c
L —
»Yanskeren".
et halvugentlig Nyheds- og Only-TI
njngsblad for det daustc Fotk
i Ame rika.
Nat-J c
DAXISU Ll«·lf’tl. !’l·lil«· llsilklå
Stall Mli
·T-1! ske en« nd Jam- Zwei Tisa aq og wude
Iris pk Aaxgang
ide Former-c States T Läu, leandec BZML
Mal-et betales i Tigris-tu
Bestilling, Bett-läng, Adressewmndxing og
ander angaaenbe Wade- arm-seen:
DAsldll Ll"l’ll. 1’l’«1«. llulei
Blatt. Nebr.
jfceddttpn A. M. Ruder-en.
Alle Bidmg til »Tc1nste1en«s JudkHdr
Afhauvlmgen Lockeipondancer og Attik.k.
If enyoek Au. bebcs adkegiersas
dl M Andeisen Blatt Mbt
Ente-nd m tlse Puck Uksicc at Blei-· Jscsl
II Heu-nd klug muttc r·
Advektisimc Rates made know-s upsn
sowie-rinn
«Dan s feren«
blivek findt nl Skibsfribsmeh indtil udkrak
kelcg Lpsigelse modmges as lldgjverne, og a!
Geld er benut, i Lockensftemmctse used d
zorenebe Statue- coittove
Naar Læsetne henvkndst fig til psc lk d-:
avemker i Natur« einen for m rohe hos rem
eller for at faa Lolosning om det speiset-de.
pedes de almä onnale, at de saa Monum
memtt i dem Mad. Tet vi! Irre tkl gen-—
sibig Nycte.
Fædcelandssind eller
Provinkiatismr.
J Blnledning af Kroningsfesten i
Norge striver ,,Forward« folgende
efter Dort Støn fornuftige Ord l·
»Krifieligt Dagblad«:
Vi Dunste, med vor Tilbøjelighek
til Gammeltlogsiab, til at tvivle on!
alt, til at gpre Grin med unget
maatte just onske, at Fædrelandetå
Sag laa os lige saa varmt paa
Sinde, fom det nyspdte Norges Sag
ligget Nordmcendene, selv om man
itte tan vente, at de ftærle Følelses
folget hos disse sidfte uafbrudt kcm
holde sig paa samme Højde
J hele denne Fotbindelse er de:
tun een Ting, som maa falde Dunste
for Brustet: at selve den norste Re
gering, under stigende Tryk fr
Landsmaalspartierne, nu bar maat
tet gøre det til ossicielt Regerings
program at faa Spkoget fornorsiet
rg at derved Kronen ogfaa sættes
paa dette Ønsie i Trondhjem.
Ganste vift kunde man sige, c1
Danftetne naturligvis snatter fm
detes fvge Mofter, naar de uviltaar.
slig fplet sig ubehagelig bersrt ved
at Norge nu vil spge ganfte at ud
danne fig sit eget not-sie Tale- u;
Sttiftsptogx men i Virleligheden
faldet Egenkcerlighedens Snnspunt
her samtnen med Overlegenhedens.
Thi vi standinaviste Rationer 21
faa og smaa not i Forvejen, OF
mindre og færre vil vi blive, hvii
vi flal drive Provinsialismen i der
.Grad ud i dens« yderste Konsetven
ser, at Norge nu itte langer tan fa-:
Lov at beholde sit hidtidige officiell
danst - norste Strift- og Talesproki
men stal tvinges nd i et Maal, son
intet Mennefte uden for Landetj
Grcnfer —- og ikle alle inden fo·
disse — forstaak.
Det Sprog, fom hidtil fotstodei
fta Ejderen til Notdkap, det stal n:
halvetes, den Litteratnn som hidti
var felles, ligesaa, samtnen mei
Forfattetnes og Digtetnes Mulighe
der for at tale til et vist Publikum
der sandt at sige ingen Sinde hidii
var for statt, saa lidt som de Jnd
tegtet, det staffede sine Forfattere
Almindeltghed. Og alle digse Be
zzz mætkninget et sanfte unfhcngigt
af, at Stenmingen jo ellers er of
Danfte gunstige i Reige.
