Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 5, 1906)
H j «»9ansl-keren«. I Inlvugentlig Nyhedg- og Oplyss singdblad for det danske Falk i A m e r i k a, ums-Du a DAMSH us i u. !«(«!-.l«. k- -st·:. B.clil, Jsii l. .Dsni«keren"« usgaak Hex Ti s:«.- az; og werd-g Brig pr. Ausgang Ist Formeln Stank 81.50. Urstandex - IV Bladet buntes j »wer hsiiling. Beratung, Adjegiefomndcmg ag Indes angaaenve Blum-: avtessekes: DANLSH LUTIL Pl·Bl-.. Hocle Vikam Nebr. stimmt-: A. M. Änderun Ille EBng til »Ta«ske:en«s anholb: Ifhsnvnnqkt Korrespondancek og Anim s Inhvek Au, be».··s erstes-sent A. M Anbetiesh Blau-, Nebr. W It the Post Otftce at Blatt-· Neb» ss second Mut matten Wie-Horch ,.,Danfkeren« Uipet sendt til Subshibmter mdtil udtkyb Ishs cpfigelse medic-ges m lldgivenu. og al Oslb et bekun. i Everensstemmelie med be Fotenede Statut Postlovr. .-»·....—«. Wsp —- , — - — Nur Leseme henvendek ng nl Falk du sitt-set iBladet, entea for at kjbe hoss dem In for at faa Lplysning am bei neueren-, Its de cltid sammt-, at de iaa Roms-fe stmet i dem Blut-. Des oil um til seu Iss Nym. helfe-thing Rates made know- upo ! ! »Nun han kommen-« Mange mærtelige, enestaaende - betndninggfulde Ord talede Jesus-, da ban vandrede hernede paa Jor den. ifær mod Afstedgstundem »:!kaar han kommen skal han over bevife Verden«, fagde han. Det dar Talsmanden, Zandhedsaanden,» Helligaanden, han talede om til sine Disciplr. Det var et stort Okd.« lsan kalte, da han fagde til dem:» »Mig er given al Magt i Himme len og paa Jorden, gaar derfor hen og goter alle Folkeflag til mine Difciple« o.f.v. Hans udvalgte Sen-« debud tunde snart tro, at det var dem, der stulde gøte den ftore Ger ning, omvende Verden! Men han havde jo kort i Forvejen talt saa tydeligt til dem om, at »naat han kommen han sial gøre det«, de kunde ikke misforstaa det. Og for øvrigt befalede han dem jo at vente i Je rusalem paa Opfyldelsen af »Fade rens Forjcettelse.« , Der fad de saa og ventede, de 11 samtnen med de faa andre Di sciple, en lille Stute ,,bly og bange not.« Hvem vilde i disse Dage have spaaet, atde skulde blive »Ju dens Salt« og ,,Verdens Los-« — en Opgave som Verdens Bismænd ikle havde formaaet at lese-s De hav de jo nylig gjort ydmygende Erfa ringer om deres egen Svaghed, nagt det gjaldt en Styrkeprsve overforl Berden. Og dog bar Apostlens troende paa den store Befaling, deres Herre og Mester i Afftedö stunden havde givet dem. Det lunde de gsre i Forventning otn hom, der stulde komme og gute det. De stulde væte hans Redfkaber, personlige, levende, villige Redstaber, nien det var dvg den Aand, Gud vilde sende dem, der siulde gøte Gerningen. Og her hvilken Gerning — »poet bevife Verden'«. Det maatte svimle for al menneftelig Tanke — »poet bevise Vetden!« Verden —- hele den store, vide Bei-dein Verden — den floge, selvsilre Werden Den stal ovetbevifes. Og det stal han gere! Eet san vi i hvert Fald forftaa — at Opgaven var for svær for hvem som helft andeu. Og han» stal overbevise Verden om Synd, det, sont Vetden aller nsdigst vilde pvetbevises orn. Ver den sendet til SyndeH men Spu den, den« state Grundstade kendet den ikte Wen Aanden flal beuge des allerklnteste Levis for Vetdend TM —- ,,sotd-l de ikte tro pua Essig-« Var Bei-den ille fordctveh fees vikde den iro paa den liebste, fsm Juden neige-n Stube bar, pas den Wand, der var Juden-riet as III-c Deu, der itke teor paa han« M et fordlkndet elf TM -ds Hm setfstdtghed«— M III W as de gode semin « UM he gjmä Rej vg M diss- W Its-de set « M —- ,,fndi ins gest l Yl L de i vort Sted og bar vore. Synder1 ,paa sit Legeme paa Trceet« hanj er retfærdiggjort for Syndere og i han( et Retfcetdigbed for alle, for Werden Men ogsaa ,,om Dom«. Ogsaa: her bruger Aanden det starkefte Be-! rig- —— »fordi denne Verdens Fyrfte er demt.