.- I
sc
ledes til fm mest aflpldte SM?
Man tan vel hertil svaiz at Esau
gav ham det bestemte SpsrgsmaaL
om han itte endnu havde bevaret m
Velsignelse til hamz og at dette tm-v
vede et Sonn Men dette tlarer it
le Sagen. Som et Sidestytte stal
her henvises til det, at da Jfat selv
var ung, da gjorde Inn ogsaa et
cestemt Spørgsmaal til sin Fa
der Abt-whom Det var dengang,
han efter Herrens Befaling blev
fort hen for at oftes. Da hcm itte
let noget Osser, san spørger han
Fadetem ,,Men hvor er Lammet til
Btændofferet? (1 Mos. 22, 7.) Her
til svarer faa Abraham paa den vel
fande, men for Jsat uforstaaelige
Maade: »Gud stal ser udse siq
Lammet til Brandosseret, min Son«
lVets 8). Og Grunden til, at A
braham fvarede saaledes, var sit
tert denne, at hans Faderhjerte itte
tillod ham at sige rent ud, hvordan
det hangte samtnen. Og med dette
i Tante sætter vi os saa ind i
Qjeblitkets Stilling, da Esau kom
ind til Jka med det tillavede
,,V"ildt« og bad ham om Velsignel
len. Da Jfat nu ftønner, at hart
rar bteven fort bag Lvset, saI
»kom der en overmaade stor For
fcetdelfe over ham« (1 Mos. 27,
33). Og det tunde jo blive haar
dere, da han nodtes til at tro, at
det var bang egen Sau Jatob, der
Paa en lumpen Maade bavde be
draget hom. Og faa hat«-r han
sin egen elslelige Esau grcede og
sitt-ge over den —- fom han mente
—- blodige Uret, fom hans Broder
havde begaaet imod dam. Og un
der disse metændigsheder bliver det
vift itte let at fastholde den Me
ning, at Jfat her under Graad,
Harme og Fortvivlelse tunde offer
dige sit eget tcere og geadende Barn
med den Erllcering, at Jordens Bel
signelie sinlde viere tagen sra dam.
Derimod» »Es-Wes Jfat not udtale,
L pl
hvad han jo ogsaa gjorde, at Efaus
Velsignelse som den forstefsdte var
gaaet ove: til Broderen, og at del
tunde ilte forandresz men band-:
Telften og alle Omstændigheder ta
ler mest for, at Ordene om Fed
me og Dug Elle stal være at op
fatte faaledes, at de maatte bringe
den grcedende Esau endnu længer
med i Graad Da Gretmmelsr.
Men saa Hat der vceret nævnet
en historisl eller rettete topogtasist
(stedbeslrivende) Grund for, at
Jsals Ord til Esau om Tedme og
Dug maa taaes bencegtendr. Det
Landftylle, som blev beboet If
Esau og hans Elterlommere, Edo.
miterne, er beligaende Syd for del
døde Han. Og om dette Stykle Land
bar der været sagt, at det var faa
daarligt og ufkuatbart, at det netop
passede godt til Betegnelfem »Uden
Fedme og uden Himlens Dug«.
Men her er not den Fejl ved denne
Ovlysning, at den er ille paalide:
lia. Det er jo faadan i vor Tid,
at alting bliver efterset og udfor
flet. Og nu her at blive ved Ud
forslning og Kendsiab til de gamle
Lande, og da iste: de Lande, sont
hat haft Betydning l Historien, saa
bliver der nu om Dage ajorl faare
megel for at lcete de rette Forlwld
at tende. Manae Videnflabsmcend
hat i del Øjemed gjort Reiser til
Jodeland og mange af de omkting
liggende Lande, og de hat braat
mange Ting for Lnsel, som man
ille lendte i korrige Tider.
Og nu anaaaende Esaus og hans
Efterlommeres Land, hvillet i
Striften laldes »Seits Land«
(1 Mol. 32, Z: 86, 30), saa sigcr
den ovensor nævnte Possen, at flere
Fotlollete vistnol hat ladet sig paa
virle at fomme lcetdes Paastcmd
om, at Sandet ille duede til noget.
Og ud fra dette hat de saa lagl
Jfal i Munden at sige, at der htm-l
len fandtes Fedme eller Dua. Som
«Foll0w the Flag" W «F0llow the Flag’«
EXCEEDINGLY LOW
-sROUND TRIP
Frum Ums-hu tustlmulku Hin-this t« llm Springs
chk Äug. ll. 12 mul lLl, .-X.rl(.,(l«jlynntjl sqiL 30
814,.20. 828.00.
