k- 7
..xiansheren".
I Inlvugentlig Nyhedss os Oplyss
singsblad for det danske Falk
i Amerika,
utmioet a
DANISH 1."l ·.Hl l’!’Rl-. II ’ 8E.
b an Ändk
Dunste en uvga m hokx zur-s »k, og iwrevag
VIII p: Eiergang
II- Iotenevt Stank 81.50, Udtandu VII
Bladet bete-les i FotstutL
DOMAIN Bei-kling, Adresskfomnvtmg og
Inder angaaende Moder ausser-G
DAK lsli LUTIL PUBL. Etwle
Masc, Nest.
schau-U A. M. Anders-m
Ist Btdmg til »Danske:en«s Jndhold:
Iwandlmgep Kotseiponsaucer og Mutter
« Inhvet An. Inn-gis Wasser-et
A. M Anvnjen Blatt Reh-c
Interes- st the Post Otftce II Bist-. Nod-.
II second klss mattek
Advent-Ding Rates mscse kvovs upon
sspljcatiom
»Donskeren«
Ilion fendt til Subskkibeatet mdtil udtkyks
Ist-s Opsiguse modtages as Udgivekne, og al
Ists et bemit. i Overmssiemmelfe med de
Form-de Statut Pein-Hob
It Latium heut-endet sig til Fou, du
Meter i Bis-du« euren for II kjbe has dem
Ists for at in cplqsning om In neuere-m
W de altih ommle, u de fu« sue-risse
Iutet i dem Blas. Dei vil Mc tu Im
— Nym.
Tal-km
De flog ham paa Munden i Dom
husets Sale .....
Det Var Saal for al den livsalige
Tale.
Det var Tat for Ordet af Liv og
Aand,
fom sprængte hvett Syndens og
Dpdens Baand.
De vandt ham om Panden de tor
nede Ranke! —
det var Tat for Frelsens og Fre
« - dens Tanler.
De naglede hans Hcender til Kors
træets chel —
det var Tal for Stank til hvet
fattig Sich
De spigrede hans Fsdder til Kors
- tmets Planke
—- nu kunde de hvile fra hjemløfl
at vanlel
Det var Tal, for de undte sig aldrig
Ro,
fst Lammet var vristet af Ulveni
Klo.
De stak ham i Hiertet, saa Mod
draaber runde....
Dei var Tat for den Kcerlighed uden
Bunde,
fom btedte sin Vinge favnede bløk
til Stle over dem, der voldte han«-:
D-d.
Jngebprg Maria Sicl.
Smfuudslietragtuiuger.
(Ak«J; M. Haufen, Chicago, er
»Komm dit Rige«.
(Malth. 6, 10.)
XIX.
»Hands off.«
Man set ofte i Anlæg, Bodet.
Samlinger o. a. S. et Still med
Ordene »Hand3 off« paamalet. Dei
lau ·vcere njdvendigt not; thi vi
Adsmzbsten hat egentlkgt alle et
indgkoet Anlæg til at ville pille ved
alt, til at være Pilfingke, der ville
singte baade det ene og del anbet.
Wen det er ikke blot de hund
gribelige Ang, Wuestene gerne
ville M ved; ogsaa i Aandens
W kam-net Mängetiet til
Spuk-; hvar ofte fristei man bog
til ats pille ved sin Restes Sager paa
en Baade, der gst ei fortjent til
at Mc eklet Zofe et alwtligt og
W Hand- ofc Selv Aposte
im W sit eng-us et saadaut
l— 1
ter en eller anden proofteagtig Rein-«
lotion Dtn et taadan Forhold og
sendet det med et euer flere Navncs
Underitrift til Samfnndkforniand
Kirteraad, Lieds-sinnle eller til
tiozien anden Embedsmand eller No
tabilite!, ca beder Vedlomnxende ons
ai undersøge oa tage Forholdsregler.
