Nebraska Newspapers

    siu Iiduudetlige Livsdksm
« Af Aasta Smith Rieber.
« (Fottsat.)
, XVI.
Min lille Aagot, — hvor tan no
gen tro, at du can komme til at le
pe? Og dog, hvor herligi var de
klle bare at se det lille sinc, stro
belige Besen.
Dei var en Fryd uden lige at sid
de der i min stote Lænestol og holdi
det lille Dukkebarn ind til mi:
Hjektt —
Ogsaa min Mund var saa ftraa
lende glad over det lille svage Bat:
sm. Ret som det var, kom han hen
for at se hende og fandt altid, at
hun tvm sig for hver Dag, der git.
Men det kunde jeg ikke se. Jeg
sik jo ikte Lov at passe hende, itte
Lage hendes ij af og paa. Bare
holde hende faadan fom Smaabsrn
scat, naar de er rigtig gode og faar
Lov at holde Alles-sue E
- i Aa, hvor lille jeg var blevetx saai
ynkelig og hjælpeløs. Og disse to
ynkelige Vesener var det, min Mund
klyngede sig til med hele sit rigr.l
durme biet-te
;- Og hvot underligt et det ikke! Dei
s«-«Mennestets SjæLMennestets Per
fonszighed man elsier.
ngkxnet blivet saa undekordnet,
mqk Sjtcelen vil glide os ud af
Hand-Ha Var det ikle saa, da
maatter alle spge Staklet i Vetden
fis-ganz Alle nye Huftruer og gamle,
--—«
Bort lille Barn ,Vak blevet stot
te, — hun faa sig n«’l OMkkillg, Vg
di iroede, hun kom M cIt Me·
Jeg fix Lov at w sw- ind
tfl jeg blev ttcei. Jeg sper m og«·
« Tau at hysse heut-e i Sika M
bei taalte jeg Me. s
Helge bat hende, naak bun M-«
» »I
pg Var ng faa Underliq ad. ,fo
Mænd er faa klodfede til siizat
Bamepleje er nok ikke
«kette Element."
Han pasfede dobbelt godk til at mo
gaa der ude pack Verandan og r
Aks SI
saa ham gennem Binduei
ftydede mig over,
Mændenes «
VI Gu
book glad og M
om
«!elig hatt nu stadig faa ud. Mk
——————— ·- — —- — opai
Der var kommet en
nydelig Buket mig·
Koser fra vor Nabofrue med Fore- N
ffpttgfel om Ftuens Besindende.
Mike var det et varmt, deliagende mkd
Venmffehjerie ...... maasie ikkr.
v sgerrighed var kaufte helft «
sImmden til An Ijlle Tilncermelsr.
Zezge mxesz ’ «
hu
« sig perfonlig «
»B! set-die sag-Uns ««««« , c-»
M g Insiede mgenstW st«
» Hist-mang- Mk«
wawe
»Ist-I « for-m t »
m
omgaaes fygk Jeng
«« « . i
JTZTEHMMW »O Vs»- Hei-sp«
« o « · .
»si. . g for lkdei vnss Jeg sp.
w · « Fty i
Ida; Mtddelvq mä s· III-Fet
e at hold-. Men, « ·
·M F
wcstckksf cffkk »O ei
viert, at .
OasifulsJsiMes ved (
I
Dewmy
I «- fsr Sj
IS » qHer-s st
’«l'c.
not til
? «
.l
Leje om Aftenen« kom Helge hen og
c
Zsse Fadet, naar vort Dagvcert vari
I cndt. Knæle for det famme Alter ag!
- opsende fcelles Bøuner til den sammeI
T GudZ
;
:atte mig Bibelbsogetn
Dei var nu blevet en Vanefag for
dam, fra den langvakige Sygetid.