Frist-l Onmlm innl Clticsngu ! Ums-lik- mnl Clsicxsgn to
ti-(":nt;k(li;n1 p(pi11ts. slnily l New England pokus-Tug
til Heim Lill. »tie- f-;n-·- plus l R, ZE. Sespt. 5. W. sme sure
FZJICL Yl plus-· HZIIL
Titlitsts anling nvtsr tlns XVHlmslt Cllirngu t« lluffnlu
nres goml un Ins-its sichs-H lmkce Eric- l»-twe·-n l)e-tr»jt mul
Rasseln-— Stssp unsre- xslluwml at l)--tr--it. Fing-im Falls.
all points in Damitle Apk sur «)l(-unt«in Lolch Aml St·-i"
dunkle-L All »Hu-r insurmatiun clnsprlully give-n at XVII
sjjxtsll City Tlrlcpt »l«l·l(«c« llllll Fimmm St. L«itll. t(-le«plmn(
·dr writt-. llÄlclcY l«I. )l()(.)lcl-JS. Ci. Ä. l'. l).
Hin-ihm Xeslm
s78 OIVIAHA to ·
. lVllNNEAPOLlS
--- AND FETURN
llllllllls cEllllllll llllllllllllll
«T«c sHORT LINE TO MlNNLAPOLlS.«
AccOUNT NATIONAL O. A. R.
Ticket on sale Aug. Ilth, th sml l3tl1. Lang return limit.
Lein-cl)mal1ii 8:«() A.M.; aktive Minneapolis (5:5(·) l’.M.
Lein-e Omalm 8t30 P Kl.; aktive Minneupolis 7:2:) A.M.
chkists good ln both Stand-tret and Tours-It sleepers.
city Ticket Ostsee 1402 kam-m st« Orts-lud
N. N( )RTI-l.
District Passe-user ASCII-U
llllll llllllllll llllP llllTlEs
VIA
cllchGO MlLWAUKEE ö- sT. PAUL KY.
Oue take plus Izoo for 15 day riet-et.
an take plus s4.oo for so day riet-et.
Tickets on sale daily to many points in Cauada and
wettet-n New York, and on Aug. 8tl1 and 22ml and sept.
5tl1 nnd lsth to many points in New England. Tell us
where you want to go and we will give you the hegt kates
for you-· trip. For futher information aml s()l(lets write to
F.A. NASH.
GENERAL Wiss-knien A(ith«r,
1524 Furt-as st.. Malt-. Naht-.
I H
r— s
et Etsempel nævner Betten en lærd
Mand, der har stildret Landet saa
meget daarligt, men siget ogsaa, at
famme Mand havde aldrig set det,
og altsaa git efter andres Udsagm
Som Modsætntng nævner Breiten
faa en lærd Mand ved Navn Ro
-binfon, som har gjort sig meget for
tjent ved sine Reiter i de pstlige
Lande, og som ogsaa havde vceret
i Edomiternes Land og taget det i
Øjenfyn Og han har givet denStit
dring af dette Land, at det er bjerg
fuldt og Stenagtet, men at Lav
landet er meget fruatbart og yder
en riaetig Afgrøde. Og hermed stem
.s.ek oasaa de nyere Underføgelfer
og Opfattelser af Landet. Eigent
pelvis tan naevneg, at denne Be
traatning møder Vi i »Smiths Dic
tionary« og i »Hurlbuts Geodra
itshy of the Bible«. Og i dette sidfte
Værk bliver der tillige refereret til
Jsats Ord til Esau, med den Be
grundelse, at Landet fvarer godt til
den Forstaaelse at Esau ftulde bli
ve velsianet med Jordens Fedme og
Hintslens Dag.
Det viser sia saaledes, at der
Lan itte indvendes faa lidt itnod
den Overfættelse og Fort-oltnina,
der holder paa, at Jsat frafaade
Efau al iordifk Velsignelfe. De,
der tager det Standpunkt, vil have
ransteligt ved at nægte, at de har
baade Tetsten og alle Fothold og
Omstcendigheder imod sig. Og dette
og saa tneget andet, der komme-r
frem i vor Tid i Retning af Bibel
fortoltnina, Bibeltritik og hvad det
ellers hedder altsammen, tan saa
not bringe en paa den Tante, at
man itte bør lobe til at antage en
Menina, fordi en eller to eller en
halv Snes Professorer siger, at
saadan og faadan stal det forstaas.
