Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, June 22, 1906, Page 5, Image 5

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    lsaade Dansteren og »D. l. Kbl.«
Vi stal derfor intet meddele deraf
her. Dei vil findes enten andetsteds
i famme Nummer, eller det vil kom
me i folgende Nr.
Dei blev saa befluttet at forlæn
ge Past. Winthers Ferie indtil ef
ter næste Aarsrnøde, ligefaa at sen
de ham en telegrasist Hilfen og ad
trylle vor Medsplelse med ham og
bans Huftru i Anledning af deres
lille Datters Sngdom Der blev in
gen Forandringer foretaget i Mis
sionens Gang.
Angaaende Stolen besluttedes
at lade den ledige theol. Professor
rsoft staa ubefat forelpbig. Dog sittl
de Direktionen have sin Den-leert
fombed rettet paa Sagen og lunde
brinae Fokslaa til Bescettelfe at
Posten, naar den iaa det sont neid
den-Sigi
Paftor J. P. Jenfen blev tat:
det til Foritander ogfaa for den
theol. Afdeling, og Prof. N. T.
Lund blev taldet til fast Leerer ved
Einlen. Det v·ar de vigtigste Be
fiemmelfer nnaaaende Stolen.
Jndianermissionen
ftænledes den Opmcerlfornhed at der
ndtaltes Vaaslonnelfe og Anerken
delse af Arbejdet. Jnaen Forandrim
ger foretoges.
Lceamandsv:rlsomhe
den, som jo har vertet drøftet en
hel Del her i Bladet, lunde glæde
sig ved Aarsmødets Jmødelommen
bed. Der ndtaltes Paastønnelfe at
den Loegmandsmisfiom der allerede
øves, og faa blev der valat en Komi
te paa tre Medlemmer til at qøre
Udlast til en udvidet, velordnet Loka
mandsmission.
Its-III
Modets opbyggelige Del
Sondaaen under Aarsmødet er
altid en stor Højtidsdag. Det var
den ogsaa i Aar, og vi begynde den
ne Del as vort Referat med oplami
lede Smuler fra denne Dag.
Dagen beanndte med Ordina
tionsgudstjeneste om Formiddagen
Kl. 9. Ved denne holdt Pastor SI
bolm Jntimationstalen nd fra 2.
Kor. S, 17 fl·q. orn Forligelsens
Tjenestr.
Han talte væsentliq sotn folget-:
,,Vi ere Sendebud i Kristi Sted«.
Hvad vil det fige at vcere et Sende
bud? Jo, det er at gaa og oval-rin
ge et Budslab for en anden. Jequ
lotn til Jotd lorn Gnd Faders Sen
debud fra Himlen Han sinlde med
dele os sin Faders Karligheds- og
Ftedstanler. Han lom for at fao
Forlig i Stand mellem Gud og
Syndere.
Han vendte saa tilbage til Scr
det ved Faderens hsjte Haand Men
spr han forlod Jorden, havde han
udvalgt sig Tjenere, som flulde gaa
.ud i Verden sorn hans Sendebud.
