sie Iidnudetlige Livsdrttn
' Af Aasta Smith Riebet.
D (Fortsat.)
IX·
Winteren lom med Storm og
Avejr —- Slud og Sne Stormen
dtev Sneen fammen i stoke Drivek
over Veje og Stier, —- Havet rafede,
og mægtige legsebtag iastede Brag
og Vtagstumper ind paa Sand
fttandew —- —
Da er itke Jedeken længere lyH
og mild —- ilke vidunderlig stim,
—- den viser sin txifte, uhyggeliqe
Side frem.
Dei er denne merke Side, sont
her prceget sig dybest over Jeder
Vondem
Stille og afinaalte — dybsindigc
oq clvorlige ser man dem i Ager og
Ena —- i Hjem og Kitte.
Sommerens Solstrejf hat til
snneladende gaaet Befolkningen spo:
Itst forbi.
LHJ dog — hvo ved — maasse
det er aemt der indetst inde, maasle
det scettek Sjcelemærlek, der gaat
i Arn fra Slceat til Slæat og siaber
isliomme Sjæle for alt cedelt og
godt modtagelige Naturer.
Maasse det virter den dnbe, re
ligiøie Trang, fom Jcedekbonden
eje:, og som drager ham med uimod
fiaaeliq Maat opad mod de himmel:
fie Solftrande.
Mellem disse smaa, lave Jeder
hntter finde-s der mange alvorlige og
dybe Mennestebørm men de bærer
itke fi: Sieleliv til Skue for hvek
oa en.
Kommer man derimod til at tale
Fortrolighed med dem, da spler
og forftaar man, at Sommerens
Purpurglød not ilte et gaaet for
gæoes henover dem. —- —- —
J ,,Moiter Kanns« lille Stne
fandt jea faa ofte de Guldlorn, sont
just passede for min staklels, læng
selsfulde Sjcel.
Naar min Mond toq sine lange
Bandringer indover Vidderne i al
Slags Vejt oa jeg maatte sidde der
hjemme alene, sneg jeg mtg ned til
den gamle, og hun lod da gerne sin
»Bei-sti« staa, og med sit sine Jn
stinkt var det, som om hun altid
vidi1e. hvad der trykkede.
»Bei er Gud, fotn kaldet os —
Gud, iom drager i de sine Sjæle
tkaadr. En findet ham i Dag, en
Cnden i Morgen·«
« Saaledes tom hun mig til Hjælp
i mit-ne Bekymringer, og trøftet ca
glasd git jeg altid fra hende og kom
dd min egen gode Helge glad og
straalende i Mede.
»Hville Tryllemidler er det, hun
litt-get, den gamle »Moster Karen,«
som kan faa dig til at lyfe saa lang
Besi«
Jeg undgil at svare direkte, men
fagde blot: »Jeg er san glad over,
et du et kommen tilbage.«
»Da-Wes du, naar jeg et saa lange
deck, lille Ven?«
! Zeg gemte mit Hoved ind til hakn
......Jeg nænnede ikke at sige hern,
et jeg af og til lcengedes efter de
easpmme Stunden naak jeg lunde
Use mine Hendet opad mod Gud
Ig raube: »Kon! dyrebare Feelsetl
com til min hungrende og lcengsels
fslde Sjcel!«
Men tkte altid var min Stiel saa
spadvendt Der lom Dage og Uget.
s- feg tin-den
Den jotdifte Lykte tog attet lige
Tis- Ovethaqnd Min Mund og mit
- m, idyukne sicut htkv det, hope
IU etk drei-de fig.
Beet Mai-den laede, og Lam
sei vex MU, var dort lille Mem
fee Wgt Irrt, et tagen Plet paa
sub kaute viere bedec.
. Dg me mtn Mund smaasyngede
«.Metesde sit der og hegnede
- M one nat-, da m alle
M set se its att- de
. TM m take Mstttket
eisie see samt ei
l
X.
