Halvhundredaar iUmerika
Minder fra Nylsyggerlivet freund.
?1sP. M. Hannibal.
(Fortsat.)
»Bei var da storartet!« udbrød Bedsstefader, »Stov,
oa atter Etov i det uendelige!"
»Ja, og smutt!« sagde Faden »Ja, det er ei
·Stue, der er oaerd at se paa.« Og under deres Sam:
tale, dvcelede Øjet snart oed den uregelmægsige, blast
lige Horizont i det fjerne og snart faa det ned paa
»vor Farm oa vor Late« i Ncerhedem med Vand og
Stov, Siv og Krat, saa afvetslende saa det var cn»
Lyst.
Der dar sockrt Arbejde baade for unae oa aainlq
med at hunge, hatte, rndde, og Zlid og Slæb med at»
faa Trae og Krat samlet og braendt op. Undertiden
tom Naboerne fammen oa hjalp hverandre. Da var ker
,,Kon1merce« oa Latter; det iyntes at lette Arsbejdet best
tnndeligt. Dahertes der Norst og Engelss, Aloor eq.
Speck Nahoerne var Norste, men Ungdommen talte
meit Engelst Om Vinteren hed det blandt andet:
»Stil« Rails«. Det var at tlooe Stænger til Ind
hegning, et Arbejde, der fordrede baade Øoelse og Arres
ter for at faa noget udrettet. J Forbindelse med dette
Arbejde hørte oi Tale om Abrtham Lincoln, der var;
den Gang allerede bleven berornt som en lraftig Tals-»
mand for Frihed Det blev os fortalt, at han hande(
været en dygtig ,,Railsplitter«, og at han var saa stcert,
at ban tunde tage en Tonde Whisten (Spiritug) og
leite den op til Munden, som om han vilde dritte deras.i
Men han var en total Afholdsmand og han smaate
det itte.« Manne Aar efter hans Deid, hertes denne
Beretning saa sorvendt, at han ,,drat af TondenH
Maasse den Forandring i Fortcellingen blev indfort of
Hensyn til ,,.Handelen«, thsi dersorn alle Foll vilde folgeI
Benjamin Frantlins, Abraham Lincolns, og flere andre
braoe Mcends EtsetnpeL oilde den Trafsit vcere til
Ende. Dersor var det »Handelen« om at gøre at faa
deres falste Leere udbredt paa mange Maader, og der
har heller itte været sparet paa Pengene for at onnaa
dette Maal. Entwer, der tender dandshedem ved, at’
salste Bestyldninaer og fejlagtige Beslutninger cirtuleresi
vidt og bredt for at Drittetrafitten itte skal ruineres.
Heller-e vil Vedtommende lade Folt bedrasges og rui
neres, nasar blot »Handelen« tan trives. En Fagmand
feler bedst, hvad der foregaar vedrorende hang eget
Jag. Den Lærer, som hat lagt sin største Interesse i
de biologiste og temisie Studier, scerlig i Betragtnina
at Liver, og de dertil nodvendige Betingelser, Luft,
Vatme, Log-, Ncering og deslige, oil altid vcere inest
tilbøjelig til at slønne det, naar nogen for Vindings;
Styld bringet Branglære imod den rene Videnslab, oa
derved forer Mennester bort fra Lyset hen i III-Wertsl
Motte. Desoacrre drives en saadan Besterftigelse ester
en langt større Maalestot, end Foltet har nogen Llnelse
om, og alt for PengeS Netop de værste Talsmænd for
berufende Dritte, der berøver Mennester deres For
stimd og Frihed, beraaber sig aller meft paa ,,personlig
Frihed«.
Eom Afholdsmand var Abrashain Lincoln itnods
de berufende Dritte-Z Fabrikation og Handel, og dens
Sandded bsr itte foroanstes. Dsisse Kendsgerninger,J
der i oor Barndorn fbleo os fortnndt om Frantlin og:
Lincoln. saavel som om Afholdssagen, er værdig alles-;
Opmcertsoinhed ;
Da vi toin til Amerika, var Franklin Pierce Pest-»
sident men om Efteraaret bleo Jameg Buchanan valgt.’
