M
»O anskerensn 1
sc halvugentlig Nyhedz- og Lplys
ningsblad for det danske Folk
i A m e ri k a ,
udgivet as
DANISH LUTIL Pl.·l·’-L. Hur-E
Blait. Nebr
-Dsnstmn« udgaak hver Tjrsdag vg erdag
Pris pr. Aufgang
l II Formel-c Stank 81.50, Udlandct 8200
Bleibet betales i Fokskuv.
Vesiilling, Betaling, Adressesvmndnng og
anbot angaaende Bladek arm-seies:
DANIDH LUTlL PUBL. Hude
Bluit, Nebs.
Rebsktpu A. M. Aal-merk
Alle Bidtag til »Tai!steren«s Jndholds
Ifhandlinget, Kottespondaucet og Arn-lex
If enhvet Akt, bedes abresfemt
A. M. Anderer, Blum Nebr
stlteted St the Post Osiice at Bleir. Fels«
ss second Uns matten
Advettiging Rates made know-s upcch
spplicmium
«Danskeren«
bliver findt ul Subfskibentey mdtil udnsnk
selig Ltpsigexse modtages as Udgioekne. og as
Geld er betalt, i cyerenöstemmelse meb de
Form-de Steuers Postlovr.
Naar Læseme henvendek sig til Fut. der
neuem i Blut-et« enten for at Lebe hos dem
cller for at faa Lplygning om der avektetede.
bebst de altib vmtale, at de saa Avettiåses
mutet i dem Mad. Tet vil were ttl gen
sidig Nym. - s« »s
-:
s
Rellelfe lll Aarsbereluingen.
MVed al et Blad af mm Jndbereis
ning fra Bornehsjemmene gil :a«::,
er Ell Horn Menighedg Evar pas
Henvendelfe til den om fuld Efeu
domgrel og del 100() Dollarg Gæl ldss
Tilbugebelaling blevel udeladl af
Bere:ningen. Delte bedes undflyld:.
Evalene folget her, og de, Tom on
siet at opbevare dem, lan faa klip
pe dem ud og fcesle dem i Marktsc
relningen Side 78.
»F
V Ell Horn, Ja 9 Juli 907
Kette Paslor Jsohnfon.
Ved el Menighedsmsde her i Ell
Horn fothandlede vi vgl-Ja om
Bornehjemsfagen, fom De bar stre
vel am til Rollenborg. Jeg bleo
saa Tom Menighedens Selretcer an
model om at lade Dem Refultalcl
Vide. Bornehjemmel er byggel ved
frivillige Bidrag og afhændel pJa
den Belingelfe, al del maalle falde
lilbage lil Menigheden hvis Sam
fundel fandl del bedfl at nedlcegge
del som Bsknehjem
Hvis Samfundel vil omdannc del
til el Alderdomshjem ellek anden
Batmshjerlsigshedsanstall, da lunde
der fothandles med Menigheden
derow.
Mpdel flemle imvd al give Sam
fundel fqu Ejendomsrel med 25
Stemmer tmod, lun 2 for. Uden
for delte hat Menigheden ille nogel
med Hjemmel al gore fremfor Sam
fundel, da del lilhsrer Samfundel.
Hawbende, al delle maa blive fr
staael ret, farbliver jeg Deres i
Verse-n forbunden
« Jens Rasmussen.
:
Ell Horn, Ja. d. 5. Dec. 1905.
Kerle Pastor Johnson.
Detes Btev af 19. Sept. lil V.
Rollenborg hat vi haft for ved et
Menighedsmsde, som afholdles i
Guar, og efler nvgen Forhandling
slemles der over Sagen, og vi fandl,
at Model var saa godl fom en
strmmig imod al belale disfe Pen
ge lDe 81000 svm flyldles pag
himmel, da Samsfundel overlog
del) lilbage, som De omlalet i De-j
teö Bren. Ja, lun delte til Oplys
using mn Resullalet ved vorl Mode.
Med lærlig hilsem
Pera Menighedens Begne
Jenö Rasmuösem
s F« « ’ Selrelær.
