..panskeren«.
I Wugentlig Nyhedss og Qplygs
Ringsblud for de: danke Islk
iAknet·ik«1.
itrisiisssi
OAFIIHI·12U.I«E"!U« il "si·
RUND« .’. «
.Z.,-4. Ftc.e.1« .«cgu...1l;:-s. J . , 73 Ach-;
! He pr. dank-nur
O It Jst-netzt Seneeksz 50 Ur. sn des 200
Bladet demu- i Worin-L
Okfncth Bexuljng, Adregjksxsrandcing Ia
Inder axtqaaeude szdct ac1c-er:eg:
DAKLSH LUHL PUBL. Auch
III-Entk, Uebr.
Reh-UND Zl U-» tsdeke en.
Illt Vis:..g m ·,?,-.:s:f!c ist«-. Judksxn
Ifsandltmer Korsswondancet og Amkiei
f- mhou Akt, who ask-dicker «
A M usw«-: un »Hm Rest
Unterer ut th- Post Offic; m slujt. Reh-.
id- secoml klat- matt-In
Adveetisins Rutes made hin-In upctt
III-Hemmt
.Danfkeren«
Iäwn findt til Zubstsihkmet mdcil udtryks
VIII stigeise modmch as Udgioetne, og al
Ists er becalt, i Lockenssummelfe meb d(
Formel-e Steuers Pompor.
Ist Les-me sie-wendet sig til FOU. du
W i Blaser, einen for at ttbt yos dem
Ia for at fu Lplygwing out det senkend-«
W de cltid ommle, se de sag Avettizies
sum i dem Mai-. Tiersilnre Ists-I
IUI Nym.
es
Til 4. Juli.
»dem Born hat mange Navne«»
siger man. Men blandt de inangc
Manne, et tært Barn faus, er der
gerne et Yndlinggnavn Zaadan
hat det fig ogsaa med dei, sorn 4«
Juli her i Amerika minder onl.
Blandt de mange Manne-, som hei
tunde tænteg paa, er »Frihed« ble
ven det meft fremtrædende, og del
siltert af den Grund, at det er de1
mes: yndede. ,,Ftihed« er bleven de:
Barnk Yndlings- eller Kerlenavn
Dei er dog efier vor Lpfattelse im
der mest betegnende Navn for Fkugi
ten af den Begivenhed eller den Rast
te af Begivenhedek, som 4. Jul«"
minder om. Vedlominende mer-lenk
fternej var hveeken absolut bundnc
i Trcelleaag forud, ejheller blev d(
absolut fti derefter. Forholde
mellem Kvlonisternes Kaat foruk
for og efter 4. Juli 1776 et ikli
fcm Forholdet mellem Trællens ok«
den ftibaatnes Knar.
Men siklert er 4. Juli De Fore
nede Staters største Mindedag o-;
oil vedblive at vcere det. Den c1
Nationens Nytaatsdaq eller Fed
selsdag, og ingen anden Daq tat
i dette Folks Historie tmde i Ete
det for ellet sættes ved Siden as
4. Juli. Der knytlek sig Minde
rm faa store Begivenheder og Gme:
til denne Dag, at den med fulk
Ret fejtes aarlig fom en National
Festdag.
Det er altid en vanfkelig Sag as
oprede Historiens Ttaade. Begiven
hederne slynger sig fauledes samtnen.
at det er vansteligt at sige, hvor den
ene af dem med sine Folger slutter.
og den anden begynder. Saaledes
rgsaa her. Kolonisteknes Kamp for
Uafhængigkyed vor begyndt føx
1776, og den endte sprjt flere Aar
efter. Men naat faa alligevel 4.
Juli 1776 blev Stillepuniiet mellem
den gamle og den nye Tib, saa kom
mer det af, at den Dag blev »Decla·
tation of Jndependence« (Uafhæn
gigheds - Erklaringeiy understteven
af Repræfentanterne for de 13 Ko
loniet, som derved blev de fsrste 1.2
Stater i Unioneth
Det var nu gvdt og vel holdem
det Hundrede Aar, siden Pilgrims
fædtene« landede i Ame-a (1620).