Havet btød paa tvoe Favner
Band. l
Der tom farende Bud om, at et«
Skib var ftrandet paa Revet. ;
Vi vandrede gennem tylke Sue
lag af Sted til Strandingssiedet.
Jlt se Havet saa forfærdeligt, saa
overmægtigt, var et grufuldt og bog
siorartet Stue. Det hvide Hab-i
fpkøjt flog over Braget og stod langt,
langt indovet Land.
Vi stod der og holdt hinandenx
fast omsiyngede og stuede udover del
oprøtte Bolger.
Dei virkede faa rent uimodstaae
ligt —- faa underlig fangslende tkodsz
fm Grufuldhed —- at vi blev staa
ende der lange, lange.
Gennemblødte og gennemisnede
naaede vi vort Hieni. Men mine
Krcefter havde vk not overvurdetet,
og Folgerne udeblev ikke· En lang
rarig tedelig Jndespaerren fulgte og
derved tiltog Sjcelespgdommen i be
tndelig Grad.
Dagene tom og qik, ensfotmige
og graatungr. Binterftormene af
lofie hinanden, og isnende Blæft
trcengte sig ind i bver Fuge on
Zprckkte i det lille, lave Hug.
Det var Vanvid at blive boende
der lcengerx men vi krvmpede os oed
at drage bott.
Naar min Mand talte om at dra
gc nogct Sted ben, bvor Luften var
mildere og bedre for mig, fik in
det altid til at se ud, at jeg Var i
betvdelig Bedring.
Hvor gruede jeq ikke for at drage
betfra. her var mit Hieni, —- her
var alt kendt og leert.
Sort og ftrcemmende stod dei,
fom laa udenfot den Met, hvot vi
levede i Fred og Teygbed
Men eftetfom de kolde« barsle Da
ge blev ftere og flete, og foruroligens
de Symptomer til mere legemliki
Evagbed viste fig, maatte vi endelig
btyde op og finde oH en luneke Piet.
St. Svithus Stad blev fotelobig
den Plet, vi søgte hen til.
Naar Baarsolens fsrfte Straaler
tittede ind i vort nne Hieni, vilde
«vi dtage mod Sydeu.
Til Italiens lune Egne vidfte jel
min Monds Længfel stod; did vil
'de han fare for at ssge Helbred og
Vldspkedelse for fm staklels ,,tung-·
sindige« Huftm Jngen Møje og
Kamp var for stor, naar det var
lehans Huftru det gjaldt, havde han
Ho sagt, og for hver Dag, som gil,
·saa jeg jo en uendelig Omhu, en
overvættes-Omsorg, som ingen Gran
ser tendte.
J de lyseste Stunder fmertede det
usigeligt, at jeg itte formaaede at
gengcelde al denne Godhed.
Jeg klyngede mig da til ham og
betlagede ham, foedi jeg var kom
lmet ind paa hans Livsvej og havde
.tun bragt Sorg og Besvcetligheder
der, hvot Sol og Sommer buedc
flinnet
Men naar han da i sin Dimens
,godhed tun sit-g mig saa smt neb
ovet Kinden og bad mig ssge at
blive feist og glad igen, da lullede
jeg mine Øjne til, jeg lunde ille
taale at se paa al denne umdeligc
Godhed. Men hans Haand holdt
jeg og bedættede den med Kys, og
med stor Anstrengelse sit jeg sagt
»Du er meget for god mod mig.«
Men, naar de tunge Stundek
kont, naae Sjeelen led og Tankerne
var ttlsiseede, da vovede jeg ikke at
holde hans Haand i min, itle paa
nagen Munde vise, at han var mig
tcer ........ Jeg vovede ikke at trenke paa
ham ........ Jeg ttoede, Gud fordeede
hele mit Vierte udelt, og at ingen
enden maatte elstes uden han.
XI.
Bauten var kommen —- den dei
lige, milde Baar. Treeerne stvd med
gmme Knopper, og Vaaeblomsterne
tittede hist og her ftem i vor lille
Habe.
