..gianfkeren«.
I ptvugentlig Ryhedes og Oplyss
ukugöblad for det datthe Falk
i A m e r i k a.
okxtsn 1.("«·«I««Ft«tf«1-Ysm« n - ZE.
B1u11.’Jk-b:.
XENIEN-n- udqimr huer III-grau og Jst-einig
But pr. Autan
t u Form-de States 81.50, Udlandet VIII
Blut-et betales i Fortfah.
Vestilittjp Betcltng, Adxesiifomndring eg
tadet attgaaende Bhbet mussng
DANISH LUTIL PUBL. 110U8U,
Ausk, Nebr
Mssqttin A. M. Atidersen
III Bivmg til «Danfteken·s Jndholdx
Isyatwlutgen Kormpottvancet og Amm
U Inhvet LU, du«-s adressetets
I M N Ida sen Blatt Nele
Insekt-d at t »e- Post Oflice It Zlaik Nek
ss Mond ltlss mutter
Aflvertisinc Koe- mssje san-s upon
spottet-Hoch
·..Danikeren«
Uhu sendt til Subfkridmtet tndtil udtkyks
Ich- Opstgelse modtages at Uvgtvem sg al
Osld n betalt i Opmndfteusmelse med b.
Fokmede status Postlopr.
-. ... —
-7—«··" -
sitt Leitm- henvcndet sjg til Folc, Tit
sitt-tu i Bist-et, enten for at ktbe has bus
ssn for at san Optysning out det avemtedh
M se altid omtctle, atdefac Ost-misse
Itsm i dem Blas. Ost-il me til sa
IOI Nym.
—W
Te tre afstyelige, pan hverandrr
saa ncer folgende Mord i Baum-ek,
einigemed enlelte Voldtægtsfoksøg,
bar vatt stor Lpsigt og Bcvægelfe
kaade derhjemme og blandt Dansker:
ne her i Amerika. Der taleg endng
om Motdepidemi. En fremragende
Lage i Danmarl udtaler, at ,,det et
sandsvnligt —- eller ifte usandsynligt
—- at det ander Mord svaa Aue
Jefperfeni itke var blevet begaaet,
lwis Morderen ikke havde vidst no
get om det førftr. Og faa hat man
ræsonetet videre angaaende Aar
fagen til, at slige Forbrydelsek hat
Lage: faadan Overhaand i det ellers
faa fredelige og tolige Danmari.
Ter hat ogsaa ladet sig Rostet here
em, at Dsdsstraffen oftete butde an
vendes til Skrcet og Advarfel fcr
Fotbkydete.
Tet er imidlertid ilke Drøftelsen
cf disse Sager derhjemme, vi vil be
fatte os med. Men der er falden en
Udtalelse gennem et af vore Eredt
danste Blade herovte, som vi sp
let os opfordrede til at gsre nogle
Bemerkninger til. Bladet sdet et
ket samme hvilket Blad: thi det et
ille Bladet, vi vil effek, det er lun
Udtalelfen) striver bl. a.: »Der
er dog ingen Grund til at antage, at
Udbkuddet af denne Forbrydelfer
Epidemi betegner en Nedgang i den
cffentlige Moral. Denne staat sit
kett i Danmark saa hsjt som nogel
Sted i den civilicetede Verden, og
der er ingen Grund til at bewegte«
at der er et inderligt Forhold mel
letn Folkeoplysningens og Foltetnm
talens Standpunkt.«
Dei et ille vor Tanle at nægtt
,.Folieoplysningen"s Betydning for
»Fallemotalen«. Det ligget i Sa
gens Natur, at det onde lryber i
SkjuL Dei trives bedft i MstkeL
Dei san ille være sig selv bekendL
anot sttassej det, naak del spres
frem i Lyset, som ogsaa Paulus
siget. Lyset er et Vaaben imod de!