Der tunde tcenkes at være san
alvorlige Forhold til Stede, at en
faadan Fremgangsmaade tunde ver
re iorfoarlia: men i de ilefte Til»
sælde fortiener den at afvifes med;
et »Hands:- off:« thi fotn Regel volder
den mere Stade end Gavn »Er«
Tretet aodt, bliver Frugten aod;«
wen her ei Tretet fjceldent godt,«
lxvorfor Frugten heller ikle tan viere.
trad. Lad os nemlig lcegge Mærle
til, hvorledeå iaadanne Udtalelfer
gerne flyde frem: en eller anden Per
son har en Ante mod nogen eller
nogetx men han holder ikte af at
Vove sin Troje og træde frem nted
sin Ante under opflaaet Visie; han
forføger da at vinde et Mode for
sin Befvcering, tin Anfluelse og faa
det til at fatte en Beflutning der
om, der saa fendes fra Msdet, som
ovenfor omtalt. Men er det itle
i de fleste Tilfcelde en mindre rid
derlig Fremgangsmaade? er det ille
livad Franllin taldte: at faa en
anden til at »slibe fin Lise? Satt-.
fundet hat sit Forum paa sit Aar-J
Insde og Krediene paa deres dele
gerede Moder, hvor der maa hand
les og tale5: men uden for die-se
Sammenlomfier lad oz paa vori
eget Ansvar sige og strive, hvad der
ligger og paa Linde. Derved ville
baade Samfund Kreds, privat
Mcend og oi selv være bedst tjente.
»Hands off« her, tnen faa ivvrigt
Haanden paa Guds Riges Vlov for
at »ploje anand og ikte saa intel
lem Torne'« com Jeremiag siger.
I
i
l
XX.
LPfigelser.
Naar en Prasit oil forlade iin
cller fine Menigheder, da opsiger han
sin Stilling; deri er der jo ,,inaen;
Musereder;« det er selvtagt og »li.:-c;
frem ad Landevejen«. Men derj
er noget i Mai-idem hvorpaa der cfsT
te opsiges, som forekornmer mig!
noget apolryfifl, detre nemlig, pas
sOvsigelsen tit fter ved den offentlizrs
Gudstjenestr. Den Fremgangsrnaade
fer man benyttet baade i lutherfte
og reforrnerte Ritter, hos baade
Standinaver, Tyskere og Amerika
nere; inen at den kan viere til Lv
tsyggelfe eller er betimelig, det lan(
jeg itle indse. Hvad har dog Pra
stens Orsigelse af hans Gerning
med den offentlige Gudsijenefte it.
gute? Foltet stal have at vide, at.
Præiten tejser! Men lan det værej
nsdvendith ,,Foltet« har jo itleY
kaldet Prceften. og det stal not fes
nere komme til Foltets Kundsiab, ati
Vræsten rejfer, og siden hen holderf
ban jo sin Affledsprædilen Nei,
Praxiten er taldet af Menigheden ogt
itle af »Follet«, og lad da Op
sigelfen ste til Menigheden, lad den
blive fremlagt til et Menighedå
made, og Sagen bero derved. »Sitz
det til Menigheden«, heddet det
om Kirletugtssager i Matth. 18.
Lad dette »sig det til Menigheden«
ogfaa gælde Opsigelsen af Prcestens
Gerning. Naar nogen ftasiger sig
et Arbejde, ster det til Arbejdsgives
ren og ilte til Nabolaget7 Praestens
Opsigelse geelder Menigheden itte
Tilhsrerkredsem
Jeg hat forstaaet, at naar Pete
sten opsiger ved en Gudstjenefte, da
gsr det gerne Effekt: »Landveertet«
tomnier i Gang hoi ftlfpmme og
grædefæedige Naturer, andre bltver
overraftede, andre "ætgeeltge, andre
alade, men det hele givee Anledning
til en Del Saatken frem og tilbage
ogv til Giininger for Fremtiden, vgl
det hellige Jndtryl til Bod og »Be-·
dring, som Peædtten monne have·
efterladt hsos Silhtretne ved Ends-«
license-, spaltet og pjaties bott»
W Wlfeu blev tudstvet ved
Insekten-neu einigem-v de suec-I
deelsw Deefpr end-m en
M: kad Michel-en faa Optisch
Fesr set et Wut-A og deri
gis-d ess- —
T Re- naak Pecften ha- Mast-i
I—
Bestemmelsen om Opsigelfen tagel,
og bar man opsagt, da bpr Pkæften
reife. Dette at opsige og saa mol
tage Kald paany fta famme Me
nighed, det giver saa let vore Med
mennestek del Jndtryk, at et Pre
fteembede cg en Plads som Rogter
tunne Væte lige vigtige eller uvig
tine, og man lan fotlade dem, eller
blive i dem, just som det flal var-.
