Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, August 24, 1906, Page 4, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    »Y anskeren«.
I httvttgetitlig Nyhedgs og Lplyss
. uingsblad for det bat-Es Folk
F« - Niveau-,
· iibqioit a
DAFJSH LlTTlL l’l"Rl-. HHINIT
- Blum Hin-«
.DIItsteten· ubgaat brei- Tirgdag og Fische-;
Pilz pr. Ausgang
ist Fskeiiedt Statet s l.50, lldlandet 0200
Bleibet betales t Forstw- »
sesttlling, Betaliiig, Adressefomitbtitig og
endet angaoeiide Bleibet adtesscieti:
DAZldjl LUTFL 1«L"BL. Hulle
Blau-, .It’ebt.
Redattpn A. M. Rahmen
Illlc Bidttig til .Tansteiett«s Jndlmlrix
Itbattdlinget, Korrespondaitcek og Attila-;
If enhvei Att, liebes adregfem «
A. M Atiderseii. Blatt. Nebr.
Ideen-d m the Post Otkice at tilgst-. set-.
u tecoixitl Uns mutter
Advektixilus Rates made ltnssws upski
spplicatimm
,,Danfkerett« »
Ilivek sendt til Subftribeiitet, indtil iidtmt ?
kelig Lpsigelle modttiges at Udgtveriie, oq a13
Geld et betalt, i Lveretisftetimielse nich di
Form-de Statut Poftlove.
Naai Leiertte heiivetidet ssg ttl Foll bei
weiterer iBltidet, enten soc at lobe hoö dem
ellet for at satt Lplasiiing om det aoetteiedr.l
Indes de altid oiiitale, at de stia Unentw
metttet i dem Blas. Der vtl oæie til geti
stdig Nym
Manden bag Traum
(Slu::et.)
(-·Eiu:ning fra fertige Fredags Ich
Tette Brev til Czaren vifer den
Mund-s Rai-aner, der for Tiden
ever ftørre Jndflndelfe over Ezaten
end nogen anden Mand. Han doe
ter oæsenrlig Ansvatet for Czarens
vatlende Forbon til Duman og for,
at han itke opfnld1e, hvad han haodc
lot-et Foltet. Vise on progressive
Raadgivere samtnen med Czakeng
egen naturliae Tilbojelighed over
bevifer ham undertiden om, at det
er bang Pligt at folge en vis Kurs-.
Men saa kommer Pobiedonoftfeff
med sine middelalderlige FOUN
linger og fasnatifke Jdeet og slaar
bele Masiineriet ud af ,,gear«.
Dei ftyldes hans Jndflydelse, at
Czaren ikke hat opfyldt de Løfte:,
sont han hat givet Folket i de for
skellige Mani.fesier. han hat udftedt.
Czaren hat gjott dem i god Tro,
men Pobiedonoftieff bar siden over
bevift bam om, at de var forkerte,
og fsrt bans Maiestæt ind i en use
ftemt Sindsstemnina. Han under
ftsttes faa a-f Enkekejserinden og for
Tiden ogsaa af Czarinden, der er
jaloux for sin lille Sms Fremtid,
desuden af General Treposs. Dis-se
Udgsr, hvad St. Petersborg Aviferne
kalder »The Siat Chamber«.
Prokuratoren for Den hellige SU
node udnævntes oprindelig af Pe
ter den Storc, for at han kunhe
have en Spion i Hierrartiets ög den
ortodoise Kittes Raad. Hans
foregivne Pligt er at være Meteo
politens Raadgiver i Sager ungan
ende Reinlin og i Administrationen
atf den tmnisteLov. Pobiedonostsfeffs
Fotgængere indsttcenkede sig til den
ne Jurisdiktivm men han er ded
blevet at samle Magt paa sine egne
Hemden indttl han nu kontroletet
alle Udncevnelser i Kiefern hvilke han
benyttet sig as i politiste faa vel
fom religsipse Øjemed
Ptæfterne er ncesten alle loyale
mod Czaren. Flettallet as dem ek
uvideusde og fa'natksie, og mange af
dem er indblandede i Jedeforfslgeb
ferne og Blodpuidgydelsetne Tit-stil
lige hat udftedt Proklamationer vg
bedet Fell reife sig og udslette »den
forbandede Rate, der kothæstede de
kes Frelser.« De tilstyndte Bruder
ne til at keine imsod Japan, og man
ge Prasser fulgte med Soldateene
for at apildne deres Mvd pg Pa
ttiottime, »Hm-di Japanetm et ded
W- M W Gmnqeliet pg
Wer Krisis-sc Gemme of dem
er W fern-M og saa ovektwiste
sm· sauste Kot-et i Mit-W
J Kwustadt levee der en Wirst
tehtsp ved Ren-u »Jeder Johan«,!