ende. Detfvr hat Folleoplysningen
pgfaa Betydning for Folkemoralen
Men detfra at flatte, at Oplyöning
gis-et al den Kraft, et Fall des-ver
fees at fretnme Motalen vg holde
den appe, saa at de to altid stulde
ftlgez ad, det et en god Del for
MM
- Dei san heller itke uægtet, at
Zustydelseti Afstrasselse jo et et
M inwd det endet Oberhand
tasen Afsitasselsen vg Oplysningen
bietet i samme Umring. Jdet en
end Handling sitt-PG stemples
du sen Jend Dev settes i Gabe
;«W· It Ilive Basses-— del M
,Ft M ho- cpeteee Reime-sey pg
Dei-M W pas Mfe an
III M Ist soc M hat
TM II Was fee et
- WM
M,WW euer
Moralen. Ja, vi maa tilstaa, at vi!
itte ded, hoor de Folt mener Was-J
ten stal komme fra, naat de havder,
at Oplnsningen og Moralen holder?
Stridt med hinanden.
Men — imidtertid — hootdans
hat det ssg med VirteliahedenZ Oder-«
ten Fotteoplnldningen eLer Moralens
er noget rent Etsveriment. De han
en Historie. Hoad siger den? Lager
vi f. Ets. Tanmart, bvotledes hats
de to faa holdt Stridt der-? !
For ·vi frarer paa dette Svokgssj
maal, man vi i Sandhedens Inte
resse gøre opmcertsom paa, at Fol
teoplvsningen i vott koste Feltre-!
land er Kristendommens Bat-n etlerl
dens Fkugt. Selv de vantto »Bis
mænd« i Danmart tan itte stille de
tes moralsie Begreber fra Existen
dommen. Der er ingen af dem, der
tan Tige, bvotdan Folteovlnsningen
i Danmakt oilde have set ud, elle:
om det overhovedet vitde have haft
nogen Folteoplnsning, uden stiften-(
dommen· Te formaat itte at nd-l
l
l
stille Kristendommens Jndflydelsq
fra Folteoplysningen ellet deres mo-»
ralste Begteber. Han, der tfagde:l
»Jeg er Verdens - Lyset«, og somJ
sagde til sine Disciple: »J ete Vet
dens Lys«, ,,J ere Jordens Sa t«,
han befsgte vore hedenfte Fadke og
spredte sit Lys iblandt dem. Detfra
tammet vor Folteoolysning.
For at faa et Begteb om Oplys
ning uden Kristendom og om fac
dan Oplnsnings Jndflndelfe paa Mo
talen vil vi anbefale vore Lctfne
at studere Romekbkevets fotfte Ka
pitel, færlig fta 22. Vers til Enden.
Romerne var nemlig et oplnft Fo1t,
men uden Kristendom og detfot vg
saa uden morale Kraft.
For Danmakks Bedkommende lag
ge man bare Meerke til de heim-In
ste Brandes - Brpdte og detes Ind
fkydetse paa Literaturen og Moralen,
saa faar man et Begteb om den tri
stendomsforladte Oplygnings Be
tydning for Motalen.
Nei, He. Kollega, det et itte i
·.,Folteoplysningen«, vort Fadreland
hat fundet den moralste Kraft, de:
er itke der, vi hat fundet den, men
det et i Ktiftendommen. Den stern
ter itte alene Lys og Lav, den et
itte alene »Lpgte for Foden og Lys
paa Stien«, men den siæntet Synd"5
fotladelse og Fted med Gud i en
god Samvittighed, den give: en
Syndek, felv en stor Forbtyder.
Bakneket hos Gud og gtver harrt
Kraft til at staa op og vandre i et
nyt Leonet, blot han oil modtnge
Gaer i Tro.
Vi ftal itte fortfætte tangere den
ne Gang. Men det hatmede os li
geftemt at se, at »Folteoplysningen"
stal tillcegges den Æte og den Evnc,
som alene styldes Gud og hans Noa
de, aabenbatet i Keistuö Jesus.
