Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, August 24, 1906, Page 4, Image 4
»Y anskeren«. I httvttgetitlig Nyhedgs og Lplyss . uingsblad for det bat-Es Folk F« - Niveau-, · iibqioit a DAFJSH LlTTlL l’l"Rl-. HHINIT - Blum Hin-« .DIItsteten· ubgaat brei- Tirgdag og Fische-; Pilz pr. Ausgang ist Fskeiiedt Statet s l.50, lldlandet 0200 Bleibet betales t Forstw- » sesttlling, Betaliiig, Adressefomitbtitig og endet angaoeiide Bleibet adtesscieti: DAZldjl LUTFL 1«L"BL. Hulle Blau-, .It’ebt. Redattpn A. M. Rahmen Illlc Bidttig til .Tansteiett«s Jndlmlrix Itbattdlinget, Korrespondaitcek og Attila-; If enhvei Att, liebes adregfem « A. M Atiderseii. Blatt. Nebr. Ideen-d m the Post Otkice at tilgst-. set-. u tecoixitl Uns mutter Advektixilus Rates made ltnssws upski spplicatimm ,,Danfkerett« » Ilivek sendt til Subftribeiitet, indtil iidtmt ? kelig Lpsigelle modttiges at Udgtveriie, oq a13 Geld et betalt, i Lveretisftetimielse nich di Form-de Statut Poftlove. Naai Leiertte heiivetidet ssg ttl Foll bei weiterer iBltidet, enten soc at lobe hoö dem ellet for at satt Lplasiiing om det aoetteiedr.l Indes de altid oiiitale, at de stia Unentw metttet i dem Blas. Der vtl oæie til geti stdig Nym Manden bag Traum (Slu::et.) (-·Eiu:ning fra fertige Fredags Ich Tette Brev til Czaren vifer den Mund-s Rai-aner, der for Tiden ever ftørre Jndflndelfe over Ezaten end nogen anden Mand. Han doe ter oæsenrlig Ansvatet for Czarens vatlende Forbon til Duman og for, at han itke opfnld1e, hvad han haodc lot-et Foltet. Vise on progressive Raadgivere samtnen med Czakeng egen naturliae Tilbojelighed over bevifer ham undertiden om, at det er bang Pligt at folge en vis Kurs-. Men saa kommer Pobiedonoftfeff med sine middelalderlige FOUN linger og fasnatifke Jdeet og slaar bele Masiineriet ud af ,,gear«. Dei ftyldes hans Jndflydelse, at Czaren ikke hat opfyldt de Løfte:, sont han hat givet Folket i de for skellige Mani.fesier. han hat udftedt. Czaren hat gjott dem i god Tro, men Pobiedonoftieff bar siden over bevift bam om, at de var forkerte, og fsrt bans Maiestæt ind i en use ftemt Sindsstemnina. Han under ftsttes faa a-f Enkekejserinden og for Tiden ogsaa af Czarinden, der er jaloux for sin lille Sms Fremtid, desuden af General Treposs. Dis-se Udgsr, hvad St. Petersborg Aviferne kalder »The Siat Chamber«. Prokuratoren for Den hellige SU node udnævntes oprindelig af Pe ter den Storc, for at han kunhe have en Spion i Hierrartiets ög den ortodoise Kittes Raad. Hans foregivne Pligt er at være Meteo politens Raadgiver i Sager ungan ende Reinlin og i Administrationen atf den tmnisteLov. Pobiedonostsfeffs Fotgængere indsttcenkede sig til den ne Jurisdiktivm men han er ded blevet at samle Magt paa sine egne Hemden indttl han nu kontroletet alle Udncevnelser i Kiefern hvilke han benyttet sig as i politiste faa vel fom religsipse Øjemed Ptæfterne er ncesten alle loyale mod Czaren. Flettallet as dem ek uvideusde og fa'natksie, og mange af dem er indblandede i Jedeforfslgeb ferne og Blodpuidgydelsetne Tit-stil lige hat udftedt Proklamationer vg bedet Fell reife sig og udslette »den forbandede Rate, der kothæstede de kes Frelser.