu er de: lfire (den ene er for Tiden i Den ver at pleje en fyg Kvinde·). Den Gang sboede vi i lejede Lotaler i Byen —- nu bor vi paa vort eget dejlige Stytte Land. Den Gang var alt paa Feltsod ——- tin tan vi scette alt, hvor det stal staa. BE har et hyggeligt 8-·Vcerelses Hug; et Badehus med varmt og toldt Band, samt andretning til Kar Styrte- og Solbadez en Ligge hal med Plads sor en halv Snes Patienter; et Vandvært, som sprer Band til Badehuö o. s. v Vi har 10 hyggelige Telte, der tilsarnrnen hat tostet ca. 750 Doll. uden Msblemeni. Endvidere er der S beste, 5 Kor, Ungtree, Vogne o. s. v. To af Styrelsens Medlernmer sra Denver gestehe os sorleden oz udtalte gentagende, at de havde tlle jtcentt, vt var tornmen san taugt smed at saa Orden i Tingenk Det er need Tat vi meddeler, at 25 syge indtil nu bar modtaget Pteje ho- pe De ha- met hec· sra nogle Uger til over to Aar.. En Mtsi Messen sra Kein-Ihm Wis, hat veret her ncsten seit i 15 Magnet-L en anden, Pastor J.. Mitten i 8 Mdr. Adstillige hat arbejdet mere eller mindre for der med at reducere Udgiftetne ved Op potder i Os alt dette er vt bieten-i Stand Use-T« see M « ·-,yespI-W-tr um«-»Hei itte hat vætet muligt uden ftote Udlceg. De fleste gamle Substtiptioscet et indbetalte. Wf de endnu ade lftaaende 600 Poll. et næsten alt fta mine sidfte to Rekfer. . J Sommer et et Telt hleven be lnyttet til Spiseftur. Det et lustigi ,og dejligt; men for Vinteten maa der gstes mete Pladsx thi Koste ;net et for lille og det et a s npdvendigt at saa en Spisestne og en Dagligstue samt et Pat Vætelfet fot meget spage Patienten Vi hat der-for i Tillid til Hek ten og til Vennet taget fat paa den ftote Bygning. Grunden et gravet Ud ved omboende Vennets Hjælp og Cenientstpbninsgen til at mut-: paa vil blive lagt i Lobet af et Pak Dage. Vi haabede at naa iaa langt at Hjøtneftenen kunde hlive lagt, naat Pastot Christianfem Lund og Andetfen bei-get os i Sept. Kette Vennetl Tænt paa os. naat J lægget edets Osset paa Herrens Alter. J Sitobelighed hat vi vel tjents nien det sial dog siges at Hufetsi fotfiellige Medlemmet hat vætet’ rede til at atbejde vg ofte. Mete! end ten Maaned et atmet hen hvot’ ingen — fta Ptæst til Hjcelpespsth — hat faaet de lædvanlige Lamme-· penge (Reglen hat hidtil vcetet 5 Dollats maanedlig til Klædet o.s.v.)l for at alt maatte blive betalt. Jtte nied et Otd et det lnuttet. l Kette Vennet! Vi lan itte metek end atbejde og undvcetr. Korn os til Hjalp med Hu·et, vit nu hat lagt Grund til, at det dogi maatte lhltes at fuldføte det pasif en Gang. I Det betot alt pas edeks Keetligsl bed. l Uden Tvivl havde Bygningen vie-l tet oppe fot lange siden, vtn site mit Helbted vat bleven laa daati lig; men jeg blev tvungen til at blive hfemtnq og det et nu halt andei Aar, siden min sidfte Reff-el hlev gjott. Dette hat ituttet det stptte Byggeatbejde i Langdtag ag! nsdvendiggjokt udvidetsek M sak-i mange andre Omtaadet. ! Jeg bedet edet: Gst fot si hvad edets Hjette maatte tilfihnde7 edet til paa 13. Smdag eftet Tri-: nitatis ellet en anden Dag — og Herren gengeeldel Edets i Ktiftus J. Madien « W l i Fta Sondagssiolemødet J i Ftcmont. « FIL