« -.
« « ssxlanskerews (
kzt —--—-——— -— — —
:-co .
n Ely« Skck2n« det eneste danfke Blad 1 Amerika,
jet Honigs-MONEY hedss og Es , , der udgaar to Gange am Ugem
? vctdic:töf:eh:«sozl71?ztst::tita, :UDAW:;ZU:LZD3111;TZLETTEPUIILI
um« Iikgvag vg zkedog oqk · · Prøve- Numre jendes frit paa
om Amor c Rot-sind Il.50 i Te Joui.« · Forlangende i
States og OZOOC Number - , »».——-- sp— ·
I
J
Nk, 49J Plain chr» Tirsdagd 10. Juli 1906 15. Aarg.
; ———......
Danmarksekspeditionen
tit
Grønlands Nordøstkyst.
(Efter »ngl.« af 24. Juni).
Litgrønlands ugcestmilde Kost,
langs hvilten Polatifen kommet dri
vende, var lænae afspætret fot der
civiliserede Menneste ved denne Bom.
Kun nogle faa møtlhudede,s stern
ojede og forthaarede Foll, som var
tlædte i Stind, havde fundet Vej
tta de fjetneste Egne fot at ftiste Li.
vet het. Kom de fra Nord ellet fta
Sde Ja, det et det ftote Spinns
tnaal. som nu forhaadentlig vil finde
en Lassning. Kom de fta Egnene
ved Sinith-Sund, rundt Gronlands
Nvtdlvlt folgende det uendelia smallc
Sttoa indenfot den evige Js, langs
bviltet Mostusoksen og Ulven havde
fundet Vej paa deres Vandring
freinad, fremad tnod Geme, hvor
detes Instinkt faade dem, at der
var lldssgt til bedte Fede, —- ellet
tom de fra Notdarønland, førft ned
lanas Vefttvften, hvor de fandt aode
lftseitenglsetinaelfep for at fotlade
disfe Da ail de, folgende deteH indre
Trana til Vandkinaer, tnndt Gran
landsz Evdlnft videre Nord paa?
lfndnu tan inaen fiae det med Sit
lethed Losninaen af dette Its-rais
tnaal et at finde paa den nordliaftc
Del af Gtonlands Øftlnit, hvot in
tet civilisetet Menneste for hat sat
sm Nod Dette Etwa, det sidjte
ukendte paa det hele arønlandsle
Kontinent venter endnu paa at blive
udfotslet oa tot-klagt. Danmatt,
sokn i fatfte Ratte hat Ast-en for
at have tottlaat oa udfotftet Gran
, land, sendet nu attet en Ekspedition
- nd. Dens Maal et, som vi alle ded,
netov dette sidste ulendte Stalle af
Ost-Inland Jnaen et ncermete til at
lsfte Sløtet fot det ukendte end netov
danste Mcknd
Trønlandg Osttnst, hvot Graah,
Halm oa Amdtup hat vundet Laur
bckr til Aste for dem selv oa vcstt
Land, oa book manae andre danfle
hat udsprt bekommelig videnskabes
lig Daad, et tendt oa tortlaat til
omttent 75.0 n. Br. Hetfta oa til det
Puntt vaa 88,30.0 sont Peary fta
Veft naaede, et Rottet blankt.
J Dag afsejler Mylius - Erich
sen med fm Etspedition fot at lutle
fette Hul paa Kottet og for at fon
tage videnstabelige Fotstninget af
fotftellia Art under de hsjeste Bud
degradet paa Østgtønland Men det
te et ikte de eneste Opgavet, der et
stillede Elspeditionen, ellet rettete
som dens sympathetiste, energifte
Føter hat sat sig: Gtønlands Juk
landsis, som jo Raner hat ltydsct
tsaa sndligete Bteddegtader, vil for
baabentlig ogsaa nu bltve itydset
paa notdlige.
