Yed zrnen «
Lin vidundetlige Livsdkøm
Af Aasta Smith Rieber.
l.
Izu-deines Lyngmarker havde dr-.
get mig —- didud stod min Hu —- did
kp’t leg
Sommeren var mild med varme
hie Solsiinsdage Netterne ogsaa
Iyse· mil lde, vidunderlige.
Dei lokkede og dtog —- Lyngeu,
Mkfiblem Havet Hytterne —- de:
leitede og drog med en ukendt dra
gende Magt
Den herligfte Sommerstemning
lau over Vidderne —- Fuglene Sang
og Evidrede —- og Lyngblomfterne
satte sit eget tavse Sprog
Jmellem ergen levede jeg —- om
Lynaen strev jeg. De fmaa Begere
var som tusinde smaa, fmilende Di
ve, der gemte sig bag hinanden i
Kndrende Fryd.
Og disfe smaa Øjne hviflede gode
Santer- ind i Siæletn Manede til
alt cedelt og stott.
Men ogfaa et andet Øje opdage
be jea mellem Jakderens Lynghejer
..... Et Mennesteøje med en sprun
drlig fcengslende Magi.
Lg efterfom Dagene stred frem
kvet. og jeg lærte at siue alt dybere
vg dvbete ind i hans rene, varme
Blit, Ja ban lætte at ftue dnbere og
dqbere ind et zart, drømmende Men
mesiebjexte, blev vi snart nundvckts
Fge fcr binanden.
Trmen kom, da Venstabels oa
M nandelige Slaatfolelfe itke len
gere var not, da vi begge betaxme of
en inderlia Længfel —- at tilhøre
hinunden for Livet —- bsjede vnre
Hoveder mod hinanden i stille bee
kzvende Fmd
Läge det Virtelighed eller Droan
Okn Vild Forvirring i Tanketne
—- en stormende, jublende Lotte
fslelse ..... Kunde det vcete andel
tud en Ist-n Drom?
En Fryd intet Mennefte formaar
at flildre —- en bei-liq, ovekvættess
Hot, himmelsk Jubelfølelse havde
banet sig Vej til vore Hierier.
Lykten blev mig for stor ·- jeg
bjjede mig ind mod ham og gred...
Tonkerne —- stnke og jublende —
stemmede, taagede og uforstaaelige
— lom og git.
, Er Mennesie, der for itke meget
Truge siden var mig fremmed oq
vkmdp havde formaaet at stabe den
Ie intenfe Fryd.
Og hans Hjerte, hans Tause,
Saus Sjcel —- alt —- ejede jeg nu
tued Kerlighedens mcegtige Efeu
Amstet
Dg mod ham var alt i miy Sjæl
ja vendt.
Dei Hav of store FIlelser, der
lau gemt i Hiertets hellige Statkanp
stet, strsmmede mod ham.
Islelley ingen kendte — ingen
niede- var nu hanö — hakfz for
W og Evighed
7 Dppe paa Lyngbakken, hvot Ub
Ispctxxar videft, ventede ieg ham nu
Rglig web samme inderlige alt
kpflugende LengseL
Nun nætmne og næemere hinan
·"deu var vt kommet i alt inderligere
sog dybete Forstaaelsr.
«.’·Med klar Himmel uden Sky —
fisten Sange, tun med Sollt-s og
Commervatme flsj Dagene ben.
J Sollyz og Sommergltd posse
Q vor Kctltghed sig stor, statt og
II.
Det var en Ssndaa i August,
Ii Iod os vie i Kleps lille, gammel
W Kitte.
kafuglene havde fundet hinan
Its det, og der vilde vi befegle vor
»Mit for Gud og Mennesket.
.Mkn Gud stal vcete din Gad,
sit Fell stal være dit Falk, tun
Djdm stille os ad« ..... Dei var d(
»Viel-are Ord, den cervcerdige Pre
Itmmd gav oi med paa Livsfckri
·UI·
, Dis heilige handling var over
«.Mkshed dg Brudepar stred tavsi
is Wtsfckde ad as den Ikm
III Mk fwckttse cis-te pl
r
vort Paulxm for mange kommend-:l
Tage.