C. Poulsen.) l 4 (Forr1·æt:e1fe.) A. Hausen: Forend man antagetj en Sag, et der ingen daattig Stit at ooerveje den; thi dette tyder Pags at man vil vide, hvad man hat med at gere; og man stulde ogsaa gerne vcelge noget, der et godt, og itke noaet, der et middelmaadigt. Jez Var glad ver-, da Tanten om Tets ter com frem i Council Bluffs i Fjok; thi disfe tunde itte alene blive as til .Hjælp: men de pegedc paa Orden —- i Guds Riae er er den. Derimod et jeg ille san glaT ded, at de et smaa; thi man stalj itte væte faa lidt af en Teolog for( at kunde forslate dem. Vi hat vor Sondagsskole inddelt i flere Klassen Eiter at Bornene er fækdig med ABC Klassen, begynder de med Telstekne, og vi give! dem en Fortlating, som nogenlunde pas set for de fotsiellige Bien· Siden vi antog Bogen (Tetstekne) ek der kommen Orden i Tingene, og vi hat ogsaa metket Velsianelse dekaf. Saa vidt, som jeg fotstaar, et vi ikie de eneste »som talet saaledes; der er mange, som et glade ved samme Orden. — Detpaa fluttedes Iotmiddagen med Bsn as P. C. Clausen, og on-. Eftetmiddagen vptoges Fokhandlin: gerne igen esse-e Bin, ledet af A. hausen. Pastot deede havde saaet et Veep fta Såmfundets Fptmand Pasiot G. B. Christianfem hvori· denne hkllede vg tillige mäede Gad Velsignelfe wer Mtdet Fusan-lin gen« tillmdegsv estet dett Lcsning h Tal for de gode Mr ved al mkndelig sei-düng, og den bad Pasi. M send- en Wsen til Paß-» weis-ins ! »—MIIHW«- dein ste jsen Man-I If Ists at sbve Gut-· m noste dentybningee M Stu I dagssioletomiteen. Der er bleven iført Klage over, at Tetsterne er for forte. Mon itte ogsaa Bibelhistotien Jtan blive lort not? Engang intel lern tag din Bibel og las de Lettier, Idee foretommer i Tetsterne, og som .itte sindes i den lille Bibelhistorie! Derioruden findes der ogsaa Gyl «dentetster; diese stulde ogsaa for klares-, hviltet tager en Del as Tiden. Past. Thisted: Hvor stal man fai stcrlpen fra til Lægfoltet Disfe tan itte scrtte sig hen og lckse alm Ilanae Fortlarinaer over Guds Ord seller over Tetgternr. Dette tillader der-es Tid dem itte. Der er bleven )iagt, at Bornene itte tan leere. Det-: Ite er meget slemt, om det virtelia ;er Tilfcrldet. Stulde Bornene haoe taaet faa ftor Forandrina fra gamle Dage og indtil nu. Jea tender i al Fald io Steder, hvor de tan leere: Det ene Sted er Etablehurst, on det andet er Rolf, Ja. Eaa staar der .i Tetstboaen at det ftal taae fyrres ttwe Minutter — siaer oa ftriver fnrreiyve Minutter —— for Laterne at holde en Tale for Bornene over den anviite Tetst. Med al Respekt for mine Sondagsstoleleerere ong nden at oille iaare dem tan jeg figeJ at itte en af dem er i Stand tilz ai tunne holde en Tale med Fornuitl i fyrretnoe Minutter over et The ma. Hvad ftal man da gsre med Tetsterne eller Themaerne, ellek toad man nu vil talde dem? Pastot Anderfem Jeg ital itle paatage mig at spare paa Past. Thisteds SporgsmaaL Men sa: meget tan jeg sige, at vi itte siulde prediie for Bornene, men de for os. Vi stulde faa dem til at spor ge og da svare paa deres Its-ras maal eller ogsaa sporae dem og saa lade dem spare. Pastor Peterlem Jeg prcediter itte til Bornene. Jeg