chsignelsr. J ham og Dronniw
gen maa Kristendommem saa ret vi
kasn stønne, have en ftor Stoffe.
Hwk stulde det gloede os at se
nogle as voke paa det vekdslige Om
taade mest fremragende og indfly
sdelsesrige Landsmasnd her i Ame
rika stille sig helf paa Kriftendo :
mens Side. Det vilde glckde os
baade for diser eigen Tel og for
den Jndflvdelfe, de over par-Saner
Landsmand. Tbi langtfra bar vj
inoget imod verdsslig Dvgtigbed Vi
steuer ftok Pris paa den. Den hat
store, nnttige timelige Lmaver at
lose. Men hvorfot stal den san
fams det bedste7
Detfot maa vi, Kristendommens
T-alsmcend, være tro imod os selv,
vq hvot vi optræder. maa vi byde
des bedsie, der er os bekrosei. Naar
vi bvder til Fest, man vi vife, at vi
bar Retter. der er værd at sætke
fresn til chrinq og Nydelse, og tit
liqe It oi Lan gaa for Vorde.
.
-- ---—--—-s— --—
s
Billedc ftaden .,cvige Stab-CI
» - —- i
Den betend-e Forfattsr Jonxrnnes.
Jørgensen har nnlig des-at JUHSn
og hat «: en Ratte Neisebreve H
«»Na: innaztidende« i Kabenhavn
bestes-net sine Jndtrnt versta. J ef:
terfckgende Brndftnkfer af e! san
dank Brev des-keiner bnn RittelivetI
i Rom, der kenn betendt er ud-l
prwget tatolft, og ftønt qorfatterens
few er Katoxik on faaxedeszs ver vaal
alt Zennenk tawiske Willen er ldeti
dog interessante Bälicder nan rul-1:r
V«P. s -. « . . I
Esset 12 have new paa, at man.
smn en Regel Pan de Fornemfte ogs
mest bessgte Siedet i Kobenbavn
lnn fer Hafen-, Hokeller og Form-;
Reises-neben faa fer knan vaa de
for n-::nfte Etwa i Rom Kittel-I
»Nun nillee ssa for Etsemvel,« stri :
ver nan, »Na den berømte Riami
del Akt-poln, bnorfra tre as Rom-Z
Hosennader ndgkanr. Ter Ziaaer van
Hisrnekne af dette Taro Este mindres
end tke Kiefer-, Da Ruhm er det
ooera!!. Ida -fnat. rnan fra Fern I
tianenationen ? Rom tonmer nd i
Bnc:1, er Sei allerfvrf!, nran faark
Jsje pas-, en Kiefe, ca vaa en Tnk
s Masern-: Ter man alle Dem-: Kir
sefndder an Kirtetnvker. Man Thier,
III-I »An bar en Kzrke rkl Ywer TJJJ
J
’h:e:, Ja i Nitsch-neben er derf
Uem H II 4«·"«I Twrre Ia snindreJ
Jst-set i Rom.
f Dette mærker man rasen ftrakis
den ferne Morgen. fern tiibrinaes
i den evine Stad. Allen-de v.d
Das-am kastes man If Motteklemc
ten sen Kiefer-ne rnndt onrkrina,’
W Inn-.- enisfke Momen rknaes der
H Meier fra alle Vnens name
Käse-sen 91 den fremrnebe masrter
Ideale-Nei- Txkakz ncn flJar Lsnene
pp, at ban et kommen til en ka
kolsi By, ja til few-e den tatolske
Zeiss-IS vaedstad·
Jsaae man faa gaar nd, Ipdager
man Enden Tanne en Kitte, on ganfte
natur-läge gaar man derind. Vcd
krver Este as Toren sidder der en
Tigger. often en blind-, beder sin
Rosenkranz og ftrætker fin Hat
Qd mod dem, der gaar ind. J
Daaens Lob falder der knangen
Stil-sing i disfe Tiggeres Han, oa
man dar haft Eise-neuer paa, at
faadanne Kirsetiggere liaefrem er
chlevne vexftaaendr. Ewig de er det.
kan man imidlertid ikte se det par
dem, thi de bar gerne deres var-·
fte Tsj Paa. Ved nogle Kiefer gar
de sig nnttiae med at Mke Dpren
pp oa i for dem, der gaar ind.
