sr , l
»Yanfl-keren«.
et halvugentlig Nyhed3- og Lplyss
niugisblad for det danskc Falk
i Amerika,
nd «.:"-:: as
VAXlsll LI"HI. PFHL UUFSXL
War klin
--.-.,
4
l
l
L
»Ta- Iske en« ubgmn hie-I III-In Da melcz 1
cstis pt Amgang (
ibe Formel-e Statek S 1.50. thandex BLW l
Bladet betales i from-nd
Vesiiuing, Bemling. Adressjefomndnng og
ander angaaende Bladkt ar«u-«.15ues:
DAXlSH Ll"l’ll. PUBL. llulcskz
Blan, Rebr.
Redaktsn A. M. Andeneir
Alle Bidmg til .Tansteren«s Jud-brüd:
Ifhandtntget, Korresponvancer vg Anzu
sf enhvet An, bedeg adkessem «
A. M Andersem Blau Nebk
ked at Ehe Post Office m leik Les-»
II second klss mutter
Ach-entging- Rutes made know-: up sn
spplicstjom
,,Vanskeren«
bliver findt M Subfctibemen indtil udtmk
telkg Opfigelse modmges at lldgiverne. og a!
Gelb et bemit, i Lvetensftennnelse med dc
Fokenede Steuers Passions
Nur Laien-e henvendek sig til Toll der
uverterer i Waden enten for at tobe hos dem
tller for at faa Lolysning om bet wertva
Indes de altiv otn1a1e, at de saa Dir-misse
mtntet i dem Bind. Det oil Irre ttl gen
sidig Nycte.
Ketlighedens Ideal.
J sidste Fredagsnummer sit-evl
di lde om Kerlighed og endte"
med ei Spørgsrnaal om Kerlighe
dens JeaL Gives der noget san-i
dant smn Kerlighedens JdealZ En(
Genftund, som Kerligheden helt og
ubetingej tan hengive sig til? Ja,
der ger, og denne Gensiand er
Gud. »Du stal elfte Herren, din
Gud af dät hele Hjerte, af din hele
Sjel, af al din Styrie og af dit
hele Sim.« Saadan kalte Herren
til sit Folk i den gamle Pagts Tib,
vg denne hans udckalte Villie gelber
ogsaa overfor hans Falk i den nye
Pagts Tib. Gud peger der paa sig
selv, som den fuldkomne Genftand
for fvor Kerlighed, fom Kerliqhe
dens Ideal. Derefter maa saa al
anden Kerlighed prtves, okn den er
egte eller ej.
Dei er vel ver-d at merke sig, at
Herren fauledes treuer hele vort
Hier-fes, Sie-IT Sinds og Styrkes
Kerlighed. Sand-m siges der intet
Steds i Guds Ord om Maalet eller
Graden af vor Kerlighed til no
gen anden eller noget andet. Al an
den Kerlighed stal ver-e med Maa
de
»Du stal elste din Neste som diq
se1v.« Dei er Maaden eller Gra
den for vor Kerlighed til Nestern
Det et Kerligheden til Meinte
stet, der befales os i disse Ord.
Dg Mennesiet er siabt i Guds Bil
U Og hmd der er as Gudi
Mennesket, i os selv og andre, dtt
sial vere Gensstcmd for vor Rettig
hed. Om Gusd sigeö dei, at han
elsiede Verden sauledes, at han gar-L
den sin Søn o. f. v. Dei var ders
faldne Bett-en, Syndere, han elfh
de Makel-es elfkede til Frelfe. J
Overensftemmelse dermed heddkr
del ogsaa, at han ladet sin Sol op
gaa over onide og gode og ladet
tegne over retfcrrdige og uretfcetdigeU
Hatt elfker den faldne Verden —
itle saaledes, at han hengiver sig
til den, bliver den lig elle: gsr efter
dens Villie, men faa«ledes, at han
rittelig g« den gebt.
