Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 20, 1906)
4I s med Odenseresoluttonen in mente —l denne Lejlighed gaa sig forbi. I Dei blivende Jndttyk fta Som-: mettnpdet i Aarhus vil væke dette: l der et Vaartegn indenfor Jndre-l M13sion, Tegn til, at den stadig kan fcette nye frier Sind hos mange,« mange aabne Hierter og aabne Døre oveerr alt, hvad der er af Gud Jndte- Mission viset sig fremdele s at være en Livets Retning, der ikkcl et siivnet i Lærescktningek og Dog- I mer Vi behøver vel itte at sige, at disse er nødvendige Ytkingsformler af Liv, men de er itke Livet selv. Det trængek itte mindst til oti hcevdes i en Tid, hvor der er san megen Alliancebevoegelse, saa megen Fare for falske Alliancer —- Allj ancer med dem, der hat den samme Leere, hvad enten de er levende eller dødr. « Det hat ofte voeret Ulykten fors Livsbevægeser indenfor den utherste Kiste, at de hat faaet saa meget Tit hæng af Mennesiet, der havde oen luthetfke Kirkes Stin, men i Birke ligheden manglede dens Kraft. «Dnbere ned i Foltet!« —- »Bedrc frem!« —- »Staar fammen, staat samtnen ncet!« —- »Smykter ed,r med Ydmyghed!« det er Tonerne, der fra Aarhusmodet vil blive ved at klinge gennem deres Häuser, der el sier der Arbejde, Gnd For gknneni Miste-Mission --»——----·O-· Mogle Bemækkninget m ,,Totalafhold og Mandel-old« As Tr. J. Z. M o t te k. Af Tisttittglæge A U g. Thier r y. Fors. optaiter Zpørgsinaalelz hvorfor dritter honio fetpietth San delig, et lige iaa berettiget sont vidt løitigt Zwrgsmaal Ja, hvorfoes Fors. anfører —- efter nogle smaa Sideliug til forstellige fra J. J. Rousiean til Tr. Entstenfen —- c:i -l,·-el Tel forftellige Ting, sont sit tett oaiaa i niange Tilfcelde bi dtagek dem-« dertil, rg sont stimme res on i dene, at »Allol)ol tomnter sctn en Jupiter for dein, soin fyge og soetigiulde er«. Alt -det er en daarlig og falit Trostet indrøtnntek Fors. strafen »Gansle viltl den Virt ning, sont Ylltoholen har, er et Bedtagz oedtominende, der deittet, et Genitand for en Jllusion«. Vi hat alle-rede dvcrlet herved, og jqu flal derive tun gentage, at det bog! sittett er ganste uvætdigt for Læsl gestanden, direkte ellet indirekte, at hjælve til at holde Folk eller Foltet hen i et Bedrag, en Illusion. Det et i Zandhed at give Sten for Brod. Hvad rnan niuligvis tan fiele sig fristet til lige over for den entelte i fortvivlede Tilfcelde cg nceppe not der, tan i alt Fald aldrig forsvares lige over for Lllnienheden, Samfundet loin faadanl. Der maa da i alt Fald Zandheden frem, den tene usmintede Zank-heb, og Sant fundet taalee ogfaa not at hsre Sandheden, ja vil vel endog være talnemlig derfor -—— burde i alt Fald være detck Men tatnentlig eller et, Sanifundet man, hat Krav paa at faa Zandheden at vide fra Lager nes Side? »Hvillen Betydning hat itte Jllusionen her i Livet?