IF- -—’
..Vanskeren".
I Inwugentlig Nyhedss og Oplyss
ningöblad for det dm««e Fuss
i A m e r i C -.
ubswisiss .I:
DAXLIIH LL HL HTTL H ’d’lc.
con. "i«i3":x.
,km.ktecen« uvgszax hu« ;«..-.-- « s, og »Ich-IS
This pr. Neigung
« U For-neu Stank 81.50. Udkanrec - toll
Bladet beratet i Fcnkud
Ablinw Bekolinq, Ubkewfomndting sg
indes angnoknve Blut-» markiert-L
DANldll Lc Ul. l’l’lsl«.1l()L"sl-J,
Ihn-, Bebt
wieder-on ;-l. M Und-um«
Ill- E·tdmg m «Tan!tc:en«s Jndhold
Iibanvmikise Kotskipondancer og Akttkm
s misver Ast Ochs adresseket ·
A. M Asdent-L »Amt« Web-.
Ists-keck St the Post Uckwe tu Blatt-. Neb»
— Sees-nd kias matten
Adreanxs Rates made has-»- upon
sypljcstiom
,,Danskeren«
Use-r findt Ul Subfkkibkmek inbtil udikyk
Tal-I Opstgehe modmges « Leg-verne, og al
Ists et bemit. i coeretssskemmelje med di
Formel-e States Poftlooe.
Ists-Latium kennend-r sjg til Inl[ du
kommt i Binde-. enten soc at ksbe hoc dem
ssn for at iac Oplysning om det antun-by
' W de altkd nun-ate, at de san Von-risse
sism i dem Wad. Du vil sen til Ies
IUI Nym.
Japan og Kristendimmen.
En Japansk Præst
fortællcr.
En Medarsxejdcr ved »Daily News«
interviewede sotleden Dag en japansk
Præst ,der for Tiden gæster Eng
land
»Min Moder var den første, der
blev omvendt xil Reiftendommen i
Totio«, sagde Pastor Juji Natada«
Ledeten af Bibelskolen i Tokio.
En lilie, ivrig Mund er han, sit-U
over, at haan Moder var den sørftt
stiften i Japans Hovedstad, stol1
over at vcere en Japaner, fuld as
Dromme om sit Foltg Fremtid, met
Liv oa Sjæl optaget as Kristens
dommens Udbredelse i Japan.
»Det er 40 Aar siden, protesjantifs
Vrædiken begyndte i Japan«, ved
blev han. »og nu hat vi 20,00(
Protestanter i Tolio, omtrent SO,
000 i hele Rigetx men hvad et det
en Besolkning paa 50 Millionen
Foll i Europa hat overdrevne Fort
stillinger om Evangeliets Udbredels
i Japan. Der er noale faa as d
starre Byet, hvor Evangeliet for
kyndes, men der irænges til en Ræk
ke Evangelister, saa hvet en Lands
by kan faa Evangeliet at bote. De1
et Hundreder as Landsbyek, hvm
xFolk langes eftet at lære Bibeles
at kende —- havde vi en Flok Evan
gelifter at udsende, vilde der kommt
forbavsende Resultater stem«.
»Japctn er altsaa ikke imod Evan
geliets Forkyndelse?«
»Tværtitnod. Japan indsuger Ve
stens Tankerx naturligvis kan Japan
ikke med eet Slag tage imod Küsten
dommens Leere, men det hat For
staaelse as denB moralske Værdi. Der
er mere end eet Tegn paa, at des
japansie Falk mete og mete saat Sin
sot Kristendommens Overlegenhed
over andre Religionet«. »
»F. Ets.?«
»F« blot at ncevne eet: Middel
klassen i Japan — jeg tænker het
ved scerlig paa den Klasse Nenne
stet, der er ansatte ved Skolevcesen
og Adminijttation —- er for en stvr
Del meget venlig stemt over for Kri
stendommen, mange er aaöne Be
kendere as Keim-L Kejseten set
med wegen Velvillie paa Kristendow
men, Tennsslgeren i endnu hsjere
Grad. Dasset hat ogsaa i Prakiis
bevist deste —- Mikadoen hat givei
10,000 Yen til »Keistelig Fotening
for unge Mond« i Tokio«.