Det et store, vidtsttalte Opgavek
at lose, men de Mand, der nu dra
get ud, vil sittetltg evne at naa deees
Maul. Dei-es Isrer vil vtde at
paattvtle dem sin gladende Joet cg
Karlighed til Sagen; han vil med
samme Enekgi fom den, hvotmed
han vandt sme Spotet paa Best
tyften, nu tage fat paa Ostkystetn
» Hans Mænd et unge, fulde af Lins
. mod og Lyft til Daad, og selv om
de vel itte tidligere paa en enkelt
Undtagelse net (Premtetlejtn,ant
Koch, som deltog ·i Amdeup - Els
pedittonen og som med Bravout hat
d sotetaget Maalinger paa Jsland),
hat deltaget i Polatfætd, et det
dog tblandt dem prøvede Fell, fom
hat haft Lejltghed til at vise, hvad
de duet til, eller som hat opholdt
sig t Ost-Inland Ekspedkttonen et
ptceget af Ungdotnmens Kraft .og
Enetgtz den tcllet dlandt sine Med
lemmet Falk, der tan fotetage grun
dtg ca vtdensiabelig Fotstntng, den
hat stelle Gent-end og den faae til
dies-, END-W ft- Ums-WO
..’«L-X
si
I-,
fom vil blive af den ststste Betydninsz
for Etspeditionen ved deres Evne til
at klare alle de mange Situationer,
spm tun den, der er fodt og opdkaget
i Polaklandene, lan klare i en Fart.
Endelig u Udrustningen og det vi
denstabelige Udityr af bedfte Sort.
Det er faa tun at hoc-be, at det maa
lylles at føre Stil-et ind gennem
Jsen. Er Etspiditionen sprft naaet
til Land, er det værste maasie ovrez
tlJi da kan man stole paa sine egne
Eimer-, og der lan nceppe vcere Tvivl
om, at der vil blive ndfoldet den
allerstørfte Omhnggelighed, Jver on
Energi for at naa frem.
Men Polarisen er en vanslelig
Fjende at have med at gsre. Det
forlnder, at der ligger ufcedvanlizx
megen JH fydpaa ved Grønlanrs
seyster i Aar; Jslands Nordlnft har
jo ogfaa vceret blokeret. Lad os haa
be, at dette tun betyder, at Jsforhol
dene fotn Folge af den store Afgann
as Jgtnasser fydpaa netop er bedre
lænaere mod Nord.
Klollen 11 i Formiddag sejler
»Danmarl - Etgpeditionen« med de
27 Mand, som ner Elgpeditionen
Saa fcævner man Inod Færøerne
for der at modtaae en Del Eskimos
blinde, som er nedbragte dertil fra
dir-Inland Sammeftexg kommer
statbelet Bronlund on et Par Essi
maer om Bord.
Dernaest anløbes Estefjord Pan
IL—’I«ti-·-land, hvor der bl. a. indtageifs
»l; Hefte, der er bestetnte til at bære
elter traslte Baaage op paa Jud
landgisen Efter et Besøg ved Jan
Manen stævnes mod Grønlandz
kØitkyft faa langt mod Nord fom
rnnligt. J Fjor naaede som belendt
Heringen af Orleans med »Belgica«
op til 77 Gr. 36 M. Saa langt tun
man da altsaa inaaste ogsaa naa
op i Aar. Efter Llnlotnften foretages
der llndersøgelser i det naertneste
Omraade. Der oprettes en mete
orologist Station paa 4 Mand
laengft mulig mod Nord, medeng
Stils-et gaar i Binterhavn sydligerc.
Depoter udlaeages førft og i Februar
Maaned 1907 begynder Fremstødet
knod Nord med Benyttelfe af Hun
dene. Samtidig fendes en mindre
Afdeling ud paa ern mellem Groll
lands Ystlyst og Spitsbergen bl. a.
for at foretage Maalinger af Dav
dybder og af erns Drift. Fire
Maaneder er beregnede til Frenrftø
det tnod Nord langs Kysten, sont
lortlcegges op til Pearys øftligste
Punkt, lige som der gsreg Fort-g
paa at bestemme det gtønlandfte
Kontinent-Z Nordgrcense. J Stut
ninaen af Mai flal alle vcere tilbage
ved Stil-eh og i Sommerens Lob
foretages llndersøgelser af Fjokdene
i dette Strieg. J Bunden af den stote
Franz Josefsfjord anlcegges en
meteorologist Station. Der nd
lcegges Depoter og foretages Unber
spgelser i videst mutig Udstrætning.