« og »hvad er overhovedet en Realitet« lpsrget Fors. Ogsaa et lige saa vidtlpftigt sont i al Altnindelighed betettiget Spstgsniaah som, hvoe interessant det end tunne vceee at distutere det med Fors» vi for Platt sens Styld maa opfætte til en bedce Leilighed. Ja, hvad er Sand hed, sagde Pilatus; Slægtenö sta dige Spstgsmaal her i Tiden. Her man enhver tttesse sit Balg, for ellet intod? Men i alt Fald er del en Sandhed, gentaget tit of Fors» at Altohols gavnlige Virtninger et en Illusion, et Bedtag, en Lega -og endvidere et det, ogsaa eftet Fors» en Sandhed, at den« virtelige Met - ninger og Felger et Ulytte, Fal ttgdom, Sygkdonn Sorg, Forbrydel se, Nod, Dsd og Elendighed i en hvet heuleendr. Se, begge disse Ting ee Sand-bed, sjenfynllg, uncegs tells, absolut Sandbad, Leimger —s-n-tnqet for vote Oer daglig og -«stadig;« og ltge over for dizse »Sand delikt-· fynes leg i-tte, at det stan Is viere synsdeeltg Moll-unt hvotledes mein sinl stille stg ltge over tot MS M has-kee- ns tpo ta fpaa at lnnse en Brille- eller Klap :Perslange der tomnier paa ens Vej, hvis man tan, da Illtoholen er fan delia Ineget vcerre og farliaere i et ISamfund end en god Del Brille :o·a Klapperslanaer, da der.il en hel Del lumstere; thi naar Klapperstaw gen tlaprer, oa Brilleslangen vifer Brillerne, ved man doa, hvad dt betyder og hvad man har i Benie, iman maa slaa Baeitet ihjel eller je at komme af Vejem men den MAT snina har Glasscnes Klang Jai IFlasternes Klirren desværre itte .paa tet mange — endnu? tværtimod, Idet er —- endnn — den lifligfte Musik i tun alt for manae Øren. Eze, den Liflialied niener jeg, at del Ier Lceaernes Pliat at afslelre for ISamfnndet saa at Folt i Flasternes lKlirren oa Glasienes Klang kan Ebene den Musik, den i Virteligheden minder oa bar minde om. Laenlernes Klirren og Liatlottellangem oa in gen Kirtetlotter dar niedens Ver den har ftaaet, rinaet saa meaen Mennesievelfcerd og Mennestelylle til Graben, som Flastero og Glas bar Vi Lægcr ved det — eller tnnde da bnrde i alt Fald vide det — oi den Viden bør oi ille beholde for os fett-. Hvad det vilde vcere ligc over for den store, nvidende Mæng de, der endnu er bildet i Fortidens forlerte Syn paa Zagen, vil jeg itte engana ncevne da behøver det ej heller, da det itte lnnde faldc mia ind at mistaenle noaen enefte stollega for at ville det. Forf. nævner vor aamle Ven, Jep: - Pe paa Bin-an men itte noaet i sam me Aand sum Jedpe felv, naar han figer: ,,Folt siaer not at Jeppe drit ter, men de siger itte, hvorfor Jeppe dritter? Hvorfor drat da JeppeZ Jea mener, fordi Jeppe var en Walt! Han havde inaen Moditands traft mod nagen eller noaet Ost dexfor fit han »«l!rnal af Ridefoaden og fin Kone da Horn af Deanen«, fom han felv ssaer. Havde han væ ret en Mand oa itte en Malt, havde han not hverten iaaet det ene eile-. det andet oa heller itte drittlet. Men nn var han en Pialt da drat og derfor fis ban Prnal oa Horn, hvad ban saa bennttede iom Ilndslnldnina for at bliv·e·«ved at dritte. Og det er dog mest Psalm der dritter, da laa den Daa i Dag: i alt Fald bli ver de jo da hurtiat til Pjalte, de stallelg ulytteliae Mennefter. Mit Saat paa Spørgsinaalet: hvorfor dritter homo sapiensZ er, for at komme i alt Fald momentant bort fra Ansoaret Ved at vcere honio iapiensl Thi denne Stilling i Til oeerelfen medfører, som enhver højere ot(lling, et Anfvar, og et Anspar trytter og tynaer, stundom ncestcn uudlyoldeligi. Og nn i Stedet for at mosdtage den gode Hjælp til at beere det, fom Staberen tilbyder en hver, spger Mennestet andre tld veje, bl. a. den, at fmøge Ansvarct af fig, og dertil hjælper Alte-holen mere glimkende end noget andet — forstaar fig, det tommet igen og tungere end for; man tan egentlig lige saa lidt slippe fra det som fra fin egen Stygge eller fra de 30, 000 