T
.-Yansl-keren".
It halvugentlig Nyhedss og Lplys
aingsblad sur det daujtc Fort
I A m e r i k a I
udgtvu as
DANISH Ll"Ul. l’1"IIL. NOle
qujs Nebs
.D(mskeken« ndgaat hver Tiksdag og F e. » ;
Pris m Aufgang
ib- Foremde Stank s 1.50, llvtandet 02 W
Blatt betaxes i Form-L
Destilling, Bemling«. Abtesiefomndung vg
ander angaaende Bladkt akkegsctr5:
DANldH l-("1’ll. PUBL. HUIUSB
Blan, Nebr.
Redattsn A. M. AndekmL
Aue Libng til «Taufkuen«i Jndbolvc
Ifhandlmgek, Korrespondancec og Amtm
if mhvet Art, bedes adtessem ·
Il. M Anderscm Blatt, Nebr.
Innere-d m the Post ()siice at Stab-. Beli«
Is second Us- matten
—A(1vekti.-ing Rates made knows up n
spplicslitm
,,Danfkeren«
ilivet findt til Subfiribemet, mdtil udtmf
selig Ewigkle modtages as Udgjverne. og m
Geld ek betalt, i Lvekensftemmelse meb dk
Forenede Staters Posthvs
Nuat Lesen-e henvendek itg txt Mit, du
sperterer i Bladet, enten for at tøbe hoz dem
cllet for at faa Lplnsning om det avmerede,
bedes de alnb onnle at de sag Amt-ish
memet i dem Mad. Tot vil vom ttl gen
sidig Nycte.
e-—
Monden bag Treuen.
Pobiedonoftfeff er en Fjeade af al
Reform
Ezaren et Red stabi
hansHaand.
Czaren Nikolaus er Enehersteke.1
oder alle Russerne, dog med Und
tagelfe af ee«n, Prokuratoren fo:
den hellige Synode eller Kirken1ini
steten, den gamle PobiedonostseT
Blandt de mange Breoe, Tom Wm.
E. Eurtis i den senere Tid hak
stxevet til ,,Chi. Rec. Her.«, er det,
hvori han giver en Karakteriftiss «f
denne meerielige, mægtige Mand,
eet af de interessantefte. Han stri
ver:
Manden bag Tronen er Peter
Podiedonostiess, Proturator elle:
Generaladvolat (som vi oilde tat-de
dam) for den hellige Snnode, den
cenirale regerende Institution i den
gteefl - ottodolse Ritte, hvis Hob-ed
Rnslands Czar er. Han hat veerei
Medlem as alle de forslellige Mi
nisterier for 26 Aar, vg, uagiet han
maaste er den mest uspopulære Mund
i Ausland saa hat in:et, der er
hcendt, ingen Jndflydelse vcetet i
Stand til at tolle ire Keiferes
Tillid til hans Dygtighed hans
Redeligshed og Visdotn Han var
Alexander den Ttedies Later. Han
underviste Nikolaus den Anden i
Theologi og forberedte den nur-ce
tende Czarina saa vel fom En
kekejferinden (den danske PrinfegsJ
Dagmar) for Optagelse i den rus
siste Ki:!e. Begge var Protestanier.
ist de blev gift. Han hat faaledes
staaet i iniintt For-hold til den
kejsetlige Familie i mete end en
Trediedels Aarhundtede og hat
mt «strrte Jndsiydelse over dens
Medlennner end nogen anden Mand.