Der er Reglen given for vor
Kerligshed "til Mennesier. Saaledes
flulde vi elsie baade os selv og NE
sten. Nu er det vel itle saa lige
en Sag med Kerlsng fil Nester-,
naar Selviærlighsden sial væte
dms Mtnstrr. For der et jv au
benbart mange Menneslet, der ikle
elster sig selv ret. Sau tun de jo
hell-et ikle elste Neffen ret, hvad
ers-ten Reiten saa et Æglesællg
Bim. Forsldte, szlende, Stegs
W, Lenden Frau-siehe eller
.Jjeudek. Mkn faa megei et dog
satt og mfolsdkgt at jeg og Restes
TM paa lige M. LIle —- de
»so-teure Seher, sont ieg few suster
tg sit-each maa jeg ogsua hier
stlig tmbe Reste-n Jeg maa hier
M wide bm eller heirde at leve
Itsh Og del er sitt like faa
,J -I It Habe kae for
L
udelt Kerlighed Jequ figer: Der-f
fonx nogen tommek til mig og ha
det itke o. f. v» ban tan itte
væte min DifciveL Lg Tom dens»
der flal ocrre Gensmnd for Hab
noeoner han baade Fabel-, Moder,
Huftru, Born, Brødte, Zsftke og
Vedksnunendes eget Lin. Er Men
nefke maa saa ille engang elfle fix
felv mcd udelt Kækligbed, om han
vil være en Jesu Tifcipel Ox
Haus« eget Liv« ek ogfaa her fat
paa lige Linie nxed hans ncerme
stes. Der er noget hos os alle,
den snndiges»Natuk, de snndige Ly
stek og thttaar, fom hænger vedi
os, der maa habes.
Tet er let at se i mange For
hold. En Moder elfler sit Vatik,
men der er noget bos Warnen derg
onde Tilbøieligheder —«maafte til
Ufandhed, llcetligbed. til Storhkd
-— det flulde hun hade, men at hun
ikke got det, deå er Barnets Ulntkr.
Qg det bevifet. at der er Stadtm
ker ved Modetkætligheden
Drankeren — han elfket fig fehl
han pnsier sig ser alt godt. men all
ban itke hat leert at hade sig sei-H
sin naturlige onde Tilbsjeligbed,
del et netop hans lllykkr. Kunde
han føtft leere at hade og sag
Kraft til at hasde det hoö sig felv,
der fordcktver bank, saa var hanl
teddet. Det et en flem Etat-ans
ved hans Kætlighed. at han elfkek
sig selv udelt, uden at hasde sin onde
Lyst.
Bedrageren —- det et ligesaa medj
binn. Han elfter sig felv, men dens
Tilbpjeligbed der vil tuinere dankt
Vegætligheden efter fremmed Gods,!
den siulde han bade, og got han dch
iste, faa lan han ikke være Jesus
Discipel, og faa ftyrtet den Lan
bcm kælet for, ham i Ruin. Dei
vilde vcete hans Redning, onx bansj
Karlighed til sig felv blev parret
med det rette Hat-.
l
!
l
Dei var kun enlelte Elsernpler.
Men der er ond Lnft og Alb-fe
lighed hvs os alle, derfkr er der
ingen undtagen ftcc dette Had Tot
et ligefom Kætlighedens Bagsidc,
at den habet, at den vendet sig fta
del onde, fra det, der vil volde
en selv og andre Ulntler.
Dei et netop et Kendexnætke das
Jefu Difciple, al de hat lett ikke
alene at elfte sig selv og Bre
drene, men ogfna at hade belade
fig felv og andre, bvem det saa end
er. Der er god kristelig Logik i at
elske Fiendset, og bade sig felv on
Brødrenr. Deri ligger Kerls-The
-dens Seit.
Stillingkn i Anstand.