Befplkningen i famtlige Kolonier
var votsei til et Par Millionen Al
letede hps de indvandrede Fabre,
baade Pilgrimsfædtene og andre,
bankede Viertet for Frihed, first og
stemsi Frihed til ai ijene og dyrte
Sud eftet detes Overbevisning. De
reiste M Amerika, den sye Herd-m
for at siippe sei fes Undeettytketi
R Isc- KW fvt at Im sig
»W Ist-d passe en tu Natur
m
,osvildeMide-t
Wind-Meisen
atte Vitlning af, bvad man em
-tede. Tet git her noget lignenke
zom nie-d Luther overfvr Puman
Jen. Han tcrnkte ikte vaa at bläcsc
keformam ban ntzde tun Mode-«
«Ec.nd:-eden Oceer Vildfarelfem :1
Zfir lmn vidsLe var ban inde i Rei
Je rnmtiongar -ejdet. Koldnisiemel
Yrilde tun znodsætte fig Uterfærdigiz
theden osg ananict. og tote De rel
vidste esm det, var de Ende i Uaf
hckngigheeiztampem
Her et Par Elsentplek san Un-l
dertrnttelsem i
Lovgivningen leglittftigede de en-;
gelste Fabritnmer da hier-We send ragt
Fiolcnifternesz Bekcftninq. Ten -. l
tendte »Navigation :lct« tvang denl
amerikansle Fartner til at fende une;
Produktes over Havet til Engl land
csg lot-e sine Vater vaa engel lft Max I
ted. Amerilanfle Falritter finde-l
kei. Komnifierne havde ilte Ret4
til saa meget sont at fabrikere et
Hestefloføm uden Parlamentetsti Til
!«:-.delfe. Bande -tikL-fart og »a;
Eritsdrift holdteg nede her til Gunst !
fcc Engtckndcch. ;
Eaa tom den fraan - indianspe:
Reig. J den miftede Amerikanerne
1;-,0W Mund on led ubort under
Jndianemes Barbari. Krigen ko
stede Koloniftetne BRANDij bvor
of England tilbaqebetalte Töxtslcsx
WO. Kvlonifterneg Statter beløb
ftg undertiden til Tottediedele nf
deres Jndtornfter. Enalcknderne dil
de bøfte Akten ca Frugten as Kri
gen. Bnrderne tunde Kolonifterne
faa Lov at bekre.
Men netor denne Kein ajorde sst
til at soeberede Nybnggerne for
irr-ad der foresth dem. Scetlig Be
tndning sit det, et flere af der-IS
dngtigste Mænd var blevcn cvlærte
til og evede i et Vcete Unserer-.
Een af disfe var Geotge Weshin
ton· Ligefaa havde Mændene fn
de foesiellige Kolonier leert at lende
hvetandre, idet de hat-de lceknrset
Eide om Side. Lg de bavde leert
at tende dereg Etvttr. Alt hjalv
det til at modne dem for at as«
: rnstle det truttende Lng Og ftaa Das
-egne deder.
Seta tom Krisen. Ten direkt
Ylatfag til Opftanden blev Eng«
lands Fotfog pag at afvreåfe Krle
.nifterne Statter til at dcekle den
nævnte Krigk Omloftninget s-»The
Stamp Aet« og »Writ esf Assi
»stance«,). Rolnnifterne modsatte sig
»Taration Witbmtt Rententatict:«.
De laldte det anani. Lg de hold
hver sit Hiem for en Helligdom, seit-.
de itte tillod ennelfle Emkedsmxndj
«at gennemsøge for at ovsnufe ind-»
fmuglet chs. Der·dctnnede sit
,.Son"5 of Libertn« osg ,,Tauginekk
of Libertn«. Te modsatte sig k:
ftentt den senere engelfte Lovgienitpv
og fotenedeå om itle at beuge Vo
ter, sont var tilberedte i England.
saaledes blev Svændingen stedke
ftcerkere. Zog Havde den forste
Feongtes fden forer raadsiagenke
Forfamling af Repræsentanter fu
alle Kolonierne) der holdtes i Phi
ladelphia i Sept. 1774, endnu ikle
megen Tante om Uafhængighed.