F « »Y« HEXEN-USE -"«
Da Ell Horn Menin del not
sie lau for-staa, Wut den« Svat
Mc et Mermisng og da den ha:
Iti M ei treue, at Samfundel
«MM W med delle, hat jeg
J M del bebst al faa del i »W.«
« II M m, al delle maa blive
kkUii Mening
L. Johasom
due for. M- Same-.
Lidt om Judianetstolen,
Tomah Wis.
l
lzn -o:!1 in Hethru 351 III ZU TU«
! en ttede raa It en as de. ’n aftitetens
Ie Entnet bleo ou;«an«rt"1tee hos
I en stritten, fit oi i Zinde at aflceg
Le et Ilisit paa Jndianerftolem der
e bl kagende l-- Mit udenfot To
mah. Toxntlt Telv et en By paa
4000 Jnlr Sterne Telen Tvssetex
Zog et fdet en danft Etomaget, der
bat en eleaant Etofottetnina, met
ogf aa ktan et gif! kned en Tyfler
ca :1:-:t Toft sont en Hannooetai
. Paa Beten op TEI JUVWMME
man o: fotbi .,Goodneat fawmil1«,
Fest Sefkckft knet flete Hundtede Ak
ltejdete .,1 leoetet Tontmet til de(
flefte Emaabnet for lana Llfftand.·
Llntommen til Stolen Ins-m Vl
tatst fotbote bog Suoetintendenten,l
Tset leoet i et ftateligt Hus udenj
for Etslens Grund. Jndkotslen Ell
otndet nted site totinthiske Zole l
og tommet oi indenfot Lsegned !
oi Stolen omg ioen af ttote Gtceösl
plænet, fotftonnet med Blomfterbe-j
de Jg theet: Bænte et ovfcm
tjetnebanettet oajet fta en 100
Vd Zang· Vi bleo oift End i Pi
km es Bngning. Lætetindem sont
pifte os Vei, oat meget Emedetorns
rnende Alt i Vcetelfetne hat Ptæg
af Orden, ptattift Sang Da Ren
ligbed, itte ZPot af daatltg Luft.
Pigetne beoægede sig med Ftiftlted
ea« Hjemlighed, og Jlanden fotn
taadede det, oat fund, uden LI
stnltethed ellet Toang. 150 Zige!
et jceonlig paa Stolen, Je bar to
ftote Zooefale, e: ttott Klædestmn
ljxoot hvet Pige bat sin Tøjtcette
rned Nummet og Leaon. De heiml
det detes intianfte Naon Lit:le
nsetm wbkte-dog, e:s:., men oaa Sto
len knaa de :a!e Engelsf, hoad de
lcetet i meget tott Tib. Lceteinden
fortalte: de et meaet Lettete at have
rned at gote end boide Bom, men
det et festst, naat Betnenes Born
tommet oaa Stolen, at Und-ewig
ningen better Ftugtet. Zorn Regel
oil Katlene, naat Pigetne komme
Hiern, eftet at de hat otaduetkt
fta Stolen, gute Nat af dem o
faa dem til at undetotdne ssg de
gamle Fothold rnen de! gaat tun
en Generation. Naat laa Moder-«
Dattet totnmet Hjetn fta Stolen
book Moder og Fadet hat ocetet, er
det ingen Gatten Nat !cengete, oza
Jndianeten et et Kultuttnennefte
det klædet sig, leoet Ia atbejdet fon
en hoid Mand. De blivet helt fots
andtede i detes Omtceden En unsl
Koinde, oi talte med, oat Banner
og intetsant, Tom en sit-Ende tunde
verte. De des-get flittig Kittetne
Tomah.Te hat endnu ingen Reli
gionslætet, rnen til Vinteten faett
de en faadan til at undetvife i
. Firiftendom
Stolen vat lutlet paa Grund as
Sommerfetien. Den taget sig at
Botnene fta de er 4 Aar, til de et
fuldt uddannede. De begynder i
Kindetgatden og sluttet i Hsjstolen
Pigetne lcetek Husholdning udspt
lig. Elevetne got nemlig selv alt Ar
bejdet. De hat tun en Læretinde ovet
hoer Afdeling til at lcete og se ef
tet. Orden er det alle Vegne. Ma-.
den, de faat et tatvelig men godl
Spisesalen hat Plads til lidt over!
