SI Moden
(Sluttet.) »
Mlig tidlig nceste Morgen
M htm hen til fin nye Bekendt,
M By fflte sig meget mat og
MUS. Dun tog et rigeligt For
taub af Levnetsmidler med sig ogj
Ruthe Bad til sin gamle Huslcege
Lied VIII MU, at han, saa snart det
Ist hanc muligt, vilde bespge den
TM Glad modtog den lille Maric
Lende ved hendes Ankomst
Sittende reiste Mode-ten fig fU
fin Stvl ved Vinduet, hvor bun var
Mæfttget med sin Linnedsnning, og
jakkede -rned mange Taarer sin Bel
Atetindk Dei var ikke spcert at be
Mge hende til at tale om sine For
Hold, og Fru Melsen lyttede spendt
jil hendes torke, sprgelige Zoriælling.
Monden var død for et Aar jiden
tftet en langvarig Sygdotn, som
Havde opflugt alle del-es Spannen
ge; det var sidien den Tid netop Inl
iedeö Enken at bevore fig og Bor
Nene for at lide Hunger, men pII
Jamme Tid var hendes Krcefker
Ivundne mere og mete. Allen-Sie
Icnge havde hun vcerer plagei af en
Dem Herste; i Gans fnnes hun dog,
at hun var lidt bedre end i lang
Sid, og del-for bavde hun endnu
engang villet gaa i Kirke — »wu
ste for sidste Gang«, tilføjede hnn
med bcevende Sternme og lagde de
afmagrede Hcender paa de to blond
Tcklede Barnehoveder, der bavde mil
ket sig on til hende.
Ak, book mange faktige,ble;(e
Miit-te gives der i Beiden« fom Mer,
at det et ude med deres Krcrfterf
Imm- Børnene, fom de hat ler,
irænge sig op iil dem, medens de»
laute Paa, at de fnari sial falde»
Jatiigvæsenet til Byrde, fordi der:
Zagen anden et til at jage siq If»
dem; og hvor ltpder det Ord Fa«
jighufet dog faa haardt oq loldt
for Moderhiettet, felv om bun maai
Takte Gud for, at der endnu give-I
ki Tag, under bvilket hendes for
Todte fmaa lan finde Ln.
Bian Jansen Var ikle blind
For sin Helbredstilfiand: bendes
snguwdige Ansigt tane tydekigtl
den-m og der hvilede over del et!
Tkæk us billig Hengivelfe, fom over-l
Itfsede hendes Gast. Dei var en«
Riegel haard Slcebne, denne Stils-I
—Wk, hvok kmn sturde ekle-lade sink«
Hirn i den bitresie Nod. Dybi bes
W vendte Fru Meler hjem fra.
M Bei-g: ifær var hun dogY
-" stehen af Enkens eccste Fette-listingi
JRI Ged, hvorledes hun arbejdede UT
- M over TM Evne, faalcenge hunS
M knnde rate et Lem, on da ka
ZWE- al sin Sorg paa Gud. Han
Ende visselig fsre hendes Born fan
2 jedes, at de gik ceklig og fromme
; W Livet — og da haode hnn
: Zagt med lnsende Øjne:
M
.,;O, hvor der stal Vor-de Grade,
Adam de fere, Boden røved,
Muse vi vandred her i Sie-TM
Hisset os i Mode tuean
THE
TO, denne Salmes Den salige
Eli-ede, at der var forjættek et sinds
fthldt Gensyn! For den faktige Kon
Pau- -det snævre Tagkammer var det
Ficke Mem blevet et fmukt Haab, man
sensäppefast Fortwftning ved hendes
Freljers Naade.
- Dg hans Naade begvndte med fxt
Torweg-rauhe Puft at optø et dodk
Hierse, sac- at M itke stivnede i jordifk
tSmertq men oovede at have de:
qulde Blik o-pad, om ikke en
Miit-galt -fra oven maatte falde
End I den enfomme, dybe Nat.
