E —
«-Yanskeren«.
et halvugentlig Nyhedg- og Lplys
ningsblad for det danftc Folk
1 Amerika,
udkklutt as
DAxtdtll u"!’u. Nun-. um«-n
Nan« »Im-r
Ist-steten« udgaar hoer Tirsdmx oa Mem-;
Vtis pr. ämgmcg
Ue Form-de Stank 81.50. Unmut-ex d 200
Blavet betales i Fusan
Destilling, Betaling. Adresieiomndung og
endet angaaende Bladet adrcgfnegz
DAlekl Llsple l’(’lzL.1l()l"sB.
Blaik, Reh-.
Redattsn A. M. Andeutu
Alle Bidrag til »La11stccen«s Jndhuz.-:
sfhandltngek. Korrespondqncer og Anme
If enhvet Akt, liebes adtessem -
A. M Auderfem Blatt, zkebn
Esteked at the Post Office m Bleir. Sol-»
II second III-s wartet
Ach-entgin- Ristes made Immu- up in
Ipplicmiukr.
»Danskeren«
bliver findt til Subskribentek, instit udtryt
kmg Lpsigelfe modtages at Udgmekne, og a; »
Geld et veralt, i Lverensstenmtelje med d
Forenede Staats Posilovr.
Naak Lasset-ne henvender fig til Folk du
svettetet i Binden ennn for m tobt hoz dem
ellet for at faa Oplqsning pm det avenekede.
pedes de altid ommte, at de iaa Umrisse
memet i dem Bud. Tet vil Irre tkl gen
sidig Nym.
-—
sk
Kærligheden.
Der er een Ting, man snart tan
tlive enig om angaaende Kærligi
heben, og det er, at Begrebet er re
!ativt. Saa snart Kcerlighed need
ne5, iaa tcenter man uvillaarligt paa
noget i et Mennestes Forhold til
nogen anden. Det er da noget at
begnnde med. Men naar der saa
ital tales vidre om dette ved For:
holder, der taldeg Kærlighed, fac
er det itte saa let en Zag.
Dog —— der er en Ting til, der
tan figes om det, vi talder Kærligi
hed, og det er, at det er noget p ra t
tist. Kerligheden er itte blot en
Teori, et Begreb, den er noget, der
virtelig finde-Z i det Prattiste Liv,
i ägperdagslivet
’ Men hvad saa mer? Ja, der tales
faa meget om Kærlighed, som otn
alle vidste Bested om den, og det gør
de maafte ogsaa til en vis Grad.
Der er da intet, vi Mennesier san
tidlig har stiftet Betendstab med
her i Verden, sont Kerlighed Mo
ders KcerTighed, Faders Vg nmaste
mange fletes Kcerlighed, mødte os,
saa snart vi oplod vore Øjne i denne
Ver-den. Uden Kerlighed var ingen
of os blevet mange Dage gammeiz
thi vi var jo helt afhckngige af
andres For-hold til os. Saa var
det da itte underligt, orn baade den
ene og den anden runde forftaa sig
paa, hvad Kætlighed er.
Og dog —- Barnet tender langt
fra altid den Kcerlighed, der nieder
det. Og der er mange wksne, der i
san Henseende ligner Barnet. Ker
ligheden maa ofte nsjes nied at gcu
og gsre sin Geming uden at voere
lendt.
Saa et der ogsaa meget, der gaar
eller vil gaa under Navn af Kerls-J
hed, som stet itke er det. Der er no
get hos os Mennesier. fom got-, It
Kætligheden bliver missendi. Vi til
gerne talde det Kerlighed der gar
os tilpas. Og hvad der gaar os
imod, det er· vi flet itke tilbsjelige
til at kalde Kerlighed Her kom-;
mer vi fasa til det, vi denne Gangl
scrltg vil lede Opnutrtsomheden
YOU paa.
Kestlsigheden hat sit Ideal. Den
bestem itke i at holde af eller heu
give sig til hvad som helft eller hvern
for-I helft. Man san holde af Meutre
siez man san hol-de as Dhr og den
Ihrig- Stabninz men i al denne
Helden-as maa der være et Ideal,
wset vift og bestreut, noget sandt,
Dis den ital kunne tiltomme Navnet
KetlighQ
· Tag Wen i heudet For-hold
tä- tkt san-. sm- hptdek as sit
I: AI
snalterFoll eftek Munden, siulde
man efter Kætlighedens Lov ng
dem imod — mangen en Gang.
