Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 10, 1906)
. IrL « 1 Anmodning om at faa dem at se og here. Men de brugte deres Tid godt, baade til offentlige Moder og personlige Samtaler med Folt, der onsiede at tale nærmere kned dem. Efter hvad jeg i Breve og Blade fra Indien hat faaet at vide orn dette japanesifte Besieg, er der Grund til at gælde sig derooer. BaadeKrift ne og Jtte-.5tristne floltedes om de tr« triftne Japanesere alle Veg.ne, hvor de tom. Deres Personligshed gjorde Jndtryt paa Felt. Den Maa de, hvorpaa de talte om Japans Fremstridt. om Rristendommens Be tndnina, og hvad der basmmer L-: vets Betst i den entelte og i et Folt, fynes at have været vel sitt tet til at gore Gavn i Jndien for Tiden. Der var en ældre, erfaren Mis sionær derude, som var saa glad for, hvad han mente, disfe to Ja paneferes Besøg havde udrettet, at han fyntes, der burde gaas videre ad denne Vei. Han foreslog, at der stulde sendes en lignende Demna tion fra Jndien til Japan, og saa stulde de indiste Udsendinge. na-1r» de tom tilbage, reife rundt til nogle af de betndeligfte Byer i Indien ogs fortcrlle, hvad de i Japan hande; set Da hort, oa hvad det —- jamman Kristne — hande at siae til Jndiems For indifte Kriftne er der blevenj knyttet et scrrliat Baand mellem Jn-; dien oa Japan i Foraaret, da Dr.I Satthianadham en af de bedftz tendte og meft indflndelfesrige Jf Indiens Kriftne, dode i Yokohamay Dr. Satthianadhan var fra Ma dras og har i manae Aar været en af mine bedfte Venner derude. Bett er faa — om nogen —- af de indisle. Kristnc som jeg er tommen saas mer« over hvem ieg saaledes harz merkten at det, der ellers tan voldeI Afstandsfolelfe mellem Evropæerey cg Jndere, var overoundet. 4 Der er ogsaa enlelte her i Dansj mart, derThar haft Lejtighed till at leere-Dr. Satthianadhan lidt at( tende. For omtrent ni Aar siden va han i Kobenhavn noale faa Ball-J Der Besoa bleo han ftadig ved at bevare L den lnsefte Erindring. J September reiste han til Ame rita for efter Jndbndelfe derovrq fra at holde en Rcctle Zoredrag ved et Par af Universiteterne i de Ist läge Ztater. VII Tilbaaevejen til Indien vilde han ftandse lsdk i Ja pan. Hort efter, at han var naaet dertil, blev han sng. Det var midt i Januar. Engdommen trat nd. Ja Hans Auftrn var liae ved ist re7«’-« ever til ham, da der tom Telearanr om, at hun var dpd i Yokohama o· 4. April. Satthianadhans Navn var tendt on efftet manae Steder i Indien, og itte blandt de Kriftne alene. Der et nogle derude, der fnnes, at denne indiste Gran i Yokohama drager sderes Hierter imod Japan med sitt re Jnderlighed i den Interesse, de fsler. Hand og Vtsyccu Alf Pastor C. Stoogaard - Petersem Adam-nun Paludannglijller hat et Zted sagt: »Dosten er Livetg masgtigste Vinge«. — det er nu Ined et mildt Ord en grundtg Lverdkivelse;. men at et Jltennesteg Stilling til Dacht hat den størfte Jndflydelse paa han«-« Liv, er sittert not; og den rette Stilling til Døden er vel