Vinteren 1907—1908 tilbtingeö
her, og naar Februar sidstnævnte
Aar kommer, brydes der op paa nn.
Denne Gang er Maalet Gronlands
Besitny Med andre Ord, det gle
der en Reise over Jndlandstfem
denne er det dog tun Hensigten, at
H Mand slal foretage, efter at en
stecke Afdeling hat fulgt dem paa
Bei til 40.0 V. Lgd. At Myliuss
Erichsen selv bar til Hensigt at føre
Touren over Jslandsisem er few
ftlgeligt, naar man sendet band
J Sommerens st vil Skibet gaa
sndpaa til Angmagfalik med Els
peditionenx her-til vil efter Program
met en af den lgl. grsnlandste Han
dels Dampere bringe de sire Mand,
fom forhaabentlig et ankomne i god
Behold ttl Bestkyften.
Som man ser, er der Farer nol·
der ventet; men netop derfot er del
med Spænding, vi Danste vtl ventt
Eitemtntngen om Ekipeditionens
ins-seg- its-W
LI- J
s-—
At Etspeditionen er kommen H
Gang, styldes i fsrste Linie My
lius - Etichsens aldrig spigtende
Energi og Tro paa, at naar hcksn
vilde fcette alt ind, maatte han føre
sin Sag igennem: i anden Linie
tnaa det fremhæves, at vore bedste
Polarfatere hat støttet ham af al
livne, ligefom private Falk har bi
draget Halvdelen, Staten den anden
Halvdel as den Pengesum, der for
dres til Sagens Realisation.
.Dtann1arls - EtspeditioneM er
saaledes knæfat af de wiarlyndipe
og af Staten. Den er« bleven et
nationalt Foretaqende, fom sikkerligt
— om alt gaar vel —- vvil bringe
Danmark Ære, som den vil bringe
Foreren on hans Mxend Berømmelfe.
Vi er sitkerlig i god Overenssiem
melse med vore Læsere, naar vi
lpna deres og eqne Veqne bringe«
Polarfaretne et hierteliqt Levvel o
— Pna Genfyn!
Btyan vil modtage Nomination.
Det gælder dog for ham
forst og fremmeft om
Principernes Sejr.
Tidligere U. S. Senatot fra
Arkansas, James st. Jones, For
mand paa Deinotraternes National
tomite under Brnans Valgkamp i
18905 on 190«, bar modtaget fiel-l»
gende Brev fra William J. BryanY
dateret i Stotholm den 18. Junitt
»Jeg hat holdt Øje med den poli
tisle ildvitting, og til min Form-fel
se haF jeg lagt Mærte til, at de de-J
inottaiifle Principet hævdes. Det
hat tydet min Stilling korrekt. Som;
jeg strev til Oberst Wetniore vill
jeg intet gore for at opnnn en trediej
Nomination og ønster den itte, med»
mindre Forholdene ftulde fnnes at.
triebe det· Lad mig tilføje, at jeg
nnder Privatlivets Fribed og feier,
at jeg san udrette noget godt uden
at vcere i Einbede.
Der er imidlettid visse Reformer,
som jeg meget gerne faa gennemført,
csg for at hjælpe til ved deres Gen
nemførelse er jeg villig til atter at
blive Partiets Kandidat, derfom
Talsmcendene for Reform, naar den
Tid kommen hat Ledelsen af Var
tiet og menet, at min Kandidatur
vil være den bedste Garanti for
Seit-. Om nogen anden synes mere
stillst sial dei behage mig end mete.
Jeg behøver itke at forsikre Dem
om, at jeg er mere interesferet i
Principernes Seit end i Valglistens
PersoneL Landet trænqer til Iei
fetson-Demolrati, anvendt i alle Re
geringsdepartementerne, baade den
nationaie og Staternes, og jeg er til-—
freds med at hjælpe til Ved denne
Anvendelse. W. J. Bryan.«
Pcæsidenten afflaar.
Fra Oyfter Bay meldeg under Ti.
dg.: Præsident Roosevelt hat af
slaaget Jndbydelsen til at prcefidere
ved den Reception, som Commercial
Travelers’ Anti-Trust League hat
arrangerei i Madison Square Gar
den, New York, den 19. August i
Anledning af William J. Brnans
Hjemkomft Peæsidenten havde aller-.
de for nogen Tid siden beflutiet at
afslaa alle Jndbydelfet til Ban
letter og lignende Tilftilninger.