Udenfor Hirtedpren sindes oasaa
ofte smaa Boder rejst, hvor der?
felges Rosenkranse, AndagtsbilleJ
det, Medaljer og andre lignendes
Gewande Bette sser ved mange
Ast-let bog tun paa fertige Fest
isdogr. Stige Fester gives oasaa til
sende ved, at der over Kirkeporten
et hetngt et rsdt Kleede med Guld-»
seynsen ser man det, san man ver
re bis paa at sinde hele Kirsenx
smyslet kndvenidkg med Lys og beJ
jrwkken over det hele med rsdt Mir-Ä
be. Dei fynes Italieneme et smutt
Treeder man nu ind i en renneer
Kiefe, vgl-ca en Dag, det itte er
Fest, en gern-sie aiIenkndefig Spuk-ag
da vil man, hvis Arten ligger i
set nogenrlunde Veso-leer Kroatien sin
de en Mrig Mensng konfamlet J
Komogidetheketagetideikalii
Byer unser Rahmens-e det
Wfig ekle for not at hsre m Mes-»
fe otn Sand-agen. Der er III-senden
og after Tusender,»dee hver Dagl
hol-et detes Messe, inden de gaat
til Atbejdet. Man set Folt as alle
ZlagI komme End, satte sig til
IRette paa en as de lese Etole, det
sindes i Meensgdet s Kätken og af
Vente, at der stal tomme en PtcksL
Eftet en lille Ventetid — sorn
oftest itte tet lange, :hi det et ved
de fleste Kitlet ansat ternmelia man
ae Priester —- toznrnet en Ptcest
stetn fra Zaltistiet oa nasnnet ssa
et ellet andet as Kirtenåi Inanae Al
tte. Om dette samtet nn alle de i
Kitlen ventende sit. Te, det itte
Han finde en Stol, bredet et Lom
«metøttlced«e ud Ia tttalet ned Pac:
tstenaulvet eller oed Nætoætlet on:
jAltetei. Oste set man endoa de an
:doegtiae tnale paa seloe Qlltetets
:Ttin, saa at Ptcesten tnao not hat
Plads til at oende sta.
J Lobet as en satdan Hvetdaasi
motaen lasses det saaledes i hvzk
Kitte en hel Ratte Messer-. J Dan
matt, hvot de tatolste Prasser hat
saa .meaet andet at ante. xnaa dc
alle besorge deres Messe lcest tidlta
otn Motaenen, oa den, der Elle kan
sotlade Hus oa sofern i de allersøts
ste Motaentimet, saat as den Grundf
innen Messe Ptastetne lckset der
idetes Messe, itte vaa en Gan-a, tnen
(stethaanden, den ene estet den ans
»den. Gamle Masken der ilte tstn
»taale at staa tidlia ov, lasset Messe
Jov ad Pfotmiddaaem on i visse Kit
Jtet i Rom et det saaledes en Mes
sse hvet halve Time — Ia det ilte
iblot om Zondaaen, men hvet ens
-,ste Daa Jlatet tnndt. Zanledes var
det, sidste Glana iea oat i Rom, et
IZted hvot jea altid soate hen,
)naat jea itte haode naaet at here
»Me—k«se i nogen anden Kitte. Det
jtat en Kitte midt nede i Bnen, ilte
Ilanat sta Roms Hovedaade, oa het
itslev den sidste Messe setst læst Kl.
I12 Middaa Det santnte var Til
-sa·ldet i Jesuitetnes stotste Kitke i
Rosm, den ntaatsntde Jesustittr.