VI var alene og fslte os alene
i den store nendelige Vetden.
Jeg fad der ved hans Stde og
iagttog bam, mens han stytede den
lille Traver.
Jeg san hans drømmende Blit,
der stuede ad. over Viddrnr.
Jeg san hans mandige Alvor,
der i Tag var end ydetligere frem
bævei.
Jeg vidfte, hans Tanter nu var
tettet mod Fremtiden —- den Frem
tid, han faa gerne vilde gske lyg og
tig for den« han i Dag havde Dant
tet til sig. —- — Hvot havde jeg
itke folt hans dybe Alvor og tro-!
faste Haandttyt, da han for Alteret4
ratte.Haanden mod mig, og hvot«
fokvisfet var jeg itke om, at »han
vilde leve i Medgang og Modgang is
bvad kake Gud aaekmqutigste Ist
vilde tklfsje —- som en Ægtemand
bsr at leve med sin Ægtehustru.«
Jeg faa fremad med den stotH
Kærligbeds blinde Tillid — med de
varme Følelfers lyse Tro. !
Hans vatme Hjette vilde aldtigl
nænne at bringe mig Smerte.
Jntet renete Sind —- ingen sinete
Tante var noget Menneste udtustet
med. Han var for mig fotn et stort
Vidunder. den algode Gud havde
fendt mig til Trost og Stotte paa
Lin-Herden
Livet laa Inst og tlatt for mig.
Mennestenes forte Kalt-g, der
tidt og ofte havde lagt sig tvoelende
coet min zarte Sjcel, tunde ilte nu
naa mig mete.
»Min lille Huftru," hviftede han
til mig, og jeg saa en vaad Glans
i hans Ojnr.
Jeg klyngede mig tæt ind til ha1n,
og jeg fplte, at jeg elslede ham til
Bank-id.
Elstede ham højete, dybere, in
derligere, end noget mennefteligt
Versen var blevet elstet.
Hvor han var —- der vllde jeg
viere — der var mit Paradis, om
det mt paa Jordens uslefte Plat
Og i den Stand fslte jeg, at
Kerligheden var en Kraft af hans
Kraft — Kætlighedeng store Al
faderk
J-.----..---.---.--------—--.
Meng- vi sad der tavse og im
ndvendte, gled Tanketne hen til
den lille Hytte ved Orreftranden,
hvor vdrt Samliv sinkde begynde.
Og Hcendetne fsgte hinanden, og
Mitte-te fcenktes i- hinanden i ten
inderlig LængseL
Den -sine, hellige Langsel mod
Livets og Karlighedens hsjeste Lyk
kessTindL
Den Længsel —- den Fslelfe vil
hos højt udvitlede og fornemme
Sjckle fjaa hellig og ten, omend
Menneskebsrnene hat kostet Smuds
over den. Den Fslelse, der ved Synd
og Misbrug et suntet ned i Siden:
fkabens mcegtige Malstrsm, er dog
Naturenö og den stoke Alfadets
mægtige Bud. Livstanken udsprang
ten og stn fra det hsjefte, renesiel
Versen; den vil hos Edle og sine
Sjæle altid have samme Renhed
og Heil-ed over sig. Saadannek
Sie-te vil bare fsle den samme hel-1
lige Fern-, fom det ftrste Wenn-sie
pat falte, da Gud ved egen Haand
ledte dem samtnen ;
Ill.
Aa du lille, heilige Hiern, hvor
maa jeg ikke endnu i Tankerne liges
fom kærtegnende fare hen over dig.
Jngen Kongeborg —- intet syr
,teligt Palads kunde vækle merk Be
undring og Hentykkelfe, end vort lille
Hjem vakte.