not en af Livets ntægtigfte Vingen Men hoad er san den rette Stil ling til Boden? Mennestet staat Ia i den Henseende yderst fotstelligt. En spger at glennne Boden i Li vets Jag og Etrid; en anden grub let sig fast i Tiean Gnade; en ttedie lever Livet igennetn i lønlig Frygt for Boden; en fjerde Wer at gsre Dpden »støn« oed at stille stg i sspnne Attituder til Boden ellet ved at stnytte Boden selv me) stsnne Nat-tm en femte set med tuld Forttsstning paa DIden tom pag Hintlenö Psokt; — og san fretndele5. Her er Standkunttek not. Hvad et saa det rette? Jeg menet: det rette Standpunkt overfvt Dpden maa viere det, der bydee Mennestet det tigeste Haalx fotudssat man tan faa Vtsbed for dette Haab. Det tigeste Haut-« der trpgen Sin de et budt Werde-L er nu uden Mel-Welle Kristendonnnens. Haalu zJeg trost paa stets Opftandelse ·og da eyige Liv«, — hvinet Hase «tan være rigereZ Tænk — en Gang «i «ortlaret Legemliahed at naa stem til en ny Himmel og en ny Jord og l·1eve i en Verden, hvor Gud th astørcet hoer Taare as vore Øjne, og the Døden itte er niere, ej Theller Sata, ej heller Siria, ej heller Vine — er det itte Hjektets inderste helligste Firav. der lommer os i hin-de i dem Haar-Z Dei wk yet iu «gen nccgte. Miit saa Vigheden —- Visheden ·——t),1)ordan faar man den? Dei «l)ele tun-de jo oære lntter siønne zJilnsioneiz — Zpejlbilleder as Hiertets bedste LasnaslerZ Hvad tsorgek os for, at det tristne Haab «et Virteliahedk Hvor er Beviset sei ,,Kødeis Opftandelfe og det evizfxe ILiv?« i Adstillige Jilitidismenncster Vil lniaaste strats bringe Zpiritismen Forslaa.:llki1n liehøver bare at over .være et iar spiritistisle Zeancer, rsil de sige, saa hat man Beviszh thi der set oa hører man jo de af lbeide, ja søler Paa dem. lKan man sorlange niere! Dei et jo næsten soni at tage oa føle vaa selve det! .evige Liv. s Zaa let gaar det iniidliert«d ittH Epitiiigmen leverer iiie noaet sosi ni helft »videnslaveligt Levis-« for deis ! i ( ! i i i ! i kristne Haavz den leverer snarere et nyi og iøraeligt Veois sor Folis nirolige Lettroenhed »De døde cabendarer sig«, heddek de: destan ·dig. Men allerede det er en yderits vovet Paaitand Gaar man widest« maa man siae, at Tegn staat ins-N Tenn. TiJian hat inuligvig i entelte Tilfcelde med en Jntelligens at gøre i:densor Mediei; men at denne i saa Fald stnlde være en asdøds Rand-, et aldeles nbeviseligi. ,,Aandeknes«l Zelosoidneszlsnrd tan man iite byaae det mindite paa; de aør i Zandhedl et alt andet en tilforladeliat Ind trt)l. lljianafoldiae Omstcrndiahedcr stieaer direkte imod, at ,,L)landerne« irr dem, de aiver sia nd for. Ost ielv otn knan indrømmede alt, — ielv om det virtelia var ,,asdødes Vlander«, der traadte as i Mode i Epikitismem lwad var saa hec kned bevistZ Højt regnet, at Men nestene lever oidere eiter Boden.l lIJien —- jea havde nær sagt: hvad! i tommer det det triitne Haab vedk Tet triftne Haab bestaar jo da ittes i bare ,,fortsat Etsiiien—:««, men i »Komm Opsiandelfe oa det evige Lio«, — i en hel Verdeiissornyelse. At ville bygge det Haab paa de spiritiftiile »Aabenbarinaer« er i lsedste Tilfaelde at oille byaae ei helt Elot paa en entelt lille Broiten Og dette Foriøa bliver endnn mere baavendt, naar man betcenler, at Etristen direkte forbnder al »Manen as de døde«. Var virtelia Hpiritismen et Berti-J for det trift ne Haab, saa vilde altsaa Sage-i stille sia saaledes, at Overtrædelie af et Guds Bad var Vejen til Vis hed om det .iZaab, der er Gnds Nim delsn Tor Troens Lndighed niod hans Bud. —- — Slet saa »indvik let« et dog Tilvcetelsen ——- og Aa benbaringen —- heldigvis ittr. Men glipper Spiritisnien som Bevis for det tristne Haab, hvor er saa Beviset? Feirten svarer sra gammel Tid: Kristi Opstandelse —- den er. Bedi set! At Kristus hat overvundet Dsden ved sin legenilige Opstan delse, et sor os Bot-gen sor, at de, som er i Kristus Jesus, en Gang stal opstaa og leve. Dei Svak er ogsaa paa en Maades :igtigt. Men det er alligevel itke tilstrwtteligt som Bevis; thi de, det fattes Vished, vil stmipelthen svare: Kristi Opstandelse —- ja; men hvem indestaar os saa for den? Saa ’n1aa vi i det mindste ssrst se den sovstandne Ktiitus, —- se ham syn llig og legemlig ligesom de sstste Disciple; saa slal vi tro;« — og — saa er vi lige vidt. Thi et saa-· dant Krav maa vi sta Riesens Si de asvise. Kristi synlige Aabenbarelser ef ter Opstandelsen var noget rent lmidlettidiat De ist-sie Diseiple hav de jo den Scerstilling at stulle viere de forste Vidner om band Opstan delse oversor Bei-den Dei-for sit de ogsaa den seelige thkei at se den opstansdne med legeniligt Ofe. Men det var itte Kristi Mening, at den Siege Aaibenbarelsee gen-s nein kommende Ttder stulde veete den normale Bef til Vished Man Ittcsser sanfte svist nu og da Men !nester, som Paaftnae, at de har set Krislus — rent udvortes set ham. F. Ets. hat en rugsist Officer n:; lig forlalt Verden, hvorledes han som fyg da blødende paa en af Mantfchurietg Valpladser faa den vpslandne Kristns komme vandrende til sia —- hen over Zlagmarlem oa fette hans Melde med Krislus give de ham fatlisl til et nyt oa bund forandret Mennelle. Men var del Vielelig en Aabenbarelse af Krislusf Var det itle snarere et EynZ Lg i alle Tflfælde er den Elagg EyH ner eller Aabenbarelser rene Und kdnelfestilfckldc de tan ikle træves som den normale Vej til Vished om HEFT-ists — Ost vor — Eejr over TI esle Nei, man stal lro Ztriflerne, vEl manae Kristne spare; del er den rel te Vej til at blive vig paa Haut-et om Fiedel-T Opftandelfe og del eviJik Liv. Gile Ord er den faste Grund for hele vor Frelse, dasan for vor Frelses Fuldendelfe Dette er aller rigtigt nost. Men« «det nytler date itte at henvise Fett» «lil ,,Ztriflerne«, nat-r de spøraerz em, hvorledes de stal lsilive visst paa del triflne Haalx Thi ZtriH ternesjs Vidnesbyrd forudscetter jo et! Tillidgforhold til Skrifterne: Lal sdelte Tilliagforhold —- ja, hvordcnn