Lg dog befiaat Kerls-Reden j
langt fra i It sige elle: gøre andre
irrod
Her borer der noget Jlandens
Lands til for at træffe det rette.
at man ikte ital goke Fortrwd, br«
man menie at gøre aodt. Men ber
med vu vi nu afbryde denne Gan
og lade Læferne prove at tænle over.
lwad der faa er Herrliglied3«
J d e a l.
W
Aatsbeketningen.
Zekretcerens Bereming oni »Den
forenede danfle evangelifi - linder
sle Kirke"s 10. Aarsmøde et nu
fcerdig og udfendes i denne Uge.
Om felve eriftet er der natur
ligvis intet videre at sigr. Man
ved, hville Ting man ian vente i
den — Llabningstalem Jndberemin
get fra Samfundets Emdedsniændl
angaaende vore fokslellige Wirksam
»heders Gang i det svundne Aar,
lAakssiatiftik, Rapporiet fra Komi-·
teer, fom i Aatets Leb bar arbei-;
det med, fokflelliae Opgaver. Oder
sigt over Samfundets sinansielle
Status, Fortegnelfe over Aar-Ente
dets stemmeberettigede Medlemmer,
Aarsmødeis Besiutninger, Spra
gelfer i Kisten, Okdinandernes
l
Men vi pnflede at sige ei Lkd om
Strifteis Udbredelfe.
Aarsbereiningens Udgivelie er
intei privat Foretagende. Tet cr
Aarsmødet, der hat befluttet den-B
Udgivelfe og befiemt Prier paa
den. Dei var ganfle afgjokt Aar-J
mødets Laste, at Aarsdeketninaen
siulde have den videft mulige Ud
bredelse, book-for ogfaa dens Pris
blev sal til —- lun 10 Centh »
Og den bot have en vid Udsj
bredelfe. Den er den eneste miten
lisie og fuldstcendige Bereining om
og fra Aarsmpdet. Hvad vi bar
leveret i Bladene er tun Brudftnk-z
ter, Mundstnag, Jndttyl, og dktT
lan jo veere meget godt stralä Dei
tilftedsstiller i nogen Maade stl
hedsttangew Men for enhver, der!
snfler at folge nogenlunde nie-d i»
vor Kittes Arbejde, ee det ilke nol.
Og det kan jo itke gemmeö for at
tefere til i Aatets Lob lau vel svm
seneee.
Og man bar Grund til at deute
at enhver, der er interesfeeet i ver
Ritteö Atbejde, vil beiale d,e 10
Ceniö for en iaadan Samlina af
baade verdifulde og interessante
Sager, vaa san-me Tid som de
saa ogsaa detved hjcelvet til at
dætle Belosfningen ved Udgivelien.
Men der ital feiges et ftort An
ial, fee dette Maal naan. Nol
derfor ikke, Rennen med at ksbe
den lille Bog, saa fnart den naar
ftem vg· falbydes af Priester eller
Agenter. .
Gen Ting angaaende Jndholdet
glemie vi —- Adkesketne til Sam
fnndets Peæstet og Menigheder.
Professoren Missionceer og kot
stelliae andre Embedsmeend. Den
ne Lilie burde alene vcere vætd de
10 Cenis — for mangec Mom
[tnende i det mindste!
l
Aftenstrmning.
(Ax el Madsen.)
Jeg stod paa Bjærgets Top,«
Da Solen daled neb.
Blidt over dunkle Skov
Sig fænted Aftnens Frev.
Fra Himlen Duggen faldtz
Alverden stille var,
Da Aftenklokkens Klang
Til Himmels Binden bar.
»O Hierte i min Barm!« —
Jeg spurgtex »Es-let du
Den store Staberö Magt
J dette stille Nu? —
Gaa trsstig tun til Ro!
Han vaager paa sin Stol!
Han sendet Englevagtt
Bot Gab er Skjold og Soll«
Nu Mut-den« fide Blomst
Sit Die lukker til.
pp Davets Häscherl
, Den bwieriagie, viidt
Wissen sinnt-er um
. D
Fra høje Himmelhvoelv
Har Lærken Reden fpgt;
Nu hviler Ekovens Hind,
Som Tagen lang bar wogt
Alverden slumrer tavs3,
Lg alting er saa tyst!
Hvi bor ej Fadens Aand
J den forladtes Amer
Hvor lcenges dog min Eitel!
L, at jeg Hunde fly
Lg nyde Hvilen fsd
J Evighedens By!