Ladenwidendeslaise seraptil
l- r l
H
til Treuen. Efter at der var fpdl
dem tre Pigebprm blev Kejsetpar
let nemlig meget mistrøsiige og
fotetog sig latterlige Ting for at
for-andre deres BIrns Kon. Fa
det Johan paatog sig Opgaven med»
behørig Værdighed og lovede, ati
del ncksle Barn stulde blive enj
Demg. Han traf det paa een nærx
thi den ulyllelige Familie for-gedei?
med en fjerde Butten Mitaleldols
toten hat ille været troet ved Hof
fet sidem nagtet det paaftaas, at
Pobkedonoftfess fta Ptæsten hat
modtaget, hvad han ein-set for til
fredsstillende Forllating as hans
Fejltagelsr.
Det almindelige Folk llynger sig
imidlertid fremdeles til Feder Jo
han, og mange af dem trot for
Alvot, at ban et en Jnlatnation
af den Almægtigr. »Johanitekne«.
som hans meft fanatisle Tikhcengeee
laldes, forhindtedes blot fotnylig i
at oer til hans Ære en erlig Kein
de, der var 41 Aar gammel og
Moder til 5 Born. Kvinden selv
var ikle alene villig til men ivrig
efler at do for sin Tro. Hendes
Mond betragtede del som en Gunst
bevisning fta Himlen, at hans Hu
stru var bleven udvalgt til Osset,
Fog Fader Johan vilde have tilladt
Lsserhandlingen, havde Pcfitiet Elle
xlagt sig imellem
Der var flete meået i Duman
——— tte liberale og tre konservatij
alle valgte af Bonderne i det Jndre
If Russland Kun een as dem ha:
nozacn Erme, og han er endda en
meget almindelig Mand. Dei for
-teelles mig, at den eneste ottodolse
Ptckft as Bemdning, som hat tagel
De! i den liberale Bevcegelfe, er
Fadek Patroff i Mostov, der bleo
assat fra sit Embede, fokdi han
predikede Politik, og blev Redakte!
af to liberale Aviser, den ene reli
pios, den anden verdslig. Deres
Udbredelfe tilsammen var schka
Elsempilaker, og de pvede en god
Del Jndflvdelse, indtil de under
tryktes ifslge Prokutatotens Ordre
vaa Grund af detes liberale Mein
ger, og fotdi de angreb ham per
sonlig, fordi han gjorde Kitten til
et Redsiab i Regeringens Hand-en
Fadet Patross et ikte bleven ade
lukket af Kirtem men han er bleven
fotbudt at sitive og tale offemlxg
cm politisie Emnek. Han et frem
deles uden Kald og tilbringet nch
Uger i St. Petersborg for at sæjte
Mod i de liberale Ledere og jage
Leltiet i parlamentarisi Praksis ed
daglig at deltage i Dumaens Sess
sioner. (Altsaa for Dumaen ble:
only-fix
Saa langt Curtis’ Btev. Ef
ter vott Sein giver dette Bedo
mere Jndsigt i Forholdene i Rus
land eller leveter et bedte Bidtag
til Forstaaelse nis, hvotfor det gear,
sont det gut-, end det mesie andet
man hat læst dessem Det et seu
ledes ikte alene Krigsmagtem der er
Regeringens Styx-ke, men nie-get
mete Kiesen, som det syne3, med
sit steckte, egemnægtige Overhoved.
Ja, hvad kan en faadan Pave med
sine Millionet as lydige Tjenere
fikke formaa, naar det gelber om af
jholde tislbage og lægge Hindtinget
Hi Befen for Fremsttidt·
Krisiendommen og Slægtens
Opdtqgelir.