300 Personen Vi blev vifte tundt’
i Spisetmnmet, Käken og Bageti.l
Til Afvetsling faat de Kage dgl
Pie to Gange onc Ugen. Det taget
tlle mindre end 80 Pieö hvet Gang.
Sein Regel er det Drengene, der
)maa vceee Bagete, undtagen Kage
og Pie maa Pigetne tillave. J
Bastetiet hvot der et to Mastinet,l
dtovne ved Damp, anbejder tun
Pigetne undtagen vesd Bestimmt-.
inm, sont ogsaa drittes med Beginnt
IDen betjened as en Meng. En nyl
Pygning bltvet wim, hvoe der stal
freiere Bettsted sont Smedie, TM
«metværtfted »in Der et HospitaL
Dr. Quigg, sotn et Stolent Lege,
Ffwtede m Spsrgdnmaleh Er Jn
Idionetne modtageltge fot Mk
Dei et its-sont used de hvtde, der
nMFotsiehntendeeelettete
-
t,
1
»
« m
Ekel
- H
fterbede og Grase-lauen uden at de
et anlagte paa at drage den køde
Mond op. J Sandhed en Anstalt
det betaler fig.
For sendte United States sine
Soldater ud mod Jndianerne. For
hvek Indiana-, sotn faldt, hat Sta
tistikken dist, at 15 Hvide maatte
do, foruden de Summer til Kris.
Ldelæggelfe oft-. fom fulgte med!
Nu sendet U. S. Folk ud til Jn
dianerne for at overtale dem til al
komme paa Stole, at de maa kom
me i Rang med den Hvide. Virt
ningen er paafaldende. Jlle langt
fra Tomash er et Setilemeni, hvor
Jndianeren paa sin 40 Acre Form
lever hell vel. De kommer lotende
til Byen i gode Fiedetvogne, an
staendigt llædlex for lom de tidende
«og i usle Pfalter.sMan læter beruf,
at der et gode Talenier i Menne-—
flei, men andre gode Talentet stal
købslaa for at san-dem frem. Den
ne Opgave vil det tyvende Anstur
drede have at lese. Her·er en Side
ved Kristendommen, som i man-ge
Aarhundreder hat slumret. Man
glemie, at Jesus laldte sig selv
Mennefkespnnenz men det vil komme,
selv om de gamle trailer paa Smis
lebaandei. Bevægelsen er der, oml
send i sin Barndom, og det et en
zPlantning fom den himmeler Foil
der hat planiei, del-for flal den ilfei
stned Nod opkylles, men volse sia
ftcerl og bære mange Feld. l
Venlig Hiler iil »Dansieten«
lLasem J. Scott.
-...-.--.«-.-——
l
iDen lkiftclige Bøtnelærdom.
En nn Lærebog If en Provst
Rissen i Tanmarl er —- vistndl
nnlin — udlomrnen Ig anmeld:
lie: i Amerika. J Llnxneldellem
hoor den særlig anbefales nngre
Wackrer Ig Lækere, hedder de: bl.
. »Den tLærebogenI kund
uden Tvi ol otere bleven bedre, dvgl
Prooften haode oovet at rine su·
trete leg fra de overleverede Zoll
kner og tildelg fra de overleoetedes
Lpfattelfer. Man undre5:
over, at Provst Nigfen lalder Lo
ven »Re:tefnoren for det lriftnse
LED«. Formerne oil vi Elle »den-!
se IS i«, uantet de rette Former
Lan have stor Betydning. Men
Zpøkgsrnaalet bleo for mig, bvnd
vil det sige »tildels at rive sig leis
fra de overleverede Opfattelser?«
Bed Ospfattelse tænler man na
turlig paa del Dogmatiflr. hvad dei
kedrorer Lxrefcetninger. Ja, manJ
rsed jo nol at manqe bar mere en
»:ildel;- redet sig los fra de over-!