»Gut-Im ltdt Zeugs-U hat-de Dot
tmn sagt, Jaa van De langt ad
til Italiens dana- Egue.« W Ina
de jeg des-, —- fsa ficemlg elen
dis, sou- icq darf »sa, lob et bltve
her Ist-st- -—-W bsd leg fö
at W Wi Lauter M den Mu
TM
j Geiz M its Mk mexe paa no
w M Its m Ists
Ok- W III-W Ieise M Mig
---1:- act-FI- les Its-it- las tei
mit Hoved til Hvile under de fmaa,
fine Bitte. fom var plantet omlrinq
Dort lille Hjem.
Lægge mig stille til Hvile ned.
Bare hvilr. Bate blive til intel,
znen ille ko.
Endelig optandt Dagen, da Al
tandøren sloqes paa vid Verg, og den
liallels indesværrede Fugl med de
lncekkede Vinger bevaegede sig lidt
otnlking.
Syrenduften lom mig fotaarss
feist og betagende i Mode, og Van
rens Pkaqt gjorde el Inst — ling
vende Jndtryl. Jeq begyndte selv ot
tro, at nu vilde del lygne og klare
pp for mig·
Men bvorledes lunde del lysne,
naar Gudsfreden ikle var lommet?
Hvorledes lunde Vanreng og Som
merens Herligbed ltcenge lnd l del
Sind, der bake snd og bundede og
grundede og analnserede hver Fiber
i sin Sjæl.
Jeg havde læft om Figenlrceet —
om Einem fom var kommen for a«
lcde efter Fruql og ingcn fut:dek.
.,Men has-. Linde til Vira-!ard-.31:ian
den: Se, je; er nu i tre Aar lommet
csg ledt est : Fragt pac. Figenlrasel
og findet innen. Hug det eins Ori
slal det ogfaa gvre Jorden unntthx"?«
—- — Men han fvarede og sagde
til dam: »Heute! Lad det ogsica
staa dette Aar, indtil jeg faar gravet
um des og godet det, om det da vil
rcere Fragt; men hvis ilke, da hug
tset sxden om« (Lul. 18, 6——-10).
Han havde vætet her, Bingaardss
manden og ledet eftet Fragt; mcn
jagen fundet ........ Han havde graver
om Figentrwet og tagt Gpdning iil
— men alt forgceve2. Derfot —
derfoc flulde jeg nu hugges otn. LJ
Inin Sterlighed og Higen havde vers
xet vendt mod min stoke jordisle
Ven, flulde jeg derfot huggeg omx
Hvor tom Reckligheden fra? Kun
fra Gud tunde den komme. Ten
lunde tun vccre en straft af hans
Kraft — Qiærlighedens store AL
fader.
Der Inaatte være noget af hans
Besen, for det var jo det enesxe
gode, der fandtes i et Mennesles
hjcklc.
Hvem beftemte Rærlighedens Dej
de og Dybdes
Hka havde jeg faaet det Hav
as Felelser fra —- — de Fplelse:,
fom ille tunde do, ille tottes af no
gen mennesielig Muth
Maalte vi selv vore Følelsers
Dybde, bestemte vi selv deres Styrle
og Kraft?
Hvot weget eller hope li.dl vi el:
siede, lom det an paa os fele
Kolde Forsuftmenneslek og var-nie
Folelsesmennester volfede ftem Side
om Side, maafle fra eel og femme
Ojem, fra en og sammt Jordlumd
Var det Livets velslende Villaat,
som flabte de state og de sama FI
lelfeeZ
Men da var jeg jo alligesel udeu
Styls-.
