-
..9anslaeren«,
I Ialvugentlig Nyhedss og Oplys-.
ningsblad for der danske Falk
i A m e r i t a ,
scks Juc! kl.
VANIZH Ll« l il. WITH-. i? SE.
blan. .’;»k·..
.Dan-!e;en· udzaai «-.«»-ks. L ,. ..«,, og instit-»
Psit ok. Ausgang
DO- Ianneve Smm s Läu· täten-»de- stdll
Vlooei betales s Fesseln-.
selttsing Vers-link Adeeztesomndsjng og
endet angaamde Blum ones-seiest
DAN lsll 1«L"l"ll. l’l’13L. UUUSL
Muth Nebr
Aedcktin A· M. Andenew
sue Ins-ca iii »Dan!·te:en«s Jndholdz
Ifhnndlnkszss norsespondancer og Amtlec
I- enhver Illi. tin-J obs-Hierei
A. IN A- deliesk Bism. »Mehr
Ists-ed m ehe Post Ostsee- at Blut-. Neb«
It second bela- matten
Advektisins Ihne- tnade Ins-g upon
spkUcllllmh
,,Danskeren«
Oliv-I sendt til Substxivssntek mdcil uvtrvk
Ist-I Opfigelie modtuges at Wein-eine og al
Osld et benut. i Lvekengnennnelle Inkd de
Formel-e Steuers Ponloor.
It Leiekue henvendsr ng nl Foll du
Mir i Blinden einen for at kshe hoss dem
—- Ost It faa Lplysning om der am« s stehe,
Its-I de slud atmen-, at de san Avertizfes
sinnt i dem Mad. Der vil trete nl seu
IUI Nym.
De socigle Betragtninger
over
,,Atbcjbctne i Vingaakden.«
As Sognepraeft Nyholm, Varde
Arbejdsløshed er et ukmre End-:
Det føleå —- øtonomift og moralsl
— langt Ud over Arbejdernes Kredi
Det er, som om der sad en Mod
ptop et Sted i Samfundslegemet
og hindtede det frie Blodomlsb. Jn
gen tan undvære Arbejde, naar han
da ellers et fund. Det et ikke aleni
Faden, man behsvet, Arbejdets Ub
bytte, men det er Arbejdet selv. Hat
man Kreftet dertil og saa — itle
at forglemme —-— Lejlighed til at
beuge dem, saa hat man Grund til
at væte glad.
Men et andet Spørgsmaal er«
om man saa ogsaa kan tatke Gut
for, at man kan arbejde og tjene
Faden derved. At tunne arbejde,
betydet jo, at man er den lykteliae
Besiddet af en Mengde gode Ga
vet: et brugbatt Lege-ne, en sung
Fest-stand usvæktet Sanser o. s. v.
Alt dette er Glde Gavet, for hvilte
han bot takkes og cetes. Men het
kommer netop den ulytsalige At
bejdslpsbed Taksigelsen i Veer fest
mange Mennesker. Naar til Tidex
saa mange raste Atbejdere maa aaa
ledige, saa set det jo ud, som om
Gud ille ladet Kræftetne og Lei
lighed til at btuge dem folges ad·
Saa sial en dygtig og stets Mand
gaa og fotsumpe ellet forfalde, og
en hel Familie lide Nod Hvordan
banger dette samtnen med Guds Al
magt og Godhed? Saa bliver de:
svcert at tak!e. Skulde ikke her
den Lignelfe, forn handlet om For
holdet mellem en Atbejdsgiver oa
bans Arbejdere, lunne klare Tan
ketne lidt? Lad os —- uden at glan
me dens dybe, aandelige Betydning
—« dvele lidt ved dette Billede:
Gud som Arbejdsgiveten
En Husbonde spget Arbejdere til
sin Bingaatd. Han taget dem,
hvot han kan finde dem. Han lejer
alle dem, det vil arbejde, opssger
endog de ledige ved ellevte Time.
Der et aabenbatt Pladg not i den
Vingaatd5 det behsvee ingen »ar
bejdilsfe« at gaa stussede hjem fta
»Im-et« Aften eftet Akten. Men
det et en metkelig Asisnning, ban
holder meb Atbejdetnr. Den samtne
Lin —- en Penntng —- for en hel
seen for en kvatt Dags Atbejde.