»Der tom flere Jinmigranter fra Danmart i 1857 end
forhen. J den Tid blev der vist distuteret mere oin
Politik end nu. Pierce var en dygtig Statsmand i
Almindelighed, og han var oalgt til sin Stilling med
en stor Majoritet, men angaaende det aller storfte
Spergsmaah der bleo droftet i den Tid var han paa
-den .fejle Side. Han betrastede med hele sit Vcesem
",,Jeg er imod att, hvad der er imod Slaoeriet.« Han
var Demokrat, men der var mange Demoitrater, der
itte var enige med ham om Slaoeriet. Dog stod de
Buchanan bi, men han var« as samme Mening sont
Vierte. Det var urolige Tider. Der taltes om Revo
lution eller Opror nassten tyoer Dag. Forstellige Rog
ter udbredtes om Mormonerne, Jndianerne og Negrene.
Nogle Demokrater var »Unionmen«, andre blev taldt
,,Copperheads«, eller undertiden ,,Forrædere«, fovdi de
holdt med Syden. Disse Demotrater talte ilde onc
»de flemme Abolitionsists«. Det var gamle ,,Whige«
og »Free Soilers«, der i Forening med de bedste De
-rnotrater oar bleven Republitanere.
Nogle af oore Nasboer og betendte hatdt med Sy
den baade om Slaveriet og dens Ret til at trcede ud
asf Union. Andre var for Union og beitemt imod Sta
veriet. Atter andre vidste itte, hvem de siulde holde
med. Kvinder og Bsrn talte med, og i entelte Tilfcelde
var der »Unionmen« og ,,Copperheads« i samme Fami-»
lie. Under alt dette opstod en Pengekrtse i 1857, vg.
Odet hele var for mange et »Sittert Tegn« paa, at hetes
Regeringen vilde gaa til Grunde. Jtte alene git derj
Steckt-Roma orn Forroederi i Norden og almindelig’
Revolution, den ene Nasbo var imod den anden hele
Landet igennern. Syden vilde erobre Norden og nd
hrede Slaoeriet over det hete. Det hed sig endog i 1858,
at Sydarnerita vilde benytte Lejligheden og besejre
Norden. Vor-neue glenite ofte baade Leg og Lektie, og
naar oi tom sammen, talte oi med hoerandre om Ti
denl Spsrgsmaal med spendt Interesse.
Der var en ivrig Behagele men det var dog ittel
alt Vtrvar. Der bleo last Telegraftov over Atlanter-»
habet, og Minnssota blev optaget sont Stat i Unionen.
Der var ofte Tale un Minnefotm og itte sas faa Rorste
sra vor Egn reiste destil, kigeledes nogle faa Musik«
Neste Aar, 1Æ, da ieg var 10 Aar sammel, dsdt
nein Moder. Dem hat-de veeret min allerbedste Ven.
yet var et M der wette tagte-. Men hendei Un
dervisntnq blev rntg Notabmnteltg. Guds Kerlighed
i
(
i
Ier en Magt, man gnr Vel i at folge under alle For
—hold. Gud lender Hiertet og vil treste og vejlede alle,
der vil nærme sig til ham.
Dejlig er Digterens Tantet
,,Jngensteds var Roserne saa rede,
Og ingensteds var Tornene saa smaa.
Jngensteds var Puderne saa bløde
Som dem min Barndotns Uslyld hvilte paa.«
Den Tante bevægede mig ofte som Varn, at jeg
stulde leere noget, der tunde blive til Gavn, til evig
Gavn, ng blioe i Stand til at forlynde del for andre.
