H j
«»9ansl-keren«.
I Inlvugentlig Nyhedg- og Oplyss
singdblad for det danske Falk
i A m e r i k a,
ums-Du a
DAMSH us i u. !«(«!-.l«. k- -st·:.
B.clil, Jsii l.
.Dsni«keren"« usgaak Hex Ti s:«.- az; og werd-g
Brig pr. Ausgang
Ist Formeln Stank 81.50. Urstandex - IV
Bladet buntes j »wer
hsiiling. Beratung, Adjegiefomndcmg ag
Indes angaaenve Blum-: avtessekes:
DANLSH LUTIL Pl·Bl-.. Hocle
Vikam Nebr.
stimmt-: A. M. Änderun
Ille EBng til »Ta«ske:en«s anholb:
Ifhsnvnnqkt Korrespondancek og Anim
s Inhvek Au, be».··s erstes-sent
A. M Anbetiesh Blau-, Nebr.
W It the Post Otftce at Blatt-· Neb»
ss second Mut matten
Wie-Horch
,.,Danfkeren«
Uipet sendt til Subshibmter mdtil udtkyb
Ishs cpfigelse medic-ges m lldgivenu. og al
Oslb et bekun. i Everensstemmelie med be
Fotenede Statut Postlovr.
.-»·....—«. Wsp —- , — - —
Nur Leseme henvendek ng nl Falk du
sitt-set iBladet, entea for at kjbe hoss dem
In for at faa Lplysning am bei neueren-,
Its de cltid sammt-, at de iaa Roms-fe
stmet i dem Blut-. Des oil um til seu
Iss Nym.
helfe-thing Rates made know- upo
!
!
»Nun han kommen-«
Mange mærtelige, enestaaende -
betndninggfulde Ord talede Jesus-,
da ban vandrede hernede paa Jor
den. ifær mod Afstedgstundem
»:!kaar han kommen skal han over
bevife Verden«, fagde han. Det
dar Talsmanden, Zandhedsaanden,»
Helligaanden, han talede om til sine
Disciplr. Det var et stort Okd.«
lsan kalte, da han fagde til dem:»
»Mig er given al Magt i Himme
len og paa Jorden, gaar derfor
hen og goter alle Folkeflag til mine
Difciple« o.f.v. Hans udvalgte Sen-«
debud tunde snart tro, at det var
dem, der stulde gøte den ftore Ger
ning, omvende Verden! Men han
havde jo kort i Forvejen talt saa
tydeligt til dem om, at »naat han
kommen han sial gøre det«, de kunde
ikke misforstaa det. Og for øvrigt
befalede han dem jo at vente i Je
rusalem paa Opfyldelsen af »Fade
rens Forjcettelse.« ,
Der fad de saa og ventede, de
11 samtnen med de faa andre Di
sciple, en lille Stute ,,bly og bange
not.« Hvem vilde i disse Dage
have spaaet, atde skulde blive »Ju
dens Salt« og ,,Verdens Los-« —
en Opgave som Verdens Bismænd
ikle havde formaaet at lese-s De hav
de jo nylig gjort ydmygende Erfa
ringer om deres egen Svaghed, nagt
det gjaldt en Styrkeprsve overforl
Berden. Og dog bar Apostlens
troende paa den store Befaling,
deres Herre og Mester i Afftedö
stunden havde givet dem. Det lunde
de gsre i Forventning otn hom, der
stulde komme og gute det. De stulde
væte hans Redfkaber, personlige,
levende, villige Redstaber, nien det
var dvg den Aand, Gud vilde sende
dem, der siulde gøte Gerningen.
Og her hvilken Gerning — »poet
bevife Verden'«. Det maatte svimle
for al menneftelig Tanke — »poet
bevise Vetden!« Verden —- hele den
store, vide Bei-dein Verden — den
floge, selvsilre Werden Den stal
ovetbevifes. Og det stal han gere!
Eet san vi i hvert Fald forftaa —
at Opgaven var for svær for hvem
som helft andeu.