Den besluttede tun, at Kolonierne
itke styldte Lndighed imod de sem
re fattede Besternmelfer af Parla
mentet og peotestetede itnod, at der
holdtes staaende Armen i Koloniers
ne uden disses Samtyttr.
Men allerede næste Aar i Mai
holdtes den anden Kongres og be
sluttede at rejfe en Arme paa 20
000 Mand med Geokge Washing
ton fotn Ivetstkommanderende Gene
kal. En Petition til Kong Georg
den Tredie nægtede denne at mod
tage. Damed var alt Hand mnf
Iotfoning wisset Nu var IMM-4
deue modnet for Kolonisternei Unf
hængighedsettlering, som faa lan«
fetdig og blev understreven as Sie-»F
ptæfmlanter fra alle de 13 Loko- ’
user den 4. Juli fslgende Un.
Usfhengighedilampen elle- ckb «
alle onde og hemmende Mangt, Fri
hcd for alle gode Krceftek til at
lage fat —- det er de store Fak
toret i Amerikas Udvikling. f
Endnu flal vi lige minde ein«
m man faat i det gamle Land
renne Amerika-lerne for bvad man;
vil — een Ære faar man lade dem
bebolde: de blev Ftihedens·
Fotkæmpcrr. Den store Friis
hedsbevægelfe, fom siden er gaaet
jktennem Europa (den er jo sur-«
naaet et lille Stylle ind i Rusland)."
cg fom hat tat dnbe Spur i del
konstitutionelle Staters Fotfatniws
net. bar meget at tatke Amerikanerne
sek. Fortetig set tithsm Initiati-!
vet dem. (
Saa til Slntning blot denne lille
Bemækkning, at sial det vundnex
store Gede. den vundne Uafhænaia-«
bed blive Ved at være til Velsignelfel
for Landet og dets Borgete, saa
maa den vernes om og benyttes i
Gudsfrvgi. Det er itke den abso
lute Frihed, ikle den lovlpse Fri
bed. der er en Velsignelse. Men det
et Uafbctngigbeden af det ande, vg
faa det onde i enhvet af og selb,
og Frihed til at satte Krefterne
ind for alt godt, der bliver til va
rig Velsignellr. Der lurer onde
Ktceftet not paa alle Hold endnn
— maa vi væte paa Bagtl Der
sinmter gode Kræfter faa mange
Siedet —- maa de vcekles og komme
i Brug!
-.
Fta norsssluthctsfc
Kikkesamfuuds - Aatsmøden
Esset »Den sorenede norfte Kn
t:«'5- Sekten-eri- Iiacpott hidfæ·e—:«:
For afie itsienighederz Bedtonp
:nende, fom verjenee as Zamfundete
«4?rce51er,biiver Lamme i Aar sons
følner: 15«:·.«5 EIIkenigheder, 45T1 Præ
sxer cig Professoren 920 Kisten 49,
5512 Ewiedøm 4(»·«-5 Sen-Hengste
-e!«·e:ere, ZU, OF Zøndaqisftoledane
cza 41,«.)4 Hverdagkstoledagr. Der
er ialt LW Etolelckrere. Tet sam
Lede Zjælcantal er 2057,12«; det
famkede Llntal Rommunitanter e:
152,K43,c,1 der famtede Jlntal stem
mekerett igede er 55, Ast
De net-pure Tal vifet sauledes en
Jomaeife nenne-m klaren som spl
Ier: Meniqbeder ZEI: Vræster og
Professorer LIE: Ritter Js: Stole
børn 2,f454: Sondagsskolelcreere
Ess-: andaaksioledaqe 2,!)-01; Hvers
daozstoledage 6,7.29: Stolelærere
Käf-: Sieleantal ’.«s«-')5: konsirme
rede Medlesmners Jlntal 1:-541, Dg
Rubriken for ftemmeberettigede vi
fer en Fprogelfe af JWL Rubrikerne
for kommunicerede og konfirnxerede
rifer en Formindsselfe, den forste as
669 og den sidfte af 248.