Men Stoletiden var lort, og uregeltncessig i den tolde
Winter, og naar Vejret tillod det, slulde der arbejdes i
Skoven eller paa Marten. »Ersaringer er ogsaa en
St-ole«, og »i Tlrbejde er Lcerdom«. ,,.Hele Livet er en
Stole«. »Man bør leere, saa længe man lever". ,,At
lære as andre og leere andre, men i alt at søge og bevare
den rette Leere, det bør et hvert Mennesle.« Saadanne
Tanler totn fra sorstellige Kilder, og saaledes gil Ti-;
den hen. Der hørteg mere oni Politik end om Religions
mere om Oprør end om Fred
Da Lincoln i 1860 blev valgt sorn Præsident,
blev det snart asgjort, at Syden vilde gøre Oprør Da
oprette en ny Regering Det næste Aar blev del til
Alvor. Nu var der mange Meninger i Norden, orn4
det lunde hindreg eller itte. Da Krigen udibrød, menie
nogle, at det vilde tun oare et Par Maaneder at over
vinde Enden. Andre troede, at Syden vilde vinde, og
at Norden ilte burde søre Krig men give efter. Dis-se
delte Llniluelser lnertes iblandt vore Naboer, og nong
as dein var villige til at gaa med i Krigem Deriblandt
var min Faden Han havde allerede vceret i Krig sor,
og han var nu med de sørste, orn Efteraaret 1861.
En tyst Fartner boede der i Ncerheden. Der sit
jeg Plads. Hans Kone var danst, og der blev talt
baade Tysl og Dunst. De havde ingen Bern, og begge
var de eniqe ont, at ieg stulde oaere deres Sen og Ari
ving. De sagde: ,,Din Fader er i Krigen, og det bliver
en Krig, sont Verden aldrsig har set Mage til. Hain
saar du aldrig mere at se, saa du behøver itte at teente
paa ham. Men her har du et godt Hieni, og her lan
du btive·« s
Alle Foll er itte lige ømme, heller iklealle Born-T
Jeg var flere Gange dleven underrettet oin, at jeg
trængte til at hærdes, og nu saa det ud til, at her var
en rar Lejlighed. Oniendstønt de var oifte uenige otn’
andet, var de dog altid enige otn, at Syden havde ret,
og at de not stulde Vinde Sejr, ligeledes, at Republi
tanerne var daarliae Folk. Det var den Trost, jeg
sil, inen Tone og Maner viste, at der ilte var ondt i
Sinde, tun Morstabl
Jeg havde oste hørt am de arme Sorte, der i Sy
den blev tøbt og folgt som Slaver, og at rnange as
dem var bedre Mennesier end dereg Herren Men her
fil jeg at here, at Negrene itte Var Mennester, men lun
Husdyr. Sandt not var det, at ester Loven, som den
den Gang var, havde Slaoerne itle større Ret end Heste
eller chcg Jeg havde derimod den Tonle, at Stam
handelen var en Uretfærdighed, men jeg indsaa not, at
jeg nu var tommen i Rvarter hos anderledestcenlende
Fall og maatte øve mig i Taalmodighed Men tie
tunde jeg alligevel itke, naar de begyndte med deres
Drilleri. Saa fortalte jeg dem, at Neger var bedre
Mennesier end Demokraten Det var lige sor lige. Da
blev der talt Tyst til mig, og det var en god For-an
dring. Selv om jeg ille kunde sorstaa eller svare ret,
Gentog jeg de sainme Ord, som jeg horte, og saaledes
kil jeg begyndt at lære det. Oste, naar Manden sad
og læste i sin tysle Avis, tog jeg sat i Bladet og be
gyndte at læse højt for dann Saa satte han mig i
Rette, naar jeg itle udtalte Ordene rigtigt, og det be
hagede mig bedre end Politik. Der var ellers Politik
not i Avisen ogsaa, og Nyheder fra Krigen, U Aniien
var lige saa slem en Demokrat som Manden selv. Og
saadanne slemine Bereiningerl Ja, det saa galt ud.
Men jeg stulde jo hærdes, altsaa var det vel en god
Stole, tcenlte jeg, naar blot jeg lunde leere Sprog-:t. Da
var det vel.