Os uvcerdige Syndere udvalgte han
til at gaa som saadanne Sendebud
Naar vi derfor gaar ud at fortyndc
Guds Ord, saa gaar vi itle vort
eget Ast-inde, men hansz Jeg gaar
i min Heere-Z Tjeneste, og hvad han
lsyder mig, det stal jeg sige. Vi flal
i Ktifti Sted sige til Syndere: »La
der eder forlige med Gud«. Det er
Forligelsenö Tjenestr. Til Syndere,
der foleiy at de ille er forligte met
Gad, er det, vi stal sige, at Kristus
bar gjort Forligelse, Forligelsen ster
fra Mennestets Side ved Troen paa
Jesus Kristus. Han er gjokt til
Synd for os, for at vi ved ham stut
de kunne blive tetfcerdiggjorte. Det
ital siges til bedrpvede Hierten J
bebt-ver ilte at gaa saaledes. Guid
er rede til at tage imod dig, naar du
blot vil lade dig drage af hans
Kerlighed Dei er Undertonen i
alt, hvad vi stal sige til bedrsvede
Syndere: Gud er rede til Forli
gelset
hvordan stal vi saa modtage
Herrens SendebuW Naar en Kon
ge sendet et Sendebud, saa gam
han sin Herres Ærindr. Og hvad
vilde saa en Konge sige« om hans
Sendebud bliv foragtet og forstsdti
M ved det. Men hvordan modtager
vi saa den himmelste Konges Geade
buM Mange ringeagter og fort-g
tee dem. Nogle et ltgegyldtge for
dem. De viser den himmeler Kon
ges Sendebud fra sig med deres
Ligegyldtghed. Dvoedan mon det
vils gaa disle Mennesierlt
«De«e er Spottere, sorn foehaanee
Herrent Sendebud. Gud vtlde gsee
Fpellgelse ogfaa meb dem. spal
mon Bei-ten vtt We, naae Spotteee
lanledes stsder baut Ttlbud fea
sig pg fvehaanee hanc Sendelmdf
Men der er ogsaa dem, som tager
godt imod Herrens Sendebud, byder
dem et hierteligt Veltommen. De
giver an for Budstabet. Men
nogle as disse tror maaste, at Gnd
vil Forlia med alle andre, men ille
med dem. Er du her, som har det
saaledes, saa stal du vide, at Gud
vil Forlig netop med dig. Tag imod
baade hans Tjener oa hans Forli
gelses-Budstab.
»Vi er Sendebud i Kristi Sted«.
Det er, hvad Herren-Z Tjenere stulde
verre. Naar der saa stemstilles to
unge Mænd iblandt os i Dag, sont
vil gaa ud som Herrens Sendebud,
saa vil jeg sige: Vi stulde tage iniod
dem med Ben em, at Herren vil
velsigne dem, at som hans celdre
Tjenere lasgaer Haand paa den-»
Herren saa fra dest høje vil besegle
vor Handling.
Der slnttedes saa med Bøn om
Oerrenö Velsignelse over den sore:
ftaaende Handling. Derpaa oplæste
de to Standidater, Jens Peter Chri
stiansen oq Edward Rudolf An
dersen, deres Vitaer, sont vil blive
offentligajort i Aarsberetningen.
sFørstncevnte er sødt 1876 paa
ScrllanR Dnnmart, han er taldet
til Prcrst for Meniahederne i Lin
coln oa Damm Nebr., —- sidstnævn:
te er sodr MTU i Burt Co» Nebr
Han er taldet til Preest sor Meni«,i
bederne i Fremont oa paa Fremont
Butter, Nebr.)
Ester Vitaernes sOploesnina, stod
5 as Prcesterne srem o«a leeste de
Ordinationer brugelige Striftsteder.
Ordinationstalen holdt Fornian
den ud sra to tendte Guds Ord:
»Mennestens Søn er itte kommen
sor at lade sia tjene, men for at
tjene« og ,,Tjener Herren med Ghe
de«. Han talte omtrent som spl
.aer:
Disse Ord udtrytter to Tina
-— Tienersindet og Glædessindet
Det er Viltaar sor et srugtbart Ar
lsejde i Hirten.
Tjenersindet. — Alt hos Jesus
Kristus er stori, —- hans Navn,
yans Personliahed hans Ord tdet
er nicrgtiat til at gøre saliq), hans
Brett, scerlig det paa Golgatha,
hans Riae Alt er stort. Men
noget as det største der siges om
l;am, det er, hoad der stges i det
ssrste Ord. Jesus er Mennesiehedens
største Tfener. Han lcegger Tieren
sindet for Dagen allerede i Mob
tsen. Han blev sattig sor at gsre
es rige med sin Fattigdorn. Tierwe
sindet taler gennem hans Ord til
Deberen Johannes· Og siden vistc
han Tjenersindet under hele sin Ger
ning blandt sit Folk, hvor han dan
drede rnndt oq gjorde vel, bjalp de
lidende oa vlagede og sortyndte »ala
deligt Budstab sor sattigr. Og saa
til sidst udssrtr han den største Tjes
nergernina paa Kot-set.
Bed til han1, unge Brsdre, som
bar vift, at han itle vilde berste
men tjene. Tjenersindet maa blive
Ked og Blod i os. Saa bebt-Ver
vi itte at Paatage os Myndighed.