Daglig kam Fru Meler til den
»M« i Tagkamret, daglig blev ben
sp W Des-g lengerr. J Begvndelsen
W hat-n nwpe set paa Børnene,
Hei-di hatt Mc kunde taale Synet
If dem; men nu tog hun ofte den
W ka den lyttende Karl, me
M i Stum, stvlt vg lyllelig
—- de Ase Fortaad, sum den rige
lyoet Dag bragte dem. MI
III Rufens flittige Fingre havde
opgwe Atbejdetz for hver
der Mk, lau bmt biegen og
DIE sit Leib J Dsg bat
Ei am ji Wage den zellige
« W W SICH-:
M Fritz paa Sijdet og fortalte en «
YOU Ist-se ttavlt vg husmoderligt«
—.-.—-.-.
r 1
Da Ftu Meilen paa- den Dags
Akten tom for anden Gang. fandt
bun den Syge weg-et fokandre:.
»Bei lakiet nu ftækkt mod Enden,«
sagde hun stille og kastede et tar
ligt Blit paa de to Born ved Vin
duet. »Gud lsnne Dem, naadige
Fruc, for alt det gode, De hat
gjordt imod os — jeg havde fOk Mit
ge siden maattet asf med Bornetm
deriin De ikle san trofüst Hade
sorget for os.«
»Siulde De af Mckd Deus
Born?« svutgte Fru Melsen nott
taaklia. Den Zyge nitiede nied et
vemodigi Smii. »VVt gode Pkckfl
vil nu sorge for, at mine Born bli
ver opiaget i et Bornehjem; jeg ian
jo ikte gøre andet end at bede for
dem, og anbefale dem til vor tro
iaste Heere og Gad. Han forlader
os- itke og flipper os ille;« trat
tao bun og faa længselsfuldt hen
paa sine Smaa. Fru Melsen fotftod
bendes Blik og hentede dem hen til
Sengen.
Gentag den fmutke Salme for
mia, sont du bad i Afte5," hvisiede
Moderen, Ia Mai-le begyndte med
fin klare Stemme: O, lad mig gaa!«
Da de sidfte Otd var udtalt, bei-»
ede Fru Melien sia ned over Sengeni
oa sagde, Inedens en dnb Bevægeliel
arbejdede i bendes Trei: »Bi! De;
betro mig Deres Born? Jeig lover»
Dem, at jeg trofaft sial mre dem;
i Moders Sied, faa sandi Gud vil
hjælpe mia dettil.«
Ooervældei af Sindsbevcegelie
lutlede Madam Jansen Øjnenex o,
det var en altfor itor Lytte, hun
bevcegede Lceberne til en indetlig
Tat, men hun iunde ikie faa et Ord
frem. Lidi efter lidt fattede bunt
ftg dog, og med en overjordifk Glans
i Linene faa hun paa sin Belast
ctinde.
Fru Melsen havde lagt Armene
km Boxnenex som et Lynglimt var
det farei nennem dendes Ziel, hvad
lmn havde at gere. Visfelig var
idei Guds Siemme, og bun vilde
folge dens Kald oa tempe for at
lslioe stille og lasage alt, dei Fettn
qangne fom det tilkonimende, i den
FIllmægiiges Haand Hun havde vie-«
Irei rig, men han hat-de gjort head
jfattia o saa fattigs men det var
lkmn kommen iil Klarhed over, n:
lian er den Herre, der ian gsre med
sos eftek sin Villir. Velan! han var
Hetre over Liv og Ded, hun vilde
lgive ham sit Liv, paa det at hcm
engang maatte give hende det evige
o·a over al For-stand heilige Liv his
set og en salig Geniynsglæde hist
oppe i Lysets Boliger. »Es-vor del
ital Vorde Glcede!« genlsd det haa
befuldt i bendes Sjcel.