Naar det gcelder om at mode med
Lærdom, saa er der mange om Bu
det i vore Dage; men disse leerde
Falk er langtfra entge, ikte engang
om de allervigtigfte Ting. Og hvad
Standpunkt og Hvilken Mening man
end vil hcelde til, saa tan man end
»da have somme af de lcerde Folt
»paa sin Side. Men dette er der saa
Heller ttte saa meget ved, thi det
Lbliver ncermest blindt hen at sværae
paa andres Ord. Det, der ducr
noget, og siger noget, det er at ha
ve en Mentng oa en Overbevtsninit,!
Iikte fordi Professor den og den
siger det, men fordi man er werbe
vist i sit eget Sind.
Men det forstaa sig, at et dtt
Ting, der sial klares, fom fordre-r
nogen Lærdom, fcm er det ikke alle,
der kan føre Ordet eller paa egen
Haand danne sig en Overbevisning.
Og her kommer saa det, som san
osfte hat vceret frem«hcrvet, at ethvert
Samfund og enihoer Kirieafdeling
trænger til lcerde, qrundige og dybt
tcenkende Mænd, der Inn ftaa for
Sind og Zirald, naar Angrebne
kommer fra den Side, som Paulus
talder »den falfkelig faataldte Vis
dom«. Etifaringen taler da ogsaa
for deuc. Jeg tcenker sanledes paa
den Tid, da vi gamle vokfte op, da
det ikte blot gjaldt en Kamp om
Tro og Vantro. hvad det altid got
men da der ogfaa blev kæmpet med
lækde Vaaben om, hvad der i del
hele taget var Kriftendom Og da
faa man op til Mænd som Bisiov
Kierkegaakd Jakob Chr. Lindberg
og nogle flere som Mænd, der Ema-,
de fra Lioets og fra Lætdommeng
Side Hunde slaa et Zlag. Og at de
tamte, hvor de sigtede, det bevises
blandt andet den-ed at Modstan
derne var efter digse Mænd med
Mulkter og Procesfer, i Siedet for
at lempe med aandelige Vaaben.
Og som man dengang ttængte til
Anssrere, saadan vil der not altid
Were Brug for saadanne. Man kan
der f. Ess. tcenke paa den saalaldte
!,,negative Bibeltritit«. Den er svært
Hi Omlpb og slaar ftcetkt paa, hvor
»rild og felvlavet den end er. Nu
over for saadant lcerd og vidtlpf
tigt Siof maa de siefte jo nojes med
at holde det fra Livet som noget,
der maa være noget galt ded. Men
sbaade dette og andre gale Ting kan
jo komme Kristenfoliket saadan ind
paa Livet, at det treves som en
Nsdvendighed at msde Fjenden i
nahen Fejde, og det Inn-a saa blive
»Oui« Riget sträfttloge,« der her
skal flaa et Slag for de gasmle
Sandheder og de gamle Stier.
Gud sende og udtuste da faadanne
i belejlig Tid og Time!
J» Pedetseni
Eidam S. D.
p
Halvhundredaari Amerka
Minder fm Nybyggerlivet freund.
Af P. M. Hannibal.
) Urstovenn med sin rige Mangfoldighed af slønne,
frodige Trceer og Vætfter havde en ejendommelig Virt
ning paa en—hver. der kom under dens mægtige Ind
flydelfe. J Særdeleshed hvor Stoven varierede og
.bød en Mængde forsiellige Arter af Vækster, og Terrain-It
var afvekslende, tunde man nyde i fuldt Maal den
oplioende Adfpredelse og Genbyrd, der ille lendes under
almindelig Forhold.
De høje, majestcetiske Trceer, rodfæstede under all-:
haande tcetgroet Krat, opvolsede og hærdede gennein Aar-«
-hrtndreders Sol og Storm, syntes at tyde alvorligt
paa de tavse Fortidsmyfterier, der tiltral de sig alles
Interesse
Det var paa saadanne vilde Egne mellem løvpry
dede Stovballer og spejltlare Søer, at nogle faa Dan
sle samtnen med et større Antal Nordmænd, Tyske og
Ameriskanere samt nogle Jrlozndere begyndte inidt i det
19de Aarhundrede at bosætte fig sorn Nybyggere —
godt en Eines Mit vest fra Milwaulee i Staien Wis
consin.
