J
Strairdfagdenz Dotter-.
Af N. P. Mai-fern
(Fortsat.)
»Der fotfcerder ntig heller ikke nu mere,« svarede
Ellen med Lys i Blitket. »Denne Erkendelfe er wem-—
imod en Lergedonm Det. der Log Moder fra mig, var,
at Gud ved mit Fald ligesom var falden ned sra sin
Magie-Treue Jeg innre-T han havde sviatet mig,
ellet aj hans Kraft havde vist fig for ringe. Mte san
Iedes set jeg ikke paa der niere. Det er jo blot mig,
der er kommen tiltort med noaet af mit eget. Det er
sblot mig, der er bleven besiænnnet, ydmyget i tnkn
Selvtillid.«
»Ja, og det er jo tun velsignet, naar det sker med
os,« tog Baronessen Ordet. «Lad os derfor ydmnge
os. hrer Gang Herren blotter og afslører noget af Vor:
indre Verse-n. Han er jo Gartneren, der maa renfe rn,
keskcere sin Gren for at den tan votfe og faa Kraft ti!
at fette Fragt for hom. Lad ham tun vise os, brud
Vi er i os selv —- intet, tun Sinn som David Rasen
THE da, og tun da san vi tilfulde leere at annamme hakn
som vor Styrkr. Og han skal ikte bestermme nagen
eneste, som tror paa ham. —- Han er de helliges Kanne,
og barn er given al Magt i Himlen og paa Jorden.«
Ellen sad som hensunken i dnbe Tanter.
Lidt efter fortsatte Baronessen.
»Er endnu maa De lære af denne Tildraaelse —
en Jneget vigtig Tan for en Herrens Tjenerinde, Da
det er at vceee magern De stod som vor Herre oa
Messer paa Templets Tinde, og Satan saade: Rast
dig nex,« og De kastede Dem ned. Der vilde inaen
Fare verte. Gud stulde bære Dem. De var itke von
gen. Derfor kunde De ikke sieer mellem Herrens oa
Satans Rost. O, lad os vcere vaagne og lydshørei Lad
as ikke gaa noget Stridt, uden vi ved, at han bar givek
os Lov dertiL Elleks kommer vi let til at frifte Gua,
og saa falder vi. Lad vor ftore Mester ogsaa her vccre
vort Forbillede. De kender nok hans eget Ord: »Ton
nen san slet intet gøre af sig sein« uden hvad han set
Fadeken gsre.« Maatte vi aldrig glemme det, hver Gan-a
noget kommer op i os, som fegen »Du kan nor, der er
ingen Fare.« Vi kan flet intet gøre as os fett-. Men
lad os saa ogsaa mindes det herlige Ord af Judas from
me Konge: »Heru, hos dig, naar du vil hjælpe, got
det ingen For-stel, om en hat megen eller ingen Kraft«.'«
Dei lnste i Ellens Bli! og hun hvisiede stille:
»En forundetlig Gut-, vi han«
»Ja, underlig i Rand oq ftor i sin Visdorn on
Kraft,« fojede Baronesien til med Varrnr. Eaa greks
shun Ellens Haand og fortsatte. ,,Ztal vi iaa boie oote
Kna« for denne underline Gnd on tntte lmm for denne
Stund? Det er nu lige ftrats Modetid.«
- Dette stemmede med Ellen-Z eaen Trans.
Der var anel i den Tat, bun brante Herren, for-·
di tnm islte, hun atter eiede hasti, stor og her-lich ja,
støkre og herliqere end for, og der var Tro i den Bon,
hun bad om Lys og Lydighed og Kraft for det nceite
Stridt, hun stulde gere, og for hele sin Fremtid!
Lidt eftee var to as Baronessens stnrste Saloner
snldte af ældre og ynqre Damen hooraf mange til
botte det bpjefte Jlristotrati. Modet var fotanitaliet af
den Zaxmeniile Konnte-, hvoti Baronesse von Wattenwil
var Fokniand, og Hensigien var ved Foredkag on Sam
tate at ovoartne Hierterne for Armeniens Nod.