Han er Enkekejferindens scrlige
Yndling og stod med hende ved
Alexander den Tredies Leie, da
denne dtde Han hat asgjort flere
alvvrkige Familietrætter og hat sied
vanslig veret Raadgivet i Familie
anliggender helt siden Alexander den
Andens Giftetmaal med PtMegse
Dolgotousty, ved hvilken Lejlighed
han var til Stede. can hat vatet
twdspmgk Of tte Kejstre angaa
Mk slle Sag-X- vg. om hau- Rand
end ille altid et bleven fulgt, saa
bot sldtig nvgen migtmat ham for
at mete udon den mest uinteresses
Ub· VI CWMSC Bekymring for
den rowanovste Families Velfærd og
Entse. - «
Pobiedonoftiess tilhpret iike denne
Generation. Han er en besynderlig
Vverlevet eller Genlever (furviv:l
pt twivaO as det gamle Rusland —
en tW Statsmand fta det fem
Mde -Aathundtede, den mest te
sMoncre Mund i hele Riget, den
« M Mewative Mandt de ton
;sW.M-soucttxs sig sue
W Midni, For
";tyctset), idet hcn trot, at Ziem
» IM, sen i Rodstrid used Men
nesieis Betst-w- hsj We fon
» treue at have seiden-Mit staa
ZGMQ · «
Jst-»s
«..,·k,. ON
Denne mærielige Person blioerl
79 Aar i Aug» altsaa i dennei
Maaned, men han set ud, som han J
runde ockre 150 Aar ganxmel —:
staldet, indfalden, runten og MU
med en tynd Fronfe af Steg, der ««
omgisver Ansigtet fta Fronten ti11
Sterne-. Hans tynde bøjede ERka
kelse er altid klcedt i sint fort Kur-H
de, og med en hpj Silkehat par-.
ligner hasn nøjagtig, hvad han er,s1
en Boglærd og Theolog. Han er
evik og nervøs i sine Mancrer. Pan
Næfen bærer Han et Par Briller i«·i
Stilvndde - Nunme, der dog irr-»Es
skjuler den StarMndighed og OFan
til at gennemstue, der lyser ud af»1
hans Linie. Haar stal være en bc::1
tagende Samtaler. naar han Melng
ger at ockre behagelia Hans be-:1
undringsvcerdige Hukommelse law-H
ham livligst genialde spandende See- (
net, sorn han hat været Vidne til.
Hei-n kan ordentlig male det ver
fonlige Udseende og give Karakteris
fiik af alle de betodelige Rusfete,·
som hat haft historisi Betydning de
sidste 50 Aar. pt
Pobiedonoftfess er itte Gefftligs
rnen LMnndig, uagtet han er beif«
ksmt for at være den dngtigste The
olng i Rusland og over en Szeer
Lasters Magt i den ortodokse gre
,sfe Kitkes Affen-en Han bar stre
Lret adstillige Bogen de fleste ones
juridiske Emner. Hans sidste Bog,
,.E-n russsifk Statsmands Reflitti«.
ner«, et nylig bleven ooetsat den
Enge-M Alle hans andre Verm
er udkotnne paa Inst og Franfk,
thi for hnn blev Medlem af Re
geringen, var han Professor ved
Universitetej i Mosiow, og hans Ry
naaede over hele Europa. Han be
tragtedes sont een af de hpjefte Au
toriteter i LoospsrgsmaaL Han
var ogsaa berornt sont en glimrende
Taler. Han forlod Universitexet
for at Uddanne Alexander den Tre
die for Troen, og siden hat han
været nsjere forbunden med den
romanovfke Familie end nogen an
den Mand. Jngen anden Raub
gioer har holdt ud saa lange; ins
gen anden har nogen Sinde var-:
en faa fast og ufviqelig Ststte for
Tronen, og det er derfor fuldtorns
men naturligt, at han siulde m
stsrre Jndflydelse end nogen anden
Mand.
j-——.
!
1
(
Prkkklioncssfess JTeo Läroszzrmrk
fee den besige Ennode i 1EM d
siden hat han bebosdj denne Zt".
lina Han revræfemerer C-, a:
Oder-for Kirten og Hirten i Ko
dinextet. oq ban er Merropokitenx
euer den overste Biftovg juridika
Randgioer. Men oed Eiden If dkik
fe Funktioner bar bin erboeroet ··
Mundinbeden til — E Snenå
Navn nat-arisng — as udnckmc
alle Llfrkelsifvaw Biftovver
Medkemrner as Hierartie:. Denn-.
Mnndinhed give-: harn en over-Je
skentliq Jndssndelfr. fordi de Hun
dred Tusindet Præster i den or
todokse Kirke pnkker bang Gnan o:
et naturiigvis villin til at forxjene
den.