Forsvkigt stattet oi Falter-Mys
ningen meget hij —- bare den itte
fotplumres af Vanttoen, faa den
fvrvtænger de fande moralste Be
stehen Sædelighedsbegtebetne, men
vedbliver at lade sig gennemtreenge
as Ktiftendommens Lys og genann
gltde as dens Jld.
L
Hvem er Skylduekens
Følgende Iante meddelek vi vor
sentlig efeer et af vote Bynebkade:
Verden siyldet os itte noget Lede
thd, fsrend vi hat givet den von
Liv. Menge af os slenttes igennem
Betden, menende at Verden skyldek
os en hel Del, fotdi vi er fat i den.
Men vi blev itte sat ind i Verden
fstst og fremmest for, at vi stulde
nyde den-Z Gover, men for at vi
siulde udkette noget godt Dei vil
blive indlysende for os, naar vi set
os om. Hei gaat en, der siyr Ar
bejdet. Han furmuler og Hager,
fordi Berden er ham faa haard og
umedgttlig. Han faar intet ad
rettet, naat ingeusieds, duer ille til
ice-geh selv om han fettes ind i en
Mswrtfuld og ins-dringende Stil
ling. Vetden er i Geld til dam,
mener han« —- Det et en andeu, som.
findet sig en mindre unselig Stilling.;
Den Lager fat paa sit Arbejde, satt
lItkuqe det set ad, arbejder vct uden
ei se M We ellet venstrr. Don
Berges sin Tid og siue cvner til den
M ils-Use UM DR set hsm
Tisch-, httet We weg-i om baut
putsetliget US Use ofte. W ft
dIJIIIu doch akam bei, at
Ost-M W Its-. MAX Mk
W IIIM TM
J
ftale den« hvad han siyldte den, Bru
gen af sine Evner og Gesteh og
faa gav Werden ham Bedetlag for
hans Arbejde. Tingen et, at Vet
den og Samfundet godt kan klare
sig os foruden, men vi kan ikke klare
es uden denne femme Vetden os
dette Samfund, naat vi fstfk er
kommen bet. Vi san lige faa godk
se Virkeligbeden lige i Øjnene og
jage fak med det samme. Det er det,
der duer til ungek. Naat vi got det,
saa ssal Vetden og Satnfundek
nok give os Vedetlag. Der er Brug
for alle. fom tager fak med de Ev
ner og Krafta, de hak. Men der
et siet ingen af os, som Vetden ikke
godk kan undvcerr.
Blaudede Meddelelset.
Frwre Troesfæller, lendte og ellend
teZ Guds Fred tilenstetl
Ta vi allerede bar faaet flere me
get tarttsmne Breve, fiden vi er.
lomne hertil og jeg ser, at den sidstes
»Danster« Vaa Lpfordring opgiveH
Inin Adresse, fom dog nu er somi
det slal jeg med Redaltørenk Tillck
delfe begnnde paa en Rætle smaa
I;Iieddelelfer, Jndtrnl, Oplevelfer
c-.s.v. Man man altsaa ille vente
Afhandlinger, !ccn;ere Artikler ellerå
langtrulne Reisebeslrivelfer, baee
blandede Meddelelfer all eftet som
Tid og Lejligbed tillader. J Dag
tillader jeg mig at flrive fom om
der var et privat Brev — lwilket jeg
maakte get vftere — til dels sont
Zvar paa de Breve vi allerede hnr
dels til Lplnsninq for alle de andre
Itcere Venner vi gerne vilde have
Islreven til om vi bavde haft bedre
lTid. J Dng flal jea faa beqnnde
!kned lidt om vor lille Manas Eng
dorn. « s-- - «·«·«'
Vi gis ombord i Moji den l.
Maj, og forlod Yokohama Lnsdag4
den 9. Tagen var travL da jegl
lavde meget at fortetle baade i
Yokohama on Tokyo, faa der blev»
ncksten itle lage Merle til, at Mang«
intet vilde s.sise, rnen nieste Morgen
vilde hun itle op og anden Dag ef
ter havde hun høj Feder med Ann
dedrættet ca. 5 Gange for hurtigt.