Og han» stal overbevise Verden
om Synd, det, sont Vetden aller
nsdigst vilde pvetbevises orn. Ver
den sendet til SyndeH men Spu
den, den« state Grundstade kendet
den ikte Wen Aanden flal beuge
des allerklnteste Levis for Vetdend
TM —- ,,sotd-l de ikte tro pua
Essig-« Var Bei-den ille fordctveh
fees vikde den iro paa den liebste,
fsm Juden neige-n Stube bar, pas
den Wand, der var Juden-riet as
III-c Deu, der itke teor paa han«
M et fordlkndet elf TM
-ds Hm setfstdtghed«—
M III W as de gode semin
« UM he gjmä Rej vg
M diss- W Its-de set
« M —- ,,fndi ins gest
l Yl
L
de i vort Sted og bar vore. Synder1
,paa sit Legeme paa Trceet« hanj
er retfærdiggjort for Syndere og i
han( et Retfcetdigbed for alle, for
Werden
Men ogsaa ,,om Dom«. Ogsaa:
her bruger Aanden det starkefte Be-!
rig- —— »fordi denne Verdens Fyrfte
er demt.« Ljan springer over al
Rcesonerina lige til en Kendsger
ningI Der tales om denne Dom an
det Steds: »Nu holdes der Dom over
denne Bei-dem nu stal denne Ver-»
dens erste lastes ui.« lJoh. 12,
31). chevelen Var betroet Verden
fom Fyrftendømme: men i Siedet
for at lede Beiden frem imod det
den af Faderen bestemte Maal sink
tede han den i Synd og Fordcetvelse.
Derfor kaltes han ud. Alle, som da
fremdeles vil lade sig lede af den
dømte Fyrfte, deres Dom er sikter.
Dette et Pintsens store Bund
ning, at Aanden med denne werbe
visende Kraft tom til Verden. Atm
den, Guds Aand, er Berdens store
Livsprincip. J Begyndelfen ,,tuge
de« Aanden over Vandene, over Ødet,
— og der blev Liv, myldtende Liv
paa Jorden. Oa det var Aanden,
der paa Vintsedag kaldte den san-«
delig dpde Verden til Lfive paancx
Uden ham havde Avostlene intet kun
net udrette. Og uden ham Lan rsi
heller intet udrette. »Hast sial gøte
det.« Han stal vidne, knen ogfaa vi,
som hat givet Plads for ham i voke
Hierin-, stal vidnr. Men Gerningcn
blivet altid i det vcesentlige haus.
Vi er tun hans Redsiaber.
Dette følte jeg mig opfordret til
at pege vaa i Forbindelse med den
lige overftaaede Pintsefest. Vi maa
særlig lægge Vægten paa, at han
sial gøre det. Dei hat Jesus selt
gjort. Det er underligt, at han
endog ligesom selv trceder i Styggen
for Aanden.- Frelfens Grundlæggel
se er hang, dens Virteliggsrelse et
Aandens Getning. Men lad og
færlig huste paa, hvad vi bekendee
i vor ttedie Trosartitel: »At jeg
ilke af egen Fornuft eller Kraft kan
ftto paa Jesus Kristus, vor Herr-:
Imen det et den Helligaands Ger
ning o»."sv J,a at Guds Rige tager
Hin Begyndelse i et Menneste det cr
lHeliigaandens Gerning. Det var
siktert ogfaa den afgstende Betyd
ning af Aandens Geming i Maine
stet. Apostelen Peter pegede paa for
dem, der spurgte: »F Mænd Bre
dre, hvad stulle vi gare2« naat han
svatede: »Bitte-endet edek ....... og J
stulle faa den Helligaands Gave.'«
IDe stulde faa Aanden med Liv og
Kraft iil at ftaa op og vandre i et
nyt Levnet. Uden Pintse, uden
Guds Aands Gerning i et Menne
siehjerte, ingen Ftelsr. Gud sie der
fox Lov og Tat for PintsenS
A. M. Andersem
Carl Koch: Jeiu Lignelfcr
Af Sognevræft Brix, ÆrøesløbinH
Pastor Carl Koch hat udfendt enl
fin og god Bog om Jesu Lignelfer.