Predikeembedet taber altfor meget
ved en saadan Fremgangsmaade, og
Breiten mästet mere as sin Kredit,
end haft hat Rand til at undvcerr.
Verfor bliv i din Gerning, til du
flal rejse: men er Tiden kommen for
dig til at opsige, og hat du opsagt,
da lad Sagen være afgjort og reis.
Fta Nebasla Krebs-mission
Det er mig en Glæde atter at1
kunne ossentliaaøke et Brev fra Ne l
brassa Kredfens Missionspræst, Pa- ;
ftor Carl Wilhelmfm Lad os af:
Hiertet alcedes over ethvett Frem-«
flridt i Gudsö Riaes Llebejde sm
vel i Kansas City fom vaa ethvekt
andet Sied. «
Vennet i Kredien bedes meetle
sia Paftor Wilhelmfens Ønsse an
aaaende »Børneblade, Bibelsptog oa
gode Bøaet«. Der er silkett dem i
diredfem der ille lan modftaa Ly
ften til at afbjælpe Trangen.
J. Th. Lun d.
Hampton, Neben
si- e- «
Kære Pastor Lundl
Guds Fteds
Hvatledes gaar det med vor
Krebs-mission i Kansas City? Det
er vel et SvprggmaaL lom kom
mer ftem rundt omtring i vor»
Reeds blandt de Venner, som elsle:,
Lfeee til osg beder for vott Folt iz
denne Bn Oa jea tan sige »Hei-ten
tat væket god imod os og lacle
lsaade oa Velsignelfe over vor Ger
nina indtil denne Dagk
Tu mindes fta mit sidste Brev
a: jeg strev lidt om Swlearbejdet
blandt Bornenr. Den Gang var«
Stolearbejdet tun i sin Begyndelse,
og manae bernede fagde: det siulde
Rotnenc fnakt blive lede af, thi
de leerte aldrig at lcefe Dansl. Nu
er imidlertid flere Maaneder gaas
ede, oa Tiden bar Vist os, at Bot
nene bat faaet for-get Interesse for
den danfte Stole. Den Gang, vi
pnabegyndte Stolen, var der lun
een af alle Bornenr. som tunde lese
Danfb alle de andre tendte ille en
Gana de dansie Bogstaver: men nu
hat vi 39 Born, som læfet i Kate -
fis-mus- og Bibelhiftorie, oa Antallet
af vote Stolebptn er steget til 67.;
Da vi begyndte Stolen, lovede jeg.
Bornene, at den, som befpgte Sto
len de fleste Antal Dage indtil 1.
April, ftulde faa en Ptcemie; men
da den 1. April indttaf, var der 42»
Born, som var ptcemieberettigedeJ
thi de havde besagt Stolen hver eneste
Gang. Jeg lebte og gav dem hver
en Bog, sotn indeholdt et Sktifk
fted og Salmevets til hver Dag i»
Aaret, og Bstnene lovede mig at
lese i Bogen hver Dag; og jeg ved,
der er Hieni. hvok Guds Otd ilte
for et blevet last, men hvoe nu«
Guds Ost-d lcefes, og Bsnner op-!
sendes ved Batdet; og hvetn var
det, som fstte Brugen af Guds Qtd
og Bsn ftem i Hjemmet, det vacs
Bstnenr. Ja, hetken stal have!