Pobiedonoftfess tror paa Kon-»
getnes guddommelige Nettigheder.z
og at Czaren er Herrens Salvedez
Han føler sig overbevist sm, atj
den bedfte Regeringsfotm er den
absolute Despotisrne, oq under Je
nærværende Omftændigheder hcevdee
han, at det et Czarens Pligt at be
vate sine Forfcdres Sædvaner,
Overleveringek, Metodet, Admini-l
stration og Regeringsform uplettet
og (uforandtet· At svckkie eller
afsiasse nogen as die-se vitde være
Helligbrsde. M give siip paa mind-I
fte Gran of sin Enevcelde vilde verke(
Bespottelfe imod den Mmægtige,(
sont Mædte ham need en Ante-kratzt
Pl·gt og Aufent. Dei vifde ogsacu
koste Skygge tilbage vaa hans Fa- l
der og Bedstesader og alle hans
Forsfekdte indttl Peter den Storc.
Ved et Kabinetsmsde sidste 15.·
December, da Planen for en Du-!
ma var til Forhandling, forsittede
han, at Czaten ingen Ret hasvde Ml
,at dele Regetingen med Felletepræq
senkt-nich Gnd havde beklædt heim
med den Magi, ban besud, fu« han
muckte bcholde den ellet stsde cuiv
kimd Ind. Diesem Tasten- Duld
ftdse fis W, via-; Reli
ist-m og Mocan han«-M «
fsemstaaende Lende og Statsmand
om, at hans Argumentek var abstu
de, og Grev Witte- tillod sig lidti
Sarkasme oaa hans Bekostning.
»D« durde kundgotes, at Kei-.
feren ved guddommelige Love .er
fotbudt at indfpre fundamentale
Reformet«, stagde Forsteministetem
»for- oilde Foltet komme til den
Zlutning, at disse Refonnet ikte
tan indfskes uden ved Vold."
Pobiedonostseff tror ikte pas
Folkeoolnsning. Han siger i en as
sine Bogen »Hvorfot ftulde Ben
der leere at Zerse? Detsom de gør
det, saa vil de lasse stette Bogen
bvilket itte alene oil gste dem mis
fvtnojede og umotalste, men det
oil udfætte deres Sjæle for Fare.«
Han er imod Kunst og Avifer. J
en anden af sine Boger siger ban:
»Kunsten et Sondfelighed ss Senqu
lssnm Presfen et Prostitution. V:
kehsver ingen as disse Onder i
Russland-«
For nogle Aar siden sit han deus
betendte Novelist Tolstoi udelukset
as Kitken paa Grund osf den amo
ralsie Tone i hans Boger. Dei var
dam, der i 1887 strev det her-mie;
Dekret, som «ukkede Ruslands Sfosk
let for Born af Fotældte, som stie«
ksavde en vis Jndkomst, of den
Grund, at Oplysning vilde avle
Utilfkedsshed blandt de fattige. Han
er ikke noenlig imod Bondeene, men
bain holder for, at Uvidenhed er des
tes bedee Besiyttelfe Han been-.
der, at det ikke er nsdvendigt for»
dem at vide nogenting.Proeste1-ne«
kan sige dem alt fom et nsdvendigi.s
Flere Gange hat han instruetet·
Pisa-sterne, at de siulde fotbode Ud
btedelsen as Bester og Les-rian cf
Aoifer blandt det almindelige FUL!
og han hat altid formanet dem til
at leere Bsndetne, at de bar kun
at adlnde Gud og Czaten og gs:e.
bvad dekes Præster tilsiget dem·
Vobiedonoftfesss Holdninq over-Z
for sin Eouverakn er Udtrntt i fei
gende Tale e, fom ban overratte 631 .
ricn ded Beqnndelsen of Rrigen med
Jamm. on ban bar aldriq endnu
været i Stand til in forstaa, book
for den ?l!mck,1!iqe trllod de Damm
at seite:
»Vor- Herr-e og Messer, JesusE
THEme hzr paalagt diza den bel!
Tiae Plin at plante det ortodotze
Ficke i des fjeme Wien blond- For-(
sont tror Pan Afguder In Elle Paris
Gud, og Tom derfor liqner de unne
«leer. Eitterlkq er der ingen H?