Men allerede nu begyndte et nyi
Liv for hende. Fotan hende laa den
Doende, om hende ilnngede sig dei
unge, opblomftrende Liv, oa hendes
eget Hierte var blevei san varmt og
stille. Hun vilde gøte for de fattigk
Born, hvod hun hapde snslet or
got-e for sin lille Frits, dersom Gut
havde ladet hende beholde hom. Hun
fotlod itle were fm wsethvervede,
iosielige Efendom. fModig fotblev
bun ved det fredelige Dsdslefe, hvor
hun ogiaa lom til Foroisning o«n,
hvad hnn nylig i sin Fortvivzcsiie
liaode denn-Met- at Dsden tun et en
Jndgang til Lioet. Nu sagte huns
itte meke sit elsiede Batn i den mor
te Grav, nu faa hun opaiz og did- ,
cip stulde ogssaa viere Maulet for
den-des Liv.
Da Motgenen gtyede, oendte en
ircet Mennestesfæl hjetn til det him
melsie Federbus, og tre b-).--vede,
fokældteltse Satan fnlgte med den
nye Moder til det rige Hiern.
Oft
erre Aar vake fort-but sidexi
hin Morgen. Ftu Messen st med
sine Born ved Vinduet i fm Dag
ligstue; det var allekede nett ved at
merkt-G og det var kole endstpnt
det i Dag var Palmeftnsaku For
aaret butde allerede have fordrevet
Vinteren, men endnu havde det itte
haft Kraft des-til.
Mk havde betet en swr Heimg
dag i Dag for site Wieer Mennes
ster. Markt var om Formiodagen
fbleven konsirmeret, en still-, glad
Moor lyste nd af hendes bl:de Trek.
Fortrolig lænede hun sit Hoved mod
dederens Skulder og hat: paa,
hvrn fmukt Frits" fremsagde des
Sahn-vers, sont hatt i Dag havde
cert. Da han var fordig dermed,
spurgte ban tantefntd: »Im Du
L
«.1: vor anden Moder i Himm. ded,
at Marie nu et tonsirmem s«
»Maaste ved hun det og frydscx
sig over, at jeg allerede hat en saa
stor og kætlig Datter," sagde Mode
ren, idet hun vmt trykkede den lille
Epøkger op til fig. O, hvor rigt
naode den barmhjektige Gud del
signet hende i disse Born! dybt be
væget tcenite hun tilbage paa de
benrundne Aar. Ja, det var faligk
at leoe i Guds Kceriighed oq her»
paa Jorden at give Kæriighed ocd
modtage Karlighed, indtil TastensI
og Glædestaaxemes Dag kom, —-.
ci, da forst vilde det ret vorde Glas-«
de! I
Om aandcligt Gennembtud
has meget unge.
As Olfert Rcard,
Eekretær i Kobenhavns K. F. U. M.
Jeg vil bede Laterne, for at fan?
den rette Forftaaelse af nedenstaaen
de Linien oin forinden at genneni-j
lcefe Tildragelsen om den tolvaorigeJ
Jesus i Jerusalem, saaledes soxnI
Lukas har fortalt den i sit Evange (
tinnis andet Kapitel fra Vers 40
til 52, —- en
sont den omhyageliae Hiltoriestrioer
fagtens har fra Barnets Moderl
elter i alt Fald fra hendes ncermeste
Kreds, hvad den sidste Scrtning i
V. Jl: ,,bans Moder bevarede alle
disse er i sit Hinte« giver os Ret
til It tro.