«De var med i Krigensim
-Js. jeg var den fskste musiqu
tiste Priest; der blev sendt nd —- as
L.s.U.M.iTpkip-sotai
äs- Prcst for de japanste Som
tiei, Wintstmn Gier sm
smwf bal- mis stklig om at des-ge
-s spe- W
I H
Gudstjenefternr. Ogsaa hos de int
fodte i Manfjuriet fandt jeg nie-»
gen Modtagelighed; der var sior Ef
terspørgfel eftet Bibler og Nyc- Te
stamenter«
«Hvorledes gaar det med Detes
Vlrbejde i Tokio?«
Japaneren better itke Hieriet paa
Tungen, det got ej heller Paftor
Nntada.
»Jeg er Leder af en Bibelstole i
;Tokio, den enefte i sin Slags i Ja
jpan For en 2 Aar siden opholdt
Ijeg mig en Tid paa Dr. Torrevä
Bibelsiole i Chicago min er altsaa
indrettet efter Moodys Bibelsiole
fom Monster«.
»De trot, at Japan vil blive trift
net gennem Japanere?«
»Ja, det er jeg fuldt overbevist
om. Og mere end det. Jeger over
beoift om, at Kan vil blive teistnet
nennem Japaner-m- Jeg staat mcd
den størfte Beundting over for det
udtnærtede Arbejde, europæisie Mis
sicsncerer bar gjort i Kina, men det
er min Oderbevisning, at hvis Ja
panerne tan blive et kristent Folt,
vil de tunne faa langt mere Ind
flydelse paa Kineserne, end noget
europteist Folt tan fan. Et Fak
tum er det. at intellektuell set staat
Japanerne paa et hsjere Trin end
Kineferne. Den hurtiger Maade at
evangelifere Osten paa, er at evan
gelisere Japan«.
,,Hvad mener De da om den ento
pcetsie Mission blandt Japanerne?«
»Jeg vil betone det, faa startt
jeg tan, at der maa Here Missionce
ter til Japan —. Vi ten itte und
vcere Entom-erne, og det vil vare
mange Aar, inden vi tan det. De
maa lægge Grunden og lægqe den
dvbt. Saa tan vi bvgge videre«.
»Japan er for nætveerende Tid
den bedste Missiongmark i bete Ver
den«
I
I
I
I
i
En Dag paa en danfk
Missionestation.
As Missicnsproeft
Vald. Got,zsct)e,
Indien·
Fra Made ned gennem End
v-Jnd"ten lob-er den gamle Ferngerxjt
.icu fom for Aarbundreder fidr
.slnnqer den si-; nennern Ri5n·.a1ie
sforbi store, ensomme Filiweklotbh
csver Flodlejer. af og til Pagserer du«
,en Jungle, ofte qennem større k
»inindre Byer ined Basarboder pac
Lsegne Sider. fomme Stets-er inf.
. sncevket af Hugrckktek, smnnxe End-:
udvidende sig til en starre Pladz
med et Afgudstempel i Baggr11ndei!.
Vejen er megej bred on vel Ded
liaeholdt Pan Siderne er den be
plnntet med ftore Tamarindettcket
og mcegtige, gamle Banianet, hvis
Grene fra begne Sidek strætter fi-.
tvæts over Vejen oq dannek en verl
diq, stngefuld chelving, frn bon
ken lange Luftwdder hænger ned og
bevæges af Binden.
Overalt herster der Liv. J Trce
ernes Toppe bygger Fuglene: den
majestætisie Brahmin Øtn, Garuch
Fuglenes Konge, der tilbedes, fordi
den tilintetgør Stanget, og Bønnet
til den ifplge Hindu-Tto kan mod
virke Stangegift, — den muntre
Geg, der eftetstrcebes as Jægerne
for sit velsmagende st — den af
styelige, aadselædende Grib —- den
neesvife, sieaalende Kruge —- den
ssde, mangefatvede Kolibri —- de-:
glade, flsjtende Stier og den htm
gelige, grac- Spurv. Men ogfaa an
dre levende Vesener feetdes i Trek
lerne: Aber, Egetn, Stanget, Ka
imeeleoner, ssieben, Skorpioner fern
den en Uendelighed af Billet og My
ter af alle Ststtelse og Stagz.