Blume Ieddelelfen
(J. M. T. Win«thet.)
Il.
WMUIIdteiDagigenos
M du«-Ies- af Siden, hat je(
Mistthidtmqthidc
III-ff- ßst«. Istrs at faa de
,Ill.»,., « . » l
.;. Essai-»F You-mutet
»
Tanten orn at »st:ive de: langer-e
Brev, fom jeg i Gaar faa i »Dan
fteren«. Und den førfte Tel ude as
Betraaming, og lceg Maske til den
fxdfter »Na er det Tid at flaa til«.
ch viäde gerne understreae det· Ist
er et er ndtalt fom orn det var
min eaen drnsefte Lverrevisnina Ja:
Pan tnodnesz til Host: on om det kti
tifte Lieblit gaar tabt, da knn det
oarc lrenae for Jeruet bliver varnrt
not nl at fmede, for at blive ded
Jer Bitlede ?«)onetrrtrra bruate Dei
var jo ckrfaa omtrent Summen af
bvad den Vellselendte Yuji NaladL
saqde i det Jnterview, som »Dan
fkeren« optrntte i Nr. -45. Jen pras
dikede for steure-. bedre, og mere in
teresferede Etarer de fidste to Maa
neder end nagen Einde tidligere Tet
var aanfte vist under færliae For
liold lberom fenere), men felv under
alnrindelizte Forble er Time-ker
slaeerne bedre belt irrennem Hvad
fkal der da astesZ Jea havde haabet
at fremlægge Zagen paa Llarsmo
det baade acnnem Tale eg Samen-:
rnen blev hindret deri. Maasse Her
ren —- fom jrs altid ded, bvad der
tfener meft til sit Riges Fretnme oa
altid bar Maat til at fætte netov
dette igennern itle alene til Trodp
for alle Fjender, men osgfaa ofte til
Trodå for fejlende omend velmenen:
de Venner —- maafle ban bavde en
bedre Plan: tlte at Aarsmsdet stulde
fatte en eller flere Beflntninaer, men
at det enlelte Gudg Barn ferft fluch
sporae sia felv ind for Herren-Z Aa
fvm »Heru, bvad vil du, at jesq
slal gere?« Det er jo uliae lettere
at fatte Beslutninger om hvad en
Menighed eller et Kittesamfund
burde gere, end t Enrum rned Her
ren faa Klarhed over hvad man
felv ftulde og lande. Thi del er itte
Evnen Guts Menighed mangler.
Var der nogen Sinde trange Ti
der for Guds Fall, da var det vel
efter Hiemlomften fra Babel: der
rar Ldelcquelfe overalt, Vyerne i
Ruiner og Landet ode. Var det
da underligt, at det varede saa lcenge
fest Temvlet blev opfert? Nei, det
stilde itte have vceret underligt, der
fotn de itte kunde have opført Huse
at leve i, men det gjotde de, prcegi
tige Huse tilmed, panelede. smutt
tidstnredr. Herrens Hus korn til et
vente. »Førft mig ler og saa wir
fett-, saa min Neste og saa mig few
igen« var et gammelt Mundbeld
hjemme i Jylland. Hvad Herrenä
Sag angaar, siner vi det riet ille,
men hvor ofte handlee vi itte der-ef
ter alugevelZ Hvot mange Lan med
fuld Sandhed fynge:
« -..-;--I·Isjs.—-s
»Mig og hvad mit er jeg gerne for-.
« lager,
Naar du i Hiertet alene maa br.
Og naar din Naade as Sindet bor:
. jager
sAlt, hvad forftyrrer min anerlia
No.«
Kammer vi dertil, da findet- vi
Evne not til at gøre al Herren
Gerning, hjernme og ude.