Der var altid en Davidsfalme, jeg
maatte tilegne mig, fst jeg jovede
ind. Det var blevet en daglig Trang
at kvæge Sjælen mcd de livgivende
«" Ord, for Dagens Timer var af
stuttede.
Hvor inderlig ønsiede jeg ille, at
han vilde læse den for mig og Ined
- mig!
Hvilken Lykke — uendelig tig og
: fxor — vilde det ikke være, at trwde
facnmen frem for den stote Nimmt-i
At der var noget, vi ikke delte, —
itke havde sammt Syn for, var un
dettiden saa svcett for Tausen. Dei
var det eneste, der fattedes mig. Dei
enes1e, jeg endnu aitraaede. Men jeg
talte ikke til ham om det.
Mit Livssyn og min Tro kunde jeg
itke paart-de hern. De indke Folek «
fer blev Jndividetö egen Sag. Dei s
Verfonlige Gudsfokhold maatte man-i
felv have Ansvatet for.
Hier mn Wand og Hujttu itke
bcete hvekandres Byrder.
,,Bi eftet Gud« lød det saa ofte
i min SjæL naar jeg bad og tryg
lcde Gud om min Monds Sieh s-—
om hans evige Frelse. -
Jeg vilde ilke lade af at bede, for
sjeg var hort. Jeg vilde holde us, «
indtil Jesus sagde til mig: »Dir! lc
Bøn er hort« ir
Jeg dvælede ofte ved Bereiningers fc
nc fra Jer Liv, naat han sagde
til de helbrededet »Gott bott, din ht
Tko hat fkklst dig·« Euck- ,,Kvinde,fdk
din Tro er stor: dig ste, som du vil.« at
Denne stote Tro, som Ftelseken hu
selv kaldte stor, den vilde jeg sau.
gerne tilegne mig. et
Jeg vilde komme til Gab med en-D
P N- ssrco kn— -» sc
A
l
1 nor og stærk Tro, at hatt maatie«og
, Gc
te. des kom mig for: »To Simsom
RGO-! Tankef men Tanken var,ket.
vg en - — ,,to Hierin og ct«pr1
d Gud, — sne gjaldi alt fvtkind
Ig,« og Stag. Xa var det, foxu Ha
ds nges Sag, « eor mig, fu« Am
det bilde svimle
i
«
, «x at gac1«Lev
elig kunde Tatiken m.. nd geste« »
§ mvd Gud Haand i Heim tDe
H :
l ’ Hi
aar han kojn ind ad JsørejsIfH »·
! Dg veltilfkeds, tue-« alllgerDCLG I
twget vift førgmot .igk« Rom-« »
: o
se over de fmukke f ji«-, yezstdkx
fte paa, at den Sitz
ou
nd vzk WITH-« ZU
da han vilde » « - rtHsued
biet Tro og dirs Øwgfseg ..«-..W1
mtg gjea opad web «q,k2).;«.»
.....- Mk see-. ·· M«
Ire - ,
Ou«» ks s .« «
M Hak- qu od » — »Es-.
