Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 24, 1906)
dagsstolesagen. Nogle set i den bare en Stole, andre en Gudstjeneste. J Danmart betragtes Spndagsftw len mere som en Gudstjenestez thi der hat man fom belendt Religi onsundervisning i Almuestolen. Her i Landet behøver vi begge Dele, baade ABC og Gudstjeneste. Vi maa begynde med ABCen og ende med Bibeten og laegge det hen til Bornene, eftetfom de lan maate det. Det gælder om, at det gøres inte ressant og tiltalende for dem. Paftor Cshristensem Hvad er Hensigten med vore Zøndagsskoler? Hvorfor ofres der baade Tid og Penge paa den Saa? Er det ikle for den lkisteliae Paavirtnings Slnld, som vi fotventer, stal blive vore Born til evig Velsignelfe? Denne Paavirtning maa sie igen nem Guds Ord. Nu er der to Yder ligheder: Den ene —- bare vi lunde faa riatig nteget proppet i dem. Den anden — bare vi fortæller dem noget, faa er det godt. Grundtvigi anerne fhnes at haklde til den sidfte Side. Bornene ital hverlen overpresses eller tages altfor lein fældigt paa. Lad dem bare leere Vasfende Stytter af Guds Ord. Ei Guds Ord, brændt ind i Hiertet, er et Lysglimt i Motten en Lede stjerne i Livet. Adstellige er til bøjeliae til at mene, at jo hurtigere man tan faa dem igennem Begerne des bedre. Nei, det er en fejl Op fattelfe. Telsterne gaar ud paa at fremftille en enefte Grundtanle for hver Sondag, som man burde bes flitte sig paa at indprente Bornenc arundigt. Dette er tilraadeligere end at sprede deres Zind og Tan ter ved altfor meaet af forslellia Slags. En lille Fortcrlling, sotn man hat lcest ellek taget ud af Livet, vilde vcere paa fm Pladsz ifcer hvis den bidrager til at sprede Lys over det lærte. Pafwr J. C. Pedersem J nua nndftylde mig, at jeg taler lige nd; thi jeg trot, at det giver bedre Til sredshed, hvis det tommer frem, der Iigger en paa Hjertr. Det er ittc just min Menina at ville tritisere; thi jea tcenter, at Tetsterne vilae rcere gode, hvig man foritod dem ret. Paftor Christensen taler om en eneste Grundtanste, som stal ind prentes Bornene. Hvad vilde man talde det paa Dansi? Jeg vil fou trætte at lalde det et Thema. At tale over et Thema er ingen let Sag. Jeg hat provet at indføre dem i min Menighed; men Son dagsflolelcererne anser dem for at vcere for sperre. Nu er de jo oasaa vænnet tilde aspassede Stntter i Leerebvgen og Bibelhiitorien Lern «aete Styller vilde være bedre. Paftor Fr. Andersem Jeg har tæntt en Del over det. Jeg var fra forste Færd as bange for, at Styl terne stulde viere for store, men det «er de itte. Det er ille saa meget Opgaven med vore Sandagssloler at faa meget lett som at faa det ind i« Hierterne. Jeg vil ind-spie dem hos os. De store Born tan leere det hele, medens de smaa lan leere lidt af der. P. Clausem Jeg var rigtig glad ved, at Pastor Peter-sen vilde sige det, som det var. Engang talte og strev man .meget om i vort Sam iund, at de strevne Tetfter og Bon ner til Gudstjenesten itke mere duede, men at man stulde have an dre. Det er uden Tvivl det letteste og behageligfte at vælge sin Tetst Jtell-; thi faa lan man vcelge en, der passer til sine Tanter. Raar jeg fprst tommer til at trænge ind i den henlagte Tekft,« tominet jeg altid til