Eiter at et Var Salmer var sungne, reiste en nnqu
Dame, en Epftek Bette, sig op og beqyndte at rase.
Hendes Ansint var magert og stærtt marteret. J hendes
mprte Ljne brændte en Jld, der flammede mere on merk
op, etterhaanden som bun talte.
Hun talte om Herrens stote Hast og om det Raub
til Herrens Folt, der lod eundt om fra alle Jordens
Zonen
»Er du en at dem?« saqde hun, »der hat non
Kaldet tra Hottens Heere og er gaaet ind i hans Vin
gaatd, da oid, at du et taldet til at vcete en Arbeitser.
Der et mange, der er vaqgnet op i vor Tid, og der
er ogfaa mange, der sr gaaet ind i Herrens Vingaard.
men lwormange er bleven sig det bevidst, at de er dleven
Tjenere, Aebejdere for den store Hostherrr.
Vor Tid er en Nydelfens Tid. Det viser sig i
Bei-dem Nvdelie, Nydelse, det er Feltmabet blandt
Verdenö Bern. Og desværte et denne Smitte ogsaa
tendbat blandt Guds Born. Det liqger ligefom i Blo
det. Der gives mange, hviö hele Kristenliv tun er fom
en Stags Nydelte. De oil blot opbygges, have Fode for
deres eget Liv, on for at ovnaa dette loher de frei Kiste
til Kitte, fra Mode til Mode. Og saa bliver de do;
aldrig incettr. De ligger i Vinlsvets Stygge og fryder
sig i felvbedagelig Velvære og fnatter begejstret oni
Guds Riges Heriighed, og imedens de nydek ellee sover,
hat denne Berdens Fyrste Tjenete i Tussindois, der
samlek ind til hans raedsonnne hast.
Lad os tomme i Hu, at oi er taldte til at være den
Hsjestes Tjenere, Akbeidere i vor Konges Vingaard
Han hat sagt: »Gaa ud i al Verden«, og naar han
sigen »Mig ex given al Magt i Himlen og paa Joeden'«,
isa et det for at ttlspjet »Gaa derfot ud«. Oder alle
dem, sont her et lndige, funtler hans dejlige «Forjcettelse: i
,.,Se jeg et med Edet alle Dage indiil Vetdeng Ende!«l
Vi tender hanö Otd paa den store Dag, hook hcml
stal sige til de opftandne, enten: »Kommet hid til mig
J min Fadets velsignede«, ellet »Gott boet J Ruban
dede", alt efteesom de hat stillet sig over for hont-l
mindsfte her paa Jotden
Og han- mtndfte —- hans allekmindsste et de mange?
Millioner Mennestetjeele, der endnu aldrig hat hstt om
bei-Jn, men et helt t Satans Vold. De er dog hans i
den For-stand. at« de er tsbte med hant Mod. Men de
hungket eftet Ltoets Bis-d og tsester eftee det levende
Band, enten de selv ved det eller tsttr. De et i Fcengseb
sde et nsgne — botte fra Gud og i Syndens Leuten
M, sont ftt Kalt-et at liste, ot, søm sit ind i Vin
saceden og tun rede at Matt-en Fenster oq dritte af
l- H
c —.
Siloamö rlndende Bande, er vi da komne vort Kald i
;Hu? Hafer oi Raabet, der lyder derude fra den myld
«rende Slare af forte, gule og brnne Foll?«
chdes Ord var som Flammelunger i Ellens Hinte.
»Hm var fuldt oplaget af Emnet. Del var, som talte
Ellendes Herre og Messler selv de Ord til hende: »Gott
Ind!« oa alt, hvad der oar i heade, svarede lgen: »Ja,
-Herre, jeg vil gaa!«
, Laster Berle fortalte:
»Jeg harte Raabet en Gang, og del kom til mig
fra et Fall, et lille Falk i Nod. Og jeg drog ud, som
De alle oed. Jea droa over Biergene oa ned til del
lille Armenien Oa hvad saa jeg? Aal Jea saa noget,
som mete lignede djævelsle Dcemoners Fand end Men
"nefteværl. Jea faa en forfcrrdelig Valvlads, overfaaet
med Lig af Mennester, fom var huaael ned som verge
lose Faar. Jea saa Rainer af Kirler. fom var brcendl
ned over Hovedet paa Tusinder af statkels Menneslebørn.»