Pd. Luft, man beererz men, man tan dritte, og saa bliver An lvatet ogsaa til Luft, og man føler det itte mete end Luften — saa lange Altoholen er i Blodet og i Hiernen, og er der itte mere, tan man fylde paa igen, for nu er An fvaret bleoet utaaleligt, og saaledes glider Menneslet ind i en eirculus vitiosus, fom·det er vansteligt og fmerteligt at tomme ud af igen og —- derfor foretroetter saa mange at blive i den; man hat jo Midlet, det ufejlbare Middel nemt ved Dann den, og eirculus uliver stertere o-; tættere, ligesom de Fængfler,s der efterhaansden bliver mindre og til sidst tveeler Fangen. Redde sig nd, hvo der lan, mens Tid endnu er; »sauve qui peut«; tht her gleeder det sandelig Livet og itte faa ltdt mer end Lioet endda. Man vil -lndvende, at »Gennemsnitsmenne stet« thldanden, Jpsen) itte spekules rer paa alt dette. Nei, maaste iste, men han spler dog Anlvaret in stinkt; det trykker bam dag, uden at han selv tet net-, hvad det er; men Ttyttet leger han, ligeledei instinkt, at llippe fra, og det tan han —- heldtgvis menee han —- da ved Viælp af »Snaplen«. Mag Dtg l'en do en, do to, do tre, saa dir du njidare.« Dei gjorde »den rige Maul-« Mitwelt-sinnen esse-re MM MCWSM W MIN- ogz M , m M WI - · I l l l l l l I l l megen Fattigdom og Elendighed, Salt og Nød, Kummer og Sorg, Htstgtelse og Bett)1nring, Tvivl og Fotfagthed findes det itte i Vetden?« fpøtget Fors. «Alt dette tan ingen Totalholdsbeveegelse staffe ud as den,« figet han. Nei, itte »alt dette«; Inen doa en and Del af det, oni den tundc faa Zanifnndel med sigZ sti henstiller til Fors. og enhvet Lage, ja eihvett Menneste, der tan horc. fs on teente oa hat nonen Etfating af dette Lin, at ptøve, hvot nieset as ,,alt deite«, det netop sthldes Al toholniisbtngens Jea ved vel, at in aen tan ovetftue »alt dette«; men lad saa enhver ptøve at ovetstne den Kreds, det Maal af ,,alt dette«, sont han hat set og høtt og leert at tende het i Livet, oa ovetvej faa, tkvot stot en Del detaf, det direkte og ifæt indirette sinldes AltoholZ J Sandhed hvis en faadan Undetso nelse foretaaes ianivittighedsfnldt, faa aodt oa sandt, man tan, vil man forbavses over, hvot ftor en Del af »alt dette« Altoholen hat paa sin Zamvittighed —- hvis den havde nagen «— og følgellch bVVk lille en Del af »alt dette,« det blivet tilbage, naat Altoholen hat faaet sin Del. Zandelig, Jotden vilde blive et langt bedte og behageliaete Opholdgsted fot honio fapiens ndzn Altohol, end med den. Fotbudsstatetne er vel endnu itle tene Patadisetz men det et itte gaaet tet lang Tid endnu og alletede no teteg det dag, at Ulyttestilfctldc, Raal)edet, SlagsmaaL Dran, Vom tægt, tott næften alle Fotbtydelset et aftagne i nanet Grad, sam menlignet nied den Tid, da Alto holen flød nhindtet; saa noaen Virt nina hat da alletede vist fig af To talafholdsbevctgelfem der selvfølgslig hat paavittet Legiglatnten detontc med godt Resultat. Og naat kaf· inenet, at Altoholfotbtnget itte et aftaget i England uagtet der der ftal vcete ea. 15 Millionet Afhold9 folt(?), hvorledeg ttot han da, at Fotholdene derovte vilde have vertet nn, hvig de 15 Millionet nat ded blevne at dritte ligefaa takt, sont den Halvdel, der dtittet ligefaa me get, foni alle tilsamtnen gjotde for-? Han tvivlet vist itte om da jeg itte heller, at Flotholdene vilde have