Fika Chieagm
Bank - Standalen
Det er liaesom at Sindene er
tomne lidt til Ro iaen efter For
stræltelsen need Miltvaute Ave.
Stute Bank: oa det var en slem
Forstrcettelse for mange Mennester.
Noale ask det endda saa næt, at de
toa Livet as sia, oa een fit et Sma
tilsætlde oa bede. Penaene var
lslevet deres Gad.
Nu ser» det imidlertid nd til,
at Sparerne faar det meste iaen
as deres indsatte Penge.
Det menes, at en ncrr Frem
ttd vil bringe Orden i Asæren;
Prcksident Stensland er endnn
ttte fundet, stønt Politiet soger
inriat efter dann
Der er tnange Danstere blandt
Sparerne.’ Nonle sparede Penae
til en Tantnartsrejse,- andre til at
starte Forretnina for o.s.v.
Om der er nogle ais Guds Born
iblandt, tan vi itte sige, tnen saa
maa det oel blioe en Leere om itte
at snmle jordtsl Gekos-, sont Ruft
Ia Mel sortcerer, eller Tyve stier
ler oed boj lag Dan.
Kirtennt.
F
J LlJteniabederne her aaar alt
sin vante Gang. Pastor J. M.
Hansen sra Ziloam har ocrret ov
pe i Greenville Mich. i Pastor
Mølterg Meninbed i noaen Tid,
men er nn kommen tilbage. Pa
stor L. Petersen sra Esenezer Me
niahed reiste derop i stdste Une«
Pastor Moller fra Mich-, som hat
underaaaet en Operation paa et
Hospital her i Chieaao er nu nd
strevet oa reiste sammen med PastIr
L. Vetersen,«nten stal stoppe ove:
en Tid hos sin Datter i Wis. Pa
stor A. G. Lind, sorn bar været
nden Kald siden han reiste sra
Dwight, tan vi stadig glcede os
ved at have blandt os, og vt vil
sittert komme til at savne hom,
naar ban enaang, multgvis i ncer
Fremttd, modtaaer et Kalb sra
en as Menighederne i dort Sant
sund. Getzentane Meniahed bar
ver-keck betient as Pastor C. H. Jen
sen, Luther College, Racine, oa
Golaaka Meniatbed paa Sydsiden
as Pastor J. M. Hansew Disse to
Meniabeder bar oceret uden Prcett,
siden Pastor V. F. Ntelsens Reise
til Danrnart. Pastor Nytups gamle
Menigbed paa Sydsiden betjenes
sremdeles as Pastor L. Petersen sra
Ebeneeer.
Blaa Kors i Chicaao aaat stadi.1
fremad oa bar haft manae stønne
Moder· Vi er sitter paa, Blaa
mis- Arbejde nat bnve til Vet
sianelse oa til Gavn for Gnds
Rige
—- Miss Elisa Andersen, Ser bar
Pensionat, 818 Talman Ave» blev
stdste Torsdaa vaa sin Ist-setz
daa overrastet. da hun tom sra
Kitte, idet Venner var mødte og
havde medbragt et Gulvtceppe.
J Mtss Andersens Pensionat kan
man altid træsse troende Venner
og saa en lille hygaelin Stand sam
men.
— Organist Jonsen Lnndsberg
ska Ebenezer Menighed kan i en
net Fremttd ventes tilbage sn
stn Danmartsrejse.
Miesionemsde
afholdes, om Gud vil, i Bethlehems
Menighed, Nance Co» Nebr. 29.—
30. August og i Bethania Menighed
ved Lindsay, Platte Co. d. 11.——
Is. Sept. «
Venner indbydes til at komme og
dele Guds Huses Goder med os i
disse Dage.
Tilrejsende bedes melde deres
Komme til undettegnede.
Chr. Christensen,
Lindsan, Nebr.
Aar-beretnmg.
Bi vilde gerne bebe Venner om
at sorssge at udbrede Aarsberets
ntngen enan mere, da vi ikke hat
iolgtnær vet Annn, vi havde ven
tet at afseettr. Den er særdeleg hil
ltq og vtl vætke Interesse sor Sam
funbets VirksomheveH livor den
den kommen
Detiknlde lade os wegen om
Cantsundets ennee vtlde gsre det
til fln Opgave at afdeende slau
manse sont multqk Senkt Be til
lln er; est dett ag. Prts loc,
me to s pre Bill-ver Ate.
dantsh Quid Inst Hoch
statt, Reh-.