4. Underslriverne
pack Brevet fra Japan burde nraastt
omtales, da det jo itke er sitteet, at
man allevegne husier fra ttdligeri
»Beretninger, hvem de er. Der var
" ftere Fejltryt, saaledes et hvert eneftt
»T« bleven til »M
, Fulashi Tsuge et den fix-sie Han
kblev dsbt Paastedag i Fior. At
, Stilling er han Laster ved den tel
niste Stole i Kur-unte, bar haften
og Z Born; han er en meget begavel
Mand, striver meget godt Engelll
og tan lese Tny Siden t Zier
Efteraat hat han undervist en Mas
se af ,ftore Drenge i Smdagsstplen
Hans celdste Parn, en Dreng pas
omtrent 6 Aar er et af de meft agi
paagtvende Birn t Smdagsftolen
altid rede til stckvaee og t Staat
l ttl at spare gebt.
I Mutaro W etO «
Heut-keimten spu- irpo me m·
lnur-dag- Dee et ip me m um«
Ide- les Im tm W- ps um fee
its en sang W M at W
Udt fta m M M W
W Its tqeu M et M her-.
- - M TM It M Wut
yet vot Organist, naat MAX You-:
lniuta hat Fothindtinget. I
Yonentuta et, fom alle ved votT
indfpdte Ptcest Fest tnig et han en
sindetlig læt Brodes-; en as de op
tiqtiaste da tneit iandhedstto Mcend
jea hat fundet i Japan en ætlig
dttistem nidkæt Eicelefotaet, dygtia
og praktifl Forlnnder af det gamle
ufotfalsiede Evangelium Han bat
gode Talegavet, natutlia Begavelic
da tilfttcktkeliae Ziolelundftabek for
den Getnina ban itaat i. Veltalende
et han lim, naat ban fotknnder
Evangeliet, iaa inatt han begnndet
taa et indvillet Rcefonnement eller
folleliat Fotedtag deanndet ban at
stumme og halte i det; bang-« Welta
lenhed et Etsatingenex Zelvoplevel
sens da den dnbe Lvetbevisnings
Veltalenhed Maa Herren lcenae
spare ham for des oa slcknke os flete
som i alt Fald i nogen Maade kunde
maale sig med batn i Kætliahed til
Ftelfeten og bans Riaes Sag og den
detaf findende Ttofiab.
i
5. Nogle Tanket
fta Studiet af de sidfte Esndanesö
ifvangelietetiten
a) Fetste Spndag eftet Trinitw
tie. Den tige Mand søgte Hetligbed
og Glæde hetnede uden at iænte paa
det jillotnmende. Paa den anden
Side hat vi Lazat115, det ikte en
Gang hat not til at ,,slaa sig an
itcrndig igennetn," men bavde sanilet
s:g Statte det, hvot Inve ej tommet
til og Mol ej fotdætvet. Begge vat
timeligvis Medlemmet af Spung
gen —- maaile af den samme; den
tiae Mand var jo teliaiøs, laldte
Abtaham Fader, oa enftede andre
freiste. men felv btuate ban hvetten
Hin gudaivne Jndflndelfe ellet sin
iatntnenfltabede Rigdom for at led:
nogen til Herren
Og hvotfotZ Hatt havde felv nkl
i Jotden oa hkad den lunde give.
O. hvot manae jetd-føgende, jotd
lundne Sjæle findes der ilte endnn
den kkDaa i Dag, i det ndte respekt
able, pcene, teligiøfe Mennefkeh en
,.Ptyd for Samfundet", en »Steine
fot Kitlen«, men dog faa bundfai
tige, fotdi de itte hat modtaaet Gut-z
uudsigelige Gave.
Men sprgeligete endnu: Der et
Eile alene ved Eimer af ,.de dsde
Medvandtete'« at man mindes otn
bin fattige Riamand: det et saa
meget af dam, af bans Natur, hans
Higen effek, Hang til og Hænaen ved
de jokdifte Ting fer i de iande
ttoende, felv i dem, der iile bate af
Navn tnen og i Vitieliaded et Med
letntnet af Guds Meniabed, da det
fot kan de alt fest ofte ilke faa Die
Paa en ftallels fattia Laæatus liae
uden for detes Dot. en ulnlkeliaete
end bin, fotdi den inaen Rigdom hat
betoventii.