II. Iget stan, alt dette stal jo ta
ges i aandelig ovetfstt Betydnlng.
VI det et sandt nos, nien —- gel
det det ille ogsaa ganste ligeftem
fpm det lydetf En jatdist Arbeits-.
»Ist-et bmde ganste vtsi i vote Vage
« , Use Lenke- at bete stg fauan ad.
:.j». MI et In- fn We da for
W Ren et det We netpp
totn sprit —- det var jo itte deresI
Fortjenefte — men ogsaa fra denn!
der tom sidft —- det var jo ikke derezl
StleI Penningen er itte direkte
Arbeidsicn, der ofte viltaarligi
ant kereanes ester Arbejdets Art vgl
Værdi. inen det er snarere de Lins
vbetingelfen iorn Gud under alle;
dem. ban bar givet Livet, i lige!
Grad. liaefom ban forlanzier af den-«
·a: de ital ardejde De lønnes alt-.
.faa niere eiter bang Ojertelaa over
jer dem end efter deres eaen For
;:i,enefte. Lweri burde de »forffe« kun
ne fe bans dnbe Kærliabedstanke oa
jinrene dereg Tat med de ,,sidstes«.
jMen det tan de itte. De, fein toni
Eierst. sinder itke detes laengere Ar
ibeidskid kskstkcknekiq bono-erst ved
IPenninaen Te protefteter i Stedet
zfor at iatte. Eaa er det, Hei-shou
jden revfer dette Udflaa af et ondt.
Hielvinat Sind. En Art Misnndelie
Her det Del: de misunder andre, bvad
sde ielv bessdder. Det er itte Lias
ck,ed, de iavner —- tkii den er tii
Stede — men tvcert itnod, de on
ftet det betonet, at der er Forsscl
vaa dem oa — de andre. Te fer
»a«ater Penninaen J: Gnds Ren-Ir
Ydiahed Da Godbed, forenede —- sont
Averien oa Reverfen af den sannst
Mont. Det er altsaa dem, Gnd
fttasser, dem, der itte vil tillade bain
at vcere baade retfcerdia ca and.
Men trors det et de: doa disse, sont
bar faaet Overbaad i det virtesite
iLiv. Gud bar maattet tillade deres
Sindelaa i Tidens Ler at fortrtrnge
bang oa icrtte sit Preeg vaa Sang
fundåsudvitlingem Han aav dein j-)
selv »Villiens Frihex«. De, fom nu
kommer sidft, de faar det at feie:
de niaa lade iia deres Viltaar di!
rere den» des Ut- iorfi. Oft faa
staat Ferne-tm raa Ovet- Da Un
drklasier, uss r; Mtiae ve!s·:is«1-de
og baabløst for.:r:;-.ede. Med andre
Ord: vi er kenne md vaa den Ed
thlina. iom :.«·«-«n-.lsonden i Linn-Fei
fkaer at tvielc i tin ferne Ver-u
dilie, oa naar vi !i«-1 nieder Pli
undelfen i Eis-seh den fociale CONS
m.delfe, om jea ciaa inaa sitze, Tat
traa man i Wert Fald indes-»Ich
as den er af en enden Art og Lrss
rksidelie end den, see revies ".« «
nelfen Thi Reden-:- ken i Li;1n-3«7n
absolut inaen Ne: Lcr til at Arie
soa tan man iksx i3-c.tende vore « .
ges sociale «.U?isundelie en vig nd
v.-.-tes Beretiianien
Men naar faa den-s er indrsminet.
saa bør den sociafe Saas Feste-III
pete lceage Meers-: ti« det Trxrt i
Ltgnelfem at Missndelien krsxssnssk
f.·s:m, eiter at ast- hat faaet Ist-i
rundelige, ligelicc Løn ndb::,:i!..
Det er en Omitcendiabed, sont tan
Vætte alvortisge Tanter. Tbi hrsisqs
Livet og Menneftene er saadan —
og det er de —, bvad nntter faa
selv den redeligfte Villie ti! at gøre
Ret og Stel? Hvis vi tæntet os at
tunne ftytte over i en ny og bedke
Samfundsorden, vil det da itte gaa
os sent Manden, der flyttede. ferdi
Risserne rumsterede i Hufet: Nis
serne flvttede med Vaa selve Fütt
tegodset? ·Vit itte den gamle Adam
flytte nied os? Og saa hat vi Spit
let gaaende iom str.