at se noget start i den. Vi stal satte os hen og tænte, bede og vente paa Herren; thi vi stal have det alt fra hom, naar alt lommer til alt. Kundstaber og Teorier for slaar itte, uden Herren yder sin hielt-. Desuden er en henlagt Tetft at foretrælle, fotdi der derved leg ges et Baand paa os, og vi faar leert at settte oS ind i en Sag, som er lasgt hen til os. Undetttden hat jeg vcetet nsdt til at blive botte sra Sindagsstolen en Smdaq eller to, hvad teg dog meget · Beile-gen vg fastedez har jeg vieret -- »Im as den vansliae Ganges-rent vi II TOksMng Var ijeg ale voi - senkte-sen- Lettten sog- maatte da no ! - at Ewige ,tnig. for ellex riskant-m tne wfprberedt til Sindqssßpletx -.:.« Nu dettmod lau jeg Ase san-»den . vg staa« rop i Bogen og sinde Mien. Enhver Familie burde have et Etscmplar hangende i deres Stur. (Fortsaettes). Korrespondancef Andubon, Ja. »Bornefeft!» — hoilten Klang for Bornenr. Den havde di allerede i langer-e Tid glædet sig til, cg de Votsne Born ogfaa. J disse var-me Dane, hoor man fit Hovcdet i Blod nden at tcente, det vil iige lernte «dybt, har der nemlia lde est Juden Klug for vore Ører, det va: Tarstei mastinens, fom itte altid lød saa behazelig, særlig rnidt paa en rigtia hed Dag. Ja, man ftulde næsten tro, ai vi her boede i de oarme Lands hear man som Abraham vcelger at sidksc i Mamre Lund. Men nu for at blive oed Vorne felten, fom vi hande, itte i en Tere binte Lud, men i Peter Ohms-senk dejlige »Grooe«, saa maa Zeit Tige, at den var meaet oellyttet, naJtet Tærstemastinen lob rundt og sit an dre til at løbe efter den. Bernene var beftemte til at mode oed Kir ten, hvor et Var Hostoogne :-:-i tede paa dem. lldfmytninaen af disse Voane var oilt not hovedfagelig be sorget af Hr. Paftoren felv; her følte jeg ihvert Fald, at min Ros var udeladt. Man fit saa Processionen styret ud oa op forbi vor spae Softers Mks. Nielsens Vinduer: hun stulde oafaa have et lille Glitnt at se af Herligheden Henoed Middaastid antom man saa til Peter Andersens og blev mod taaet asf en allerede fremmodt Starr-; deriblandt maa ncrvnes Paftorerne Kr. Anter oa Harald Jensen, Utah tnissionæreren Sidstnaevnte over rastede os meaet men glcedeligt oed sit udentede Komme. Efter at en Zang var sunget, et Guds Ord oar last og et Tattefut rat opfendt, stutde der foretages — ja, jeg vil itte talde det Etsamen, thi det lyder saa tvungent paa saa-— dan en Feftdag — bare en lille Overhorina af, hvadPastor Christi ansen havde faaet Held til at faa dryppet ned i de fmaa Flatter, fotn han taldte dem. Tre Klasse-: blev der fremftillei. Forst nvgle HIBC-Kandidater, saa noale Fortlaringsfolt og en Flot Katetismusdicsiple. Overhøringen vifte, at nogle af dem tunde entzog faa spare paa S-vorasmaal, som Vilde tnibe haardt not for de wis ne, at spare paa, og hois jeg stule aive dem Karatter, saa maatte det viftnot blive rig? for de fleftes Vedi kommende. « U Saa spiste man til Middag oa tamtalede et Par Timer. Derefter holdt Paftor Anter Foredrag over Borneopdragelsr. Den burde ste oed Ordets Stottnaat. Ordet var en Stormagt. Ved dette havde Gud for Etsempel saatt ,.Bliv«, og der udsprang Kloder af hans Haand Taleren vilde itte Tige at Forældrene sprft