Hvad der imidlertid vakologift
tildrog fu der i Drengens Sjcelelio,
de: vil der del not være delte Me
ninger om, oa de forstelliae Op
fattelfer basnaer noje samtnen med,
bond Inn man i det hele tazaet bar
daa ,,(Sjndmennesiet«. Der er The.
loger, foni tænter sin, at det Je
fusbnm der laa i Krnbbens Stroa
Julenat lamtidig tnderst inde var
ssg bevidst at være den ene af Per
fonerne i Treeniaheden. For andre
er dette en lltante. Vi tcknter os,
at da Loaos sOrdeU blev Kod,
flnttes hans Guddomsbeviditbed,
fordi han haode beflnttet det fan,
vg doeinrede faa bnlvbevidst fom oaae
(?rindringer, efterhaanden totn Bar
net vokfede til, san at Drenaen,
naar han ved Aftenstid fna ud over
Galilceas Bierae fornam der end
nn klarere end Vi andre, at hon hor
te hjemrne i Landet, hvor Sol gaar
ned. Og dette hjemmelige, under
bevidste Liv er saa brudt igennern
til ny og selvstændig Klar-heb under
»dette Tempelbefog, itte fuldt frei
digt, men som et frifk Andenken
der ftedse ftromniede stærkere, ind
til det atter i Ynglinaens tredivte
Aar under Jordansdaoben brod frem
til fuld Klarbed over bans Hiern
ftavn fom over bank- Kald
Hat vi Ret i dette Inn, saa et
der selvfolnelin Ting t den hele
Foreteetse, sont er gansie eane for
ham oq kasiet betndningsfuldt Lyz
over Frelserens Person, men aldtig
vtl egne siq til at bygge atmengnl
dige mennestekige Sfælelvve paa.
Men san snart sorn det var Moor
med, at Jesus blev Menneske, og
et lsnligt Gndsflcegtstab ogsaa er
vor Lod, san vil der dog i Deengen
Jesus oc( hans aandelige Gennern
Erud viere mange læterige Paral
leller til det, der i en lignende Al,
der, eller i Norden trog-le Aar senere
nor-malt stulde sie hos ethveet ganfte
trngt Menneste «
Vi vil da forst se paa felve Gen
nernbruddet. Det er saa helleng at
tnm selv hat givet et Udtnyk for de
Tanter, der ifær var fremthetsiende
under den nye Oplmlse, foa pt er
i Stand til at danne oö et Begreb
om dens Jndhold. Hart tiltalte«
nemlig sine Foeckldke med dette Ord
Vidste J Me, at det bot rnig at
viere i min Feder-O Geming?« Jeg -
findet tre Beftanddele of Sie-Mil
standen udtryskt i dem-e betydnings
fulsde Replik »Mdste J tkke —?«
det vil sigex det staat for ham som
noget gansie naturligt Det er da
fert, J ille vidste det, der er da
ikke noget underligt l det, — fan
ledes er Ijensynltg Tausen. Det
ondet vtgtige Moment er de to
Ord: »wir( FaderCi Dette er helt
mit Bote Iebte- Oud, MS
os Iscll og Juni-s Ind, des Mde
M sent nostt um« W bekendte
Ede IW t Israel, og has-n stehe
der Mai alle Dem-· stem
Cse W Me- sitt-W M ty
U « t- Ists- M VII
velse. J denne Drengestl er gan
ste stille det sttrste Fremsitiin i Re
ligionens Bekden stet: han hvilet
tjllidsfuld i Tko paa Gud og kaldek
ham sin Faden Og endnu et tre
die: »det bot mig at vare i min Fa
ders Getning« — det betegner den
Binding paa det siedelige Omtaade,
som den religipse Opdagelse hat
medfprL Hint Tillidsfvrshold er
tillige en dntebar Fokpligtelse, —- nu
et der Alvori
ijagtig de samme tre Bestand
dele oil hsre med til det endeläge
Gennembrud has enbver gansse nng
SjæL Forst da dette, —- at det er
noget faa uendelig natukligL Ja
bvad er dog naturligere end at i dis
se unae Aar, da alle Sjælskrwftek
et i Gennembtnd da Kritifen wag
ner, da Selvstcendighedsfolelsen got
ssg gceldende. da tusind Langsler
folder sig nd, da Sanfen for det
andet Kon og Øjet for Naturens
Sktnhed lukker sig op, —- at da vg
faa Sjælens helligste og ædlefte
Evne faat et Ord med. Dei mod
satte vilde væte abnormt og tyde
paa en forkwblet Væfft Lad der
staa fast: et religisst Gennembrnd i
Qvekaangsaarene er det enesie na
turlige. Oa for det andet: det vifer
sig just fom Tillid til Gud. Den
Gad, man bidtil med Barnetg
Autoritetstto hat bedf Aftenbøn til
oa lcest en Masse om i Stolen, d-.n
Vorderte, man faadan i al Almin
deligbed forudfntte var deroppe i«
Sknerne, — ham troe den unge nu
felv gansse Personlig paa og erfa
rek til sin dvbefte Tilfredsbed og
Hvile, at man we bede til ham i«
alle For-hold Dette, oa faa endnn
det ttedie: »Du bar mig at være
i min Faders«: det aaar bereftee
ikke an at leve som spr. Alting TM
UU ksges paa en anden Mande. Nu
sial det være Moor-. Dei stal km
des i Stolen, i det daaliae Arbede.