Misundelsen behsver nernlig itke
nogen udvortes Berettigelse for at
blive til. Den tan» —- det er det
sprgelige —- saa udmeertet blive til
,.af intet«. Den fides as selve MA
tet i et felvfygt Mennesies Sich
bugter sig sont en Hugorm frem fta
sit Hut for saa ved den ringefte
Forandring at rejse sig og hugge sin
Gifttand i Nestern Den saurer med
Bagtaletfen, Forstillelsenö og Unber
fmidighedens Buben, biet for at
saure. Det er det dieevelsie ved den«
Det er det, der bevifet dens Slegtis
stab need »Manddraberen fra VeJ
gyndelsen«.
. Muster man dette Me
ihjertets pnde Fragt, saa for-stack
see-an Lignellens armdellge Wh
)niug; saa tndfer man Heide-endig
Lheden af, at der gtres et Its-ihr
pas Wen-retten stelle t harr- sin
gaard heut Mit pas sor
den. Det er den, for-e esse- Leibes
Seht WW, IW f U-«
Milde for at fes-te alt tm
t OW. M seh
keu
Virtelighedsbillede indeholder den«
rscesentlig Sandhed, for saa vidt’
som vi faak at se, at tun en Sam-»l
sundsudvitling, som beherstes af·.
Godhed og Retscerdighed, san beda-,
reå sund. VI set ikte et Billede af
Samfundet. sont det virtelig er,z
men saaledeg sont Gud vilde have
det, og som det lunde blive, om vi
rilde som dan. Kun et saadam
Samsundsbillede tunde Jesus bru-»
ge til at asbilde Livet inden sor.
Guds Ritte. Heri länger, synes jeg,
en Opsordring til at arbejde paa,
at Samsnndet virkelig lan dlive«
saaledes Men saa sandt som detl
doa for Jesus er Hovedsagen at sattj
vs noget sagt om Guds Rige vedz
Hjaslp as Linnelsen saa maa deti
oqsaa blive Hovedanen for troendef
Kristne at søne dette Riqr. .
Fotholdet mellem det sociale Ar
beide oa Arbejdet inden sor Gudsi
Rine bliver da sont Forholdet mel-.
jlcm Leqeme on SjceL Hver stiller
sine forsielline Kran, men get-Her
»dem vaa det dnbeste ind i hinandens
«Lmraade· Sjcelen i Samsundet etI
ISamlivek det er dette, der mahnt
Lker dint sit Stempel on aiver det»
fm endeliqe Verdi. Men Samlivet
:bliver, smn Menneslene er sindede
·mod hvernndrr. Faar Ondslakeniz
ex: Merkets Manter Lov til at re
dete Hierterne, san bliver der ittef
dodt at være i det bdrnerline Samss
fund. La det kan innen Velstand
kraade Bod Van. Her man »Livsfor
»nnelse« til, on den kommer sørst,
«nac1r et Menneste i Omvendelse og
,Tto modtaner Guds Knld l Dan
ben oq scm qaar ind i bang Menig
,k:ed for at tane det Arbeide ov, som
»der bliver hcnn anvist
Dertil talder Gud vg, vist not
ixned det store Hovedformaal at gsre
bver entelt selig, men ogsaa med
det BiformaaL at Samlivet mel
lem de manqe tan blive velsignet.
Han dar saa ogsaa en Løn i Be
tcdftnb, det Hund« som er ,,henlant
til eder i Himlen« lKoL 1), eller
med Peters 11dtrnt: »den Aw, sont
et bevor-et i Himlen til eder.« Men
det er en Lon. som slet itle staat
i Forhold til det Arbejde, som bli
ver udsort. Det er — sont i det
ideelle Forbold mellem Arbejdsgiver
cg Arbejdere — itte ligesretn Ar
kejdslem men et Udtrnt for de
evige Livsbetingelser, sont Gud
alene san stcente· Det er altsaa Noa
delsn ester hans Sindelag mod os,
itte efter vor Fortjenestr. Men just
derfot ogsaa en Lon, sont tan sor
spildes as et selvist, lsnsngt Sind
At Husbonden i Lignelsen giver vg
saa de misundelige hver en Pen
ning. betyder io itte, at saadan vil
det ogsaa sle paa den state Lon
ningsdag. Tvært imod viser Has
bondens Ord, at saadan vil det ittc
ste vaa hin Dag. Og det er jo Lieg
nelsens Hensigt at advare dem, sont
arbejder med det Sind inden soc
Guds Nige. J Arbejdsgiverens Kon
tor spsrges der ikke om Sindelaget,
men Gud set paa Hier-tm og naar
danå LInningstime kommen da har
en saadan Arbejder forspildt sin
Lon. Han har forset sig paa sin
egen Sved vg Msfe og glemmer,
at Forudsætningen sor Arbejdet og
dets Fuldfsrelse et stabt as Gud.
