Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, August 21, 1906, Page 2, Image 2
L — «Yanskeren". It halvugentlig Nyhed3- og Oplys ningsblad for det duxxskc Folk i Amerika, . « udqivet as DANNI 1.1’1«n. »Hu-· Hur-Ist Brau, Nebr. · ·Danskmn« udgaar hvek Titgdag og Fredna Brit pr. Ausgang X It Formeln Stank 81.50, llolandet OZUU Blasen betales i Forstw sestilling. Neuling Abtesfefomndting og ander angaamde Vladet adresfesexi: DANlSH LUTIL l’l’Bl-. Hut-IT Bunt, Jöebr. Redattpu A. M. Änderun. Illt Bidmg til »Dansteken«i Jndholo About-trugen Korrespondancer og Attitiei If enhvek Au, bedes adresfem « A. M Indessen, Plain Nebr. states-ed at the Post Ossjce at Blei-. Ziel« II second III-s matten Lebens-ins Rates made ins-UN- npnn spplicatimh ,,Danskeren« ilivet sendt ul Subfcribemen indtjl udtmk keltg Lpsigelfe modtages as Udgtoerne, og m Gelb et betalt« i Lkvermsstemmelse med di Forenede Stateks Poftlovr. Nmn Læfeme henvenbek fig til FOU, bei neuerer i Binden enken for at kobe has den cllet for at faa kvlngning om det avettekede bedes de altid onnale, at de saa Aveniösei mentet i dem Blut-. Tet vil væte tkl gen stdig Nym. er ngaa nogle Bemætkninget ti11 Mai 27,39. 40. Her. Redaktørl Da Van. J. Pedersen dies give-. saa tigelig Plads i »Dansteren« for sine Bettagtninget over nævnte Striftstedet, faa tot Leg maafle be de Irn en Spalte Jeq faster ikke tet Past. Weder sens Hensigt, medmindte den et It vcekke Lnft til grundiq Granflning of den heilige Sttfft i Grund-spro gene Hvis soc-, et Hensiaxen mis vccrdig, men saa maa vi ja til at leere Hebtaisk. Her følqer da et lille Fotføg. Det omfttidte Forholdgord, forn jo fkulde vife, om Jsaaks Ltd til Esau i 1 Mos· 27, 29 et en Bel signelfe ellet en Forbandelfe, er so det lille Hebraisle Ord ,,n1in«. Dexle Otd et i 1 Mos. 27. 28 i den danfle Bibelovetsættelse gengivet ved »af« vg Meningen et, at der »ud af« Himlens og Jotdens Velsiqnelfet stal falde en tig Strom over Ja ckosb. Men i Kamme Kap» 39. Vers et famtne Otd ellet Partikel i sank me fammenfatte Otd ovetht »uden«. Jmidlettid maa der jo væs re Grunde for denne Forandtinq. Lad os se dem eftet. Den mest vrdtette Overfctttelse af ,,min«, bott set fra alle Forbindelfer, blivet, saavidt jeg lan se, ,,fta«, Engele »fton1«. Men da jeg itke tot gpre Fordring paa at vcete en Autoritet - Hebtaish saa lad os gaa til en. sorn et almindelig anerkendt for at vcete det, nemlig Gefenius. Han siget saaledes: »Min« udttntlet Be vægselse, Fjetnelse, bort fta Mad somshelfi. Dets optindelige Brind ning er Adstillelse fta et Hele, Af ledning, Afftamning. J Dr. Da vies’ Leticon et det gengivel med de to gtceske Fotholdsotd »apo« og »ek«, Engelst »ftom« og »out of«, Dunst, »sta« og »ud a-f": ,,botle fra« —- »u—den«, og ,,Ud fra« som Kildr. Spptgsmaalet bliver faa vm Pattitlen »an —- ,,fra« begge Siedet hat samme Betydning, ellet om den et fotsiellig. Pasi. Weder sen hævdet, at Betodningen et den samme, thi Otdeneö Sammenscet nfng et den samme. Jmidlettid et. Semingsbygningen ikke den sank-! me, og