Der var itte langt til Stole, og jeg fik Lov til
at gaa regelmessigt hele Vinteren. J samme Stole
hus var der episcoipalsl Sindagsstole hver Sondng og
der gil jeg ogsaa stadigt. En Gang imellern sit jeg Lov
til at gaa til Kirte til Nashota Mission. Der var en
episcopalsl Kitte. Esn sterre blev bygget lidt senere.
Ei theologisl College var der allerede den Gang, her
Studenterne fuldsørte deres Kursus og blev ordinerede
til Ptæster. Deres Biskop boede der, og han havde
hele Staten sotn sit Dioces (Stisst). Alting syntes
der at viere saa heitedeligt og saa stønt. At gaa til
Fods derover var vel en halvanden Mil paa en Sti
igeinnem Stoven. Jeg gik gerne derover, saa ofte sorn
jeg fit Tilladelse dertil. Min Husbond syntes itte saa
godt otn det, han var meget imod det Kittelige, og han
lunde bande saa hsjt, som nogen Præst lunde predile;
men naar jeg bad ham pcent om Loh, lunde han ille
godt sige nej, og derfor er jeg ham endnu meget ta«knem
melig. Han havde desvcerre heller itke let ved at sige
nej, naar hans Kammerater var samlet med ham for at
svire. Han blev meget let og ofte bersuset, og da va
han som vanvittig, somme Tider morsom, til andre Ti
der ondslabsfuld Da var det ,,gode Hiern« som et
Delvedr. Dette Udtryk bmges ille herved i Letstndig
heb. Han var som mange andre, jeg hat senere lagt
Meerle til. Her Hunde fortrelleg nieget fra dette Hjem
alene, sont vilde interessere en vis Klasse Lesers men
det vilde ncpspe viere paa sin Plads her. Det- S«prog,
»der blev beugt imellem Maind og Kone, var itte godt
lat leere. Men fleee Gange blev det vcerre end blot
SM· Gott«-new
Deut-er, Colv.
Det gaar noget smaat med Med
delelser hersta, men det er vel san
lcdes med de fleste, at den daglige
Gerning opiager Tiden. Saa er da
Tilfældet for mig. Men der er
en Sag, som jeg føler Trang til
at nedtegne nogle Tanler om, og
bede »Dansketen« at optage. Her
ren give Naade til, at det maa bli
ve til hans Ære og hans Sag til
Velsignelse.
Jeg har nylig vceret nogle faa
sDage i »Bei-g i Br«ufh, Colo» hvor
jeg opholdt mig paa Senatoriet
Eben-Wen Tilligemed besøgte jeg
Venner og belente derude. Jeg oil
nerne brnge Anledningen her til
at sige hjertelig Tal til alle Paa
E·ben-(err og de andre Wenn-ZU
vi besøate, for den Venligihed J
beviste mod mig, min Hustru og
lille Dreng under vort Ophold
iblandt eder.
Det var ellers E-ben-Ezer, som
jeg vilde strive om. Det er jo et
HospitaL som nok er en Del af
Danstcreng Læfere bekendt, et So
nehug eller Hjem for de staklels
Mennefler, sont er plaget af den
græfelige Sygdom som taldes
Tubertulose eller Lungetcering.
Navnet Hjem var der en ung Pige,
som gav det, thun har opholdt sig
der omtrsent et Aar, men har sit
tcrlig ille lang Tid tilbage.). Da
hun vilde fortcelle om sit Ophold
der, fagde hun: Jeg tunde jo al
drig have fundet et faadant Hieni,
de er allesamtnen faa gode nwd
mig, og var jeg itle kommen her,
saa havde jeg maaste aldrig fun
det min Frelser. Og nu er hun
glad og lhtlelig og »venter paa den
Stund, da han vil tage hendes
Zjæl hjem til fig.
Jeg har vceret paa adskillige Ho
spitaler, ogsfaa for den Sygdotn
tder er flere af dem i Denver), men
der er ftor Forssleh de fleste If
dir-se er for at tjene Penge.