Men denne Bogs Betydninq ligpec
ille blot i det, der meddeles til For
flaaelse af disfe Liqnelser. Den lig:
get liqefaa meget deri, at den er In
moderne Bog —— og dog ille »moder
ne«. Der fyneg jo nemlig fastslaaet
rundt om, at fcetter man de moderne
Briller vaa ved Bibelens Læsning,
psylologifle Briller, tidshistvriste
Brilleh den fammenlignende Reli
gionsvidenslabs Brillet, faa falder
ille blot det, de »gammeldags tro
ende« holdt for Sandhed, men det,
De tilbad, levede og dsde paa, sao
falder fsrft og sidst Guddoms-Glorien
If Vor Herres Jesu Kristi Hoved
Men Pastor Koch hat i denne Bog
zivet et rigt Bidtag til at se, at
bet, fom falder ved Belysning af Ny
Testamenle ud fra moderne All-en
flab og dens lritifle Apparat, det et
noget, som i hsj Grad ttcngte lll at
falde; det er et Lag af mere ellek
mindre ubestemmelig Ari, som Ti
berne hat afsat over Ny Testamente
og dets Bereming, og som ldelig
hindter ot i at se, hvad det i Bit
leligheden vil sige, og at Mermier
If detle Lag gut Jesu Krisis Leeres
personllghed hell anderledei fand og
Kost-saftig, stiller den i stets og le
bende Forbindelle med Omgivelfer
net Fotstaaelfe og Trans, gpt den
sahe-lede- klaktstuende ovetfot selve
bei lebende Livsf Mel-wen samttdig
med at han- Zorhold til de sub
lmmaelise og himmelsle sing Mc
Mut mindre dybl men gen-It hist
III-M se M ande- sit.
l ji
Herrens Lignelset er gaarde sra
Slægt til Slægt as Prcedikere cig
Fortoltete og Udloeggere —- og det
et gaaet med dem som med blante
Monter. spendet-ne de gil igennem,
var itte rene, de esterlod et Overtræk,
genneni huiltet de: oste var Vansteligt
at sc deres dvrindelige Prckg. Saa
snart vi læste dem, meldte der sia
lwiltnarlig en Ratte Erindringer om
Anvendelse af opbnggelige lmer eller
mindre) Bebandlinger, saa det til
Slutning blev vansteligt at stelne
det, sont Jesus vilde sige, fka det.
Menneskene Vilde have bam til at
stac.
Vi trcenger til at faa fat paa dei,
som Jesus vilde sige og fna det stie:
nd fra alle de opbnggelige og alle
norifte Slnngvlanter, sont det i Ti
denk Leb er bleven cvernroet nied.
W an tlager undertiden — og ofte
itte qanste uberettiaet — over, c:
Præditenen rundt vm er stivnet, sor
benet i bestemte lldlægninger U
Formaninner on donmntiste Paa
stande, sont efterhaanden vil gpte
den innulig i en ndvitlet on tritiit
Tidsalden Men al ætlig ForstninJ
li Ny Testamente nur det tlart, at der,
»der er stivnet, er i hvert Fald ittc
fHerrensz Ord, der bar en underlin,
levende tEvne til at tale til de stif
tende Tider; men det er vor Lpsat
telse der-It Ten Meter Zpor -:.f
Rittehistorie. as dognmtiste Stridigs
hedcr, as Brug paa Prceditestolen,
saa det idelig bliver nødvendigt at
Woran Hvad vilde Jesus Tige? —
Til Forstaaelfen deras dar vi «.-t
fimpelt Middel i det ssmple Spurgås
maal: Hoorledes maatte bang forstc
Tilberere forstaa det? Man oil
siae: Lan da itte Tiderne med derei
Vetslende Gan-g, Kristuslivets Ersa
ringer .·fre1nfor alt den Hellin
tslands Udandelse itte laste nvgetLyL
ever menet beri? Jo, men vi lan
vcere sitre paa, at naar bottses sra
dem, .der forbærdede deres Hiertrr
mod Orden san git Forstaaelsen of
test i den riatige Retning. Time
rerne sorstod. hvad det nele drejede
sig om, fordi det passede ester sit
væsentlige Jndbold ind i den Situ
ation, hvori de stod. Dette Syn an
vender Fors. idelig og med Rette
fom Middel til Forstaaelse.
Lignelserne er jo scerlig blevne et
tattomknent Bytte for nidtære For
toltere; de stulde udlcegges — og saa
udlagde man, alt uden Hensyn til,
hvad Jesu ngivelser tunde tcentes
at have Brug sor, men under alt
Hensyn til, hvad den talende tunde
nnste at saa sagt. Det veltendte Ets
empel er Lignelsen om den barmhjers
tige Samaditan.
Samaritanen er Jesus, sum sin
der det as Synden vg Satan mis
shandlede Menneste, hvem Loven og
JPkofeterne itte tunde hjælpez han
bringet hatn til Herberget, som er
dritten, givet denne de to Sakra
menter o. s. v. — en Fortlaring,
sokn sceldes as det Ord, hvortned dct
hele slutter: Gut du hen og gsr lige
saa! Ord, sont jo ved en saadan
Forstaaelse vilde viere meningslpse.