Kontetsten et heller ikte den samme. Men disse to Kendsgernin get lunde not blive stæbnesvangte fot Past. Pedetifens og andres Ov fattelsh fom gerne vil se Efeu no-! gen Velsignelsle ttlsdeli. J den hel lige Sie-ist et der ofte Soll med Ord, spm lydet liqedam men hat set-selbige Winger. Og selv om - her mass-sie ikle findet ei saadanl Mk, saa et det anget, swn gren fek met dettiL nagt man set rig L l läng: i sidste Fald staat VERS- esra)· i Forbindelse med et STIMMan nexnlig Esaus Volig eller III-Nu -· sied. Maasle det nn er l!art, at Graknmatiltens Los-Je itte ster Lock-( last ved den so rstelliae Odersckttelsc. Paa den Zide staar aitsaa TH Weidner, men Igsaa den i Hebmisl faa dngtkae Jede Detitzsch, der over--4 Esatte det nne Testameme vaa He-« brasst vor dInste Oversckttere oxj rnanae andre. i Zaa Kontetsten euer dele : nl-j lletg Earnmendæna. J erene till Jakob er tun Velsianelse J Versi IjT indrørnmer Jsaak, at han barl gioet Jakob det altsarnmen« oa at( nan derfor, bvor gerne ksan end bilde. itte ded, bvad han slal gøre medl Esau. J Vers 40 bedder det, Its ban slal leve oed sit Eværd Ig tiene fin Broder. til han bliveti ustnrlia not til at brnde los-. Men Krsgerbaandvcrrtet er ilte nodven dignis sordnndet med ?laerdrn,1. La Esaus on bans Esterlornxnertsl Historie er nærrnest e: :1rol:a: Flal leliv, et Liv i Afgudsdnrlelse oa et Lin dorte fra Forjættelsens Land oa sont ostest ? Etrid Jned Horcht »:elsens Folt til maaste baade den Idngrigste Da den vckrste as alle Ew imi t.ter Herddes den Etore, traadfe« jpaa Jodefollets Nalke og løstede sm: Grund mod Verdens Fressen s Der er iscer et eriftsted hdå Malachias, sorn steuer den Lvsa!:’ telse — i Kav. l, 2.:),: »Jal:sd» elstede jeg, tnen Esan hadede jeg Dis-i grjorde bang Bierae ode da dans; »Jer til Hiern for Trtens Trager iEbalaler).« Zaa er der Geograsi og Toka grsafi. As disse fremgaar U, at den nordøstlige Del as Edotn er frugtbar,n1eden5 der-s oestlige Tel? er noget as den pdeste Lrten, nogen! vil se ; At der i Heb. U, 20 dedderil »Jor.snedelst Tro velsianede Jsaatl Jakob og Esau«, Intstnrter langt sra denne Formltning, thi det hed der liaeledes i 1 Mos. 49, 28, a: Jakob velstgnede fme Sonnen hver »med fm Velsignelse. Men de tre sprste og den stdste Velsianelse er ilte meiget bedre end Esaus i den-J verste Betydning. jllaar der aili gevel staat ,,Velsianelse«, saa bett der det, at Henstgten Da Gerningen i og for sig er at velsigne, men Velsignelsen blivet til For-handelte for de baarde og ubodfærdiae Hier ter. Dette gælder jo alt Gudg er og Vceri läge til Herrens Alter At Jsaat bavde oalgt Esau 111 In Dudling sorandrer heller its Zagen. Jakob boldt ogsaa meget as Benjamin, men det lunde itte for-andre den Proseti. Tom Heilig aanden lagde harn i Munden. Abre ham elstede Jsmael men hat-. Inaatte vise harn dort sra Hjem ..ne: Dis-se Mænd s disse høje Ztilltnaer og i disse hpjtidelige Stunder var noget mere end tsdelige Fcedre, de var Guds udkaarne Proseter vg» -Talsmcend, og dette blev ccsgmcende,l selv om Faderhjertet