Even-Wer ledes i Barmihjertig
hedens Aaand. Paa hine modtager
de tun Patienten sont kan betale
og er helsbredelige. Eben-Eze: mod
tager dem, i hvad Stilling de et,
sasafremt det er muligt.
» Ja, Venner, der øves sitlert e:«.
lille Samaritanergerning, som for
tjener din og min Forbøn og Tät-ot-l
tc —- vor, sont Herren har for
undt Helbred og timelige Gode:.
Det forundrede mig at se, himme
get der var udsørt, hvor støn Plad-»
sen er, og hvor hyggeligt de hat«
det, saaleensge det er varntt. Men.
der trcenges til mere Bygning, fprj
Vinteren kommer, og for flere Pa-;
Itientey san er det nu ikle lcenge til
den 18. Sondag efter Trinitatis,
den Dag Samfundet har bevilget
til, at vi i alle Menigshederne maa
optage et frivilligt Osser for denne
skønne Sag, fom sitlert er Herren
velbethagelig.
Lad tnig saa til Slut minde om
nogle atf Herrens Ord. »Saligt
er det at give, heller end at tage«
A«p. Ger· 20, 35. »Værer barm
hjertig, fom eders himmelsie Fader
er barmhjettig« Lukas 6, 36.
Saa befaler jeg Sagen i hans
Haand, som er mægtig til at leu
Mennestehjerter sont Vandbcelle.
Venligst Hilsen til Vladets Re-»
daktpr og Læsere.
N. P. Johnson.
Tit Sondagsfkolelærekc.
Ved del nylig afholdte Sonda-gs
stolemøde i Fremont vedtogeg efter
Forslag af Pastot J. C. Peter
sen. Dannebro·q, og Pastor F. An
derfen, Wisner, folgende Fcellesre
solutiom
»Bei tredie aarlige Sondags
stolemøde for Den for. d. ev.-lutsh.
Kirle i Amerika, afiholdt i Fre
mont, Nobr., opmuntter alle Stdn
dagsstoler i Samsfundet til at be
nytte de as Komileen udatbejdede
Sondagssiolelektier oq til at holde
Sondagsslolelærermøde saa ofke
som muligt samtnen med Westen-«
Chr. Christensen,
Schelm-. l
Ktrskus, vor Konse, og hanc Rigr.l
V. Gtsschr. — Samt: Den teilst-(
lige Fähckv og W als Bank-J
som øpvclbet M et wigt Liv· Te
Art-Wenn alf Mr Fr. Zenit-es
Jalkt 52 Mk. J Mag M
Danksh Quid Publ. dosh
slait, Reh-.
Dana Zonege
Smukt beliggendc KURSUS:
Gode Tomandsværelsek z
Lyse Skolestuer i
F
s c ollege
Acsdemic
· K : .
Opvarmnmg ved Damp · ( ins-Jka
Tidssvarende Gymnasriksal j p, «cm
Sangforenjnger . Eøjk hole
Foredrag — Taler — Oplæssii Fordere de ice til Lerci
ning j nariet
Betaljng s16·00 pr. Maaned (4 Ugeri for Kost,
Logi og Undervisning.
I sker Hier liiita1·)g. J- P· JENSEN,
DANA cOLLEOE, BLAIK, NEBR.
siok prisnulsaettelu.
Zog-et ttl ovekordeatlis nett-It Pris
Besyt Diligite-est Ists VII- si cis-e
billige Esset-, title- Ce et Istolgm De
udelaute Nur-n ·- sdlkt ps vi tltke
kam sinke M III-i M se Ist-etc
lave Prim, Isu Muls- Wes-des
make-h os- Iua onst-et M If cos
Bsxekss Chemie-. parte-seid
Esset-ne destilles ettq III-s
298. Danmart i Billeder af danste
Digierr. 152 Sider i Omslag pas
meget fint Papir og i smagfuld
Udgave. Jndeholdende det fineste
Udvalg af Digte, strevne af næstes
alle Danmarts Digtere, hvori alle
de mere fremtrædende Seines-highe
der i Danmart besynges. Redsat
fra 50r. til 25 Cents.