Efter atVerden ved Vor Tids Kom
munitationsmidlek er bleven et ene
fte stort Nabolag. da et dei slei ilte
und-trügt at mange intmssetet sig
for at folge nogenlunde med Ud
vitlingen af Frchedötcunpen i Rus
land. Vi hat dog ikte haft syn
1deriig Lny ti! at gaa Trotz Dis-ers
end til at fortælle »der vigtigfte ai.
kwad Der meldes Versta. Ibi at
spaa oin Udfaldet ellet Udoiklingenk
Gang er Jota-Lolch Hvad manqe
fpaar en Dag, det er kuldtaftet dkn
mite. Sau Iangt hellere sente,
indtil man fer, hvad der ster. VI
vil dog ikke nægte os selv eller voce
Lasset-( den Fotnsjelfe at meddeie
en Del af, hvad en af vott Land-»
dygtigste Journalister, William E.«
Curtis, strev fra St. Petersborg
selve den Dag, da Czaten udstedte
sin Forotdning om Dumaens Op
lssning. Han first-en l
»Duman er kommen for at b!i
Eve. Tag itte fejl af des Ruzland
et ikke længete et Autottaki. En
ny Epoke et begyndi. Ausland hat
endelig en konstitutkonel Regering
og et Parlament Og det er ille
midteriidigt men permanent, hvad
Pessimiftet end maattk spat-. Revo
luckivner gaar undertiden baglcnds,.
smen des et andetledei i dette Til
fcldr. Villigt ellet met-Mist heil
Iet end maa varesSandhedem faa
bar Czaken givei sine Undersaattet
Dei i Negeriugeus Inst-an vg han
kan ikke tage det fta dem spen. For
holdei tmellem Regekingens to Gre
ne er mdnu Wi, maget fet
vimck, Wand for niesen My.
Itragtet hatn fom den vigtigfte Fal-l
tot i Situationen, og de vifete
iblandt dem set i hans Ballen og
Ubeftemthed en Elastisifel, der et
lig Puffetne paa Jernbanevognene
— de mildner Sammenftødenr.
Med andre er —- Ledetne mener,
at det er meget bedre for Ruslands
Fremtid og meget gunfjigere for
Gennemfprelsen af del-es Planet al
have en fvag Mand Tom Hooed for
Modstandet end en stærk Mand,
og at hans mange Fotandtinger af
Politik og Maal vil tjene dem
langt bedre end ftivnallet Mod
ftand af en haatd og bestemt Re
gent, fom hans Fadet vat. Han
hat ille nosgen Statsvlan wollan
der et afgjort ellet besinnt En
Dag er del eet en anden Dag noget
andet.
Denne Stiften af Holz-winn
denne Mangel paa fast, fortfat o;
direkte Maal et en god Ting fct
Ruslands Feemtid, sisnt det ille
for-get ens Agtelfe for Czarens
Mandighed og Styreeonr. Vi lender
den gamle Grundscetning om Sam
menftpdet af to uimodstaaelige
Genftande, og hvad der flete i sag
Tilfælde. Lnlleligvis er ingen af de
stridende Partet i Russland hverz
len uimodsiaaelige ellet ufejlbare. l
Af de to Parter er Duman den
siedelte fordi den er den spksie
Part, Angtlberen, der got ubaem
hjertigt Udfald imod Sædvaner.
Traditioner Love og Ptarogativer
(Fortenigheder), der et taadne og
forflidte og umsfende for vor Tid
De taaler ille nie-gen Ttyk elle
Vægt. De er svage og brestfældiqe
lig fotraadnende Tom-net i et gam
melt Has. Russland har, for 12
beuge Marquifen af Zalisbuth
vndede Udttnl, vcetet en doende
Nation, og der bebovedes et uven
let Sied, som Japanernes Seit.
for at overbevife Follet om delle
Faltum. Dumaen slal pufte Lio i
Uhyret, stimulere Fremstridt oa UT
villing af de enorme Velstandss
lilder. som ligger utptte i dette del
fiprfte af alle Keilerdømmek. og
oælle Mulighedek, fom man aldki,z
drsmte om. El nyt Mnd af Rus
lands Historie begyndtes med den
japansle Reig, og dets Alsattelse
sttider meget hurtigt fremad.