trympede si; detved — Jeg mener, her er noget at overveje for andre troende Fabr-. Men med alt dette lan Stedct oversetttes paa begge Maader, va der hanger noget af et Slst der over. Var det den kcerlige Fader, som, naar han stulde tuate, gjorde det saa nænsomt som mulith eller siulde Esau itle ensdnu rammes alt for haardt, fordi der var noget godt tilbage hvs hom? eller betsd det, at han ved hierielig Anger og Tro rittelig endnu tunde bllsve velsignel? eller er det Gut-, der i sin ubegribes lige Naade og Batmleertighed la det noget as et Slsr des-se den Fremttd, som det tun vil stade di at tende? Jog trot, at alle Fal torer kunde vcte unwissend-, men at den sidste er den sie-Este Slstet beenget ogsaa over dln Famil-, tote Leser, og del et kun, naar du l hiettellg og fand Auget og Trv tiefrer Jakobs Stier ne, spm et den Dem Kristal, der dsde for dis, at du lau deute at »Ur-de uoget Wwet pag Slsret J. K. Jenseit. I H »Geniagende hat jeg i dei forlsbne Aar ved forsiellige offentlige Lej ligheder udfotdrende og maaste ho vent gjott opmættfom paa dei Fak tum, at medens den offentlige Samvitiighed er bleven oprori v:d Afsløtingen af motal lfle Entwinde det, begaaede as mange as dem, som regnedes til Nationens Up persie Mcend, fremragende i sinan cielle pg religipie Kredfe — iroede Formnndeke for Enier pg faderlsse, for lwem deres afdøde tære troede, de bavde sprget oel for der-es Fornpdenheder og Kom fort i deiie Liv; Mænd, fom i lirkelige Kredse fiod saa ai sige paa Altereis TekfleL Foregangsmcknd for Kristi Sag, men inm, naar de-» res vitlelige Katakiet lom for LU fet, viite sig at være saa aandszsl og ætesfaiiige, ai Lazatus i sin Elendighed i Forbold til dem lande« taldes Mange- Millioncer — faa maa De gennemioge Listen fra« oversi iil nedetfi, og De vil ilkel finde Navnei vaa en eneite Bett-: mn fta Bornetkrigemblandi disie Evindlere.« l Leid He. Tannets Paaiiand vcere korreii — ban nævner iniei Navns og vi bar ingen Lejligbed til ai nndetfoge den-I Holdbarbed Men bvorfot got han san ovinærksom vaa deiie Faiium? Og bvokfot im? fiætli frembceve de religisse ca Fotegangsmcendene for Krifti Sag? Dei lansncevpe alene værei flei for at bedre Veieranetne eller deres Fotening. Dei inves, iom han hat villei benniie Lejliqheden iil ai le Vere Spatl til Heil-e og Vensirr. Her var Anledning iil en bel Del Bemærininget, men vi sial nvjes med lidi. Lad Veietnnetne faa al den Hader-, der med Reiiel jillommer dem. Dei er sinni, sm den opvoksende Slægi i de gamle.i der bar lamvei for Negkenes Fri-’ nivelie og Landets Sammenbvld, kan have gvde Eisemvler iil Esset-J folgelse for Tie. Sein langi link-(l vi iniet ai indvende. Jo mere Sandbeden vil iillade i den Rei ning, des bedte . Men der-for sial der itle last-s« Sterns paa »Foregnngsmændene for Grifii Sag«. Jnaen bilde os ind. ai der i dei Fakium, ai en Mund bat vcetei med iil ai keenwe for Fædrelandei og en god Sag liager noan fnnderlia moralsi Krafi. Hat de denne, san bar de den sil-» jieri frei en anden Kilde end selve Krisen. Og