Tat for al den Velsignelse, han lag
ger over vor Stolegerning. Hvotj
et det dog en Gliede at- merkte, hvoe
modtagelige Bstnene ee for de him-l
melste Goder. Aa, et det ille sandt,
den, sont fees-Innre: Bienene, for
spmmet den stsnneste og ineft lo
VMDC Agtt Enden for Gudt Mete?I
En Ting vilde jeg snste, at jegl
thde nogle danste Beutel-lade Bi-l
belsprog og gode Bsget, spm jcg
tunde uddele blandi Bienene; dei
hat jtg iste; optage Kollelt paa
Stoledagene til at bestride Udgif-»
ten-e dem-a aus-: jeg iet- spk yet-«
digtf for Wunde, di selv etmee
jeg ikle at afholde dem; bog, kom
mer Tit-, tommee vel ogfaa Baad.
J Sommer-fetten teentet ji« m at
hle- Skple paa site forstelliße Mad
fee i beuge abstrakte sy. Dienstes-ne
M lv lau nieset emai- hkk, m
derfqn It satt-r es m d· daue
J
I —
bar disse Moder lcrrt Follene, man·
tan var-e glad ved at samles, man
tan i Samvcer med hinanden have
det hyggeligt og godt uden at have
Dans og Drit og Spil iblandt
fig; men famtidig hat de tjent til·
at samle de tirtelige interesseredr»
Venner i en fortrolig Vennestredi,
oa stabt den lønlige Forftaaelse: d. ts
er itte blot en Menighed og Kirtq
men det er Jesus selv med al Guds
Naade oa Frelse, vi mangler — O,
maatte hver alvorlig Sjæl holde nd
i Bøn og Lcengfel efter Gud, ind
til Siæten, fundet og favnet as
Gad, tnnde sige: »Nu har teg ham,
Jesus er min, og jeg, jeg er hans.«
Natnrliaveis er der dem, for-H
harmeg over disfe Moder, over als.
den Saltnesang, Beden, Lesen OJ
f· v. Naturligvis bliver ogfaa dc,J
fom Jeltager i disse Moder, til-»
laate mange forstellige Navne og
Egenttaber, som itte altid er af de»
mest udføgte Naturliavis faar vi
Stytd for at ville stabe Uenighed
imeltem Danfterne i Kansas City. —
Men det tan jo itte verre anderlede5;
hver en alvorlig Lcengfel og Strcr
ben efter Gud er jo en Dom over
Verdens Ligegnldighed og Vantro;
hvert et Mennesie, som med Sand
hed tan sige om Jesus: ,,1eg har
dam, han er min«, er jo en Dom
over Verdens Gudforladthed, oa
Werden harmes, naar Gud aaben
barer sine Domme. Men Deltageli
sen og Interessen for disfe Meder
er itte aftagen, flere og flere Hjcm
aabner sia for os og bnder os vel
kommen til at samles paa denne
Vis om Guds Ord, Bon, ORCH
ning og Salmesang. Paa Mis
souri Siden deltager i disfe Moder
ca. 40; paa Kansas Siden ca. 25-—
30.
Oni Sondaaen bar vi, som fad
vanlig 2 Gudstjenester. een paa hvcr
Side af Statsliniem Herren ftal
have Tat for sin dejliae Dag med
Samlingen om Guds Ord og Sa
lramenterne. Hvor er det staut at
se Mennefter iamleg am Gnds Ords
Fortyndetfe vaa Herrens Dag; nien
modtat, hvor er det bedrpveligt at.