Halvhundredaar i Amerka
Minder fra Nybyggerlivet fremd.
As P. M. Hannibal.
(Fortsat.)
Han var nn i TvioL om han slulde helt tilbage til
Bejen sor at aaa over Broen, eller om han tnnde stt)de
Genoej ved at vade over Stummen- Den var som en
lille Bæt eller en iterre Aa, estersom Vejret havde været
over Enerne tangt dorte, hvor Vandet tom fra. Da
han nu itod der ved Vandet, nenig med sia selv om,
hvad han stnlde anre, lvd der en Stemme, sont syntegs
at siae: »Ni diipt Ni diispt Ni diip!« tKnee deep).
,,9lah«, sagde han, »naar det itte er dybere end til
Knceet, tan jeg not oade over.« Snart var han barfvdet
oa traadte nd i Vandet. Da hørte han den første
Stemme igen. Den led faa opmuntrende i Retninaen
af hans Hiern paa modtatte Zide af Estrømmem ,,Rum!
Rum! Rum!« ,,Tet var ndmcertet!« raabte han, »Mit
tommer jegl« Men da han ait nd i Vandet, det ene
Stridt efter det andet, blev det ham til sidst alt for
dnbt. Han blev vaad og bange-, va traadte strals til
baae iaen. Da horte han den tredie Stemme, der raubte,
eller rettere brøledex ,,Go round! Go ronndl Go ronnd!'·
lGaa omtrina). »Det stiilde dn have saat for«, fvarede
han, med en ndrnna. starlvende Rost, idet han fvrberedte
sia til at aaa omtrina over Broen. Dei blev fortlaret
for Bornene, at de aldria stnlde nyde stcrrte Dritte.
bvorved de tunde ndfcette sia for at blive til Nar eller
lomme i Fare for at miste dereg snnde Forstand va blive
til svaae, sindginae llslinger. Nu, ved at se tilbaae over
de rnanae Aar, paamindes man om, at de, man selv
har tendt vg elftet, alt for mange as dem, og endda
noale as de bedfte, tom til Stade eller blev Ofre for
stært Drit.
Naar det bnldrede i Zioven, som om det tordnede,
vfte under tlar Himmel, var der Tale om, at det spøgte:
Inen der bleo fortlaret, at det var en Art Slovhøns,
som med deres Vinaer i stcert Bevæaelse fvraarsagede
denne nnderliae Lnd Man taldte dem »Partridges«,
oa der var manae af dem rundt om i Stoven. Vel var
det itte altid den brølende, bnldrende Lyd, der oandt
i Kontertm Naar Sanafualene riatia toni i Gang
med deres fode, milde Melodier, var det alle andre
Stabninger en Glcrdc at tie oa lytte til. Da var der
ingen Eaennntte eller Misnndelse. Det var, som vm
hele Nntiden forenedes i ordel Harmoni oa Kerliahed
oa opsendte til Ztaberen sm Tat og Bøn i de nndiqe
Toner
Baade hvad man harte oa saa i Stoven var af
vetslende End idere var den af Vellngt dnftende At
mvsfære itte at foralemme scerlig behaaelia. Ost for
Diet bpd den blomftrende Tisi en herliq Braut. J
aen mennestelia Prydelse taaler Sammenligning med
Naturens Ztønhed Buste vg Frnattrcrr stvd i den nn:
diafte Flor. Hist oa her var der Raum-, snldte med
Blomster, forn hang fra de høje Trcrtoppe helt ned til
Jorden Fra alle disse udbredte sig den dejligste Bel
lugt, man noaen Sinde tnnde tænte fra. Lacnae før
den flonne, blide Blvmster-Vrimmel var til Ende, Kunde
man beaynde at vlutte Beer. En fand Gliede var det
paa disse vilde Eane at nyde de velsmagende Fruztter.
Jordbrrr var paa Batternes Solside i Juni let at finde.