stulde opdraae sia selv, thi det vidste han af Erfa ring, at det vilde itte lhttes, nej Gud maatte opdrage os, og vi og Gud maatte opdrage Bornene, men det maatte alt sie ved Ordetö Stor magt. III Vore Ord maatte have Betydning over-for Bornene, men det sit de fortt, naar Guds Ord hat faaet den rette Betydning for os. Og ligesotn Gud holder sit Ord, enten det saa er i Form as Forjeettelse eller Dom, saa tm Forældre ogsaa holde detes Ord over-for Bornene. Havde man sagt tsil Barnet: »Bei maa du itte gsre, saa tommer jeg til at strasse dlg eller udelutte dig«, ja saa maatte man holde Ord. J Alterde hoor baade Opdtageren og Barnet var tommen i den Nod, at de «begge maatte ertende, at der var itte andet at gere, end Smeet maatte der til, der tunde maa i sidsste Øjebtit ap ipellere Sagen til Højesteret, nein lig Gud selv, han var den eneste, der tunde forandre en saa trttttt Tilstand og lade Naade gaa for Ret; men Nsden vitde da ogfaa hohe beriefet at man vilde ttte viere ulydlg mete. Jsvrigt blev det beto net, at deragergeentngen ttte alttd par saa-let en Satz« og man tun tet begaa Dumheder.uden at« bete os saa galt ad tom Man-day der trsb under Bordet for at offe, at han var Mund i Huset, og de wilde itte faa ham ud. . Paftor Harald Jensen kalte r ncest til Bornene og celdre om den kostelige Perle. Bornene faa vel som de celdre kan famle sig mange koste lige Ting i denne Verden, men det gjaldt dog om. at Jesus blev den tosteligste Perle. Blev han det, sag kunde vi sige, at vi søgte Guds Rige sprst og hans Retfcerdighed, sac kunde vi lade Travlheden fare og sont Marie sætte vs ved Jesu FIED der og høre vaa hans Tale. Men saa gjoldt det ogfaa om at bevare den kostelige Perle, vi maatte sætte den i en Jndfatning. Vi maatte lægge Troens dnrebare Guld uden om Perlen. Og for at bevare denne Trv maatte vi stadig bruge Guds Ord og have Aandens Samfund Men jeg opdager nu, at Artkklen er ved at blive lang. Leser-en faar undftylde denne Gang, jeg vilde itke siøre nogen ked af Oversiriften »Audubon, Ja.« Vare lige et Par Ting, saa stal jeg flatte. Men jeg maa i hvert Fald have kundgjvrt lidt as en 5-Minutterstale, som Pa stor Anker holdt ved Bornegudstje nesten. Han sagde nogle faa Ord om Bannen. At bede var at tale med Gnd. Naar et Menneste er i en sau dan Bønnesituatiom forventer de: noget af Gu«d. Men her er der mange, der bærer sig ad svm Bat net, der fvler sig sulten og lebet ind til Moder og beder om et Stytke Mad, men med der samme glem mer det og begiver sig ud igen uden at have faaet. Bi stulde vente og bie hos Herren og streckte Haanden ud og minde Herren en Gang til sm, at nu maa du virtelig give mig, hvad det nu er jeg tiltrcenger, og som du hat lovet. Du hat sagt: beder, og du har lovet, at vi stal sfaa og med andre Gaver vil hans Himmelbud, Taalmodighed gør’ Folgestab tjlbage. Pastor Hakald Jensen prædikede otn Sondag Formiddag. Men nu maa jeg vjst itte strin mete, saa kan det gerne gaa nedenom i Fikissivmiflodem Hans P. Rasmusfen er rejfi" til Spndagsstolemødet i Fremont. Chr. J. Reedley, Cal. Det er vistnot ret, hvad Red. of ,,Dfl.