Jeg saa rngende Brandtomler fulde as forkullede Lig.
Jeg saa Lin i Tusindvls af nnge Kvlnder, der var steten-;
dede oa Inisbandlede faa afslyellah at ingen Pen lan«
bestrioe det. Og jea saa alle disse Slarer af brum,
nøgne oa forlullne Born, der havde overftaael Masse
mordet, og nn flallede om fader- oa moderløse og uden
Hjem Oa eriael fra alle dissfe ulytlelige Sjæle fødte
el Nødraab i min eaen Sjcel
,,(7nrova! Du lriflne Europa! Hører du ilke dine
Vtodres Eifrig om Hieran Ser dn ilte deres Nod?
Tu, der raaber paa Fred, du, med de mange, mæalige
Kanonen hvor lan du nanne, at et lille lristent Fall
sslal plnesZ Hvorfor knufer du ille den store Morder?«
I Men Europa horle del lkle; det vllde ille hart-, del
turde ille høre. Rundt om fra lod Raabet hjem, Mind
ltunaet og vceldiat, men Europa havde lullet sit Dre.
lEnhver havde nol at gøre med sil ,- med al vcere paal
Vaat overfor sit eget.
Dog, hat Jordens Konger end lullet Øre og
leerte for Armeniernes Nod, saa er deres Raab naael
lind for de helligeg Kanne, Heerskarernes Gad; og han«
har begyndl at lende sine Starer nd rundl om fra. Dei
ene Valsenchns rejser sia efler det andel. Men hvad
fotslaar det? Starer flrommer lil, som vl maa af
vise af Mangel paa Plads oa de nødvendlge Midle:.
Oa del er frnaleligt. Gid J lunde le disse Skaler af
Isultnh nøgne og forlomne Børn staa og trygle om
Hde oa Husly uden at lunne faa noaei. Men kan J
lilke se del, saa lan J børe Ekloet as del store Nadraab:
!,,Kom og hjcelp os!«
Hnn blev endnu en Stand ved at male den fer
aende Nod, der herslede blandl del stallels, forfulgle
Foll, idel hun fremdrog enlelle, aribende Trcrk derovre
fra. Saa slutlede hun med at siae:
»Vi! du saa vcere med? Vil du bringe dii Leaeme
fom et Helosser for diLiie mindfte VrødreJ Oq ital du
itte ielv drnqe nd, vil du da lægae dit Mammon ned
for bang Fad, der betalte dia mcd sit dnre Blod?«
De flette Hierter var ovvarniedc af Zeller Bettes
Stildrinq af det nlntkeline Folls Nod, on mange lod
sia i Ettltted indvie til Gud for Arineniens Sag. De
vilde ofre baade Tid on Penge
Henne i en Kroa fad Ellen med Haanden under
Rinden, stirrende frenr for siq sont ganfte ryklet bort
fra sig selo. Hun laa langt borte et lille Folt i Nied.
hun faa Landet hinsides Biergene og den lille, brune,
lalede Pige —- ja, hele Vriinlen af ulyllelige Born, d:r
ventede paa hende. «
Under Foredraaet var det Pludselia, sont om en
Etraale af himmelfl Lns faldt ind i hendes Sterl, on
iorn et Lvnalimt sloa det ned i bende —- Armenienl
Zinlde det verre l)endes Fremtids Land? Sau vilde
lnm gan, baade lndia og alad —- ia, fnld nf Tal ol
Pris. Hun vilde bringe sit Leaente soin Lsser for alle
Bisse mange, nlytlelige Bøm
Denne Tante besherstede hende helt, og hnn var
saa opfyldt af den, at det endog gav et Rnl i hende,
da man pludfelig begyndte at Winte- Efter Sonnen
blev der en lort Samtale. Det var dog nasrmest Ba
roneslem der talte.