saa Fotegangsmændene fort: Krisis Sag. Hvem icenker ban· !Vaa? Man paa Jolm D. Rocke-1 feller! J saa Fald vil vi proiesieteu Roclefellet og Konsotier regnet man ikie med Reiie til For-manng meendene for Krifii Sag. Men lad« dei veete andre. Der hetes jo vg-( sna om Fald blandi Riesens-l Mand. M« vi snsset ai gsre ov mcertsom pas to Ting gansie wri: Kirer hat haft og hat ogfaa i vote Dage Foregangsmænd, som den ikke lich-ver at stumme sig ved. Dei er dei ene. Og dei an det et, ai Kisten maa bedsmmes efiet dem, der lever i dens Aand og efier dens Leere, og om anleke indfniger sig, dei fokandrer ikke Riesens Besen, oz detsom Kir ten ikfe havde ei godt Okd voa sig for Ætlighed vg Moral, sen vilde aldrig nogen komme i Tan ket om ai beuge den sum Stalle stjUL Ptæfieenkekqsfem Det et mete og mere bleven en Glæde for Komiieen at foreftaa Jndsamlingen og Uddelinqen af de Midler, som indkommer til denne qode Sag: Hjcelp for de trængende Ptæsteenker. Effethaanden som Præsterne og Menigbedeme bar faaet overvejes denne Opgave er det som en Tante gennemtrænger alle Gut-s Besen-. Pcæsieenkerne siulle km lide Rod, men de stulle hjclpes; thi Hjcelpen et bleven lidt mete tigelig Aar for Aar. Herren dem taktet derva Der er bog endnu ikke indkosm men saa meget, at vi uden Wing stelfe hat tunnet udbetaxe hvet Ente hnudtede Dollars om Aaeet fdetie et den Sum, vi sterbe eftet at be tale dem) og udeu at vi hat mat tei Habe m anden Udvej for at M Mklet i sende ’Cvm besucht hat Mmkteen ie s-—— dreven en lille Boghandel for eer Regning og uden mindste VII-J lag til os, men uddelulkende til Fordel for Presteenlelassen eilte Ledriingemissionem Ved Aatels Udgang hat vi almindelig et ret godt Resultat at fremlcegge, men ved Begyndelfen af Regnftabsaate. lniber det ofte for os at stasse sag mange Penge tilveje, at vi lunne vde Enletne deres Hjælp i Immer-« lige lldbetalinger, hvad vi Ins-z bidindtil hat gjott og gerne ville fortsætte med. Vil J itte :1«l hjcelpe os destil ved at sendc Is lidl fnatlig Hjcelp til denne Sag. Ved Aatsmødet i Kenmare talte vi Ined Pastor Rohes Enke. Hnn mente ille om sig selv, at hun kun de stilles mellem de ttængende Prcefteenler. og snslede del-for ikle fortsat Hjcelp, men hun havde en gammel Doktotregning, som lnm itle saa sig i Stand til at betale. Ved Pastot H. Hansens Biftand bar vi betalt Regningen for hende. Vi tvivler ikte am, at J villc ftge: J gfotde vel Brsdre. at J betalte den! Godt Vennet, men vil J hjælpe os at betale den nu? St andet hat længe ligget mig naa Hierte at sige til Gudg Born og del er: Et Pkæftehjem et jo et Sted, hvor der ofte et fremmede sorn betet godt Vidnesdytd, et Sted der ofte faat Bespg af frem mede Priester-, og hvor de troende gaar nd og ind, men naat Pras ften er dsd, mon hans Ente san ille ofte maa fsle dobbelt Savn of Forladthed. Prceftebrsdte og Guds Folt undlad ille at des-ge Pia-ste enlerne, naar J lommer paa de Siedet, hvok de bo Med Tat til Herren og med Tal for alle Bidrag forblivet med leer lig Brodekhilfen i Kristus edets