Eiter nogle Vemerrlningee om,
at det et leitete at leitisere end ak
skabe, leitete at nedtioe end at for
spare, aufstek han J. R. Lowells
Ord om Spanien, at »Justitutio
net vokser og kan ilte gekeö est-r
Bestillingx at de volfet ud af For
riden og lan ille fremmanes af en
digtet Fremtid; den menneslelige
Natur et ftætlete end nogen men;
neslelig Opsindelse . . . . Naat
Patrilederne leerer, at en Unse
Saalmodighed er ockd et Pund af
Lidensiab, saa tan Spanien endelizl
regne paa Varigheden as den Ro,
lwiö Mangel hat været den for
nemfte Hindting for dets materielle
Udvitling.«
Curtiz udtaler faa fin Beundring
af den Taalmodighed, Tumaen hat
visi, sinnt den er bleven taldt en
Dedatfdrening. Te: er jtte under
ligt, naar Foltet efrer en rufend-»
aarig Tavshed faar Taleret, a: dets
Redrazsentanrer saa vil lægge dercSI
Meninger for Tagen. Der er ittes
mere end naturligt. Talen er en
Sitterhedsoentil for den overlæsfess
de Hierne lige faa vel i Rusland
som andre Enden Debaterne hat
itte været saa opildnende, svm man
runde have hast Grund til at den
te. De hat sont Regel varex meget
Moderate og fornuftige. Pedant
ne har itte vceret vierte end i man
ge andre Partamenten Der verste,
Regeringen tun-de gere, vislde vcre
yat sende Dumaens Medlemmer
hiern, faa de stulde sprenges as en
Ihel Del niedere-de Taler.
Mere sial vi ikfe denne Gang an
Iftre af Curtis. Negeringen hat
faltsaa gjpre det, som efter Kor
trespondenteni Mening er det vers
Iste, den kunde gsre. Nu runde de:
jnok ferne-, sont det er omtrent ben.
Ii Bejtet, hvad Cur-ti- striver. Die-i
Linneres Qplsining og HjemsendeLse.
lseca snart hat-de han Meer Me«
pentet Men i der vcsentlige ers
»san« setragtning not allhml rig-«
eig. Einen er den TM paid
M- W w »s- du«-M
han netop i de sidste Dage visi, at
km han end hævder fm Enevælde,
faa bejlek han paa sammt Tid til
Foltegunsien. Om det end synes,
som Rusland ved Czarens sidste
Handling et sat tilbage i det gamle
Ganze, saa vil en næt Fremttd
fikkert vise, at dette alligevel ikte
et Tiljceldet. Folket er ved at mag
ne og gnide Søvnen of Djnene, og
det dvgses itke saa let i Søvn igen.
Det et at haabe at baade Czaten
og hans Raadgivere ogfaa indser
dem og handler i Fothold der-(
til. Hvis itke — saa velter FriU
hedsbolgen sig frem med Magi.
«—--7·0-—- s---s-«—
Ptvvft Zeuthms Praditeu ;
Ved Jndre Mission-«- Sonrmermød.-.s
Vi gengiver nedenstnaende ur-!
feriigere Referat as Stiftspwvst
Zeurhens Prediten i Aarhus Dom
ritte pag Moder-·- førfte Dag eft:r·
»Kr. ngl.«. (
Joh. Anb. S, 14 til Enden. I
»Es-Jud hat itte sendt fm Spn til;
Verden for at dpmme Verden, men
.at Werden stal blive falig ved hgmLs
«(:,soh. s, 17). i
»Mine Tanter mn eder er Tan-l
ter til Fred og itte til Ulytrek si
ger Herren. !
»Jeg ved dine Gerninger, at du
er hverten told eller vorm; gid·
a: du var rold ellet vorm! Derfor,;
fordi du er lunken og hvetten lud»
ellet vorm, vil jeg udspyd dig af
min Mund«. s
Bisse Tetstens Ord er itte Dom
mens Ord, men Kerlighedens. Dxt
er Hensigrem at de stal bringe Seer
Gud bar irre taget fm Aand In
is, men taler netop til os gennems
Blenden. g
Der er inter, Gud daarligere tan
ljde end der lunkne, det uafgjortes
der haxvr. Den genuemfprte Fri-;
ternter er at beklage, men ham ag-«
ter man. Den utro Husholder i«
Lignelfen var karatterstcrl not til"
at vide, hvad han vilde gsrr. I
tkn lunken Ktissen vil jeg ad-«
svy as min Mund. Der er megen
Lunrenhed iblansdt os. Der er
Luntenhed i Follet. Der er en Hu-»
manitet fom lunk·ent Band. Der
taleg idesig om Kerlighed; nren
FSandhed og Retfærdighed tates,
ider ikte om. Man vil im tacntez
HTanIen orn Dsden. Man deckt-:
Graden med Blornften I
, Der er Blvdagtighed over for
’cpdragelsen. Man tpr itke revse
Bornene, sisndt det hedder: »Hoo,«
der elster fm Son, tugter ham MI
!igt.« I
Der er Blsdagtighed over ihrs
Forbryderne. Man m itte straf
fe dem, stsnt der hedden »Hm-, sum
udpser Mennestets Blei-, ved Men
restet stal hans Blod og udsses«.
