L —
«Yanskeren".
It halvugentlig Nyhed3- og Oplys
ningsblad for det duxxskc Folk
i Amerika,
. « udqivet as
DANNI 1.1’1«n. »Hu-· Hur-Ist
Brau, Nebr.
·
·Danskmn« udgaar hvek Titgdag og Fredna
Brit pr. Ausgang
X It Formeln Stank 81.50, llolandet OZUU
Blasen betales i Forstw
sestilling. Neuling Abtesfefomndting og
ander angaamde Vladet adresfesexi:
DANlSH LUTIL l’l’Bl-. Hut-IT
Bunt, Jöebr.
Redattpu A. M. Änderun.
Illt Bidmg til »Dansteken«i Jndholo
About-trugen Korrespondancer og Attitiei
If enhvek Au, bedes adresfem «
A. M Indessen, Plain Nebr.
states-ed at the Post Ossjce at Blei-. Ziel«
II second III-s matten
Lebens-ins Rates made ins-UN- npnn
spplicatimh
,,Danskeren«
ilivet sendt ul Subfcribemen indtjl udtmk
keltg Lpsigelfe modtages as Udgtoerne, og m
Gelb et betalt« i Lkvermsstemmelse med di
Forenede Stateks Poftlovr.
Nmn Læfeme henvenbek fig til FOU, bei
neuerer i Binden enken for at kobe has den
cllet for at faa kvlngning om det avettekede
bedes de altid onnale, at de saa Aveniösei
mentet i dem Blut-. Tet vil væte tkl gen
stdig Nym.
er
ngaa nogle Bemætkninget
ti11 Mai 27,39. 40.
Her. Redaktørl
Da Van. J. Pedersen dies give-.
saa tigelig Plads i »Dansteren« for
sine Bettagtninget over nævnte
Striftstedet, faa tot Leg maafle be
de Irn en Spalte
Jeq faster ikke tet Past. Weder
sens Hensigt, medmindte den et It
vcekke Lnft til grundiq Granflning
of den heilige Sttfft i Grund-spro
gene Hvis soc-, et Hensiaxen mis
vccrdig, men saa maa vi ja til at
leere Hebtaisk. Her følqer da et lille
Fotføg.
Det omfttidte Forholdgord, forn
jo fkulde vife, om Jsaaks Ltd til
Esau i 1 Mos· 27, 29 et en Bel
signelfe ellet en Forbandelfe, er so
det lille Hebraisle Ord ,,n1in«. Dexle
Otd et i 1 Mos. 27. 28 i den danfle
Bibelovetsættelse gengivet ved »af«
vg Meningen et, at der »ud af«
Himlens og Jotdens Velsiqnelfet
stal falde en tig Strom over Ja
ckosb. Men i Kamme Kap» 39. Vers
et famtne Otd ellet Partikel i sank
me fammenfatte Otd ovetht
»uden«. Jmidlettid maa der jo væs
re Grunde for denne Forandtinq.
Lad os se dem eftet. Den mest
vrdtette Overfctttelse af ,,min«, bott
set fra alle Forbindelfer, blivet,
saavidt jeg lan se, ,,fta«, Engele
»fton1«. Men da jeg itke tot gpre
Fordring paa at vcete en Autoritet
- Hebtaish saa lad os gaa til en.
sorn et almindelig anerkendt for
at vcete det, nemlig Gefenius. Han
siget saaledes: »Min« udttntlet Be
vægselse, Fjetnelse, bort fta Mad
somshelfi. Dets optindelige Brind
ning er Adstillelse fta et Hele, Af
ledning, Afftamning. J Dr. Da
vies’ Leticon et det gengivel med
de to gtceske Fotholdsotd »apo« og
»ek«, Engelst »ftom« og »out of«,
Dunst, »sta« og »ud a-f": ,,botle
fra« —- »u—den«, og ,,Ud fra« som
Kildr. Spptgsmaalet bliver faa
vm Pattitlen »an —- ,,fra« begge
Siedet hat samme Betydning, ellet
om den et fotsiellig. Pasi. Weder
sen hævdet, at Betodningen et den
samme, thi Otdeneö Sammenscet
nfng et den samme. Jmidlettid et.