« De tilstyndte Bruder ne til at keine imsod Japan, og man ge Prasser fulgte med Soldateene for at apildne deres Mvd pg Pa ttiottime, »Hm-di Japanetm et ded W- M W Gmnqeliet pg Wer Krisis-sc Gemme of dem er W fern-M og saa ovektwiste sm· sauste Kot-et i Mit-W J Kwustadt levee der en Wirst tehtsp ved Ren-u »Jeder Johan«,! Ladenwidendeslaise seraptil l- r l H til Treuen. Efter at der var fpdl dem tre Pigebprm blev Kejsetpar let nemlig meget mistrøsiige og fotetog sig latterlige Ting for at for-andre deres BIrns Kon. Fa det Johan paatog sig Opgaven med» behørig Værdighed og lovede, ati del ncksle Barn stulde blive enj Demg. Han traf det paa een nærx thi den ulyllelige Familie for-gedei? med en fjerde Butten Mitaleldols toten hat ille været troet ved Hof fet sidem nagtet det paaftaas, at Pobkedonoftfess fta Ptæsten hat modtaget, hvad han ein-set for til fredsstillende Forllating as hans Fejltagelsr. Det almindelige Folk llynger sig imidlertid fremdeles til Feder Jo han, og mange af dem trot for Alvot, at ban et en Jnlatnation af den Almægtigr. »Johanitekne«. som hans meft fanatisle Tikhcengeee laldes, forhindtedes blot fotnylig i at oer til hans Ære en erlig Kein de, der var 41 Aar gammel og Moder til 5 Born. Kvinden selv var ikle alene villig til men ivrig efler at do for sin Tro. Hendes Mond betragtede del som en Gunst bevisning fta Himlen, at hans Hu stru var bleven udvalgt til Osset, Fog Fader Johan vilde have tilladt Lsserhandlingen, havde Pcfitiet Elle xlagt sig imellem Der var flete meået i Duman ——— tte liberale og tre konservatij alle valgte af Bonderne i det Jndre If Russland Kun een as dem ha: nozacn Erme, og han er endda en meget almindelig Mand. Dei for -teelles mig, at den eneste ottodolse Ptckft as Bemdning, som hat tagel De! i den liberale Bevcegelfe, er Fadek Patroff i Mostov, der bleo assat fra sit Embede, fokdi han predikede Politik, og blev Redakte! af to liberale Aviser, den ene reli pios, den anden verdslig. Deres Udbredelfe tilsammen var schka Elsempilaker, og de pvede en god Del Jndflvdelse, indtil de under tryktes ifslge Prokutatotens Ordre vaa Grund af detes liberale Mein ger, og fotdi de angreb ham per sonlig, fordi han gjorde Kitten til et Redsiab i Regeringens Hand-en Fadet Patross et ikte bleven ade lukket af Kirtem men han er bleven fotbudt at sitive og tale offemlxg cm politisie Emnek. Han et frem deles uden Kald og tilbringet nch Uger i St. Petersborg for at sæjte Mod i de liberale Ledere og jage Leltiet i parlamentarisi Praksis ed daglig at deltage i Dumaens Sess sioner. (Altsaa for Dumaen ble: only-fix Saa langt Curtis’ Btev. Ef ter vott Sein giver dette Bedo mere Jndsigt i Forholdene i Rus land eller leveter et bedte Bidtag til Forstaaelse nis, hvotfor det gear, sont det gut-, end det mesie andet man hat læst dessem Det et seu ledes ikte alene Krigsmagtem der er Regeringens Styx-ke, men nie-get mete Kiesen, som det syne3, med sit steckte, egemnægtige Overhoved. Ja, hvad kan en faadan Pave med sine Millionet as lydige Tjenere fikke formaa, naar det gelber om af jholde tislbage