Hvorledes havde ikke hans Kunst
nethacmd formaaek at omdanne de to
tarvelige Bondestuet til to rigtig
hnggelige Gewalten Han hat-de
villet otdne dem —- og jeg oveklod
ham fwervet med nysigen Interesse
Og nu stod de der saa indbydens
de og saa sitnne, som kun en Kunst
ners Haand tnnde danne dem.
De nsgne Vægge var rigt before
rede med norsie Aallæder, og en
hel Del Stitzet fra Jud og Ub
land var ptacekede ind mellem Fiel
- dene.
. Ficke af baut state Malerin siod
vaa Staffelier hist og her og nd
- fyldte godt den flore Bauwe
- Dei gamle Mam- Weib-H
-M te sum Imm- Wider
M M -
sen« da jeg sau, at alt mit gamle
Porcellæn fra Hjemmet var op
stillet der.
Ogsaa den gamle rosemalede Klot-»
ke, der naaede lige fta Gulv til TagJ
i den lave Stue, var en Hiler fta
mit gamle Hiern, der engang var
mig kærere end alt paa Jord, men
nu forlcengst laa pde og tomt.
Hans Haand gav ligesom den
bele Okdning et eget Kunstnerprceg.
Ja, endog Fatverne sit en dybete,
fagrere Tone. De hsjryggede Gyl
denlcedets Stole gav Nummet et
tirkeligt Peoeg, der faa helt pasfede
ind i Dagens hsjtidelige Alver.
Den anden Stue —- paa den an
den Side af Gangen —- var »Has
fruen" færltilt tilegnet. Med Tan
ken paa hendes glade Sind og lyse
Humor var alt her lysi og let.
Her stod en gammel blaamalet
himmelseng, nu omslynget af hvtdt,
let Stof.
Den bar pverst oppe den smutte
Jnstrittiom »dem-IS Engle leite
sig trindt omtting dem, sotn frygte
ham.«
Og Stoffet, som snoede stg smags
fuldt og rigt om de tykke Stolper,
var med ksrende Hensyntagen til
min fra Hjemmet medbkagte ftore
Tro paa en god Alfaders mægtiqe
Bestyttelse — snoet og bøjet Windes-,
at end ikte den mindste Tsddel tom
væt af det take Bibelsted.
Han led itte slige ,.gudelige Jn
striptionet,« det vidste jeg; men jeg
forstod ogsaa, at eftersom dette var
mit Rum, var alt, sont her var,
ham helligt.
Herinde var Festbordet dæktet for
Eos to. Mellem Vinduetne her hang
ldet ltlle Billede, han malede den
»Tag, »Ist fandt hinanden melletn
LyngenR
: Der var i Dag bundet en frift
Ltmgtrans om det. Mens jeg stod
sog stirrede paa de fine Lyngblomster,
var de for mig som en lusende Port
ind til mit lille Edeln Og derinde
straalede noget stott, vidnndeklsgt
imig i Mode —- det var min Brud
«gom, min Heere og Orts-band hvts
anand jeg holdt, og hvis Aasyn var
saa mildt og tækt.
Festffemningen forogedes end yder
ligere hen imod Ttlftm da Ersten
keatmdte at date nedover mod Had
tunten
» Vi havde fat os paa en liden Hsj
:«·1 stnede nd over Havfladm Saa
betagende nndig syntes vi aldrig,
vi havde set Solnedqmmen. Det
var, som vi nckpve vovede at drage
Wande, da Solens purpurglødende
Guldssive sank dybere oq dybere ned
mod Labet
Strandsandem Matehalmen og
Stenene i sm Forgvldnina, og sm
det dejligste af alt —- Lvngmorkekne
i Solglpd2 Det vat, som Solen
gab de smaa, yndige Lyngblomftet
et glsdende Affkedskys, inden den
sank i Havet og de bøfede sig dybt
rodmende for Solens Straaleveeld.
Den vatme, glsdende Fatveptagt
fottonede sig benover Fieldaas vg
Hef, Oder Hav og Strand.
En vag, lysvivlet Tone bkedte
sig nd over de længft mod Horizon
ten svagt tegnede Komm-ed
P
!