« flriver i Nr. 58. At, »gu de Korrespondancer hører til Lcri ferne-s tærefte Læsnina«. Men dct fer nd til, at det er en meget von stelia Opgave at faa Zoll til at forstaa, at sial et Blad blive et podt Blad for Foltet, Tom entstei godt Blad for Foltet, som Follet pnster at læfe, saa sial der mere til end en Redattsr. En Redaktør maa ethvert Bla? have; det er en uundvckrlig Bss tingelfe, om Bladet ital blive godt; og det hat vi jo ogsaa ved »Dan fleken« — og der er vist heller in gen, der med Grund lan klage paa det Arbejde, han udføre som sen dan· Men hcm tan umulig vare eng vm Arbefdet for at faa «Dansieren« til at blive, hvad den flulde være for vort dansie Folt i Amerika. Der maa Arbejdere til udefra i alle Retninger af Samfundet, hver med sin Gabe og hver med tin EV ne, efterfom vi et bleven bettoet. Tet maa viere de Løftestænger, der stal beuges for at løfte »Dansteren« ap til at blive en endnu mere kast tommen Gest i de mxnge danste Hjetm laade i den »fotenede Kir ke« og blandt andre Dansle i de Forenede Stater. Ja, mete end det te. »Dansteren« burde være et at de Baansd, som tnytter Hiertetne samtnen mellem Slægtninge og Venner her og i Modetlandet. vae mange er der ilke i Danmatk,- som Insier at hsre et lille Otd fra den By eller det Settlement heeovre, lyvor en Ssn eller Datter, Slcegt ning ellet Ven, hat sat sig ned. Og omvendt: Hvor tmkomment vilde det ille Mete, om nagen dechjemme strev og indsendte Nyheder heiovek gennem »Dansteten«. Det ·bilde sillett les-sei mesd Interesse as de sieste," hviö Bugge shar staaet paa danst Grund. —- Tilmed pilde de hjclpe til at bevate et genßdigt Kendstab mellem begge Leb-es for den Wsende Stegst Men,·»des verke, det hager jo til Sjckgnhv deine, at nogen fra Danmart stri ver i vore Blade herovre — maafle fordi ingen har tcenkt derpaa, eller ogsaa at Interessen itke rækter saa langt ud. For Pacific Kystens Vedkommens de er man kommen paa det ren: med, at Nyheder herudefra maa er holdes gennem »Bien«. et danil Blad fom udgaar i San Francisco. Nu, den har jo ligesaa god Ret til at bringe Nyheder som andre Blade —- men det fer noget und:r ligt ud, at »Dansteren« stal laane sine Ntyheder herudesfra af ,,Bien«, iscer de, Iom vedrører vort Sam fund. Om dette er i god Sam fundstakt, stal vi overlade andre at bedømme. Os med flere forekom mer det dog ille at vcere saa.«·) Til Slut nogle spredte Nyheder fra denne Plads. — Alle Hænder er nu i fnld Virtsomhed med» Fruatem og naar Frugthøften er afsiuttet, kommer Rosinhøsten. Frugthøsten er i Aar lille for man ges Vedkommende· Dog-, her omkringl Reedley er Heften nogenlunde, men« mange Steder findes væften inten Herren raader for at give og at tage — os tilkomsmer det at tie. — Denne Sommer har vceret ualmindelig varm. Vi har haft for meaet Band baade i Finder og Kanaler. Det har fyldt Lusften med antiahed hvorved Barmen er ble ren tryklende baade«Dag og Nat. Hvad man lalder: »Humidity« har i Sommer ftaaet ved 11 fl» Den almindelig Regel as 5 IT-» Dette aor en slem Forflel i Barmegra derne. Mange har tyet til Biergene, andre til Kyftem og manae af dem, fom blcv hjemme, anbragte deres Senae for Nattekvarter un der de styggefiulde Trceer. —- Meer-· lelig not en Del af Ostens Foll,l som har besøgt Kyften i Sommer, synes dog ilke, det er saa