,,Vi staat overfor et ltort ,Hoorfor’,« iaade hun
blandt andet. «Hvorfor tillader Herren disle Stand
selsgerninger2 Vi lan ille spare. Vi«ved dct iitr. Guds
Veje og Donnne ligger høji over al vor Begriben oa
levares ved hans egen Hemnielighed til den Dag, da
ri ital se Lys i hans Lys over alle Ting. Men helt i
tBlinde gaar vi ille. Der falder Lysstraaler hen over
anternes Rædselsnerninger fra et underliqt Ord:
»Amoritens Ondstab er endnu ikle fnld.« Ofte venter
Herren til et Folls Synders Maal er fuldt, for han
ariber ind og lnuleru Vi oed oasaa, at Herren fluer
ined over Follene, der larmer og fnnler imod hans Sal
tvedg og der ltaar: ,,.Han, som bor i Himlen, ler;
Herren spottet dem. Da stal han tale til dem i sin
)Vrede og forfcerde dem i sin Harme«. Han, som bor
;i Hirnlem alle Kongers Kotige, han, som ikle regner
Jmed Soldater eller Kanonen men hvis Kraft fuldlommes
inetop i Stroheliglhed —- han ler. Og en Dag stal
ITyrlen faa at merkte hans forfcerdelige Harmes Rost.
; Men det htrer til hans evige Raad og Plan. Vi
Jderimod har faaet Befalinaem »Gaa ud«! Vi stal
ilægge vort Øre til de forpintes og de forfulgtes Raab
sog rette dem et Berger koldt Band i hans Barmhjer
tigheds Naer Og hvem vil vcere med?
Er her ille en herlig Gerning for unge Kvinde:,
der sit hans egen Aand og derfor hans eget barmhjer
tige Sind, lom kan ynsles over Follet.«
»Jo! fol« lsd det inde i Ellens Hinte, og hun»
fantede sit Hoved dybt, medens hun hvistede: »Heru,
oin jeg maa faa Lov at vcte med.«
Til Slut bad Syster Beete en brandende Bsn for
xArmeniem og lau var Modet forbi.
Da Baroneslen greb Ellens Haand til Godnat, be
haldt hun den et Øjesblik og fagde hierteligt:
»Am-e Festen Lange, gern nu Ordet i Deus Vierte
og forvent i Stilhed Guds Lys over Beten, De stal
gaa.«
Ellen saa med straalende Ofne ind i Bawnessens
Me« gndsalvede Ansigt og sagde blot et stille Oel-nat
L
Og hun gemte Ordet, og det groede i hendeg Hjers
tes bløde Muld. Naar hun gik derhjetnme i sin Ger
ning, var der en nn, utendt Ro over hende, blandet med
en Tryghed og Kraft, den Tryghed og Kraft, det Men
neste ejer, som er blevet sig sit Maal bevidst.
Og denne Kraft sandt hun itte i sig selv. Nef,
tvært imod. Nu, da hun kunde begynde at se den store
Gerning, som Herren pegede paa, begyndte hun ogsaa
ret at føle sin eaen Kraftløsbed og Udnelighed Lg
denne Følelse volsede og antog ofte en saadan Styer
at den lagde sig knugende over hendes Sind. Men den
slutkede ilte hendes Laengsel eller berøvede hende Troen
Paa hendes Kaid. Kun maatte hiun mere end nogen
Etnde før regne med Gud fra Stridt til Skridt.
Oste gik hendes Tanter ind til Fru AlbæL og
lhver Gang gav det et Stit i hendes Hierte Heu-des
Synd —- hendes Fald i Svaghed og Forncegtelse stcd
da altid for hende. Tilsidsst blev det en saadan Binde
for hendes Hierte, at hun sølte, hun maatte tale med
hende for at faa Frei-.