Brombær lBlaelberrnt saa stvre som Baldnødder fand
tes mange Steder i Stoven. Disse var i deres modne
Tilstand saa søde og lunde, svm om de havde været
under Behandling i den bedst opdyrtede Fragt-harrt
Ligeledes sandtes der Hindbær tRaSpberrm paa entelte
Steder i Overslødiahed De ftod itle tilbage for Brom
bcer i Velsmaa. Slovæbler Vindruer og andre syr
liae Frnater opbevaredes til Fodemidler i Vinterens
Lob. Alle Besvarrligheder oa merke Tider. saasvm
Mulmet i Stoven, Slid og Slæb, tidlig Sorg oa
hnppige Stuffelter stal helst med Tat i Hiertet glemmes
for de gode Eing, der dog var de overvejende. Naar
man var trcrt, sandtes der Hvile; var det meget toldt
om Vinteren, tnnde man snart blive opvarmet. Fra So
lens Hede om Sommeren var det let at komme i Stygge.
Alard ipligt Kildevand randt nd af Jorden og ris
lcde ned til Spen. Baade Mennesler og Dyr knnde veder
tvaeges. Naar man toa alt i Betragtning, maatte man
nndres over, at selve Naturen uden den mindste Hjælp
af Mennestetultur havde fremsbragt en saadan Rigdom.
Men alle, der har lært at tende harn, som i Naturen
ved sin Kerlighed har ordnet det saaledes, og svrn glas
der sig ved at lalde harn Fader og viere Kristi Medus
vinger til hans Herlighed, de tan i Ydmyghed paastsnne
det og vcere talnemmelige.
,,Plantevejen«, der var bleven betragtet sont en
Umulighed, blev omsider anlagt, da slere Savmsller
tom i Gang. Fvlt, der havde Midler, satte sig med
forenet Styrte i Spidfen for Sagen. Denne rare Kore
vej tilhsrte altsaa dem, der havde fort den igennem, vg
»Toldere« var anset paa sorstellige Steder langs -med
Vejen for at mvdtage den fastsatte Told sra alle Pas
sagerer. Mange store Las hvede blev tort paa denne
Vej til Milwath vg ud sra Miltvaukee meget Gvds
og mange Nybyggere, Not-ste, Tyste og Ameritanere.
Men paa Grund af et Par Aars Tsrke og mange Be
svarligheder ved Opdyrlningen af Stvvland var der itte
faa, der opgav det hele vg rejste dersra igen. Saaledes
blev der Stusselser og Lcengsel selv for de modtgste, der
blev tilbage. Der kom imidlertid opmuntrende Vink
om, at en Jetnbane vilde blive anlagt sra Milwaukee
til Watertown og maaste tangere Best. Neu var der
tgen adstillige, der glædede sig over dette ltgesevm over
Plankevejen forhen. Men ·ligesom da var der vgsaa nu
Tvtvlere, der paastod, at det aldrig kunde ste. »Du
vtlde aldrig betale stg at bygge Jernbane tgennem de
store Stove i Vest.« Dis-se ovede ugunistig Jndflydelse
over andre, vg seit tmod deres egen Interesse gjorde de
et saadant Foretagende vrn itte umuligt saa dvg pausie
ltgt. At drjste nogel er en Fing, men at saa det udfsrt
—- der stal mere til. Dei gis ikke saa hurttgt at faa
m Jst-idem anhat, men den blev dog med Tit-en til
«
Virteliahed alliaeveL Trods den Tvivl vg Modstand
der laade sig i Vejen, blev den bngget, itte alene fra
jMilwaulee til Watertowm men snart helt ud til Ls
Crosfe ved Mississippi Floden Da tom der flere Jms
migranter.
As de Danste, der allerede Var der for den Tid,
mindes vi Reddelin oa Christensenz disk-se Navne er vel
.tendt i over 50 Aar i Wauteiha Countn, Wisconsin As
de manae Norite mindes vi Stabe, Walten Olion, Hal
verson oa Simonson. J vor Barndom var det os en
fornojelia Underholdning at høre disse tidliaere Ny
bnaaere fortalle, hvad de havde osplevet. Pionrervirt:
fomheden kom til at staa for os som et Foretaacnde af
stor Bett)dnina. Det ftore deri var vel i Rorthed dette
at berede Vejen for noget ftørre, der ftulde tomme efter.
Frcmstridt mod et hojere Maal! det var Grundtanten i
«tiioneerlivet, og det bor det vcere fremdeles, ogsaa ande
liat, hele Livet igennem. Foltets aandelizae og evige Vel
bor fretirnres, Det er en Zamvittighedsiag.