Iederede vaattelfer« i faa Henseenil
de. Men lige vigtig er den kristc !
lize Bornelcrrdom Til ForældreI
« Faddere i Eærdeleshed ng tle
Kisten, Guds Menighed i AxmindeL
lighed henlcegqes denne Pligt at«
licere Lmsorg for, at Bornene opsI
leeres i den lrisielige Vortretens-wl
domjllen hvad vil del saa siqe
at lade Bornene oplerre i den tri
ftelige Bornelckkdomf Nogen vil
maafle fvare: hvorfor spsrge faa
dumt; vi hat jo vore lukhersle Leere
bøger at rette os efler. Men fe,
naar der nu er Tale om at rioe
sig lss«? Lad mig derfor i al
Enfoldighed og Ærlighed sporac
Hvor meget omfatter den lristelige
BornelærdorM og hvorledes slal
den meddeleU Det sidste gælder jo
nærwest Formen. Man ved not, at
der gives forsiellige Leeres-ernten
blandt andre den fortallende eller
bestrivende, hvillen Leereform sit
lerl et ged, vel at merke, dersom
Heeren besiddet Dygtiglhed til at
lunne bruge den. Men hvorledes er
del med Udenadzlekrem den Late
form, der uden Tvivl ofte blev mis
Ibrugt, der den lastes bortf lan
tden lristelige Birnelærdom beste-ges
uden den?
Jeg spitger ilke paa nagen
Maade i Underfundighed, men vilde
gerne here, hud lukherfle Lcrere
that at stge i denne Sag. Ved »Lee
Irete« Wer jeg tlle aletre pag
Leerete pg Prestey der undewisser l
Ist-Lein men vglca paa Fort-wen
Wie- bit give M den fsrste
UMdnkns k den Itistkgssrnelev
—- Kwn sammewfam det i
M et thlikiw vg sMMsfj
hedsfsuldt Ist en ZUW
wide Hs estet i Neddeceqen If den
W Witwe
O c. Dis-um
i
)1 Mose. 27. Kap. 39.—40.’
Vers. s
l
; Det gaar undertiden saadan med«
lleekde og nmndisge Falt, at fotnntel
fsxger nei, hvor andre siger ja. Og
vaor ,,de sagkyndige« stiller sia fact
!«lede-5, der vil de ikke-faginndiges
Evcere tvunaen til at lade det ftaaI
Ifor det, det er. Men det Energi-l
maal vil faa let tejse fig: hvots
dan kan det doa verre, at lcetde ogz
rsel ogfaa flarvsindiae Mcknd kan
komme til at have en niodsai Dis-:
fattelse, naar det gælder Titu,
hvor man har, som man stack-, fort
paa hvidt for. hvad der stulde vcekc
det rigtigeZ Ja, det et nu itke altid
saa let at fvaee paa; det tan vel
klave flere Grunde da kan komme
ind ad forslelliae Veir. Men deri
mod er dek siklett not, at man nu
og da kan mode modfatte Menin
get om et og andei, om lwilket man
Vilde tænke, at der ikke tunde ekler
burde Decke Ueniahed, og da isccr
naak det actlder Mand, sont niaa
kunne have de samme Forudsætnins
get for at lune forstaa de Ting,
Oder er Tale om, oa maatte kunne
tonnne til et og famrne Resultat
Oa et Etsempel paa en faadan Me
iningsforftel viser sig i Loerfcettels
Isen og Udlcegaelsen of det Sted i
H Mol. Baa, fom er nævnt i Oder-!
Triften. Etedet lyder i vor danfkei
Bibel saaledes:
»Da svarede Jfak, bang Glaqu
Faden oa fagde til hani: Ze, dichl
Bolig stal være udenh JordensI
Fedme og uden«·) Himlens Tua fraj
even ned. Oa ved dit Sværd ftalj
du leve oa tjene din Brodetx og det!
ital ske. naar du bliver uftnrlia.
da skal du btyde bang Llag af din
Hals.«
Oni den otntvistede Mening af
diese Jakobs Ord til Efan knnde
jeg have Lust til at ssge lidt, og
fom jeg haabet kan blive til Ov
lySning for Lceferne, forndfat It
det ier blivek for kredt og vidtlefs
tigt til at blive opiaget i »Danste
ren«. Men faa førft en indledende
Bemcettning. Man lan viit gaa nd (
fra, at Lægfoll som de er flest vi!