Man er blsdagtig i Tanken om
Gut-. Man tsr itke nekvne Guds
zetfcerdige Vrede. Om Kriftus paa
Rotfet ssqer man: »Er: blodwkstig
Gud«.
Der er Blpdagtighed i LIJkenigkx
den. Hustet J Stridensom, lyvem der
situide sistsde i Missionsselstadets
Storclse —— niedens Kerligheden ti«
Ledningenes Ftelse vlev lunkenI
Jndte ..«ckissivng smaa Kude
bckrer mame staune Bidnesbykd oml
indbytdes skætlighetx men der taki
cgfaa sindes Vidnesbyrd om ind
.byrdes Sttid. Der lan ogfaa sin
des Tilfeklde hvok man tun Ny
det sig lidt om dem, som er usden
for.
) Lunfen indbykdes Kætlighed,
Ilunten Kerlighed til Follet! —
Men lunten Humanitet, lunten Kri
ftenketlighed Zorn-mer sandelig it
te ind i Himmeriges Rige! —
Men dog siger man: »Vi er tiges
Se til vott Landvcsen, vvt Messe
kiudfskseL se note Htjsiolet o.s.v·
o.f.v.«. Dei et et Selstab til ind
bytdes Beut-dring.
Og Menigdeden siget: »Se, ieg
er rig! Wlket Lyi over Sakramen
tekneZ hat vi ikse Mcud at pege
pas fom Grundtrig og B. BGB
hat vi Mc Vetan over Land-if
Dvot ofte er ist« dette Mk,
fel- mt dct W under HI
sey-edeln Isa
Oft M its- by s- sie-«
«dct sum Du ved det its-, du dan
fte .Utenigk;ed, at du er liden og sat
tig Qg neigen. Ja somme Tidcr,
naar du set ud over Vanttoens
store .«.--.—«15sek i Forhvld til de saa,
der tendek Livet da gyser du. Ram
du s. Ets. set Mennester samzecs
«i Kieferne i denne By, gtckder du
dig maaste, men naar du mater
paa Mvsserne, som aldrig sæticr
derefs Ben i Kiefer-tm maa du da
itte dybt ydmygesk Men de stcre
Tankek tommer igen
Og du entelte MennesteL Du,
min troende Breer og Zeiten du
glemmek det saa let, at »du er elen
dig og jammetlig og saftig scg
blind og nogen«. Naar Gud bru
ver os til ncget gcdt — at hvcsr
siet tagt-r vi da itte setv Æmikl
IMen dette tommer det an paa, at
du servdet og bestandig erindter detf1
-o.t du er elenng og sattig, blind cg
nagen. !
Men: ,,Jeg rader dig«, figer Her
.ten, »at du tober Guld« lutret i Jl-’
den«. Guldet er et tent Hinte. Dei
naturlige Menneskehjette bliver hsjit
luntent. Et nyt Hierte stal du ts-;
be as Gudt Men du hat jo intctJ
at tobe med! — Jo, et sonderbrudt
IHjerte din Fattigdom er det, Her
sren tan beuge. Alt det, som er Rig
dom her i Verden, i SardelesiyeL
din egen Dnd, din egen Gudsfrvgt
set Fattigdom. Rom og ksb og
Gud vil give dig et rent Hier-te. !