Naar noget stal attestseres, fordres der gerne Dato
oa Data saa vel som Navn. As den Grund skal des
incrvnes her, at jeg, P. M. Hannibal, blev født den 17.
Januar 15349 ved Nysted paa Lolland. Fader var i
Krigem thi Freden var forstyrret. Men til stor Glcede
blev der snart Fred, og han tvm hjem. Min Moder var
gudfrngtia og hjalp mig i en tidlig Alder til at lcere at
bede, oa læse om Gud og hans Entfe, at Mennestene
srnlde komme ovad, fremad og noermere til han1· Hun
fande, jea var bryftsvaa. Den frt)ateliae .Hoite, min
Barndoms Plane, mindes iea tydelig. Det glæder mia
altid at erindre den Glæde, Moder laade for Dagen,
naar jea med Lethed oq Jver tunde vpleese alt det, der
blev mia paalaat. At ove Gavn, glæder Hinten
Moder havde en Fittich Lars Olien, som boede i
Estærhedetn oa hans ynaite Son var lidt celdre end jeg.
Hans Navn, Ole Olfen, mindes jeg med Interesse, for
di han oa hang Forældre ftulde til Amerika, og han
fortalte mia itte saa lidt derorn. De rejfte i 1855. Jea
erindrer godt, at de tog Llfsted med os, og Beftemmel
sen var vist not, at vi stulde folge efter det næste Aar.
Jea var 6 Aar gamtnel og fik snart Lov til at gaa i
Stole. Der blev jeg vfte spurgt nd angaaende Amerika.
Oln Foraaret 1856 forlod vi Lolland, ankom snart til
N1)tobing, saa til Kobenbavm derfra til Kiel, Hamburg
oa dernæft ud paa et Sejlstib, som i 6 Uger var vort
Herberge, indtil vi antorn til New York. Derfra gik
Reisen hurtiat til Chicagv, saa til Milwaulee og Pine
Lake (senere Nashota), hvor Ole Olfen var til Stede
for at modtage os. Den Glcede glemmer jeg itke. Fra
Stationen var der blot en lille Spadferetur til Lars
Olsons »Farm«, den sprfte mod Nord til Venstre.
Denne Farm gransede til Forest Late, og med den lille
So blev vi fnart aodt betendt, ligeledes med de tnceatine
«Etovtrcrr, der vatte var største Beundring· Lidt lern
nere mod Nord, ncrppe 2 Mil, var der en Farm til
Salas ved Moose Late. Den kobte min Faden og der
blev da vort Hiern. Nu var det »vor Stov og vor
Late«, der interesserede os. Snart var vi optaget med
at lckre Engelsf, og i Stole saa vel som i Hiemmet blev
der prøvet oa aentaaet med en saadan Lyft, at inden
ret lornge talte vi hellere Engelsk end Dasnst. Det etiiie
Spørgsmaal var vist ikte den Gang opkommet der paa
(tignen, om det dansie Sprog vilde lide Uret ved, at
n:,an talte Engelsf. Nei! Spørgsmaalet var angaaende
enhver Genitand: ,,What’s that?« ,,W«hat do you call
that?« eller oasaa om en Lettie: Kan du oversætte dette
paa Danst?« lCan you translate this into Danishi.?)
Det er ved Satrintenligning, man bedst tan tilegne
sia det, man bør leere on samtidigt have Gavn og Glcede
af det, man allerede tender. Det danste Sproa har sin
Værdi i Kultur oa Videnftad. Det bar itke ringeaates.
Den beremte Digter Longfellow var en højagtet Ame
ritaner, men han leerte det dansie Sprog og glædede sia
ved den stonne danste Litteratur. Manne andre frem
ragende Ameritanere har paaslønnet det deilige Sprog,
vi med Glæde talder vort ModersmaaL Hvad jeg har
lagt Merkte til som Elev oa Lan-et i 50 Aar iblandt
forftelliae Nationaliteter i Amerika, har fat mig i Stand
til at bevidne blandt ander: Man behover ille at glem
me eller forsprnme sit Modersmaal for at blive en god
Ameritaner, eller for at tale Engelst saa rent og crdelt
som nogen Atneritaner. De Ameritanere, der har op
naaet den højeste Grad af Fuldtommenhed i det enaelfic
Sprog, hat samtidigt gjort sig godt bekendt med andre
Sprvg, hvorved de lunde sammenligne det ene med det
andet. Naar man fom Danster lever i Amerika, tan
man not vedblive at vckre en Danster i bedste Betndning
og doa viere fuldt saa gvd en Arneritaner som den Dan
ster, der ilte vil viere sin Æt bekendt. Paa den anders
Side lan det godt bemerktes, at det ingen Ære gør
Danmar«t, at dansie Folt lever i Ameritr i Uvidenhed.