Krisiendommen er absolu: it e
blot en Teori men nvget praktiH
Den er ille blot for det tilkommendel
Liv, men for det ncewærende. For
resten stal vi vogte os for at fette
for stark Skel mellem det nætvceren
de og det tilkonnnende Liv. Som de:
neerværende er og afslutter sig, vil
det tilfommende blive. Dei et en
grundfalst Fotestilling, at den, der
haaber paa et evigt, saligt, fuldkow
ment Liv, stulde vcete mindre vgl»
Kikket for dette Livs Opgaver. .
s Naar vi her dragek denne Tante
’frem mn Kristendommen og Sieg-i
tens Opdragelse, saa tcnler vi paa
— dels at der et alt for mange,
der bethter sig ined Magekse udenl
strebend-m men ogsaa paa, at der
et wish fpm M nijet med Kri
stendom nden bohrt-Mc Men tto
un Not Me, ixck kaqldet de H
HOP regem for atl
v M, to tsge krWse
Gassen-H WxagoNeMM i;
kund-Las Me· III-bstesvl-"v1nsmen-l
l g
Jndovelse i Damme saa de knaa
votse op til at blive itistne Karat
ieret, Mænd og Kvinder med fastei
Hjekter eller Villiet til alt godl.
Opdragelie — et dejligt
Ord. Dei er bedre end det engelsie
Education Opdragelie inaa ab!
folut betnde at draae op ad.
Lg saa tan der io førft tænies paa
at draae JJlenneftet, Barnet op ai
cl det laoe. as Last, Evnd Da Elen
dighed soin iaa mange af sinkst-In
ziemet i« — op over dets eane med
iodte onde Luster og Tilbøieligheder,
ca on til det, fom er et Menneiie
oærdiat, op til Zandhed ?Ereligbed,
Virtelvft og Flid op til at forsage
lfaennntten oq efterjasge Karligbei
den o. i. v. Lg endelig tan der ved
»Opdraaelse tænks paa at drage
Menneflet ftedfe hojere op. hvad
Etriften taider at voise op til dani,
ioin er Hovedet, til Kriitns, oxt til
fidit ov til de eviae ialiae Boliger
i Guds Zamfund J bvert Fald
penet eret stedse oa i enbver Be
indnina opad, ftedie højere op.
Der er vel manae, iom mener
at iaadan Ovdrasaelie tan udfsree
uden Kriitendom Vi er af mod:
iat Meningi, nej Overbevis
nina.1et er Kriitendomtnen der
med ssn Sandbed viser os, bvnd der
er ondt inndiat, lnvt baade hos ot
« os ielv oa hos andre. Den leerer
os at affin det Oa den ask mete.
EDen .iver Dranieren Kraft til at
lairnite tin Lænle, den giver Spil
leren Mvd til at brnde med Sevil
tierlaaeL den qivet den uretfærdiae
Lnit til at betrcede Retiærds Bei-.
Kriitendotnmen er nemlia ilie blot
»en Lplnsnina, den er Kraft til
lZaliabed for bvet den, fom tror.«
. Kriftendommen har, tort sank,
thiitoriit beviit. at den bar Kraft
Inn Evne til at lofte Mennesset, at
dkanee as ovad, beitandia bsjere op
;ad imod vvrt Ideal, ovad imod
Gud m opad imod dei eviae MaaL
de! er th os as Gud
l Men dertned er itte sagt, at Op
draaeiien itte bar sin menneftelisae
Eide· Kriitendommen er itie en
Trvlleiotinular eller iaadani noget.
Zial Kristendominen i det entelte
Mennefte, i dei entelte genfødte
Vorn blive en Kraft, der bestandig
ovdrnger det eller drager dei opad,
iaa maa dens Sandbed træde el
ier brinaes i For-hold til detie Men
tteiie, dette Born i dets Hverdaas
iiv, i Forbold til Hverdagslivets
manae fmaa Enteltbeder. Dei itzl
itie naa metaniii eiheller magist,
men personligt, mennesteligt til.
Vi ital veae vaa et Etsemvei.