klig. « « g g ««-«- -
aa al den ·
uendelige, pp
m formeget mod Leiber
»s Bin-d- stoo siw-«k-»2 as okt,«
sqq ophsiki gut-dumm« « · H
i wen kund-«tektamvarer i
ss « ««I)jettelig vello
F- stey fom hqsöc pro-s Oe nädtidei
Um T fast Ge
ueed« i mitten-MADE U
M Fskfoning var der-sage toFIts fk
» « « , -hvi«se-" vor IS
works-»O »W- Gksggceux
X - ,»tore Venligtped
UNDE- rungede
Hm Werk »tilbage
, Oliv-K Zion-fruc
« kYttnet gICMU d
JJ sendet .M- d
, Saus Its
- scde p
...«;1
- ,
s— TJ
«;3)nd1ingsspise, og saacedes stets det,
at Skibets Forsnning af denne Fragt
til sjdft slap op. En Morgen kom
dkabntsjomfruem fom var en god
lkiertei Kvinde, men ikke en troende
iKtistem til Fri. Lever med en ene
ste Appelsin i sin Haand. Hun hav
lde ofte mek Forundting bemættet
Frk. Levers stille Fortrsftning til
thtd, idet bun itke felv kendte den
Hemmeligbed at over-lade hver Dags
lBebov til den himmelste Fadees
,Omforg. Nu Mte hun, at Trer
vilde blive sat paa Prove. Jdet barst
holdt Appelsinen frem, sagde hun:
»Dein er den sidfte Appelsin, vi hat
om Bord. Kaptajnen er megei be
dtsvet deeoverg havde han vidst, at
Beholdningen var faa ringe, vilde
ban itke bade tilladt, at de var kom
met paa Middagsbotdek. Hvad vit,
De nu gpte?« Q-« I
»He-ad jeg vil gevex« svaeede Ith
Leder. »Jeg Lenker-, at jeg sial be-.
Runde med at spise denne ene Ap
pelsinx og jeg ved, at Gud kan sen
de mig stere, hvki det er bang Billie.
Wen maasie er det bang Mening, at
eg skal do, og i saa Feld samtn
eg ist« - » l
Avpelsinen blev nu stmllet 69
Indi. Men Kahytsjomfruen Lenkte
sit Hjette ligefom hin Hofmand i
Umle Dage: »Se, Herren stulde vel
pre Vfth baa Himlen, for at
enne Ting Milde ste« (2 Kong. 7,
)· Og hvotfta Milde man vel
gsaa ellers faa moFtse Appelsiner?
sun soarede imidlertis kniet, men
igde det levnede Stykke APPIITM
idenfot den fvges Messenin Vg
stlod Kahntten for en Tib. ;
Fri. Lever laa med lullede Tjksesl
m fslte sig svag og met, men hav
fuldkommen Fred, da bun vidf:e,
hun horte Herren til, hvad enten
in siulde leve ellet do.
Noget efter hptte hun, at der Mk
usædvanligt Rote om Bord paa
Unserem Der blev raubt, der blcv
faa raubt Hut-m og mere end- en «
Ing hol-te huti et dumpf Sitzt-, fom ·
junge Lasset faldt ned paa Dass- ·
Derpaa lsd hurtige FORan
1 neeemede fxg Kahytsdøren, o;
stnrtede Jomfruen med beag.-3-.
nderne fulde af modne, saftigeki
oelsiner. som ret kunde lckstse Fri. «
ers tørre Hasts og Lebet
Her er de!« raubte hun, »Im san 1
fem, saa mange De vil.« -
Hvot et de san kommen ha?« H
Ned fta Himlen for Deus
VII-« Hat Svaket.
a Hi de«d, at ,,al god Gave ers
,fo og fommet ned fta Lyfenes.
)et«: vC paa iItgende Maade for-·
e han dean Tag for sit MINIS
deN Jatn oetude Pss M IVC H»
km .«(vkgenen sit man et Stib
ze spm havde Nsdsignal oppc
M signaliserede tilbags Vg
hvad der var i Wi«
Ie· Vi Inanglerckxxrosl
»j· tnge o-?« Raptaznen:
læe til a: stijsre neTH
tout PUA Issp
m de kundeLig For
J «- og især Ut
Ode küev budt
og da
sit dct III ndersz
Dnetsmidler " Mk
99 The US k,
MMUL
xde szoll var
g bad Kaptainen t.
ore Lasset Appelsim
sit-ers Last, fom den
De iunde vife for den «
Qg da Skibene —
dem- tatitemmelige sig·
over Bsqlgfmd Fra e«
c nagen SUmäk ha! Tilfældr.
n OplevelfeF ,, Her-He til os 2de.
er forlader sig p»7««som ved Optatz
knd ftytede de to Ug fom siulde h
aa Oceanet faule
hotkst under O
q tom til at elf-Jede at foklade
»Is: Fsde for-«Danmantsi, hvad
Ernst fOHJeg vil med Gla
quek·hende —- Iad mi
Da man ialte
illqdelsen given.