vcetet lanat forgeligete end nn, hdad man tan sige nied niateniatist Vis hed; thi de ZOUU——4UOU Millionet Kronet der ganste viit endnn aatlig drittes op detovte af Halvdelen af Befoltningen, vilde jo da niindst vcttc fotdoblet, hvis hele Befoltningen hat-de dtnttet, og hvad ttot Fort. idet vilde vcere tomtnet ud af det? Naat man nemlig hat fet, hvad det tan tefultete af, at en Krone drit-» tes op, hvad da af 1000 Millionen Kronet2 Og ganste det iamme Rai fonneinent gceldet selvfølgelig alle andre Lande, Fors. omtalet, og vott eget lille Land. Jeg hat ofte iet, hovotledes blot en Afttoldännands Nætvcetelse i en Kto f. Ets. hat vittet dcempende paa de Andtes Dritteti. Hvot meget Inete maa saa 15 Millionet Afholdsfolts Ncettscts telfe i et Land virte? Ellet fom herhjemme de 150,000? Naat Matti Helenius siget »at Afholdsvittsomhe den alene itte tan udtette itott,« tonnnet det jo ganste an paa, hvad man vil talde stott? Jea et nn til tsøjelig til at talde det fot dog tet stott. Men fotovtigt, vi Afttoldsi folt got jo aldeles itte Fotdtinal paa at vcete alene om det uhhte At-; beide, ellet bilde os ind, at vi alenel tunne udtette noget stott. Tvettimod, vi talde sandelig paa Enhvet, der vil hjælpe os, glade ved at modtage en Haandötetnsing fta Enhvet, det vil yde os den. Og navnlig talde m afholdne Lager da pasa vote Kol leget, som de allerbedste Vaabenseel let i denn-e gigantisie Kamp og — vi haabe, at de ville komme? Vi talde paa Ptcestetne, som, mitabile eller hottibile dictu, synes at væte nogle af de vansleligste at faa Ojnene op paa; de tntde dog tende Ortdet «af Frugtetne stulle J ten-— de Tretet« Og Ftugtetne paa Alto holens the et sandelig da til at tage sg fsle paa. Men de tende vel itte tet meget til Livets Natside, og den want vel fiel-den til Ptcestegaatde ne. Heeren lade dem vaagne tip til Arbede niedens det ensdnu for dem et Dag. Z M tabdet naa Leetetne, hvlg Standpunitti Vetvdning for den kom mende Stieg-i et uhyrez men pgsaa k- lmder del vesatitliig Ver «’ fta tim- mtmm est-He ten-s L I aliing slønt og grønt, saa de fatte nceppe den blodige Nod der er til stede og Nødvendigheden af at ind prente de vordende·Borgere, at en nickgtig Grundsten til Livets og Landets Lykle er Afholdenheden. Vi talder paa vote Lovgivere og bedc dem give os gode Lode, sont dog i nogen Munde lunde hcemine, fteinine og itoppe op for den giftige Strom, der ødelcegger Follets Liv log Lylle, fordcerver dets Blod og miarvstjceler dets Enetgi on Kraft. Bette vide, soin sagt, oi Lceger tun altfor godt, og derfor er det at Vi endnu faa Afhokdslægek paakacdek’ vore Standsfæller som Stand, om at trckde op og vaavirke de lovgi vende, stutende og ledende Magter i vort Fædteland, oin ille at lade os siaa alene i denne Vanfkelige Kamp, inen komme os til Hjælty som tun de lan det. Og san naak Fors. til en man lelig Conclusion ,,at der altfaa ikke lan være nogen som helft moralsi Fortsligtelse for virlelig maadehold-· ne Mennefler til at trcede ind i en Totnlafholdsforening.