og lægge Hindtinget Hi Befen for Fremsttidt· Krisiendommen og Slægtens Opdtqgelir. Krisiendommen er absolu: it e blot en Teori men nvget praktiH Den er ille blot for det tilkommendel Liv, men for det ncewærende. For resten stal vi vogte os for at fette for stark Skel mellem det nætvceren de og det tilkonnnende Liv. Som de: neerværende er og afslutter sig, vil det tilfommende blive. Dei et en grundfalst Fotestilling, at den, der haaber paa et evigt, saligt, fuldkow ment Liv, stulde vcete mindre vgl» Kikket for dette Livs Opgaver. . s Naar vi her dragek denne Tante ’frem mn Kristendommen og Sieg-i tens Opdragelse, saa tcnler vi paa — dels at der et alt for mange, der bethter sig ined Magekse udenl strebend-m men ogsaa paa, at der et wish fpm M nijet med Kri stendom nden bohrt-Mc Men tto un Not Me, ixck kaqldet de H HOP regem for atl v M, to tsge krWse Gassen-H WxagoNeMM i; kund-Las Me· III-bstesvl-"v1nsmen-l l g Jndovelse i Damme saa de knaa votse op til at blive itistne Karat ieret, Mænd og Kvinder med fastei Hjekter eller Villiet til alt godl. Opdragelie — et dejligt Ord. Dei er bedre end det engelsie Education Opdragelie inaa ab! folut betnde at draae op ad. Lg saa tan der io førft tænies paa at draae JJlenneftet, Barnet op ai cl det laoe. as Last, Evnd Da Elen dighed soin iaa mange af sinkst-In ziemet i« — op over dets eane med iodte onde Luster og Tilbøieligheder, ca on til det, fom er et Menneiie oærdiat, op til Zandhed ?Ereligbed, Virtelvft og Flid op til at forsage lfaennntten oq efterjasge Karligbei den o. i. v. Lg endelig tan der ved »Opdraaelse tænks paa at drage Menneflet ftedfe hojere op. hvad Etriften taider at voise op til dani, ioin er Hovedet, til Kriitns, oxt til fidit ov til de eviae ialiae Boliger i Guds Zamfund J bvert Fald penet eret stedse oa i enbver Be indnina opad, ftedie højere op. Der er vel manae, iom mener at iaadan Ovdrasaelie tan udfsree uden Kriitendom Vi er af mod: iat Meningi, nej Overbevis nina.1et er Kriitendomtnen der med ssn Sandbed viser os, bvnd der er ondt inndiat, lnvt baade hos ot « os ielv oa hos andre. Den leerer os at affin det Oa den ask mete. EDen .iver Dranieren Kraft til at lairnite tin Lænle, den giver Spil leren Mvd til at brnde med Sevil tierlaaeL den qivet den uretfærdiae Lnit til at betrcede Retiærds Bei-. Kriitendotnmen er nemlia ilie blot »en Lplnsnina, den er Kraft til lZaliabed for bvet den, fom tror.« . Kriftendommen har, tort sank, thiitoriit beviit. at den bar Kraft Inn Evne til at lofte Mennesset, at dkanee as ovad, beitandia bsjere op ;ad imod vvrt Ideal, ovad imod Gud m opad imod dei eviae MaaL de! er th os as Gud l Men dertned er itte sagt, at Op draaeiien itte bar sin menneftelisae Eide· Kriitendommen er itie en Trvlleiotinular eller iaadani noget. Zial Kristendominen i det entelte Mennefte, i dei entelte genfødte Vorn blive en Kraft, der bestandig ovdrnger det eller drager dei opad, iaa maa dens Sandbed træde el ier brinaes i For-hold til detie Men tteiie, dette Born i dets Hverdaas iiv, i Forbold til Hverdagslivets manae fmaa Enteltbeder. Dei itzl itie naa metaniii eiheller magist, men