« Ljan springer over al Rcesonerina lige til en Kendsger ningI Der tales om denne Dom an det Steds: »Nu holdes der Dom over denne Bei-dem nu stal denne Ver-» dens erste lastes ui.« lJoh. 12, 31). chevelen Var betroet Verden fom Fyrftendømme: men i Siedet for at lede Beiden frem imod det den af Faderen bestemte Maal sink tede han den i Synd og Fordcetvelse. Derfor kaltes han ud. Alle, som da fremdeles vil lade sig lede af den dømte Fyrfte, deres Dom er sikter. Dette et Pintsens store Bund ning, at Aanden med denne werbe visende Kraft tom til Verden. Atm den, Guds Aand, er Berdens store Livsprincip. J Begyndelfen ,,tuge de« Aanden over Vandene, over Ødet, — og der blev Liv, myldtende Liv paa Jorden. Oa det var Aanden, der paa Vintsedag kaldte den san-« delig dpde Verden til Lfive paancx Uden ham havde Avostlene intet kun net udrette. Og uden ham Lan rsi heller intet udrette. »Hast sial gøte det.« Han stal vidne, knen ogfaa vi, som hat givet Plads for ham i voke Hierin-, stal vidnr. Men Gerningcn blivet altid i det vcesentlige haus. Vi er tun hans Redsiaber. Dette følte jeg mig opfordret til at pege vaa i Forbindelse med den lige overftaaede Pintsefest. Vi maa særlig lægge Vægten paa, at han sial gøre det. Dei hat Jesus selt gjort. Det er underligt, at han endog ligesom selv trceder i Styggen for Aanden.- Frelfens Grundlæggel se er hang, dens Virteliggsrelse et Aandens Getning. Men lad og færlig huste paa, hvad vi bekendee i vor ttedie Trosartitel: »At jeg ilke af egen Fornuft eller Kraft kan ftto paa Jesus Kristus, vor Herr-: Imen det et den Helligaands Ger ning o»."sv J,a at Guds Rige tager Hin Begyndelse i et Menneste det cr lHeliigaandens Gerning. Det var siktert ogfaa den afgstende Betyd ning af Aandens Geming i Maine stet. Apostelen Peter pegede paa for dem, der spurgte: »F Mænd Bre dre, hvad stulle vi gare2« naat han svatede: »Bitte-endet edek ....... og J stulle faa den Helligaands Gave.'« IDe stulde faa Aanden med Liv og Kraft iil at ftaa op og vandre i et nyt Levnet. Uden Pintse, uden Guds Aands Gerning i et Menne siehjerte, ingen Ftelsr. Gud sie der fox Lov og Tat for PintsenS A. M. Andersem Carl Koch: Jeiu Lignelfcr Af Sognevræft Brix, ÆrøesløbinH Pastor Carl Koch hat udfendt enl fin og god Bog om Jesu Lignelfer. Men denne Bogs Betydninq ligpec ille blot i det, der meddeles til For flaaelse af disfe Liqnelser. Den lig: get liqefaa meget deri, at den er In moderne Bog —— og dog ille »moder ne«. Der fyneg jo nemlig fastslaaet rundt om, at fcetter man de moderne Briller vaa ved Bibelens Læsning, psylologifle Briller, tidshistvriste Brilleh den fammenlignende Reli gionsvidenslabs Brillet, faa falder ille blot det, de »gammeldags tro ende« holdt for Sandhed, men det, De tilbad, levede og dsde paa, sao falder fsrft og sidst Guddoms-Glorien If Vor Herres Jesu Kristi