IV
Hvor man træder hinanden for
underligt mer i et faadast Samliv.
Det bliver ligesom et helt andet
Versen, det nu tommer sg gaar.
Knn den sineste Henfyntagey,
»den htjeste Ovetbcrtenhed og den
zdydefte Fotftaaelse af hinandeni
HEjendommelighedet kan afveetge
stetbnespangte Sammenstsd i Be
gyndelfen af Ægtesiabet.
Met end et zart Sjcleliv et tagt
Ide, hvor ikte begge Pater hat tit
strættelig Finhed ellee tilstrcellelig
Fotftaaelle af hinandens Voefem
Finhed i Samtivet et de hsjeste
og nobleste Judividets Sætpreeg.
Finhed i Samlivet er den store
Tryllensgfe til vatig Lylle og Til
fredthed
Finhed tSamltvet et Kultutens
situnefte Morast Og netop den-te
Finhed —- "denne uendeltge Hsjhed
—- denne vkdtmderltge Zinswirtsch
som jeg dagltg stuebe tud t, var fee
mtg det hsjesie og heeltge pas Jord.
Anat dort Dagvcrk var endt,sa1t
Uoftelavfeheuogsiuedeadovet
Hver Dag var den ny. Hvet Dag
bavde jo sin egen fagre Farveforto
ning.
Der tom Aftensiunder, den var
faa uendelig sten, saa betagende
yndig, at vi iiie iunde tive os les
fra den. Laenende mod hinanden
nød vi den dvbe, uendelige Siilbed
Vi talte itke -—— Otd vilde isles
som en sictende Disharmoni i den
store, betagende Stilhed.
Hvor elstede vi iike denne mægtige
Natur .......... Eistede den, for vi
kendte hinanden — elstede den deb
belt, efterat vi var blevet io om at
beundte den.
Jaderenö Sksnhed er gtibende —
siotslagen —- vidundetiigi
De, som opdaget den, faat aldkkg
not af den. Aar effet Aar kommu«
de iom Trækfugle did igen.
» Fta denne Natur hat mangen en
Kunstner heniet Motiverne iil sine
siønneste og mest gtibende Billet-en
Fra Havfladen —- fta Sandfikam
den, fka Torvmvren og Lynghejerne.
Alt væter sit eget gribende Sien
»hedsprceg.
« Jcederen et for mange bare Ide og
sing. Lnnghejer og uendelkg lange
Sandiirandz »en gold ubvggelig Na
!tur».« —- Og dog ian just denne
Natur faa en uanei Magt over Sin
det vg ansiaa blsde Akkorder paa
urpkte Strenge i Sjcelen.
Fuglekvidder og Fuglesang er Luf
tcn mattet af, og denne ideligej
Fugleividder i Stokm og Regn, Sol(
og Blæft git Jakderen en egen Poesi.l
En Morgenstund i Jederens Son
dagsstilhed et noget af det hetligfir.
man kan opleve. Havei —- det states
mægtige, utolige —- ligger der stille·
og splvglinsende. (
i
Fra Ager og Eng. Myrer og
Lyngtuet hsrek man Fuglene tvidrc
om Lyike og Fryd, Elstov og LEH
Det er tun Fuglene, sotn bringerj
lidt Liv ind i denne SpndagsstiL-«
hed — en Stilhed, man aldtig the1
drømt om, detsom man iun hat
gæftet Jeder-en i Siotm og Blæsi
Ja, Jokderen et beriig i fm Sein-s
nierpkagi, vidunderliq ftedfnld —
betawgendr.
Vi iendie endnn bare dens lyie’
Fremtoning. Sol og Sammergisd
havde sat sit uudslettelige Stempel.
fFokiU
For femten Aar sidetr.
l
l - - «
l »Es-get Herren niedens
YhanfindekX (,Es.55,v’.,)
;(«.«1f Missionær wurland fka lNdU
» .-.