·tod hun ved Da
zgjorde act, hvad
Iscindte heade, sitt
- Mit-, at hun var
Mkifotfctdelige Sygdc
ask site kunde holde si
M- gis hnn til st- Sei
treu-,
og lagde sig M h
· kun em, at
Mutes for Damm
JUM Omi W g
J
det en Pige af en lav Kaste, faat
lyun fandsynligvis ei taaleiigt txt-un
det Liv, men er hun af en høj Kaste,
er hendes Frihed forbi, naat hun er
lzenved 10 Aar; da bliver der ssk
get for at faa hende gift, og hench
fremiidige Liv hengiidet da under
den iteængeste Affondring fra Om
verdenen
Nogei af det sprgeligste i Indien
er den fuldkomne Mangel paa et
lyiieligt, uskyldigt Batndomsliv. NE
ften alle Bttn bliver hurtigt im
viede i Liyets og Dsdens Hemmt
ligheder, thi gli, hvad der siek inden
for Zenana’ens (Kvindeboligens)
site Vcegge, tommer til alles, unge
og gamles, Kundsiab. Naak den
lille Brud et benved 13 eller 14
Aar, bliver hun btagt iil sin Mands
Hjem for der at blive sin Svigetmp-i
ders Tienestepige. Der et gode Spi-·
gerinødre i Indien, inen den sink
iels iille Huftru faak ofte Ostva
sg Jænges efier Fadek og Modet,!
neu hqu maa ille lade sig nickt-Leg
ined sin Sorg, thi da bliver hun«
strasiet Hendeg eneste Fotnøjelie«
Er at pynte fig, indfedte Haarei ved«
Wk MUUS Lejlighed anbringe
Snivtker bvot fom helft pag fm
Fälle Krop og ifsre sig guldindvttkede
piltedraqter. Ofte et hun Moder,;
Zikaar dim er 18 til 14 Aar gammel, «
leg hurtigt naak hun i dette ttapisiel
Mima Sksnhedens »H-jdepunkt,
mens bun tadel- sig, blivet gamme!.
og grim, naae en eutopæisi Kvindei
staat i sin fulde Ynde.
Blivek bun spa, er hendeg Lod i
Zandbed forgelig. Hos Muhameda
nexne er Fatalismem som lammetl
alle Befttæbelser, meget almindeli,:·
Er bun ing, er det Stæbnen, og er
Zet hendes Skcebne at d-, ja saa
nie-a bun d-. Hun et jo tun en Kvins
de, hvad got det fan, at hun dor?
Kækligheden givet leflighedsvis Akt-»
Iedning tit, as man— fotsøger et ellcr
Indet Middel, men Uvidenhed er
Feenibersiende i Zenanaen, og oste
r diese Forføg paa at hjælpe værre
snd siet ingen. Vi maa tatte Gud
ve, at der er blevet bygget siete Ho
pitalet og Klinitek af den triftne
Regering, og at mange Misfsvnghæ
pitalet gøt alt, hvad de tat, for
It lindee alle disse Lidelseex
Tet et ved et faadaut Mission-ZU
wspitaL at jeg«-) hat nein Plads,.1
g det er en fand Glæde at gnee att,f«
,vad man tan, for de lidende Etat-»F
et. J Begyadelsen as Anat BAU«
Jiste den meget frygjede Pest ßg i;
Lucia-no og udbredte sig med rinendel
haft blandt Befolkningen. Pan Mar- ·
Een Sydpst for Hospitalet indeettede :
ei vor Lejr, der var tavet af tæktede «
Oytter, omgivne af en teltet Ind
hegning for at gsre den til en fulds .
kommen Pkutdah (Aflulte). Es Tid
lang kam der ingen. og det gjorde os
ondt at here Muhamedaneene den
ene Nat eftet den andere dtage i Pto
eession vg synge: «Dut howe ye
wahn« (,.Giv denne Ulytte maa ta
ges fra od), i Stedet for at steubbe
og stuee Hjemmene eene.
l Men til sidft begyndte de at komme
— en og not en og endnu en. Vi
havde to indfpdte triftne Piger, fotn
Sygeplejerster, den ene for Dagen vg.