galt. Mr. Chr. Juftensem har nu sin Bricl Store under prørelse og vil i en nær Fremtid beaynde Form ning her i Btyen. Mr. Juftensen siger, hans Motto stal vcere: ,,Level og lade leve«. Om dette Motto sialz itaa over Deren, ved vi ilke, men« det er io ogsaa det samme, naar den bliver udført i Praksis. — Mr. A. Haufen har i Hofe forestaaet McNear Fa Co. Ware hus i Cut-hler, hvor en Mengde Hvede er fort til i denne Som mer. — Mr. A. C. Nielfen, fom kom bertil fra Minn. har lobt sig en Farm 1 Mil Øst for Byen, og er flyttet derpaa. — J næste Uge, den 22de ds» venter vi Japan - Missionceren Pa itor Winther hertil for at holde Mode. Modet sial holdes i Me thodisttirten om Aftenen Kl. 8. Med Fredens Hilfen til ,,Dansle ren«s Redaktør og mange Leserr. Korr. t t l ——-.-O.—s-— En spenst kvindelig Veteran fra Wil. Dei svensse ,,’.)lftonbladet« hat fornnliq indeboldt folgende Korre spondance: J de site Sonne, jeg bar udlwilet mig paa Blidø i Stock holmg Slckmaard, hat jeg, naak jeg besonte den idyllisi beliggende Stets gaatdglirle. set en celdre Kvinde i en Rulleftol i Korsgangen nær ved Prcrdileftolm Jeg sit at vide, nl del var Menighedens tidligere Sy geplejersle, og at hun i flere Aar havde verret svagelig og ikke kunde stelle paa Benene. Men først i Aar sit jeg at vide at hun som Syge plejersie havde vætet med i den dnnslstysie Krig i 1864. Jeg sit-nd le mig da at spørge den qamle Da me og indhentede da folgende Op lysninget: Hendes Navn er Anna Ebri ftina Sie-Atem Hun er spdt i 1828, og er altsaa nu 78 Aar gammel. J 1854 kom hun til Diakonissestifi telsen i Stockholm, hvot hun var i flere Aar. Senere blev hun ansal ved Adolph Ftederifs Sygeshsus. ; J 1864 anmodede Dansterne I«·) Kottespondenten menet for-1 modentlig ilke, qt »Dst.« file maatte optage ««Nyheder fra »Bien«, men deritnod at Bei-kom mende burde sende os dem, san vl kunde have dem fras; beste Heu-and og da hat han Ret» « «· « »M.« Red. lDialonissestistelsen i Stockholm om at sende nogle Sygeplejersier, da man havde for saa af dem. Føtst sendtes to, fenere flere svensle Dia ionisser; de sidste er nn alle døde. De to først udsendte var Frøslen fäjøgren og en til, fom vift endnu er i Live og bot paa Diakonisse «stiftelsen. Frøken Sjøgren havde glemt fm Kammerats Navn, hun huftede kun, at hun hed Othilia til Foknaon, og at hun var Præsteis dritten De to toin nu til København og fulgte senere med en Asfdeling af den dansle Heer til Slesvig. Fri. Sjøgren deltog i flere Slag og for bandt de Saarede paa aaben Mart, men Navnene paa de forstellige Kamppladser hiuskede h-un ikke i Øjes bliktet. Baade hun og hendes Kam merat blev tagne til Fange af Ty flerne, men en slesvigsl Praest tog sig af dem, og de blev internerede i Prcestegaarden indtil Fredsslutnin gen, hvorefter de ved Juletid sit Lov til at vende tilbage til Svers rig. Efter sin Hjemlomst blev hun forlovet med en Missioncer — hun liceter endnu fm Forlovelsesring — hun vilde have fulgt ham til fjer: ne Lande, men hendes Planet blev tilintetgjorte ved hans Dsd. 30 Aar var hun saa Sygeplejerske Ude i Stockholms Slcergaard med Blidø som Station. Paa de man-ge Reisen hun ved Vintertid maatte foretage mellem Øerne, blev hendes Ben ødelagt, saa