Rede paa« Bejen er Livet lige saa
broget. Sindigt rumplee de junge
IOxebaudiek as Sied. Dei ek to
hjulede Meeres-, dessede med en ttns
dehvælvei Maatte as siækkede Bam
lmispaaney de dtages as Pullels
alter med Bieldet om Halse-! og i
Reglen med en lklle Konkylie, et as
Bisher-M hellkge Landen. blindes
mellem Hotnene for at bestytte dem
mod Fore. Pan den indnste Ende
of Magen sisdet Bands-Man
den es W m- Ottern-, idet han
sum I . Heu mev ist-, mit
gjott. -— Lette Enspænderkøtetpjer,
Jutta’er, farer forbi, fotspændte med
smaa, indiste Ponier, der ek faa
wagte, at man næsten kan hpte
Rnoglekne tasle inden i Stindet.
Mange Fodgcenßere færdes ad
Vejem her stridek en stateng Brah
min frem; han lnejfet med Ratten,
Holdningen et rauh Blittet bestemt
on lldtrnkket felvbevidft; man folek
uviltaarligt« at den Mund ded, wad
han vil, og naar, hvad han tilftkæber
s- hist konnner et Par Enden-Ka
stemcrnd fpadserende; de bevcegek sig
med en rolig Zindighed fom det
sptnmer sig i Indien for en velstilleti
Mand. Her iommet en Kuli spi.
bende med en Stang over Skuldkez
ne, i hvis Ender der er ophængt LerJ
ktutker med fristtappet Palmevin ——I
bist vandter en del Familie fremad:
inaaste er den vaa Valfatt til et
hemgt Sied, maqne M Reise i An «
lednina as en Enegtnings Bryllup:
forreft Familiefadeten, san Sonnen-.
ne derpaa Moderen og Dottene,«
ihekckssede med Bvlter of Eile-der on
andet Reisegods, og tilsidft med den
tungefte Bdrde Familiens Stumm-«
stud, Enken med det rnnede Horcd
og den tarveline hvide Klasdninq.
Længere benne fes en Flok Mart
crbejdete med den-L RedfkabeL disk
tøfjede, sicendende, snngende, leende
dtiver de as Sted uden Haft: disfe
stakkels Pariaer et jo tun en Slngs
Trælle hos deres bedenste Herrer —
lwad hat de vel at iLe efter. Zaa er
der Tiggere, belline Mand, spedalftc,
blinde, Musikere, Zigeunere o·s.v. —
lFt Sted weder man en Procession
med et Llfgudgbillede under en Bal
datin, med oredevende Trommek ug
fiejende Mennestee -——— eller man fer
et Ligtog bevæge siq til Brei-redian
pladfenx den døde liquer paa en
Baum sinntlet med Bananblade on
gule Blomster, fulqt of en klagen-de
Einte. Alle Venne set man Af
qxcdgrnckrker da føler Hedenssabets
!olde, dede Hannd
Eom Livet dulferer i Tag, bar
der qjott der i Aarhundredet, under
de gamle threr vaa »den brede Vej«.
Skngen der er Bodens Efnggr.
Oa dog er det i vore Dage nogek,
fokn lidt efter lidt vil scette et andet
Præg vaa dette Liv og i mange
Maader forandte det. Ja, den
fremtrcengende entopceisie Civilifa:
tion got jo sit: men den stille, stceeke
Magt bag ved den er Reiffendommen
— nden bvilken Civilifation tun
et kasiineeet Hedenstab —- der fka
Missionsstationerne som en Surdcsjg
tranger nd iblandt Indiens Millio
ner og vil andre deres Tro, detes
Tanfegang, dekes Scedet og Still-.
Te Iider et farbi, da Hyder Alis
og Tirpu Saibs Troppet brændte
cg ftcrndte langs de gamle Konste
veje, da de engelfte og franfte Hacke
Holdt Hvil under Banianetnes Sing
ge, da Missionæterne singtede fra
Sted til Sted med dekes smaa, fet
strmnte Meninghedet. Nu passexet
man mangen en ftedelig Missionss
station, hvorfta Frelsens Evangelium
lyder ud over de Egne, hvot str«
Kanonernes Totden fotkyndte otn
Vold og Mord, T: d og Undergang4
Lad os gore et Bei-g paa en
saadan Missionsstation !