Port Arbejde san dersor ilte blive
es til Fortjeneste, dets rette Drin
sieder er itte den ventede Len, men
den modtagne Rande. Kendetegnet
paa det rette Sind er detsor Tat
ssgelsen.
» Med dette Ord »Tatsigelse« har
Zjeg igen ncermet mig til mit Ud-«
kgangspunti. Jeg nævnte i Begyndels «
sen den Vansielighed, som mange«
hat ved at tatte Gad, naae de st
ler Ttytket as soeinle Mnligheder:i
lAtbefdsljöhedy Steuer as ArbeHi
dere er saaledes blevne ssrte dort: 1
sra Kitten og den tristne Tro. L
Vvotsprt De tun itke give Gudi
Stnlden, thi i heim er der ingen!
nat. nun Sol-u gm for, at Sen-U
er formtrter den? Lan Gnd saal
Stylden sor, at vor Synd og Egens I
randtghed tilhyller band Sindelag«
sor vi? Det er usptandret det sum-II
ine, og Tatsigelsen styldee vt han«
derive endnu bestandtg. Og vt stylst
der o- selv ttke at glemtne at dringe (
den. Den er tlle nagen besvctltgl
Mat, sein man t trange Ader helft l
etfptndensprnthetsesvætf
mindre. Wen tiet er den. der hol-i
kiver Haabet Luft under Vingetne.
Verfot et det saa vigtigt under alle
staat — itke mindsi de vanstelige —
it vide Vejen til Gud og Lende den
Zrelse, han hat beredt os i Jesus:
Kristus fra Synden og denö ulyH
salige Folger-. Dei er Talstgelsens
bee Kildevæld. Da blivek vi i
Stand til at eftetligne hans Sin
Mag, hvotaf vi et timeligi og evigt
Ifbængige, og at berede Vejen for
bedte Tider.
(,,Kirken og Hiemmet«.)
— »
Rejien til Nimm-der
Fra Blair var Flotten itte ikOk
-——btun 4, Marcus Beck, Mrs. Ma
rie Christianien og Redattpren. Vi
afrejite Mandag den 11. Juni Es
trrmiddag Kl. 4,5«. Paul Petersen
Var rejst Dagen forud. Men im
mangioldige andre Siedet stcevnes
de jo saa paa imnme Tid større
rllcr mindre Flotte mod Et. Paul,
Illiinneapoliz og videre rnod Ken
mare, N. Dul» Det fil vi allerede
e: Jndtrnt of ved Afrejien fra
Blatt, idet vi derfra samtnen med
cn tre, ftre Venner Bett ira, hvis
kliejfe havde famme Maul iom vor.
Bari Tog afgit meget vrcecig —- et
Fodt Variel til at begynde med.
then vi ncmede ilte til sprite Sta
Oion, for der ovftod Meninnsforitel
linle oq Splittelfe i det lille Sel
llnb. Nogle vilde ftandie i Mo. Val
1en oq ventc paa Hurtigtoget til St
Paul og Minneapolis, andre vilde
zxaa nred førite Tog frcr Cnlifornixi
Jnnction til Sioux Citn og vente
ker tma Huttigtoget Vi, der valgte
det sidfte. var veltilfreds med vort
Bach idet Vi reiste op nenne-n den
deiliqe Missouridal ved Dagen oq
Stande Anledning til crt se Naturen
i sin flonneste Dragt Aldria mindes
kltedoltøren at have lmft iaa beim
aeliki en Tut op gennem denne Tal
— Lttften var tølig nden at være
told, innen Stsv at tale om og
heller ingen Vandstand, fom ellers
soa ofie er Tilfældet der.