Sidit næonte vi line Tilgiveliens
Mel-at Enbvet Einnd enbver For
feelse bot inne sin Tilqivelir. Bar
net bot vcennes til at foteitille sig
enkwer Snnd sont et ftott Onde.
iotn en Forbrndelie mod Gud Ia
Vedtommende, der er forurettet. Dei
bot Vænnes til at betende sm Snnd
for Forældrene og bede ont Tilgi
velse, knen faa maa det ogsaa faa
Tilaivelse oa fsle, at det faat Til
sgivelsr. Dei geeidet overfor For-·
Iældre og andre Mennefter, som
iBarnet hat foturettet. Oa det gekl
der overfor Gud. Uden faadan Be
tendelse og Modtagen af Tilaivelie
slpves Samvittiaktedem oa Born-i
komme-e til at agte baade Stmden oa
Tilgivelfen ringe. Og det drageri
det itte opad men hellete nedad.!
Hvorimod Betendelsen as Synden
og Eise-ringen om fuld Tilgivelle,
det giver Kraft intod det onde og
Ltysi til at leve for Gud og gsre
hanc Villie.
Jite endnu denne Gang naaede
vi, hvad vi hentydede til sidft, men
nu forettæktet vi at stutte denne
Gang og saa hellere komme igen.
I
i
)
l
Er jeg bleveu wisset-staan
Man hat godhedsfuldt ladet mig
vide, at mine Bemcrtninger i
»Danfteten« Nr. 38 angaaende
hie-w til Sau Franeiico Missiionenl
hat vctet fvrsiaaet sacledes, at jeg
mente man flutde itte viere anspr
rundlyaadet i den See-. Vimlig bar
det M met nåu MAX wert
tmd met-te jeg, It. Lenker raubt mal
»Wie-M fmäg Hm tmg
Miit-Aste naetwvetsvtstvz,
M det decks- Mk
I Mss III-M —W
Fee -WYM W»
W W at net gj andre
»
f
Wisse- Wer-As at de
mepsizpyåwekiaå
I :l
-
met ind langt tigeligere til andre
stadelidte Ritter end til vor.
Beter jeg Stylden detfor, da
maa jeg haste med at sigex Vennek,
Trost-stende: Forholdene i San·
Francisco nma fes for at fotsfaasI
i detes gtufulde Virlelighed, og deti
ilte mindst blandt dan, der vildel
have baaret thden ved vott title
lige Arbejde i Stotbven. Bote
Landsmænd lever der vel endmk
men de allerfleste ude af Stand til»
at yde for lang Tid. Hjælpen man»
tomme ude fra til Forholdene ord-!
nes. j
; For den istgeliae Katestrofe var.
Kredshjælpen til Missionen der-l
Hfteds tedueeret meget, idet man for
tsgte at bcere sin egen Bnrde, vg
Jman fotventede enddog ved SM
lningen af Aatet helt at lunne und
Ivære Missionsbjælp. Kitten var
amtrent fætdig. Man havde ube
Halte Regninger til et Belsb af casz
"84000 fokuden Stnlden paa Grun
den: men man havde ogstaa den lns
feste Udtisgt til at faa det nieste af
nasvnte Zum indsamlet blandt By
ens Dunste fpk den paatæntte Kir
Tteindvielic Saa uden Varsel faldt
Herrens Haand tungt paa den ulyt
leliae By. Udsigtet til nogen fom
thelit Jndiamking for lange Tider
var pludfelig" umuliggjort. Hvad
stulde de ftattels haakdt kamte Folt
gere? Kun een Vej var aaben: i
THetrens Navn at lægge Sagen frem
for sme bedre stillede Brsdre, thi
jRegningerne maa betales. »Faat
th itte mere fka Vennet i Samfun-J
ldet, saa ved ieg ikte, hvad vi stal
prke«, flrivek Post. Hansen. Kred-l
sen herude qsr, hvad den formaaH
for at siasse tilvefe, hvad der abso-l
lut for ncktvckrende maa til til vor
Missionær, mete magter vi itte. Nu
alle J leere Rennen der ille alene
ilte hat vætet hjemspgt af Ulytte,
men detimod rigt velsignet ved et
godt Aars Udbvtte, tænt et likle
Dieblit paa Brødrenes vansieliae
Stilling herude. lad Jesus-Sindet
raade J eder med Hensyn til denne
scerlige Sasg og vis det i Form af
en god, rund Gewe. Hvot vilde
»det være haardt for os herude on
»itte mindit for Præit og Menighed
F San Francisco om de, formedelst
jtkyttende Geld, nu ved denne Ulytle
tslulde mifte den nndige Kitte, Hek
sten faa naadig fpatede fra Ele
imenternes Raseri. Det maa itle ste.