Mine Folelset var ftemvotfet un
der Barneaarenes fagre Sommer
dage, og de Totdmstyey san var
fatet hen over Livsbanen, da Hieni
knetö starke Stetter var harte, hat-de
lun gjott Sindet end mere mal-tage
ligt for den vidunderlige Sohle-nö,
fvm nu havde lyft ind i Sjtlenö
dybeste Dyb. , »
Og dog var det jo den Sols-laus
der sil mig til at bebe. —- -— —- —
Jeg var som et Rek, der bewege
des hid og did; men —- .hcm stal
ille spudetbryde del knallede Use
sg ej udllulle den evgende Taube-«
(Matth. 12, 20), stod der fo, og jeg
lullede de tectte Øjne — ttket as at
lcenle —- træt af at tansage og
grunde uden at faa Klarhed
XlL
Der var kommet fuld Sommer
sg Sommerptagl, men endnn vae vi
bog htt«
her l den ler veulige Villa mellem
de lyse Viele vg mellem de mange
Roset, der W Hg om vott nye
dies-, heulmde jeg de mesi seiest-le
Egwa de ulylleligste Vase i mit
W Wand var lige« sod, leelig
og ppofeendez men leg Wde Me
at glcdes i mln stoee fordMe Lytta
Leg regtest mine Des og hand
lkiegey —- belssawsede bverl Zjlels
Mie- soin vitbe fem. me has
Ist se IN tu- 1ukc Mike se
M l Mut-i- -
W -
se venlig ned til min Kamp for at
holde bver lærlig Tanle mod Inin
Mund i Tpmme.
Den Smerte, jer solle, naar Hel
ges bedrøvede eller spørgende Blii
firejfede mig, Var Perler iil den
Martvrlrone, jeg efier endi Seit
vilde modiage.
Og disse Selvvinsier stassede mig
»en Del Ro i Sindei, en Del Seer
-iilfredslied; men ingen, ingen Fred
og Gliede i Gut-.
Med msrl Mine og mørl Gudss
frygt vandrede jeg om i vor lille
»Klosierbygning«.
Her var afstængi for alle andre.
Jngen Slcegt —- ingen Venner lom
her med sin ille nliid vellomne Del
iagelfe.
Kun Plejerfken o·a min Mond var
.ieg omgivei af: on det var en Hvile
ai vcere ombegnet lun af digse tro
fasse Sjcrle.
i Der lom nogle lyfe Dage imellem.
lyse og straalende, hvor jea vovede
.at llvnae mig varmi oa inderlig til
min irngge Ven.
Gud niaaite disselig iillade at
,være lidi god imod hom, siden han
IVar san god og omhyggelig mod mig.
»og siden ban var min egen Æaies
niand, givet mig af Gut-.
i Dei var, som om dei vilde lysne
«i Tanterne af og til, og da lunde
ljeg føle mig iaa rig og tilfreds.
Men chrlekampene kom dog aim
i . .
tog atter og lod mig ingen Fred faci.
Ten Tid ncermede sig med stærie
Stridt da jeg maner maatie vandre
qennein Todens inprle Slyggedal
Ln den stod saa slrcemmende og
faa wori.
Han, forn havde boriiaqei Dødenö
,Gru iaa je-; ille. Kun Graden og
»den merke Elnqnedal og den ulend
ie, frerninede Evighed find for drt
indre Blit.
Jntei Lns vunlt øjnede jeg.
Gid ieg rldrig var fpdi, — gid
jeg intei Mennefle var! Men fordi
ieg bavde Liv. maatte jeg do; og
fordi jeg var et Mennesle, maatie
jen ind i den ulendie Evighed, lwok
der maasle var san helt anderledes.
End nonen vidite og anedr.
Ter kom Tage, da Kampene var
faa store, at jeq ille lunde talr.
, Med lullede LIer laa jeg leean
Ibagover i min store, bekvæmmelige
sStoL
. Fiom der nogen ind, lod jeg, soni
Leg sov —- jeg limde ille iale. Talie.
zjeg, vidfte jeg not, at Taarestrsnimem
fkor og ubeherslet, vilde komme, og
’jeg havde dog hidindtii baaket miue
Jsianipe og mine Tvivl alenr. Helge
iaa jeg led; han var faa omhyggelig
oa litrligz nien jeg sagde tun altid,
at jeg bare var saa iræi, og lulleoe
Djnene til for at undgaa Spange
maal.