Motmonsenatotcu
bunt til Hiemscndclfe fta Senaiet.
Den paclamentakifte Komite
hat afgivct sit Votum.
.- ..-.—-.
·
Assz s« Fkimodk Mam- i
Den Reed -mooii!e Sag mer-i
mer fig nn sin Llfslutning Ten«
har ogiaa staaet lcenge paa. !
27. Januar 1904 nedsattess af Ze
natets Konnte for Valgbrevenes
Provelse en Undersogelieetonimiss«
sion til at bedoninie, hvorvidt den
af Morinonerne foin Eenator for
Utah valgte Reed Eint-or knnde
beholde sit Zæde i Washington,
eller han, ligesoin tidligere Iler
konenianden Brighain Robert-T
ssulde hjeiniendes ined Protest.
Tenne parlamentariske Toinstol
har afliørt Vidner i fior Mcengde
og blandt diese Mornionernes le
dende Mai-nd
Nu har den under 11. Juni afgi
vet folgende Votum:
»New Sinoot er uberetiigct til
at have Scede ioni Ecnator ide
Forenede Etater for Staren Utah-«
Tenne Aigorelie er lediaget af
vidtloitige Præinisier. blandt bvilke
meget ikarpe lldtalelier findes. Her
italentelte unseres-, fordi de paa
Grund af den bele offieielle Autori
tet, hvormed de freintrceder. har
meget stor Betydning til Belnsning
af Mormoniporgsmaalet. l
Tet hedder iaaledes angaaendel
Morinonernes Forhold til Peter-l
koneriet: »Vidne-Z byrdene, iom er
aflagie for Kommissionem viser
ogsaa uden al Tvivl, at denne detj
forfie Ptceiidentskabs og de li»
Apoitles Myndighed oves over for
Mormonkirkens Medleininer paa
en iaadan Maade, at der indpren
tess disie Tro paa Flerkoneriets
gudoninielige Lprindelie og paa
det berettigede i dets lldøvelfe, og
»ogsaa fauledes, at denne Kirkes
»Medlemmer opmnntreø til Flet
»koneri eller Eamliv af polygam
Art-« Medens dette ncegtee af
»Kirkens«) Embedeinoend, er Rig
"tigheden af de protefierendeö Wams
Istand dog klar ved en ftor Maengde
TKendsgerninger og Lnistændighe-«
der, der, fksnt mutig ingen as dem i
er afgørende i sig ielv, tilsammen-’
sagne udgor et Bind as Vidnesbyrd
iaa tvingende og overbevisende, atl
dei ikke tillader nogen Tvivl i Sin
det om, at det for-holder sig med
Sandheden som angivet af de
protesterende«. — —
.,Terviier fig, atMorinonkirkens
Autoriteter, ogiaa efter lltahs Op
tagelse i Unionen, har tilsiyndet og
opmuntret til at begaa Flerkoneris
etö Forbrydelfe i Siedet for at for
hindre det, hvad de lettelig kunde
have gjort. Et tilftrcetkeligt Anteil
Tilfælde, i hvilke efter Manifes
stet«") af 1890 Flerkoneægtestaber
er indgaaede blandt Mormonkirs
send Embedömænd, foreligger ef
ter Forbsret tlartbelyst og deta
menterer den Kendsgerning: at
Lederneidenne Kitte, det fsrste
Præsidentstab og de 12 Apostle, til
lnfker deres Der for Udsvelsen as
Flerkoneri. vg at de hat gjort dette
hele Tiden, siden det Manifest blev
udstedt, der var bestemt til at stnlle
gsre Ende paa nqevute Brut-is
Det feemgaae faa start af didness
byrdene, at Lenddgerningen itte
san liest-wich at san sent fom lM
O) De- stuk i Prsaümms »politi
Wwdsviusiow its-. nasse-leis Pia-·
konnt
CI V. o. Kommunion-ins Amo
M « « st si- Mflse It W M
TM Mit-tot It IM· et et as O
O W M dienen Not-make
Use-käm Wäre-vom MMJ
W M Muse- Wo
VII-W M
I— I
blev en vis Liljan Hamlin som?
Flekkonehustru forenet med Abra
ham H. Cannon, som da var Apo
stel i Mormonkirken.«
Prcemisserne gar endvidere Rede
for, hvorledesMormonernes Quer-;
hovcd, Jofef F.Smith, i Juni lst
indstiftede dette LEgteskab paa et«
Skib langt ude i det stille Hav —
saa kunde han neinlig hcevde, hvad
han ogsaa ved Forhoret i Washing
ton vikkelig gjorde. at han »i met-i
steds iLandet« havde fungeret"
ved denne Lejlighed ( !!).