Dsdsliste for 4. Juli.
,,Chi. Rec. Hen« for i Søndags
kleiner: Aniallet af Dsde fra 4.
Juli-Handels« er nu 67. Op til i
Gaar var Antallet 61. Men i Lo
bet af Dagen kapporteredes der et
Dødsfald mere i Chicago og 5 an
dre Siedet fra. Det er nu 2 Dødsfald
i Chicago og 65 andre Siedet i
Landet, alle foraaksaget ved 4. Juli
Festlighedernr.
Dreysussqgen qttet paa
« Dagsordenen.
i
l
l
l
Hatt forlanger tun
Æresoprejsning
Alt i nagen Tid hat den fra tid
Fligere Tidesr saa betend-te Drehsus
isag atter sat Sindene i Frankrig i
JBevægelse Under 7. ds. berettes
splgende fra Paris-:
,,De sidste faa Dage hat været
ganste optaget as« Dkeyfus-»tlffceren.
Den har genindtaaet fin Plads som
et af de ledende Emner i Parisernes
Konversation Generalprakurator
Baudoin hat vceret Aarsaa til Gen
oplivelsen as Interessen fdr denne
Zaq· Efter at have voldt saadanne
Rivninger i den politifte Verden og
i YJlennesters Sainvittiaheder sun
kes den at have tabt sin Interesse-,
indtil M. Bandin i sin Tale be
nhttede sig af saa statpe og kraftige
Ildtr1)t, at det mishaaede alle Rei
særdiahedessiss Fjender, men glædede
alle Sandhedens Talsmænds Hier
ter. Oan bar avdt ny Interesse ind
i denne Rethoman
Generalproluratoren paapeaer, at
nogle aiorde sig stnldiae i ligefretn
nie Opdiatelser for at lnuse den
ulnltelige jodiste Officer, andre for
falftede Totumenter efter hanc
Domfceldelfe som for at tilfredLi
siille Dommernes Samvittigheder.
Medeng den Ulhkielige Drehfus
sad paa chevleoen Da stegtes Un
der den alødende Sol i en Trcehytte,
onsaiven at· et Planlvcerl og med
Hasnderne i Jern uden anden Irr-it
end Nakrowrelien af en ladt Revol
Ver, som hans Bødler havde efter
ladt ved hans Side i Haav cm, at
han felv stulde aøre Ende paa sit
Liv oa aenoprette Ro i Frantria ved
at taae sin Elendighed med sig i
Graveu, sabriteredes der i Mini
steriet Dotumenter, der repraesentere
de Dkenfus som en Landsforræder.
der havde aivet den tysie Regerina
linderretning om Franlrigs Mobi
lisering.
»Tcent paa disse Generaler, som
iejste til Renues for at fortælle de
teg Opdigtelser for Dommerne, stad
faestende ved ckd Ting, hvorom de
var uvidende, og som nu, da de er
lilevne overbeviste om deres Festta
gelse, om ille Mened, troster sig med
at spare-, at hvad de sagde, det var
deres Antagelse.«
Det var Jntvisitionens Frem
gangsmaadr. Saa forfsættes der
iiied at fortaelle om Bestittelsen af
salste Vidner. Og Affekt-en laldeg
denne Tids og Generations Stam
llnder Slutnings - Argumenterin
gen for Hofesteret i Lordags sagde
Deyf11s’ Advokat Motnard, at Dreh
sng bestemt asslaat Stadeserstatning.
Han sorlanaer tun Æresoprejsning.
Advotaten maatte her give ester for
Kapt. Dunqu der svarede:
,,Jeg hat givet alt til mit Land
— Heil-red, Lhtle og Fremtid —- og
som tnit Land gav mig alt, saa
tan det tage alt.« Kun sin Æke sor
langer han tilbage.
Henrettelse as Born.