l
Lad os nu fort-ge at glæde V
nerne ved at sitt-e dem det Gudz
Has« de hat ftridt faa haatdt for
at fact. Glem heller itke vor Mis
sionsptæst, der tappert hat vitlet
fok at holde Modet oppe blandt
Fvltet midt i Elendigheden, at han
fremdeles kan gute sit Arbejde med
Glæde og itte fallende
Alle Gavet til San Francisco
Missionen sendes fo gennem Past.
A. M. Andersen til Pacisic Kred
sen. Kun private, personlige Gavet
ztil vor Missioncer iendes direkte til
bans Adresse: 152 Chukch St»
»San Francisco, Cal.
l Gud lsnne enhvet glad Givek!
’ Fundale, Cal» Ang. 1906.
A. h. Jenfen.
—---.-.-.--—
Rettelse.
J Past. J. Pedersens Artikel for
H. Aug. Side P« Spalte 2, 4. Linie
ftI neden 7taar: »3andet itte
duede«; stal verke: Laut-et o.s.v.
Fra Sondagsfkolemsdet
i Fremcmt
W. C. PoulsenJ
J Dagene fta den 15. til den 19.
August afholdtes der Spudagsstolei
mode i Fremont, Nebr» fom dei var
betendtgjort i Bladene. Paftot Ris
dall fra Woher-, Nebr. kalte Oas
dag Akteu.
Torsdag Morgen holdtes der
Andagt af Missionar P. Clauer
fra Albert Lea. Han tog som Tekst
Pedets Fistedræt Serligt dvcelede
han ved b Ord: »Ist-« og »Nu«,
idet hats fremhævede Fokstellen ved
at gaa paa eget og saa paa Jefu
Bud. « ·
Derestet indlede N. Jöhnson DIE
gens Einm: ,,qut mine Lam«
Naat der hei"et Tale om Lam,
saa Wer man uvklfaarlkg Af« «ai
icnte baa de smaa og sinkequ
»Mit lau hielt-e sig fett-. Jesus
satdet disse han« Lam, og hqn be
H
falet os at vogte dem; thi de for
maat itte felo at undgaa Faterne
i Verdm Hat vi saadanne i note
Menigheder, ital vi saa itte vogte
dem? Stuldesdet viere mere end
not Pliat at tage os af dem, der er
os stæntet og bettoet asf Gud. ka
ct der en Getnina, en tia og del
iignet Gemme-, en Getnina, hvoki
Nade Prcestek oa Læafolt tan tan-:
Del. J den lan vi og maa oi alle
iammen bitte.
Paftok Risdallt Fotældte, sont
sattet Born ind i Verden ,paadrager
sia et viel-dikt. « Vlnsvat overfot dis Sie.
Bornene et- afhcknaiae af Forel
drenes Maat ooer dem. Man man
betlaae attet oa atter, hvor daari
ligt manae Fotceldte eftettotntner
Vlnsoarei. der er laat vaa dem over
fot dereg Bern. Deroed blivek Son
daagftolelckrernes Ansoak ftøtre oa
befværliaerr. Manaen en Lenz-nas
stolelckrer, der staat med Herrliahed
i Gerninaen og vil aøte sit bei-st
for iaadanne Forældres Born, maa
desoaerte sntte under disies For-—
spmmeliahed
Paitor F. Andersem Man maa
lasage Mætte til, at Bornene itte
et vote eane. De er itte vor Ejens
dom, men tun betroet os. Jesus
talder dem sine Lam. Hvis man
et ret oendt, oil det oasaa lette os
Gerninaen at vide, at de er Jeiit
Lam. Gerninaen .er ingenlunde
let; thi enhvek maa oist indrpmme,
at det er ioaerte at tale til Born end
til votsnr.