Men turde hun, tunde hun? Bilde det ikle fore
til et nyt Fale
Hun mindedes Ordet: »Herre, hos dia, naar du
vil hjcelpe, aor det ingen ForsteL mn en hat megen ellcr
ingen Kraft.«
Ja! naar Herren vil hjcelpe —- naar han git met
llans Tilladelse eller i hans Kald, f.1a vilde ban selv
vcere hendes stærle Geld. Det følte bun o».1fa-.1. O.
hvor var der Tryghed og Kraft i dette, som en trafiess
løs at sætte hele sin Ltd til hans Kraft.
Hun taentte hin Daas Begivenheder on; ian —
liae sra Modet med Fru Albaek til det Øjeblik, da hnn
betaget og forvirret styrtede ned ad Turms-en Og husl
følte, at alle de Inanae sortryllede Billeder htcvde mästet
bete deres toglende Magt. Hun vidste neeppe selv l)vor
leises-. s
Ester en brændende Bøn til Herren om at vcere
hendes Hyrde, begav hun sig en Dan nd til Sølvgade
Alt var som hin Dag. Alle Veqne iaa hun ham
— i den gamles Asnsigt, i hvert et Villede. Mindernesi
Kildespring rislede som en stille Beet geirnetn hendeIn
SjoeL Og dog var hendes Hierte stille og trngt. Hun!
var som Ridderen, der gil genneia Torneroses Slot.j
Forsørende Magter hvistede og fang omkring heade,i
men hun havde en Harpe i sin Haand, hois Strenge
sang højere end alle andre Nester.
» Hnn greb den lille Atvarel, der stod paa Strive
Jbordet og saa lænqe paa den. Det var, som om bun
stulde sc paa den; slulde stilles over sor denne Prove.
Og løsb end Taare paa Taare ned ad hendes Kinder,
oa aik der end et Par Gange en Skælven hen over
hendes Lceber, faa var der doa stille i hendes Hierte,
stille som i en HelliadonL Aldrig før haivde hun saa
tmasgtiat sølt Sandheden af Apostelens Ord: »Gut-s
»Fred, som overaaar al Forstand, stal bevare eders Hjer
ster oa eders Tanker i Kristus Jesus-". Hvad hun sagde
bin Daa i Sandbn, tunde hun aentaae her foran hans
Billede, her, bvor lnm havde vceret saa ivaa. »Ja, du er
den største oa dntebareste blandt Mennefler, men over
for det Navn — bliver du lille, saa lille, fom et lille
Menneste er over for han!, der er evia Gud«. Og nu
var det itle lcknaer den unae Too,der talte — den, der
tan verre faa stcerk og frejdig, men dog let brister, men
nu var det en Tro, der var vrøvet oa hcerdet i Jlden·
Hun blev en Times Tid hos Fru Albert, oa de talte om
Kund, om hans og Ellens tidliaere Forhold og om
Stilsmissem Ellen spate at aøre hende begribelia, at
det var nmuliat for et troende Mennesie at leve Livet
samtnen med en Fritænter. Men den aamle oilde itte
iotitaa bende. Hun boldt af Ellen, mere end hun selo
oidfte. Sonnens Kwtliahed var oafaa bleven Moderens,
on lmn var saa bedrøvet ved Tanten om, at det brudie
itte tunde leean igen
Da Ellen saade Farvel irykkede hun hende heftig
ind til sia oa aræd
Eiter den Dag forftod Ellen bedre end føt,l)v.1d
det betnder: »He-m felv berede, ityrte, betrcrfte og grund
feefte eder.« Hendeå Tro var bleven styrket, og hendes
Missionstald betæftet oa atundfcrstei.
Flere Gange bavde hun tæntt paa at aaa op til
Baronesfem men hver Gang tiana dennes Ord i Hiertet:
,.Forvent i Stilbed Guds Lns over Vejen, De stal gaa,«
og hun tvang sig til at vente. Hun havde leert «at for
staa, at det paa Guds Veje gjaldt om ikte at forhaste
fig. Han flulde ikke glemme sit Kaid. Derfor var
chan bange for at komme foran han1. Maasse der endnu
IVar meaet, der ftnlde beredes og grundfceftes i hende,
ist hun var siittet til at drage ud.
f En Daa blev Længielen dog saa stark i hende,
’at hun maatte af Sied. Hnn vilde i hvert Fald tale
lmed Baronessen.