faar man del? Der stal aabenbatt Hroqet dnbere til. Der flal et Liv ·lil —— et Lin med Gud efter Strile lerneg Vidnestsyrd Flun del person-! liae Lin i Jesus Kristus lan give Personlia Vished om del store trift—’ ne Haatx i Alle ndvorles Bevifer glipper. De tan alle-samtnen need størsle Lethstdl mistoenkeliggøres, afvises, stilles pai Hpvcdet Ia mntalfalresx nlen den Vished, jea vinder nd JnderliaheH dens Vej ved at leve med Jens Ftrisms fom min Frelfer og Herr-, den er fast som Klippearund Er sarer jen. at Kriftus befrier mia fu den ,,førfte Fjende«, Synden, sain bar jea deri en Forfman paa, at; llan ogfaa tan bjælpe mia mod dend »sidlle Fjende« Døden. Eier jea i Krifti Zamfund et Liv, der day lig beerer mia op over denne Ver-I den, faa ved jea dasaa, at iea beerer noaet i min, som itte foraaar mcd Verden. Foldeg jea i Krifti Eamfund If den Fred, Kraft oa Glæde, fom Elriflen med Rette talder »den til: kommende Verdeng Krcefter«, saa l,-ar jea oafaa umiddelbar Vished om den tiltommende Verdens Vir-l lelighed Laster jeg i Kristi Sam-; fund, at Gnd har stabt mit bete Mennelle oa har Omsora for det,l laa faae jeg oasaa Forvisninaem om, at ban er nieeatia til at feel--j sc mit hele Mennefle loafaa mit Le aeme) hjem til sit bimmelfle Rind Dette er Vished ad Jnderliglze:l teng Bei Hvor inærtelig langt man lan komme ad denne Vej, fes maaste allerbedst hog de gamsmelteftamenH liae fromme. De vidsle, udvortes» tall, intet om Rodets Lspslandelfel og det evige Liv. Der var dem tunl lidet aabenbaeet om del triftnel i Hand Men de levede med Gud — af ganfle Hierte og ganste Sjcel —( og i delle dereg Samsliv med Gndl smaale de selve del evige Livg Lyt-« te da Fylde; og derigennem steg ii deres bedfte Ojeblitm Haabel om »Kødelg Opftandelse og del edi ae Liv« frem for deres Sjoel fom en Anelfe, de tnapt not selv forflod, oa dog som en Vished, der trodfei de al Dunkelhed De solle, at Geld. deres Frelseö Gud, lunde umulig lade deres Sjæl blive i Dpdsriaet og deres Kød i Fortaadnelsr. Der maatte hos »den Herre, Heree«, veere ,,U’dgange fra Dsden«, selv om de itle i mindsle Maade be geeb hoor-le-deö. — Vi har, paa dette sidste Punkt, noget forud for hine. Vi hat det historifte Vidnesbyrd om Krisis Sejr over Dpden sont Grund og Kilde til del tristne Haa«b. Men Visheden one delte Haabs Virkelig »bed, den personlige Vished, maa fvi lige saa fuldt fom de gammelte stamenllige fromme tilleve os ad Jndetlighedens Bef. Alle de, der, efter Aabenbaringens Vidnesbyrd, hisset er udelutlede fra det viele liggjorte Hausb, nemlig »de, som el lter og over Lsgn«, de et ogsaa her paa Jorden hackblsst udelukkede fra Vished om Hauf-et Vil man blive i Syndenö gamle Besen, da lau man silostsfeee og eksperilmentere til Dagenes Ende, man faar aldeig ,Vished oln del seist-ne Vaab;·og ·hvad hjacp dej for Rest-m ogsac«, at Iman sit Vished om det, naar man itte havde Lod og Tel i det? Vil ·man derimod i Kriftus slippe sin «Zynd og sejre over