Hoved Men Pastor Koch hat i denne Bog zivet et rigt Bidtag til at se, at bet, fom falder ved Belysning af Ny Testamenle ud fra moderne All-en flab og dens lritifle Apparat, det et noget, som i hsj Grad ttcngte lll at falde; det er et Lag af mere ellek mindre ubestemmelig Ari, som Ti berne hat afsat over Ny Testamente og dets Bereming, og som ldelig hindter ot i at se, hvad det i Bit leligheden vil sige, og at Mermier If detle Lag gut Jesu Krisis Leeres personllghed hell anderledei fand og Kost-saftig, stiller den i stets og le bende Forbindelle med Omgivelfer net Fotstaaelfe og Trans, gpt den sahe-lede- klaktstuende ovetfot selve bei lebende Livsf Mel-wen samttdig med at han- Zorhold til de sub lmmaelise og himmelsle sing Mc Mut mindre dybl men gen-It hist III-M se M ande- sit. l ji Herrens Lignelset er gaarde sra Slægt til Slægt as Prcedikere cig Fortoltete og Udloeggere —- og det et gaaet med dem som med blante Monter. spendet-ne de gil igennem, var itte rene, de esterlod et Overtræk, genneni huiltet de: oste var Vansteligt at sc deres dvrindelige Prckg. Saa snart vi læste dem, meldte der sia lwiltnarlig en Ratte Erindringer om Anvendelse af opbnggelige lmer eller mindre) Bebandlinger, saa det til Slutning blev vansteligt at stelne det, sont Jesus vilde sige, fka det. Menneskene Vilde have bam til at stac. Vi trcenger til at faa fat paa dei, som Jesus vilde sige og fna det stie: nd fra alle de opbnggelige og alle norifte Slnngvlanter, sont det i Ti denk Leb er bleven cvernroet nied. W an tlager undertiden — og ofte itte qanste uberettiaet — over, c: Præditenen rundt vm er stivnet, sor benet i bestemte lldlægninger U Formaninner on donmntiste Paa stande, sont efterhaanden vil gpte den innulig i en ndvitlet on tritiit Tidsalden Men al ætlig ForstninJ li Ny Testamente nur det tlart, at der, »der er stivnet, er i hvert Fald ittc fHerrensz Ord, der bar en underlin, levende tEvne til at tale til de stif tende Tider; men det er vor Lpsat telse der-It Ten Meter Zpor -:.f Rittehistorie. as dognmtiste Stridigs hedcr, as Brug paa Prceditestolen, saa det idelig bliver nødvendigt at Woran Hvad vilde Jesus Tige? — Til Forstaaelfen deras dar vi «.-t fimpelt Middel i det ssmple Spurgås maal: Hoorledes maatte bang forstc Tilberere forstaa det? Man oil siae: Lan da itte Tiderne med derei Vetslende Gan-g, Kristuslivets Ersa ringer .·fre1nfor alt den Hellin tslands Udandelse itte laste nvgetLyL ever menet beri? Jo, men vi lan vcere sitre paa, at naar bottses sra dem, .der forbærdede deres Hiertrr mod Orden san git Forstaaelsen of test i den riatige Retning. Time rerne sorstod. hvad det nele drejede sig om, fordi det passede ester sit væsentlige Jndbold ind i den Situ ation, hvori de stod. Dette Syn an vender Fors. idelig og med Rette fom Middel til Forstaaelse. Lignelserne er jo scerlig blevne et tattomknent Bytte for nidtære For toltere; de stulde udlcegges — og saa udlagde man, alt uden Hensyn til, hvad Jesu ngivelser tunde tcentes at have Brug sor, men under alt Hensyn til, hvad den talende tunde nnste at saa sagt. Det veltendte Ets empel er Lignelsen om den barmhjers tige Samaditan. Samaritanen er Jesus, sum sin der det as Synden vg Satan mis shandlede Menneste, hvem Loven og JPkofeterne itte tunde hjælpez han bringet hatn til Herberget, som er dritten, givet