As Missionstassekek Was-· Luxus-«
Mund-»Ist hidfættes2 (
» EamleT Jndtceth for REMEDIES
oaret 882,841.46. Andre Bidtaa
mer-regnet 892,185.45« hviltet et
8152182112 mere end sidfte Aar.
Udgifteme til Jndkemissionen MA
("53.15; Jndtcegter 8·'30,558.57.
Laan for at dække Underbaiancen
89,094.3L; Udgiftek til Hedninges
missionen 842352 4U, og til denne
var der indtommet not, saa at Ub
Fiftetne var dækkeL
Vi vil særlig henlede meærksom
heben paa Antallet af Hverdagsskoles
dage (41,054) og Stolelærete i
Hverdagssiolen (806). Antallet af
Stolelætete ovetstiger Antallet af
Priesterne i Samfundet med over
to Femtedele.
Fta »Den norsie Frititte«s Ankö
msde stal vi meddele fslgende eftet
Referates i »Iolkebladet«. Fast om
Fotssget paa Forening mellem »Fei
kirien« og change- Synode«. Bed
kptnmeude Komite indberettede sap
lebe-:
Da Hunge- Synpde og Den In
thetsie Itikitle beleudet sig uden
sogen Wlse ellee its-get Farbe
htld M des heilige Skrist og de lu
kyekse wende-sey sg da zeitig-I
Imiwn ee Mit ein« at For-I
syst-Ists M liess M has-de i.
VII es Rund er oberen-Imman
M, san sicut-er Felleikpnthetu«
II sk. W M bogge Pakt-is
W ei M Ists-nd- Deß-i
tendte Brodre i det Sankt-and de
tithorer.
L. Aarsinoderne anbetalex Sam
arbejde i Diatonisfesagem
Llatgntoderne paalegges nne
Jndremissionstotniteer at tag: dro
derliat Henspn tit hverandrcs BUT-ei
Je i Jndkexniessionem fac. .:t det
Undgaas, at man komme-r i then
for hverandte med Hensmr til Legt
nisation af Menigheder.
4. Aarsmodetne anbeftlek act-fi
dia Underftottelse af hoekcndres Hed
ningentission.
5. Aarsmoderne befluttek at aner
tende bverandres Ordination at
Kandidatet.
6. Aarstnoderne anbefater, sit der
ortanaeres for en fcelles Sommer
ftole for Prcetter, oa at Proatantmct
for det forste Fotedkagstursus i
Sommeren 1906 udatbejdes af den
nu bestaaende Programtomite med
Tillaeg af de teologisie Protest-net
tsed Red Wan Seminaiiun1.
7. Aarsmoderne ttlfcetter for det
tommende Aar og siden, faalaenge de
findet det tjenliai. en ny Komite vaa
fern Medlemtner for Zamatbejde
on Afaorelse af Tvistlighedet fakt
Stilt paa Jndremissionsmarlens Om
made.
Som Medlemmet af denne Komi
tc foteflaas Formænd og Zellenr
ter fra de to tontrahekende Parter
sont da sig imellem vælaet et fentte
.-.t?edlen1. Denne Komite for «-Sam
arbejde sammentaldes til et orga
niierende Mode as Haus-es Snnodes
Fotmand inden en Maaned efter
LIarsmodernes Afslutnin·..
Alle diste Vuntter bleo enstemmig
oedtaane, Punkt 7 blev delt i to,
oq sidste Del forandret, faa at den
loder: Som Medlemmer af denne
Komite vælges fra Fritikten dens
Formand oa Setretcrr til at mote
med to Medlentmer fra shauaes So
node: disfe site vcelaer sig imelletn
et femte Medlem o. s. v.