Etsemplen Moses —- han var
tro, itte i at herste men i tjene i
alt i Guds Heis. Han var cn
stor Tjener. Josva — da han
liavde tjent til sit Livs Slutninxh
sagde han: Jeg oa mit Hus, vi vil
le tjene Herren.
Det maa J bede om: Giv miq
Tjenersindetl saa bliver Resultatet
en stugtbar Gerning.
Gliedes-findet —- ,,Glceden i Her
ren stal vcrre vor Styrte«. Det var
den Guds Mond Nehemiahs Ord.
Paulus fegen ,,Glceder eder i Eber-»
ten altid. Atter siger jeg: Glceder.
eder." Og Johannes: »Dette stri
ver jeg eder, paa det eders Gliede
maa vorde suldkommen«. Der litt-H
ger stor Magt i at gaa til sin Ger-i
ning med Gleede.
Men saa sandt J hat Tieren-»
findet, vil Glieden ttte blive ublani
ket. Der vil mode Sorg og Bedro
velse. Jeremias sit suldt op of»
Sorg og Bedenvelfe over sit Foltt
Saadan nieder der ogsaa os Sorg
under vort Arbejde blandt vort
Folt. Men vi gaar t Kristi Sted.
og det giver og Kraft til at trenne«l
gaa need Glcede alligevel. Den tre
,entge Gud er med es t vor Gerntng.
Stulde det itte sylde os med Glaedr.
Naar vansteltge Sager kommer op,
zsaa paa Knee t Lsntammerei. Jeg
har prsvet selv at vtlle wagte Ban
steltghederne·. Men jeg hat leert»
at gaa« ttl Ver-ten med dem. For-i
bedergetntngen er ttte Preestensj
tntndfte Gerntng. Der er Styx-te t
-
s
«at gaa med Glæde. Tjener Herren
«-— itle med Sorg, itte med Wing
stelse, men med Glcede. Lad det
lblive Magt og Kraft og Salt
jioomdt os. ·
Herpaa sulgte saa selve Ordina
Itionshandlingen, der sluttede ed
Prassteløstets Aflaegaelsr. Vor Kir
ites Tjenerstare var bleven for-get
Imed to lære unae Mcend. Herren
»velsigne dem, deres Liv og deres
sGerning, at den maa bcere rig
kFrugti
! Den egentlige Højrnessetjeneste
Isulgte strats ester Ordinationen.
Ved den prcedilede Past. Engholm
over Dagens Tetst Lul. 16. onc
den rige Mand og Lazarus. Oas!
saa as denne Prcediken stal vi for-i
ser at give Leserne et Uddragt
Vor Heere Jesus Kristug drager
to Mcend srem sor vort Blit. Der
er itke noget ualmindeliat i, at der
var en ria Mand oa en fattikl
Mand. Ria og sattia modes jo saa(
tit. Men ser vi nøjere vaa Histo
rien, saa ovdaaer vi en vældig
Forstel paa de to. Men doa ogsaa
en Lighed J Døden bliver de
liae —- et TiebliL Lazakus havde
intet, han lunde taae med sia. Men
den riae tunde jo heller intet tage
med sig af det, han hande. Deri var
de liae. Men Ligheden var tun It
Lieblit Pan den anden Side bli
ver Uliabeden starre, end den var
vaa denne Side Graben. Men nu
er Forholdet blevet omvendt. Laza
rus er bleven rig, og den rige Mand
er blevcn sattig, saa sattig, at han«
ille har saa meget som en Draabet
Band at læste sin Tunae med. Hvors
de tos Tilstand i Eviabeden doqt
blev sorstellig. Lad os tale mer-!
Intere om Sporasmaalet
kHvor stal du tilbrinae,
din Evighed? !
s
F De to, vor Tetst taler om, er?