Nnat saa Iltegsetne et sotbi, »mei
«et Kirterne at blkoe luttede — sont
jklteael sta 12 til Jst-. Tet et den Tid,
da det om Zorntneten et saa nannt,
fat alle holder sia Ende Da sovet til
"«.Ijltiddaa. Sinn entelte as de stotste
Ritter -- sont Et. Peter —- staat
atltne hele Baden·
Men estet Kl. J kaltes liittetne
ev saen, oa i manae as dem et der
Mten Andaat. Rosenttansen bedes,
en Vetselbon tLitanil ftemsiaes,
rBelsianelsen :ned den i Monsttan
sen opbeoatede Hostie nddeles. Der
lommet næsten lige saa rnange i
Kitte om Astenen sont ont Morge
nen, oa Romasatete oil erindte sia,
hootledes det sta de sotsaznlede tto
ende estet en Taadan Dlndaat til
Flut i btusende Kot onstiaet sol
acnde totte Bon, sotcslteoen as Pius
7de som Zone sot de Ktckntelset.
det tilsojes Gnd oed Enndet mod
det andet Bud:
»Lovet Date Sud-'s Looet vate
haan helliae Nam« oso. oso. need
Lovptigninaet as Jesn ("ttttddont,
Jesu Ellkennestehed Jesn Mann, Je
sus i Alter-Ins Ztttansente, Ma
ria, Enaletne on de hellt-ge. Saale
des et den evssae Etads Ritter nas«
btudt i Bena.
En as de Tina, sokn rttaaste mete
end noaet andet fotlaoset oa over
taslet tiltejsende, et den tht as
Gudsdnrtelse, der taldeg »De syr
tetyve Timers Tslbedelse". Den be:
staat i, at den indoiede Hostie nd
ltilles i Monstransen fnttetnoe Ti
met saennem, Dag og Nat, og san
oel as Gefstliaheden som as Lan
follene holdes det i hele denne Tid
Vaat i Kitlen under Sang og Bon.
J Rom et det indtettet saaledes, at
naat ,,de snttetnoe Timer« holder
op i en Kitte, beanndek de i en
a-nden, saa at denne Gudstjeneste
vedvatet hele Aaret tundt uden Af
btydelse.
Man tan da siae, at Follet i
Rom —- og i Jtalien ovethovedet
--— et maget titles-amtie. Dette
eiældet isæt om Byetne, hoot Lejligs
keden til at komme i Kitte jo ogsaa
et meget stotte end paa Landet,
shoot man tidt hat en lerngete Bei
til Mitten
Hvad det ask det saa let sot Jta-«
lienetne at sinde Vej til Kittetn et
ogsaa det, at de er vant til det sta
smaa af. Detfot hat de itte, sont
mange l Daumen-L den Foteftilltna,
at Hirten et et Sied, hvor man tun
Helden kommen oa naat man saa
endella tommet det, maa man va
ee l sin bedste Stat. Gansle otst «
man set ogsaa t Italien om Son
dagen mange sink, ja elegante Brug
.
r J
Her i Klrketh Men det er de Felt,
»fom hat god Tid til at pynte f13,
iog sosm detfor ogfaa gerne give:
Møde lcenge før Messen .begyndcr.
iHvad man derimod Elle fer, er Futt,
der, fokpustede af Travlhed og bej
røde i Hovedet, kommer ftyktendk
ind i Kirkem ofte naar Tjenektcn
næsten er helt forbi, Falt, Tom aa
ksenbart kommer for sent, fordi de
hat sfullet have Stastøjet paa sprit.
J Italien vandrer en Almuessmand
til Zirke, akkurat kam han staat Da
Haar-, oa en Kone af Folkej staat
et Schavl om Skuldre.ne, og et bro
aet Tørklæde over Hovedet. Det vor
sentliae for dem er aabenbart at
de kommer i Kitte, iste, at de hat
det og det Tøj Paa.
Jca altem-mer aldria, hvad jeg faa
i en af Roms sterer oa prcratiafte
Kirker —- den aamle St. Johan
nes Laterankirke Jea tror endda,
det var Paasiemoraen. J denne
store, praatfulde Kier der vMaa
lek as Marmor-, Guld oa Mosaik.
faa jeg to Baader fra Roms Om
ean kncrle foran et Alter, bvorved
der blev lcest Messe. Tritiei. de
knælede paa, var af Marmor-, Ja
Baluftmdem de ftøttede sia til,
Var oafaa af Marmor. Præfjen
stod ved Alteret i sit sinefte Skrnd
oa laser Messe for dem, aansse
alene. Oa ser Var de klædt i de
res aamle, siidje Arbejdstøj, ja.