Fra dens Stolerapport hidfcet
fes:
Paitor Mortensen hat reist hele
Aaret i Stolens Interesse, talt deno
Saa og famlet Bidrag.
De frivillige Bidrag bar belobet
fta til 86,626.00. Det er bra: men
det et dog itte not. Der trænges
IICWOU for Aaket, om Stolen itte
stat lobe i Geld. Gelden er de
sidste Aar oget med 8300000 for
Aatet og er nu over 8600000 Den
bot aftattes og Stolen iætteö paa
god sinanciel Fad.
Det er tanste paa Tide at tænte
paa et Fand igen. Mk. P. F. Indu
sen, Rochestet, Minn» hat allerede
begyndt ved at give 850000 til et
faadant Stolefond, hooeaf tun Ren
tetne maa bennttes.
, -, —.. W..-..»
Et Bepog c Sautatutach
As Missioncer L. P. Lassen.
Ved et Mode for SantaltnissiIrTJt
i TaarbeeL Danmart.
Jeg besogte ved Julitider Sta
tionerne i «Zanialistan, nren selo
otn jeg i mange Aar hat opholdt
ntig i Indien, maa man derfor itte
tro, at jeg havde Forudfætninger
for at tunne satte kntg ind i San
talforholdene. —- Der er otntrent
samme Forstel mellem det tamutste
Ig Santalsproget som mellem Dunst
:g Græsi — Asstandene er faa uhyte
i Indien, at f. Eis en Reife, jeg
foretog fra Madraö til Fet. holsti
Nissionsmakt og tilbage tgen vifee
sig at viere lige taa lang som Ref
ten fta Medeas til Dank-met
Saavel Kltma sont Latede i
Zantaltstan er ogsaa et helt anbet,
end vi et vant til nede i Mahl-at
Dejlig koltgt, ja for en Steh-Jn
Dtet ligeftem toldt var der ved Ju
Md. ·
Sittste Delen af vor Mission
start t Santaltftan et nieset bat
tet med ypig Plautepeetfi. Man sin
Iet de weg beneide-ehe Landflaber.
Mission-i Vol-Uns sit mit stritt
set-o du ask et M Arbeit
Ied Weit-M til Minister-set
can et en eitle-. m e- fad
W Mast IF Ia- er es Bette.
seiten III-statt kaum hie-use 4
O
Danfctytmh lwcrspr scrrltg FITNE
sanVen er saa god sont nogen andre
Stekiet i Indien.
7 Eftee Gndgtjeneiten blev vi op
vartede nxed riftet Ris og Simp,
ferneret ·i Bladr.
Demut Mk spisic vi med Handel
ne. Det vnnsielige bestod ille i at
faa det ind i Haanden« men deri:
mod i at fxm dct fra Hannden og i
Mundem thi det listeede sig fakt
Derfvr var man lyltelig« naar man
var glat i Ansigtet. Den arme
Bodding sned sit Slceg foa nd, fom
om han havde fris« Essig med hele
sxlnsigtet
Schat Petetsens Station lau )
eng. Mil fra Boddings, hvilten Tut
jeg fotettal at gaa i den yndige
tølige Luft.
Der laa i de Dage nogen Vemsd
ever det lille Missioncethjem, ith
man netov var bleven klar over, at
Ftu Schat Petetsen maatte hjem til
Damme-l pas Erzan af sin Sys
dom.
H Z. Juledag tom jeg til Hovedstck
tionen ,,El«enezer« -—- 3 eng. Mil
Ffra Schat Petersens. —- To Meend
fulgte mig paa denne Reife med
en BærestoL men jeg« foretral at gan,
saa meget nxere som vi i det bat
tede Terrcen lunde flyde Genvej hist
og her. Men for ilte helt at einge
agte det Akbejde, de stulde hare
gjort, lod jeg dem bcete mig et lille
Stylte, idet jeg trentte, del mulia
vilde glcede dem; dog vifte Glceden
sig at væee langt stotte, da vi atter
liegyndte at styde Genvej.