Hielvrcesentanter for den hele SlcegtJ
Der er lun to Steder sor ethvert
l’-.IJ?enne-ste at tilbringe sin EvighedJ
—-— enten i evia Saliabed og Meer
.telse i Abrabams Ztød eller i evisJ
FPiUe oa Kval i Helvedr. Der er
singen af as undtaaet fra at knarrt
’te lande eet af de to Steder.
s Lad os se ncermere paa, hvorfor
jden riae Mand tom i Helvede, og
rbvorsor Lazarus tom i Abrahams
lSkød
Da den rige Mund taler til A
sbraham. fiaer denne til ham: Son,
Ilorn i Hu, at du bar annammet dit
Gode i din Livstid Han siaer ille
det gode men dit Gode. Hvad var
,da den rige Mands Gode? Der
istaar fo, at ban llcedte sia i Purpur
Iog tosteliat Linned og levede hrer
Daa herligt og i Glcede. Fint Kle
dedragt oa herligt Selslab, det var,
bvad ban levede for her paa Jor
lden. Det betegner hans Karakter.
.Det var bans Maal, det der op
fyldte hans Sind oa Tanlr. Jtle
som Jesus bar sagt, at Livet er
jmere end Maden og Legemet mere
,end Kleedernr. At leve i Herligbed,
Idet var, hvad han lcenates efter.
t,,Lad os rede oa dritte: tbi i Mor
kgen der vi«. Dei synes han at have
Iafort til sit Palast-wer Mange le
ver blot for det ndre, for den time
sliae Herligbed, for Klædernr. Sporn
ldies selv, Ven, hvad lever du sor?
szad er dit Gode? Er det at blive
stor i Ære, rig paa Gods ved Si
den as din Gut-Istsng Er det Sa
ligheden i Abrahams Stud, eller er
det den timeliae, verdsliae Herlig
bed, du lever sor?
Der siges intet om, at den riae
Mand levede i grove Synder og
Laster. Dog, as Fruaterne sial vi
kende Tretet. Der var noget galt
ved Mandens Jndre. Tretet var
roddent. Og det kom srem i band
Samtale med Abraharn Han· beder
Abraham at sende Laiaruö til bang
sein Brødre, at de ilke stulde korn
me i dette Pinens Sied. Abrabam
svarer, at de bar Moses og Pro
feternr. Lad dem here dem. Men
dertil svarer faa den rige Mand
»M nei. Fader Abraham.« Dsden
bavde tkte forandret baut. Han sor
aater Guds Ord· Det havde ban
aikset for, oa det asr ban endnu.
Linn levede sit naturliae sondtae Liv.
Jan langes kun ester en Draabe at
treffe tin Tunae nied. Jkke est-r
Livets Ort-. Gan faade net til Lo
ven oa Profeteenr. til an oa Evan
aeltunk Er det liae faadan imed
edee ber paa Dakotas Veatrieri
Ellet med eher ttlrejsendes Vbad
«
fden r. M. end havde gjort eller
itle gjort, saa havde han sagt nej
til Guds Ord. Dersor er han
isaa den anden Side i Helvede og i
Atmen
Lazarics. Han Iigger sor
den riges Dor. Han nævnes ved
Naer Lazarns betyder: Herren er
min Hjælper. Det betyder her, at
ban havde Herren til sin Hjcelp.
Han havde ille sagt nej til Herren
log hans Ord. Han havde lcert, at
l,an ille lunde hjcelpe sig selv men
maatte have sin Hjcelp sra Herren.
sDer siges intet om hans Begravels-.
Men Englene sendes til hans Tie
neste. De udsendes jo til Tjeneste
for dem, sont skal arve Saligheden.
Og da han saa døde, var de der
rede til at baere ham i Abrahams
Sind. Han blev salig. sordii
han havde sagt ja til Loven og’
Profeterne, sagt ja til Guds Lov
og Evangelium.
«Det er det, der gør Udslaget: Hat
dn sagt nej, eller har du sagt ia
til Herren, da han kom til dig. Naar
Moses tommer —— om dn borer
klam, saa tan dn ilte leve hver Daa
berlig og i Glæde og lade Lazarns
liage sor din Dor. Naar du kommcr
til at se dig selv, som en sortabt og
sordømt Synder, saa tan du ilke
langer-e lebe for chederne og det
lierlige Selslab, saa bliver du en
Lazarns, en, der trcenger til at
saa Herren til din Hjcelper.