personligt, mennesteligt til. Vi ital veae vaa et Etsemvei. Sidit næonte vi line Tilgiveliens Mel-at Enbvet Einnd enbver For feelse bot inne sin Tilqivelir. Bar net bot vcennes til at foteitille sig enkwer Snnd sont et ftott Onde. iotn en Forbrndelie mod Gud Ia Vedtommende, der er forurettet. Dei bot Vænnes til at betende sm Snnd for Forældrene og bede ont Tilgi velse, knen faa maa det ogsaa faa Tilaivelse oa fsle, at det faat Til sgivelsr. Dei geeidet overfor For-· Iældre og andre Mennefter, som iBarnet hat foturettet. Oa det gekl der overfor Gud. Uden faadan Be tendelse og Modtagen af Tilaivelie slpves Samvittiaktedem oa Born-i komme-e til at agte baade Stmden oa Tilgivelfen ringe. Og det drageri det itte opad men hellete nedad.! Hvorimod Betendelsen as Synden og Eise-ringen om fuld Tilgivelle, det giver Kraft intod det onde og Ltysi til at leve for Gud og gsre hanc Villie. Jite endnu denne Gang naaede vi, hvad vi hentydede til sidft, men nu forettæktet vi at stutte denne Gang og saa hellere komme igen. I i ) l Er jeg bleveu wisset-staan Man hat godhedsfuldt ladet mig vide, at mine Bemcrtninger i »Danfteten« Nr. 38 angaaende hie-w til Sau Franeiico Missiionenl hat vctet fvrsiaaet sacledes, at jeg mente man flutde itte viere anspr rundlyaadet i den See-. Vimlig bar det M met nåu MAX wert tmd met-te jeg, It. Lenker raubt mal »Wie-M fmäg Hm tmg Miit-Aste naetwvetsvtstvz, M det decks- Mk I Mss III-M —W Fee -WYM W» W W at net gj andre » f Wisse- Wer-As at de mepsizpyåwekiaå I :l - met ind langt tigeligere til andre stadelidte Ritter end til vor. Beter jeg Stylden detfor, da maa jeg haste med at sigex Vennek, Trost-stende: Forholdene i San· Francisco nma fes for at fotsfaasI i detes gtufulde Virlelighed, og deti ilte mindst blandt dan, der vildel have baaret thden ved vott title lige Arbejde i Stotbven. Bote Landsmænd lever der vel endmk men de allerfleste ude af Stand til» at yde for lang Tid. Hjælpen man» tomme ude fra til Forholdene ord-! nes. j ; For den istgeliae Katestrofe var. Kredshjælpen til Missionen der-l Hfteds tedueeret meget, idet man for tsgte at bcere sin egen Bnrde, vg Jman fotventede enddog ved SM lningen af Aatet helt at lunne und Ivære Missionsbjælp. Kitten var amtrent fætdig. Man havde ube Halte Regninger til et Belsb af casz "84000 fokuden Stnlden paa Grun den: men man havde ogstaa den lns feste Udtisgt til at faa det nieste af nasvnte Zum indsamlet blandt By ens Dunste fpk den paatæntte Kir Tteindvielic Saa uden Varsel faldt Herrens Haand tungt paa den ulyt leliae By. Udsigtet til nogen fom thelit Jndiamking for lange Tider var pludfelig" umuliggjort. Hvad stulde de ftattels haakdt kamte Folt gere? Kun een Vej var aaben: i THetrens Navn at lægge Sagen frem for sme bedre stillede Brsdre, thi jRegningerne maa betales. »Faat th itte mere fka Vennet i Samfun-J ldet, saa ved ieg ikte, hvad vi stal prke«, flrivek Post. Hansen. Kred-l sen herude qsr, hvad den formaaH for at siasse tilvefe, hvad der abso-l lut for ncktvckrende maa til til vor Missionær, mete magter vi itte. Nu alle J leere Rennen der ille alene ilte hat vætet hjemspgt