299. Den dansle Konebaads - Eis
pedition til Gtønlands Osttyst
Populært bestreven af G. Helm,
Kaptajn i Flaaden, og B. Garbe,
Premierløjtnant i Flaa·den. 880
stoke Sider i meget smutt komm-ne
ret Bind med Guldtryt. Tit Tet
sten hprer en Mængde særdeles fine
Billeder og et Kort over Grsnland.
Nedsat fka 8368 til 82.00.
300. Uvejrstider. En Stildring
fra Ftimisfiongegnene af Kappei
Bscier. 200 Sidet i Omslag. —
Nedsat fra s1,00 til 40c.
801. En Samling Vers af Ch
Winthet. 242 Sider i Omslag.
Redsat fra 81,20 til 50c.
302. The Saming of the Shretv ai
William Shatespeate. Med Glo
fer og Anmæktninget af A. Ste
wart, Mac Gregor, Selma S.
Kinnen og H. C. Damm. Til Btug
ved Selvstudium, Privatundetvis«
ning og i Stolernes hsjete Klas
ier. 182 Sider i Omilag. Neb
sat fta 80c til 30c.
303. Maebeth af Willimn Spate
speare. Med Gloser og Anmerk
ninger af Mr. A. S"tewart, Mut
Gregor og Mrs. S. Kinney. Tit
Brug ved Selbstudium Privatun
dervisning og i Stolernes hsjere
Klassen 86 Sider i Omslag
Nedfat fra 60c til 20c.
305. Brogede Binde, Digte as Chr.
Winther. 852 Sider i Omilagy
Nedsat fra BLSO til 50e.
306. Hittotikeren Bedel Simsonsen.
En Literæthistorist - Biogtasift
Stildking af Anton Andersen. 120
Sider i Omslag. Nedsat fka
75c til 25c.
809. Til Em. Digte af Chr. Win
’ ther. 288 Sider i Omflqg. Neb
lat sta 81,20 til 50c.
810. John Bull og band Te Engel
ste Nutidssædet og Slitte af Max
O. Reli. 294 Stder t Wag.
Nedfat fra 3120 til 40c.
312. Den Rokdiste Kirtes Grund
læggelfe og sptste Udvitling af II
D. kagenfem 906 Sidet og Til
læg 111 Sidet i Omilag. Redsat
fra 86,40 til M,00.
313. Sollen-de, Fortcklling af Kap
pel Bscter. 871 Sidet i Dmsiug
» Nedfat fra 60c til 35c.
i314. Mivdelalderens Magi af Vic
; tot Rydberg. Oveksat fra Spean
l med Fotfattetens Tilladelfe. 170
l Sider i Omii. Mi. ftsa 90 til Oc.
1315. Setterne i Danmatt med scr
lig Hensyn til detes Afvigelset i
Lceten af den evangeliftiluthetste
Kitte. As H. G. Saal-ye, Sognes
prassL 400 Sidek i Omtlag. Neb
sat fta 32,00 til s1,00.
s16. Kristenliv i Danmatt gennew
bunt-rede Aar (1741-—1840). Co
gabelig Fotsamlinggihiftotie ai
Ftederit Rygaatd Dei fynfte
Opvættelsr. 450 Sidet i Mag.
Nedsat fra s2,30 til 81,00.
317. En gammel Dunmartshistrrie
for Aar 826——1157, almindelig
taldet Rostildeictsnnttem Oper
sat fra Latin of M. Bredsdokss
32 Sitten Redfat fi« 15e. til sc
318. Moder asf det hauste selte
i liv, lautete sf J. L. Idol-mann.
e,« —.. . .?
204 Sider i Omslag. Redsat ftc
50c. til 20c.
319. Missions - Foredrag af A. c.
L. Grove - Rasmussen 844 Si
der i Osmsl Nebs. fra 31.40 til 70c.