T »u-n Jede, der sad uvetvemt i den
Yucermeste Ulfdeling (i en Trainvogm,
styndte sig at indtage den komme
Plads. Hans Ansigt syntes mig be
tendt, men jeg Lunde itke huste at
have set hom. Vi faa paa hinanden
wogte Setunder. Endelig sagde han:
,.De tendet mig vel iste; men jeg
tendte Dem straks. Erindree De
ist-, at jeg for omtring 15 Aar siden
hat-de den Fornsjelse at reife i de
res Selstab ita D. til N.? Jeg var
dengaug en siegt-s Yngling, og De
gav mig ved Asskeden et hebtaift
Nytestamente, sont jeg siden altid
bar baaket os ming Han Log Te
stameetet frem af Brystlommen cg
vifte mig det med de Ord:
»Bi! De lese, hvad De dengang
jlrev i Bogen?«
Pan Titelbladet stod: »So-get
sHerrm medens han sindes og kalder
lpaa hem, den Stand han er næt (·Es.
55, 6). J kansage Sktifterne; thi
J mene i dem at have et rvigk Liv»
og disse et det, fom vidnek oms
Inig.« Joh. 5, Is. !
Jeg blev meget glad og spurgteI
has-, om han havde fulgt dette Rand
og stgte herren.
Et glad »Ja« var Svatei. »Dog
rigtigeke er det,« fsjede han til, »ein
jeg siger, at Herren hat spgt og fun
det mig. Det var ikke noget let
Stridt for mig. Jeg maatte Iæmpe
lange og haardtz men den trofaste
Hytde gis ud i Ortenen efter det
tabte Faar og fandt mig og inbgsd
mig Mod og Kraft, saa at jeg til
sidsi maatte nedlcegge Vaabenerne og
fige med Jeremicm Herre, du over
talede mig, og jeg lob mig overialez
du blev mig for stark vg sit Oder
haand« Geiz 20, V.
»Er De dsbt.« fputgte jeg. »Ja,
Sud sie Lov,« svgtede han, »men
first for 8 Aar sidete For mit Bed
tommende vatede Kämpea dessen-e
i 12 Aar. Jeg hat senkt-i komp
pred its-ts- IHM s- UUM er ei
I
(
(
(
H
l
med haarde udvortes Lidelfek ogi
i
Fotfplgelser. Veer til Ariftns var
trang og befvxrliz Ofte forldd«
Kraftetne mig. Men Herren givett
den name Kraf: cz den vanxncegtlges
Starke Omsidensagde ban: an
Lyss og der blev Lns."
Med enfoldige Lkd fortalte ban sin
Omvendelfeshistokie, hvorledes Her-I
ten bavde fort ham Sltidt for;
Stridl og draget han: til sig, og han»
siultede med de Ord: ,,Jeg hat maat
tet for-lade alt, som var mlg leert;
og dytebatt. Fader, Moder, Hu
strn og Barn, SIslende og Venner
hat alle fotladt og forftsdt mig:
men Herren hat laget sig af mia.