Semingsbygningen ikke den sank-!
me, og Kontetsten et heller ikte den
samme. Men disse to Kendsgernin
get lunde not blive stæbnesvangte
fot Past. Pedetifens og andres Ov
fattelsh fom gerne vil se Efeu no-!
gen Velsignelsle ttlsdeli. J den hel
lige Sie-ist et der ofte Soll med
Ord, spm lydet liqedam men hat
set-selbige Winger. Og selv om
- her mass-sie ikle findet ei saadanl
Mk, saa et det anget, swn gren
fek met dettiL nagt man set rig
L l
läng: i sidste Fald staat VERS- esra)·
i Forbindelse med et STIMMan
nexnlig Esaus Volig eller III-Nu -·
sied. Maasle det nn er l!art, at
Graknmatiltens Los-Je itte ster Lock-(
last ved den so rstelliae Odersckttelsc.
Paa den Zide staar aitsaa TH
Weidner, men Igsaa den i Hebmisl
faa dngtkae Jede Detitzsch, der over--4
Esatte det nne Testameme vaa He-«
brasst vor dInste Oversckttere oxj
rnanae andre. i
Zaa Kontetsten euer dele : nl-j
lletg Earnmendæna. J erene till
Jakob er tun Velsianelse J Versi
IjT indrørnmer Jsaak, at han barl
gioet Jakob det altsarnmen« oa at(
nan derfor, bvor gerne ksan end bilde.
itte ded, bvad han slal gøre medl
Esau. J Vers 40 bedder det, Its
ban slal leve oed sit Eværd Ig
tiene fin Broder. til han bliveti
ustnrlia not til at brnde los-. Men
Krsgerbaandvcrrtet er ilte nodven
dignis sordnndet med ?laerdrn,1.
La Esaus on bans Esterlornxnertsl
Historie er nærrnest e: :1rol:a: Flal
leliv, et Liv i Afgudsdnrlelse oa et
Lin dorte fra Forjættelsens Land
oa sont ostest ? Etrid Jned Horcht
»:elsens Folt til maaste baade den
Idngrigste Da den vckrste as alle Ew
imi t.ter Herddes den Etore, traadfe«
jpaa Jodefollets Nalke og løstede sm:
Grund mod Verdens Fressen
s Der er iscer et eriftsted hdå
Malachias, sorn steuer den Lvsa!:’
telse — i Kav. l, 2.:),: »Jal:sd»
elstede jeg, tnen Esan hadede jeg Dis-i
grjorde bang Bierae ode da dans;
»Jer til Hiern for Trtens Trager
iEbalaler).«
Zaa er der Geograsi og Toka
grsafi. As disse fremgaar U, at
den nordøstlige Del as Edotn er
frugtbar,n1eden5 der-s oestlige Tel?
er noget as den pdeste Lrten, nogen!
vil se ;
At der i Heb. U, 20 dedderil
»Jor.snedelst Tro velsianede Jsaatl
Jakob og Esau«, Intstnrter langt
sra denne Formltning, thi det hed
der liaeledes i 1 Mos. 49, 28, a:
Jakob velstgnede fme Sonnen hver
»med fm Velsignelse. Men de tre
sprste og den stdste Velsianelse er
ilte meiget bedre end Esaus i den-J
verste Betydning. jllaar der aili
gevel staat ,,Velsianelse«, saa bett
der det, at Henstgten Da Gerningen
i og for sig er at velsigne, men
Velsignelsen blivet til For-handelte
for de baarde og ubodfærdiae Hier
ter. Dette gælder jo alt Gudg er
og Vceri läge til Herrens Alter
At Jsaat bavde oalgt Esau 111
In Dudling sorandrer heller its
Zagen. Jakob boldt ogsaa meget
as Benjamin, men det lunde itte
for-andre den Proseti. Tom Heilig
aanden lagde harn i Munden. Abre
ham elstede Jsmael men hat-.