Lignelsen er god not, soin den er
sum Fremstilling as en Barmhjertig
hedsgerning — nærliggende og do-;
trcevende Selvsvrglemtnelse, gennem
surt og dog uden Forglemmelse af
Bej og Fortetninger. Kun tunde
der ssjes til, at alle Ord faar sat
egen Veegt ester den Personligheds
Stilling og Jndhold, sotn fsrer den
frem, og denne saar jo unægtelig sin
Vogt dersra, at Jesus iite prediter
saaledes sra Hüttlein men staaende
paa denne Jord. Den sttrste Sama
ritangetning as alle.
Fors. hat i saa hsj Grad Ret i
It betone, at man itte maa ever-l
sætte en Ltgnelse Puntt for Punkt
fra Jorden ttl htmlenz man maa
sinde det lebende Midtpuntt deri.
J Allegarien er der stillet et Billet-.
samtnen as Text, der saaledeö en
teltviz er sitt over sra et Felt til et
endet; dersor er Allegortent Brind
ning i Leeergerningen sprheldsute
ringe, serdt Summenhcngen seine er
lvssz M W FAMILng stulde
WI, bist-r IMM. J Ag
uelien uensindes den famme Lieeti
See pas de fetselltge Omeaader af
den as Sud klebte Herden. Ver
Ist isme rettei tmodz
WMssispsgiesiaseeutsve
seid tued de Gustreeende tret; sele
M tun de unt-endet i Predi
sit-M dies er nun nde paa eget
W Mst Eli via nun
We
(
l
L
itte bsde paa, otn man hat grebet
feil i dette ene.
Fors. hat aennenifesrt dette nie-I
tin Tatt igenneni en Rætte Agnel
fer. Eckrlia tan der være Grund
til at standse ved Behandlingen as
en entett: Ftlinten blandt Hvedem
Den er udlagt as Jesus selv. Men
det tan tigtignot snnes, soin Jesus
tmr udtagt de entelte Trcrt, nien er
ganet ndenocn Lianelsens Sterne,
tmvrsor naturtigvis Fortvltere bar
stnndt sia ined atsfratende Jesus een
as Delene —- enten Lignetse eller Ud
Tlæaaelse lse Rnbera-Hansen:Evan
aelieme. p. 14·")——141). Dei stal
man nu itte sorhciste sig med. Sit
tert not, i Lianelsen er Midtpunttet
Zette. at llarcksfet itte maa luges op
—- det ital not blive stilt fra i Ho
icens Tidx i Udlasanetien hører vi
.1«-lot deite: besten er Verdens Ende:
Knarren er Beiden o. s. v. Hvorsor
er der faa itte saatt
voate ckder for utidiae Domme og
.niorstandia Ildrenselfe? Forsntteren
innimelstitter med Rette dette For
stotd nied den Omstændiabed, at ad
itiuiae Linnelser itte bar anden Ud
lægaelse end de er bvorrned de be
lannderx Himmeriaes Riae lignes
rsed —! Denne Udlcraaelie er jo
nabenbart itte noaen fuldstcendig
Udlceagelfe; den vil tnn sore Tan
«terne ind paa et bestemt Onirande,
«tivor saa Titbererne nides til selv
. at draae Stutningem sont saa netov
jvirtet med en enen overtevisende
Jaat sordi Jesus itte udtalte den,
men bragte Tilbøterne deetiL
Her stal saa veaes paa e: andet
svigtigt Punkt i Behandlingen af
iLignelserntn Spørisniaatet vni dere:
Bevistrast Dei er nemlia itrats
ipjnefaldende, at Linnetserne vit no
aet mere end vore Junitraiioner, nien
det er tlatt, at Jeine tæaner an vaa
at beviie med dein, eLler maaite ret
tere overbevise.
Vi tager Lignelsestalen oni det
sultne Barn, sont Forfaiteren tat
der den for, en title Perle as en
Bibellægning. Hviltet Menneile
ivlandt jer vit doa give sin Sen en
Elen, naar han bad hani om et
Brod-) Eller give harn en Elange,
naar lian bad ham cm en Fitt?