hengivne P. H. Miller. Greenville, Mich. W De tigcsir. Et af vor: Landg- Blade ovftiller en Lifte over Verdens rigefte Indi oider. Bladet tager doq det For behold, at adftillige as disse itkc felo oed, hdor megei de ejer. Oliekonqen Jobn Rockefeller, der i denne zid gehet Europa, koni mer ind iforn en ffot Nr. 1 med 600 Millioner Dollars. Hans »fattizae« Brodes, Olietonnen WH liam R» ejer »inn« 100- Millio ner, men faa ssipver han ogsaa for at bcrre den Titel as »Verden5 Ttørste Keltrina«, som Misundels sen hat givet Broderen. Hovederne for Hufene RotbschiW i London oq Paris bar ligeledes bver en Formue oaa 100 Millioner. liqefom oqsaa Kona Leopold of Belaien Belqiens Konqe hat« som bekendt. oæret en meget drifm Mand. II der skceber detilliat NO ger-Blod ved bans Millioner, kmn holder Elle of at blive kaldt »Kom fjutkonqen". Der er adfkillige andre »Konqer«, der anstoas Eil at ocere liae san meqet verd: Jernbanekongen Van derbilt, Kobbertongen Ckark o.s.v. Adsiillige Lommer doq oqfan ad skilligt hsjere op: Endafrika bar en Diamantkonge Bett paa 500 Millionen en Guldtonge Rubin-z fon Um; Amerika hat en Saal-; Honqe Earnegle oq en GrundejenY dornstonge Aftor paa 400 Millio-; net. ! Af regerende Fyrster er Czor Ni- ( kolaj Eier as den smulle, lille Sum 800 Millioner, Keiser Frantz1 Jofef henved 200, Sultanen WO, o.s.v. To russisie Storfyrster tornmer ogsaa ganste hpjt op: Wladimir Eil 100, Mitael til ea. 40 Millioner, det famme hat for sorigt den no fotlovede Fri. Bertha Krupp og »Verdeni getrigste Kvinde«, Heity Green. En Mand, hon Navn i bis-sel Dage er pas alle Ame-ihnen Læber, stsalteten Atmour i Edi cagiz man nsjes med en Dei mini dve, nemjkg 30 Millionen dontl time-stetig til, at hon uden all fot flm Wrinset lau se Mem-: üben i M seh otn bei stum; m noget W need han- see-J Wag, og fetp om et eIer endet issghans Wie- Mhe m pp MIMUWMMU s l --—-J-———--»—--.. f - v . . Wen-«- 1H0 rigefte Meend raader over, Sanft-US til over henved 7,(,)(JM, Mit «lioner Tollars. Den qamte Crassus var itui rin, at han ertlcerede, at han tun rennede den Mund for oirteiir rig, der Ette oidste, hoor megetl tmn ejede. s Eaa er den, der tror Paa Kri Iftncx da virtetig rin· Han ejer mere ’end hart sein ved af, atterede her zpaa Jord: »Hvad intet Oje hac .set, bvad i.ttet Tre hat hort, hvadi der itte er :pt: mnret i noaet Men neitebierte bar Gnd beredt dem, sont bam fett.e« l Der er inrien Grund til nt mis-. nnde en Rotte-fester bans Millioners Men Verden vil blive oed at taqe eiter det Guld. der dog itte tan note den tntteliq, on fortnite den Hin-T der atene tan note den XVI-I tem. ! » » Blaudt Dumamcdleminer. ; tFra ,,T-qbl.«5 Korrespondent.) London, 21. Juli. t Prof. Kownteostn fit en fmntz Zum-T da kmn reiste fig paa detf intervtrrlamentarifte Mode og ers» t!cerede, at ban og bang VennerI vitde vende tilbazte til Ruslandp der var derer-I Rlnds i Farens Tid. Den Hofe, tntte langftcksgnede ogi spitvoverncriede Mond fvarer ittet til vore Etønbedgbenreber. I Vi sidder i en Krebs i Hotel Ce-4 cil: Kowatevfte oq Vasilief, begne Professoren den ene i Ztatseek.