:den anden for Ratten« og diese to
.ydede udmærtet Tjenestr. J nagte
Titfcelde beugte man SuegtningeJ
s led af Westen, pg oveelpd det til«
t begeave dem, hvij de itte koml
1 Regeringgstole havde vi Zl
To af Pigerne blev bras-l
1 Dag, og den tredie --l
seler itte havde Pest,(
sve væket isoletet og’
Nation —- notg-!
Veninde. »Dor«
mit Liv til?«
k. · mit Liv for
Ist ««ende."
sm « sen, blev
et da ’ Nat
de give , W
g passe i, «
til dspe øl
nahe-.
Imantii Lei
HIM Milde for »
n hcm Vissic qg
MAY-M Of don't.
M« DE hlm san Sp
s les-get- apkejsi, Opep
Ls i et ändet Zelt-es du ,
Mk d-; hun hab du maa
« Most- stulde flvt .L-n.«
W- IIW km- at Zwist-«
M »S« Um- i ppx «
stret for hendes Sly1d, fortalt hende
-· Denne Karlighed og Medfølelse
-«vist af en hedensi Pige, blev for Dan
s«manti Stsdet til, at hun begundt
- at lytte til Beretningen om den gud
i dcmmeliae Karlighed hos ham, der
" bar paa sit Legeme paa Korset vor
.c--ynder. Danmanti er nu rast ox
jftcekh hun er altid glad og mege
1villig til at here Beremingen on
"«Kuds Karlighed, flsnt hun endni
ilte hat overgivet sig helf.
I Nogle af de Patienter, der lon
.sig? efter Pesten, et de bedste Anbe
«falinger for vort Hofpital; i Vit
lteliglneden er det saa ualmindeligt
at de lommer sig, saa at det sjældent
«ventee. En Epidemi er altid mes1
«cndartet i sin Begyndelfk, fOtdk de.
Jder er mesi modtagelige, ftrals fast
ISvgdomtnen J det andet Aar tan
alle Jsolationslejre berette om mange
Helbredelser.
, »Jeg er meget bange for Døden,
Zder er det ulendte, jeg vil ilke ds
Jjeg er saa bange.« Disse Ord horte
fjeg en Dag i en Zenana, og de gil
Itnig svcert til Hiertr. De lom fra
fen gammel muhamedanfl Dame, hun
»vor omtrenl 85 Aar gaknmeL var
tandløs, naesten ftaldet, gusten, rynlet
og ryftede. Hvad var Livet for hendek
Jntet, og dog havde hun en vældig
Frngt for det ulendte. Det er til
saadanne Mennester, vi saa gerne vil
bringe det glade Budstab onj Jesus
Kristus og hans Opstandelse, saa at
Graden ilte faar Seit, og Doden
lan rniste sin Brand.
stle af Patienterne bestriver de
res Sngdom paa en Mande, fom cr
højit ejendonnnelig og forsiellig fra
let, vi er vnnte til at here i Europa.
»Im bar Jld i min, den gsar ud
Jennem Orenr. og Regen gaar ud
zxenncm min Nase«
»Im bar en Frø i min Mave.