Præmisserne anfører 19 andre
underføgte Tilfælde, hvor Fleck-)
neægteskabet er indgaaede af le
dende Mormoner siden Manife
stets Udstedelse.
Hele Forlioldet til Flerkoneriet
opiummercö i folgende: l
»Det Vil fremgaa af det anførteJ
at ikke alenc optnuntrer det første
Prcesidentskab og de 12 Apoftle til
Flerkoneri ved Forfkrifter og Leer
domme. men Flertallet af denne
Krebs af Lederc for Mormonfolket
giver endnu langt videregaaende
og stærtere Tilstyndelse til Vollma
miet, derved at de lev er som
Polygamifter, og det aabenlyst for
Lin-me as alle deres Tilhccngerc
inden for Mormontirken. Der kan
ingen Tvivl være om. at renne
Maade at opmnntre til Flerkoneri
paa erlangt mere virkningsfuld
end nagen Lære angaaende denne
Forbrydelse ved Strift eller Publi
kationer fra Rirkeledcrnes Eide.
Tette efter det velkendte Princip,
at: »Handlingen taler hsjere end
er.««·««
Præmisscrne udvitler endvidere,l
hvorledes det ligeledeö paa andre
Punkter viier fig, at Marmort
præftefkabet danner et statsfarligt
Komplot, og at ingen Mand, lom
er i Hcendernc paa dette og afhæns
gig af det, kan være Senator i det
fkie Amerika· Terfor anbefaler
Kommissionen Apostelen Reed
Smoots Hjemsendelse.
Sagen vil antagclig komme til
Afstemning i Kongkesfen i Januar
—Febuar næste Aar.
«-—---——C..---——
JudreMissions Sommer
msde iAathnsJL »
l
Eidne llae i Juni holdt »Jnsdrej
:1.Ili-.·«sion" sit Zommcrmsde i Aar-;
iam vel kniest lan laldes ,,Toner
fra THE-mer« Ia saa nogle venlige
rritifle Bemasrlninaer as ,,Krifteligt
Taablad«, vil sillert lcefes med
Interesse as dem Bladg Lcrferc·
Redaltsren Lan i Zwert Fald sige,
ar alle Tonerne deri Ruder Klang
bund i bang- er — Her er
ogfaa ille saa lidt for Ok- berovre
at lcrre as Ia i de: hele taaet aj
lade os befragte af.
e « - -« l
mis. Icaaex egentlig, lamler Nur-;
rat fra dem Mode er ille lommetl
US for Lie· Men nedenftaaendH
l
l
Mere Offenllighed
Hocrlen ,,Fiirlelig Forening for
Jndre Mission i Tanmart« eller
»Danfl Missionsfelflab« tog de ro
er jo nu i meget mer Familie med
hinanden) har megen Saus for
Lssemlighedens Betydning.
J ethvert ander Land har de
Virtsomheder aabent Lje for, bril
ken Betydning det hor, at deres
Moder og pigtigste Bestutninger i
saa hsj Grad som muligt tommet
til Fallets Lands-lab
Men denne .Side lader mer-me
Jnstitutiorrer gansie ligge, vi hat
indtil nu itle tunnet opdage, as
hvilten Grund.
hvad var f. Ess. rimeligere
end at der germem Ritzaus Bureau
udsendtes Meddelfer, naar Judic
Mission holdt stne store autlige
Moder, hvor dog Tustndet as det
dansie Zoll samlet, og hvoIfra sdet
dog udgaar anpulfet M stote
Kredfe i vort Land.
Delles uudladei aldelei, pg Mi
dets Besiemmelfer kommer first til
Ossmtcigäedens Kunde Muneder
efter, at Muth et halbl, san
sent, at Dsgspteisen sauste natur
Iig maa Was fis for at bringe
dem. Alle andre Aktion-bedung
under--twudascfotalere
i dem esn Interesse se sen Zut
ka M III Ajka XVI
l« 4
»Tybete ned i Foltet.«
T.t var en as Tonerne, der git
gennern Sommekmpdets Fokhand
tinger.
Man npjedes itte med den gamke
Travet ocn »de gamle Stier« sont
et saa indetlig fand.