« den anden i TltinrbemntiL den iørftes Etatgmad — den ftdste Excellenitel —— on revolutioncrr. Et nndertiatY Land, bvor Ereellencer snatter oinl oeebnet Modftand mod KejserenÄ Vatilief er itte belt foigneret, men· ban er etftocrrdiet on tivlig —- nor Jndtrnt fom en tnft Professor." Banved tidder Rodiichef med det eiendommeline inmlle Anstat, et graut Stern a la Georzst Brandes,l en ntægtig Næse og en fnldig Oder Zerbe. Aladjin er ung on hof, over bans Lerber itngxrer et starpt cis-i ftaaret Loeritckg, der nærrneft ligi ner en Tandbørfte, ellers intetl Stern· Ansigtsfaroen er itte tund,! Kinderne er fedladne. Zinene er: tlare, fom tiagende qennem sitz-r Øjenspalter. Nogle rusiisie Jene-: naliiter en tnt Købmand der bedre ritde passe ttædt i Kaftan pan Nifchni Novgorods Marted, og et· Par tvindelige Ztudenter inmitten-. diagor Selitabet —- Theen er forl sod, Vesret er for bedt —- tnen Tan ten doser itte: Dumaens Hjemsem delse hviler tungt over Selstabet. Jeg havde oentet noget mere gis Madjin, han er itte uinteressantJ ban er Mai-ritt, men of mere mode-, rat Udfynx nn er han itte toeial Drommet, men Polititer. Aaret i Ferngstet hat givet det itte Edelt: istaarne og egentlig for atmindetige iAnsigt den gule Forde. Hans En gelit er ulasteligt —- han hat stud xet Øtonomi i England i mange Aar. Han er tivlig, stadig spsrgendex den bohandstede hsjre Haand klap per Stuldrene —- men en Ganz imellem er der som et Dng as Tungsind. En Fotograf tommer for at tage den russtste Gruppet »Bei vil jeg gern-ne til ncefte Aar —- hvis jeg da itte er drceth fsiee hnn til. »Hm!« siger Arnatsrfoto grasen, en amerikanst Journalist — Jan maa jeg tage et Portreet af Dem alene, for at tunne have det at reproducere den Dag, De bliver drei-U ,,Nei vi Studenter er egenttig itte vorn-leere i voet Parti, men de bruger ot, og vi gsr jo et Arbede —- vi et saa vidt nmttg et Feg foreningzparti. men Focholdene gir, at vi maa ttaa sotn Nihtlister, og saa er det jo ille san let at organiserr. Alene tan Atti-idem og de intellektuelle intet, men samtnen med Binderne neeset -«. Atadiin stnIerJ en Of Nusferne ffortlarer mtg det: »Der De, de yderltgqacenbe Partien Mond t Drinnen er We Ledeknez det er ttte de Untellse stecke, J hinei- om t Weitem-. Sagen er, de le zdmde et i Mgsel eller i Londsygs gis-ed- se U Matt- tu txt-sie Mse betet Mttet, Esel-fortn ’M, der et W —- tste mere. ; Mist es www talet nu, ket er ngtarspokgsmaaletz de hat dort noget om Danmatts Bsndeb Jeg fottceller dem, at de et kon servatike i socinl Henseende. »Ist vil Vore Bendee ogfaa blive, naat de faar JEAN Oa dk spMkllek VM Jotdnødeni Kommunen eier menM Jokd on dczek den hvett 12· Aas om til Beben-net nien uagtet dissk tager til i «)lntal, er der ilie en ny For-giesse nf Arealet. Man hist bverken Kapital ellet Knndskab txl den mere intenssve Dtift og ssal derive fskit og fremmeit viere af hcengig af den nøsne Jord. Dei Anal, der i Danniatl kan give en Familie et godt Undenhold, et