Legen pnttlede ad det i Begnndelsen,
fenere hen svedle han, studerte, pro
vede den ene Medicin efter den an
den, indtil han den 23. Maj, da li
faa Land, sagde, at hans Kunst var
udtsmt, nu vidfte han intet Raad.
Hun laa der, Panden blaafort, Kin
derne volsgule, Linene glansløfe on
Lemmerne lolde. Vi bpd bende Fak
vel, fern hun dog ille fnntes at meer
re, og find faa samtnen med Lægen
og vore lære Venner Browns —
den lutherfle Missionasrfamilie fra
vor Nabobn Kumamoto — for at
se hende udaande. men hun vandl
Seit, der tcm iaen Glans i Lins
ne, lulør i Kinderne og Varme i
Lemmeene. Senere hen hat hun toj
Gange til været lige saa nær vedl
at forlade os.
Den 25. tom vi i Land og irg»
ind paa et Hotel, lzvor Vi anleg, oi
stulde opholde os nogle faa Dage til
— hun gil hiern; rhi andet tunde vi
ille denke. Men to Uger gil, del
var Tid at reife til Aarsmsdet;
Sagen vedblev at sige, at der var
en lille Smule Qual-, men stsnt der
tilsyneladende enlelte Gange var en
Smule Fotbedring blev det dog altid
daarligere. Lordagen for Ams
msdet bad vi saa Lagen bringe en
Kollegen en Specialift i Sangesw
domme, for at here hvad han vilde
sige, og saa stulde det være afgsrende
HCU kom, og efter grundig Unda
slgtlse og lang Naadslagning med
den anden sagde han, at dersrnn der
ingen Tubeekulose var, saa var der
endnu en Mulighed for at hun kunde
lede, men den var lille, da hele ven
stre Lunge var haaed som en Seen
Fug den hijre ikke ret meget bedre,
km( en lille Del of den maatte nd
fste hegget Funktionen der var lige
fu« Ist Wanst-ed for at hun kunde
sure dsd inden nefte Atten.
Esset denne Udtalelle flog ieg mig
ztkl Ue need den sanke, at herren
Me tilde tillcde mig at reife til
»Ist-W s Harz indttl da havde
zhg findet one end need Dul- mod
Kni, at del stutde trenne- lade sig
M- JM W W san mesei
»I! ÆACUMU anders-e haa
-«.(i ist« Wdtit ei site ei gedt
om end ilke langvatia dog bkagte
hende iaa nat Bodens Port, at jeg
om Zøndagen tun meget nolende
irrlod liesde irr at sca til Gudksv
tjene51e.
Mandag leavndte hun igen at
tslive lidl bedte og nu lnnde man
jo illenaa at tomme til Aaksmpdet,
faa befluttede jeg at gpte Alvot af
at lomme bott ita Hotellet. sp«
her bjalp vor txofaste Gud og lagde
alt til tette so: os, iaa vi lunde
flvtte ind i et omttent nnt, luftiat.
møbletet Hus i en af de toliaste
oa fundeite Dele af Taconm. sum
bat igen vætet daatliaete, nsen F
i Lnsdags et der flet en Fokandring
til det bedte, hun bat endo» le
avndt at tale lidt igen, eftet at
lxave benlagt maallss i ncesten 6 il
ger. Vi hat failedes nu mete Haab
can, at bun lan komme sia end no ;
gen Sinde tidligete; og dag —- is
Daa hat bun haft et Tilbagefald,
Temperatuten hat de sidste tte-fite
Daae vcetet omlrina normal, den
et i Dag over to Gradet ovpe. Hun
liaget nu messen som ei levende
Stellet, uden at have Ktcefiet not
til at tote en Fed.