Det var let at werte Notdman
den faavel i Skrefsrud som i Bod
ding, idet de tunde juble over, at
Notge nu havde faaet sin egen
sinnge
Fru Betreten er steøbelig, sovek
daarligt om Natten og er en Del
plaget as Gigtsmerter; men saa mes
get mere meerteligt et det, at hnn
tan over-komme alt det Arbede der
lwiler paa bende. Hun lever vq
oander med sine Piger.
Jeg foler her Ttana til nt nd
tale, hvad jeg ved, man paa rette
Stedet itte vil optage fom utidig
Kritik -— at kritilere eller retlede
Santalmissionen et jeg i del hel:
taget ftet ikte stiltet til. —
Det er et ftotattet Akbejde, der
gotes for Bøknene paa Statt-wem
jeg synes næsten for storaetet i
Fort-old ttl det, der gttes for Bor
nene uden for. Dette er itle Ftu
Boteesens og Slkefsruds »Stle
kttej, men der trænges til flere Arbej
dere derudr.
Menigheden flyldek dem, der nd
scndes, at de leerer at forstaa, hvor
meget de gamle Arbejdere hat ofret
i Getningen, at disse hat udvist en
Selvhengivelse, der lægget skg varmt
om den, som des-get dem.
Men Menigheden maa ogsaa hol
de det fast, at den hat flere end
de to Vetetaner i Samt-stiften
Glem iilte Bodding og Schat Peter
sent. —
Gid vi havde en Mand, der tun
de ofte al sin Tid paa nt uddanne
indfsdte Arbejdere.
Jngen anden Mission ttcngee
for Tiden san haakdt ttl Athejdete
fom Santhalmtssionen. De mange
Kristne med det stoke Antal teistne
Born ttcengee til uddannede Lee
rese.
Bed detfor bestens Herre, at han
nddtivet Atbejdeee t fm HIst.
En Anledning.
As Susan H. Martin.
Ptæsten Dr. Dattow saa pas-c
hende og betragtede det blege, sorg-;
fulde Ansng Der var Spor Jfl
Taaker i Øjnene.
»Ja«, sagde Mrs. Barclay, »De
lsar trusset mig gradende igen.« Dei
svnes wende-s Stemme walks-i
Grund) ,,ät det er alt, jeg san gpre
i disse tunge Dage. Jeg hat vætet
ved at se Allens Saget efter og fees
tc hans Vctelse i Stand. Saadan
et smukt Bei-elfe, Dr. Patron-, og
just som han instede det. Deti Tom
hed flog mig paany, og det tom altl
tilbage. O, Dr. Darrotm hvorfot,
hvotfot stal det være fanden? Min
m) Ved en Feiltagelse er vi kom
men til at gentage os fett-.
Detete Stykie er forekommet
i »th.« for en Tid Iden. Men
Fort-Magen er for Resten not
vctd at lese en Gang mete,
kais vi ladet den passetr.
Red.
,eneite Sein — rig —- tagen."
i Præften reiste sig hurtig og gik
lirem og tilbage over Gutver. Tet
tsierteligt tlagende i denne Stettin-:
sbavde fundet Gentlang i "a::s egen
Sim.
.« »Nein take Ben«, saxide ban,
,,ltvad der end tomntet, tab ikte Tro
stil« Gild. letaaite er Dereg tære elske
Itige Sein tagen bort fre. wenige
»l.«m·.iicnde Juden Maaste Gud hatt
."ce Brug for baut i Hintlen. Maakle
Hans Gerning paa Jorden var fert
dia. Maasse var det lsedlt for liain
at gaa nu for Degene- Bprde og
Hede Men bvad der nu eile-Ists er
Grunde-n —- tltma sDetn fast til
iden Ten, at det var for de: tsedite,
oq at tivis Te lever lernte nol,
til De faa det at se. Jeg ved, Unor
dan Te elflede liam, men gsem til-:
lGud elsier Dem tiendelia mete, end
De elftede dette Bam. Tra: itte
.den Kerliahed i TviVL der ais-set og
til Tider s— taaer.«
,,«.’ll!" Iaarerne itrpmmede nu ud
af Modereng Line. »Det e: petap
det vansseliae — tunde je-; bist vi
Tde hvorfor, bvotfor!«
l »Bei vil Te en Gan»a«, Var det
alvorlige Evar.