at«hun nu er Krøbling. Men hun hat et smult Liv bag sig, fuldt af Kærlighedsgerninger mod Lidende, baade svenste og danske. Paa Blidø er hun meget afsholdt af Befollningen, men hun nyder ingen som helft Underftøttelfe af Kommu en eller paa anden Maade. Det tjener Dansierne til stor Ære, at de stedsse har bist sig tak nemmelige overfor de mandlige svenfle Frivillige, som hat læmpet under Dannebrog, og vi er forviH-: sede om, a«t de heller ikke vil vife sig glemsomme overfor den .alder stegne fvensle Kvinde, som mere end en Gang under Kugleregn og Ka nonader har fovbundet mangen ,,tapper Landsoldat«, naar de paa »den anden Side Sundet faar at lvide, at hun endnu leder, hædret og Lagtet i sin assides Vraa, men des Ivcerre foin en Krøbling og i smaa Omsicendigheder. ,,Kv. BL« Zog lcnn Sælgo Deko Gnmclojenelom eller Fort-editing ussgtet livok Co sk hell-sche Ejendomme ug Port-Majas at alle sls satlges lnmigc lor Kot-dank j alle Do s al· l)e tote-neue state-L Vent ilclke. skriv 1 Das og dessem-, hvael lve hat at swlss og nævn Kontantpnsen for sammt-. Des-sont De tmsker at kabe nagen Stags Furreuung eller Grund esjisnklonn til llvilkeu som helsl Pris. sa sk riv csg lml rmg vjde Den-s Ausku .le«,g kein spare Dom Tut og l»e-nge. D. P. TAFF, the Lsncl Mun. ill5 Kansas Ave-» Topek2. Kann-. LUTHER c0LLEOE, KACINE. Wls. l l l l t l Dknsslt lløjtssltnlesI Academie-. Not-nah l mlnmtkliet l?1-Hlt1(s.-S-thn1rscs. Nerli-e : ( l ( Umliyxgeliglsed km- Ikejkynclere i En Loslslh Hkkiv til ((· H· jkzxssx· l·utlI»(-’nlleske. Ist-stillen Wir-. Ihrr-Malerin - s« o Indte sanftmalekiey los ils-M Silomstet samt Landitahk og Mosis Scenek old-, ndspkt imnkt og billigt. Ve sie es stneste impoktekede same-. Gus Colow og prepaked est-pas den-met - i seitillinget modtsses pas Tegningek til II tenammet old. H· JSNsE«. .- skosdvss cost-en Ins-. Im Eingriff-Dunst Ordbog. For de, som snster at tilegne sig den akkurate engelste Udtale af en gelste O:d, da er Ulveftadö Engelsl Dansl Otdbog langt den bedfte, ved at den angivek den bestemte Udkale af ethvert engeglst Otd med at beuge dansie Bogstaver og ved dem angive den bestemle Lyd, som slal bruges tsed Bencvnelfen af engelste Ord. — Tillige er der fuldstændig Fortlaring over Meningen af ethvert engelst Ord, fom et answer Denne Bog et absolut den bed fle for Nykommere hettil Landet og anbefales feem for nogen andeu. . Bogen et paa 730 Sidet, ttytl med letlcsellge Typey .og er messen 2 Tommer wk.« ·. - , Priset et 82.60, fett tllsendl.·-·" JOHN solle Inst Obst-le sclh Ist. -1)Ic. N. NJC XVJI A N IiIsn kaikksIIIIIIJ eurIIIIIIkiske Man-Specks iist Itski Ums-Ihm vii VII-re her III-It mittelst Hostile cien 25. Aug-, og (i·-I iixins TiIi Isr hegt-Umsat. hin-de Ils iIieIl Iniingipmie sin ikiw leide donne AnieIining Ast-I sig IIIrIIi Doktoren til Iiasser »Im-« iiriiiesr I·I«- iiI-I«eIIpitie, for neer .ii(iI-i-Ii»1nIigsorsvsge og skæve »Im-. kunsiiitiiliInIHi fri l(11 11 Gen Dag« Isiidnn IsIs Lciligiicd III aI fna ct Stntke Igodt Land I drII IIIiiIiic Moin III-d Tanevillc N. Ida-L Eil MandIoim IIn iint Ihn Iimn ct »?)Ieiiantish iIiI-I(I« III-d mithin- :iI'. T. oII ilnncbe dsroaa Iaed sitt Famiiik imn trenne- ZLJIIioI Papmrne