De dervcerende Jndianerstammer — Wsinnebago,
Sac og For, var fredelige, men paa Grund af egne
Talemaader vanstelige at forstaa. Og da de hsvide
Foll var af forslellige Nationaliteter, blev der foreløbig
forvirret Tungemaal. Heldigt var det vel for de enkelte
Dunste, at der var nogle Norske, de kunde tale nied. Men
endnu heldigere var det vift nok for alle, at der var
Ameritanere not til Stede, saa at de andre leerte Engelsk
som Hovedfprog.
Dei viste sig fra Begyndelsen af, at der maatte ar
bejdes; itke alene var der not for enhver at beftille med
at hugge Trceer paa sin Ejendom, men der maatte sam
arbejdes for at bygge Blokhuse og bane sig Vej igennem
Sloven.
Storc, stcrrke Olser anvendtes til Forspcend for
Vognene og til at flcebe Trcestammer og Blocke sammen
til Bygning. Disse nyttige Dyr var i Almindeligshed
taalmodige og lydige. Men der stulde ogsaa Kendslab
"og Taalmodigshed til for at bruge dem ret. Zeletøj
Ibenyttedes ilte, hverten Tømrne eller Bidfel. Et ftcerkt
Aag og en lang, ftcerk Kcede til hvert Var Otser —
det var hele Udftyret, naar Otserne var lydige nol, el
lers maatte der en Svøbe til, og den plcjede ogsaa at
viere stcerk. J mange Tilfælde var det dog not, at
Olserne sik Svøben at se. De rette Kommandoord,
udtalt paa den rette Munde, lunde gerne bringe det
rette Resultat. Med en god Beshandling plejede Dis
erne vel at mærle, hvad der blev dem befalet, .og at rette
sig derefter. De kunde godt forftaa, at naar der blev
sagt: «Get up!«, »go on!«, »gr) along!« saa flulde
de gaa fremad og trcekle faa haardt, som det var nnd
vendigt for at tomme frem. Blev der raabt »whoa!«
eller »ho!« tunde man vente siebliktelig Standsnsing.
Hortes der ,,bact!« eller ,,back up!'· begyndte de
strats at rygge tilbage. Naar man sagde »hatv!«
vendte de lydige Dyr sig til venftte, og i modsat Til
fælde, efter ,,Gee!« til befre.
Fra saadanne taalmodige, billige Stabninaer lunde
lcrrvillige Mennefter not indsamle fig nogle gode, sunde
Vinl til det almene Bel. Tjenstvillsig og lydig Op
førfel tan indøves hos baade Mennesier og Dyr. Man
bør lende Betndningen af Lydiahed, Selvopofrelfe, Trcels
dom, Bestyrelse, Tyrani og lignende, før man paataaer
fig at dømme derimelle1n. Af ftor Viatighed er det at
bevare de rette Forhold mellem bndende og lydende i alle
Samfundglaa
Naar man paa Nnbyggerfelt betraater fine Diligi
velfek og samtnenligner de vilde Mennefler i deres røgede
Telte oa paa deres oante Jagt med de civiliserede oa
liedre oplnste, saa lan man danne fig et Beareb om den
primitive Samfundsorden og glæde sig ved at vcere med
til at fremme den Usitlina der tjener til Menneftenes
Bel. Men aaar man omlring i den store, grønne Slotx
oa beflnek al den Pragt oa Herlighed, der er at se, san
tan man let taae fejl af Retningen og fare vild, naar
man mindft tcknter derpaa. »Havde man bare tcentt
over det i Tide og ladet sig advare ved de træssende
Ord: »Farer itle vild«, tunde man ved Forsigtighed
have holdt Retningen.« Af langt starre Betydning er
det paa det aandelige Omraade, hvor de mange »Me
ninger« og ,,Anstuelser« fordrer mecerksomheden, at
man ved, hvor man er og tan bidrage til Oplysning
i Sandhedens Aand.
At lunne hjælpe hverandre var for Nybyggerne en
Glæde; og det git med Munterhed at bygge Hytter vg
Huse, at rydde og taste paa Jlden saa mange Træeri
fom muligt og forberede Jorden til at pløje og saa i.