« J Sandhed, efter det ineget gode Fors. hat an fert, flulde man tro, at han maatte viere lomrnel til lige det modsatte Resultat. Han indrønimer, ,,at Prophylalsen er vsott bedste Baa ben, at lllykkerne Alloholen formt-l feiger er innaadeline o.s.v., o.f.v.;« maa da ille Resultatet af »alt dette« naturligi blive, at man bør slutte sig til den lille Flot, der læmper den svæte Kaum sandelig itle blot for egen, men ogsaa for andres, for den ftore IJieengdes Lnkle og Bel fcerd og tæmper ikle blot med «Prce ten« og ,,Fotmaning«, men ogsaa! med det ulige bedrc og vcerdigerel Vaabeth Elseniplets Jeg ftønnee itte rettere. Og det, ,,at der ilke er Sandsynlighed for, at alle eller lslot den store Majoritet af Mennefke l)eden vil blive totalafholdende og at Totalafholdsbevcegelsen alene itte tan udrette ftort,« kan dog virlelig ikte fritage nogen for den Fort-Ug telse, at være med til at stotte dct JAode og belcempe det onde; og at del ene i dette Tilfcelde er as det gode, det andet af det onde, hat Fors» til VEre for ham vcere det sagt. llart og bestemt erkendt. Jeg Vover at formene, at jo mere det node tiltkcenger en Hjsrln idet det tr.singes af det orde, desto mete for pligtes jeg til at i,de denne Stian lxkis jeg da paa regen Maade l.-«n. (Fortsasttes.) Leg kam sit-km Den-s tirttts(l(s,s(ssitl()nt tslltsr I korrekt-is L, — ugsxtct two-· cle er heilig-Lende leentloInIms »k- l«"«n··«tnjcux ist« alles slngs Its-Mak- lsnrtigt sur kuntnnt j alle- Dish iss l)k« furosnssilks Ihm-r Yksm ikk(-. skrjv i DEUIUL lusdkrhy hwttl Ih- link itl sit-lut ·-z.( tut-Hi kontimkprjsen tur sammt-. Oel-sum Oe ansker at kgbe ringt-n Klass- l-«»rre-mjnj: »Hier tirnntls tsjcsmlnnkltllu«j!kt«nsn1nlnslst l'ri.s«. Sim skrjv tsg linl mjg ritles her-is- ««-k.-1—, Jesg kun spart- liksm TM »k- Pisismz l). P. TAFF. the Land Man, sslö lieu-kuns- .—U(«.. THE-sah knusksx THE AMERICAN Collectson Agency. lntot sitt-H- op kmsnss. nmitztszs hulkasmskink er skeL Vi tun-tagel lmlkassesrjngkr i alles Fauste-r uk de Fort-umk- Futter. ANTHONY P. WIL50N. Attokney. 413 scann- Ave.. Topeks. Kann-. liomesteaclsg Bed Tantville er der to gode »L.uattc:«s«, der paa Grund as indtrufne Omftændighes der fan fang benholdsvtz Gib-) og Jst-»ö. Tit er noch af det bedsle Land i Kommen. W er i Narr-heben as en lille So. Nin-merk Besknoelie faas fxa Juckt ä- Beck,:)htdie1-, Willfams Co., N. D. Reh this Tixrm Amme-m N· T. Pani- Anvrkinn Von-trau, N· In älter-Malerin - - satte Innsimaleriey is- Gent-usw somit-r samt Laut-status oh Matt Gunst ein« ndmt imukt ogh ist. Veh ste og simste impomnde Farben Wust Col-Its) og prepated can-us lieu-met · - sestillinger modmges pas Tigniaget til If terram-net esp. H« JENZEN» I. staut-sy- fconstant bissi- los Typswrltsr fol- Sslg VI hat en uclmskklket skkivemasltine. pl let T ewkitet — Wellin um No.2 im- solc Du v Em- fuaet den for vertisenient. lkqa vi steige elen Mist-. Null-s Kobete bedes benvemse ok- M VII-Isl- La . Publ. Haus-, Blatt-, Nebr dttstincn et hellt tun Don et. hvsd kal des en visit-le Typus-sind get vtl stika msa san Is. hvså der sktlves mirs It II e op. -kz- EI sALMEBAcER. leEBWlR Fur at tilfroilsstillks do sum onsker særlig sine og elegante Salmcliognr lmr vi kamst indhunden specielt i meget stunk ko »z: Inmiter Rind et Parti as salmchøger. De er de mest (·l(-g;mt(s »g- tineste saltnehøger fort paa Lage-r i Amerika. Altk- Jisse Snlnnshoger er mcd todt under Gul(lsnit, rule do lljurmsts, nnsd et Tillzcg uzx hegchPekstrækken i sort Lak (1(-r undmgcsnmutet-ert1st.kvnt.»gme(j to Mærkebaand. De. sum lmr sct dein ones-ku« at cje dem, de er saa