Fast faa venliq at tazae den væl.«
»Mi» Taster«tmr en ond Aand,
msr faa nenlig at fsernv den«
Ter er ncale Klager, dernol lan
orviree eng Diannosr. Tier findes
sasaa andre Ejendonimeiigdeder has
pore Patienten tevinderne nævner
ildrig derse Mands Navm de ved
lte, hope gamle de er, itle heller
erstarrt de sig paa at beuge Tiden
Der viier fig derved, at en indfpdtz
jceldent ser poa Tabellen for Tose
kes Afgang og Antomst, men mange
Eimer førend Togetg Asgang tager
jan Plads med sin Familie uden for
Ztationerh hans Huitru er naturljg
)iS, hvis hun tontmer fra Pardo
)en, omhyggelig stjult i en Dooley..
Fn Dag forsilrede en gammel Dame
:-aa 70 Aar, at hun var 16, og
tønt jeg ille ofte faar et Svar sum
fette, uaar jeg er saa dum at spergp
nn Patientens Alder, fvaresder
icesteu altid: »Hm-dedu- ftal jeg
zide dets Spørg min Fader og
Noderf
En Operation i en Zenana vilde
gere Operateren, der er vant til en
god Operationgstue, helt rasende-.
Zlcegtningene forlanger at overvcere
Operationen, og da der ille er Ve
relser, i hville man lan lulte dem
inde for en Stund, og da de tilmed
vilde lage en saadan Behandling ilde
op, faar de Lov til at blind, hvor de
er. De alvorligste iblandl dem —
hvis de er Muhamedanere —- ga»
srem vg tilbage i Værelset, lasende
i deresi Koran eller med Koranen
paa her-edel, andre teeller dereö Per
ler og toller frem og tilbagh som
one de bad. De mere verdiligsindede
set paa Operatsren og Operationen
og givee Rand em, hvor Jndlnlts
tet ital gerei eller gelber Operati
rens Daand for at hindre et Sntt,
som foretvmmer dem for dristigt.4
Andre vil rote ved Instrumenten-U
og en pg enden, der ee bltd ein«
Gesteh greder heit. foedl den
barmhiertige Stdn. frerntaldt ved
Bedeulleimtdlet« anles for at viere
DemM.·
l
J pvtc Nepmle Wage et oelle not
til at vise Vanstelighederne, hvorum
der der operetes, men nackt Patien
·«n vaagner op af sin Bett-vele erj
«roget ille tigt not vaa Udtryk til
Tistens Pris. »Jeg var dId,
bragte mig til Live igen. Gid
leve tusinde Aar og faa en
Vi er talnemmelig for,
'en as vote Operationer
Feld-darin Operation
-et saadanne Omgii
endnu mange, der
ncere at fotlabe
hellen ka d
—OW
me ind Vg
- nisten. LW o« fe at its-»
, bringe L ellircdelie o,. des im e U
- Iendc Evangelium-.- LCIL Xb
:- Stol. prisnessænclseo
l Boget til overokdemlik nett-It Pu
. Bei-je Lejltshessr. st satte It ais-e
billig-e Bose-, lass- O et samt-m De
udelcate Nat-k- sk solkt Ds vt ikie
kam sitt-a Im Its-it M se ist-ne
lasse Print-. su Destiqu ist-ende
saskesh o- ssa sent-et spit- zt so-.
sites-sc Nun-les parte-seid
. Esset-ne deutlic- esnt III-sc
i317. En gammel Danmarkghistotie
« for Aar 826—1157, almindelig
laldet RostildeRrpnnilem Oper
i sat fta Latin af M. Bcedsdotss.
·" 82 Sim. Nevsat sk« 15c. til sc.
«318. Episooer af del Musik Ism
liv, samlede af J. L. RVHMCML
- 204 Sid» i Owsiag Mist fis
50c til 20c. -
819 Missions - Foredtag of I C
L. Grobs- Razntnssen 344 Si
der i Omll. Redl. fra 81.40 til 70c.
i320. Bibng til Hans Egedeg og de
grønlandsle Missionö - Historie
i 1721—1760 —- eftet ttytte :
« utrylte Kilder af H. M. Zeugen
· 348 Sider i Omslag. Redlat fra
. SI, 20 til 50c.