Gerning, den Gerning It her-re Kop
5et. Endnu fvcerere er det at op
rejfe Korset blandt Troens Fiendcr.
Men Eefrens Time er for Haanden.
»Ved din fouvercene Villie .·r
Hundred Tut-endet af den ortodotjse
Kirtes Born. som er diq alvnrliqt
benqivne, udtendte for at forsvare
Fædrelandet oq den rette Tro. Hver
Time, bver Dag for-get Sancta
gen i det fjerne Osten af Arme-er
af trofaste Undersaater, og det er i
disfe Tiber, at dine Tjenere, o,
CzarI oq de adelk;e, forn er oktr
tting dsg, vover at befvcere din
hellige og vitkelig ortodotse Sjml
med deres ufornuftige Anflag, It
fvætle din autokratisie Magt og
stabe Statsgeneraler.
»Alle diöse Anslag fremkommer,
fordi dine Fjender er rasende og
misundelige over, at der er giyet
dig den lyttelige og histotisie Mis
sion at etablere den ortodotse Trv i
det fjerne then. Du hat som den
Rettrvende og Gudö Salvede Ret til
at gsre alt efter din Villie og dit
Hiertes Ønsie; du hat Ret til at
drekbe spat to deatch) og til at be
naade dine trofaste Underlaater;
du hat Ret til at hiernfsge med
din Brede eller din Naade hvem
fpm helft du vil; du regeret for
Nuilandd Ære og for dine Fer
dets Steckt
»Mein du, o, Czarl hat itte Net
til at bryde den hellige Ed, som du
lhar aflagt for dies Heere og Messer,
Gad, at holde dine Forfædtes Af
ter, at bevare Autolratiet og den
Erst-dem Tro, som er forbundeu
dem-ed. Glem im, p, Czar at du
er Gudi Sakvedei Kalsd tilssge i
vi- sit-dring, im du Uusigt tot-.
:dei i W Lateine-litt
te, da du tide dit heilige LU
LPIMDIMWMGUD
WUI Whith
« JEAN-des
»Y- H qkfptzzzoqedre og
——
de faa af dit trofaste, retttoende
Folk. Lyt ikte til detes Rand, fom
et omtting dig; btyd ille din Ed.
For, o, Schwer-steh om du bkyderss
Bitt Ed, saa Vil de, som et omkring
dig, ogfaa bryde den, og derpaa vil
Kirkens, Statens den hellige Smo
tses og Hierakkiets »Ptefttge« faldes,(
og tilsidst vil Rettkoeniheden saldc
osg Katteriet vil triumferr.
Pobiedonostseff.«
(Sluttes·)
Kkiitendommen og
Slægeens Opdkagelsr.
Der er naturliat, at en Z tats
knand tager Zain-fundet, ioin det
er, en Blandinsg af manae fortkl
liae Knattern-. Han taaer vaa de
Inankie foriielltne Esanifiindsopaa
Ver, fom de frembndek stei. Han
foriøger at hemme on itmfie du
Linde oq i det hele taaet at øve
Retfærdiqbed Da holde Orden i des
nienneftelige Sainfund. foin det :r,
ndsn at befatte sia videre nied, lwors
dan Samiundet er blevet, ioni del
er, ellek hvorledes det oni en Tid
vil komme til at le nd. Detie er
naturligt
Men anderledes er det ined
Perdagogeiz Opdraaere. OJ
Pcedagoaer er baade Invaler
Leerere pg Priester m. fl. Vi lan
ingenlunde nøies med at ie vaa den
»l«—rdqede Alternng iom vi talder
.Zainfundet. Vi ded, at Samfun
zdet bestaar af entelte Menneiirt.