lader deml spare vaa Svprgsmaai. A. HanienJ Jeg for min Dei har erfaret, at der er Velsignelie i at tunne faa Bornene til at ivørge og da loare paa dere: Spørgsmaal; thi derved icetter man sig med Hurtiahed ind i deresl Beareber Oa der er vift heller m gen Fare for, at man ital udtom me Tetsterne; thi en Lærer hat fom Regel et at sige om en Tetst og en anden et ander. Bornene faar faaledes flere Sider at se ved Guds Ord, hvad ubetinget maa were godt. Præfterne hat det Viit paa famme Maade; thi de predi-· ter forftelliat om den iamn.e Tetst. Tilligemed lever de og bli ver celdre oa tlogere oa faar dn bete Jndsigt i det samme Guds Ord, hoorved det muliaaoreå denii at holde stadig nye og friste Ei der frem oed det. Guds Ord erl l . I I i l l l saa rigt. at oi ncevpe itaar i Fa re for at trænge til Bunds i det. Pastor Andersen: Det var staunt Im nogle flere vilde udtale sial og lade os «vide, hvad Resultat hvcr entelt hat faaet. Kirtegaatd lfra Cioux Citni For et Var Aar ssden saa jeg lidt fteevt Paa disfe Tetster; nien siden« jeg er kommen til at tende dem, er jeg bleven glad ved dem. Jeg synes itte, det vilde oære nodven digt at the Bogen, naar Tetsten tommer i Bornebladet til hver Sendag. Pastor Thisted: Jea maa jo ver re kommen galt fra det spr; men jeg tan alligeoel itte se andet, end,l hvis vi ital have Tetsterne ind fsrt, vil vi faa ligefaa mange Lag-— Preditanter som Sondagsstolelces rere. N. Johnsom Paftor Thisted er vist lidt galt paa det, eller han itte forstaar dem rigtig. Vi et glad ved dem, vg Bernene ligesaa. Bi har itte Tid til hele Liturgien, men udfsrer, hvad vi tan faa Tid til. Preesten durde samle Sonderab« stolelcrerne I Gang om Ugen eller i det entnde en Gang hver fjori tende Dag Tor at samtale med dem om Tellan Jndhold og fortlare de dunkle Steder i Overensftems melse rned Kirleni Leere, faa at de tan faa den fannne Forstwle og den femme Rand og Tat-te qaa ist-sein Unwesen Tempos-H er nieset Manns-W lind mau· vtl fee-staa, M Inn letter Ha sub i den tse M MO- West det es is ius- css ist«-sie m imc Evi W me psts send-assis-H saa vil de ogsaa have noget at tale med Bornene am. Det er itte Meningen, at Læreren stal betrag te sig som en, der as Menigheden et valgt til at here Bornene paa Lettierne og sorge sor, at de faar Bogerne leerte og saa for Rest-n lade to og sein viere lige. Nef han maa asre sin Flid for at faa Vorm-ne til at forstaa det leerte og prpve paa at gsre det leoende for dem. —- Og naar Tetsternz endnu tun er indsorte i saa saa Meniaheder. faa soaer dette vel sin Grund i lloådenhed anaaaende diss se. Vi tckntte paa at indsore dem :-ed at sende en til hoer Præst i iSanifundeL saa at han tunde nn dersoae den oa scette sia ind i dens Brug: men saa slulde Komiteen selv betale den itte ubetydelige Ud aist forbunden dernied, da Publ. Huset jo hat overtaget dens Ild:» aivelse. Der var en, sorn hmtede noaet om at saa indfort noget af den! forircrsselige Sondaasstolelitterw tur, som Udaives i Danmart. Lad os nn sorst se at saa Tetsterne ind forte oa se, hoorledes de modtageåg forend vi got noaen Anstrengelse for Litteraturen. Dei er altid bedst at aaa