b) Anden Ssndag eftet Trinitas
cis: Undstyldningetne. Noget lignens
de mpdet os het; det var vistnol
lkle fmkte, gtove, gudlpse Ktovpez
de hat-de jo da itte afslaaet den for
ste altnindelige Jndbydelfe; fnatete
set det ud til, at de havde den under
en Slags ligegnldig Lvekvejelfex
des var «ikte, kommen til nogen
Afgøtelse for dem endnu. Stulde de
fsges i vore Dage vilde mange af
dem vist findes paa Kitlebcentene,
flittige Landmænd og Fortetningg
foll, pæne Familiefcedte, men its-e
mete. Naat Opgptelsens Stand
« tot-met for dem da veelget de Liset
ne, Agrene ellet Familielivet og
ladet Guds naadetige Jndbydelfe
upaemgtet ellet siget aabent nej til
soc-.
i Bat det nu en bestemt Maske af
as Mennestet var det itte faa flemt
’endda, men Sindelaget! hvoe alt
vat ofte og alt for meget af det
san man ille gensinde i eget Pensi,
" til Ttods for at man hat vang tet
-i den stote Afgttelse, den hvorpaa
« end Bei afhcngee for Lid og Entg
hed, man et set omvendt Mennesie,
Auen —- de mange eftetftlgende Af
E streifen hvad man med et ofte mit
« fast-net pg ostr misbtugt Otd kal
xdet den lustige Omvendelle, den
Idesllge Verwenden fta Vetden i
Ast-Welle- deu Mist drum-en til
s Und i Ted, Tillid og Lydkgbed —
W-, Mit-Um og hvad del
II cis Mut bedde hvot pfi- hat
« M M W Insel-, hope del
-1
..vfpreiien as bans store Wisslel
ner —- den er dienen ovaler til
sideia:, forgletntI Lg faa proper
man n: undslnlde fig, fordi man
feler Gn ilialdig, og derved tornnierl
man lænnere In lcengere bort fra
Gnd lrans Rande, Live: bliverl
. i
innige
Ig
re, tr.1ftlosere, rnngere vg:
Felde-Ue alt fmn Tanene gaar i Sie-J
dei for at der ftnlde blive traftigerc
fruqiinrrere, lniere sog berligerr. Ter
ior san niange nloste Lonavet Der
for »Im innnge uoptagne Stubeij
krnarten Terfor faa mange Hverv
Jcspgivne Paa Midtvejen
i Gnd give Di- at komme bort fr-:1
sllnditnldninnerne on dei Morads
Hde ferer ind i. on lede es til fand
Snndkbelendelfe da lunne vi sizie
nied Enndbed:
L Ejæl on Zind
Th, Herre min,
Med al din Nandennve,
l
i Jen lntler ind
i
i
i
i
l
og da stnlle vi litten finde lldvejj
not zi: m godtgere en Tel af Vor
Efierladenlred
e) Iredie Zendag est-r Minim
:is: Ten ienende Hnrde on den so
gende Kvinde Elal r t, der er
tabi, nenvinde5, da maa der iøgeH
efter dei. Terfor tvm Jesus l)erned»
iom Etikenneftens Sen for at inne dar
frelie der foriabte, bvad enten det
var ei onilrcrmi, springen omtrinnJ
sarende Ellkenneiteiiæi. der iønte efier
n one t, iom dei itle ielv vidiie bvst
Var »Er Ent igennem Verden naar.