IZLL Mindre Arbeit-eh Fædtelanp
» fte Forhcld og Anliggender af Dr.
Henril Nitolai Clausen. Udgiiet
efter hans Dsd af Dr. Johannes
Clausen. 788 Sidet i Omflag
mNedsat fra 85,00 til 81,.00
J.22 Den Christelige Vished, Apolos
getille Underfsgelset med sætligt
Henlyn til Fraan »Syftetn der
Chrisilichen Gewissheit-« af henty
Ussing, Stigma-rast 242 Sidet
i LmslI Nediat fra MLO til 50c.
P.22· Det Evangelisle Rieseln-h Nu
tid og Fremtid af Dr..ßenril Niko
lai Glausen Anden, af Forfatteo
ten gennem og mnarbefdede, for
øaede Wan Udgivet eftet hast
Ded. 2 Bind. 815 Sider i Om
lla·q. Nedsat fra 32,40 til 81,00.
324. Johannes - Evangeliei. For
toltet as Dr. H· N. Gan-sen 422
Sibet i Omslag, Nedfat fra 32,40
til Il,00.
326. Leb-je Ritte. For og Nu,.
ved J. P. JstgenleIL Personal
hiltorifte Optegnelser om Geistligs
heben og Lætestandxn i Leb-je —
Smøkam Pult-nah med S Bklleber
udgivet med underftøttelse af Uni
versitetet. 68 Sidet i Dmslag»
Nedsat fta 40c. til 25e.
327.« Den dankte Landgbyiloles Hi
storie til 1848, af L. Koti. 118
Sider i Omslag. Prikz nedfat fta
35c· til 25c.
328 Kristelig Oel-sagen En For
manings- og Trostebog for unge
og gamle, af Laurit N. V. Bals- «
lev, Sogneptæft for handle-o Mo
nighed paa Inn. 308 Stdn i
Omflcg nedlat fta 80c. til 40e.
329. No og praktist Dotiegebog
fon; lesen-, hvotledes anomanden
lan tende og med lidet bestostlig
Mioler let og siltett hell-rede de
hos hefte, Hoknlvekg, Faar og
Svin almindeligfte fort-kommende
Sygdommr. Tillige iavholdmdes
Anvisning til de i Bogen fon
flrevne Lagemidlers Sammenfaets
ning. Udgaoe as 1876. ZEISS-is
der i Omtl Nedsat fra- B til soc.
330. Norden, Tystland og sinn
stjetne Bornio-L As Wilhelm Bit
ledal. 44 Sidek, i Omslag —
Nedfat fra 20c til Mc.
331. Den triftelige Bis-ed eilst
»Ist-eng fulde Wsnink. 101
Stdn-« Godt indldundem Rediat
fra 8120 til Soc.
382. hoad er Sandhedii M Fiede
ril Jungeksetr. St Jndlceg i von
Pages Troöstrid. 228 Stock Seit
tut-banden M. fra Fl.80 til Hoc.
334. En Aargang Jndte Missions
Tit-ende, 1896. Jndlmndein Red
sat til soc.
336. En Aatgang as Mission-in
det, 1894. Jndlk Nedsat til Oc.
337. En Aakgang as Misionslnweh
IM. Inw. Neblat til Oc.
M. En Aatgang as Missioth.
1908. Judith Redlat til 40c.
389. En Uatgang as Kristelis Sant
-ler, 1903. Juw. Nedsat til soe.
341. En Aargang Almindelig Mete«
tidende, 1896. Jndlmntm RWN
Ista 81150 til 75c.
344. Davids Salmer. Oveosat fu
Grundtellten og strostsi ttwoelt,
samt spktlsi Ved Unmut-Unget- as
s« J« vqes Mus- M Seht-.
IIqu new til soe.