Lazarus var lagt sor den riae
Monds Dor. Den rige Mand siuls
de se ham. Du, som ilke er kommen
til den Herre Jesus, du er elendig.
Men naar du ser dinElendighed,saa
bliver du lagt for en anden rig
Monds Dor, for Jesus, sor at dn
stal se ham. Hat Herren saaet Lov
at laegge dig soin en Lazarus hen
for den rige Jesus’ Dor? saa du
siaer: Hvorledes stal jeg blive sa
l"ig? Da Modet blev brudt paa
Peters Tilhørere Pintsedag, da
lom Spørgsmaalet stem: ,,J Meend,.
Brødre, hvad slulle vi gøre?« Del
havde hørt Moses og Proseterne.
Jtle blot Moses, men ogsaa Pro
feterne, Evangeliet, det glade Bild-!
slab om ham. der er saret sor vore
Ovcrtrcedelser og tnust for vor Mis
gerning Dersor sandt de Hjæltn
Lylielig den, der hat saaet Jesus
til Hicelper, og sundet Lagedom
r-ed hans Saat. Der bliver Lod
sang: »Hm-en er min Hjatlperi Det
er Helligaandens Verk.
Er du en as dem, der i Troen
bar sagt ja? ,,Dersom en as de
døde git til dein, da omvendte de
sig.'« Han vidste not, den ri.ie
Mand, hvad der var i Besen. Han
bat-de itte villet omvende sig, bøje
sig sor Ordet, omvende sig sra den
timelige Herlighed til Gut-. Laza
rus havde sagt ja. dersor var han
lyllelig Der lan nol blive Traeng
sler sor en Lazarus. Men alt slal
tiene ham til Gode. Gud er hantz
Hjcelper. Lazarus var i Herrens
Haand Lejet udensor den rige
Mands Dør var haardt, men Lejet
i Herrens Haand var blødt. Træng
slen saar snart Ende, saa stal han
bvile ud i Himmelsale.
Min Tilhører! har du saa sagt
ja eller nei? Herren vil, at du skal
rejse hsem sont et frelst Menneske.
Vil du, der slal sle noget overor
dentligt? Venter du paa det? Nej
—- tag du blot imod Naaden, sont
den bydes dig i Evangeliet, som
den bydes dig, saa er du et seelst
Mennesle. Amen.
Den øvrige Del as Gudstsenesten
bestod saa som ellers ved en Hof
messe as den sædvanlige Altertsenc
tte, Bøn og Sang.
Sondag Estertniddag holdtes der
Taler i det srie sra Højstolens Plat
sorm, hvoromlting en stor Menne
sleslare havde sorsamlet fig. Man
ge gode Ord blev der talt as sor
stellige Ptæstebrsdre7 nien vi sor
spgte ille at reserere disse. Det vit
dc ogsaa blevet sor meget· Dei sra
Sondag Formiddag saar tjene sont
Prove paa den Fotlyndelse, der
lød.
El Osser ved Formiddagstjenesten
til vor Jndremission bei-b sig til
8245.60. Ved Estermiddagsmtdet
blev der optaget et Osser til vore
ydre Mission. Det kom til 8221.00.
En Kollett ved en Bernegudstjene
ite paa samme Tid gav 84J70. Der
osredes saaledei ialt vm Sondagen
s471.30.
Lad os med det samme meddele.
da det ogsaa tilhsrer Spndagem at
der taltes 235 Kstetsser paa Holde
pladsen, deeas 15 Arbeidsvogne, de
"F0llow the Flag« "Follow the Flag«
s . 1 Low Rates
ccla s .
p New England Potnts
Canadian Points sak
sokj Daily in Juni-. July l8.
. . . » Aug. 8 and 22.
Datlyslong limsts. Sept« s and m
Äsk Ask
UÄHÄdll Ll IX ()I«l«l( It UszXHÅSu clTY (««.1««lcl«:
1691 Hirn-un . .
JMH bitrninn
Or Alklkcss Ur Ätltlross
HAHIV l«« M"""«H Ilitrrv E. Amme-s
. ) .
(-. Ä. I.I). (f. Ä. I’. U.