ej Werden felv det Zut foritaar«.·)
eller et Mennefte iaa dnbt innten i
Znnd osg Last, iaa lcenlebnnden Of
Zielefjendem ai dei er funten ned
i Ligeqnldiabedeng Tødsiovn Hnn
tonl, oq ban legte, on ban iandt
nogle. Han iener frenrdeles ved ssn
Eiland nenneni fix er i un Mean
bed her von Jord. Hirn fener i den
namle Kriitenlied on nan ferner ude
raa Vildniarterne. LIer Felt« —-— »n:
Ziel-minn« —- den sanfte Verden«i
— ,.dei formt-ie« —-— detie er lwndj
Herrens Arbejdgmarl indbefatterx dei»
er det ,,Zo-·.Jn« lmn bar givei fin
Menighed at nennemlogr. Lg naar
det bliver qjort, da bliver der »Re
iultater«, for værdifulde til at nur
deres med enten Gnld eller Iølvt
cg for hver eneite Siæl der findes
bliver der Glæde i Himmelen ber
rventil blandt Guds Engle, og Gle
de i Hiinlen hernedeniil i Guds
Born-:- Hjerter. Har o. den Glcedek
Hat vi den i den Grad vi burde
ig tundek Jlte ina, at den med
matematiit Negelrncrsfighed berox
Ha Antallet af de inndne; den be
r:r paa Llrk-ejdet, der gereg; paa
Udholdenheden, Troftaben i at fege·
Hvor ineget ndfiaar vi da? Hviltc
Trcengkler vever vi De ind i for nr
sage der borttomneZ Hvilte Saat
bat Tornene og Tidslerne vel givet
:—;·-? Brorion llagedc »Al, naar jeg
de ferite Guld-Kriitne betragter,
den Jver, den Møje, den Kamp, d
hae haft, og werter, hvad nu er
rsvr Kriltendoms Fee-geer, da derer
vi Navnet, men hvor er den-T- Rrafik«
»Glcede i Herren er eders Etyrte«,
feger Redemias i9, 10), men den
fande Glcede tan ille ejes i Lang
den, uden Arbejde. Der er her en
Vettelvirtning, sont man let tan
cverbevile sig om Virteligheden as:
Den Kirte —- eller Menighed —
der Iver mindlt Mission er den spa
geste7 jo virtsonnnere, jo fteerteres
Btsdremenigheden er et lysende
EteempeL Er vi selv fundne af
Herren, da lud os ssge andre, og
ri stal sinde, glcedes og styrtesl
d) Fjetde Sendag efter Trinitatis.
Lad os her se Beveeggtunden til
al »Miösionsgerning - Barmhjeriig
bed, itte efier menneflelig Maule
stot, og ilte af mennestelig Natur«
men guddvmrnelig, uendelig. Vi se
her oglaa den absolute Bettngelse
for al Mission-getning: Selv frelft
fttstl Jngen bllnd san veere Le
der! Med en Bjclle i eget Die tun
man io ilte gere andet end fraß-de.
aldelg lan man komme mer not til
at hielpe en enden as med den
Späne der einer denn pg givee been
«et fforteet Syn pas Singend seist
ser feelstl »Als er sarwhjettlghed
Warm« vor den M Missio
Verden has fet, ist-nd til at
Det er tun den samdjerttgi
he detksudedcgeeum bebt-iden
de» Udhsldeude Mstpslathejde.
« Eos M Idfk er WMU »Ist-eh
sams- M s- m- M
- se Ml-kss.des«teetl. .
- Itk lese »Is
l
T ——s
afd n Jndflndelse, af dine Evner,’
as 2ne tfjcndozmmr. ja, giv dig selv,
og Du stal sandte Herrens Sand
dkuhed.
ej. T: spanste Monden
Der jiges — med hvad Ret ved
jeg itte — at indtil Amerika blevY
cpdaget var Spaniens Motte: »Mus.
Ultka« (videre! lcengere ud2). Estek
Lpdagelsen blev det forandtet tit.
«:ste Plus Ultka« litte videte!), idett
man antog, at nu havde man op
naaet alt, hvad ovnaas lande; der
rat iltc mer at søge efter.
Er det sandt, er det meget laste
rigt. Da Spanien etlendte sms
Udfuldtommenbed og strebte estet3
mete, overvandt dct søkst indre Zim
det og indvandt stote Besiddelseri
11denkigs. Da det blev hovmodig og
trvede sig selt fuldlommen, netopl
da kegtmdte Nedgangspekioden
fckst i det stjulte derester anbenbat
for at Verdm Fast nu efter dens
spanst - acneritanste Reig, hvork
Spanien tahte det sidste as hvad«
det satte sin Stclthed i, begynder en
ny Fretngangsperiode l
Mon der itte er noget sok Kri-l
sti Kirle at læte beruf? Selvtiht
stedshed er som en magist Haand.«
der get alt, hvad den roter, ufrugL
Lar.
Vor Mestets sidste Tiltaab vatk
et »Wie-s Ultra"! »Gaak ud i alz
Bei-den« lMt. 28, 29.) »J stulle«
være mine Vidner i Jerusalem og
i hele Indien« og i Samen-in og —«
»Was Ultra« — indtil Jotdens
Ender« (Ap Get 1, 8). !