s- Mennefter vende Guds Hus Ana
gen. En stor Del af Dansierne he:
er bestæftiaet med Jernbanearbejde
eg maa detfor arbejde om Sonda
otnx men en endnu starre Del as
Dansierne tomrner aldria til Hirte,
fordi, som een sagdestil mig: »Ist-g
tom hertil for 25 Aar siden; ieg var
»vant til at gaa i Kirte i Danmart
hver Sendag, men her var ingen
danst Hirte, og det engelsie Sprag
foritod jeg itte, saa blev jeg hjemmeJ
Jog i alle dtsfe Aar har jeg itte verret
inden for en Kirte — si 25 Aar,i
tcent!) —- Jea er bleven afvant medj
at gaa i Hirte. og det vil jlive
lpaardt at faa mig varnnet til Kir
teaang igen«. Jeg trot, det er des
ncerre altfor bedrpveligt sandt Hvor
er det dog tungt, sorn en Dag, jeg
havde bespgt 12 Familier for atJ
indbyde dem til Hirte, men overalki
sit jeg det samme Svar: »Bi bar
itte Tid.«« Jeg spurgte flere: »meni
eders Born. hvordan stal det gaa
«dem?« Jeg sit det Svar: »Ja, de
ier hverten dsbte eller tonsirmerede.(
inen de ftal not klare sig alligevel.«
Andre spurgte·jeg i Stilhed og Al
zvor: »Im-r J mon Tid til at d-?«
Men det Spsrgsmaal tan not un
der disse Forholde trcenge sig frem:
Hvad stal man tale? hvad sial man!
gere? paa hvilten Maade tan det
dog lytkes at vinde vort Folt for
Kirten igen? at vi tunde faa derez
Dren og Tanter at tale til, paa det
at beeren vor Gud tunde faa deres
Vierte-. Vi hat dog den Greis-, cui
her samleö hver Sendag t Kirsernei
en ra. 100 Mennester, ogs de Ven
ner, sont seger Guds has om Sen
dagen, bliver mere og mere satte og
stadtge i deres Kirsegangz ja, der er
dem sont maa udftaa en Kamp her
tot dvg herum ,stal tntet netmere
berettes t det ossenttlgr. »Og vt er
vtrtelig blevne neeget forandtede,«
tagt-e een til mig. Jeg searche
«Vet,. sont det lommer an paa, er
Me bist, at J bltver forandrede,
men at J bltver pmvendte«. Gut
t thilen give, at den Sandhed maa
dl betonet varmt og alvorltgt
t een al vor Geentng hernede äg
at tote Benner fattet og momgeti
tilR let-elle. k- 1
i» htw ten da ogsaa nu
aetR les Ryt at nieddele vers
I IM- WI- II den Jene-es
Eis-M IW een et sinks
W et Wir-de W m
MW IM- W
I:
Ven-: rne her-nei» Je: for mit!
Ver muntre e hold: hele Iiden til
bag:. Leg var bange for, at Tiden
endnu itte Var kommen derfor: men
Paa Grund af sorslellige Entstan
digheder ansaa jeg det til sidst for
bedst at indvarsle til et Mode, hoc-r
denne Sag lunde vlioe sorhandlet.
Vi havde saa Mode om denne Saa
i mit Hieni Solidaan den S. Mai
Kl. 8 Asten. Efter en Times al
oorlig Forhandling besluttedes der
ensteminigt at danne en Komlte paa
O Medlemmer, som slulde lede Ar
bejdet for Jndsamlingen til Opfos
relsen as en dansl liitherst Kirte i
K. C» som stulde ejes as en dansl
liith. -Meni«ahed, der stiilde staa i
Zamsundsforbindelse nied Den for
enede danst ev.-luth. Hirte. Vi var
samlede ca. 90 Mennefter, og af
digse tilstedevcerende bleo der samnse
Alten subslriberet til en Kirte
sszlskifisix Substriptionen sieg i Lo
bet as 14 Dage til 81800.00, og vi
har et vel arundet Haab, at i Lo
bet as Sommeren stal vi saa Sub
striptionen op til 83,000.00 alene
blandt Danslerne her i Byen. Man
ge as de substribetede Beløb er alle
tede indbetalte. Den dansle Vice
Konsul J. H. Mailand er vor Kas
serer. Saintidia blev det besluttet
at sende Nel:r-.1sta-Kredsen inden fri·
Den for. d. ev.:luth. Kirle en Stri
velse Ined Tal sor den Kcerlighed og
Broderliahed, iom denne Kreds be
riste Danilerne i Kansas City ved
at sende dem en Præst, opholdt «-·a
understpttet af Kredsens Karlighedss
anver: -— denne Strivelse medial
ger.