Hans NietienI Man set i Be
tetninaen om Petets Fiitedtakt VI
ter staat overfot Jesus. Hvad var
bans Bedckaearund til at folge Je
fu Opfordkina?- Var Karliahed it
te Drivtraften7 Jea trot, at det e:
Kastliabedem der ftal dtioe os Son-l
daassiolelærere i vor Getnina, Kett-·
liaheden til Jesus og til Bstnenen
Maa vi blive fnldte med met-e oa
merk gesunden Men nutde vi kee«
faa Lytte til at udinlde vor Gek
nina iblandt Bornene, iaa maa vi
felv være Born. maa ielv oære i
Stand til at satte os ind i Vorne
nes Tanker oa Forhold «
P. Clausem J denne Zorbindelse
.naa oi mindes- Ltdene: »Jtte ocd
Magt eller Etyrte, men ved Her
iens Aand·« Saaledes siget Her
ten. Mang- Zondaggftolelætete
fotstaat itte diese Ord. Alt-for
ntanae vil vruae deres egen For
nuit og Kraft i Stedet for at lade
sig drive af Guds Rand Enhvet
Laker stulde komme til Ertendelse
at egen Uduelighed; thi ist-it da tan
Gud ved tin Aand faa sit eget ftem
caa tette Maade. «
Vi talder Bornene de smaa Lam.
Larnmene olejet man at vogte ved,
at hegne om dem. Lad os detfor
fette et Hegn om dem,e ,som de«
itte saa let springer over; et faci
Tant er Guds Ord; thi Guds Ords
Hegn er ingenlunde let at ttatIe
Even i
Pastot Christensem Her ligger
der en Gerning for os at tage cp
at oære ined tit at oogte Lammene
indenfot Guds Otds Hegm Men
hat man det rette Sind ovetfor
Gekningen. vil man itte alene have
Øje nied Bstnene, medens de et i
Sondagöstolem men man oil ogfaas
vogte dem udenfot. Man vil se»
eftet igennetn Ugen, hvad de tagett
sig for, og hvot« de et henne. En
god Mot vil altid have Die med
sit Bat-n naat det er ude at lege.’
Panos J. C. Pedeksem As pogtes
de fmaa hukde itte alene være For
teldrenes Sag, men hele Menighe-!
dens. Det et til Menigheden at
Gud hat stamtet sit Otd og sinei
Sattamenter, ital der-for Bienene,
vogtes indenfot Guds Otdz Hegn,
tan man not foestaa, at Ansvatet«
vil ogfaa paahvile Menigheden.·
Orts alle i Mentgheden tun hat-de
den rette Forstaaelse as SagetJ
oilde det ikke viere faa vanftelig at
heholde Bitnene i Sondagsstolen
A. hausen: Vi butde alle arsi
beide, selv om vt ogsaa befindet ot
uduelige t Gerntngetn Lad os itle
liegge sendet-ne t Stsdetz thi der
ved freut-met itke denne vigtige»
Oteu assuds Wes Arbeit-. z
M. EWS Aal Mag-«
Mathejdkt Ich-e M MCUMY
« saeMdes i dann-onst sog
Wscktdethemeengvdvug
Hm Bondaatttvietdkeem Moc
en Fing wettet-f for at Ase es
W Ined does-andre om Ur-·
deideki sitts- Nsskte beste Did
,,Jtte, som jeg vil, men som du
vil«. mere og mere gennemtrænge
Llrbejdernes Hierter.
Vaitor Heede: Vi ek Lemmernr
i Kristi Menislhed paa Irr-dem
Lristus er Hooedei. Krittus omslitt
ter os med tin styrende og bessert
mende Leand, tugter og opmimtket
IS til betitnelig Tib. Notar vi det
for itplge Jesn Befaling vogter de
ok- as bani betroede Lam, da inaa
Luntean Hund beugt-K men vi niaa
bufte vom at den stillde Date Hek
rens Haand ng itte vor ensu
P. Clauer sluttede derpaa denne
Dngs Forhandlinget med Ben.