Dersom man vurderede det Trce, der saaledes blev op
brændt for at faa det af Vejen efter Nutidens Verdi
paa samtne Egn, vilde det beløbe sig til mange Hundred’
Tusinde Dollars. Mange gode Trcearter som Lan, Eg,
Aft, Elm, Lind og ligeledes Frugt- og Nøddetraeer, blev
fortæret af Flammerne uden StaanseL
Allerede den førfte Vinter sit man det Jntryt, at
Vinteren var meget strengere i Amerika end i Danmarlz
men til Gengæld havde man Br ndsel i Overflod. Blat
husene var vel stittede til at holde Parmen; og store
lampstensmurede Fyrsteder, velforsynede med Kunde
brcende, lunde gsodt holde Jlden vedlige Nat og Dag
hele Vinteren-. Saaledes lunde Hufene stadigt forblive
opvarmede og vel ventilerede.
Paa Pelsllcedning var der i Reglen ingen Mangel.
,«Bj·rn, Odder, Bæver og andre Dyr ossrede deres Hu
»der til Menneflet. PelsvarL beredt asf Jndianerne, var
lbehageligt i Vinterens Kuldr. Normændene var ogsaa
dygtige til at berede Pelz saavel som rede til at vove
sig ud paa Jagten.
Snart blev der oprettet Savtnsller, drevne ved
Vandtrast, paa de Fleder, der lsb fra den ene SI Ttil
den anden. Da var der travelt med at hugge og Ists
L I
Tømmer. Dei tog Tid og tostede Msje at anlcgge M
Men paa Soerne, her Jssen var iyk og stark og U
kei med et godt Lag Sne ncesten hele Vinteren« var It
godt Slædeføre og let Færdsei. Derimvd om«ForM
især Øst paa til Milwarriee, var Vejene under-ti
nfremtonnnelige. Der stulde meget Tøminer til og w
get Savarbejde for at faa en Plankevej anlagt til Mil
nsautee. Da en saadan Plan blev foreslaaet, var der
,,praltiske« Mir-nd, der paastod, at »stønt en faadan Jst
tunde Vcere meget god, vilde det dog veere umuligt It
føre den igennem«. Saadanne »praktifte« Mænd her-de
.altid en vis Grad af Jndflydelse, der hjalp til at give
det unruligt.
J Seerne on Floderne var der Ziff i eigeng Meerg
de og af sorftellige Arten Nogle af de mest velfmagende
Karuslianende ,,Perca« var mindre og mere almindeligr.
Man glædede sig over, at der var fuldt op af Federn-id
1er i Vandei saavel som paa Landei.
Dei var interessant at se Vildænder komme findende
for at søge aabent Band, naar Jsen om Foraaret nat
ved at forsvinde. Dei myldrede med Smaafift, fMiui
now-) i Søerne, og Ænderne ankom i saa store Stank,
at de ganste tildcekkede Vandet og en stor Dei af Jseiy
idei de strccbte efier at komme til. Bed at se paa en
saadan Vrimmel af Ænder, koni man uvilkaarlig til at
icenie paa Dundyner og Andesieg. Tanten blev til
Virleligshed Men ved en saadan Rigdom og Oberst
digshed var man snart iilbøjelig iil helt at glemme fis
selv. Vildgæs fløj over højt oppe og tragtede offer
Egne længer mod Nord. Kragerne med deres ftøjende
Siemmer begyndie at flagre omiring i Skoven, min
dende om Aarstidernes Vetsei. Større og mindre Fugle
kom tilrejsende fra Syd. Sangfugle, der med liflig
Rost vidnede om deres Glcede, tog de mest passende
Trcetoppe i Besiddelse. Da var der en fin Foraatss
Fuglefæst, der var uforglemmelig. Ganste vist vilde bei
vcere alt for vidtløftigt her at opregne alle de Ting, det
var i Sckoven for de tilrejsende — faa underlige. sae
mcerivaerdige, scerlig for dem fra Danmarks Egne, hvet
Skov og Baiter næsien var ukendie.