Landeveien fra Madtas fvinger
gennem en Kotospalmelund over
et mindre Vandlsb fotbi et as de
talrige Pillaiyar-Templer, hvot Ga
nesa, Visdomsguden med Elefant
hovedet, filbedes, ind i den stote Ded
ningelandsby med ca. 13,000 Ind
bhggeee. De tarvelige Jotdhyttet,
tctkede med Palmeblade, i Byens
Udsant aflssei as grundmurede hufe
med Tegltag, eftee som man kom
mee lcngere ind i Byen. Pan Ho
vedgadens nordlige Side ligget en
hvid Bygnkng i RundbueM med
hpft Tag og tatsede Gar-le ved Si
den af en stor Jndtsrselzpoth hope
fta en Alle as blomstrende Lott
tkeeer fester op i en have. J sag
gtunden, hallet stinkt bag en M
Auweh-L komme-.- et flirre, eure
Mst Hut M Syst-J Dei et den
sanfte Missimsstatidn »Einem-us«
need den« Predilesal ved Gaben og
Mission-uns Volks i haben, be
llggende 119 engelste Mit Syd fo
Mcdeat og 7 engk Mk Fest fee
Odium
« Spie- eksW op, pg sit er dass-I
(
MMMLCndogksyestre
l
itn lange See-met syst Mai
i
L
tnder Opsyn, da han ellerg vil stjcelc
Jg Hesten saaledes faa for lidt Fode.
Haoetarlen tonttner med nogle Ku
.iee: det er Vandingsdag: to Mund
llatrer op ona den store Brondvip
Ie, sont de imtter i Bevaegelse ved at
sandte i Takt fretn og tilbnge oven
rinn den. En tredie Kuli tagee Sta
de paa en Planke tvckrs over Bron
den og stnrer den store Jettttunttnc
tnedeng den gaar op og ned og nd
-,.ttder det i Jndien saa dnrebare
Band i en Beholder, hvorsrct det i
mttrede Rendet ledes ud til Treeetl
oa ante i Harten Han snnger under
ilrkejdet en eller anden ensfortnig
Sana, hvis Omtoæd angioer, hvorl
ntange Spande Band der er draget
ov·
Endoideee er der Haandocetlere i
Tan, sont slal iættes i Gang. Der;
tontmer noale Iiaaere for at faa
en Altnisse, en inet beder ont Medi
cin. en ni de tristne ital reife on on
t·ter et Anbefalinasbtev til Missis
nceren paa den Station, hvorben han
aater sin. De indfødte Medarbejdere
tontmet ind for at faa Bested an
aaaende Daqens Arbeide, for de aaar
nd vaa Pecrditetnr i de otnliaaende
Lande«-litten Kl. R bestyndee Læsnim
sen med de unae Mcend, sont ttddan:
me til Evangelister. Der undervises
i Verdenshistorir. Ritte- og Bibelhi
stotte, i Troeslcere og Bibelwo
tlctring. i Engelst og Tatnulfh der
indess diendstao til de i Landet her
itcnde Religioner og til Foltetg Sa:
der og -tikte. Ved Ijtiddaggtid
tltttter lindervigningen
Hdet :l.lti5sioncersantiliett vil scette
sig til Botd5, horeg ett traftg Rost
.tde i den aavne Veranda, sont otn
giver Hufei: ,,Aiya --—— Aittal« tsMin
Herre —-- ntin Herre!). Det er en
indfpdt, crldre Mund tned ttlfgudtsi4
tncertet paa Panden, en Trefort,
dannet as en rod og to hoide Stre
ger, soreftillende Bishnns Vaaben.