i Hiemmet, og i ens e,1ne inderfte
Fotbold, at nu tjener man Gud i
ket altfammen.
Saadan er det anndeliae Gen
nembrud endnu i sine Grundbeftands
dele bos ethvert ungt Mennesse, de:
cplever det.
» Der folget i Reglen oafaa oizfe
Jledfaaende Trcrk med, sont vi til
Hdels kan iagttage hos den unge
Jesus.
,,Vidfte J ikke —?«, der er den go
de Enmviniqhedss Eprog. De hat
Insect i bøj Grad kennstelige for
kuns, Ig da de endelig findet Bat
net, skal Moder-en til at holde en
Fälle Strnssetale Men hvor fnlds
sitt-ndka forfmmmer ikke enkwer Be
brefdelse over-for denne fuldkoms
ment zcwsde Samvittigbed Her er ist-:
Taxe om llndsiyldninner oq Ub
flnqtekx ban siger kun rent nd, forn
det er, oq fanledes man det Vase-.
Lin endna et. Te forsærdedes,
staat der, da de san bnm der, og de
tier, da han bar kalt· Hat de ikke
bewertet en For-unbeian er der
itte et Preeq af Hsftid, de jske
Lender7 DeT er sset noaet med de
res Dreng, det er flatt.
Te to Trwi vil endnu, um end
langt svagere, folge Gennembrud
det ogsan hos vore unge. Alle, fom
bar oplevet M, haften bvoe godt
de havde det i den fsrfte Tib, —
bvor ket det var at vceke not-. Des
nye Liv havde i sin Begyndelle san
sfæek en Magi, at det onde teængtes
tilbage, og der behøvedes nceppe en
Kamp. »Bei er faa let at vcere ar
tig«, sum en ers de nngfte streb, lige
som han ven- kommen hjekn fra K.
F. U. MS Sammet-kein Og For
andringen vil merke-, —- om itke
line sie-ais, saa efeerhaandem Jste
alle vsl komme og forteelle det; men
en opmættfom Moder vik ikke und
gaa at vpdage det. »Men hvorfor
hat du dog Me for-kalt og det, du
ved fo, dek vilde kun gleede os«, var
der en Moder, det sagde, da det
kom fra Dagen, at Sonnen i seen
gere Tid havde levet sit selvsteendige
Liv med Gad. Dei ægte Demgesvae
led: »Jeg vilde first se, om de!
holdt!«
Men her maa vi fsje et tredie
Trek! til, som ille fandieö hvg Je
sus, netop foedi han var Jesus.
Hans Moder fagde: «Vi lebte eftec
dtg med Smette.« Al Smekten i
dem-e Titdraqelfe var paa Forel
-dtenet Side; hos ham var der in
tet as bette« Wen ikke fee-lebet hoc
os. M vor UW sitt sm
umdmddet sieweue til-en M.
he- vt ex »das met me o- W
i voke Spiele og del kan gire bitter
lig ondt at fass det at se. Der-for
feeldes der tit mange Taakee i Gen
memsbrudstidenx Syndsbenidltheden
vaagner med Vældr. Men grad tun,
du teu, stoee Dreng, —- jeg kendee
de Staates-, det er Foraaeseegm Dei
betet til, næsten altid.