Hvorledes lunde jeg tale til ham
oin dei, han engckng hat-de taldef
for sygelige Fantafier og nu vilde
han maasie med Rette geniage det.
Jeg maatie stacrne mig selv for
niere Smerie. Jeg Mie. jeg lunde
ille bære niere, ellers lunde jeg
maasle hell fetten-la
Selvopholdelfesdrifien holdt min
Tunge hundert.
Udtalte jeg hele Inin Smeete, pil
de det viere nde med mig.
i
XUL
Dei var en ly3, dejlig Dag. Min
Mund var ille hjemsie, — Mein
sien ordnede med neiget ei andet
Sied, og jog var ganfle alene.
Miu Stot stod i Havesiuen, for at
jeg siulde san nyde den herlige, friile
Lufi,fom striinmede ind fra Birkenr.
i Men ingen Sommers-pl vg ingen
sSonnneedusi lande i Dag viele an
’bei end msrle, reiste Tanter. Jegz
lstireede stets-over og Tanterne blen»
lsorteee, tangere endnu. Dei var«
lnnn Monds jordisie Lod, ieg stireede
ind i. Jeg saa ham sidde ved sin«
Husirut Backe — iaus — iaarelss
I— indudpmdt
l Jeg saa hanc lncle ved min Grav
htj —- stndetlnust og elendig. Til
ISlut san jeg hanc dtage mob Sy-«
den« Solstrande, hope hart alttd«
that-de html-ei at faa ftee sin siclesyge «
IHusten, men nu laa hun Iold og
stiv tilde-ge pas en lille notsi Mete
-gaard. Hun var dei Figeniree, fern
singen Zeugs bar, og derive var dem
stil Stuf heisses em. Fugen »sta
:ven sinkt-ins havde hinwei, og der
fee malte des banget em.
Udeu Munde —- rent Mel-erstes
megav fes mig til sorgen, og fes
Mfte Mibfekkg nein III-ad iud.
LM M W III M Its-di
s— nu var der ingen Raad at stjulej
det, jeg saa inderlig onstede at stjule
for ham »
»Er du st1q?« Spprgsmaalet tom
en iikegct cengstelig Tone.
»Nei, det er jeg itte.«
,,Hvad do?«
Han tom den og satte sig paa
Armen af Eitolen og tog mig ømt
ind til sin.
Jeg tæmpede lcenge for at beherste
mig, og endelig lytkedes det.
Han fad der stille og taalmydig
og ventcde paa, at min Graad stulde
here op.
Jeg snntes, han var den bedste og
taalmodigste Mond under Solen.
Hvem tunde vcere saa god, saa over
bcerende og nobel i sin Færd som
han. "
Og nu stulde vi snatt stilles, og
han vilde blive tilbage i Kummer
o·o Sorg. Mine Strupler over, at
jeg havde holdt formeget of horn, var
i den Ztund ,aldeles foksvundne.
Jeg sinngede mine Arme om han
og boldt ham varmt og indeligt ind
til mit Hierte. Jeg kyssede hans
Ljnr. Mund og Kind med den mest
stormende Hengivenhed.
,,.LJelge, du fortjente en tcek, frisl
Hustru og itte et saadant svagt VE
sen ........ Tu er den bedfte Ægtefællh
sont finde-T og jeg er et vaklende
Nin-, som itte engang vover at elste
dig, Tom jeg bukdr. for til din Om
l)11.«
»Men jeg byttede ikke min Hu
strn bort for ol Verdens blomstrende
Ungnmer, det ved du.«
Der blev en lang -—— fornnderlikz
Stilbed
Jst-« grundede atter, men nu over,
nt jeq itte altid havde følt mig bate,
Vare lnttelig oq glad i min Monds
nentseiikre Herrligbedsrigdom
Men, yoad han tcentte, vidfte jeg
itte, jeg saa vlot, at han itte var
glclkx
»3ig mig, Ulagot, hvorfor tør du
itke clfte mig-« Sagde du itte n«.)