Han sortlaret, at hans Kone er ble:
oen besat af en ond Aand, han hat
iorføgt alt muligt og tiltaldt heden
tte Lager og Befvcergere, har ladet
Asgudspræftee læse Bonner over
hende; men alt er forgceve5. Ru
tommer han for at bede »den hvidc
Mand« ont en Medicin, der can
drive Djaoelen dort. Missionceren
taler lcenge med hatn og looer at
tontnte over til hans Hus (stont han
godt oed, at Hindustit sorhyder hatn
at se den syge, haaher han at faa
Lejlighed til at prædite for Husets
Beboere). Men det vil Monden
ilte, og han tan sinde paa Undstytd:
ninger sot ethvert Forslag; han er
itte kommen, fordi han hat Trankt
til aandelig Hjcetp —- bake for at
faa et Trylletniddel mod Besættel
sen. Da dette itte tan gioes, goat
hatt stuffet vort.
Endelig bliver der Madro, og den
sterrle Karry stranttner op til at ar
bejde videre i den glodende Middags
hedr.
Eiter Maaltidet satnles Familien
ved Harmoniet til danst Husandagt,
hvokpaa Hustruen og Botttene gaar
op i Soveoærelset for under den
viftende Panta at finde Middagess
hoile, medens Missionceren oender
tilbage til sit Studerevcerelse for at
benytte den rolige Tid paa Dagen,
da selo de indssdte nsdig gaar ud,
til at beivare Breve og sorberede st;
til næste Dags Gerning. Ved Z
Tiden totntner den indfsdte Prast
sor at tale om Menighedsantiggender,
sont er as mange Stags. Der er
Sttidigheder blandt Kristtte, der er
Kittetugtssager, der er syge og sat
tige, sont lieh-ver Hierw, der er en
ung Mand, sont stal stasses An
sekttelse, en Pige sont er gistefætdig,
og nu maa der tæntes paa en Mond
til hende, der er Hase at repaeete,
Regnstabee at gennemgaa, der stal
printed Moden sothandles otn Kate
tumenet og læggei Plan sor Les-g
i de fjeenete Dele as Missionsdis
strittei o. s. v.
Naat dette er fothi, hast-I Mis
sion-seen tnd sor at san stt daglige
sah og deepaa en Kote The see saa
at saee as Steh paa tin Ehile ad
den pphedede, Ist-ehe Gabe gemeem
sasatens Trcngseh hope Dosten as
de stæete Wdetier blonde- need
Staaten se« de aahne Itettdestenn
Phan- Maul et den Dag- Beet-tie
splads nede oed Tetnplet book Vasa
ltcih
Medeebejdem n- alt aus«-me
Mnettte W, og du«-W
eit tastulst M, eitel-out Ists
ste- its t sei-get mean des
Bern. fom idelin halten leget og
licenses dckpaa de volsne, ftilfcek
dige, nnsgerkige, forbavsede, small
fnallende om den hvide Mandi- Kla
det, Stag, Mannen og hvad ellers
foretomnxer dem undeligt; lckngete
Horte findes nogle entelte III-italie
foll, og i Gadedøtene fes Kvindeans
sigter, der fotfvinder, saasnart man
sek over mod Husrællen. I
Efter Sangens Ophøt begyndet
Ptcedilen. En lille Stund høres
der til i Stilhed, men saa falder
der fra Taleken en Bemætlning.
som væktet Modstand. og snakt ud-.
viller der sig en livlig Disput en
ten mellem Ptcedilanten og en en-«
lelt Person« ellet Meningetne bliver
delte indefor Tilbotekne selv. Saa
maa der atter spilles og fnnges for
at ftasse Ro. Den nieste Medarbejs
der tagek sat; han vaavifer med Hen-:
blil paa Templet baq ved sig det·
forgaengelige i at tjene de stumme«
Gudet og Velsignelsen ved at tro·
vaa den ene, sande Gud Saa·
ktnder det los igen fta alle Sider.l
«Det er daarlige Tider for Saum-l
foll; vil J lristne give os Fode og
Llceder. faa vil vi komme over til
Jeres Religion,« siger den wagte,
forfultne Kuli. — »Bei er ille felve
Llfqudsbilledeh vi tilbedek; det ek
tun for de uvidende,« fokllarek en
meke belcest Ach-ten »Der er tun
Iön Gud, lwad stal vi med Jeres Je
isu?« flratter en gammel Muhameda
jnek einigt — Og faadan blivet de
red; der er ingen, som et enig med
de Kriftne, andre end en fuld Mand,
»der i Haab om et Var Stilling for
jsilkety at Missioncerens Ord et
fande, og at den nne Ves, han for
lnnder, er en god Bef. —- Atter bli
ver der Ro, atte: prckdiles der om
kslødvendigheden af en Falsch attck
Forstyrtelser, og til sidlt flutter Mo
det, medens den fulde Mand, vted
over, at han inqen Penge sil, stren
der over disfe «lastelsfe«, som neds
bryder den fædeene Tro med deres
cøgnehistorier om en ny Religion.