—- Der et nogle Dmstcendigheder
lige fsr Gennembtuddet hos Dun
gen Jesus, lom ogfaa er mutig-.
Fprft dette, at tun gil alenr. Thi
det var aabebakt itte af en Festta
gelse, fokdi han glemte Tiden, at
ban ikie tom ckf Sted med de andre.
Han et anbenbaet med Forsæt ble
vet tilbage, foedi han hat selt, han
mengte til at være for sig fe1o, og
anede, at en Oplevelfe forestod Og
san hat han lnttet. Sitteet hat hatt
fra sine tidlisge Drengeaat meet
den opmæelsotnste If alle Tilhorete,
naar Jofef eller en af Landsbyens
andre Familiefædee efter Orts-ganz1
loelte Loven osg Profeterne hpjt i
Synagogen Men her i det helligel
Tempel hat bele Sjcelen lnttet Qg"
endnu et, han bar spukgt; det staat-!
der udtryllelig. Alt det meqet, hanl
hat-de gaaet Ig tcentt paa og un
dret sig over, det maatte de gamlc
Vile Lceeeee da tunne spare ham paa.
Die famme Tegn bebuder endnu de
unges Gennembrud. Den unge gaarl
alene og bliver endogfaa borte forj
fm egen Moder og Faden Dei ek;
teilt osg det er fætt, ja visi, — menli
det er sandt. Saadan ek- det nu en(
Gan-g. Og de lntter, Ia hvor de kanl
ssdde og singe hverå Ord, dee tales,(
og hvot del maa stille Kravet heit·
for dem, der taler til Ungdon1. Og
naar de faa vooek sig fee-m til at!
Tom-ne, faa er Timen nar! Thi eti
Zpskqgmaal betndet i den Alders
meget mere end ej Spar: for
Zvømsmaalek lommee de felv med.
Det er gode Tenn, boo: de utnge sp
ger om lag me;e:. «
Agt sac. endnu pag det der fulgs
»te eftek Gennembruddet hos Jesus.
sDet et sagt i faa Ord. Han devg
shjem med Fokældeene vg- var dem
underdanig og wiöede i Visdom og
Naade hos Gud og Mennestet. Og
tom den unze en Tid ligesom bort
fra dem derbjemme, han blev ti
Gange meke vætd som Son, naar
han virfelig havde oplevet noget
med Gud. Der var ilke nær det«
thvl med ham mere sont fpr.
Han vil ogsaa vokse i Visdotm det
vil sige: han vil leere at tage eig
tig pas alting. Og han vil ende
lig ogsaa blive elsieligere end fir.
Himmets Aand betyder uendlig
meget het. Der staat alletede Im
Barnet i Nazatech, at han blev
stark i Aanden osg vocksede i Nan
de hos Gudz en ten Kakalter og et
fromt Sind var allerede i siøn
Betst. Saale-des ek det endnu. En
Dreng er maasse allerede bleven
faa stor, at det ikte langer er Tid
til en Moders direkte Jndgriben;
en Moder Ian ogsaa vceke for mo
deelig, det vil sizxe en Smule het
stesyg, og da Mker den unge sig
tun endmere til. Men der book
der er en seen Aand i et Hiern. Vil
der væke gode Kaar for en ten Ka
rakteks Vcetst hos Baknm og der
book der ek regte Fromhed hos de
celdre, vil et fromt Sind naturlsgt
fvike h«os de finan. Jngen heb-ver
It sterbe dem til Kiefe, de vfl kom
me selv og fpørge, om de maa, og
stdde mufeftille, og Himlen alene
Ied, bvad de fanget If Ptcedike
Nell.