Engelst er Landets Sprog og bar være vort Hovedsprog.
Fra Foraaret 1856 levede vi en Tid Z det Blat
hns, der allerede var bhgget Paa ncevnte Form, da vi
tom der. Paa Grund af de store, tykte Træftammer
var Huset lunt orn Vinteren og behageligt not i den hede
Sommer. Den Del at Ort-set, der interesckerede mig
allermest, var det store Arnested lFireplace), hvor Jl
dens Flammer tiltrak sig Opmærkfomthedem iscer om
Aftenen« naar det var Koldt ude ved Spen. Men snart
lom Sommeren, der var varmere end nogen Sommer,
vi havde kendt i Danmart. Der var blot en lille Plct
apdyrtet Jord, hvor Haset stod, ncr ved Sten, ellers
var alt Landet bedækket med Stov Der var en høi
Balle, som tiishorte vor Nabo paa Ostsidem Den forite
Gang, jeg var der vppe samtnen med min Feder og
Bedstesfader, var, da Stoven rigtig var bleven gren. Da
jeg faa ned paa vort Hjem og ud over Sssen mvd Vest
og lengere Vest og Shdvest ud over en anden SI,
Okanchee Lake, ihntei jeg, det var en saa yndtg Ub
stgt, sorn man runde snste sig. Naturstswheden havde
not veret mtg en barnlig Glæde paa Dantnariö Stet
ter og Osterstens Myst, og saa igen efter den lange.
kedfommelige Reise over havets leger, da vt saa det
dejltge Land Amerika, —- men me var vi« vaa den hsje
Balle net ved vort nye dient og bmndrede det nhdelige
Stim. · (Forttspttes.)
Stole printed-antun
Boge- tll ovekokdcatlts ges-U Pri
Benyt Lejltghenem Isb teile It Cis-e
billige Etsch im- de et Ictolgt. e
ndelaate Nin-n et solch ps vt 1»
ka- state sek- sskek It de tat-ne
tave Print-, III- Mlllss lasse-de
suakesy os- Itta seiska soft- It cos
sskms til-ensur- permile
Bose-ne hettjlles eite- Ists-.
138. Religion, Religioner og Leisten
dom, Bidrag til Religionöphilvsos
phien, af M. J. Mantel-. 509
Sidet i Omsiag. Redsat fta 82.40
til 60c.
142. Schrøder. Ludvig, Forstandet
for Folkehøjstolen i Astov — Ole
Peter Holm Latsem En historift
Fortælling om det gudelige Livstsre
hvs det menige danste Falk i dette
Aarhundrede. 252 Sidet i Omflag.
Nedsat fra 81.45 til 50c.
148. Gamle i Guarde, af Jens
Sinne Fortcellingen indeholder
en Trcklfugl. Det er Tidsaanden,
Krybskytter. 182 Sider i O«mflag.
Pris nedsat fra 90c. til 40c.
145. Venner of de lriftelige Forenin
get for unge Mcend. Udarbejdet paa
Grundlag af Biskop K. Krumme
cherb »Le«ocnsbildek« med enlelte
andre Tilspjelser af tand. theol. H.
L. Lassen. 100 Sidet. Nedsatfm
40c. til 15c.
148 Engene og deres Pasning. As
A. H. Andersen, Landinspektsn 82
Sider. Nedsat fra 15c. til 8c.
149. Judex og Kriftne. En Oversæt
telse If Rabbiner Lichtensteins Bog:
Jødedom og Kristendom. Med en
indledende Afhandling af H. E·
Meyling, Sogneprcest. 92 Sitzen
Nedsat fra 50c. til 25c.