läg noget tignendef«
»An Zo, det er Folgerne as
Rætte Zjæletampe ........ Jeg hat —,
jeg hat haft en tilbedende, forgu-J
dende ärwrlighed til dig, og saa hats
jeg, naar dtatnpene hlev mig for-H
jtorc, itte vovet at elste dig, som du«
fortjente.«
»Na« du bliver frist og tcet igen,
uil du smile af faadan taabelig
ergt ........ Du er itte legemlig feist,
og verfor tan slige sygelige Fantas
fiet faa Jndpas.«
anrelige Fantasier havde han at
ter nckvnt — det, jeg frygtede saa
meget for at høre —- cnen hvorfor
pjorde det i Dag intet Jndtryt?
Hunde den voldsomme Graad let
tet mit syge Sind?
Var det en liden Lindring i
SmertenT
anrledes tunde dette vere?
Den herlige Sommerdag vilde jeg
ande, mens min Sjæl var saa ttyg
og fern-jet. Lysere og bedre stod
so alt nu. Kampene kendte jeg i den
Stand itte noget til.
Jeg tog min Monds Arm og vi
spadserede om i Havens Gange. Vi
spftede de heugende Greue, og satte
Stetter under de tunge Rosentnops
per, der dsfede ned mod Irrt-den
Alt maatte hjcelpes og stottes i
Dag. — Hjcelpe og stotte det svage
og betyngede: —- jeg havde jp nys
refaket den rige Kerligheds hjcelpens
de KrafL Ud af et betynget Sind
var jeg ligesom leitet op til en renere
Ätna-Heere
Rose-ne duftede og blomstrede
Dejlige, store, duftende Rosen Mens!
feg sad der og faa nd over Blond-:
steksioren, foretom det mig, at dek;
var strset Roser overalt paa min
Livsvej.
Mtn Mands uendeltge, nopsiide-’
lige Omhu vor dog de fagreste Nos«
fet.
Roser san sitnne i Duft og Furt-es
at tagen Kunst formaan at gen
gtve dem. Kun den, sorn ejede dem
og daglig stuede tnd i dete- Der
ltghed, sur-de have Anelle om dere
vtdunderllge Famrtgdorn.
Gortfwttesd
Otter- Mal-vier - -
Miit-n www-M
Mark-vix Mindestqu
XIV W
o« L
Es
Yiok primus-amele
Bøgck til ovetokdemlig uedut Pris.
lzcnyt Lejlikheaett Kot- Iosle at Cis-e
billige BIFGIZ ists-I se et Its-dich De
act-laute Nat-n et solkt VI vi lluke
kam alt-se Im M til se Ist-ne
-ave Frisch Its Destilliss Wade
saskesh o- nu- snsleek M It its-.
III-W til-en ·——. pedes-U
sskems destillcs eite- III-st
i
279. Nordenstislvs Rejse omtting
Asien og Europa. Populætt stem
stillet as A. Hovgaatv ester hani
Dagbtger. 356 Sider i Omslag.
Nedsat sra 8320 til 81.50.
280. Sor-. En Bestrivelse as Klost
ret, Atademiet, Kittcm Læteanstali
ten og Sor- nærmesie Omegit
s Med Kort og talkige i Tetslen inv
. satte Asbildningek og oplysenbe
. Tavler. As Th. Hansen, sh. Av
l
juntt. 108 Sider i Omsiag. Neb
fot sra 80 c. til 40 c.
J283. Borgetlige has-. Satt-ja
l Kobenhavng Pkosesiorresidentsek
! 1540—1630. As R. Weil-org. Os
S i Omsl. Re«,«1t i:a 80c. til We
284. Kittens Arbejde i de stote Byei
Mev sætligt Henblit paa den tits
telige Nov i Kobenhavm As Hen
ty Ussing, Lic. theol. 96 Sidet I
Omslag. Nedsat sra 60 c. tit 25 c.