Inaatte vise harn dort sra Hjem ..ne:
Dis-se Mænd s disse høje Ztilltnaer
og i disse hpjtidelige Stunder var
noget mere end tsdelige Fcedre, de
var Guds udkaarne Proseter vg»
-Talsmcend, og dette blev ccsgmcende,l
selv om Faderhjertet trympede si;
detved — Jeg mener, her er noget
at overveje for andre troende Fabr-.
Men med alt dette lan Stedct
oversetttes paa begge Maader, va
der hanger noget af et Slst der
over. Var det den kcerlige Fader,
som, naar han stulde tuate, gjorde
det saa nænsomt som mulith eller
siulde Esau itle ensdnu rammes alt
for haardt, fordi der var noget godt
tilbage hvs hom? eller betsd det,
at han ved hierielig Anger og Tro
rittelig endnu tunde bllsve velsignel?
eller er det Gut-, der i sin ubegribes
lige Naade og Batmleertighed la
det noget as et Slsr des-se den
Fremttd, som det tun vil stade di
at tende? Jog trot, at alle Fal
torer kunde vcte unwissend-, men
at den sidste er den sie-Este
Slstet beenget ogsaa over dln
Famil-, tote Leser, og del et
kun, naar du l hiettellg og fand
Auget og Trv tiefrer Jakobs Stier
ne, spm et den Dem Kristal, der
dsde for dis, at du lau deute at
»Ur-de uoget Wwet pag Slsret
J. K. Jenseit.
I H
»Geniagende hat jeg i dei forlsbne
Aar ved forsiellige offentlige Lej
ligheder udfotdrende og maaste ho
vent gjott opmættfom paa dei Fak
tum, at medens den offentlige
Samvitiighed er bleven oprori v:d
Afsløtingen af motal lfle Entwinde
det, begaaede as mange as dem,
som regnedes til Nationens Up
persie Mcend, fremragende i sinan
cielle pg religipie Kredfe —
iroede Formnndeke for Enier pg
faderlsse, for lwem deres afdøde
tære troede, de bavde sprget oel
for der-es Fornpdenheder og Kom
fort i deiie Liv; Mænd, fom i
lirkelige Kredse fiod saa ai sige paa
Altereis TekfleL Foregangsmcknd
for Kristi Sag, men inm, naar de-»
res vitlelige Katakiet lom for LU
fet, viite sig at være saa aandszsl
og ætesfaiiige, ai Lazatus i sin
Elendighed i Forbold til dem lande«
taldes Mange- Millioncer — faa
maa De gennemioge Listen fra«
oversi iil nedetfi, og De vil ilkel
finde Navnei vaa en eneite Bett-:
mn fta Bornetkrigemblandi disie
Evindlere.« l
Leid He. Tannets Paaiiand vcere
korreii — ban nævner iniei Navns
og vi bar ingen Lejligbed til ai
nndetfoge den-I Holdbarbed Men
bvorfot got han san ovinærksom
vaa deiie Faiium? Og bvokfot im?
fiætli frembceve de religisse ca
Fotegangsmcendene for Krifti Sag?
Dei lansncevpe alene værei flei for
at bedre Veieranetne eller deres
Fotening. Dei inves, iom han hat
villei benniie Lejliqheden iil ai le
Vere Spatl til Heil-e og Vensirr.
Her var Anledning iil en bel
Del Bemærininget, men vi sial
nvjes med lidi. Lad Veietnnetne
faa al den Hader-, der med Reiiel
jillommer dem. Dei er sinni, sm
den opvoksende Slægi i de gamle.i
der bar lamvei for Negkenes Fri-’
nivelie og Landets Sammenbvld,
kan have gvde Eisemvler iil Esset-J
folgelse for Tie. Sein langi link-(l
vi iniet ai indvende. Jo mere
Sandbeden vil iillade i den Rei
ning, des bedte .
Men der-for sial der itle last-s«
Sterns paa »Foregnngsmændene for
Grifii Sag«. Jnaen bilde os ind.
ai der i dei Fakium, ai en Mund
bat vcetei med iil ai keenwe for
Fædrelandei og en god Sag liager
noan fnnderlia moralsi Krafi.
Hat de denne, san bar de den sil-»
jieri frei en anden Kilde end selve
Krisen.