dejlige at man fristps til M hegng den gamle til side Og køhe en Hy. Nin-n pitztlrzskkes ikke disse- time salmebøger da det vii Vunsync Rinde-L Luss 11(-(l(,-1tstisac11(1(- lieskrivelser og bemærk Plissine« Upgiv Rugstav cller Nummer ved lndsendelsen As Hostillingtst NR. l ls Nopperet franfi Chagrin bsjeiigt Lckderbind Ordet Saimebog i Guid paa Ryggen, med speciel Hengst-i Forsirinq over Ryggen og paa For og Bagsiden, med 4 ganste smaa Kors paa begge Sider og en sin Linie em kring Kanten. — Pris: 82.20. NR. Ii4 Amerikaan Sæifiind, bøjeligt Lee derbind. Ordet Salmebog paa Ryg og Side i Guld, et sint Kurs i det ne derste Hjørne paa Forsiden i Guld Fosiring, et lille Kors i en Rosette paa Ryggen, og et Baand rundt om Bindet. — Pris: 82.20. NR. l IS A Glat tin Kaivefiindslceder. Ordet Salmebog paa Ryggen og forneden paa Forsiden. Ei sint Kurs med Dru er i symboifi Forsiring i Guid og blankt i det everste Hierm, en sin Li nie omtring Kanten, bøjeligt Bind. Pris: IPZ.60. NR. i is B Summe Bind som 116a, lidt for siellig Forsiring. — Pris: 82.60. NR. l l7 Denne Salmebog er indbunden ef ter det almindeiig kendte engem-ame rikanfie Monsier »devinity circut binding«, Lverfaldsbind, et Baand omiring, iøs Ryg. Tyrkist Chagrin. Scrrdeies ftoerk og solidt indbunden, med Ordet Salmebog i Guid paa Nimqu forsiret Linie paa Bindet og foret med Leeder, saa dei er bøjeligt og ftærit. —- Prisx 82.50. NR. ils Fint mat tysi bøjeligt Kalvesiinds bind, eret Saimebog i Guid paa Rvgqen og Forsiden, et fint Kors med Guid og blank Forsiring foroven paa Forsidem en fin Linie omiting Kan ten, og Guid-Foksiring indvendig paa jKanten af Bindet. — Beig: ss.25. NR. l29 A J finl tyfk Marolko, polstrek Bind, med Ordet Salmebog i Guld psc Ryggen og Forsiden, samt en II Blomst i blank Fotsiring paa Forb den og Linier paa Rycmen, en sin Li nie rundt med Kanten. Pris 82.80-. NR. l29 B Den famme Bog i samme Bind, med worinde »dark wine colns Lacher-, og forskellig Forsiring. 82.80. NR. IZI J nopperet Lcederbind, franst Chit grin, polskret Bind, Ordet Salmebos i Guld paa Ryg og Side, forgyldt os blank Forsiring i del Iverste Hjtm paa Forsiden og paa Ryggen. PLEA. . NR. l82 J stott-nopperet Laderbind, ame rikansi Sælstind, polskret Bind. Or det Salmebog i Guld paa Ryaaen, et lille sint Kurs paa Fort-idem en ka sin blank Forsiring foroven og forte den paa Bagsiden. — Pris: 82401 NR. l84 A Fint lat Kalvesiindöbind, polstket Bind. ed Ordet Salmebog iGnks paa Ryggen, et sint lille Kurs iGuld paa Forsiden, fine thrner paa zor siden med Blind- og Guldttyh IMM NR. l84 B Summe Bind med fotfkellise M stre i Blindttyk. — Pris: 82.75. NR. lss A Fint persist Kalvestindsbind, pol ftret Bind, Ordet Salmebog pai Rvggen og Forsiden, samt en sin sym bollk Blomsiee-Forsirina i del Ihn-De Hjørne paa Foksiden. Guldforstrins omkring Kanten indvendia paa Vis det, som giver det Bindet sink Udsw ende. —- Priö: 88.50. NR. IZS B Samme Bind med lidt forikellist Guld og blank Forsiring. ZW. Sxm hat« vi ondnu salmehoger, der langt overgaar de oven« for nxcvnttn Dir-se vil give den største 0vertaskelse, da de hører til Sjældenheder pag Boghinderkunstens Grases-den Vi hat« kun eet Bind af lnser slags. bejeligt og polstret. De esr alle med todt under Golde-lit. runde Hjørner. et Tillæg ug hogms Tekstmskketz i