Leret ude fra Markerne fad end
nu under deres store, tunae Sie-v
ier. Jea forstod ved dette Inn
bvorfor en franss Fokfatter bar
kaldt Kirken ille blot Guds Lus,
men oasaa »Den faktiges Hus«.
Rigsdagsmand, Redaktsr
J. Freiens dad.
Den afholdie ienderjndsre Risi
isngsninnd on Nednltør Jegsem Hin
lwis Operation pna Prof. Rev
fingg dilinit i sendenliavn eg senkte
Befindende vi iidli,:ere bar :«cre::.«,
dode plndielig og tlsentet Zendsi
:I.Ilorgen tidliki den LI. Juli.
Da Liveraneplejerflei Leran
lifierniiddnq Ved UsTiden tilina Pi
tienten, Var lnn ved nodi Med Of«
ntrede few, at l).1n innre-zi, lmn sit-J
de det ,10d:. Professoren lmode nex
rp konstanten at der ried Opernrirs
Irren for Ulnldestenizlidelfen frekntaispi
irr Zur let-Jedes tilfredszstillende :
ivar helt on rent. Fru- Jesien, de
ssden Operationen l)-,wde Inkwldt s
i Siebenhavn med to af Dorne-ne
forlod Kliniiken nied de: Indern-,
at Bedrinnen var betlidelkg U Fa
ren oversmnej. Redaftør sei-sen kaldi
i en trnn Zenti, on innen denkede
at Narren finlde drinne Kainftrofen
Ved 1 Tiden blev Locrfnoepleier
sten iinidlerlid !·:llaldt, da der
Vlndfelin var indtrande en Krise
Den ferte i Løbei ni inn Mknntler
ril Tod-en Redattor Jesfen nd
sired sin sidste Koth ter: vg, fes
ridt Mennefler lan sie-Inne, ndcn
Zinerte eller Lidelser. '
Den llndersøqelse, Professor Nor
fing fenere foreioa, gnv til Reinl:.1!,
at Red. Jesfen var død nf en Blod
propI
J »an1bladet« i Kobenhnrn give-:
fnlqende Etiife elf den afdøder
Rigsdagsinasnd, Redakteur Jens
JesIfen var født i Tonshale Stole-,
tret ndenfor Møaelrønder — i e«
nf de gainle, fortgeriser Entlaocr
— den 5. Februar 1854 foni Sen
as Zinlelcerer Hans Moller Jesserk
J 1874 tog been Giganten fra Ton
der Seiiiinaviurn I, var derpkn
Privaileerer, forst i Broager, der
raa i Tonden Zenere foreion hnn
Reffer i Kongeriget og Everrig oq
drvg til Frantrig, hvor lmn er Llars
xid i Paris stnderede fransk Spten
rsq Liiierntur. Derpaa forderedle
han sig i Gattingen til Eisamen for
Lærere ved Mellemstolen og tog
den nied Fransk og Engelsi som »Ein
vedfag. Hzm sik saa Ansættelfe ved
den dengrmgv endnu bestaande pri
vate danste Realsiole i Haderslev,
og da dennes hidtilværende For
stander koti efter frattaadte, sinlde
han overiage Stolen. Men de inste
"Myndigheder ncegtede ham den for
nødne Bevilling under Paaslud af,
at han ikke havde Rektoratseksamm
Dei hjalp ikke, at han i Snmg
reiste ned og sog den i Kasse-L Den
dansie Sdole blev lnkket
Allerede i denne Periode as
Jesfens Liv havde bcm strevei flere
Artikler til »Dann-witte« og »Mens
botg Avikc Han blev, da de
preussisie Mtyndigheder hart-de sper
—-«k-——-—,«
rel hans Fremtid som Bewung
fast Medarbejder ved »Flensbor;(
««.)lvi5«, hvis Leder dengang var Gn
stav Johannsen, sog sra 1. Juli
s1882 overtog han sclvstcendigl Bla
dets Ledelse Dei havde dengang ca
5500 Abonnenter; nn, ved ;zessens
Ded, har des med et rnndt Tal
over 10 Gange saa mange
Jessen var den sødte Journalift,
rg ille blos eiede hnn ei personligt,
freniragende Frenistillingsialent, der
gav hans Artitler Rang niellem de
l-edste, som overhovedel er blevcn
strevet paa dansk Eprog, inen han
rsar tilline en med glimrende org-J
nisalorisle Evner ndrustet Redalløni
Eelv oin man leeste maniJe Blade
danliq, var dog allid i »Flensborgi4
«Il11is« noget, man ille havde lcest
cindetsteds og gerne vilde læse. Bla
det blev førende for hele den danske
Presse i Nordslesvig, aarvaageni,
bestennnende for Tusinder as Men
neslers Junker-lang slagfeerdigi over
for Modsiandere, energisk i al sin
Færd og fra første Linie lil sidsle
prænel as den Personlighed, der lei
dede det med saa overlegen en Duns
tinhed san rie( en Kundskabsfnlde on
san sicer on dnb en Lverbevisning.