Dei andet —- med det lille Orl«
fokan et Sjcelefjendens Tiltaab, on
livor han saar Lov til at indstrive
det som Motth gaak det uashjælpe-«
ligt tilbage. Stilstand gives ille. I
Lad os nltid have et »Was Ul-«
tra« et »Videre«! sont vort Volks-l
sptog, baade som Individ, som Me-»
Righed og som Kitlesamsund, dav
lsliver der en sund Vcetst med sand
Fremgang. s
621 So. Svtagne Ave» !
Tacoma, Wust-J
Den 4. Juli 1906.
En aktuel Prieditetr.
»Kr. Tgbl.« :;T. Juni: ,
Llf de sidjie Tidets Begivenheder
. dizssfei Lrnmie i en vtg Del as
reifen wn Pastot A. Schock i»
insttsJJgi i Helligaandstttken An
Indning til et rette et alvotligt An
preb Paa ,,saadanne Blade, der:
spesulerer i de flettefte Bevægelser vgl
sxetteste Tilbpxelighedet i Mennefkene,·
telg i den usle, lave, fjantede Nysq
ziexriqbed der aandelig talt lever ak«
Braun og Zinndalehistorieh dels il
den grimme, lnftne Sanfelighed der«
nltid tkcenqer til at virreå og Egges
stennem ftamløfe Stildringer nfz
Hengliae Forhold'«. «.
Bastor A Schutt udkalte bl a.: .l
»Wie det opdaaede5, at nnd-sin
dede Mennester havde sagt at fnlde
de Zøer og Kildet, hvorfra vi faar
ver Vandforfyning, Ined dpde Krov «
rc af Hunde cg Ratte, og der ud:«l
lsrød en vcrldig Sygdomsepidemi her
i Bnem san vilde vi not steaks for
ftaa «)larfagsforbindelsen, og der vil
de opløfte stg et Ramastrig over den
ne frnatelige Ondstab
Men naar den stamlpse Presse
daglig, uafbtudt fotgiftet de Lins
tilder, hvokaf vore Vorn og vor
Ungdom aandeligt stal leve, faa ten
ket Fadke og Modu, Kobenhavns
Botgete, sine og grobe: Det get
saamænd ingen Tang — hvorfot
stal de itte have Lov til det?«
»Dei, sont vi nu oplever, det er
altsommen, san vi sige, 2den Akt
.af det fttgelige Dtama, hvis lste
iAtt blev vpsprt i 90erne, da en lille,
«foketagspm og bensynslss Klite give
«de sit ydetste for at demoralisete den
tsbenhavnsie Befollning.
Men vat det nu dog ille paa Tide
at begynde at atbeide paa, at vi
tunde blive fti for sdie Akt as detke
Dramaf
Thi det kan vi alle vcee vis paa,
at stal vi ogsaa opleve Zdie Att, san
bliver den vierte end baade 1. og L.
Passe-e A. Schak manede den tro
ende Menighed til at tage Lampen
op, ogsaa i denne Sag at blive
»Juki-end Salt«, manede den it
«,,en afglvrt Kristendony en Fristen
dom, der M we og tun noget, en
:Likstmbvm. der Me fees-set Of halte
ist-W m os met-n sup
!
!
!
!
!
W
Hk
fL
F .
siaaende paa Halvvejen, men sont
vil Lage Konselvensetne«.
Mætleligt not var der ikle en
cnefie af Taletne ved »Danfk Ariu
deiamfum«s Mode i Affe-S-, der
med et Ord omtalte, hvilken forgif
tende Jndflydelse en satnvittigheds
lag Presse hat i vort FOU.
·the en eneste Protest reiste der
sig mod de Stildringer, der er frem
ksinme i en vis Del as Presfen of de
itdite Tiders Forbrydelfer.
Vi haaber, at den diækve Predi
len as Prcesten ved Helligaandgkitlen
ril blive udgivei i Ttniken i sin
Helhed, og at den maa vcete med til
at verlie den rettænkende Del af
vott Folk til en Protest mod en
flamlps Presse.