Denne modtoa hende med itore Hiertelighed
»Ved De, at jeg hat leengtes efter Dem,« begyndte
hun da de havde taaet Plads.
»Jeg hat ogsaa lcenates efter at tale med Bat-ones
Jen« svatede Ellen, ,,men jeg hat itte turdet komme
ist« «
,,Jtte turdet?«
,,Nej, feg vilde forst voere vis paa, at den Længfel,
det Kald jeg falte, var ergies« «
»Og tror De saa, Kaldet er ægte?«
»Jeg ved det itte, men Lysten og Lcengselen er»
’votset fra Dag til Dag Siden Modet her hat det
vertet mig aldeles flatt, at om jeg ital drage ud, faa
blivek det til AtmenienA
»Men hvis De nn itte faar Lov til at dtage ud,
hvad hat« Bat-messen saa prsvende paa hende.
Svaket kom hurtigt, næsten som i Angst, og det
vat, som Ellenö Oer botede sig ind i Baronesfens,
idet hun sagt-u
»Faar jeg itte Lov til det?«
»Jeg sputgte blvt.«
. »Ja. hvis det ster, saa blisver mit Liv tomt.«
»Mei! bar De betegnet Omstøfttkingerne?«
« »Jeg« ved det itkr. Jeg synes btvt, at det vilde
veete den We Lykte at matte tage den Gekning pp
s O
iOg dog kan jeg undertiden btive angst, naar jeg los-II
til at iænke paa Fremtiden.« «
»Hvotfor I«
Sagtmodigshed og Udcholdenhed til — og jeg hat III
tun saa lidt.«
»De har tun saa lidt, men Gud?«
Ellen saa op paa Batonessen og blev med it
blussende red. Der var hun igen fanget i dette at
regne med sig selv.
»An, jeg ved det godt,« svarede hun stille. »So
han«
» »Ja, tcere Freien Konge, det er jo det, di all-cis
maa glemme. Kristus er jo dort Liv, og vi nur-a Ist
af hans Liv. Og i ham er Kcerlighed not og Sagtmss
dighed og lldholdenhed not. Og det vil han jo lad
Strømme ind i os, naar oi blot bliver i han« ihi dtk
er Aandens Frugter. Men det maa vi, Dag for Das
— og derude ofte Time for Time —lære at holde fes
paa i Tro. Vil De virtelig leve af Naade, af Krisis-I
alene, og vil De lade denne Naade veere ny hver Mor
gen, det vil sige, beftandig paany staa Ined et Hierte, dtk
vil modtaqe i Tro og eje alene i Tro og vandre i Tro
saa stal Herren vise, at han stadsfæster sit Ords Sand
l)ed, at ,,t)vo, som tror paa ham, af hans Liv stal siyU
levende Vandsirmnme.«
Hnn tav et Øjeblik, saa lagde der sig et Smil ovtt
hendeg Anstat, og hun fortsatte:
J ,,Men nu itke etsaniinere niere. De har jo not hast
en Følelse af, at De bar vceret paa Prøsvr. Hat De bei
virtelig, som De sagde for, at Deres Liv blev tomh
om De itle fit Lov til at drage ud, og at De ser des
bejeste Lylte i at maatte tage en Gerning op dewdt
blandt de mange fortonme Sjæle, saa Gud velsigse
Dem. Og Herren ftal have Tat. Vi hat Brug for Dem
Men Forholdene derude gør det nødvend·igt, at De tout-.
mer af Sted i hvert Fald til Foraaret eller muligt l
Begnndelsen af Sommeren. Jmidlertid maa De leert
lidt Systepleje og Sprog. Ja, De har jo Prcelirnincrt
eisernen, saa det sidsie vil not fa·lde Dem let. Men lud
os nn i Fællesstab loegge Sagen hen til Herren — II
tal med Deres Familie derorn, saa tan De komme igett
om en 14 Dages Tid.«
Da Ellen tom hiern, maatte hun ind paa sit Berelse
for at blive ene med Gud en Stund.