»Hvotfot« dog alt dettek Hvad er
Herrens Hensiatet?« bat vi sputatl
saa uendelig ofte. Vi ved det ikle.;
,,Han got alle Ting vel«, det ved vi,l
og hat øvet oS i at tro. ,,Hans hojtel
Haand tan fotandte alt«, faa det?
et itte noget Slumpettctf. Alt stall
tjene dem til det ande, som elfte’
Gud« iaa der et jn ilte Grund til
Mismodiahed ellet Ftngt. Lm vor
Hette tunde naa sin Hensigt med det.
iaa butde vi jo vcete tilftedse, ja,
ialle til, selv om vi ille med vote
lottlnnede Øjne lunde le den.
JELW
2. Planet
fot den nætmete Fremtid tan jeg
ilte sige noget bestemt om endnu.
Saaftemt Maya tommet over det vil
iset minde jage Z a :«, Maanedet
iøt Maria lan flnttes hersta, hat
Sagen sagt. Specialiften sagde
endog, at det vilde tage saa lange,
fta Bedting indttaadte, til hun tun
de blive tasl not til at begynde at
gan. Vi hat haft en Sygeplejetste,
tren hun vat alt for dyt, saa nu
maa min Hufttu og jeg stiftes til at
naaae has hende Nat og Dag· Dei
hat ilte hjulpet paa mine Netvet,
iaa det vil silteti tage en Tid estet
en betydelig Bedting et indttaadt,
iøt jeg tan eftetlade min Familie
bet og begynde Reisevittlomhed:
maaste jeg tan teile hetude paa
Kosten i August. Til 1. Sept. maa
vi flntte ud af det Hus vi nu bot
i: om vi da til denne Tid lan tejse
Ost paa et jo endnu tvivlfomt, men
del hat vi jo Lov til at lade vor
stote Mestet taade fvtx vil han dei,
saa et det intet i Veer detfot: det
et jeg ovetbevist om, til Ttodg fot
alle Lcegets Udsagn.
Senete hen baabe vi at flaa os
ned —- i alt Fald forelsbig —- has
min Hufttus Spitet og vot Svoget i
Minneavolis.
Neste Gang lidt mete hetfta.
De hjetteligsie Hilsener til alle
Vennet, med Øsnlle om Farben.
Edets i Kriito fotbundne
J. M. T· Winthet,
621 So. Sptague Ave.
Tacoma, Wale
— s--. My--«-—--—
Stdn-ca
As Jitgen Fall Renne.
Gennem mange Tusmd Aar, ja
maasie saa lange, der hat veetet
Mennestet i Norden, et det to Fe
sten som hat veetet fejrede:
Jul og St. can-.
De et celdre end alle andre. Sa
len, det rullende Aar, hat ligesom
selv indftiftet dem.
»Na-it Bintetmttlet laa over Hav
og Land need bildende Milde, ined
ruleld Blasi, naat Pagen blev laa
lett og Ratten saa lang, faa lang
lotn vilde den tagen Ende lase, da
var der teilt ·Jnd under Jul, hvoe
et det teist«! speiset vi. Lanqt vier
te var det for vote Forschen der
sah under Tecnlampen ellet ptn
sacht
Eu gcapetig Nyhkd. E
Ethvett Led, der tan tjene til nye Fremstridt for Guds Riges
Modfæstelse og Udbtedelse blandt os og til Bindeled mellem Guds
Foll paa begge Sider af Attanderhavet, tan tun glasoe alle Herren-?
Venner.
Det er med udelt Interesse, at jeg nu tan mcddclc en Begier
hcd, der tan faa stot Betvdning for Herren-Z Sage Fremme paa
siere Omraadet. Den glcedettge Nyhed eller Begivenhed er denn::
Fra J. Juli af oil vi faa et af vort Udvalg vfficielt anettendt Or
gan eller Tatsmand dethjemme i Modektandet. Bladet heddec:
.,,Ktisteligt Foltebtat.«
Paftor Hatald Jenfen hat tidligere redigeret dette Mad; mett
Pastor H. O. Friitxcdt Motten nu Setretær i vott lldvalg, bar
fta fsrfte Juli af coettaget dets Redaltism
Vi hilse dette Stridt af tldvalget med stok Tatnemmelighea
Fremtidsfothaabningek og Etat-e
Et faadant af vort tcere Udvalg ossicielt anerkendt Organ .vil
aabenbart faa vidttasttende Vetndning i Fothold til vote Fee-Jes
opgavets Lcsning. Vladet vil, ved Siden af Meddelelset fra Tan
mart og andre Egne as Verden, fpeciett væte Organ for »Den
forenede danfte ev.-iuth. Kikte i Amekita« og Missionen blandt
Landgut-end i Utah.