af Ulytte, men detimod rigt velsignet ved et godt Aars Udbvtte, tænt et likle Dieblit paa Brødrenes vansieliae Stilling herude. lad Jesus-Sindet raade J eder med Hensyn til denne scerlige Sasg og vis det i Form af en god, rund Gewe. Hvot vilde »det være haardt for os herude on »itte mindit for Præit og Menighed F San Francisco om de, formedelst jtkyttende Geld, nu ved denne Ulytle tslulde mifte den nndige Kitte, Hek sten faa naadig fpatede fra Ele imenternes Raseri. Det maa itle ste. l Lad os nu fort-ge at glæde V nerne ved at sitt-e dem det Gudz Has« de hat ftridt faa haatdt for at fact. Glem heller itke vor Mis sionsptæst, der tappert hat vitlet fok at holde Modet oppe blandt Fvltet midt i Elendigheden, at han fremdeles kan gute sit Arbejde med Glæde og itte fallende Alle Gavet til San Francisco Missionen sendes fo gennem Past. A. M. Andersen til Pacisic Kred sen. Kun private, personlige Gavet ztil vor Missioncer iendes direkte til bans Adresse: 152 Chukch St» »San Francisco, Cal. l Gud lsnne enhvet glad Givek! ’ Fundale, Cal» Ang. 1906. A. h. Jenfen. —---.-.-.--— Rettelse. J Past. J. Pedersens Artikel for H. Aug. Side P« Spalte 2, 4. Linie ftI neden 7taar: »3andet itte duede«; stal verke: Laut-et o.s.v. Fra Sondagsfkolemsdet i Fremcmt W. C. PoulsenJ J Dagene fta den 15. til den 19. August afholdtes der Spudagsstolei mode i Fremont, Nebr» fom dei var betendtgjort i Bladene. Paftot Ris dall fra Woher-, Nebr. kalte Oas dag Akteu. Torsdag Morgen holdtes der Andagt af Missionar P. Clauer fra Albert Lea. Han tog som Tekst Pedets Fistedræt Serligt dvcelede han ved b Ord: »Ist-« og »Nu«, idet hats fremhævede Fokstellen ved at gaa paa eget og saa paa Jefu Bud. « · Derestet indlede N. Jöhnson DIE gens Einm: ,,qut mine Lam« Naat der hei"et Tale om Lam, saa Wer man uvklfaarlkg Af« «ai icnte baa de smaa og sinkequ »Mit lau hielt-e sig fett-. Jesus satdet disse han« Lam, og hqn be H falet os at vogte dem; thi de for maat itte felo at undgaa Faterne i Verdm Hat vi saadanne i note Menigheder, ital vi saa itte vogte dem? Stuldesdet viere mere end not Pliat at tage os af dem, der er os stæntet og bettoet asf Gud. ka ct der en Getnina, en tia og del iignet Gemme-, en Getnina, hvoki Nade Prcestek oa Læafolt tan tan-: Del. J den lan vi og maa oi alle iammen bitte. Paftok Risdallt Fotældte, sont sattet Born ind i Verden ,paadrager sia et viel-dikt. « Vlnsvat overfot dis Sie. Bornene et- afhcknaiae af Forel drenes Maat ooer dem. Man man betlaae attet oa atter, hvor daari ligt manae Fotceldte eftettotntner Vlnsoarei. der er laat vaa dem over fot dereg Bern. Deroed blivek Son daagftolelckrernes Ansoak ftøtre oa befværliaerr. Manaen en Lenz-nas stolelckrer, der staat med Herrliahed i Gerninaen og vil aøte sit bei-st for iaadanne Forældres Born, maa desoaerte sntte under disies For-— spmmeliahed Paitor F. Andersem Man maa lasage Mætte til, at Bornene itte et vote eane. De er itte vor Ejens dom, men tun betroet os. Jesus talder dem sine Lam. Hvis man et ret oendt, oil det oasaa lette os Gerninaen at vide, at de er Jeiit Lam. Gerninaen .er ingenlunde let; thi enhvek maa oist indrpmme, at det er ioaerte at tale til Born end til votsnr. Hans NietienI Man set i Be tetninaen om Petets Fiitedtakt VI ter staat overfot Jesus. Hvad var bans Bedckaearund til at folge Je fu Opfordkina?