og Steigen-II var ivmrk sont-III nicd Hand Irn Ernste Einriqu isoIkzicI d. II «-m». kund fIII Iris-II LIId TiIkIrviuI sr des-« III ei iIIIn Tanif Seinem-at Tc flcsiis »ZVIi'I: e« biIIIIIsr In iokhoibgvis got-I Duft og nur II «I1th Ists Ide In Menithisdcr et iIIiIede Mir laxmt mI Licht hnoi mai iIrnIer at bygqe dein I »u- Hirn Ir Der nIIII c AInIsnIacIkrc Der vIl III-Im- III. Lob os faII danikc FamiiIer mb I Susde Ptiiekneek im sitIo III III-II. VIII IiIIqIIs ,,I«i.,um-« II dck Hase Stein« SIIII Lucien I-: im IIII Mit III-knien end I Thai- Post Hnic lIvIr sa its Ml EisdkurII IIII via Mr. JioiiiIetn Iil Williftan Dev fra kam-« Livmi IIi :aIivliI. Eiho til KER sc ZECK S XVI-. li; Nun-in I) Mc» »h IsiorI szndcg IIIi. III CAILI PAIUUEUGS cliMliii LliiE Kost-) PASSAGL ’ Z IASII Ei Tisch 23 Mitwle ; ’l’il siIaIIiiinaIiIa s liegt-, 5 Tit-Isc c kjsmpeIIMSI du«-Ilse- IIye das-finde oAnMAul lA Ifkc sktusk, OM csi mit-its Tukhin Ismpsklh,som exists-sk oAKoulA, Isoddeltskkkåio er 070 Foålsn e.20000'l’0n.21.00011-hk s ost to nfclp Instit-sus- I I Ist-clea W 6,l..UcANlA cAMPANJIA Wkou taugt-» 30 .000 Mllesteltktkttok do III-III sie III-I IIIlhe i flei- Yoklts unt-wol Rufs-. I- huktlsgnsmio Supksu sama-tilde UMSRIA STRURIA sitz Fotl taugt-. I4. 500 sie-stehn- st. de tismpsiioks cohhslitkkus III-austits lVERNlA sAXON IA Mkoil Isaktz 14 150 Tot-. so II so mit-to Dank-tits. III- IIpchIIo mit-M Miso Fort-lasse set M shtatilaslsntosw Hals-sc lNGI M ss I..-· FCIIIFXZIYFHITWU us- ootht cis-I.. exists-KI Skandiuavifk Kogcbog. Dei maa its« glemmes at vi set-' ger en god Kogebog, udarbejdet for standinavist Hushoidning i Amerikcp Den er meget praktist og uok vers at cje. Man Ian vel not faa Mai-« Ire Gange om Dagen uden en Kost bog: men Maden kunde maaste W lidt bedre ved Hjælp af den. Dei« var not vætd at prsvr. Danish Luth. Publ. Haus-. Bleir, Nebr. sweetest sIoIies Ever Toici Ws « ot« THE BIBLE BEAUTUFUL for days und gu«is. The greatesd Bibls book Ior yanIz people over pubiisimil Begiiming at IheO creuiism it takes-s th keaIier through Iiio iiidie in IikIy-III0 chapters, one Ior aus-is Rai-with of Um year-, while a serjes III questions follow ng each Day läg-richtig help-I to retqu andimpressnpun tiie mind tiio Bihid trutiis learn-Ed- Writien on an ontimäsy new plan. A Book Ist piksiIsIIke min pro CI- tok young persons on sahbaiii alte-I tioons. as toid by Lunt. Pkudenca Pto kuseiy iliustkatod with usw Ins-knis csient LitoginIIiIs in coiuks, tuii pas-» halt-Iangs, ein-i many other beautikak ensuring-L 254 las-o page-. Pries, 75 cu Dtnisii Luth. Publ. Hause. aus-. IEIIII God Fortjeneste. Mend og minder i alle tust Krede tin time qut sei at Ieise sanft Bun- ss siaIfe III-nimmt III-II III Blut-. De, im onst-r It atdid fsk Udbredelien III sssc liIIqute VIII-r es Binde, dem II veude siq til DANisii i.UTlI. PUBL. HOUFE aus-I NEM. i i , DANIIAIIIIS IIoIIr start-ehe Löst Trunknen Tkylke i kotsiteiiigs spat-von via-I- klakt Jem hanek. Byek, liebst-Cerv- Martin-z samt aus hetwieiigc Pacht-yet Muts Gans-de og Zinses-. , . Tiisendes I ep Paptniie portosvis fu IIsc. i Erim-eilten sahns-MADE hin-de eje et Fort If Dosen-tin DANISII LMH III-ist- Mic. Mai-, Nod-. -