286. Cantsler Christian Thomesen
Sehested. En Beretning as Ther
Schein-L 284 Sidet i Omilas.
Nedsat sta 81.20 til 50 c.
2T)s). Nutidg Svsrgsmaal og et
Zlytte of det dansieFoltsLevneds
Lob. En soltelig Julegave til Ven
ner i Nsrden sta Bilhelm Bitte
da!· Am Siber i Omstag. Nev
sat sra s].20 til 25 Cents.
Lisz. Christi inv Ord paa Lotsen —
Betraatninger i Fastetiden as Fr.
Arndt. 98 Sidek i Omslag. Neb
iat sra 40c. til 15 Cents.
294. livanqeliste Fotedtaq i Anleh
nan as Pater Lanaes Anareb paa
vo( Kiste. Holbte i Gatnisonstit
ten i Aøbcnlnvn i Fasten 1892 as
Henry Ussmg lic. theol. 182 Si
dek i Otnslag. Nediat fra '.’0c.
til 35 Cents.
295. Nogle Blade as den ttistneKvim
des Historie. As Hatald Stein.
176 Sider i Omilag. Nedsat sta
70c. til 25 Cents.
296. Optegnelset om mit Levnevs as
min Tids Historie. As Dr. Hen
rit Nicolai Clausen. Forste Hals
del: indtil 1848, 318 Sidet i Om
slag. Anden Halvdel: 1848-—1875
576 Sidek i Omslag. Begge Binv
nedsat sra 8840 til 81.50
M. Dalpgtundtvigianigmen elle
Bogstavdyttelsen. As Cl Hentit
Schatling, Pros» Dr. theol. T72
Sidet i Omslag. Nedsat sra U
til 25 Cents.
298. Danmatt i Billedet as danite
Digtete. 152 Sider i Omslag pas
meget sint Papit og i smassuld
Udgave. Jndeholdende det sineste
Udvalg as Digte, strevne as nieste
alle Danmartg Digtete, hvori alle
de mete stetnttcedende Scpætvighei
der i Damnart besangeL Nedsat
sta 50c. til 25 CenU
299. Den dansle Konebaads - Ets
pedition til Gksnlands Øsityst.
Populætt bestreven as G. heim.
Kaptajn i Flaaden, og V. Garbe,
Premierlsjtnant i Flaaden. 380
state Sider i meget smutt tompvne
tet Bind med GulvtryL Tit Tet
sien hsm en Mengde særdelez sine
Billet-et og et Kost over Gtsnlanix
Nedsat sra 83.68 til s2.00.
300. Uvejrztidek. En Sltldtins
sra Frimtssionsegnene as Kappel
Bitten 200 Stdn i Omllaz —
Nedsat sra s1,00 til 40c.
301. En Samling Vers as che.
Winther. 242 Sidet i Omslap
Nedsat sra 81,20 til soc. .
302. The Saming os the Shtetp as
William Blickst-each Med Sto
set og Anmcktninger as A. Ste
tvart, Mac Gregor, Cecina S.
Kinney og h. C. Damm. Til Brus
ved Sekvstudium, Privatundetvtss
» ning og i Stola-net Here Mas
s set. 182 Sider t Omslag. Red
j sat sra soc til soc.
Dos. Macbeth as Miit-an Spate
; spare. Med Glaser og Anmerk
,- ninget as Mr. A. Stirn-att, liest
Gregor og Mit. S. Anna-. Til
sing ved Schwarm Privatun
detvitning og i Stola-net blicke
Klasser. 86 Sider i Otnsiaz
Redsat sta soc til 20c.
sob. Btcsgede Mal-e, Digte as Ehr.
Anther. 852 Sidet i Omslas.
Redsat ska 81,60 til Hoc.
DAleH PUBL. HOUsE.
til-Am xnmi ·
k,