Saa er det altsaa vor Tanle —ned
det sørste at organisere en Menighed,
som inlorporeret under Statens
Love — med Rette kan eje en Kirs
teejendom. O, maatte Herren i
Naade velsigne oa lede det altsam
nien til sit eget Navns Ære. Her
ril blive store Vansleliaheder: Guds
Born, bed sor mia oa bed for vor
Gerninq.
Med Hensnn til vore financielle
Omstcendiaheder lan jea meddele, at
nd as vore Sondaggtolletter bestri
der vi nked Lethed alle vore Lejeuds
aifter til Rirte oa Stolelolaler, ca.
8314.00 til Ell-TM oni Maaneden.
csa gennemgaaende lommer der iiid
til Medhjcelp til Proestelon fra Fol
lene her ra. 353000 a 83200 hvcr
Maanedx vi har 41 Fainilier, som
hat lovet at stotte med maanedlikxie
Bidraa. Gennemgaaende har vi alt
saa en maanedlig Jndtcrat fra Fol
tene paa ca. 84500 til 850.00, delS
til Prastelsn og dels til Lejeud
nisten
Ja, lære Pastor Land, jea tænlte,
at Kredsen lunde onste en lille Re
deaorelse over Arbejdets Gang, iaa
lender jeg da er. saadan. Min Fa
milie saa vel som jeg, har det godt
og sendet samtidig til alle Kredsensz
Præster og Menigheder vor lærligfte
Hilsen.
Carl Wilhelmsen,
2104 N. 10th Str.
Kansas City, Ran.
se i i- «
Kansas City, 28. Maj, 190(;.
Til Nebraska Krebs inden sot
Den forenede dansie ev.-luth. Hirte.
Danstere samlede i Pastor Carl
Wilhelmsens Hjem for at sorhandle
om Muligheden as at saa organisc
ret en danst luth. Menighed og th
get en dansl luth. Kirle, hesluttede
enstemmig at sende Nebrasla Kred
sens Præsier og Menigheder vor
larligste Tal, sordi, de hjcelper es
med at holde en Priest, som lan
fotlhnde os Guds Ord og sorvalte
de hellige Sattamenter i Ohne-is
sternmelse med Modertirlen i Dan
mark.
For den uegennhttige Kerlighed
og Broderlighed, sbm herigennern
er bleven os bevist og som vi itle
paa nogen Maade har sortjent, brin
ger vi vor leerligste Tal.
Paa Forsamlingens Begnr.
h. M. Lotsen, Sel.
Adresse: h. M. Lassen,
. 404 Bei-away
Kansas City, Mo.
N U VIII-IMM- M UND PG
devlea M W. J hält-II
« Ue. Flut ins-sahen NO.
Fuss es lett Es IW for
sorie MM M M
psa W- sei l Inst. Ist
W O M J M ils
Ins-. l tW M M
Dsulsh Lach. Fahl Nod-K
Atti-M.
,
s Billedcr fra Andalusien.
Llf Iheodta Man i »Fa: Kr
»og Filt«
; (Foktsat.)
i i-.
En Capucinetinunl.
En af de interessanteste Person
liahedet, jea hat lattl at lende i nd
landet, og i del hele en af de lust
ste on meft tiltalende Stilleliet jeg
hat set i Livet, er Capucinettnunlen
Pater Luis Valdilecha i Sevilla
Han opholdl sig i 2154 Uge i det
Hjem i Malaga, hvot jeg var i Pen
sion. Han et 84 Aar ganmtel osJ
alletede en meaet betøinl Taler. Han
havde sit Batndomshjem i Cassi
lien i Landshnen Valdilecba, book
eftet han hat laget sit Navn. Ali
Si en Aldet af 14 Aar ail han af
Lyft og Trang i Kloster, o: tun
17 Aar gammel aflagde lian Nun
lcloftet. Han havde vertet i for-—
flelliae Klostre paa forstelliae Ste
.det, da han omsidet blev Guardian
«ellet Priot for et lille Kloster i
vCotdoba Detfta lom han for ille
lcenae fiden til et Kloster lidt luden
fot Sevilla, hvor han alter bleo al
inindelig Munl oa nndetlastede sig
en ligealdtende Priots Mondiqhem
Detle fiele sandsynligvis, fotdi hans
dnppige Reiser ikle godt lod fig for
iene med hans Pligler som Prior.