sin Zynd, da læ»gges, ad Jndeklighedens Vej, den sfaste Grund til Haafbetg Bished og stil Vished om selv at eje en Pladcs ji dette Haaly og da førft faar M historiske Vidnesbyrd gennem Me «nighed og Etrift sin rette Plads og Betydning. Det er denne Jnderligbedens Vej stil Pished om des krisme Haab, vor gamle Trosbekendelfe hat villet peqc paa, naar den, lige forud for IJUMB Opftandelse og det evige kLivC hat stillet Trer paa Sonder nes Forladelse. Den Vil dermed si ge: Søg først Dine Synsders For ;ladelse, erfor, hvad det er at eje zGuds Fredx khi igennesm den Ek faring lægges selve Spiren til Her «lighedens Hand ned i din Sjæi. Og da bliver »Døden« —- »Li «vets mcegtigfte Vinge«. . —- —- « . .-—--..-— Lady Cur-san l En Doilarsorinsegses l Traaedi e. ( l i Als de manse .1:ne1«itanste Millio i tnasrdøtre sont i de senere Aar hat .omor.1nldt aamle enaelste Adeigi «sljolde, bar inaen svillet en itørrel Rotte umdxn end Oser Mam Cur l lzon, soin Torkdaq den 1.(O. Juxil «asait ved Boden. Hendes Lands-I stnænd Var stolte as at se Dattereni If en Cbilagotobmand paa Jn Ldiens vicetonneliae Trone modtaae tan Millioner Menneskers ærbodi,1e ,.s)nldest; men sor bende selv part Ldenne alimkende Position ille 11dei1i Istnanesidey oa bun maatte bemlc l den med sit unne Lin: Indiens iosi reederiste Klima drcebte bende J Toryernes Glansveriode i Halt ,sen1serne var uwiolsomt Georac i«ltathnniel Curion den as de unae, ksremadstrwbende tonseroative Poli .titere, der baode de storste Chancen Glimrende lseaaoet, som ban var. baode ljan oed oidtstralte Neiserl Ei Persien, Ilsganistan on Jndien ers Ihnervet sia en Føtsteranagsindsiat i Pforlsoldene i digse sor det bkitiste IVerdensriqes Ve on Vel iaa nie-ex iidt betndende Egne som saa elle: Zinan andre· JTa han tilliqe borte jtil et nrgatnmelt adeliat Lug-, var than allerede i Trediveaarsalderen den prædestinerede Vicelonge sot de» belliae Floders Land. Men bans Faden Lord Ecarsdale, oar en ef ter ennelsle Foebold alt andet end. risg Mand, on til at tunne heeode en« loverle·.1en selstabelia Position overl Tsor Naboberne, der plejer at spillel l»Cssen eller llefsen med Perlet das Diainanter. bester adstilligt slece« jPenae end de lunwne lLs"-,("t()0.ti I twonned Bieetongen anaeresx -1.1i nden oidere lod Ilvancetnentet «.l Tronen i Fealtntta sia ille gennen1-J sore for den nnge Georae Gut-sont Men Lytlen oar ham sod. Netop i det tritisle Øjeblit Ldt Miss Mary Leiter sit straalene Jndtog« i Selslabslioet i den ennelste III-« oedstad; bendes glimrende Niemal ste Slønhed benndredes as alle; men endnu tnere uanfckateliat var den« Z Papas Naon Pan en Llnoisnina; det oar hceoet over enboer 3n11.1. Den gatnle Leiter havde laat Grun den til sin Formne oed llog Udi nnltelse as Konjunkturerne ester den stote Chicagobrand og var sra lill-:. ilkossenientvatelobmand avanceret til at vcere den oigeste Mond i Su den. Naonlig havde han tjent alt-. bende Penge paa mceatige Kornspe « lulationer —- dem hans Søn senerehf den store Hvedecorner i Halofemsens nes Slutning sorgelig Jhukonnnelsl se, med efgjokt mindre Herd for-I ssgte sig i. Fortesten siges der, at gamle Leiter netop paa dette Kam-— petrach tjente mete, end Sonnen sat: te til. Men hootom al Ting er, Miss Leiter var ilte alene smul og ele aant, men ogsaa sine 40 Millione: Kr. veetd i rede Penge. Det vil der Ifot ille andre, at da George Cur zuon saa hende, gis det ham atku tat som i sin Tid Romeo ovetsor Julie: han blev ved fsrste Øjelast sorelstet i hende. Han kunde ikke le ve uden hende; det lunde næsten be vises med Tal. Og i Foraaket 1895 stosd saa Btyllusppet under spalte lange Festsanfaker i den anglo-ame tikanste Presse. , Tre Aar senete naaede hendes Mund sotn Lord Cnrzon as Kedlp ;i -k I l s i f i l i l non det foreløbige Maal for sine cergerrige Planet. Men Lady Mary sit ingen let Position oed hans Si de under Baldatinen i Tronfalen i Kalkuttck Overfor de indfødte F1)kster gik det nemt not, der-es Glanz oq Rigdom og celdgamle Ztomtrceer ufortalt: men da de en«3 lFeler Hertuginder strømmede til Jn-4 ldien for at deltage i Kroningsaarets »11ragtfnlde Fester ocegrede disfe ast kftolte Damer fig oed at yde den fod: -te Leiter det i Ceremoniellel forei one-one Oofknilx Lady Euron var Jmidlertäd fakjfnld og overlegen not »til aj lade, fom om hun ikle bemerk lede dette og meaet andet. ’ Værre var det, som sagt, at Jn diens lnmske Klima hurtigt under nravede hendes Helbred Dei blev neldoendigt, at hnn Vendle hjem; og da samtidia Lord Curzon lrak det lortefte Straa i den kendte Kon flikt rned den indifke Hast-s Genera lissin1us, Lord Kilchener, bennttede lmn denne Lejliqhed til foreløbig It afbrnde sin qlimrende Karriete og søqte sin Llffked Ægteparrei flog siq ned paa Charlton Park i Wiltshire; men Lady Curzons Sygdom en ondnrlet Tarmlidelse, der allerede, cfter at hun havde født sit tredic Bam, Dronning Alexandras Gub datter, havde bragt hende paa Gra den-Z Rand, bar nu trods al Ler gernes Kunst gfort Ende paa heu des Liv. anen Dollarsprinfesse er naaet faa høit fom hun: men ingen har heller betalt sin Ophøjelse dvrere. »ngl.« Veky Low liste- to liess-sollev VI» Via the North-Westens Lins- Excursinn tieskists wle he solil August ll to 13. in clusivks. with 'kav0ml)le return limits. on ammnn ok Annnal (’nnvent10n Na tion-il l·’iremen’s Association Apply to agents (’hic«aw G North-Westen! T’y. Jernb neus. Baieoterxt Regulator-, sit-m Ums snj sum set. Hei-re eller VII , Sturme RK mlioi satt mseu dont-est Japans-. rtgtmgkavrxeth Isolie . atiolut asmqm Tib, Ied JU tgnst sps Icriuuxnsfolh com lockst-er et ils-, de las stolc ma. sitt-inne el fos , 25 Nat-. Fast-still Til lsmst Ast vrt Hm dem Ur H its-Hm iom helf Adre- «;.