Men der var hos mange et aakent
Øje for. at des- gjaldt om ej blot at
beuge de gamle Midler, men at tattei
Gud for hvert et nnt Middel, der
kom fra Gud til at vinde Meutre
stet.
»Kittetloktekne Inn numer ej drei-«
ge dem, Jndbydelfer til Missionshml
fene tun maner ej naa dem —- dy
beke ned i Folteti En Tat til sidste
Vintets Vætketfesarbejde i gaben-»
havn, hvorigennem der er visi nye
Maadet til at tomme dybete ned i
Fo!tet!« — -
Der var in not en entelt Røftjt
der hævede sig imod, at der blev«
strevet om Vættelse —- hvcrdan Vedsk
kommende vilde forhindre det, fit vi
itte rigtig sat paa —, men demje
Røst lod til at veete en Rost i Ot-«
ten.
Fra de stoke levende Kredfe af«
Lceafolt lydek der andre Nystetz .
De hat sidste Vintek erfaret, hont
ledes Bereiningekne om de ftore Vcct s
telsek og de itore Redstaker i andrel
Lande tandte Jld i detes Hinter;
lige fra Steigen til Gedser, fsdtc
en Trang til og Læanel eftek Beet
lelfe, en Gliede over at bsre og
læfe om Guds ftore Gewinnes
naat djsfe omtaltes, ikte for at
fremhæve Mennesier, men for at
forhetlige Gut-. - - «
i «- · I
«.--· —
l
«
s
ö
,«?tt de alte maa være eet.«i
Tonerne fra Jot) 17. tom fra·
ftere Zider frem ved Aarhuzniødet
faa ttart og tydetigt sorn ijætden for
Der bteo manet til Enhed — En
bed blandt Jndre Mission-—- Ven
ner, tnen ej vtot dette, Enhed tige
iaa vidi ud. sont Herren vit: »En
Herre, een Tro, een Tant-, een Gnd
dg alle-«- Jader «
Der vifte sig at være ntange aadne
Hierter overior andre Anftuetier,
andre Betendetier, overfor att, trvau
der Stot bar Kristi IJdcerte i Sand
hed. " «
Bi har jo ogiaa i de ienere Tider
iet san klare Etsenipler paa, ag-»
saa i vort Land, at de Prasser oa’
de Menigheder, der satte alte Menne
ste- og Partihensyn tit Side og tut
tede sig op for, hvad der tom fraj
Gud, setv om det ej tom i de vante
Former elter i de vante Kur-den de
nt en Vetsignetse, en Vattetseng og
en Helliggprelsens Velsignelse. Del
saa Evangetiet gaa dybere ned i
Foltet, ifcer tit Mennefter, der ind-l
til stod udenfor Guds Rige, ned i4
troende Hierier tit Uddyvetse as de
tes Liv i Gad.
Atliance-Frygten tom ogsaa til
Orde — fertig overfor BaptigmerJ
Lg vi tan itte andet end delet
denne Ængstetse for fatst Atliancr.
Hvor den baptististe Aand staat
es i Mode, gsr den os dndt.
Vi tan reette Broderhaand tit
Baptister — ad mange forstellige
Veje tan ja« et Menneste være ført —
en magtig Kraft fra Gud er der
tornnten frem og tomrner der stadåg·
frem ogsaa gennern Mand, der er
Baptister.
Men setoe den baptistifte Aand
et os af inderite hier-te imod, hvor
den staat os i Msde i at sin Sm
verhed og Botnerthed.
Det maa den vere, saasandt vor
Daab er os mere end en gotd Teori,
mere end en paattistret Leeresætning,
en tom Tatemaade.
Det stat itte ncegte5, at Dauben
i mangen en Fortyndelse tomnier
underlig paatlistret, man faar irrit
taartig det Jndtryt, at vedtornmende
ved at nævne Daaben tun vit prie
cisete, at han, naar han vejes paa
den rene Leeres chtsiaaL ille fin
det for let
Der er intet, der saateded giver
den baptiftifte Fand Ncring som,
Nat
Lisesaa sittert sont der intet er
mere dsdbtingende for den end naat
en Foetyndetse fpringet freni sont et
tevende Mkdeveltz hvad enten fau.
Daaben net-pp t den Preedtten naiv
nes eller Me·
Sand-n sprang den trem neun-m
Mitt- Beckt Zaetyndeth den, der
havde Oven at hiee need met-de
fM at Waben Inaatte m;
W Hm me- Wai
4
l
(
l
c —--I
sprudlende stille Lin fom has Lu
ther.