Og saa Fotegangsmændene fort:
Krisis Sag. Hvem icenker ban·
!Vaa? Man paa Jolm D. Rocke-1
feller! J saa Fald vil vi proiesieteu
Roclefellet og Konsotier regnet
man ikie med Reiie til For-manng
meendene for Krifii Sag. Men lad«
dei veete andre. Der hetes jo vg-(
sna om Fald blandi Riesens-l
Mand. M« vi snsset ai gsre ov
mcertsom pas to Ting gansie wri:
Kirer hat haft og hat ogfaa i
vote Dage Foregangsmænd, som
den ikke lich-ver at stumme sig
ved. Dei er dei ene. Og dei an
det et, ai Kisten maa bedsmmes
efiet dem, der lever i dens Aand og
efier dens Leere, og om anleke
indfniger sig, dei fokandrer ikke
Riesens Besen, oz detsom Kir
ten ikfe havde ei godt Okd voa
sig for Ætlighed vg Moral, sen
vilde aldrig nogen komme i Tan
ket om ai beuge den sum Stalle
stjUL
Ptæfieenkekqsfem
Det et mete og mere bleven en
Glæde for Komiieen at foreftaa
Jndsamlingen og Uddelinqen af de
Midler, som indkommer til denne
qode Sag: Hjcelp for de trængende
Ptæsteenker.
Effethaanden som Præsterne og
Menigbedeme bar faaet overvejes
denne Opgave er det som en Tante
gennemtrænger alle Gut-s Besen-.
Pcæsieenkerne siulle km lide Rod,
men de stulle hjclpes; thi Hjcelpen
et bleven lidt mete tigelig Aar for
Aar. Herren dem taktet derva
Der er bog endnu ikke indkosm
men saa meget, at vi uden Wing
stelfe hat tunnet udbetaxe hvet Ente
hnudtede Dollars om Aaeet fdetie
et den Sum, vi sterbe eftet at be
tale dem) og udeu at vi hat mat
tei Habe m anden Udvej for at
M Mklet i sende
’Cvm besucht hat Mmkteen ie
s-——
dreven en lille Boghandel for eer
Regning og uden mindste VII-J
lag til os, men uddelulkende til
Fordel for Presteenlelassen eilte
Ledriingemissionem Ved Aatels
Udgang hat vi almindelig et ret
godt Resultat at fremlcegge, men
ved Begyndelfen af Regnftabsaate.
lniber det ofte for os at stasse sag
mange Penge tilveje, at vi lunne
vde Enletne deres Hjælp i Immer-«
lige lldbetalinger, hvad vi Ins-z
bidindtil hat gjott og gerne ville
fortsætte med. Vil J itte :1«l
hjcelpe os destil ved at sendc Is
lidl fnatlig Hjcelp til denne Sag.
Ved Aatsmødet i Kenmare talte
vi Ined Pastor Rohes Enke. Hnn
mente ille om sig selv, at hun kun
de stilles mellem de ttængende
Prcefteenler. og snslede del-for ikle
fortsat Hjcelp, men hun havde en
gammel Doktotregning, som lnm
itle saa sig i Stand til at betale.
Ved Pastot H. Hansens Biftand
bar vi betalt Regningen for hende.
Vi tvivler ikte am, at J villc
ftge: J gfotde vel Brsdre. at J
betalte den! Godt Vennet, men vil
J hjælpe os at betale den nu?
St andet hat længe ligget mig
naa Hierte at sige til Gudg Born
og del er: Et Pkæftehjem et jo et
Sted, hvor der ofte et fremmede
sorn betet godt Vidnesdytd, et
Sted der ofte faat Bespg af frem
mede Priester-, og hvor de troende
gaar nd og ind, men naat Pras
ften er dsd, mon hans Ente san
ille ofte maa fsle dobbelt Savn of
Forladthed. Prceftebrsdte og Guds
Folt undlad ille at des-ge Pia-ste
enlerne, naar J lommer paa de
Siedet, hvok de bo
Med Tat til Herren og med Tal
for alle Bidrag forblivet med leer
lig Brodekhilfen i Kristus edets
hengivne
P. H. Miller.
Greenville, Mich.