itke faa let komme til at Aste
Zporgsmaal angaaende erfoemen
raa det nævnte Zted, og det vel
nærmeft as den Grund, at de et
ilte bekendte med de modsatte Lecke
maader (Overs(ettelset), fom findes
Anderledes er det med Ptæster ok:
vordende Prester stheoL Studenten,
de vil jo let støde paa de forskellige,
det vil sige modsigende Ovekfcettel
fee af nævnte Sted Og for dem
vil det da ligge ncer at itandie og
speise hvordan banget det sam
menZ Hvig de da itle selv kan aeee
stig Rede for det. Her er det iaa,
at jeg maaske kunde satte lidt til
Tjeneste Ved at fremkomtne med
lwad jeg bat fundet Under det Stu
dium, som jeg efter fattig Lejlig
ded, at sige, hat kunnet lægae pag
det omhandlede End. Og det hm»
stilles saa til velvillig Overvejelse.
Sotn det vil fes af ovenstaaende
Gengivelse as Siedet i vok dem-te
Bibel- saa siuide Jakobs Okd til
Esau have lydt paa timelig For
bcmdelle over hans meet afhotdte
SM· De! kk hvad der ligger i
Otdcnec «uden Jokdens Fede »z
uden Himlens Dug«. Men naae vi
fu« lasset Siedet hos Liudbekg, ssa
set Man- Cl halt hat det saaledes:
»Se« Jordens Fedme siac din VO
W Votdk Vg himlens Dug heroven
UND-« Dem giver den modsatte Me
MUS- UCMUS at baade Jotdens
FWW US Himlens Dug sknlde fal
sde i Esaus Lod. Og Dr. sit. L. N.
VJMM spm hat stredet en Fortla
UUS psa fem Bind over det gamle
IMTWMY holdkt pua san-me O
IkafEMUe som Links-erg, og givek
Lsine Grunde for det, hvad vi siden
Lsial komme AMICI til. Og gaat vit
isps M den engelsie Nackte-sey
ji« M den MMTG ssm den set-ide
jkedh og ligeledei den amerikansie
UvCaVC as den Mgslste revidetedeJ
HOWOMG soc let vi, at sdizse
ZU Udssvkt oberst-tin essen- «Med
lINMI IM- sg med html-»i
Mg («Wd, If the Ist-neu of
He mai DIE be M« III-Mag and
« H- W « MM km- M.
W U WO· Wiss-exkl
Mfls WMMJ ho- tat das
sæotc H MS M M; fig«
»Mit-is
« Ost- ; if
— « · sp-.
—
l 1,-1
"(,,o-- away ftom«), hvillen Bewert
’nina ital sige, at Stedet not ogsaa
stunde lade sia oversaette til at give
den Mening, at Esau hvetten still
lde nnde Jordcns Fedtne eller Hirn
"lens Bila.
g Denne Rand-Note hat iaa Prof.
Weidnet ved den ena. luthetsie Pra
"stestote i Chicaao givet sin egen For
ttaring i sin Fortoltning til 1 Mos.
Boa l»Studies in the Boot«). Han
fegen at denne Note udtrytter den«
rette Mening (»the true senie").
La sjea ncevner dette noaet fordi, at
.dcnne Bdg ja viftnosl er »Text:boot«
lpaa nannte Stola og saaledes oas-l
i
Isaa bliver ,,Tett-boot« for vokes
iZtndentey sont for tortere elleti
tangere Tid bei-get den Stole. Nu,;
IBogen er oafaa god not, og For-;
Ifatteren er jo ogfaa tendt og agtetk
sont en baade akundlcekd oa i alles
Maader meaet dngtia Mand. JeaJ
bar fetv haft en Del med ham at
gøte oa bar fundet batn som en
saare bebagetia Mand at have nvaet
at flier med· Dette date sagt for
itte at vætte Misforftaaelie. Men
iaa er det Weidners Ertlcering om
Lveriaetteknes Note, am den vil
jea siae til vore Studenter ag til
bveni sont helft. at den tan man
tcente lidt over, føt man gaar ind
pas den, derfom man iaa menet,
at den er den ene rigtsige.