Stridt for Stridt fremad til dei bebte Pastor Petersem Jeg tan godts frge, at jea tommer til at holde as· Tetstvogen ved dette Mode, og jeg vil prove endnu en Gang paa at faa den indfort i min Menighed. Jeg blev glad oed Tanlen om Sondagsstolelærermoder omlring· i vore Menigheder. Vi dar dem hienmie Og jeg maa sige, at de tsidraaer i hoj Grad til en sælleg Forstaaelse as Guds Ord. Bilde det itte vcere paa sin Plads at ind sende en Opfordiina ti! Bladene Vin, at der bliver holdt saadanne Moder omtring i Menighederne. Hans Nielsem Vt hat begyndt med Tetsterne i Aar, og vi er atade ved dem. For mia er det noaet stort at oide, at en stor Flot Leerere oa Born saniles om et on samme Guds Ord, og den samme Tante aaar igennem Zondaasslo len over bete Zamsundet. Naar Li itte hat noget bestetnt at gaa ester, kliver der saa let talt til Borstene i In Akt-nd her oa en anden der. P. Clausen: Det har ooerniaate stor Vetydnina, hoorledes vi be Itandler Epnsdagsstolem Manae csixckier stæntet saa at sige aldriq Sondagsstolen en Tanle· De lo:n mer der aldrig, og de handler oa taler, som orn den slet itte vedtom dem. Jeg er glad oed, at Pastor Thisted taaer saa stor Interesse i den. Til Trods for hans Anstuelse anaaaende vor Duelighed til at udville et Emne for Bornene, holder jeg sor. at det er bedre at samle Tanterne om et bestetnt Striftsted end at sprede dem over saa meget. Jeg er forvisset om, at dette giver bedre Resultat og storre Tilsredshed Man ved nol, at Born helst vil gore, hvad de itte tan; men jeg oed intet bedre Naad end lade dem prope. Hensigten tan vist vckre god sor deres Bed toinmende, der er talesyge; men lad saadanne saa Lejligshed til at pksvey og de slal not lobe Hornene as sig. Maaste en Gang, ester at Nu fen hat tagt sig, de oil blive due lige til at srenistille Guds Ordi Sandhedet for de smaa. Dei hat lange staaet sor rnig soin en Kendss gekning, at vi holder Moder snart her og snart der as alle Stags, men vt glemmer Bienene. Saaledes burde det itte vere. Pastor E. R. Andersen: Dei gaar oste saadan, at man shnes, at der er for meget Besoeer ved at stuue begynde paa noget nht, Ia dersor holder man sig til det gamle, ongang tilvante. Jeg stal itke tri tisere Tetsterne uden at tende dem; thi seg har endnu itke hast Tid til at anders-ge dem; nien ester at jeg hat hsrt paa denne Forhandi ling, er seg bleven oversbevist vm deres Rotte og jeg pil arbejde spk at saa dem. just-sie i wine Me nigheder. ZU set ked es, at vor Delegu er sorWt t at W ttl Sied- os ndiale Is otn s;dem nien sa« km fes soc-state- er de vtst gla pe- bet- desi -- M III-sent Steg Ia Isi, et ei sage- dem sieiet gävlersladeveddeiin E« W sen-: Me- W thate- it me bange see de mai-seF Lægprædilanter, og de mange Proz dilener. Nej, lad os tun gaa til Staglen og faa noget udkettet, der et vist ingen Fate for dem. Gid mange Here vilde tage fat med Amt dens Kraft, at der maa rigtig kom me Liv og Fart ind i Arbsjdek Jeg har tidt været opbyaget af at hsre paa Bornene da Larerne.L.1 jeg hat oaiaa Beviier for, a: de Sædelorn, fom er saaet Bornene ind i Hjerterne as Laterne. hat spiret oa baaret Fruat. « Jeg hat set omlring