W
De tigcsir.
Et af vor: Landg- Blade ovftiller
en Lifte over Verdens rigefte Indi
oider. Bladet tager doq det For
behold, at adftillige as disse itkc
felo oed, hdor megei de ejer.
Oliekonqen Jobn Rockefeller, der
i denne zid gehet Europa, koni
mer ind iforn en ffot Nr. 1 med
600 Millioner Dollars. Hans
»fattizae« Brodes, Olietonnen WH
liam R» ejer »inn« 100- Millio
ner, men faa ssipver han ogsaa for
at bcrre den Titel as »Verden5
Ttørste Keltrina«, som Misundels
sen hat givet Broderen.
Hovederne for Hufene RotbschiW
i London oq Paris bar ligeledes
bver en Formue oaa 100 Millioner.
liqefom oqsaa Kona Leopold of
Belaien Belqiens Konqe hat« som
bekendt. oæret en meget drifm
Mand. II der skceber detilliat NO
ger-Blod ved bans Millioner, kmn
holder Elle of at blive kaldt »Kom
fjutkonqen".
Der er adfkillige andre »Konqer«,
der anstoas Eil at ocere liae san
meqet verd: Jernbanekongen Van
derbilt, Kobbertongen Ckark o.s.v.
Adsiillige Lommer doq oqfan ad
skilligt hsjere op: Endafrika bar
en Diamantkonge Bett paa 500
Millionen en Guldtonge Rubin-z
fon Um; Amerika hat en Saal-;
Honqe Earnegle oq en GrundejenY
dornstonge Aftor paa 400 Millio-;
net. !
Af regerende Fyrster er Czor Ni- (
kolaj Eier as den smulle, lille
Sum 800 Millioner, Keiser Frantz1
Jofef henved 200, Sultanen WO,
o.s.v.
To russisie Storfyrster tornmer
ogsaa ganste hpjt op: Wladimir Eil
100, Mitael til ea. 40 Millioner,
det famme hat for sorigt den no
fotlovede Fri. Bertha Krupp og
»Verdeni getrigste Kvinde«, Heity
Green.
En Mand, hon Navn i bis-sel
Dage er pas alle Ame-ihnen
Læber, stsalteten Atmour i Edi
cagiz man nsjes med en Dei mini
dve, nemjkg 30 Millionen dontl
time-stetig til, at hon uden all
fot flm Wrinset lau se Mem-:
üben i M seh otn bei stum;
m noget W need han- see-J
Wag, og fetp om et eIer endet
issghans Wie- Mhe m pp
MIMUWMMU
s
l
--—-J-———--»—--.. f
- v . .
Wen-«- 1H0 rigefte Meend raader over,
Sanft-US til over henved 7,(,)(JM, Mit
«lioner Tollars.
Den qamte Crassus var itui
rin, at han ertlcerede, at han tun
rennede den Mund for oirteiir
rig, der Ette oidste, hoor megetl
tmn ejede.
s Eaa er den, der tror Paa Kri
Iftncx da virtetig rin· Han ejer mere
’end hart sein ved af, atterede her
zpaa Jord: »Hvad intet Oje hac
.set, bvad i.ttet Tre hat hort, hvadi
der itte er :pt: mnret i noaet Men
neitebierte bar Gnd beredt dem,
sont bam fett.e« l
Der er inrien Grund til nt mis-.
nnde en Rotte-fester bans Millioners
Men Verden vil blive oed at taqe
eiter det Guld. der dog itte tan
note den tntteliq, on fortnite den
Hin-T der atene tan note den XVI-I
tem. !
»
»
Blaudt Dumamcdleminer. ;
tFra ,,T-qbl.«5 Korrespondent.)
London, 21. Juli. t
Prof. Kownteostn fit en fmntz
Zum-T da kmn reiste fig paa detf
intervtrrlamentarifte Mode og ers»
t!cerede, at ban og bang VennerI
vitde vende tilbazte til Ruslandp
der var derer-I Rlnds i Farens Tid.