»Lutret i J!d«. Det er Fristelseral
;ne5 og Ttængslernes Zweitka
lMen este gør diese Guds Born
luntne. Dersor: Biiv ved at handtel
smed Herren. Gan atter og atter till
ham med dit sattige Hiertr. Tit
sidst stal du tunne svare naar Her
Jren spat-gen »Elfter du mig?« »Ja
Herre, ja!« l
! »Di hvide Kleider trcenger vi til;
Itbi intet er glemt. Hvad der stete·
for 40 Aar siden saa lidt, som htvads
der stete i Gaar eller i Dag. Det
ligget altsammen tlart og aubent
for Guds Zie. Kpb »de hvide Klas
»der'« ved at give dine Sonder. !
i Gar som Jeronimus, der sagder»
Tag hvad mit er, og giv mig.
hvad dit er!« Der er en Afgist ais
Iydr. Dei er Syndernes Betendelsr.l
Betender vi Synderne, »du ers
Gud trosast og retfcrdig, at thni
sotlader os Synderne, og renser os«
fra al Utetsctkdighed.« (1 Joh.«
1, 9). s
»Og salv dine Eine med Ism-i
ialve, at du tan se« —- se Jesus,
se og elste ham, thi det er eet. Se
ham i hans snetwide Lieder, i haus
blodrsde Kerkighety se ham i Him
lens hetlighed. hat-de herrens hel
lige altid Jesus for Die, da stulde
ingen vlive udspyet.
»He-wen« er den Hellig Antw- Hans
stal vise os Besen, vi stal vandre
paa, at vi tan vælge det, som bedst
er. Den Gave at tunne det, saat
vi gennem Kerlighed til Jesus Kri
smH, som det saa tlart et udtkytt
i Filip. l, 9—11. s
e
i
I
!
I
s Jeg raaoek vigl jeg raader digk
,—— at du lieber — —- saa blivec
Zu itte lauten, men varuk Slippec
du dit eget, din indbildte Rigdom,
sog lommer til Jesus-, da ital han
gpke dig nat-In, ja »brcendende i
LLlandenC
Tu stal ille som de Daatlige
lJomfruek gaa nogen Steds hen fo:
"a: heute det, itle fare op til Him
»len for at heute Kristus ned. Thi
se, hcm staat mbdt iblandt os! Han
bunter paa Hjemdsrem sætlig i
Dage som disse. J Dag et Noa
dens Tid, i Dag er Gud at sindek
Fslte du dig ilte ramt af Order
om Lunienhedety var det ille fom
et Bud fra Dmmnetens Men hat
du saa ille ogsaa hsrt hans milde
lærlige Rsst, at han vil hjælpe dig
til at sejre ved at holde Nadveke
med dsg? Sau lul op for hom!
Lul op i Dag, fst det et for silbe,
for han vil udspy digl J Dag tan
du blive lyltelig, i Dag lan du faa
Frev, om du lan i Morgen, ved
jeg stie. —
Du dar lidl Nebeelag, og der er
mange og state Mel-erlag l vokl
Fett. Men Kristut staat for Di
tea. qu baut Evanme blive
sal m Mel-et
Mission-u Ist san frem. dek
Ickstu M sti, M U M II M
W DO- W »wes vix
dedt W oft-es
Miso-Iso- ssxg ;
- » ’ W Wehr
Zjæl«. Dette vil Jesus, naak vi
samleo til Missionsmsde.
Ditte et «k)vad Aanden figer til
TI.O?enighede1-ne, hvo, fom bar Bren,
ba» here-E an lade sisg verfe, lade
sig made.
»Mit itte Verden ikke heller de
Ting som er i Werden th· Verden
«foraa.1r oq dens Luft, men bvo fom
last Guds Villie bliver tä! evig
Tib« « Joh. 2, 13 flg.). ,,Hvo,
Iscm hat Osten betet hvad Aaden
sigek til Menighederne!« Amen!
. . ,-·.—
l
l Mogle Bemlækkningct
l
i
,,Totalafhold og MaadeehroM
Af Tr J.3 .M pll
As Tisttittglcesge Jl u g. T b ie r r y.