thet oq støvet vendek Missionæ
ten hjem ved Solnedgang. og niedens
det torte Tusmstle aflpfes af den
tabnsotte Nat, samles Familien ude
vaa den aabnc Plads fotan Husct
i hyggelig Klynge for at nyde den
lslige Aftenbrife. Fa’r fortcellee de
smaa Historier. fnart fra den hel
lige Vibelbog, fnakt fra »Danmart
deiligst Bann og Benge", sont Pse
nene endnu ille hat set. Saa spises
der til Alten, hvotpaa de tamulsle
Tfeneftefoll — og de et manae i et
indist Hus — taldes ind til Af
tenandagt. Med blottede Hovedcr
og lorslagte Ben siddet de i Kreds
paa Gulvet og lytter til det gamle
Budskab om Naaden i Jesus Kri
stus; der sluttes med Bøn og Sang.
Medens der er lyst detinde i det
triftne Has, ruget Msrket udenfor
,over Hedningelandei. Snatt gaar
Missionarens til Ro, ttætte af den
lange Arbejdsdagx men ude hylee
lShalalerne Natten lang bag Hade
mitten.
! -,» »
! Billet-et fta Andalusicn.
Af Theodora Man i ,,ior
Kirte og Ruther
(Fottsat.)
X"l. Sevilla.
Nach man gaae omtkinq i Se
villa, Vlndalusiens bewmte Hoved
stad, tunde man faa det JndtryL at
der eksisterede et Samfund, der for
en ftor Del var grundet pcm det
religisfe. For det førfte msder Zjet
overalt Ritter-. Kirternes Antal er
mangfoldigt. Der er 25 Sognekit
ter, derncest et meget betydeligt anL
tal Klostertirter og desuden en
Mengde Kapellet til Hospitaler og
andre Stiftelset. Detncesi set man
altid kundt om paa Kieferne Op
slag om Gudstjenestet med Predi
ken. Endelig hat en ftot Del Mad
ser og Gader religtsse Navne. For
uden den stote Momng der hat Del
gennavne, er der Navne fom »Ju
karnationspladsen«, »Fall«-eng
Pladk og Gadee med Navne som
,,Lidelsen«, »Gut-s Kcrttghed«,
»Den state Magts Jesus«, Marthens
Marie« o.s.v. Men man ved fo, at
dette Jndteyk tkke fvatee til Bie
leltgheden, men at ber, som t an
dre sitz-re Byer og Mc uptndst t Spa
nien, Vanteo og Versitgbed -bat
siot Mast. Dog et der gantke stltett
et flctkt eelkgttst Ltv t Sevilla.
Mist W can kalde Sevtlls
eu staut III ists Me, M Wsie
veere tvivlsotnt. Der er mange smal
ke Partien venlige Pladser og tnexlet
smutle Bygninger, men der er tillige
en stor Del snevre og nanselige Ga
der med en sorscrrdelig daarlig Bro
lcegning og nmngelsuld Renligded.
Men i ethvert Tilscelde er Eevilla
en interessant By, dcr srembnder
saare nteget sevcerdigL
Sevilla er rig paa historiste Min
der. Alt i Romertiden spillede den
en vigtia Rolle, og dens Jndbnggere
fil meget tidlig romersl Bedenkt-ret
Jnling lscesar slal have ladet bnkrge
en stcert Mnr omlring Byen, oxr as
denne er der en meget betndelig Reff
tilbage, der ser nd til endnn i klar
bnndreder nt tunne trodse Tidens .