Fra et høji Punkt kunde man se ud over adfkelkige
dejlige Jndsøer, og langt i det fjerne var der Stett-»
tilfyneladende i det uendelige. J steert Modfætning til
dei ensformige og kedelige, man havde maattet døje ved
ai rejse med Sejlsiib en seis, syv Uger paa Havet, kunde
man her glæde sig over det skønne, afvekslende Land
fkabs Panorama, der langt overgit det skønneste, neu
nogen Sinde havde drømt om de grønne Skove. Mut
Jitke alene for Øjet var dei underligt. Utallige Steimnet
Flød med Ekko fra Seien og fra Sie-den. Hvern runde
Ivel fortlare eller befirive dem. Tavsheden, der for Drei
er som Mørket for Øjei, den dybe, sælfornme Tavshed,
var ikke ofte den herflende. Undertiden var det ubeiinget
det madsatie. Dei tunde stundom lyde, fom orn Vec
tlang skulde overdøves af idel Disharmoni, idet man
børtc det huje, strige, brøle, hyle, gale, kagle ag bal
dte, faa det vilde vceret for-færdeligt, om man itfe pas
Forhaand havde vide at det var, som det flulde beste-,
og der var ingen Fare ved det. Dei var nernligs knic
Ugler, Lomer (Loons), Stovduer, Freier, Smuaukve,
Skovhøns, og lignende, der prøvede hver sin Sternen-s
Mange ad Gangen tunde da gøre en farlig Spektalkeh
der forøgedes ved Genlyd eller Ekko rund-r omkring i
Sinnen. Lomen var en stor Fugl, der hast-de lidt Sig
«hed med en Gaas, naar den svørnmede roligt·ude pm
Søen. Men naar den begyndte at huje og Skrige, gjorde
den mere Støj end maaske en hel Flok Gces. Naar det
til koni, at den havde sin Mage i Næriheden, nogte Na
boer i samme Del af Seien og andre i en anden Dek;
atier andre i en anden So i Nærheden vg« saa den ene
raasbte efier den anden, faa kan det not ver-, at der
var Løjer. »Der var da en tosfet Tingesi,«' kunde matt
ubryde, naar man for førsie Gang hørie den. Forudert
denshøje, sirigende Siemme havde den andre Efendomsmes
ligheder, men det var Stemmen, der røbede den i Iang
Asfstand og gav Anledning til, at man taldte dem. dei
hujede alt for heft, »crazy as a loon.« Andre Ejendouei
meligsheder havde ftaffet den forskellig Beneevnerlser.
»Colymbus Torquatus«, on »Urinatok meer« i Natur
historien betegner samme Fugl. Ved Hjælp af dens
Vinger og Fødder kunde den svømme under Vandek me
gei hurtigt og langt.
Men hvad var det nu, der brplede faa højt der nede
ved BugtenZ Var dei et Slags vilde Køer, der op
holder sig i Krattet? Nei, itte Køer, men Frøer (Rana);
af dem er der mange Arten En saadan Offeka CBnlls
frag, Rana caiesbianna), den størfte af dein alle, M
ikke større end en Høne Man behøver ikte at være stot
for at gøre Siøj. Om end skønt de mindre Frøer stsjede
mindre, var der dog nogle grove Siemmer iblandt des
alligevel, og faa gansie forstellige. Tre Stemrner bked
ofte senere omtalt i Selstab, hvor Børn og wksne var
Jtil Siede:
Der var en Mand, som boede tæt ved en So, og ei
Vandløb randt fra Søen ud tgennem hans Land md
til en anden So, der ogsaa grænsede til futu
me Ejendom. Arm-de var en Bro over Strom-kam
og en Vej, hvot han gif. naar han siulde hente sin Post.
Han havde just vceret paa Postihuset og modtaget m
Avis. Hcm var kommen samtnen med nogle Drikkobksdke,
og af Snapse var han lidt forstnrret i HovedeL Nu
var dset noget sent paa Aftenen, da han paa Hjemsveim
ncermede sig Broen. Da horte hian opad Strsmmem m
Stemme, der lød som om nogen raubte: »M, Nun-»
Rum!« og han tænkte Thais-, det var hans Kammeratez
og han taabtet »Ja, ja, det var godt. Nu komme.
jeg.« Saa, i Stedet for at gaa over Broen paa. Bef
.bje«mad, gik han langs med Sttotnmen paa den ·
hvor han var og kaldte paa fine Venner. Han VIII
-ved, indtil han kom til Ssew Det var nu kkke taugt --J
fta hans Hiern, men der var —- Vandlsbet imellem. Is
Iraubte igen, men da han inIgen Svar dorte, merkte If
de vilde holde ham for Nat og kurzen Rom give M "
! , « Goqu