En Franstniand, som tidligere var
Præsident Faures Attache«, offentligs
got i det russiste Blad »Slovo« en
Beretning om en Hentettelse as Born«
som han hat vaeret Btdne til i Riga
Han slriver:
,,Jeg er en nervestærk Mand, som
bar deltaget i mange Kampe moi
Havaerne paa Madagaskar og Kitte
serne i Tonkin. Men hvad jeg op
levede i digse Kampe mod de vildt
var intet i Sammenligning med.
hvad jeg sga’ i Riga. Fra mit Vin
due saa jeg en 13-aartg Dreng ve
en Plge paa samme Alt-er bliv ftrtt
til Retteestedet as Dragonen Baadi
jeg, mtn Its-ne og min Moder »Hei
--.--.
som Børn ved Synet. Moder-eng
Hultem Stønnen og Steigen ehste
de Mcengden paa det ftærteste. Synct
af Beurene, som flulde hentettes for
ei politift Mord fyldte alle med
Smerte. Hvad der git for sig paa
Retterstedet, vil jeg helft tie med.
Pigen var omtreng livløs, da hun
blev henkettei. Des var et ghseligt
Mord, en grcesfelig Ugerning ..... Som
Franflmand tillader jeg mig at
fvørae, om den russifke Lov virkelig
tillader Henrettelse af Bern?«
stkontrsllen og vor Udenlauds
handel.
Som belendt reiste der fig straks
hog Pacterne i Chicago en voldsom
Uttllie imod Præfident Roosevelt
for« Afsløringen af Tilftanden i de
xeg Forretninger. Man mente, at
denne Affløring vilde flade vor Ud
førfel af Kødprodukter og saaledes
ogsaa tomme til at fkade vore Kre
aturopdtættere og Farmere beihde
ligt.
Saadan knnde det jo se ud ved
en oversladist Betragtning. Masti
Værdigt er det dog, at Kreaturpri
ferne, i hvert Fald her i Besten,
stadig er gaaet opad i Siedet for
nedad. Ved nøjere Eftertanle·oil
man dog ogfaa let indse, at en streng
stiegerings Jnspettion og Kontrol
med denne Forretningsgren i Beeng
den faa langt fra vil kunne stade,
at den derimod maa virle fordelaa-—
tig for vor tldenlandshandel Hvem
der itte hat lunnet se dette, de faar
det nu at vide fra England ,,The
Federation of Grocers’ Association
cf The United Kingdom« hat sendt
Prcesident Roosevelt et Telegram,
hvori det hedder:
,,Vi underftøtter paadet hjerteligs
fte Deres Beftræbelfer for Jvært
fættclfe af saadan grundig Jnspek
tion af ameritanst Prefekveret Kød
og Rødprodutter, at enhver Musiki
hed i Fremtiden vil vaere udelukket
for Fortsættelsen af den oprntende
Tinaenes Tilstand, forn nylig er
blevet afsløret. Medmindre dette
Forhund, fom har et Medlemstah af
J4,()()0 Grocers faar fuld Silkerhed
for, at i Fremtiden amerikansie Kod
vaker vil blive forshnet med Rege
rinas - Certifikater for at vcere
friftt, fundt og stillet til Menne
fteføde, vil vor Organisations Bei
fthrelse anbefale for det aarlige
Landsmøde, sotn holdes i Sheffield
den 10. Juli, at samtlige Handlen
de flutter med at tage Beftillinger
tsaa de omhandlede atnerilanfle Va
ter, indtil man er blevet overtydet
nm, at Sundheds- og Jnspettions
forholdene er bragt i tilfredsftillende
Stand.« ,
Foreningen venter Prcesidentens
Svar før nævnte Møde skal holdes
i Sheffield. Man lceser mellem Li
nietne af ovenstaaende Telegram, at
Foreningen flet ikke ønsier Handlen
med amerikanfl Kød og Kødvarer
standfet eller indftrcenlet. Om den
vilde, hvvrfor stulde den saa sende
Telegrammet Regeringens Tilstni
vil sikte os denne Marked, og den
ril sikre os flere. Renlighed og
Gatantier for Sundhed kan aldrig
stade, det maa gavne Sagen.
Unteran paå Phillipinernr.
Kampen mod Kolera - Epidemien
got god Fremgang, og Sotten synes
at mifte sit Hold paa Befollningen.