Dersoin da J, iom er onde, ved at
give eders Born gode Gaver, hvor
nieget mere stal da itte eders Faden
svm er i Himlem give dem gvde Ga
vet, som beder ham deroni. Her
sretnhæves det tned Rette som Lin-«
nelsens Mening at sige: J Fortuer
er der noget i Verden, J er sitre
paa, saa et det, at saatedes vilde J
aldrig handle; om der er nieget usiett
vg griine i jet, dette slaas dog i
hvert Fald fast. Hersra stal s»
Stutninaen gotes til Guds Fa
tettærtighed Men her bemerkt-r
Fort. med Rette at denne Sislinina
ingenlunde er as loaist Art: Be
visets Stnrte tigger paa et hett an
det Lmraade. Fors. bemærter mcd
Rette, at en FugL sum-hurtig tan
isoetade sine Unger, en Rougsean,
ssom asteveter sine spcede Born pai
Hittebprnsbosvitatets Travvee vit
itte viere i Stand til at sotetage den
ne Slntning. Kun der, hvvr den
ne dnbe mennestetige Fsletse findes
bar Jesus Tiltnytninasvunttet for
sine Ord. Hersta ssrer han Tan
ten ind i Forholdet til Gut-: men
dette tan tun ste ud sra hans ene
staaende Fort-old til Gad, det Lend
stab, sont Sonnen hat til Faderhier-s
tet. Uden dette vitde Tanten vni
Guds Fadertærlighed tun veete en
blot Anelse, paa hvilten intet Liv
runde bygges7 nien need Fadertæts
tigheden svni Udgangspuntt vil Je
sus gennem sin Lignelsedtale plante
sit Batnesvrhold
bevstei.
Saaledes overalt.
staaetse og Lipsssletsr.
Den Livdsors
sus sor derudsra at ttargsre For
holdene i Guds Rige tned dette sont
Passe-und: at baade det tave og det
hsje hat sin Optindelse srti den
sum-ne Livets Gut-. hpis Lohe dersor «
tun sensindei pas degge Osaka-det
tnen dette immer til vt itte bist
sont en tem, logist Stutnth nien
hattet as band Myndtghed, sont ee
as htmlen og tnlee as diente-n sont
essen bat staaet nied begge sen M
denne Jud og hat hast en
tndexltgete Zerstaaelse as Muldeti
Hengst-nistet- end engen nie-deine sei
«
Derfor maa J«
ind t Menneste-.
som vpgaat «
i Mennestet ved Synet as den votss ;
ende Seed o.s. seemdeles, gribet Je- s
i
i
i
l
i
i
e
.1
i
ein 'T« « Mai-c- »
R- : »U-. s M
est-i
I · J
san-. bevisee, men tillige eftee en
PcJonligljeix som overbeviser.
Gang eftek Gang vender faa Fors.
tilbage til det Spokgsmaal: Hvilken
Vetndning hat Lignelsen for vor
TidZ Saa siltekt som der ved Uds
lægaelsen maa spstges: Hvordan for
stod Samtiden Lignelfen, maa vi oas
faa wide, hvokvidt vi den Dag i Dag
lan gpre Brug deraf. Nu er del
tlart, at bar vi faaet udflilt et be
svaktligt allegorist Apparat og faaet
Opmærlsomheden fæstet paa Grund
ttcelkene, vil Lignelsetne paa en helt
anden Maade lunne dtage sig ves
ledende og oplysende ind i wenns
ilelige Livsforhold Lignelserne bli
oer saa en herlig Vejledning til at
se paa sig selv, Paa Somit-mäs
oa Verdensforhold, vaa Guds Ri
aes Kaar aennem Tiderne; fom man
anfaa i alle Aandslivets Egne fin
tcr Sonsmaadeh der met-e ellet min
dre vifee tilbage til Herrens Agnel
fek. Saaledes Lignelsen om Soebe
manden: Man lan ille slutte fra
den blandede Modiagelfe, fom Ends
rigetg Otd faak, at det er vcerdiløst
cller usandi. Det vilde væte lige
saa taabeligt, som hvis man ud
af Hvedeinarlens uensaetede Ud
ieende vilde flutle, at Sceden havde
meet værdiløs· Beviset for Kri
stendommens Sandhed liggek ille i,
at alle modtagee den! —- Jesus hab-I
de Forvisningen om sit Ords Sand
l-,-ed uafhængig af andres Forhold
dertil; derfor tunde han gaa ud med
Saden og være Sædemanden —
og den, der ved ham faak Del i den
ne Oplevelse, fotftaak ogsaa den
dnbefte Mening af Lignelsen om See
demanden.