J dansk Presses Historie Endtager
,,Flens«bor-J Avsi"s:3« under Jessens
Lsdclse en Plads, som Samtsan
allerede beundrende bar anerkend:,
og som Eflertiden ingen Zinde vi!
lunne glemme.
Kendetegnene for Jessens per
sonlige Journalistit og bans Redal:
wriVirlsornhed var selvsølgelig i
for-sie Roelle hans nationale Sind
Hinab og Tro. Men bvem der sulgi
te banr paa neermere Hold niaatte
i ilke mindre Grad leere at beerd
scktie hans polemisle Kunst og hans
sei-underline Evne til at holde sine
Medarbejdere, sine Venner og fande
lig oqsaa sine Fiender i Ilande
EndelicJ var han som Journalist oJ
Redaltør lige saa cdruelig smn n
bøjelin. Aldrig har han sorlvivlet,
selv itle, naar det regnede over hcun
med strenge Straffedomme, der for
Aar ad Gans-sen bandt hans stærle,(
nandeliae Kræfler. Illdriq bar ban
lkeller foreigøglet sine irofaste Lasseil
re indbildle Seite, kunsiig Frcrn
nana eller tilsnneladende Held Zon!
den Besterbo, han var, forsiod lian
at sorblive nøxitern under alle Srn
»slcflelser, og neiop derfvr blev del
ham og hans Blad, som bestemje
Rursen i de sleste store Jg nassen
alle de mindre Zagen Radsteva
gerne hat slullet drøfte og jage
Stilling til.
J alt er der Doerkaact »Den-J
bora Vloi5« 43 Toman Tom til
samtnen reprasfenrerer lle Adam
ders Fætlasel Oa 1425 Mart i Be
der —- foruden Eaaiiomlofminaer.
«3lf Fasnafelgstraffene faider alene Je
I« Maanedek — a!:faa over fir:
".«lar —--- Paa Jesfenis few ABBE-F
lblszsk Men aldria hat nan llaact,
end mindre ladet sia tue, from ban
Ined sit spaae Helbred led baardk
under Fernafelsopl)oldet, Tom
Vreuisferne aiorde nnodvendiu
strenat. Naar ban tom nd iaen, in
deholdt ,,Flens:«lsora Apis« i Rea
len en Ratte fortrinliae Anstle
acnnemarbeidede i Tanke Ia Form,
faa l)an-J Lazsere blev renne rned
af den Eindetö FristlJeT dir strøm
tnede dem i Mode fxa )E-:-5e den Ex:
despærrede sog forfulate Jana-es
Overvefelser.
Det var efter e: Fwnafelsov1)o:),
at han udaav sin mmerliae lille Vot
,Melle1n Lfterfø oa Vesterhao«.