Om Fredagem efter at Paftor
Christensen havde holdt Morgenan
dagtem indledede P Clansen Em
net: »Formaalet med og Nvtten If
Tetftemes AnvendelseC Han git
nd fra et er i Bibelen 1 Kron.
22, G——16.
Det gaar ofte faadan, at det ene
Born tror, at det faar en tungere
Lettie for end det andet. Jeg maa
oprigtia tilstaa, at det foreliggende
Emne er itte iaa ganfte let for mig
at behandle.
Hvem er det, fmn taler til os?
Det er Manden efter Gnds Hiertr.
Tet laa David paa Hjette at faa
Herren bnanet et Has. Men itte
ban stulde bringe det. Midt i hans
Jver tom Herren og sagde: »Im
du, men din Sen ital bygge mig et
.-Zu«5.« David maatte adlnde. Han
sit leert at bie paa Herren. Derfor
tnn han ogsaa i sine Saltner synge
san smutt om at bie efter Herren
(Zal. 33, 20"). Vi maa videre let-g
ae Markte til, at det var en Ydmy
gelte for David, nt han itte maatte
bnage Herren Hafer Det vilde viit
itte Viere as Vejen, om Vi vilde
tin-ne os felv og fe, oni Vi hat den
famme Lndiqhed, sont David; og om
oi tan sige: »min Gud«; thi da
t.1n vi onlaa sige: »vor Gud«. Her
rens Tante med sit Hus var, at
Hierterne tunde beredeg for batn on
Vendes til dam, og at det stulde
være en Sarnlingsplads for Lam
mene. Herren vil ogsaa bygge et
Hus for os af levende Stenr. Ste
nene er Medlemmerne i bang Me
niahed, og Stenene et oasaa hanc
Ord. Hensigten med Jndledningen
er, at vi man blive tmaa og stille
overfor Herren, saa at vi maa leere
af ham.
Vort Formaal er at faa vore
Born-s Hierter vendte til Herren.
Bette er vore inderlige Infter. O
til dette stulde vore Anstrengelser
fere. Komiteen, Tetsterne og alt
Arbejdet bidraget til dette Maals
Opnaaelse. «
Fermaalet nied Tetsterne er dette
at oi maa faa et mere harmonisi.
Samarbejde ind i vort Sanifundö
Sendagsstolee. Man-gen en sperger.
hvad Nytten af Tetftetne ek? Som
metider har jeg iyntes, at det ilke
var andet end Sterben naar en,
der sial bngge et Has, flal have en
Artitett til at gere Udkaftet til det;
men tontmer jeg ret til at tænle
mig om, maa jeg alligevel forandre
min Anstuelse; thi dette, at man
itte besinder sig tvalisiceret til at
gere det telv, viser snarere, at man
er lille i Stedet for stor. Vi kom
mer samtnen for at give Raad og
Vint og for at modtage Rand og
Vin! igen Lad oe devfot site vceee
for state hverten til at give eller at
modtcxgc Alt-tot mange for-staat
Sagen saa godt selvz de heb-ver
ingen Vejledning. Jtte faa letter
sig selv paa den Pladö, stolende
paa deres Evnek og Gaver. Mon
det itte git mangen en as es pas
tamnie Mondes Alltgevel senere hen
tom vt til at se, hvvr lidt ri for
stod og kunde, og hvok lidet sitt
lede vi vat. Desaatsag wen vi ag«
saa tkl at grunde pan Dereens Ord.
O, Nennen det ee det, vi maa baade
Dag og Rat, til-list og sent! Og vi
trcnger ogsaa til hielt- t dum
ftore Gerning. En faadan histp
vibringer Tritte-me os, idet de bydee
os- en handsrctning t Balget af
Guds Ord.
Psstvt Ehttstensfem M form-an
at der hat vcret lidt Misorstaas
ekle med« heulen en Weine ele
beuyttelfr. M vtl sen sie-de ved
at here Fell udtqle sig angaaende
diese. M steil need stehe site paa
og nwdtage en ·veWs'-sttttl; Ist
A gaae tue nd tea, ne de et fuldi
ten-ne
Pettor horte- Mit miser over
aslt Mem-e Mannen ein Cen