»Der-for maa vi icksite Blitlei part
»den entelte. Vi ded, at hvett Sam
ifundsmedlem hver Mand og kwer
«Kvinde hat været Born, oa at hvert
ilille Binn, ielv det paa Modetens
Stad, om faa Aar vil blive et al
,tivt Medlem af Zamfundet. Isr
iiot maa vi fæfte Ziet færlia nat
Varnet. Vi er den kommende
Elæats Opdragerr. Dei er paa os
det bei-or, hvordan Samfundet stil
hlive, naar vore Born ital udaore
« t. Ja, iet er paa os, det betet-:
Ikhi Gud M not g-» sit tii, at
Ihvert eneite Medlein as Semina
det niaa blive aodt. Men ban bru
aet iaa os Forældre, Priester ca
Leerete og hvem andre, der over
Jndflydelfe paa den ovvoliente
Staat, fotn sine Medakbeidete ved
Slæatens Ovdraaelie. Vi har mcd
alle de entelte at apre liae fra smaa
ai. Og det er i Bornenr. at Sam
fundet maa bygges. Derfor er Op
dragerens ngave lanat viatiaere
end Statsmandens. Moderens Op
aave i Hiennnet et vigtiaere end
Præsidentens i »Bei hvide Hus«.
Derfor ital der oafaa være faa man
ae om at lsle den.
Og hvad vi faa tæntek paa incd
Overfttiften de: er, at med stiften
dommen er der givet os en av
selut god Begnndelfe til et godt
Menneftr. Alle er vi fsdte til
Beiden med Tilbøjelighed til ondt.
Hedenstabets Historie viler todqu
nvt Mennefletss Tilbpjelighed til at
vanslægte, til Degeneration, og
dets Mangel paa Evne til at have
sig. Men Kristendotntnen stænter
Genisdelir. Kristus Jesus hat
givet os Daaiben sotn Genfsdelsens
Bad, oq naat vi fsret vol-e Bskn
til hatn i Baader-, og han der
flaentet dem et nyt Liv, et Liv i
Guds Billede, saa hat vi i voke
Bsrns Gent-helfe en heilig For
udfætsning for eller Begnndelie til
dereö Opdtagelse. Vi tan begynde
del-es Opdragelie i Bevidithed oin,
at de et Guds leere Barth og vi tan
da, fom noget af det fstite i Op
dtagelsen, begnnde med at ind
vlante samme Bevin i Bsmme
felv. Naat saa et saadant gen
fsdt lille Menneste begynder Livetl
s
med at leere baade Wobei-D Fa
deks og Guds Kætlighed at tende,
det vil vcre en mergtlg Indflydelsei
over det til gebt. Kætliwd et Ver-i
dens sitt-sie Magi, itke til at rive
ned ellet sdelægge, fordert-e, metel
til at bygge op, bevare og stinkt-lal
Blut vi saa itte altfot weg-It
glemte denne hetlige Forudsætning.
:Blot den paapegede Bevin itte
flumrede has altfok mange as ot.
Blot vi ikte glemte at indem-te de
PLU- Brig-Thus m dete- par
t » v
» m m. g han« erllgded
; Wen am bette ille blev bis-M
,faa par bei W Inn W
- Ists I VWW-.s. -
ot mau- m-d.et sent-die Im
IN et WOWZN In Los
onde Ktcsftet og Tilbpjeligheder«
kckmpet Im Overmagten. Derfoc«:
maa vi videke have Øjet paa tot
Sidet af Opdragetgerningen Ved
Dauben bleo vi fat ind paa For-«
lagelsens oa Troens Grund· Dert
er de to Sidet betegnet —- det
Ondeg Belæmpelse og det Godes
Frenielstelse. Jeg mindes for man
ge Aar siden, at nogle Venner med«
Belymking talte om, at Fotsage!-.
sen butde fstst komme bag esteH
Trom, da det var ved Trom, man
sit Kraft til at for-sage. Nu oel —I
men vi, scm of Naturen er BU
dens Vorn, vi man lved Gitds.
Kraft) oende ofd fta det Onde, ist«
vi tan have Samend med Gud.
Men oi brnder os ellets itte san
meget om et Nr. 1 og Nr. 2 het;
de vil vedblive at,vetsle, saa len
ge vi lever. Men over for Bornene
gceldek det om at have Øje for beg
ge Dele.