Hvad der giver Bogen en fætegen
Interesse, er Fokf.s Rendslab til
den buddhiftisle Religion, hvillet,
piver ham Anledning til interessante
Sammenstillinger mellem Jer Ag
nelfet og de buddhisiisle. Selv hvot
de sidite naar dnbefi, findet han en
iofnefaldende ForsleL De habt-billi
ite Lianelser er vrcegede af Higen
citet Tilvcetelfens Ophør og as den
tomme Alleie, hvori denne altid gi:
txer sia lldflag. — Jesu Lianelsee er
reasaede af det Livets Rige, lwis
Fnrkie han er. Vi hat liaefom to
Citller med et lille Assnit tilfcel
les —- medens Radierne ellers gaar
til modsatte Sitzen
Paitor Koch hat villet have de
dannede Lægfolt, Nutidsmennesker
i Tale gennem sin Bog. Maatie dette
lnllesi Men Bogen lan oasaa del
lede Prcefter til at faa Nutidsmenne
flet i Tale.
Nogce udmtktskk qi Lutth
Fremdragne af H. W e l l e j u s,
and theol» Zetretær for K.F.1l.M-,
LJenfr.
J LIEovemver f. A. vattes over bcle
Jorden fior Bevcegelse ved But-sta
Det om Georqe Williams Ded.
Tnemlt mindedeg man med Tal den
ne söamrige leings lange Arbejdsi
paa: man mindedeg hansz Kraft i
Bonnem bang Fiærlighed og hans
sltid usw-Liede Interesse for de
nnges Zag. Ved den ftore Minde
ixst i Eteter Hall, den londonfte K.
F. Il. MS magiige Lokale, dvcelede
Talerne ved de 61 Aar, der var for
løbne, siden George Williams sit
stiftet den sprste K. F. Il. M» og
tilftedevcetende Repræfentanter fest
mange Lande, deriblandt Generalis
ktetcer Fermand betonede attet, book
sedes Ungdomsbevægelfen var voxet
sin stille, men starke Valsi ovetalH
over Jotden, saa at der nu findes
Jvee 7000 Foreninger, der alle —
nennefkeligt kalt — direkte eller indi-!
rette hat sit Udspring fta den af»
Beotge William stiftede K. F. U. M.«
Dermed er dog naturligvis Mei»
agi, at der ille baade fsr og stden ec
sannet kristelige Foreninger baade
Iot unge Mænd og for unge Kvin-I
I
s
zer. som hat veret til overordentlig
Belsignelse, uden at de dog hat for
naaet at reife nagen Werden-beme
zelle ellet selv hat fslt sig tilsiyndede
til at blive et Led i en saadam ej «
heller stal den Tak, fom med fuld
set bringet Geokge Willkams, for-"
Dunkle Mindet am de Mand, der«
Igsaa ftt hans Tid hat haft et
parmt hjeete for de unge. En af
Diese Mcnd var Luther, og i voke
Idee-, bvot Spttgsmaalet vm Vers (
Jene, am Undeevitning og om Ung
dommen et Genstaad for saa megen
del-km san det sikkeri have In Ju
cexesfe at niindes nagte as Midas-.
seit-ne es die-we Udtaleller. OW
« :
tnan laa vil give ham Ret i The-Dei
og Pratsis; faar enhver afgere tried
stg felv.
Allerede i 1520 tom Luther i sit
store Stridsftrift »Ti! den triftejiae
Adel af den tyste Nation« blandt
manae andre Sporasmaal ogfaa ind
paa en Omtale af Ungdotmneiz, og
ban siger om den saaledes: Osa bvdr
utilbprliat omaaas vi ille tned de
ftatlels unge Falt, der er betrdede
til vor Ledelfe og UnderviszsninaT
Da det er et sveert Reanslab, vi tonl
nier til at aflceaae, fordi vi itte fere
lasaaer dem GudsiOrd ——— — —
Den føtaeliae Ynl set vi ilte, at da
faa nu Unadommen tnidt i Leisten
bedeti forsmcraler da forgaar Unle
lia, af Brift paa EvangelieL frm !