· C. L. I. sur ALTE o-) Mich-m- Un mrh luld Z spkks lil at nndstivsusth smde Z- ikte suldt tilfrrdsstjllcnde Dq snm senkt-Ies tn«et. iaa html Ilte m Cent. dast, cu T» rsxnktk me cost-mer til of betalcs fkisrck Nu hin-n- 11(. »so rtl lobe set has set-es lot-le ils-vagen LE« ji« H K. Guido-Untern Ich-o q»6lrukm« seit wes uhven Ur -EXCELZIOR WAT CH Co MI( enthl Bank mde. LU« AGO I I ! i I k I f ch lcsm sælgo bot-es Grun(l(-,sen(10m eller . . f 0nsetnmg, « udagtet hvok cle er beliggencko. l«I1s-n(lmnn«« »F- lshrrkstning ak alle slzlsl dass Um hurtig-I lut- Kuntiint i nllfe Dol .-it l«- t»1-·-i»--:sst.smsr. Venl jlikkc dkrjs 1l).·igs1le«sskc«nz Eint-l l«k-l1;1r;ll,8ælgs »F tut-Hi lxtststsunjiusienl«»1-sii1nmo· Des-sum Ue øndker at købe um«-«- Nixths l’-rI-s-I--1II«L: (kl««1« Grund l’.i !:-l««1.ttlln"11(s-1-k«-«nln-"H Pris« MS —l(.-n »j; l---l ichs-I will-, l)(-;"(«:. kindlich-L ,lx--J kins »Hm- llHn Titl ug l'« Ufng l). P. TAFR the Land Man, ils« l( is .— J Ast-» «l’»1«-k:«.l«;:ulsxls Rasmus Hannibal C Danslc Sagfører. I Peter og forsvarer sagt-r j alle Retter og udfærcljger '1’estamentot. 537 Paxtoa Block. Orts-lich Nebr 2-«,» v THE AMEMCAN - : Collecttons Agency. latet salæk op · « lmkves undtsgon J« tunlichst-sing er skelz Vl fort-lagst « tmlkixsserjnger j alle Pakt-er at do l«’ur(-n(-,(le Statt-It ANTHONY P. WILSON, Attomezz « 4l3 Kansa- Ave.. Topeka. Kakus-. «Follow The Flag« « M «Follow the Flag"· l«n-m()nmhu t(-St.l««uje-i. » Hin-Um tu Hut SI)H"LS’ NO Äug. El. lLI zsittl läs. ·’ .X1·l(..(l;1i1vuntil S(1)t. JHO S14.20. S23.00. FrumUmaliu:«1«l("lsi(·ugu Unmlm und Clticxsgu tu t» Tun-Mini- z)«-i-1t.«i. ilxsjly New EnglandIn)itits,.-Xt1g« til Hopt Titl, »m- f-;ir«- plus- 8» 22, Sespt. 5. 19. Une- furt 321 I«. plus- 82.00. Tivkets rissstling usw-r the- XYuhnslt Chitsxsgntu Rufs-Ils «r«- guml un hnnts um«-Hi l«-sl;«- Eris- Iustwesen Drin-it and Hussnhk stol) »Her »Wava sit l)(«tk»jt. ijlgarii Falls ull Isnints in (,"an;nl«. Ask sur ··)I«unt«in Lake mnl Zwi« Inwklest All »Hu-r infurnmtiun («he-(«rfull)" Lin-n sit Uh Imsh («it)" Tit-km sssssz 14391 Furt-um Sk. (":1ll. ich-phrase Hr wrjtu IIÄKNY l«J· )l()()lx’l«ss. (i. Ä. l'. l). Hin-Ihm thhn JE s73 OMAHA to MINNEAPOLIS AND RETURN via lUlNllls GENTIW MlLlZWL ·«THE sHORT LINE To MiNNEAPous.« ACCOUNT NATlONAi. G. A. R. Ticket on sale Aug. llth. l2th and l3th. Long return limit l«c:u"c · Unithu »Es-M .X..U.; strriw Minncupulis HJIH l’.M. 1«(-·«H·(«Hnizshu Nic« j« M Lin-rin- Xlinntsstpsdlis TZLIAJXL «l—j(«k«-t-· Uwil In Liiith stamjiuni iunl Tourjst sie-Yeer City Ticket Office 1402 Famam st . Omaha. N. XURTIL holt-del l’xt—sksxigs«1« Agent lllW llllllllll Tle MTES VIA CHlCAGO MlLWAUKEE ö- ST. PAUL RY. One kare plus Szoo for 15 day richtet One sare plus s4.oo for 30 day rücken chlcets un sale- (l«jl»v tu nmnzf puints in Canmla Amt wtsstcsrn Xlsw York-. nncl un Äug. Bill antl 22n(l and setva Jtll nnd lssth t« many Imints in New Engl-incl. Toll us when- ynn want tu g« und we will gin- you the hegt tate i(-r »wun- trjp. Fur futlusr information antl fultlers writc to» F. A. N A s H . (fiv—:x1—:k-.st. XVESTERN Acsmx 1524 Fsrmun st.. 0msl1s, Nein-.