Men forøvriat et bang Virkfonmed
111angefoldia. Han traadte i Siedet
for Gustav Johannfem da des-me
under Riasdaaslampaanen 1899
ked Snadom var forhindrek i at
holde Vælgerniødek, lod sia selv op
ftille fom Riasdagskandidat i den
usilre Krebs, bereist-: Landet Tom
Foredragsholder, kalte ogsaa her i
Kongeriget, boldt sannnen paa
Danstheden i Flensbotg og viar en
trofast Familiefader, en geksssri
Viert i sine fmukke Hjem i Flenss
borg og paa Landstedet nde ved
Fjotdm -
Da Gustav Johannsen døde 25.
Oktober 1901, valgte Nordslesviger
ne Jessen til detes Rigsdægsn1a11d.
Fort-d for Suppleringssvalget og
del senere Vaslg 1908 gis den vollb
ssomsme Kampagne, form kendeiegnes
ved Optanklaversiet — eller med ans
dre Ord: de preussisie Mvndigbeder
sit-g Tusinder af Vælgete as Balg
lsisstetne, idet de med et Pennesstrpg
gfvrde dem til ,,danste Untier-fast
ier«, for at bettve Jeser Stenvmer
(1903) — eller knn ca. 400 mindre,
end der var asgivet i 1898. Og
lxan blev en forttinlsg Rigsdags
Inand — ndsyldte sin Plads pas
benndringværdsig Vis. Hetom vil
der baive Lejlighed til at tale nd
fisrligi i en sølgende Artikel. Nu,
ried Estertetningen orn hans Død,
zhar Opgaven tun vceret i store Træk
nt tegne Linierne i denne steinw
gende Monds Liivsførelse og min
des de enkelte Data i hans beginnt
hedgrine Liv, som helf hat vceret
Diet Fossoaret for det danske Folks
Bestaan og Fremgang.
Redaltør Jessen ægtede 1887.
Marie Ottavia Fibiger, Dotter cisi
afdøde Oberst Axel F., »Clara Ra
Phael«s og Jlia Fibigers BrodeL
Han efterlader sig sornden sin Hu
strn to Banner og en Datter.
Otn tort Tid sknlde IJiindesmcer
ket over Gustav Johannsen vcerct
afsløret pna Flensborg Kirkegaakd.
Nu vkl sornden en frisk Grad Werel
at grade Og i den skal gemmes rn?
as vor Nationalitets bedste Mænd
en Ztridsnmnd as ganmiel sonder
jydst DER Jean Jessem Norweg
riqernes Talsmand og det danskcs
Folls aarvaagne Forpost mod ZEde
Hans- Minde vsil vi Dunste hold-e
E Ære.
F. v. J.
by
zUkindegnrwrfe for Gu
stav Johannsen Paa et Mo
d( den 27. Maj Vedtog Udvalget for
Gustav Johannsens Mindesmærke i
Flensborg, at Afsløringen, der forst
var fastsaj til den 5. Juni, stulde
cvsættes til den asdøde Rigsdags
mands Fødseslsdag den 2. August.
Den paatænkte Højtidelighed sfulde
da finde Sted under den For-nd
scrtning, at den nnvcerende nord
siessvigsie Rigsdagsmasnd og de Des
Landdagsmcend knnde vcere til Sit
de; i modsat Fald sinkde Afsfsriw
gen famme Dng fort-Da i Stikhed.
Da Redaktør Jeser maatte lass
de Tin indlænne paa en Klinik for at«
gennemqan ,en Operation, on dek
Var ndelnkket, at hnn til den Tid
knnde Viere rast igen, ndtalte hatt
tief Ønsie, at der itke af Henfnn tiä
haij sknlde foretanes en Ændring,.
knen as Vlfslørinzqen Inaatte foregaa
Ined den fra forst nf Paatænkte sti
rideliqhed Flertnflet af Komkiernebs
scnnnerne boldt imidlertid ifkgsp
»Flens:«borq Avis« Paa, at des siak
blive ved den ovenncevnte Bessern
nIelfe. Afflørinnen af Mindesmærs
ket sknlde foregna i Ziilhed pag
Flenssborqs nne Kirkenanrd Tots
dnqen den L. Aug. om Middagen
Kl. IRS-«
En fin ny Uvgave af Biblue
i Lommeformat med
latinfke Typet.