Saa tom vi til Siour City, thr
tsi havde god Tid til at foa Sud
per og fe os lidt om m. ni. Eiter
sa. 4 Timer tom Jltnget og med
dette Vennerne, som hat-de itilt sig
fra os i California Junction, og
saa bøjedes det slilte atter samtnen.
Desuden forsgedes Selftabet med
enlelie Venner Vest fra.
Det var ved Nattetid, vi reiste
fra Siottx City, saa paa Vejen der
tra til Minneapolis gfotdes der
ille mange Jagttagelser, doq —
det blev jo lnit en tre Timer, for
vi naaede Tvillingbtyernr. J Nattens
Lob var der lommet Venner til fro
Beresford, S. D
Det forste vi rncerlede os Tirgdaq
Morgen, var, at vi var kommen i
Egne, der mindede om »de tufinde
Speis Land«. Jndsper, Banden-M
ter, dels Taage, Trceer og Sten,!
der stiller op her og der — sotnnxe
af dem sorn smaa Hostalte —- det
er nogle af Minnesotas Ejendomz
meligheder.s Sperne vg Smaaitove
ne gør at Agerlandet falder i
Smaaparselicr mange Sieben Minl
nefota tan dog vife Etsempler paa
ftorslaaet og udstrait Præiriefar
ming. Endnu i det sydlige Minne
sota sindeö der en hel Del Mast-;
Jvling, og Majsvætsten der var itlei
faa helt langt bag efter den i Ne
btasta. — Snmaiæden og Græstet
ftod udmærtet.
Omtring Kl. 7.30 naaede vi St.
Baut. Atter her delte Selsiabet fig
ltogle mente, det var bedre at stifte
Tog i St. Paul, andre foretrat
at faa Togstifte i Minneapolis.
Blandt de sidste var Redalttren.
dvor sag det rsget og stummelt nd
Ded Stationen i St. Paul. De,
Her tom inden Dsrq sit maaste be
tre Indtryt. Men vi, der tog til
Minimum-UT mente nu, at Fordelen
tat pas vor Side, leerlig da vi
srte over Mississippi-Moden med
den bedste Udsigt over St. Anthony
Bandfaldet, som tan feines Aal-,
fvot Bandet fosfede og sinmmede
Faldei. sollten vcldig Kraft det
e Feld ogsaa representerer. Dei
r jo ogsaa ved denne Kraft, Ber
leni tittfte Milleindustri beide-,
Ren nu gjorde Legemeti Dttvtraft
tt Krav gelbende — vi maatte se
IS km esiet et Sted at faa Frost-st.
sen Fing vel Mitg« —- san
nostte vt have vors Togttifte, og
) Ist-til Wes set-roch es da
tm oberste-sey tun det Muse
ksstis sen-, as sowqu
dtogcs fta Natursenstande hen paas
Mezmettemængden ved de store
Jetnbanestattonet Og her saa man
faa det ene kendte Ansigt efter det
«csndet, og der blev en Tritten-for
sidst som tun ved stige Lejligheder.
Det var Venner med falles Inte
;regsee og feelles Maal —- ttte alene
det næemere, men ogiaa det tier
nere, det endeltge Maal, fom her
nie-dies. Og her forenedes saa atter
det ftilte, og fra nu af fulgtes vi
lsnt ad hele Vejen til Maalet. Ja,
saadan gaar det, naat man hat
fælles Maal, og man menee det
alvorligt med at naa det — de
smaa Scrrinteresfet viger Pladseni
for den ene itore vaedinteresse, oqI
Idet stilte genforenes. «
Te: var itte frit for at viere
overraftende, saa mange der samlesi
des i St. Paul og Minneapotisl
tucd qenntare iom Maal — tre
l?tstraton, to Passagetvogne og en
Sovevoqm Det fortaltes, at disk
var afrejit ca. 150 Aftenen forud,
cg med vort Tog reiste der efter
IKonduttørens Qverflag fta 175
Itil 200 med Aenmare fom Maxil,
ialtfaa henved 850 Passaaerek ialt
fra Tvillingbnetne til Olarsmødet
i Kenmate, N. D. »
Da vi fo’r nd af MinneapolisJ
lagde vi ifcek Mcerte til denne BUT-«
nnden Kæniveinduftri —- Trommet
ITrafiltem de udftralte ,,Liinike:l
vshade og »Stat) Wood« Etat-ler-4
Saa lanat vi faa fo’r igennetm
lLIJiinnesotn lignede denne Etat sizlj
"felv. dog efterhaanden fceete Ssperl
og Einve, men mer-e udftralte Prckisl
tier og dartede Marter. Men»
iMajsmarterne blev mtndre, iol
slængere vi lont Nordvest. Doa sein«
ind i N. Dak· lunde man te imaM
Majsmarker. For Aften see vi en!