itle not i Russland. Og naar san iilmed Skattetne er itegne saa uendelig meget, ja, san man de ofke Ud iced for ai betale Statter. Der er ire Veje at gan, siger VI siliei, den fsrite er Socialisternes og Bsndernes, at kvnsissere Jok den nden Tritt-things dette er tan beligt og uretfardigL Den anden Vej er at lade .Bonde-Hypothet danken fna Regetingsmidlee oq lade denne laane Bsndeene Penge til at ask-be Godsejetne Jord. is Ogsaa denne Vej e: uheldigx fee De« naak andebanken sial laane, og det flal betyde noget, saa sial den have megei, og vi ved, dei faak den itte af Reneringem den ek i Pengeirang og hat altid veerei dei. Og tilmed, bvis den faat Penge not, san vil den bringe Jorden til at feine, og da vil Godsejerne — ilie BInderne —- hpsie Fordelen af det state Landfalg, idei Godsejerne, hvok der iite er Tvangsfalg, vil holde Jorden tilbage, indiil den et naaet en Prins hvori Statstilsiu det er slugt af den stigende Jord eente. Dei lyder underligt —- men nllerede nu er trods erlighedetne Jordpriserne mange Siedet i Stig ning. Den ttedie Vej foeeslaak vi, Ka deitetne, fom de lalder os —- det konstitutionelxe Demokrati —- vi kaeflaak. at Staten stal elsptopris ete al den Jord, der bebst-es Den ne Jord steil gives i Atvefceste eller i anden Form BIndetne, der itke ital betale Penge en Gang for alle, wen-en narlig Ajgifi —- det et en Art Naiionalisation af Jot den. Men Godseierne flal have Et ftatning —- en Etstatning, der va rieret melletn 25 og 18 Gange den Jndtcegt, de hat as Jorden. 25 Gange den nntlige Jndivmft for de smaa Godser, 18 Gange for de fisk re Godser. Men denne Ekspkoptiaiion vil Godgejetnrikte finde Fig i; dei er dem, der staat bag ved Statskupet. Dette —et det egentlige Spsrgöi maal i Ruslandx alt sendet er Si despstgsmaai. Dei er her-paa, at Bsnder, intellektuell, og Arbefdekne hat msdi lwerandtr. Og Jokd vil Bendekne have. Faar de den itke nd den Vef. vi Kadetter ferenda-« vil de selv tage den, og Vejen er Plnndkinget, den rede Hane ever Godsejetne. L. V. By Salmebsger. Folgende Numee anbefalei sceeligt som baade billige og solide, fmukte og smagfuldr. Nr. 49. Denne Sdmebog er lig N- 29 i Udstyr, og Bindet ligner de andre, men den hat begge Til læg, ialt 992 Samen samt Kei letter. Epistler vg Evangelier (begge Tekfttætter). Den kostet 81.70. Nr. 29. Summe Salmebog fotn Nr. 9, men med Kollektet, Epist ler og Evangelier, begge Tekstkcti ter. Denne er den almindelig beugte Udgave. Peifen et sein sædvanlkg 81.0. Rr. 81. Den Salmebos hie i tangere Tid vctet Ofeng knen as hat vi et gvdt Oplag. Den er lig Nr. 29, men i Gedesiindssind (Mowtko) og et artig Herd de 20c mete. Den kostet 81.80. Dette er en sterbeles steti, hold bat Saltnebog. Nr. 9. Salmebogen meb eet Til lcg, uden Lotteisen Episiler og Evangeliee, med Muth effek lignet Kalvestindtbind, med Ase-, hatpe og Linie i Guid pas Un det, Smudsoknstag og Jeder-L Meget tynd og passende Form-L Pris 81.60. Nat-n paatkylles i site culd for 10e essen-. Andre taser ellees Be. Danifh Luth. Publ. deute. statt, Rede.