Førft er der nu det at ssge til
Weidners Fremftilling, at den tan
let ntisfotftaas. Han inaa jo have
Lov til at siae, at Overscktternes
Note gioer den rette Mening; men
dette tan tet aive andre den For
ftaaelfe, at Overscetterne ntente selt
det samme. Men dette vil være en
fortert Opfattelie Kan det ved
Oversættelsen af et Sted verre Tale
oin fotstellige Gengivelfet, saa spl
gek det af iig selts, at Oversætteren
ellet Oveklaetterne iastter det ind i
Tetstem fotn bat de bedite Grunde
for at være det mest rigtiae oa
totrette: Da det, der faa tomwer
næft, hat ivaaere Grunde for sin
tan iaa faa Plads iom Nester. Oa
dette fotandtet Zagen her. Det er
den enaelfte ifaataldte orfotdftet
Lvericettelse, Weidner siater ti!.
Lg til Overscettelien as det ganrle
Testamente var der udnævnt en
Komite, der beftod af 5427 Lan-de
Mcend i England og 15 berfra
Amerika, tilsammen 52. Lgs disse
52, som jo bar vceret nogen at de
meft ftetntraedende Sptogmasnkk
blandt den lærde Stand i beaael
diese Lande, de hat ned detes Oder
fættelse nist, at de troede, at der
stod i Grundtetstem at Jakob del
fianede Efan med den Fotjættelie,
at Jotdens Fedrne og Himlens Duft
itulde folge dam. Paa anden Maa
de tan det ikte tot-klares, at de sat
te denne Oversaettelse i Tetsten.
Men hvotdan er det saa med
Grundtetstent Er den saa indvit
let, at den tan udttntte to modsat
te Meningers Nei, slet itte. Ietz
ten er tydelig not. Og for at enhver
Laefet tan danne sig lidt af en Me
ning otn det, stat jeg oplnse, at
i 27. (samnte) Ratt-; V. 28 staat
der, at Jiat talte saaledes til Ja
tvb: ,,Og Gud givet dig af Him
)lens Dug og af Jotdeng Fedtne og
lmeget Korn og Mos«. Saadan hat
Poe danste Opersættelse det. Og
HOrdene til"Esau om Fedme og Dug
»staa: i samme Form og et txt-jag
tig de samme Ord, som hoot det
»tales til Zettel-. Og saa tan en
»lyvee not forstaa, at det et underligt,
at de ital vvetscttei paa mvdfat
Vis. Fedme og Dug er i hebtaist
hvet for sig to sammensatte Ord, et
Forlyoldsatd og et Navneotd, og
Forsholdsordet betegner en Del el
ler Pakt as noget, altfaa paa ven
bandtede Sted stal bewde en Del
as Jordens Fedme og Himlens Dag.
Og da disse Oed fotn sagt paa beg
ge de neevnte Stedee staat i—den
sama-e Form, faa et det ttte let at
thue, hvotfor de stal oversottes
»Na to modfatte Maader. Og der
,ek«da ogsaa Grund til at« tro, at
,htni man blot udelvttende havde
Llwldt sig til Tettten Ord, faa vitde
»der sittett Elle vcte biet-en Tale on
lforstellig Odeqtetteqq neen man
fhae her ladet stq Jede af forftellige
M, jene nun hat W Mitte
state for, at Dedene ttl Gan negat
-.t«- Ist-Pt- Mette Wa«
end de Otd Mode-Jst sevjqdiact
tin W. out m- tust-im
sein«-M de- ee t« denne op
l
Det set ud til at der er dem, der
hat mem, at naak Efau mistede sin
»Fprstefødfelseet«, saa mistede han
alting, al joedist Belssignelsr. Men
denne Opfatlelse ladet sig Elle be
vise. Thi hvot meget man end vil.