: CZXUMU
« Forf since Ineget rigtigt, »Hu den
kindividnelle Modtagelighed et for
«s!ellig«. Ja, det et san rigtigj at
det eneste kiatiæ for den enkelte er
Zog bliver ToJlafhcnd Fprft der er
m. n stktert »Na den tigtige Zide«,
og hvad hin-wer det, at det nyvte
itke »nrwtkes«? Virkningerne ng
«F-lgekne er det alliqevel; oq man
Iaen Mond linqu i dette Esset-fis
,7, en Vennkerg Grav, sont egentlig
«nldriq, medenå ban levede »Wer
«kede« neiget videee. Jeg bar set
Mennesfek i Virteligheden nun fta
.oncepterne as en enefte --;navs
-men felv mætfede de itke noget Det
er jo nemlig, Tom For-s lizaeledes
Hidmcektet eiatiat fremden-en netesp
en af Altobolens aller for-te Virt
ninnet, at slsve Meerkeevnen, og der
,et intet almindeligekh end at den
ststitkende selv ikte »mærkee« noget,
inaatet alle andre i alt Feld alle
nsgfeene for nennst bat market at
Vedkmmnende hat dtnkket mete, end
han hat godt af. »Tror J, jeg er
fnld« sigee den dtnkne, er jo et
gammelt Mundhele Dei er ikke
«ufandsynligt«, siger Fors» »a2 den
Iet bedft foten, Tom ovethovedet ikke
svanemeesssgt nydet AlkohoL men
»Bediset san iite siges at spreligge«.
Det vfnnes jeg dog det got? Selv
Iom man vilde se bort fes Forel’s,
Keaepelins og kaltige andre sam
Irinaghedsfukde Ferne-es und-k
fsaellet, det jo dog wdelig not vi
see, at set-v minimale Dosee dicker
Radeligk forekommee det mig desg,
at praktisie Erst-ringen Zige fes
Polaketöpeditionek til det alm. dag
lige Liv, mer end tnöeligt oifee os
det samme, at Alsohol sprn Drit
siadee altid. Den daglige Erfaring
hat om ikte bevisi, san dog vist
det fotlængst, ja lige fra Noahs
Dage, og denne nendelig forgelige
daglige Erfaring hat stabt, frem
tvunget Afholdsbevagelsen, og Vi
denflaben hat senete bevist det sam
me og udredet hvad, Wesen hone
ledes o.(.v. o.f.v. hvoe siæbnes ,·
spangtet et itte »det forste Glas«
blevet for Millioner og vil fremde
les blive der for Dämon-ed »va
riqt udtaler Bock ogsaa, It der
ikte er noqen Tom helft Grund til
at tro, at Axtoboh felv ved me
lqet moderat Brug, udpver nogen
ospeciel gavnlig eiler nmtksJ Birk
ning hos fande« ffriver Fors. Men
naar nu dette staat fast, og det staat
cndnu faikere, at Alcohol for Mil
lioner og atter LIHIZillioner of Men
nefter hat en sanfte overordentlig
farlig vsg ftadelig, ja faktisi Ig
praktift alt sdelceggende og ofte
drohende Virtning —— og det tan
jo iirte nntte at nægte det -— hour
for i al Verden da bkuge og be
nytte, ja blot taale dette Stuf i sit
Lege-ne, i Samfundet, i Verden ,
ovethvvedet, hvis man paa nagen
Maade tun blive af med det? Ellet
lad det i alt Fald komme paa sin
rette Plads og Hvlde i GiftsiabetT
Alle andre Stoffes som tun hat
ssadelige Vitkninget, spger man
dvg at blive wir og de, der hat
noget of hveri, spart-er man inde
der. Hvotfvt da gtre en Undtagels
se med heite, hpis ydekst problema
tisie guvnlige Virkninger staat i et
psiærende Msfothold til de notorisi
Fstadekige og farlksef Fors. paar-Hex
Lgeutasende at de vamscdeudk
sgavnllge eller behasltge Reisku
;gep Inn er et WA, M - -
kdetki et "af de aller fu«-We
krick-. et M te- .is-««·«
i . .