Det luthetslr.
Der var engang en af Dannkarts
hpjtstaaende gejjtlige, der sagde til
os:
»Saadan er jo J Jndreiislls
flonkfolh naar vlol en Prckst vil
pteedile eftet jekes Dei-galant faa ek
J fotnøjede med ham. J foklangee
je ille mek.«
Vi fotsilrede, at vi virlelig for
langle mete, ikle lunde nsjes med
en Mond —- han vcere Presse eller
Missioneet ——, der ille lunde mere
end snatle og eftet Munden.
Han blev nu ved sit: at den Mund
— vi kalte om en bestemt Prceft —
flnlde Jndre-Missions Venner not
komme til at synes omc han var
perfeltibel, han lande, om del flulde
verte, pradile akkurat ligesekn de
vilde have det. Og højeke gis deres
For-dringet ille.
Jo, Fordringeme hos del ledende
Lcegfolk af Jndte-Mission gznr ad
fkilligl højete —- ille mindst i vore
Dage lan de not here Foksiel mel
lem, hvad der blot et Leere, og
hvad der er Liv —- Præster hin
maasle lidt vansieligere ved a: bete
det end Lægfollet.
Der et mange indenfor Indu
Mission, der er lomne til at se kla
rere end for, at den lutdekfle Be
kcndelfe er mete end en Mut If dode
Stene, der tun lan beuge-Z til at
lulle sig ude fra andre med. at den
er en levende Vandslrpin, der beri
cer Livel og ftugtbargor Formel
delsen, nelop fordi den lan eplage i
sig all, hvad der er of Gud. JA
Altfot ofle er losrevne lutherfte
Leerefcelninger btugt til at kaste fom
Slen i Hovedel paa dem i den lu
thekfle Kiste, hvem Guds Folls En
hed og Guds Riges Arbejde var
kommen til at ligge paa Hinte. Og
del er del lutherfle for godt til.
Del er et glcedeligl Tidens Tenn,
at den bestemthOcevden as det lu
tbetfle Standpunkt og det aabne
Hierie ovetfot Brodte mere og mete
lommer til at gaa Hat-nd i Haand
indenfor Jndre-Mission. «
Jndre Mission quorl-«·.
boghandsket Mild.
Der lom ingen officiel Udtalelfe,
men Mund og Mand imellme blev
der naturligvis talt en hel De! om
Tilbagekaldelsen as Pastor Frank
zens Bog.
Og det glcedet DE at tutme ton
ftatere, at det vifmot var den almim
delige Mening dlandt Jahre-Miss
siong Udsendinge, at lige sag meget
fom de paastsnne3e, at der var Pre
ster, der vilde jage dem i Forfvar
overfor ubefsjede Angab, lige sag
meget var det imod derei- Lnste, at
Pastor Frantzens Bog var tat-It til
bage af FotlageL
Vi hat hele Tiden ment, at der
er taget lidt for hoftideligt paa denne
Sag fka adstillige indenfor Indu
Mission.
Bogen er et saa ubetydeigt og
smaglsst Matt-Ert, at det er n:enings
wit, at der gøres saa megen Blæst
of den« og Jndre-9J2ission maa vir
telig undgaa endog Stinnet af, at
den ej san taale Kritik
Der e kstttert meget faa indenfor
Juba-Mission, der pnsiet en Gen
tagelfe af, hvad Fotlagsboghandler
Milo hat gjori.
Hat npgen Lyst til at udgive
Smcedestriftet ang. Jahre-Mission,
og hat nagen Fotlæggek Lyst til at
fvtlckgge dem, lad dem tun blive
ignoretet eller mpdt med aandelige
Vaaben.
Kitseforfatningety
Det var en stot Mangel, at der
ved JndcesMissions Sommerstube
ej« blev Forhandling vm Metefotfab
mag.
Der blävct natutligvis ved ei fau
dant Aatsmsde sagt mange ovetflss
dige Ord, des blev der ogfaa denne
Gang. Der tun-de vcte bleven mere
end tigelig Tid til en Forbandling
augaamde ovenuckvnte Sag.
Og des havde vctet i hti Grad
besinnt-ng at i bei mindste et Par
Timet var bleven anvendke til, at
Jahre-Mission- Medlemmer saf des
kiriellge Udvalg havde gjott Rede for
betet Stillsng ttl de sforfltllige
Sptrgsmaat og haet Rede m
CMIM iwstr JOHN-M
w Mi- - s