Dei havde liggei ncer, om »Daan
Kvandesamfund« havde gjott det
samme.
Hvad tostcr det!
Lut. H, II- I;.i.
As
Zomandgprckst Th. ttnudien i
Hall. - «
Ei saudant Zvorgsnmnl rette-«
tmppig til den« der beroore i den
stemmede By indbnder de Woan
drere, der ligger Fortdaqu over l)ek,
til vor Kitte. —- Zvaret er Hof-l
geligz Tet loster intet! on dog tunde
jo egentlig den teirtenann toinine til
at toste et Menneste en suldstændiq
Onwceltninq i bele bans Jä!«:scrrelie,
lsvis det netov Var bang Befo.re1seg
tid. —- Tabet as manqe Tinzr tan
so intidlertid vcere en Vindin1» set i
det rette Los-. —- Vot Tetst i Daq
taler netop til os saalede;-, at Inun
nodes til at spørge: Hvad tofter det
dog at blive en Kräften? Her tates
jo otn Pligten at bryde nnd sine al
lernoertneste, at blive Rorgdragep or-.
Tttisito sont ved et stort Bcggefores
tagende ellee ved at sore ttrig. ,
Trods alt er Zooret jo dogr »Den
toster i.1!et! Og derovssr ha: trosrde
Mennester jublet, sao længe de; hat
r.r:et Kristendomx det var ves det
Ener, at de sann Fred. — Axt er
«j’.-.i1de! ——- Denne tkpsnndsandhed er
fortyndt i Prasditem Sang og
Emoasortællinger paa de tttsinde
Minder. — Og dog tender manqe
med Kristennavn det itte; det vor
dog Midtpunktet i baade Pauli og
Luther-«- Liox men det er sna obe
gribelig stort· — En Lærer oitde, saa
fortælles der, prattist sortlare den
saliggorende Tro for sine Eleve:;
han tog sit Ur, git hen til en stor
Dteng og sagde: »Diet Ur maa du
have!« Drengen trot, at det er Spieg,
og tager itte derimod; og saaledes
git det med mange as Biengen-,
indtil Lareren tom til en lille, bitte
For, han greb det med begge Hen
der og sagde: »Ist, stal du have!«
og han sit det. At tro er at tage
Jesus paa Ordet.
Ved tristelige Moder her i Eng
land er det saa almindeligt at here
Tilhsrerne udbryde: »Praise God«
tO Gud ste Lov!) eller «Halleluja!«
naar et Otd ret goar dein til Hier
te. —- Lad os itte, naar Guds Ord
taler med de strenge Alvorstonm
glernrne at holde sast ved vort »O,
Gud ste Lov«, »Halleluia«, det, vi
sit leert, da vi sorstod. at Kristendom
er Naade, ja Rande. —- Nej, det
kostet intet at komme til Jesus.
Og dog, det koster Tal-et of de
Fing, sont gsr os fattige, set i Entg
bedens Lst men hvilte disse Ting
er, beror paa det entelte Menneste
og hans Tilbtjeligheder; det at bli
ve en Keisten, otnvendt sra Berden
til Gad, toster t saa Denseende me
get; men det tan tun gælde sea
danne Ting, som beeren ser hindre
hans Bert; thi den Gud, der ved,
bedre end Mennester, at give sine
Born gode Gover, hon ved sittert
egsaa at lade dem beholde de gode
Gover. Dertil hsrer so dog ogsaa
st. Ets. Kerltghed til tine Fort-Weh
shvor den ttte staat sont en hindeing
for et Mennestes Feelsr.
Grunden til, at det kostet sao
smegen Selvovetoindelse, so tit de
tsrygteligste Sseeletainpe baode at
ytomme til Jesus og blive ho- harte
sog dermed bltve et Jordens Salt det
fett et Meunefte, hots Troslto bee
ret Fragt tot Gut-I Rtge, man ts
ges t Sonderms Lyst ttc ot bltoe
t Miete ellee t alt Feld pas Geme
seu as Los og Miete (isr. Joh. "
pse wwe —- Vet et is M ukt
keimt- omisas over sen-, «