()sn:sh«. XNM ()m«h;1. Nebr
øvrige »Buggies« og ,,Surreys".
Der bespisteg til Middag over 1200
foruden smaa Born, saa Hushold-»
11ings-siomiteen anslog Tallet af»
dem, der blev bespist, til omlringi
1:-;()0. Nogle var kommen lørende
saa langt som 30 Mil, ja endog!
enkelte fra Williams Eo. omkring«
100 Mil. !
At Kirlem scerlig ved Ordina;
tions- og Højmessegudstjenesten !
Sondag Formiddag var fyldt sil;
Trængfel, det siger fig selv. Det var!
comuntrende at se de store Skarerl
famles paa en saadan Nybygger
eqn om Guds Ord og til et title
ligt Forhandlingsmøde. Dei spann
om en god Fremtid for vort Foll
paa disse Egne. »Hoer eder ncer
til Herren, faa sial han holde fig
ncer til eder«. Det er Guds Løfte;
han hat holdt det og vil fremdeles
holde det.
Der blev saa for øvrigt talt til
Opbyggelfe baade Sondag Aftcn
og de andre Aftener. Men at refe
rere fra dem alle vilde maasie be-l
fvære Læferne endnu mere end Res-;
ferenten. Derfor sial vi nøjes medj
at sige, at hvad der fcetlig laraltse-;
ferede Aftenmøderne var, at de tog
noget af enSamtaleform over forskel
lde Emner. En Taler indledede et
Einne, og saa udtalte andre sig lort
on frit om det· Det gav disse
Moder en baade opbyggelig og be
lcerende Karalter, saa de let holdt
.Opmcetlsomheden.
NEW HOMES lN THE WEST.
shoslwne Regekvation to be openecl to
stille-acad
cllchcsc I- MOKTHsWEsEKN lky
Aanounces Kot-nd Tklp Excunion Este
to All Pointi July 12 to 292
Los-is llmn unt- fartd for the mnnd lrjp
t» slmslan Wyoming, um reservatiun
lmnlet
’l’.l1(«. only nll rail ronte to the ketzer
vatmn
Date-Z ol« registriclion July lvstli to Illsl
at shoslmnj aml Lande-tu lithlclictl only
by this link-.
Write snr pumpltltels telling lmw to
takes up one ol« these nur-aktive Unme
Httsa(ls.
lnformatlocn man-z antl pamnhlets
kn-« on amnnest to W. ll. Knjsliern, l-.
’l’. )l.. (,!lti(tag(). lll.
Kontant lorDekes
l
l Eiemloml
l Hilslcer l)e-, at sitslgo bestes Faun.
jlljem eller l·’orretning, saa skrlv til
08 str-ilcs. Vl ksa setze clet kok Dem. lis
l nieset lwor dit ek.
i l)ep:. ll» XVI-Wut ck (’,o.
llonm Ostsee-: 356 l«’ralernlty Bläs«
l«incoln, Nebr. blastern ()kll(·e:
7 N. Zwar-a lkostmk Mass.
)F ? im Wo til
arm- an 820.00 per
Acre for Salg
idel stoke danflc Settlement nasr nenmam
;Ward spinnt-, Nord Dakota. Send for frie
IKott og Vestrivellen FRED W. FKlls,
l Kaum-km North Dakotm
sTORARTcDF MIDTSOMMII
EXKURslUNER
MED DEN OAMLS PAÄLlDSlJcS
cllMRlJ LIIE
Ists-bietet l840.
IIIGlC0lklI PASSAGIB
5 MUS, I falls- 23 III
Til skassclimwiea s hage, S Time-:
De kjæmpestom hurtig-, ays list-sprud
cAKMAIIIA, "’«3«k'.fxi.-).
bot mir-to Takt-in Ismpiklhs vom nisten-.
oAKo a .A. GORDIENka or
076 to ost lass-a 20 000T0I Ohccclli lik
m as cic- auirstts l Vol-cost
:s stets-teils Dohdelttukus cimptltlhs
LUCANIA cAMPANlA,
020 Potl sauste-. 30.000 Ist-stets k
Ue hurtigste come-tilde l Nov- Yorlts i.lsokpool ist-up
Ue hurtiggnsmis Slprou stolz-stills
UMBRIA, ETRURIA
525 Post tause. 14.500 llosteliksktctg
De Iris-sonstwie lichten-knu- Ist-halbe
IVERN lA sAxONlA
Most laase. I.4 lsc Tot-.