»Loven er god«. Den besalet os
intet andet end godt, og den for
bnder os intet andet, end hoad der:
ek ondt. Lotsen er et Sys, hin vi
fek, hvad der et ondt, og hvad der
er godt. Den et et. ganste udmaees
tet Middel i Dpdtagelienö Tie
neste. Og den hat Autoritet, Mym
dighed fom intet aindet. Men ogsaa
i Opdragelsen maa vi til Evange
liet for at hente Krckftein Tilqivels
sen er en vceldig Magt til Hin-stä
ning. Stod vi alene over for Lo
;ven. hvok god den end et, saa pil
;dc det jo ende baade for os on
»dem, vi er sat til at opdkage, Af
Itnagt og Foefagthed Men ber e:
Ydet, at Evangeliet kommer til Hierin
sact vi atter tan se frimodigt hen
til Loven som en tær Vejoiset.
Men her lunde faa være faa me
aet andet at ofre Tanlek paa, fom
ti. Ets. hvad der flal have For
ttinnet —- Jndplantningen af det
jGode eller Meler of det Onde,
bvotdan det stal geses, non-date
Ovdtagelsens Oring ftnl los-S If
de forfkellige i Foteninq m. m. Der
om tan vi tansie sit-se nosgle Tan
ler til Bedste en Indxsn Gam.
Russifke Bteve.
En dodidemt Rassen-·
Brev til fin Moder.
En ung Ruf-ser, som paa Gene
Ul Nennenlamvs Foranledning blev
soc-im til Dsdcn i Transbaitalien
for Politifle Forbrydelser, flreo In
Time for ssn Henretxelse Folgende
Brev til sin Moder:
»Min dyrebare Moder!
Naar dette Brev er dig i Hande,
finde- Hin Aljosla ille tnere Slandt
De levendes Tal. Men sprg og grasd
itle derover! Jeg tager Affled fra
Verden med Bevidstheden om itle
at have gjort noget ondt, og i Trer
paa en bedre Tilvcrrelse binsides.
Her du itke atter og alter fon
boldl mig, at vi blot er Gæsser her
Paa Jorden, og at vort fande Hjem
er i HimlenZ Der stal vi se hin
anden igen og aldrig mere stilles.
Da man arresterede og indespcers
rede mig,-slrev jeg itke til dig, for
di jeg ikle vilde forstyrre din Sjcelg
Fred. Deruden haabede jeg, at vor
Sag vilde blive anders-St og vi
frigivet. Men jeg hat lsaget feil.
Den 10. Februar væslede man us
hmimod Kl. 4 om Morgenen og
overrakte os et hektograferet Ankla
pestrifl famt meddelte os, at der i
Dag bilde. blive afholdt Krigsret
over os.
Som et Lyn fra en llar him
mel msdte dette Budsiab os, og vi
Eraadle Mldwmmen uforberedte
frem fvr Demstvlem Bi runde hur
ken arrfste vore Vidner eller over
veje Jidholdet as Anklagem Og
Reiten sog intet Hensyn til vore
Jndvendinger. ·
Paa alle vore Forsifringet spa
rede Dmmeren, at alle Udflugter
var forgcves, da han allerede vat:
i Vesiddecse er de usingiigsie Dis-E
lysninger om vore Handlinger.
Da jeg sparede Dommerem at
ieg under saadcnne Fort-old ansaa
del for at vcre oberst-bist at fere
tage sig Me, Mit Reiten fig
tkænset vg. dette EIN-tief is Pro
tokolleih Stut- vi vor 13 MCGU
es der feuchtes heuimpd 70s skds
ser, faa vereh- Wssugenk eser
tettere UeiM Use M W
.--,.l Mk of 16 Unser var vor
Skæbne a-fgjori, og man-ge af os,
dekiblandt jeg. dsmteg til Boden. —
Endnu et der 3 Timek til Hen
iettelfen findet Sied. Saa kom
mer Domssiriveren og foktyndey
at de site of os blivek benaadede,
og med Reiten begyndek saa de af
siyelige Forberedelser til Heimk
Leise-u
Dei er iungt, min Moder, at d
i min Aldeiz og ved Momean
ringen :il et nyi Liv, nagt man
iniet hat forbkudi. Dei er sværck
at bevate sin Sjæls Ligevcegi, der
forz ked fe: mig. icrte Moder, sig
for mine Fiender, fom hat fai al
del-es Jver og Energi ind paa at
udreyde mig og mine Kainmetater.
Detie Brev et min sidsie Hiler
til dig . . . «
Kriftendommcns Betydutng
i den unere Lovgivmug.