Den Hofe, tntte langftcksgnede ogi
spitvoverncriede Mond fvarer ittet
til vore Etønbedgbenreber. I
Vi sidder i en Krebs i Hotel Ce-4
cil: Kowatevfte oq Vasilief, begne
Professoren den ene i Ztatseek.«
den anden i TltinrbemntiL den iørftes
Etatgmad — den ftdste Excellenitel
—— on revolutioncrr. Et nndertiatY
Land, bvor Ereellencer snatter oinl
oeebnet Modftand mod KejserenÄ
Vatilief er itte belt foigneret, men·
ban er etftocrrdiet on tivlig —- nor
Jndtrnt fom en tnft Professor."
Banved tidder Rodiichef med det
eiendommeline inmlle Anstat, et
graut Stern a la Georzst Brandes,l
en ntægtig Næse og en fnldig Oder
Zerbe. Aladjin er ung on hof, over
bans Lerber itngxrer et starpt cis-i
ftaaret Loeritckg, der nærrneft ligi
ner en Tandbørfte, ellers intetl
Stern· Ansigtsfaroen er itte tund,!
Kinderne er fedladne. Zinene er:
tlare, fom tiagende qennem sitz-r
Øjenspalter. Nogle rusiisie Jene-:
naliiter en tnt Købmand der bedre
ritde passe ttædt i Kaftan pan
Nifchni Novgorods Marted, og et·
Par tvindelige Ztudenter inmitten-.
diagor Selitabet —- Theen er forl
sod, Vesret er for bedt —- tnen Tan
ten doser itte: Dumaens Hjemsem
delse hviler tungt over Selstabet.
Jeg havde oentet noget mere gis
Madjin, han er itte uinteressantJ
ban er Mai-ritt, men of mere mode-,
rat Udfynx nn er han itte toeial
Drommet, men Polititer. Aaret i
Ferngstet hat givet det itte Edelt:
istaarne og egentlig for atmindetige
iAnsigt den gule Forde. Hans En
gelit er ulasteligt —- han hat stud
xet Øtonomi i England i mange
Aar.
Han er tivlig, stadig spsrgendex
den bohandstede hsjre Haand klap
per Stuldrene —- men en Ganz
imellem er der som et Dng as
Tungsind. En Fotograf tommer
for at tage den russtste Gruppet
»Bei vil jeg gern-ne til ncefte Aar
—- hvis jeg da itte er drceth fsiee
hnn til. »Hm!« siger Arnatsrfoto
grasen, en amerikanst Journalist —
Jan maa jeg tage et Portreet af
Dem alene, for at tunne have det
at reproducere den Dag, De bliver
drei-U
,,Nei vi Studenter er egenttig
itte vorn-leere i voet Parti, men de
bruger ot, og vi gsr jo et Arbede
—- vi et saa vidt nmttg et Feg
foreningzparti. men Focholdene
gir, at vi maa ttaa sotn Nihtlister,
og saa er det jo ille san let at
organiserr. Alene tan Atti-idem og
de intellektuelle intet, men samtnen
med Binderne neeset -«.
Atadiin stnIerJ en Of Nusferne
ffortlarer mtg det: »Der De, de
yderltgqacenbe Partien Mond t
Drinnen er We Ledeknez det er ttte
de Untellse stecke, J hinei- om t
Weitem-. Sagen er, de le
zdmde et i Mgsel eller i Londsygs
gis-ed- se U Matt- tu txt-sie
Mse betet Mttet, Esel-fortn
’M, der et W —- tste mere.
; Mist es www talet nu,
ket er ngtarspokgsmaaletz de hat
dort noget om Danmatts Bsndeb
Jeg fottceller dem, at de et kon
servatike i socinl Henseende. »Ist
vil Vore Bendee ogfaa blive, naat
de faar JEAN Oa dk spMkllek VM
Jotdnødeni Kommunen eier menM
Jokd on dczek den hvett 12· Aas
om til Beben-net nien uagtet dissk
tager til i «)lntal, er der ilie en ny
For-giesse nf Arealet. Man hist
bverken Kapital ellet Knndskab txl
den mere intenssve Dtift og ssal
derive fskit og fremmeit viere af
hcengig af den nøsne Jord. Dei
Anal, der i Danniatl kan give en
Familie et godt Undenhold, et itle
not i Russland. Og naar san iilmed
Skattetne er itegne saa uendelig
meget, ja, san man de ofke Ud
iced for ai betale Statter.