denne de to Sakra menter o. s. v. — en Fortlaring, sokn sceldes as det Ord, hvortned dct hele slutter: Gut du hen og gsr lige saa! Ord, sont jo ved en saadan Forstaaelse vilde viere meningslpse. Lignelsen er god not, soin den er sum Fremstilling as en Barmhjertig hedsgerning — nærliggende og do-; trcevende Selvsvrglemtnelse, gennem surt og dog uden Forglemmelse af Bej og Fortetninger. Kun tunde der ssjes til, at alle Ord faar sat egen Veegt ester den Personligheds Stilling og Jndhold, sotn fsrer den frem, og denne saar jo unægtelig sin Vogt dersra, at Jesus iite prediter saaledes sra Hüttlein men staaende paa denne Jord. Den sttrste Sama ritangetning as alle. Fors. hat i saa hsj Grad Ret i It betone, at man itte maa ever-l sætte en Ltgnelse Puntt for Punkt fra Jorden ttl htmlenz man maa sinde det lebende Midtpuntt deri. J Allegarien er der stillet et Billet-. samtnen as Text, der saaledeö en teltviz er sitt over sra et Felt til et endet; dersor er Allegortent Brind ning i Leeergerningen sprheldsute ringe, serdt Summenhcngen seine er lvssz M W FAMILng stulde WI, bist-r IMM. J Ag uelien uensindes den famme Lieeti See pas de fetselltge Omeaader af den as Sud klebte Herden. Ver Ist isme rettei tmodz WMssispsgiesiaseeutsve seid tued de Gustreeende tret; sele M tun de unt-endet i Predi sit-M dies er nun nde paa eget W Mst Eli via nun We ( l L itte bsde paa, otn man hat grebet feil i dette ene. Fors. hat aennenifesrt dette nie-I tin Tatt igenneni en Rætte Agnel fer. Eckrlia tan der være Grund til at standse ved Behandlingen as en entett: Ftlinten blandt Hvedem Den er udlagt as Jesus selv. Men det tan tigtignot snnes, soin Jesus tmr udtagt de entelte Trcrt, nien er ganet ndenocn Lianelsens Sterne, tmvrsor naturtigvis Fortvltere bar stnndt sia ined atsfratende Jesus een as Delene —- enten Lignetse eller Ud Tlæaaelse lse Rnbera-Hansen:Evan aelieme. p. 14·")——141). Dei stal man nu itte sorhciste sig med. Sit tert not, i Lianelsen er Midtpunttet Zette. at llarcksfet itte maa luges op —- det ital not blive stilt fra i Ho icens Tidx i Udlasanetien hører vi .1«-lot deite: besten er Verdens Ende: Knarren er Beiden o. s. v. Hvorsor er der faa itte saatt voate ckder for utidiae Domme og .niorstandia Ildrenselfe? Forsntteren innimelstitter med Rette dette For stotd nied den Omstændiabed, at ad itiuiae Linnelser itte bar anden Ud lægaelse end de er bvorrned de be lannderx Himmeriaes Riae lignes rsed —! Denne Udlcraaelie er jo nabenbart itte noaen fuldstcendig Udlceagelfe; den vil tnn sore Tan «terne ind paa et bestemt Onirande, «tivor saa Titbererne nides til selv . at draae Stutningem sont saa netov jvirtet med en enen overtevisende Jaat sordi Jesus itte udtalte den, men bragte Tilbøterne deetiL Her stal saa veaes paa e: andet svigtigt Punkt i Behandlingen af iLignelserntn Spørisniaatet vni dere: Bevistrast Dei er nemlia itrats ipjnefaldende, at Linnetserne vit no aet mere end vore Junitraiioner, nien det er tlatt, at Jeine tæaner an vaa at beviie med dein, eLler maaite ret tere overbevise. Vi tager Lignelsestalen oni det sultne Barn, sont Forfaiteren tat der den for, en title Perle as en Bibellægning. Hviltet Menneile ivlandt jer vit doa give sin Sen en Elen, naar han bad hani om et Brod-) Eller give harn en Elange, naar lian bad ham cm en Fitt? Dersoin