Jnan altid flulde genuemgaa ca lasse
med dein«. — Er det itle Ord. der
tundc trcenae til at lnde ogsaa i vcsre
Dane? Er det ilte aaaet tnezret til
lsaae med Kristendomstundstak og
Bibeltundltab i store Rredfe at« Ung
domnien, saa at de unae nu f. Ets.
staat uforftaaende over-for de aller
flefte Knnftvcrrter tned bibelft Ind
l«-old, ja ofte uden saa meaet sont
blot tlteoretist Kendftab til, Use-ad
seristendotnmen egentlig er?· Lsa wilde
man indvende, at det dog itte Ok
stundstaberne, men Livet, det tin-.
iner an paa, saa maa man doa t::ed
Rette lpørge, oin itte de to Eing:
fandt oa lundt Kriitenliv ca Star
Iialted oa Kendsstab til Geld-:- Ord,
altid tnaa aaa Haand i Haaer og
stna i stadia Vetselvirlning.
Men langt udsprligere udtaler
Luther sig om de latncne Etrner i
Llaret 1524 i sit Steift »Ti! Bera
mestre og Raad i alle thfklands
Ztoedet om at oprette og holde tri
lteliae Stoler.«
Etolevcesenet var i forfoerdeligt
Forfald Jtte sjceldent traf Luther
aaa fine Reifer paa Altnuegfolt, der
ikte enqang tendte Fadervor; alnrin
delig Folteundervisning fandtes ittc,
oa nu blev med Klostreneg Oplrcedelle
endda en stor Pakt af de Halfte
rende Stoler bortrnddet. Der wagt
te altiaa tages alvorligt sat, flulde
Lrttbers store Tanter om Underviss
nina til alle Born gennen:føres;
der-for henvender han sig til Zueig
lkeden for at faa den til at taae Fig
af Sagen, da Forældrene dels itte
tunde, dels flet ikte havde Oje for
Zagens Betndnina. Oa, siger lyan i
sit djeerve Sprog, chevelen selv alcedee
sig over, hvor Unadomtnen bliver
forlønti. »Thi dersom der stal tunne
times ham en Stude, der rigtigt tan
fvie igennem, saa ntaa den ste ved
de unge Mennester, der voller op i
Guds Ertendelse og udbreder Guds
er og leerer andre det.« »Da —
fortfcetter han —- man vil gerne
give Penge til Krig mod Tyrten;
nien hvor mange flere Penge bot
man da ilte bevilge til siige For
maal, ont man dermed blot tunde ov- ·
drage en eneste Knøs til at blive et
regte Kristenmennelte, efterdi eet
cegte, sandt Kristenmennesle er bedre
og tan udrette mere Gavn, end alle
Mennester paa Jorden lan gore
Stade.« Eller se hans varme Ker
lighed til de unge strals efter i de
Ord: »Thi det er en alvorlig og
sior Sag, sont et Kriftus og al Ver
den meget magtpaaliggende, at oi
lxjcelper og raader de unge Menne
stet— Ja —- spørger han med Al
vor og Beegt — af hvad anden
Grund lever vi gamle, uden fordi
oi slal bære Omsorg for, laere og
ovdrage de unge Mennesier? . . . .
..atgevel er det Snnd og Stam, at
det er tommet laa vidt med os, at
ei fsrlt nu stal tilstnnde og lade oö
tilftnnde til at opdrage vore Btkn
Ia unge Mennester vg liege for der-s
Mike- lltnt bog Naturen stulde selv
Ieive os dertil, og Hedntngernet
Etsempel ligeledezi paa mange Maa
Ier siulde vife os til Rette.« »Og
isvad hiclper det, om vi ellers havde
Ig gjorde alt og var lige med lutter
zellige, dersom vl undlader det, hope
lor vt allermest levee, nemllg ge
Dksge Omsorg for Ungdommen?«
Der kunde fremd-rage- mange lia
MWC UVMMM men dette maa
Wert viere ttlstmkkeligt til at vise,
Fvot Luther elstede de unge. Dg at
W »Ist-« IM- Gteb paa, los-kre- ei
Des me Musiker sinni- tagks, dee »
tsr pl stutse as andre klare Oed as
W— sdsu stets- »Da Lemn- ein-.
wdtuge Mit-steue, um«- Hm
bitt-e et Ren-We stal vl opqugk
htm, um pl ogsaa vltve seen met
w.«. .an see qltsaa statt, at gut
WITH-ds- Mses Hist-wisc- « m
Wie « Ist-W w km.