Vi ønfker at heulede Opmeekk-—
somheden paa en ny Udgave af
Viblen i Lommeformat med latinskes
Zyper, Størrelse 5x7 Tommer og
114 Tomme tyk, trykt paa fint Pas
pir med mange helsidige Illustra
tioncr godt udført. Det gamle Te
stamente er efter den ny Lverscets
telse. Bindet er meget smagfuldt
med Torsirinq og Guldtryk, Les-ders
Over aldölnnd med afrundede Hjøsxss
ncr og ljgner en fin engelfk Bibe1.
Biblen er med Guldsknt, runde
Hjurner og tydelig Tryk. Den er
sccrdeles passende som en Gave M«
Konfjrnmndee Der er qod Plads
til at paatrnkke Navn i Guld· Bib
teuer meget billig, da den seelgeskv
for EIN-)- Navn 10c ekstra. Poe
tosrjt Wende
Danish Luth. Pul)l.I-10use.
Mast NGVL
«Follow the Flag" «F0llow the Flag"
EXCEEDlNGLY LOW
ROUND TIRP
RATES
l««r»en Hinz-Im t« St.l.«uis. Unmlm tu ll«1 Sprltlsi,·"’
Jlm Äug. ll. l’.Z sincl M. .Xrli..(l:15lynntil söpt. Il«
S14.20. s23i0 -
l««1«(sm()-n;sl1:s :tusl(·l1jk«:1;z"» Unmlm untl Cliicngu ts
tn L«;titu(li··m »Am-. sliiily NiswEngland1scil1118.A·11g.
til Svpl KO. um« s·.-1r(- plus R. ZE. St«pt. 5. 19. Une- Mrse
FIML plus 82.(fl(l.
Tit-lieu r«-»·linxx use-r the XVIII-teilt Clliksngutn lintlaln
urs- gmsil un lsuuts nur«-H Lake Eri« lusjwescn l)(-trnit«an(l
HUHULL Htssp tin-r- ;ill«wi-il sit l)(-1r«it. Ring-tm l«alls,
xsll Isuiuts in ("nnu(l-«t. .X.—k f·-r «)l«unt;ijn Lake innl Spu«
luicililH All »Hu-r int«·srni:11i»n rlsusrlully given at Uh
lI;t—lI («it)" Tirlint (-k’l«i(«(« lsksll Petrus-ins St. (·nll. te-l(1sh«n(
»I· EITHER llÄlclcY l«I. )l()()lx’l«JS· (i. A. lc l)
Unmlmf X(,-lir
873 OMAHA to
. MINNEAPOLIS
AND FETURN
lUlNllls GEWW WUMIL
«THE SHORT LINE TO MINNEAPOLIS."
ACCOUNT NATIONAL G. A. R.
Ticket on sale Aug· llth. l2th and l3th. Long return limit.
l.(-«n(-Umu11:t Nin) «X..X1.; .n«1·jx«c Minnutzsiplis ·3:.«i() RAE
Lust-sc ( Imsthxt disk-I l’ Mq .u·1«ix"c Minncxtpislis THIS A.M.
Tuskph Find-Ill:1«s’ c—l.k..(l.t;«(11tlttl THUTZST JPUIQTS
city Ticket Okssce l402 Farnam st . 0maha.
N. XURTIL
l):-:1·1(-1 !’«I.—.-e«1ixzss1« Axt-nd
lllW llllllllll lle llATlEs
VIA
ClllCAGO MlLWAUKEE ö- sT. PAUL -RY.
One take plus szoo for 15 day ticlcct.
Onc fare plus 84.oo for 30 day ticket.
Ticktsts un sile (l;ijly t« many pnints in Canada and
w(-stcrn New York. sincl on Aug. Htl1 mul 22ml aml scde
Itli Hml llltli tu mun)f pujnts in Xcsw l«Jngl;m(l. Toll nzs
when- yuu want t« g« innl we will give you tlns hegt risse-s
sor your trip. Fiirsutlusrins(,r-1mti«11mi(l fulclers writr tsc
F. A. N A S H .
citixiikAL WHSTHKN Ansny
1524 Fsknsm st . 0msl1-, Nest-.