Mant. En anden Levning fra Ro- T
mertiden er to snrutte Søjler, der
finde-Z ved den ene Side as en
»Alameda«, Alameda de Hemde-E
taldet sanledes, sordi der er an
tsragt en Stntne as Herstclesi paa
den ene Søjle Pan den arti-Or er
Julius Ccesar5. lsster ak Essmen
var lonxmen rmder Gotenteis Dekre
dpnnnte, var Sevilla fremdes-es en
blontstrende og sremragende Bit.
Menge Minder bevares om dens
onndelige Jndslndelse, der ndgit sra
Broderparret Leandro on Jsidrrch
snnt bque var Bistcspper i Zeoiltct
cg udmcerlede sig saavel Ved Lcerdsssn
sont Fromhed De stemstilles meget
byppig i Billedet as sevillanste Kunst
1:ere. Fra Gotertiden finde-s noqle
Nester hist og her, tnen de bar itte
megen Betydning.
J 534 Aar var Sevilla under
Manternes Herredøtnme, indtilkenx
Fernando den Ikdie —--— St. Fernw
do —— generobrede den 124Q. Der
var en as de store Begivenheder i
Zpaniens Historie. Fra Mauern
den er det betydeliqste Monument,
det høje, slønne Tnarn ved Domin
ten, la Giralda, Resten as den mau
risle Moske. der stod bvor nn Toni
kirlen er. Fra Toarnets sverste Dsel
er der en henrivende Udsiqt over
Bnen og dens Omegn Fornden
dette, der er det lsersnttestr. er sleee
andre nmnrisle Taarne bevarede,
snaledes det saalaldte »Im-re del
cro««, Gnldtaarnet, nær ved Harmen,
oq en Del as Ritterne har meet
maurisle Mosleer og har bevaret
mere eller mindre as det gamle Præg.
csster General-ringen var Sevilla
lænqe de castilianste Kongers Resi-v
dens. Her bespgte Columbns Kong
Fernando den Ratolsle og Dronning H
Jsabella, inden han begab sig pas
sin Opdagelsesrejse, og ester hans
Tid drog mange andre Ovdagere
nd sra Sevilla. Endelig var Sevilla
Fadested for mange berpmte Kunst
nere og Forsattere. Frernsor alle
maa ncevnes de store Mestre Luis
Velanuez s1599---1660) og Esteban
Murillo (1618—1682). Blanthor
sorsatterne san nævnes den belendte
Karninal Wiseman, Forsatter til den
Ieligipse Roman »Fabiola«. Han
var as engelsl Slasgt, men Zwillin
ner, og hanö Billede ses mellem
mange bermnte Sponiere i Universi
tetets Forsamlingssai. J det 19de
»Am-hundreds politiske Historie hat
Senan ogsaa indtaget en fremra·
gende Plads. Saaledes samledes
Zttegeringen og »cortes« der, da Na
poleon i 1808 saldt ind i Landet.
» Det mest seemeagende Parti as
Byen er det, der optages as den
meegtige Domtirte med Giraldas
taarnet og Ærkebisloppens meget
smutle, anselige Paladö. Den sten
ne Domtirte er s Birkeligheden et
stort Kompleks as Bygninger, og
det et vansteligt at saa et hopedind
tryl as den. Den er i Spidsbuei
stil og blev bygget sra det 15de til
det 16de Aarhundredes Begyndelse.
As den mauriste Moste, en as de
prægtigste i Spanien, er der bevo
ret enlelte Nester i selve Domin
len. Der er udvendlg en Mang
soldighed as sisnne Udsmykninger,
Figuren Badeelieser m. m. J det
sndre er der i nogle as Vveelvingerne
det sllnneste, sineste Skulpturaebeide
sont Kntplkngdvcrkz der er smntke,
malede Bindi-en Fressen-melden sac
ledes et as Iolosal Stirrelse as Chri
,stpsorus need Jesudbarnet. TilDotm a
Iliefen sseee ni Dire. Den ene, der er
meget stor med smnkt, ndstaaret
LTrceaebeidq aadnes tun ved ganske
Ienselte histidelkge Lesligheder, s. Eli.
fnatur hangen kommen Storslaqet
er Werde-mutet sor Seltenes-us
Icsier Umerssanetnel Ekel-eins as
cuda dled det dxagt hertsl Sato
tsgeu lage-, es nie mcgttge im
Wie-- I en Judlktkst Im
OM W W