org ved ille, hvot tidlig han begnnd
te at tejse otnlting for at ptædite,
Inen dct var vist i en meget ung
Llldet. Han hat ptccdilet forstellige
Siedet i Sydainetila oa illfrilm
Nu ptædilet han tun i Spanien og
lun eftet Opfotdting, men Anmods
ningetne et laltige fta de fotslelliae
Dele af Landet. Da han var i
Malaga i Januar, havde han nylig
vcrtel omlting i del notdlige Spa
nien. Allevegne flotles Foll i Mas
set for al hote hom, og han vtædis
let oftete to Gange om Daaen.
Undettiden lalet han i det sti, og
han lan da have indtil 15,000 Til
llwtete ,,Saa lan jeg allervedft
lale«. siget han. Trods all dette et
lian meget svaa. Han hat en Eng
dotn, der lamnier Benene, laa at
han lun et i Stand til at aaa megel
lidt. Hans ydre et meget litt-tast
tende. Han et lidt under middel
lssjde og nieget tnnd. med ei meaet
ilangt, Instlebtunt Steg. Hans
Zjne et smalle, fjælfulde oa le
rende. Detes Udttnl lan veete me
aet fotllelligl, til Tidet ovettnaade
(-lvotligt H tantefuldt, til andre
Tidet spillende af Liv. og, naar han
smilet, næsten Melme oa hans
Smil et ejendommelig indtaaendr.
Han fet ilte ud som en Mand, der
hat tendt megel til lockte, aandelige
Lampe, snatete sont den, over bvem
»Freden fta del hsje« hat hvill
stadig aennem Aatene.
En Fotening i Malaga havde
anmodet ham om at ptædile ved
en Novena for Fadens Maria« i
en Klostetlitte, Trinitattslitten, der
ligger i en meget afsides Del af
Byen paa en Hof. Beliggenheden
hindtede dog ille, at en Mangde
Mennellet litømmede nd til Kitlem
slete og stete, fotn Dagene gil. Pa
ter Valdilecha lalti lidt eliet iniet
om den hellige Jomftu, men i del
hele om »Fted og Sltid«. Del sy
nes maasle underligt, at en enlelt
Mand ni Dage i thel tunde
ferngsle en flot Stute Menneftet
med delte begtænsede Emne,» tnen
del vat i faa hsj Grad Tilfeeldet,
at del ille var del sidste. Dei er
fjcelden at hste en Mand, der som
Vater Valdilecha saa at ftge tote
net alle de Egenstabet, der take-tieri
letet en udrneetlet Taler. Han bar
en slsn, tlangfuld Stemme og talet
tlarl og betonel; hans Sptog er del
tenelle castiliatrsir. Fotedtagenes
Form vat fuldendl flink Helt
botllet sta Tanle og Jndhold var
del en Nydelse at hsre hatn paa
Grund af han« store Weltalenhed
Men i Forblndelse hertned var der
paa den ene Slde en logisi Starr
hed og Klarhed paa den andere
Side en svultnende Fylde af Tan
let, der ofte verldede umiddelbart
frem. Bagved alt detle solt-e nian
et Vierte danke, et Viert-, der
brcndle l Vatme over Uretten i
Herden sg sttgede over Syudekn
Rast han degyndet al tale, er der
en stilqu Stiched og No over
haus, es han anvendee latet Essen
MA« If Mk stuc Lichts
WTDM Inn la
Ist Als-s tun las seist enden