Nonle nf Vor Kongresses senefte
gennemførte Lom: Jernbaneloven,
stlovem Loven ont Fodemidler,
Aribejdsaiverg Llnsvarlighedslw
den« väter, at der er Fremgang med
Henfyn til at vore Love blioer tri
fteltae Love, fom ogfaa i Punktes-,
Jurister og Ztatsøtonomer perspe
ger· Hedenftabet lcksgger Eftertryt pag
Ting. Kristendoxnmen lcegger Eftertryt
pas-I Persontigheden og dens Heilig
!«ed. Personen som de bedfte blandt
Hedninger bar tlasssificeret med
Ting cg Kvæg til Brug for deres
Overordnede, dem løfter Jesus op
til at have verfonlig Ret og Lei
ligbed med den vorige Slcegt. De
er alle een i Adam, der var Guds
Zon. Scertig oiste Jesus det ver
Volget af sine Apoftle, om hvem
den hojere Klasse fagde: De hat
Tjærelen. Dg oed at lære FolteL
gntane sig dem· Den forste Ritte«
levede i oq pratttfere denne Taute
gang fra Herren. Kirten i Mid
dsetalderen Tod den gaa til Grunde
Ten nnere Kirte er langtsomt oed
at vinde dette Fett tilbage.
Jaennem de berste-, 2—4 Aar
bundteder, sont Uhlhorn striver i
tin Historie: ,,.Kirtens Kerkligheds
!gerninger'«, var Hirten Tilflugt for
;de undertrytte og lidende i For
thold til Arbeitse, Laan, Almisser,
tkfritøbelfe og snden forefaldende
Mod. J det fnvende Aarkmndrede
ltctaler Kirten meget endnsr, f. Ets.
iBørneslaveri. der’endnu andern-t
iter og giver vor Nation Zcedekorn
itil Handelttnndens umcettelige Ortst
ibed J Jembaneloven dar vi Pete
jsidentens Hensigt at gennemtsre
tJeftr Ord: Alt hvad J vil, at
jMennestene stal gste mod eder o.s.«o.
.- Billigbed og lige Net for hver
)Mand, itte mere Gunst for den
surrte end de svagr. J Guds Riqe
er ingen Privilegien Privilegium
er et antitristeligt Ord. Enhver
Tilintetpprelte as Privilegier er et
Siridt henimod det triftne Ideal.
Den, sont vil vcere stsrst iblandt
eder, verre alles Tjener. Jesus tom
for at tjene og give sit Liv til en
Gent-sntng·g Betaling.
txt andet Strtdt er i stlovem
Loven om Fodernidter, Loven om
Arbejdsgiveres Ansvarlighed. Der
maa haves Omsorg for deres Liv,
man destæftiger, scerlig for dem, der
er uvidende og fattige. Her er
Lighed med Jesu Ord. Mennestens
Ssn tom itle for at sdelægge Men
rresters Liv, men for at bevare dem.
Mistendmnmenö Kristeciggskelse,
sont Præsident Rvswell Hitchcock
holdt paa som en Nedvendighed, er
for en stor Dei at hævde Personligs
bedens Hellighed over-for de svage
og nedtrvtte imod Grtsideden for
Vinding, der tilsidesættet og after
ter deres Liv. Paa den ene Side
den uhyre Dsdelighed as fmaa
Bsrn blandt dem, som leve i Fai
tigckvartereh paa den anden Side
Staalmsller, der tastek dekec Ar
bejdere ud i 45 Aars Alsderem
grundet paa, at de et udsitdte, det
giver Punkten sont talex imvd den
Nigdom, de frembringer. —- Som
betendt er det en meget tndbringende
i Fattigtvartererne Da jeg var i
Kisenhavm talte ieg med en Mund
nede i Byens »S1mndvaeter«. »Ja«,
fagde han« »nu om lett Std, san
hier ieg mtg et as de We, de
dringet stoteetede Reuter«. Og sa
se We elendtge Diene; der,.trodfee
abver- sesttvelle Mudei" Sti
mndte ltdente III-end taugt
Mit-ge »Und et Its-den« Ee
Forretning at have We til Leie
«
q