en km for-et Æske, med Kauf-komi rjnkx i Guid pna den indvendige Læderkant af Bindet, og mod t« hvide silke-Vlærkel)aand med Kraster. — De Sælges eilt-r RugStav-Xutner. Knn en kurt Bikskrivelse kan her gives sf disse elegante Salmchøgckx Sithncbog A J ssnt poleret Kalveskindsbind, — Kuløren falls-er i brune Forder, spejl blank, Kuløret i dotierende hatmonist Smag og fin Afpudsning. Pris: i bojeligt Bfnd 88807 i polstret Bind SI4.00. Sithncbojx B O( Eint poleret franfk ,,levant« Kal vefkindsbind, Kuløren af Lædetet fal der i mørkeqronne Farven Pris: i bøjeligt Bind 84.20: i polstret Vind 8440 Salmebog O J fint blødt »undreösed« Kidskind, Læderet falder i lysegrsnne Forder, »Nile Green«. —- Pris: i bsjeligt Bind 84·00. thnchog D Fint polctet Kalveskindsbind, franst ,,kevant« Last-en Kuløren falder i speilblanke brnne modulerede Farben Pr?s: i bojeligt Bind 84.80; i Pol stret Bind 85.00. salmebog E Lig B. men i lyfebrune modulerede Forder, ,,tan«, oq spejlblank poletet Leder. Pris: i bøjeligt Bind 84207 i polstret Bind M.40. salinebog F J ægte fort Chagrin, med Spende forsiring og to Guldstjernet paa For og Bagsiden. Pris: i bsjeligt Bind s4.00; i polstret Bind s4.20. Salmebog G J det sineste ægte fort Chagrin, med fint Silteforsatö i hvidt Pris: i bøjeligt Bind 84.40; i polsttet Bind 84.60. i Salmebog H J sto:t-noppeket fmt chesbiuo Alaska Scklstind, solidt Udseende og stærkt indbunden. Pris: 88.80; i polstret Bind s4.00. salinebog I Lig H, men lin forstelligt udstytet Bind. Pris: i bsjeligt sind 88805 i polstret Bind 84.00. Salmebog J J det sineste mtrkersdt Russian Kalvestind, spejlblanl poleret Liedes-. Pris: i bøjeligt Wind 84.00; i pol stret Bind s4.20. Sslmebog K Summe som J, men i fort. Pris i bsjeligt Bind s4.00; i polftret sind M Salmcbok L J mater-di RUMC Fcalvestind, ,.:vine color«. Pris: i bsjeligi Pius 88.90; i polsttet Bind M.10. sahns-bog M Lig L, men fort Leder. Frist bojeligi Bind Ps. 90; i polftret sind 84.10. salmebog N J sint prcepareret »undressed·" Kidsiind, »,moielt« blsdi Lsdet, met stærkt. Fakve erkegtsn eller »M »ve«. Pris: i bojeligt Bind MONE polftrei Bind 84..20 Salmcbog 0 Lig N, men i rosenrtd Farve, ,,old rose color«. Pris: i bsjeligi NO s4.00; i polstret Bind 84..20 salmebog P Lig A, men Farvkrne faldet i ford siellige rpde Kulner. Pris: i bsjelist Bind 83.80; i polfirei Bind U.00. salutebog Lig A og P, men Farvetne faldet I morkegraat og fort. Pris: i btjecksi Bind 88.80; i polstrei Bind Um. salmebog R Jndbunden i sjælben Henme fakvei Kalvesiind, efierliguende W melt Kobber i Fatve og Udfemdr. )Pkis: i bsikkigi sind Is.;80i m ssiret Bind MUOO Salmcbog s Kalveskind, delikatchocvladebrua Farve· Pri s: i btjeligi Bin-d M i polstret Bind M. 00. salmedog T J msrkebrun farvet Kidstind, siec den mat Kulsr. —- Pris: Bind 88.;80 i polstrei sind stoc salmebog U J Kalvestind, i mai Farbe efdtt gimmelblacy med et sint GuMots illie 1 Guld. Pris: i bsjeligt 84 80; i polstret Bind i5»00 silmcbog w Lysebruni ck te c Frost-dik lelædey med n Pol ur. Pris: l bsjeligt Bind N.00; i pocht Bind s7.50. . salmebos X J »nur-nd ed« Kidstinv, og kunstneri tillavet, iso. delikate Farvetoner, «ely ke, meget til-di og stnt tig Pkys i udssem Cis-gin- m Sslmebok Y Lig X, men polstret sind, M Ida-sieh Luth. Publ. Heu-s Stils-s Hist-sp»