To u Co mit-Its vmkskivs. Ists keimt-to alt-M satte
Eraka ISMC ; km BOSTCM
I
EIqu «« W: II saxonm mai-c
« ums-A » » ; wesw- Iun to
www-. «-21 » samqu « 24
Isl- Fokhlassluk tll sllo sitt-allonsle
cg Fiasko Immo
se vors Ase-ihr Ins-nach ils Oper-solle oyo
TMMB chsslSs BlOIlWBWBUCIIIIIch
F C- walTlNCp Mkk Wssh holst ,
S- l« costs-I pstlssolls Alls RAIDCIXII III-, cllchcci
THE AMERICAN
Collection Agency.
latet sales opkrwves. um«-gen
lndkazseking Ck sket Vi latet-set
Indkassctipgek i alle Paktek If de
Fokenede steten
413 MNSAS AVENUE.
Tot-km kANsAs
Jä- M
Rasmus Hannibal.
« Dank-sc Sag-fetten .
Furt-r og forsvarer Sag-er i alle·
Rom-r og ndsærdxger ’l’estam«eo-tek«
537 Paxton Block, cui-list, Nebr
Angust kslnkxstmä gin
Alterbilleder
til sin Spetsialitkst send after ny illu
strerer links-lag jmäehuldendo lllustkus
tjunrr at· W forsktelligts Emnetx
August Kling-stach Aktigk
zi«1-inett«-,Wis.
NYT NYT NYT
Salmobog Nr. SO
Fy Salmebog mod alle sslmotno, juck
betattentle der ny Till-g, islt 990 Nr
Ins-n utien Tekstek EH pssseade For
mat. jkkk tle us klociset som Co tote-I
Teksukr judbumäno Salmebogor. Uøu
er nusd Eint Gnldsnjt. Kors, llakps ogs
« Tittsl i Gnkl og en Gulciliujo omkrinx
Kanten lnddnncjon i styrkiz solicit os
tint Lotlekbimh mal smudsomslag ok
Faden-L l den Satan-bog Mk man dont
PorcieL at man lika Illo salmokno og sof
paaemje Bogtormad Pktsen or Obw
DAW Nisus-Mc- W
»Ja-Am Neu-»
«·Z »J- Ny Testamenter ;;
T Dety danskc Bibelselskshs Udksve.
Z Der billige-ste, lupft-et pim Bund ........................... M
E Mellemsrilet i Lommotokmsy sokt,hojenst. slsirtinssbinel.kskltsn1t. wo
T Moldomatilot i Lommotokmah sokt. Weilst shiktmssblnch Gaul-le soc
« Mollomstilot l Lommotokmut. got-t, bojeligt shjrtiagshincl, mod Om- «
; slng as Feder-Oh bodro indu. runde lljomok. ...................
· Mellomstllot i Lommetonnac, elegant. bojeligt LæderbinC todt- nn
» do- Guldsnit, runde Morast-. Smmlsomslag og Fodoml ........ Il.
E storstilot Udgavsl stltt shikringsbind ........................... .
Meket stokstilot Udsavo tot stät-o solt ...........................
-: Alle vors Ny Testament-et et jmpoktokedo tm Damm-k- Do W
,: Kind er spoksieltinsbuncjne kokos ox or magst smagtulds, Ist-Its M z
: ibæderbisnd til on Don-n Do vjl vors passonås som Gan soc M s;"
Z Deinem-ask
· DANISH LUTkL PUBL. AOUST
sum. Nastr.
’o-·«-·----O-«s-s-«·--s···s«--y s--,------«--«-------- -·------···--,--·---·--d·---«---s. .«.,
. w-Oss-JOVOVCXVXOW-ZEV XVI-NO ,-bk.-3(-«s-3VMOVSMIs-3""«!«.--73««s-13«««J«0 sä