Det vil udtomme 2 Gange om Maaneden og toster 81.00 om
Aarei. Alt angaaende Etspeditionen tan otdnes med Tsanifh
Luth. Publ. Haufe, Biaik, Nebr. »
Dette nye Moment i vor Fellesudvitting samtnen met Eisen
netne hjemme i Moderlandet, Zehe-ver ingen Anbefating; thi nett-v
ved et saadant Blad vil et stott« lange føldt Savn afhjælpe5.
Det tan blive en velsignet Kanal for gensidige Meddetexsek
baade fka Danmatt og her fta Amerika og blive af megen beerdi
fuld Betydning i Ledelfen af Jndvandringsstwmmen tundt om
tring i Unionen i de sokstellige Stater« hvor vi ever et tirtetiqt
Arbejde vg hvor de bedste Levetaak sindes for vvre indvandrede
Landsmænd.
Jmmigrantmissionen og Missionen blandt Landsmand iUtah
samt en mere levende Forbindelse med Herren-Z Folt dekbjemitse
vil ved »Kriste(igt Folteblad« faa et velsignet Stod fremad.
Venligst vil jeg henftille til alle voke Kvindefoteninger, PM
og Ynglingefoteninget o.s.v. og Venner rundt om i Menigbederne
enten enteltvis etler flere i Fellesstab at abonnete paa »Ktif:eligt
Folteblad" hurtigst muligt.
J brodetlig Ærbsdighed
G. B· Christtansem
tun glade Inner, Hand og Fortrosz
ning. Man san mod Lyset og glsmtt
Winken
Helt anderledes med Et. Hans-p.
Den fejresz paa Aaretg lcrngtte
Dag. Stooen staat i tin fejrettc
Pragt; anet ligger sont et Epesl
i Solen og favncr den dlaa Hint
mel. Hen over Lande ftryger Duf
ten af nnslaaet Ho, og den lune Af
tenluft better sød Lugt af dræende
Rug. Der er itte en Fugl, uden at
den jo synger sin fmutteste Sang;
fra Morgen til Aften stiger Zugle
toretg Pris knod Guds Himmel, ja!
selv i den lnse, lnne Nat lyder Nat
tergaletriller fra dunkle Stove. Dej
ltgt, dejligt! Det er itte til at sove;
naar Sol ganr i Hav over al denne
.Herlighed, er det, som var Paradis
igen paa Jord.
Og dog ejer St. Hans itte Julens
glade, fritnodige Toner. J al denne
Herlighed fejres en Fest fuld at
Vetnod. At! det varer saa tortI
Snart vil Msrlet igen saa Oder
haand; for hver Dag der nu gaar,
vttver Dagen tortere, og Fortræntp
ligheden vil satte sit Mærte paa It
denne Herlighed De grsnne Blade
vil blive stive og gennetnhullede5
Stoven vil miste sin Frisihed og
fnlme7 modnes og falme vil det fra
denne Dag, —- nn drejer Aarets
HjuL
Der gaar et tlagende Sut gennem
l;ele Naturen og gennem Mennesie
bjertet, et Sus, hvis inderste Ve
tnod er denne: »En liden Stand i
Roten-II Land vi rsdrne tun — og
blegne«. Nei! Paradis er itte for
os her paa.Jord.
Se gamle, der forstod den Kunst
at lægge Dret til Natureni Vierte
og tyde dets Stag, forstod det helt
anderledes end vi, hviö Oren er
fyldte med Masitnraslem og hvad
de horte, det sttldrede de itte i klo
ge, klare, tsrre Ord, nei! det saa
de —- det tog Stillelse for dem.