hel Del af N. Daiotas udfttatte
tlirairiein Store Strcelntnaet snnestl
altfor flade. Man lan knavt begri
be, lwotdan der i vaade Tider lan·
ssasses Afløb for det overfledixse
Band. Men det maa viere omtrent:
paa »Divide«en, Vi toter. Snd for
os loher Vandet efter Mistonriej
oa dens Grene til, Nord tor oc
efter Red Niver of the North Eli
ae Stedee er det ofte Vanfleligt·
med Vandaflob. Men tnart set vi
atter Spore at smaa Bette. Men
det blivek Aften, on vi maa tili
Hvilr. Den største Pakt at denne
Stat fater vi hen over ved Natte-«
Eid.
Vi vaaaner om Morgenen CONS
dag). og Mosquittoes er de fortse.
af Daiotas Urindbygaere, der hitlser
paa os. Men Øjet msder fremde
ites grpnne Prairier og hist og her
ifrodige Hvedemarter. Man mer
)ter at man er kommen i Not-benign
Iegnr. Hist og her en lille Hytte og
entelte Siedet en anselig Menne
siebolia med tilhsrende Udhusr.
iMen Elevatoeerne i de nye Byek,
vi sutet farbi, oveebevtser en um«
at her maa avleg en hel Del Korn
til UdfseseL Dei sidste Siykle Vet,
tot vi naar til Kenmate, tsree vi
i en Dal med »Musik« ttl begge
Sider. Hvad man særlig savner
en Stov ellee Trævceth
Men nu maa vi flatte: thi nu er
v? ved Veiende — Kenmare.
Fra Aarsmødet.
fzokriakfka Sive1.)
quanqen hat det sidfte Aar dekret
73 Og Tilgangen 10. Der er for
Tidm Plads for adsiillige fleke
Bom, sætlig paa Hjemmet i Wan
paca
Gerningen paa Hjemmene hat
gaaet sin rolige Gang. Stint-heiss
tilftanden hat ver-et god.
For at der sial kunne fskes bedke
Tilfyn med Hjemmene foteslaak Be
fiytelsens Fotmand, Past. L. Joha
sen, at Besiytelsen kommer til at
bestaa af 5 Medlemmer, 2 i Nat-.
beden as hvert Hjem og et femte
Medlem hvor fom helft i Samfum
det. —- Bistnok et fotnufttgt For
flag.
Kaser hat haft M,004.75 Jud
tægt des sidste Aar. Detaf er bog.
81.000 en Legat, der er launt ud,I
og hvoraf altfaa tun Nenterne kan«
brugeix Jldgiften paa begge HjemI
hat vætei 82,957.42. Feinden de
nævnie 81000 hat Hiemmene enk
Kassebeholdniug as 81,020.61.
Fra Jndbetetnkngen an-.
gaaende vor Samfundtstole«
san meddeles, at gedeiht bat gam·
jævnt og gedi; Dann Toll-se pg
Trinitatis Seminarium hat til
sammen hast 113 Elevet. Et større
tlntal end set hat sulgt Undervisi
ningen sra Stoleaarets Begnndelse
til dets Ende. Stolen hat tun faa
tcolvgiste Studenter sot Tiden, men
den bat Udsigt til at saa starre Til
aana sta den sorbekedende Vifdeling
i Lobet as saa Aar.
Fka Jndberetninaen anaaaende
Dan. Luth. Publ. Hause
ftal vi nojes med at meddele. at
denne vor Fotretnina det sidste Islar
bar gjort et aodt Fremslrid:. idet
det bat for-act sine Verdier med
over 81,500 oa formindslet sin Nasid
med over 82,600, en Fremaania as
ca. 84,200.
V a l g e n e.