I »Ja, men indtil da maa jea fid
i
i
«
de ined foldede Hemden ittin Ger
ning er gjort.«
»Min leere Ven« fvarede Prckstett
lmrtia, »der er -—— hat tttan sagt
«-—— to Elags foldede Hemden dem
i det tomme Etsd og dem oser den
itilendebragte Gerninei. Sia ilte. Te
ites Gekning er gjort; teo Gud, dsen
er tun beayndt. Tænl, hvixten An
«ledning til at gvre aodt er der ilte
«for Dem. —— Livets Betri:ieinaer,
Etrid og Soraer ialder vaa us
solle, doa, otn vi tan være til Tie
«nelte, o, det got Livet værd a: leve.
·Betragt Dei-es smulle Hieni, ie
IDem omtring. Er der ingen Maade,
fivorvaa man tan hele Deresks bind
-te Lin Det er visi. at noate af de
·pnldne Traade er ilaaren ers-cr, knen
den guddommeliae Bæver vil af
dette tilftmeladende rcvne Mønitet
danne et andet, der vil vare baade
underfuldt on herliat, og ioni vil
iitinne for liam gennein alte Ema
beder. Han et ved at gennemføre sitt
Plan i Deres Liv og i itrit Lin.
Etol lun paa hant.
I Lad mig forteelle Dein noaett
I J Gaar tont et ungt Menneste
til mig --— hart liar bespgt xin Kir
str i nogen Tid —- men i Gaae
tom han til mit Studereværels«. w
sMin Ven, denne unge Mand, paa
sLlllens Alder, har spadferet paa
Gaden her i tre Dage, med tun et
lVar Orer i sin Somme. Lsg besu
den er han fyg. Hatt er kommen
til dette Klima for at spge Amster,
»der aldrig vil blive haus, under de
Betingelser han nu lever.
i Sulten, ja næsten halvt udhun
gret, syg paa Legeme og Aand hat
han vætet tvungen til at lege Op
liold i de billige Logihuse —- detr
eneste Tilftugt aaben for hans Lige.
Han hat ingen Moder og bang Fa
der, der er gift igen, er itte i Stand
til at hjælpe hani. Han er ingen al
mindelig Angst, det vil De itealz
tunne se paa hom, og ved De hind,
der er noget ved hatn, der minder
mig om Allen. Han er foelegen for
at faa Arbejde, men fsrend vi tun
faa en Stilling til hom, maa vi
have ham plejet, saa hatt san faa
sit Helbted igen. En lille fmule
Fort-mittelst til — nogle faa Stuf
telser, og det vil være for sent.«
Mes. Barelay havde staaet Heu
derne sammen. »Og De sitze-, h»
II Psa Allens Alder og MO«
»Ja, viilelig. De taler om fol
dede header. Er der itte et Arbei
de her tot Dem at geket Dei tut
tede Verdie. Tep mig, det Mde
itle være at vanhelltge det, pm De
i Mesterens Navn aabnede det for
denne morgende-«
Det blege Ansit v
» ihm · g hu tse begeudt
»Im let, hol-d De meint-: squ
gis Mittelwgeg tattee dem, Ok·
MU- pg vil
IM« f M- bcm tu
»R, det ee derive ieg tm fu.
kalt Dem det. J lau io hixcpe M
me dar andeu. Mu. hat«-M M,
lett heiter Me, De siqi sipze
Mk OUI De tunde stud- zu
HWMU I LM dvor grad sti
UMMeW-hpkshauw
Muts-whom aus«-me
III dets Dei vtl llle vaee W
ist-us -'
W