da J, iom er onde, ved at give eders Born gode Gaver, hvor nieget mere stal da itte eders Faden svm er i Himlem give dem gvde Ga vet, som beder ham deroni. Her sretnhæves det tned Rette som Lin-« nelsens Mening at sige: J Fortuer er der noget i Verden, J er sitre paa, saa et det, at saatedes vilde J aldrig handle; om der er nieget usiett vg griine i jet, dette slaas dog i hvert Fald fast. Hersra stal s» Stutninaen gotes til Guds Fa tettærtighed Men her bemerkt-r Fort. med Rette at denne Sislinina ingenlunde er as loaist Art: Be visets Stnrte tigger paa et hett an det Lmraade. Fors. bemærter mcd Rette, at en FugL sum-hurtig tan isoetade sine Unger, en Rougsean, ssom asteveter sine spcede Born pai Hittebprnsbosvitatets Travvee vit itte viere i Stand til at sotetage den ne Slntning. Kun der, hvvr den ne dnbe mennestetige Fsletse findes bar Jesus Tiltnytninasvunttet for sine Ord. Hersta ssrer han Tan ten ind i Forholdet til Gut-: men dette tan tun ste ud sra hans ene staaende Fort-old til Gad, det Lend stab, sont Sonnen hat til Faderhier-s tet. Uden dette vitde Tanten vni Guds Fadertærlighed tun veete en blot Anelse, paa hvilten intet Liv runde bygges7 nien need Fadertæts tigheden svni Udgangspuntt vil Je sus gennem sin Lignelsedtale plante sit Batnesvrhold bevstei. Saaledes overalt. staaetse og Lipsssletsr. Den Livdsors sus sor derudsra at ttargsre For holdene i Guds Rige tned dette sont Passe-und: at baade det tave og det hsje hat sin Optindelse srti den sum-ne Livets Gut-. hpis Lohe dersor « tun sensindei pas degge Osaka-det tnen dette immer til vt itte bist sont en tem, logist Stutnth nien hattet as band Myndtghed, sont ee as htmlen og tnlee as diente-n sont essen bat staaet nied begge sen M denne Jud og hat hast en tndexltgete Zerstaaelse as Muldeti Hengst-nistet- end engen nie-deine sei « Derfor maa J« ind t Menneste-. som vpgaat « i Mennestet ved Synet as den votss ; ende Seed o.s. seemdeles, gribet Je- s i i i l i i e .1 i ein 'T« « Mai-c- » R- : »U-. s M est-i I · J san-. bevisee, men tillige eftee en PcJonligljeix som overbeviser. Gang eftek Gang vender faa Fors. tilbage til det Spokgsmaal: Hvilken Vetndning hat Lignelsen for vor TidZ Saa siltekt som der ved Uds lægaelsen maa spstges: Hvordan for stod Samtiden Lignelfen, maa vi oas faa wide, hvokvidt vi den Dag i Dag lan gpre Brug deraf. Nu er del tlart, at bar vi faaet udflilt et be svaktligt allegorist Apparat og faaet Opmærlsomheden fæstet paa Grund ttcelkene, vil Lignelsetne paa en helt anden Maade lunne dtage sig ves ledende og oplysende ind i wenns ilelige Livsforhold Lignelserne bli oer saa en herlig Vejledning til at se paa sig selv, Paa Somit-mäs oa Verdensforhold, vaa Guds Ri aes Kaar aennem Tiderne; fom man anfaa i alle Aandslivets Egne fin tcr Sonsmaadeh der met-e ellet min dre vifee tilbage til Herrens Agnel fek. Saaledes Lignelsen om Soebe manden: Man lan ille slutte fra den blandede Modiagelfe, fom Ends rigetg Otd faak, at det er vcerdiløst cller usandi. Det vilde væte lige saa taabeligt, som hvis man ud af Hvedeinarlens uensaetede Ud ieende vilde flutle, at Sceden havde meet værdiløs· Beviset for Kri stendommens Sandhed liggek ille i, at alle modtagee den! —- Jesus hab-I de Forvisningen om sit Ords Sand l-,-ed uafhængig af andres Forhold dertil; derfor tunde han gaa