Lm iem er der ilte stort apdet at
inse, end at de var lldtmt for al
mindktia Tilsredsbed nch Lidelsen
as ere sorstelliae Virtsonibeder, idet
de ncksten alle var Genvala For
mand, Ncestforinand, Eetretaer cg
Kasserer lslev aenralat. THE-: P.
Hausen, Albert Lea, lslev valat icm
Kirteraadsmedlem va Mr. N. Z.
Nielsen· Des Moines, som Medlem
af Direktionen for »Dan. Luth.
Publ. Honse«. Past. A. O Jensen,
Fetndale, Gal» blev valat ind illnsit
domsudvalaet oa Past. O. R. Li
scn, ktllbert Lea, Da Mr. G J. Lee,
Saum-il Masse-, blev valat sen- Re
«iicsrer. Det Var visånot de eneite
Navalg.
Fokhandlinaerne.
Jnaen Mattesag lagdk TTLUS
fremraaende Beflaa NO FOUND
iinaeme i Aar. Den viatiaite IM
der blev fattet Beflutnina i, vsJk
sttcktttlsbetalina as vor Zank
fundsgceld. Med Henstm til
selve Sagen syntes der at være tun
een Meninm Vi bot taae iat Og
saa denne Gceld betalt nu. Den be
leber sia til otntrina 812.000. thtkk
en lcknaere Drvftelse anaaaende ban
de selve Sagen oa Maaden, man
ftulde gaa stem paa sm- at naa
Maalet, besluttedes solaendes
1· At saa al Gælden paa Ztos
len oa al anden Gceld smed Undta
aelse as Gcelden paa Dan. Luth.
Publ. House, natittliavis) afvitlek.
L. At dette ster inden 1. Jan.
ist«-A i tre Betalinasterminek.
Z. At der til Jndsamlingen vælaes
en Konnte soni ftal bestaa as een
as Kirteraadets Medlemmer oa sa:
alle Kredssotrnaend Past. G. B.
Chrittiansen blev valat som den« der
stal representere Kirteraadet k
Komiteen Vi baaber. det stal lal
tes at faa denne Bessutning reali
seket.
Bote Blade var Genstand soc
den lcengste Behandling. Tet ind
bkaates føkst Forstag om at slaa
»D. l. Kbl.« oa »Dansteken" sam
men til et 16-sidet llgeblad som
Zamfundsorgan Det blev dog snart
sortastet. Langere Forhandling sor
tes der om et andet Fokslag, som git
nd paa, at »Dansleren«s Tit-Maas
nurnmet slulde gaa ind. Ved As
stemningen saldt det med en svag
Majoritet. Saa stenisattes der et
tredie Forslaa, at »Dansleken« stulde
udgaa tun een Gang om Ugen. Det
sit alle Mcend i Fctsamlinaen saa
Lov at stemme i som en Medeas
stemninq. Denne Proveasstemning
endte Sagen, idet 67 stemte sor, at
Bladet stulde blive ved at gaa som
hidtil, og tun 27 sok Fotandttnq.
Fotslagsstilleten trat nemltg sit For
slag tilbage, ester at han hat-de set
denne Fotsamlings Stemning. Det
var Bladets Holdere vg· Lesetr. der
bavde saaet Lov at give sin Mening
til Lende, og den givtde Udsiaget, og
det var vist slet itte saa galt.
Utahmtssionen blev stantet
iite saa ltdt Opmæktsomhed. Rats
assdet udtalte stn Ttlsredshed med
Udvalgets Kaldelse as Pass. sarald
Jensen til Missionsvtæst derude oa
sornnede Samsundets tidltgere give
te Lsste om at betale öalvdelen as
Mission-terms Lin.
thete besiattedes det, at om der
com tilsiteetteltge Mit-let tnd ttl
denne Mission, vtcbe Samsundet vg
saa betale halt-beten as LIMMMU
sot Missioneerboltg og Forsamltngsi
lotqlr. Men paa den anden Stde
sastholdtes det, at be ttdltqere »u
lalte Zo,000 Kr. til vaseelse as
Mike vg Pksstebolta bit Micstonens
kennee i Vanmatt Kasse
Om Akt-stauen tJaquk
biete der Mc fonlet stott. Dkk
Ivlcstes et steh sea Mlsstouen dek
lnde. vg Mit-et besiuttede at lade
bitte pmuteendessm W «k