153. Sømandsliv. Gode Raad,hen
tede fra Livets Kilde, til Optimu
tring og Vejledning for unge og
gamle Sømcend. Efter Dr. Reh
hoff, ved A. Th. Jacobsen. 187
Sitzen Nedsat fra 50c. til 20c.
155. Nye Digtninger, af Christian
Winther. 290 Sidek. Nedsat fra
81.60 til 50c.
157. C. H. Spurgeons Liv og Ger
ning eftcr »The Life and Labours
of Paftor C. H. Sputgeon«, af
Past. R.Sl)indler ved C.Schlegel.
Med Fowrd af Past. Grove Ras
muslen. Nedsat fra 60c til 25c.
159. Tuberkulosen hos cheget. Bi
drag til dens Bettesmpelse og Be
grænsning. Af S. P. N.Andeksen,
Dyrlcege. Anbefalet af Bestytelfen
for Fyens Stiftspatr. Selstaib.
28 Sitten Nedsat fra 15c. til 5c.
MO. Kortfattet Gsdningslære for
den praktiste Landsmann af F.
Kramp. 82 Stdn-. Nedfat fra
Jst til 5c.
161. Højsioleliv i Tredserne og senete
Aar. Man«ddomsminder af Anton
Nielsen 171 Stder. Nedsat fta
80c. til 85c.
162. Fiwspfiste Overvejelser. Min
dre Afhandlinger af N. Teifen
85 Sider. Nedsat fta 40c. til 20c.
1.65. 200 Menuer. Sammenfatte
og Udgivne af KarenPetetfen, Has
bestyterinde. 112 Sidet. Mfat
fra 40c. til 15c.
166. Ugunda, et kristnet Land i
Hiertet af Afrika, as A. C. L.
Grove-Rasmnssen. 96 Sidet. Neb
fat fka 50c. til 25c.
168. Ved Midfommertid. Felle
livsbillede i site Handlinger af Pe
der R· Msller. 208 Sitten Red
sat fta 81.00 til 50e.
170. Jsdefolket i Nutiden· Et Fore
drag, holdt i Odense den 20. April
1893, af Lic. Theol. A. S. Pont
sen, Slotsptæsi. 34 Sider. Red
sat fta 14c til 10c.
172. Laura Meleu Silhouetter.
144 S. Nedfat fta 75c. til 25c.
173. J Aarenes Lle Digte af Ma.
thilde Levetzaw Med Fokotd at
Pastvr Wilh. Beck. 58 Stdn. Neb
sat fra 30c. til Isc.
175. Tendetnes Frembmd og Stift
populækt fremftillet af Dr. med. E.
Engelfem 48 Stdn-. Rot-ist fta
20c. til 10c.
178. Om Kendstab til Bildtets Spot
thedtag ved den ftrste nordtfte
Jagt og Fjerltæudstilling af c.
Berner-Schilden-holsten, hoficegets
mester. 89 Stder. waat fra Röc.
til 15c.
182. Den gejstlige Dud. En Fort-l
ling fea den latholfte Ptæftestqut
af Emil Manier Authstifetet
Overscettelfe af A.Kierulf. 271 Si.
der. Nedfat fea 81.85 til soc.
186. Fra det brede Lag. Fort-l
ltnger og Stildringet, at W Its
MIller. 196 Ader i Dass-I
Reh-set fra 81.00 til soe.
7181 Luthets Vennen Hirt-W
sie Nutids-Slizzer, fra Pest-III
land og Elsass af Pastor Fr. —
gaartx 437 Sider i Omflaz RO
sat fra 81.60 til 50c.
189. Om Forspgene paa at gwa
lckgge en religionslss Sei-W
Et Fotedrag af N. Teisen, Adjmkkc
ved Osdenfe Kathedtalstolr. 43 SC
der i Omslag. Nedsat 30c. til Lok
191. De ti Bud. Kriftelige W
drag fra »Bethesda« af J. Städt-I
boe, Sognepræst oed Gottesva
Kitte. 244 Sidet i sOmstas. Neb
sat fka 8120 til 35c.
194. Kriftelig Husven. Daglig Let
ning lnyttet til de nye Evangelis
telster. As A. G. L. Gwve MI
mussen 224 Sidetn J Omsltp
Nedsat fra 81.00 til 50c.