ud med Saden og være Sædemanden — og den, der ved ham faak Del i den ne Oplevelse, fotftaak ogsaa den dnbefte Mening af Lignelsen om See demanden. Hvad der giver Bogen en fætegen Interesse, er Fokf.s Rendslab til den buddhiftisle Religion, hvillet, piver ham Anledning til interessante Sammenstillinger mellem Jer Ag nelfet og de buddhisiisle. Selv hvot de sidite naar dnbefi, findet han en iofnefaldende ForsleL De habt-billi ite Lianelser er vrcegede af Higen citet Tilvcetelfens Ophør og as den tomme Alleie, hvori denne altid gi: txer sia lldflag. — Jesu Lianelsee er reasaede af det Livets Rige, lwis Fnrkie han er. Vi hat liaefom to Citller med et lille Assnit tilfcel les —- medens Radierne ellers gaar til modsatte Sitzen Paitor Koch hat villet have de dannede Lægfolt, Nutidsmennesker i Tale gennem sin Bog. Maatie dette lnllesi Men Bogen lan oasaa del lede Prcefter til at faa Nutidsmenne flet i Tale. Nogce udmtktskk qi Lutth Fremdragne af H. W e l l e j u s, and theol» Zetretær for K.F.1l.M-, LJenfr. J LIEovemver f. A. vattes over bcle Jorden fior Bevcegelse ved But-sta Det om Georqe Williams Ded. Tnemlt mindedeg man med Tal den ne söamrige leings lange Arbejdsi paa: man mindedeg hansz Kraft i Bonnem bang Fiærlighed og hans sltid usw-Liede Interesse for de nnges Zag. Ved den ftore Minde ixst i Eteter Hall, den londonfte K. F. Il. MS magiige Lokale, dvcelede Talerne ved de 61 Aar, der var for løbne, siden George Williams sit stiftet den sprste K. F. Il. M» og tilftedevcetende Repræfentanter fest mange Lande, deriblandt Generalis ktetcer Fermand betonede attet, book sedes Ungdomsbevægelfen var voxet sin stille, men starke Valsi ovetalH over Jotden, saa at der nu findes Jvee 7000 Foreninger, der alle — nennefkeligt kalt — direkte eller indi-! rette hat sit Udspring fta den af» Beotge William stiftede K. F. U. M.« Dermed er dog naturligvis Mei» agi, at der ille baade fsr og stden ec sannet kristelige Foreninger baade Iot unge Mænd og for unge Kvin-I I s zer. som hat veret til overordentlig Belsignelse, uden at de dog hat for naaet at reife nagen Werden-beme zelle ellet selv hat fslt sig tilsiyndede til at blive et Led i en saadam ej « heller stal den Tak, fom med fuld set bringet Geokge Willkams, for-" Dunkle Mindet am de Mand, der« Igsaa ftt hans Tid hat haft et parmt hjeete for de unge. En af Diese Mcnd var Luther, og i voke Idee-, bvot Spttgsmaalet vm Vers ( Jene, am Undeevitning og om Ung dommen et Genstaad for saa megen del-km san det sikkeri have In Ju cexesfe at niindes nagte as Midas-. seit-ne es die-we Udtaleller. OW « : tnan laa vil give ham Ret i The-Dei og Pratsis; faar enhver afgere tried stg felv. Allerede i 1520 tom Luther i sit store Stridsftrift »Ti! den triftejiae Adel af den tyste Nation« blandt manae andre Sporasmaal ogfaa ind paa en Omtale af Ungdotmneiz, og ban siger om den saaledes: Osa bvdr utilbprliat omaaas vi ille tned de ftatlels unge Falt, der er betrdede til vor Ledelfe og UnderviszsninaT Da det er et sveert Reanslab, vi tonl nier til at aflceaae, fordi vi itte fere lasaaer dem GudsiOrd ——— — — Den føtaeliae Ynl set vi ilte, at da faa nu Unadommen tnidt i Leisten bedeti forsmcraler da forgaar Unle lia, af Brift paa EvangelieL frm ! Jnan altid flulde genuemgaa ca lasse med dein«. — Er det itle Ord. der tundc trcenae til at lnde ogsaa i vcsre Dane? Er det ilte aaaet tnezret til lsaae med Kristendomstundstak og Bibeltundltab i store Rredfe at« Ung domnien, saa at de unae nu f. Ets. staat uforftaaende over-for de aller flefte Knnftvcrrter tned bibelft Ind l«-old, ja ofte uden saa meaet sont blot tlteoretist Kendftab til, Use-ad seristendotnmen egentlig er?