320. Bidtag til Oans Egedes og den
grønlandste Missions - hist-nie
1721—-1760 — efter trytte es
uttylte Kilder af h. M. Zeugen
348 Sider i Omslag. Redsat fr
8220 til 50c.
321. Mindre Arbeit-en Fett-relativ
sle Forhold og Anliggender af Dr
Henril Nitolai Clausen. Udgivet
efter hans Dsd as Dr. Johannes
Clausen. 788 Sider t Omslak
Nedfat fra 85,00 til 81,00.
322. Den Christelige Möbel-, Analo
getiste Underspgelset nied sætlist
Hensyn til Franks »Systetn der
Christlichen Gewissheit« af henty
Ussing, Sognepræsi. 242 Sidet
i Osmfl Nedsat fra sl.20 til 50c.
323. Dei Evangelisie Mitleid-D Ru
tisd og Fremtid af Dr.hontik Niko
lai Clauien. Anden, af Fotfatiw
ren gennein og omarbejdetde, for
øgede Udgave. Usdgivet efter hatt-I
Dei-. 2 Bind. 815 Sidet i Om
slag. Nedfat fra 82,40 tsil BLQ
324. Johannes - Evangeliet, For
tollet af Dr. H. N. Clausen. A
Sider i Omslag. Nedsat ftu szO
til 81,00.
326. Ledøje Kitte. Fst og Nu,
ved J. P. Jørgenfen. Personal
hiftorisle Optegnelser om Gejstligs
heben og Lcerestanden i Leb-je —
Smørum Pastorat, med 6 Billet-et
udgivet med underftsttelse af Uni
versitetet. 68 Sider i ·O-mslag.
Nedsat fra 40c. til 25c.
327. Den danste Landsbtystoles hi
storie til 1848, af L. Koch US
Sider i Omslag. Pris nedsat fr
35c. til 25c.
828. Kristelig Ledsager. En Fior
inanings- »og Trsstebog for ung
og gamle, af Laurit N. V. Bals
lev, Sognepræft for haatslev Me-«
nighed paa Fyn. 208 Sidet i
Omflcg nedfat fta 80c. til 40c.
829. Ny og praktist Darleguon
som lærer, hvorledes andmanden
tan tende og med lidet betostlif
Midler let og silkett hell-rede de
hos Heste, Hornbvæg, Faar vs
Svin almindeligste fotekvmmends
Sygdoinnir. Tillige indholdende
Anvisning til de i Bogen tote
strevne Lægemidlets Sammenfæts
ning. Udgave af 1876. 336 St
der i Omsl Nedsat fta 82 til IN
830. Norden, Tystland pg Bim
stjerne Bjørnfon. Af Wilhelm Bit
ledal. 44 Stdn-, i Wag. —
Nedsat fra 20c til 10c.
331. Den lristelige Bist-ed elle
,,Troens fuldc Fvwiöning«. 101
Sider. Gvdt irrt-banden Revfat
frq s1.20 til soe.
882. Hvad er Sandhedi Af« Freve
rik Jungetsen. Et Jst-leg t vors
Dages Tros«stri’v. 228 Stdn Cpsk
indbunden NevL fta 81.80 til Oce
834. En Aargang Jndre Mission
Tidende, 1896. Jndlyuntiem Ped
sat til 80c.
886. En Aatgang af Mission-h
det, 1894. Jndb. Nevsat til Ot.
337. En Aargang asf Missiondbndct,
1897. Jndb. Nedfat til Oc.
388. En Aargang af Mission-IN
1903. Jndb. Nedsat til 40k.
339. En Aatgang as Krisieltg Sinn
ler, 1903. Jud-in Rediast til soe.
341. En Aargang Almindelig Mike
tidende, 1896. Jnsdsundm MS
Ofra 8150 til 7sk.
844. Davids Salmer. Mai ft
Grundtelsten og strostft WI
samt oplyst ved Unmut-taki «
F. J. heite, Mus. M W
anbunden. MNat til M
WW,W
IIIMIWIII