Der er ire Veje at gan, siger VI
siliei, den fsrite er Socialisternes
og Bsndernes, at kvnsissere Jok
den nden Tritt-things dette er tan
beligt og uretfardigL Den anden
Vej er at lade .Bonde-Hypothet
danken fna Regetingsmidlee oq lade
denne laane Bsndeene Penge til at
ask-be Godsejetne Jord. is
Ogsaa denne Vej e: uheldigx fee
De« naak andebanken sial laane,
og det flal betyde noget, saa sial
den have megei, og vi ved, dei faak
den itte af Reneringem den ek i
Pengeirang og hat altid veerei dei.
Og tilmed, bvis den faat Penge
not, san vil den bringe Jorden til
at feine, og da vil Godsejerne —
ilie BInderne —- hpsie Fordelen af
det state Landfalg, idei Godsejerne,
hvok der iite er Tvangsfalg, vil
holde Jorden tilbage, indiil den et
naaet en Prins hvori Statstilsiu
det er slugt af den stigende Jord
eente. Dei lyder underligt —- men
nllerede nu er trods erlighedetne
Jordpriserne mange Siedet i Stig
ning.
Den ttedie Vej foeeslaak vi, Ka
deitetne, fom de lalder os —- det
konstitutionelxe Demokrati —- vi
kaeflaak. at Staten stal elsptopris
ete al den Jord, der bebst-es Den
ne Jord steil gives i Atvefceste eller
i anden Form BIndetne, der itke
ital betale Penge en Gang for
alle, wen-en narlig Ajgifi —- det
et en Art Naiionalisation af Jot
den. Men Godseierne flal have Et
ftatning —- en Etstatning, der va
rieret melletn 25 og 18 Gange den
Jndtcegt, de hat as Jorden. 25
Gange den nntlige Jndivmft for de
smaa Godser, 18 Gange for de fisk
re Godser.
Men denne Ekspkoptiaiion vil
Godgejetnrikte finde Fig i; dei er
dem, der staat bag ved Statskupet.
Dette —et det egentlige Spsrgöi
maal i Ruslandx alt sendet er Si
despstgsmaai. Dei er her-paa, at
Bsnder, intellektuell, og Arbefdekne
hat msdi lwerandtr. Og Jokd vil
Bendekne have. Faar de den itke
nd den Vef. vi Kadetter ferenda-«
vil de selv tage den, og Vejen er
Plnndkinget, den rede Hane ever
Godsejetne. L. V. By
Salmebsger.
Folgende Numee anbefalei sceeligt
som baade billige og solide, fmukte
og smagfuldr.
Nr. 49. Denne Sdmebog er lig
N- 29 i Udstyr, og Bindet ligner
de andre, men den hat begge Til
læg, ialt 992 Samen samt Kei
letter. Epistler vg Evangelier
(begge Tekfttætter). Den kostet
81.70.
Nr. 29. Summe Salmebog fotn
Nr. 9, men med Kollektet, Epist
ler og Evangelier, begge Tekstkcti
ter. Denne er den almindelig
beugte Udgave. Peifen et sein
sædvanlkg 81.0.
Rr. 81. Den Salmebos hie i
tangere Tid vctet Ofeng knen as
hat vi et gvdt Oplag. Den er
lig Nr. 29, men i Gedesiindssind
(Mowtko) og et artig Herd de
20c mete. Den kostet 81.80.
Dette er en sterbeles steti, hold
bat Saltnebog.
Nr. 9. Salmebogen meb eet Til
lcg, uden Lotteisen Episiler og
Evangeliee, med Muth effek
lignet Kalvestindtbind, med Ase-,
hatpe og Linie i Guid pas Un
det, Smudsoknstag og Jeder-L
Meget tynd og passende Form-L
Pris 81.60.
Nat-n paatkylles i site culd for
10e essen-. Andre taser ellees Be.
Danifh Luth. Publ. deute.
statt, Rede.