· Lsa wilde man indvende, at det dog itte Ok stundstaberne, men Livet, det tin-. iner an paa, saa maa man doa t::ed Rette lpørge, oin itte de to Eing: fandt oa lundt Kriitenliv ca Star Iialted oa Kendsstab til Geld-:- Ord, altid tnaa aaa Haand i Haaer og stna i stadia Vetselvirlning. Men langt udsprligere udtaler Luther sig om de latncne Etrner i Llaret 1524 i sit Steift »Ti! Bera mestre og Raad i alle thfklands Ztoedet om at oprette og holde tri lteliae Stoler.« Etolevcesenet var i forfoerdeligt Forfald Jtte sjceldent traf Luther aaa fine Reifer paa Altnuegfolt, der ikte enqang tendte Fadervor; alnrin delig Folteundervisning fandtes ittc, oa nu blev med Klostreneg Oplrcedelle endda en stor Pakt af de Halfte rende Stoler bortrnddet. Der wagt te altiaa tages alvorligt sat, flulde Lrttbers store Tanter om Underviss nina til alle Born gennen:føres; der-for henvender han sig til Zueig lkeden for at faa den til at taae Fig af Sagen, da Forældrene dels itte tunde, dels flet ikte havde Oje for Zagens Betndnina. Oa, siger lyan i sit djeerve Sprog, chevelen selv alcedee sig over, hvor Unadomtnen bliver forlønti. »Thi dersom der stal tunne times ham en Stude, der rigtigt tan fvie igennem, saa ntaa den ste ved de unge Mennester, der voller op i Guds Ertendelse og udbreder Guds er og leerer andre det.« »Da — fortfcetter han —- man vil gerne give Penge til Krig mod Tyrten; nien hvor mange flere Penge bot man da ilte bevilge til siige For maal, ont man dermed blot tunde ov- · drage en eneste Knøs til at blive et regte Kristenmennelte, efterdi eet cegte, sandt Kristenmennesle er bedre og tan udrette mere Gavn, end alle Mennester paa Jorden lan gore Stade.« Eller se hans varme Ker lighed til de unge strals efter i de Ord: »Thi det er en alvorlig og sior Sag, sont et Kriftus og al Ver den meget magtpaaliggende, at oi lxjcelper og raader de unge Menne stet— Ja —- spørger han med Al vor og Beegt — af hvad anden Grund lever vi gamle, uden fordi oi slal bære Omsorg for, laere og ovdrage de unge Mennesier? . . . . ..atgevel er det Snnd og Stam, at det er tommet laa vidt med os, at ei fsrlt nu stal tilstnnde og lade oö tilftnnde til at opdrage vore Btkn Ia unge Mennester vg liege for der-s Mike- lltnt bog Naturen stulde selv Ieive os dertil, og Hedntngernet Etsempel ligeledezi paa mange Maa Ier siulde vife os til Rette.« »Og isvad hiclper det, om vi ellers havde Ig gjorde alt og var lige med lutter zellige, dersom vl undlader det, hope lor vt allermest levee, nemllg ge Dksge Omsorg for Ungdommen?« Der kunde fremd-rage- mange lia MWC UVMMM men dette maa Wert viere ttlstmkkeligt til at vise, Fvot Luther elstede de unge. Dg at W »Ist-« IM- Gteb paa, los-kre- ei Des me Musiker sinni- tagks, dee » tsr pl stutse as andre klare Oed as W— sdsu stets- »Da Lemn- ein-. wdtuge Mit-steue, um«- Hm bitt-e et Ren-We stal vl opqugk htm, um pl ogsaa vltve seen met w.«. .an see qltsaa statt, at gut WITH-ds- Mses Hist-wisc- « m Wie « Ist-W w km.