Gud give Danmark mange Hjem
fom hint i Nazareth. var en ren
Ente-km og et fromt Sind er
Lsremelsset fra Warnen-arme der vi(
xGennembruddet hos de gansie unJe
meft iigne det hos Drengen Je
sus —- ozq maasie ogfaa feel-be
Treff smekteftit
W
Oskoikoizsoskossosszsosst szsosszsw O I
WOPOMOXOOWOPOWP
Iris
»Mod strømmen"
03 »sVäk«.-.-- 1. c. unrcu
As uylig stät-do Bjskop
DZNNI korrklnljso Zog. set used one-rasende crundighotx
Klakhod ok Alvot dohuntjlsk vor Tlds most bmndonds Ut
konso spitz-may Nykattonsltsmom ad tm st sagte luthotsk .
statutpr bit sbosolut lssos at sahn-s tkooncls Mund os
Kvlnüs.
Port-than skklvet solv i sit Pol-onl: Jsg hsk skovot tot
stimmt-. lkko tok Thoolossruo stlsk kam-to tot Theo
losomo kun. tot-damit- okm do haska mcd M Hausknecht-T
»Na-d Strom-son» st- äle t tilgt-mi- Atsnltt Kalt-lau o
xrlstondomz Moral as le l cudz Den nys kokkyacksluz
Konst- 0tcls Josu- st Nun-on Ttoon os blbolkkmktssz
sprockt Postulat
Don toten-Fonds üys Uclsst It Uska pas sonst Psplt
meet stuqu us »Gehst-, damit Typot· M cs lci Its-.
sslkos l est smaktuldt Biml M on km It IUC
»Amt« sslkos Ists-Um godt indhuudsn, til soo.
DANISH LUTH. PUBL. HOUSE,
sum. Nasid
»Eskokokwkoiwsisoskoskoswwsko
sc
.
.
O GOBOMOPOMQHOHOVOHOVO
..
SVTkx ·«- I
Ny Testamenter MS
Dety dunslce Blbelselsksbs Use-ve.
Dist billige-M unstet pas Bund ............................ M
Melken-guter i Dommeln-may son, Wetter shirtinssblnC todt Sult, söc
diene-mutet i Lommetormst, son, wie-list stxjrtinssbinC Guid-alt, soc
Mollemslilot i Lomtnotokmat, s-)rt, hqjskljgt Junius-Muth most Om
» sing ok Fodekah bedro du«-» tun-li- Wort-oh
· Hellomsulot i l-ommek»1·1«at. ist«-kaut bgjeeljgt l«Ecjorbincl, todt us
« der Guldsnjt, runde lljcrnoh Smutlsomslag og Puder-U ........ .1.00
« E storstilet Udgavst um shjrtingsbimj soc- «
f dieser stark-tilde Utlssvo for stät-s Falk ........................... .1.00
« -Ns0 KLEZMO
M O THE-ON - FV
: Alls vors Ny Tostximontesk or importerodkg tm Dammes-L Do deduc- Z
; litt-d er spsuolt indbundne tot os os et mssget samstqu Ist-U- ckot. T
Z il««sdskt)imj M sa Donat Do vil vors passendo som Gase nd fis-o Z
Z Lojlishodor.
· DAleH LUTH. PUBL. HOUSE,
BLAlap NEZK.
L -0i-OVVVO VM — -. MAD- 3 »d-« -OMM«k-EVO .-Ms-Wo-Jod-os
JORD. HAV
OG HlMMEL
As klonky Davonport Nor
thtop. l)k. the-»i. Don-up Meld
as Zog givoken Zierde-Ins iylclig
os nojngtlg lieskriwslsv M alt,
tide dot- ek vimmslprligt pu
Ills Jokclklodsns l(»n(jnontsk,
l Votdoashuous og pas stier
pshltvldu. Unlmitulolls ist-c
kls. ist«-kommt og apiansaclo.
sowan- Prts ho« and-o it
III, do- os tun Ql.20. Ast-III
kri- pu Basel-k
Dsoish Luth. Publ. Um
ais-. sie-.