- Var Karliahed it te Drivtraften7 Jea trot, at det e: Kastliabedem der ftal dtioe os Son-l daassiolelærere i vor Getnina, Kett-· liaheden til Jesus og til Bstnenen Maa vi blive fnldte med met-e oa merk gesunden Men nutde vi kee« faa Lytte til at udinlde vor Gek nina iblandt Bornene, iaa maa vi felv være Born. maa ielv oære i Stand til at satte os ind i Vorne nes Tanker oa Forhold « P. Clausem J denne Zorbindelse .naa oi mindes- Ltdene: »Jtte ocd Magt eller Etyrte, men ved Her iens Aand·« Saaledes siget Her ten. Mang- Zondaggftolelætete fotstaat itte diese Ord. Alt-for ntanae vil vruae deres egen For nuit og Kraft i Stedet for at lade sig drive af Guds Rand Enhvet Laker stulde komme til Ertendelse at egen Uduelighed; thi ist-it da tan Gud ved tin Aand faa sit eget ftem caa tette Maade. « Vi talder Bornene de smaa Lam. Larnmene olejet man at vogte ved, at hegne om dem. Lad os detfor fette et Hegn om dem,e ,som de« itte saa let springer over; et faci Tant er Guds Ord; thi Guds Ords Hegn er ingenlunde let at ttatIe Even i Pastot Christensem Her ligger der en Gerning for os at tage cp at oære ined tit at oogte Lammene indenfot Guds Otds Hegm Men hat man det rette Sind ovetfor Gekningen. vil man itte alene have Øje nied Bstnene, medens de et i Sondagöstolem men man oil ogfaas vogte dem udenfot. Man vil se» eftet igennetn Ugen, hvad de tagett sig for, og hvot« de et henne. En god Mot vil altid have Die med sit Bat-n naat det er ude at lege.’ Panos J. C. Pedeksem As pogtes de fmaa hukde itte alene være For teldrenes Sag, men hele Menighe-! dens. Det et til Menigheden at Gud hat stamtet sit Otd og sinei Sattamenter, ital der-for Bienene, vogtes indenfot Guds Otdz Hegn, tan man not foestaa, at Ansvatet« vil ogfaa paahvile Menigheden.· Orts alle i Mentgheden tun hat-de den rette Forstaaelse as SagetJ oilde det ikke viere faa vanftelig at heholde Bitnene i Sondagsstolen A. hausen: Vi butde alle arsi beide, selv om vt ogsaa befindet ot uduelige t Gerntngetn Lad os itle liegge sendet-ne t Stsdetz thi der ved freut-met itke denne vigtige» Oteu assuds Wes Arbeit-. z M. EWS Aal Mag-« Mathejdkt Ich-e M MCUMY « saeMdes i dann-onst sog Wscktdethemeengvdvug Hm Bondaatttvietdkeem Moc en Fing wettet-f for at Ase es W Ined does-andre om Ur-· deideki sitts- Nsskte beste Did ,,Jtte, som jeg vil, men som du vil«. mere og mere gennemtrænge Llrbejdernes Hierter. Vaitor Heede: Vi ek Lemmernr i Kristi Menislhed paa Irr-dem Lristus er Hooedei. Krittus omslitt ter os med tin styrende og bessert mende Leand, tugter og opmimtket IS til betitnelig Tib. Notar vi det for itplge Jesn Befaling vogter de ok- as bani betroede Lam, da inaa Luntean Hund beugt-K men vi niaa bufte vom at den stillde Date Hek rens Haand ng itte vor ensu P. Clauer sluttede derpaa denne Dngs Forhandlinget med Ben. Om Fredagem efter at Paftor Christensen havde holdt Morgenan dagtem indledede P Clansen Em net: »Formaalet med og Nvtten If Tetftemes AnvendelseC Han git nd fra et er i Bibelen 1 Kron. 22, G——16. Det gaar ofte faadan, at det ene Born tror, at det faar en tungere Lettie for end det andet. Jeg maa oprigtia tilstaa, at det foreliggende Emne er itte iaa ganfte let for mig at behandle. Hvem er det, fmn taler til os? Det er Manden efter Gnds Hiertr. Tet laa David paa Hjette at faa Herren bnanet et Has. Men itte ban stulde bringe det. Midt i hans Jver tom Herren og sagde: »Im du, men din Sen ital bygge mig et .-Zu«5.« David maatte adlnde. Han sit leert at bie paa Herren. Derfor tnn han ogsaa i sine Saltner synge san smutt om at bie efter Herren (Zal. 33, 20"). Vi maa videre let-g ae Markte til, at det var en Ydmy gelte for David, nt han itte maatte bnage Herren Hafer Det vilde viit itte Viere as Vejen, om Vi vilde tin-ne os felv og fe, oni Vi hat den famme Lndiqhed, sont David; og om oi tan sige: »min Gud«; thi da t.1n vi onlaa sige: »vor Gud«. Her rens Tante med sit Hus var, at Hierterne tunde beredeg for batn on Vendes til dam, og at det stulde være en Sarnlingsplads for Lam mene. Herren vil ogsaa bygge et Hus for os af levende Stenr. Ste nene er Medlemmerne i bang Me niahed, og Stenene et oasaa hanc Ord. Hensigten med Jndledningen er, at vi man blive tmaa og stille overfor Herren, saa at vi maa leere af ham. Vort Formaal er at faa vore Born-s Hierter vendte til Herren. Bette er vore inderlige Infter. O til dette stulde vore Anstrengelser fere. Komiteen, Tetsterne og alt Arbejdet bidraget til dette Maals Opnaaelse. « Fermaalet nied Tetsterne er dette at oi maa faa et mere harmonisi. Samarbejde ind i vort Sanifundö Sendagsstolee. Man-gen en sperger. hvad Nytten af Tetftetne ek? Som metider har jeg iyntes, at det ilke var andet end Sterben naar en, der sial bngge et Has, flal have en Artitett til at gere Udkaftet til det; men tontmer jeg ret til at tænle mig om, maa jeg alligevel forandre min Anstuelse; thi dette, at man itte besinder sig tvalisiceret til at gere det telv, viser snarere, at man er lille i Stedet for stor. Vi kom mer samtnen for at give Raad og Vint og for at modtage Rand og Vin! igen Lad oe devfot site vceee for state hverten til at give eller at modtcxgc Alt-tot mange for-staat Sagen saa godt selvz de heb-ver ingen Vejledning. Jtte faa letter sig selv paa den Pladö, stolende paa deres Evnek og Gaver. Mon det itte git mangen en as es pas tamnie Mondes Alltgevel senere hen tom vt til at se, hvvr lidt ri for stod og kunde, og hvok lidet sitt lede vi vat. Desaatsag wen vi ag« saa tkl at grunde pan Dereens Ord. O, Nennen det ee det, vi maa baade Dag og Rat, til-list og sent! Og vi trcnger ogsaa til hielt- t dum ftore Gerning. En faadan histp vibringer Tritte-me os, idet de bydee os- en handsrctning t Balget af Guds Ord. Psstvt Ehttstensfem M form-an at der hat vcret lidt Misorstaas ekle med« heulen en Weine ele beuyttelfr. M vtl sen sie-de ved at here Fell udtqle sig angaaende diese. M steil need stehe site paa og nwdtage en ·veWs'-sttttl; Ist A gaae tue nd tea, ne de et fuldi ten-ne Pettor horte- Mit miser over aslt Mem-e Mannen ein Cen