i Menigba deme. at man bruaer forilellige YTetster. Man hat itle hast en bestemt Rettesnor at folge. Dette bar foraarsaget en ille lille Fam len i Arbejdet. Nei, vi trænaer til noaet bestemt at rette os eiser, at et mere ensartet Arbejde lan fu«-T Jndpas has os. Dog dette ade lutter os itte fra at ptsve os- fresn og fe, om det duer, hvad vi bar med at gøre. Her er Pastor Peter fens Fotflaa, fom han nu har site ven ned: »Det tredie aarliae Son dagsftolemøde. afholdt i Fremonz Nebr» opmuntret alle Sendags floler i Samfundet til at benmte de ai Komiteen udarbejdede Tel fter til andagssflolen oa til at balde Sondagsflolelarermkde iaa ofte som muligt samtnen med Pia-— sten.« ·«2 P. Clausem Tanlen e: ieg inde for, men tommer vi fu« iin er famlet her, frem med et laadant Forslag til hele Saat-fanden er iea bange for, at vi vil gsre Sagen met-e Stabe end Gavn· Pastor Thisted: Jeg vilde være inde for, at vi deler Forflaaet i to. Forsvtigt er jeg bange for at begna dc paa noget, som muligvis itle tan fortsættes. Det er let not at sige Farinerne, at de paa den og den Dag stal spænde fka i Matten en Time eller to for den sædvanlige Tid og saa komme til Sendagåk siiolelcerempdex men lau-sinnt faa dem stil det; det er In anden Sag. « Pastor Petersem Hvad et Mode for hele Samfundet med Delesater til Stede vedtager og sinder godt og rigtigt, burde not tunde hores uden at fremtalde fotitsdende Fe lclier. J Reigen har gerne de stop fte Kanoner den bedste Virtning. Man giver ved dette Forslag et Slags Resultat as Modet P· Clausem Kunde «man ille lade det gaa ind i Referatet i Ste det for at lade det gaa sont et For slag til Bladene. Paftor Ehristensem Hvis dette Forsiag virtelig et et Udtryt fra alle Sindagssfolelærernes Vierter, fom her er til Stede, faa tan jeg itte le, hvotfor det ilte tan, gaa som et Forslag. — N. Johnsom Det gode tan man itte faa i Bkug soe hastig. Lad os helleke gaa til Asstemning. « Kitlegaard: Jeg synes illess ap -..untre pas-set saa godt, vilde op-; fordre ikle passe bedre. « — Pastor Heede: Er man rede til Asstemnings - Et enstemmigt Ja lsd, og Af stemning folgte, og Fotsiaget blev vedtaget. Derpaa sluttedes Msdet med Bin af Pastot Andeksetn (Fortscttes.) Rogle Bemærkninget til J K. Jenseits ,,Bemtkrkuiugec« i »Danferen« for 21.August. Jeg antager, at J. K. Jenseit er Præsten i Erim Jowa, men det tunde vel·sogsaa være en enden, og jeg vil der-for blot sholde mig til, at det er en Jensen. Og hvad Jenseits Jndlæg an gaar, saa vil jeg itke spre nogen Forhandling med hom. Een Grund til dette er, at jeg trok itte, at Dansierens Lesere vilde tunne have Interesse i en faadan Diskussion Og en anden Grund er, at Jensen hat strevet saa afvisende, at jeg anfer det ille til nagen Nytte It forhandle med hom. Og en tridie Grund er, at Jensen gsr Brug af sine »Autoriteter« paa en fortert Munde, faa det smager lidt af ,.Krigipuds«. Dette sstdste sial jeg bevksdne, da jeg dog Me Iusier at sfaa fvm en, der hat sit-ever n-get, som ttte stulde have- uogen bitte lig Grund for IF. meu stulde være ,»stasbsesvangett«, sont Jensen siger. W Wer, at to Aufoeifeten Min- seu Tysierd sg das-see