lægge i det, at det var ved egen
Brode, at Esau mistede sin medspd
te Ret, faa er del ikke dermed bevist,
at naar Gud strasser et Mennesie,
saa stal alt vceee Ulykle og For-ban
delse· Den helliae Strift givet man
ae Elsempler paa, at Gud har
fendt Straf over et Mennesle, udcn
at der derfot er Tale om, at det
samme Menneske slulde vcere fra
taget al Barmhsjettighed vg Hygge
i dette Liv. Og detfoe et det mest
nalutligt og vist ogsaa del :ette at
antage, at stondt Efau maatte mi
ste den Ret og den Plads, som han
bavde vist Ringeagt overfor, faa et
dermed stet ikle sagt, at faa siulde
ban tillige være under en alter-inde
lig Forbandelse hele Livel igennem.,
Weidnek siaer heeom i nævntq
Strift: »New how strictly thess
klessings of Jsaac upon Jakob and
Esau were fulsilled, for we are lold
he prophesied ’even concerning thinzjs
to come’.« (Heb. 11, 20.) Men
herlil er nu for del førsie at be
merkte, at del passer nceppe for
Weidnet ogsaa at lalde Jsaks Ord
til Esau en Velsignelse, naae han
ellers mener, at de havde en beli
anden Betydning. Og dernæst lan
det siges, at del af Weidnet an
fsrle Sied, Heb. U, 20, gaar sikkekt
imod hans og dekes Anstuelfe, fern
menee, at Jfak hat sagt til Esau,
at han flulde være fjernet fra Jor
dens Fedtne og Himlens Dag. Ste
det lydet saaledes: »Formedelst
Tro om det tillommende velsignede
Jsal Jakob og Esau.« Her lydek del
alllaa llatt nol, at Jsal velsignede
deage Ssnnernr. Og lan det ten
les, at Hebrceeebeevelö Forfatler pil
de have udtrylki.jksaaledes hvis
Lan havde haft den« Fotsiaaelfe, at
del tun var Jakob. der havde mod
tagel noget, der lunde kaldes Bel
jignelse2 Det et i alt Fald dan
fleligl for nagen at faa rimet det
samtnen
Men foeuden delle et der ogfaa
noget psykologifl ved detie Fee-hold
noget, der gaar faa ncer ind paa
Sjcele- oa Hjetlelivet, at det ogsaa
fta denne Side fet, dliver soget
tvivlfoml, at Jfak lan have tall
saaledes til Esau. som Weidnet og
siete vil have det fil. Der lan med
and Grund spøtges: mvn Jsak tun-—
de faa det over sit Sind at lale fast
—
Jubilseumss es ngdomsnuu
Lm Gud Dil, blioer et saadant
Mode afhoxdk i Ek. Pein d. co
luth. Menighed, Pottawattamle Co.,
Ja» i Dagene fta 24. til 26. Aug.
Til at dele denne Højtid med os
lyde vi Venner bietzelig beklommen.
De, som agte at glcede os med
dereg Befsg i Bisse Dage. bedes at
rejse til Weswm Ja» den forste
Statian sZst for Council Blusss pcn
Chicago Rocl Island - Banen, two-·
oi vil afbente dern pr. Vogn.
De Venner, fom agte at reife
bertiL bedes at melde del-es Kom
me senest 2ss· August til widerleg
nede.
Rom og faa Velsignelfe og var
en Velsiqnelfe.
Pan Menighedens og egne Begne,
H. Nielsen« Mg-l)s. Press,
R. 2, Repla, Ja.
Missiiusmsder. -
Lin Gud vil bliver der boldt
Missionstnpdet i Rolle-Camon
Kaldet i Iowa fom folger:
J Rolfe degynder Mpdet med
Gudsljeneste Sondag den 9de Sep
tember Kl. 101x2 og foclsætter de
to folgende Dage.
J Callender begyndet Mtdet Fre
dag den 14de September Zuwid
dag Kl. 101,-s;- og fortsætter tll Sin
dag Affen. Torsdag Aflen og
Sonng Eftermiddag vil der blive
kalt scrlig til de unge. -
Venner as Demut Sag, sont
maatte snste at del-ge os Log dele
herrens Wgnslse med osjl dlsle
Hase eller el as Siedet-ne, Ickl viere
hjeelslkq beklommen » :
Indncldtzlse man sie ti Undeei
»das-We l betimelslg Bd. "
Pas» Mensøedeus M
M. Endpole-ON « len,
- Mit-Ums- :.· W·