Den ö. ds. blev lun anmeldt vit
ten nye Tilfcelde og fire Dtdsfald
siden Midnat den 4de Juli. Den
4de Juli blev der anmeldi oite og
tyve Shgdomstilfcelde og nitten
Dødsfald. Kun fem Amerikaneu
hat vceret angrebet af Farsottem
» af dem er to dtdr. Dei see ud til.
: at Sotten ilte et fertig flem mot
: Amerikanere, timeligvis fordt disk
i efterlever Sunddedtforstrtftmsx
j—
Judvandringen stiger.
Jndvandringen i det Fistalaak,
tom endte den 80. Juni, var ftørre
end nogen Sinde tidligere. 1,112,000
kom i dette Aar hertil fra forsiellige
Lande. Det er henved 100,000 flere
end i det næstforegaaende Fiskalaar
l1,l)26,499). J de sidfte ti Aar er
Jndvandringen steget til mere end
det tredobbelte (843 i 1896). J 1895
var Antallet af Jndvandrere det
luoeste paa lang Tid l258,538), i
l892 var det 579,663.
Det et dog itle fra de siandina
diske Lande, England eller Tystland
Jndvandringen tiltager saa stærki.
Det er fra Italien, Østerrig, Un
garn, Polen og Rusland, Hoved
ftrømmen kommen
Jndvandringstvmmisfcer Sar
gent mener, at Jndvandringen vil
oedblive at stige, saa længe de gode
Tider i Landet vedvarer. Derpaa kan
ogsaa det tyde, at den i Midten af
Halvfemserne sank ned til omtrent
det halve o·q under en Trediedel af,
hvad den er nu. Og siden Tiderne
her er bedredes, er Jmmigrations
strømmen ftadig steget. Det er ikke
san underligt, at Kongressen arbei
dede paa at ftærpe Jmmigtations
lovene. Men da den ingen Lov sit
fcerdig i den Retning i den nylig
afsluttede Samling, faa bliver der
jo ingen Forandring for det førfte
Jøderne arbejder særlig imod
Skcerpelsen af Jndvandringslovene,
og det itke uden Grund. Ni Tiende-«
dele af de 120,800 Jndvandrere fra
Rusland det sidfte Aar var Jødetu
Jodeindvandringen kan fnart blive
25 Procent af den hele Jndvandrina.
Wollumns Polacekøpedition
Den 4. Juli afgik ,,Frithjof« fxa
Tromso med Udftyret til »Wellman
Recoxd ..L)erald«5 Polarekspedition
til Spitgbergen, Norge, hvorfra
Etspeditionen sial starte pr. Luft
flib. Men Udftyret var mete, end
Frithjof evnede at spre, saa der
maatte sendes 75 Tons Svovlsyre
og 40 Tons Jern for Gasproduk
tion til Ballonen med »Kong Hel
ge.«
,,Ftithjof« satte ud paa sin førfte
Rejfe til Spitsbergen den 15. Juni.
Da førte det Major Herfey tillige
med 17 andre og Bygningsmateriale
til Opførelse af Hufe, Masttnoærk
steder og Oplaassture Paa Ekspedi
tionens nordligfte Udaangspunkt. Det
er faa tre Slibsladninaer, der er
fendt fra Tromso til Spitsbergen til
Ekspeditionens Udftyr.
Hidtil har Forholdene paa de
nordlige Have vceret ugunftige, men
man venter bedre Vejr i denne og
August Maaned.
Indsmngling af Kinesete.
Asfifterende Toldopkrcever David
Hoover, ftationeret ved Gateway paa
Canadercknfem blev arresteret i
Helena, Mont. den 8. ds. Paa Be
gæring af R. H. Taylor, en Re
gerings - Detektiv, som var sendt
ud fra Washington for at anstille
Undetføgelse med Hensyn til den
paastaaende Jndfmugling af Ki
nefere.
Taylor paastaar, at Hoover, Guen
Lee og Wang Guey sammensvor
sig for at bringe Yee Feen ind i De
Forenede Stater. Yee Feen blev ar
resteret samme Dag og vil blive
scndt ud af Landet.
Aarsberetningen for 1906
Ratsherrn-innen vil iuart vtm
farbig. Bestillinger samt-ges tun
pqa de Bestimmt-, at de ikke keine
neu-es. Priien er Mel-sitz las —
10c
oÆMIW