Hun havde paany faaet saa meget at tatke for ps
saa meget at bede om.
Hen ad Aften havde hun en halv Times Frihek
Den benyttede hun til at gaa en Tur i Ørstedspavteth
Foran Chapns Statue af Jeanne d’Arc standsede
hun et Dieblit on betragtede det dejlige Ansigt, dtt
stuede fremad fuldt af sværrnerisi Begejstring.
lHer var vgfnn en Kvinde, der havsde faaet et siotk
Kaer og hun ossrede sit Liv derfor, offrede Livet for
sin Konste. Kunde hun —- Ellen —- gøre det farmmc
Hun vidsie det itte. For nogen Tid tilbage haode W
ividsi det. Nu bøjede hun sit Hoved i stille Tast, fordi
hnn maatte gaa Bud for fin Konge og krvnie hm
blandt det ulntkeline Folt. Om hun da stulde bringe
sit Liv som Offer for ham — det hørte Fremtiden Mk
—- og Fremtiden var Herrens. Som hendes Dage oildt
blive, saaledes ogfaa hendes Styrte. Det hat-de hellt-es
Herre og Konge sagt.
Hun git videre op til Højsen, hvor Nornerne staut
og spinder Livets Traade. -i
»Jo, jeg ser godt, at der stal megen Kerlished I
i
Et nykeligt Smil gled hen over hendes Ansigtz Glis
sie Lov, det var jo itte en blind Slæbne, der spandk
hendes Livstraad, men den lebende, almcegtige Gudp
hvis Versen er Karlig.l)ed. its-;
Ilvilkaarlia ajorde Tanken et Strejftog tilbage over
bendes Liv: oahun saa et Villers-, der straalede i lystz
dejlige Farver. Hist og her teanede siq vel ogsaa mitte«
tunae Linjer, men de flæntmede ikke Billedet. The-ti
imod llden dem vilde det have manglet Retter og alk
vilde have verret stadt oa kedeliat. Hun faa noajet af
Gnds Riadoms oa Bisdoms Dyb baade i Lyset vs
Skygaerne, der laa over bendes Fortids Liv. Havde
noget manglet, saa havde hun ikke nu kunnet staa het,
sont et Bud, der med Tat vilde lade sig sende i des
store Mesters Ærinde. .
Hnn gik hen og satte sig paa en Bænk. Der tog hmt
en Lommebibel frem, flog op og læfte:
Halleluja!
Min Sjcrl, lov Herren!
Jeg vil love Herren, medens jeg leder; jeg vkk
synae min Gud Salmer, medens jeg er til.
Forlader eder ille paa Fnrfter, paa et Mennestes
Barn, hos hvem, der ingen Frelfe er!
Hans Aand ndfarer, han vender tilbage M sit
Stem, paa den Dag er det forbi med hans stolte Ausleg.
Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er« hvss
Haab er til Herren, hans Gud, -
som gjorde Himlen oa Jorden, Hat-et og det, sm
ler i dem, han, som bliver Sand-heb tro evin·delig,
som siasser dem Ret, fom lider Vold, som gis-et
de hungrige Brod. Herren leiser de bundne,
Herren aabner de blindes Øjne, Herren oprejset
de nedbpjede, Herren elsier de retfcerdige,
Herren bevarer de fremmede, han opholder foder
lsfe og Enker, men forvendser de ugudeliges Ret.
Herren slal regere evindelig, din Gad, o sitt-«
fra Slægt til Slcegt.
Halleluja! Gortfættes.)
l
!
»t
,(
100 Fortællinget
s M seh Vanequdstienestet oq de unqes m
Samt-de ei d. s. s. T. Mattbieisk
subb. 70 Trau.
Teddys Kunz-. «
- Eis Historie om en rast Draus-S
U D. Z. s. c. Istthieses
iudi. O TMQ
« « "·· Dtnitb Luth. Publ. Hei-is
Its-. Nest
» ON