De iaa Mofetonen brygge St.
Hans Nat, og Dann-en fra hendes
stedel sioede over Enge og blev han
gende i Elletræerned Grene; nien
tude i Dampen dansede Elleptger i
Mannes-n — stvaalende, dejltge,
dragende, loskende. Be det Mena
ste, som toin dem neert Ratte de
harn det goldne Bogen da glemte
han Fader og Moder og Brod og
Pligt; vg first for silde opdagede
han, at den fortstertsie Elleptge var
hul t Nyggem
J den halvdunkle Sommer-nat
pusler og togler det rundt om —
Ntifet vtntser out, og Lngtemcud
danser over Wesens ,Ocngedynd.
boten staat pca gloende Pete, mens
Ugler indes-, os anermns wes
me- sit steht-l denn IM
msks iW leg-W
Ztove flyoer Helserne til Ztckone
paa Blotsbjerg, san en hoc-Je Zu
fet af deres Stpkter over sit .s)oved.
Det et alle de onde Kraft-m Til
intetqtstelfens LIJcagL sont er ude,
.fon1 lægget Inisnndeltgh Rud op.
Ja de qatnle fotnam den· færlig
Et. Hang Nat, fplte med dnd Ve
mod dekes Mant, netop sont 111 var
«oiletstønnest. De sit Narrenwe
tnngen til at lode, saa en rnaatte
grade, og Gegen-I Kutten qjotde
lange.
Qg da tendte de Baai. Pia hver
Hei lyste de«flammende mod Bom
mernattens Himmel. De stutde holde
onde Krefter borte fra Menneftene,
de Baal de ftulde faa Kogtetiet til
at fvinde og lnse Hetseme af Lande.
Le itte ad de gamle. Lad itte vor
Oplysning gøre os blinde og dum
me. Det er hver Oplysningstios
Forbandelfe, at den oel starr-et For
stand og Sausen men ofte flog-It den
6. Sans.
Nejl lyt til dette! Fotfuzr du
de gantles Tale og Synet? Hat du
ilte erfotet og hort noget as det
samme som de? Hat du itte hprt
Suttet fra det tabte Patadts? oq
funget med Vemod: ,,En liden Stand
t Rosens Lund vi rodme tun«?
Den Tale er dog saa klar, tyl
les mig. Jeg mente at tende Elle
pigetnes Dans i Engens Taager
og hat mødt dem. Og det ·stulde
viere et satt Menneste, sont itte
tendte til Koglertet i Dunsterne der,
hvor man itle tan se tlatt, saa fort
tlivet hvidt, og Synd bliver ingen
ting. Jeg tænter, at de er fan, som
itte hat en eneste Gang faaet tatt
det stinnende Begek og glemte Pttgt
og Ære og Net —- jat maaste Fader
og Moder og Hatten og Born og
hjem — og for sent meettede, at
Ellepigen var hul i Rvggen
Vi tender Lygtemand, vt hat gaaet
ettet dem; mange as ot gaae efter
dem endnu og vil itte tro, at det
endet i Sumpen, i Hengedyndet —
Mennesiets Ros, vor egen lille For
fcengeltghed, de tlingende Kesnee —
Lygtemcnd, Lygtemcendt
Og Heim staat paa gloende Perle
—- vi saa den« den fangede vort Blit;
det lyste og straalede dertnd; det
var tun Tant og Sienforblcndetse
det bele, og dog greb det Syn o
saa ofte og lottede os til at beuge
Tid ag streitet-, sit ot ttl at dum
me, sovende og vaagen. Og saa gis
det os bog, sont det gtt Drengene,
hvks due diibven fyldte med Guts-:
Neste Morast-, da hau saa tn siu
SM- var der tun hsvlspaaner t
Dann f
VI MMU III-d sit graa SICH og
sit mitwo- ondstaoikutie Junge
—.—... stum- Jyädraigeg Tand-m
s
s