196. Marcus - Evangeliets Op
fattelfe af Herrens Liv. Fremfiiset
i Gruntrcel of A. Anderlen, Sogness
Præst. 310 Sider i Onrflag Nebst-I
fra 81.40 til 80c.
197. En lille Huspostille med Predi
kener til alle Kirleaarets Son- es
Festdage af Lauritz R. J. Basis-h
Kapellan i Haarslev paa Fyen o
Holm Hausen, Sognepræst i Vibj
paa Fyen. 298 Side: i Omsisk
Nedfat fra 90c. til 50c.
198. Als. Femti sels sma« Bets,
meft i religiøs Anat-, ved Aarets v
Lioets Fest- og Mindebage, af —-R.
Med et Forord af Pastor Bilhebu
Beck. 32 Sider, elegant indimnbeuso
Nedsat fka 50c. ti125c.
201. Peder R. Møller: Dramatise
Smaating. 168 Sidet i Omsisk
Nedisat fra 70c. til 40c.
202. Folle-Æoentyt. Samlede II
udgivne af Klavs Verm-sen M
Sider, i Omslag. Nedsat fm M
til 40c.
206. Dei lristelige Liv fremstillet c
8 Prædilener og een Vielfestaly
holdte over de forestreone Tekstek
fra 4—10 Ssndag efter Trinitsss
tis. Af F. Helveg. Nedsfat frs 40
til 15c.
207. Billedek af Nordens IM.
Ved Fiedetik Barfoed. 294 SM
i Omslag. nedsat im 8120 M
50c.
208. Gunde Rosenkrany. Et Bidtas
til Danmarks Historie under Fro
deril den Tredie. Af Chr. Brusts
284 Sider i Omslag. Nevfat ft
s1.40 til 50c.
209. Fva Bøtnegudstjenesten. sen-:
Predilenet med tilhørende Jus-—
tællinger af Christhtllmsstsstsz
Henry Ussing, Kand. then-L Eis
Nedsat fta 82 til Mc.
insdbyrdes Grundforhold. IN H
itorist dramatist Forspqs as It
Vilh. Andersen, Provft og Signo-«
prwst. Nedsat fta SLSO til M
211. Luther. Et kirteligt Fest-spit,
af Dr. Hans Hei-ig. Autorifetei
Oversættelse eftet Originalens Is
i Omslag. Nedsat fra 50 til 25cz
fattere, ved Johan Gkove. M
-Sider, i Omsl Nedfat fta 81.40
til 50c. D
213. Hauran. Reisestildring fr
Palæstina. Et Fondng af Heutic
Scharling. 80 Sider. J Qui-stos
Nediat fra 40c. til 20c.
216. Tre Noveller af Emil Mätrioh
Fotfatter til »Den gejftlige Did«.
Ovetsat af A. Kierulf. 281 Stdn-,
i Omflag. Nedsat fra FIBS tic
50c.
218. Smaastrifter til Oplysninq for
Ktiftne. Udgione af Prof. Dr. ste
derit Nielfen. Pavens Ufejlbakhed
Tre Bteoe fta J. von Dom-set
Med Jndledninger og Anmut-knis
ger. 40 Sider, i Omilaz New
fta 80c. til 20c.
219. «Smaa Digte af Usse Bisses-l
Med et Fovord af H. Nutz-horn. U
Sitten J Omflag. Nedfat fee
40c. til lsc. -
224. Kommen mellem Jst-der og Ortst
ne. En thistorist Redegstrelse tisk
med en Levnedstegning of M
Ben, Stefan Schult. Als h. I.
Meyling, Sogneprcesi. 194 Stdn-.
J Omsflag. Mai fta 81 til sitt-.
225. Fta det attende Nathan-drän
Af Chr. Akentzem 198 M, I
Sdgvepmst i Ukls II M
175 Ade-, i Dianas Its- s
um til soc.
DAMSH PUBL UOUS
Zum-e Nenn
ved St. Pauls Kirle i Muth-Ils- .
regne With, Sand. theol- 72 Sp. ,
210. Embede og Ordination i M « s
Oplag, af Otto Kynde. 94 Siber «
212. Fva Weichselfloden til det stille-«
Han. Fortællinget af polfle Ist-«
Omllag. Nedsat fra 81.00 M Ur- ..
228. De bimmelste Fing. M
Betragtninger, af W —
»-«-s«-»-HMEMMFYPTHMMW« « ’«