Jeg er nu en saftig, ensom Mand
og ekncerer mlg af mlne Handeks
Arbejdr. og selv blandt ltistelige
Trosbrsdte findet jeg sjcelden nogcn
Fotsiaaelse og broderlig Karllghed
Men jeg bar nat i min lrofaste
Frelser Jesus. Hametstalter eige
lig alle jokdisie Gladek med sin
Karlighed Nu hat han aktet tra
flet mig, idet ban hat fett mig lil
Inin loere Moder, der ogfaa hat leert
al lende da elsie Jesus, og nu lever
hun has mig fom Leisten og fylder
mit besiedne Hus med Karliglsed da
Los. Mine 3 Sollte er heller ikke
lamgere fjernt fra Guds Rigr. Er
ille dette Trost not for mig? Ja,
naat jeg lun hat bam, faa sistler
jea hvetlen otn Himmel eller Jord,
og forfmcegler end mit Kad og mit
Hierin saa blivek ban dog mit Hier
les Trole L, om jealunde gste mine
arme Brodre af Jgrael bearibeliq
den Saliabed fom fea bar fnndel
has Jesus! Lm de lendle bang Kask
liabed, faa blees de alle Krislnd Men
jeg et lun en ssmvel Haandvarlet og
forftaar ille at tale leerd oa kan lun
grke dferleliae Forbsnner for mine
atme, blinde Btsdre.«
Der saan en fuatia Glanz i den
simple ZIJlands Link, og hans blege
Ansile fotllaredee, da tun falle om
Jesu Karlighed
En Reinen Frass-, Tom bavde botl
paa Zamtalen reiste sin, gav Pro
lelnlen Haanden ca faade bevcegel:
»Je-; takler Tem bietlelia, for
hvad jeg hat Ins-re af Tem! llden at
vide det, bar Te Vist mig en ftor Tie
nei-e. Herren lenne Dem verfoer
»Das Te, late Embedsbroder,"z
forlsatle han« idel ban kalte mig
Haandem ,,Te er vel Jodemissioncers
Jeg niaa tilstaa for Dem, at jeg
kndtil flle hat haft nogen Interesse
for denne Misssionsvielfomhed; men
denne Monds simple Fortalling hat
gaaet mig fil Häetlr. oa jea begnndetT
at forfkaa Rom. 11. Jeg er en
gammel Leisten Prass; men en saa
dan baknlig Tro, og en faadan stille,
apoftende, glad Karlighed til Jesus
hat jeg ille fundel i min kristne
Menighed. Paulus hat dog Ret:
»Kristi Evangelium er en Guds
Kraft til Saliggstelse for hver den.
sont trot, baade for Jtde spesi og
for Geælek.« Jeg vil herefter se paa
Jsderne med andre Øjne end hidtil
og saa langt, sont det staak lil mig,
arbejde vg bede for Jstael.«
WF
THE AMEKICAN
collection Agency.
lnlel sslck optici-eh malt-sen
lmilmmlns et sket Vi lokelagek
loslasse-inse- i slle Psklek tl de
konnede Sism
4l3 KANSAS AVENUE.
TOPIEM. MNSAS
steel Alloy Kiste- os state
KLOKKSR
Miit-stund GENERAL-no
sweetest stokies
Ever Told
or THE BIBLE BEAUTlFUL
Hkok lmyv mul glrh Thi- grtkuttmt Bibli
lmolc for yotmq Wuple over pstlllivlsed
Beginning at klu- cnsatiim it takes tlto
reader tlimugll tlso Bible ln fifty-two
cbulotørsk »m- fur euch but-ballt of the
sent-. wlslle a mit-les of questions follow
Ing each Dziy lisasling lmlsm to rot-all
und impkesgs Its-»t- tl«- Injml tlue lllhlo
tkntlss les-mal. ertten un un stinkt-h
new plan. A llwlc ui plain-nn- imtl pro
tlt for your-g just-sung im silblmtlt after-—
noonsh As tulcl Ipy Aunt krumm-co- Pro
fuaely lllnstrutml wills new maqnlll
eient Umstale in anher full page
lislf-ts)tms. uml many other lumutltul
ougraviugs. 254 largo page-.
Pries, « cu.
mal-h Luth. Publ. Haus-,
tut-, »Im
Jsok Prisnegsamelkh
Bogen- ttl overordeutlig nett-It Pris
ueuyt Lejllghesmh xsv socle It Cis-e
billige Zog-eh laden de es Ida-net De
udelame Nest-I et III-h VI vt iklte
kaa since Im Me- tU s- tat-ne
las-c Prim, Ins Icstllltss Wade
snnesh o- nna one-leer M di cos
sskekse til-ev «- —. poston
Bose-me destilles ettet III-s
297. datpgtunvtvigtanlsmen elle
Bogstavdyrtelsen. As C- HMM
Schqkling Prof» Dr. theol. 172
Siver i Omslag. Nevsat fro U
til 25 Cents.
298. Donmakt i Billedet of danlle
Digtete. 152 Sidet i Omslag pas
meget sint Papit og i lMCIlUXV
Udgave. Jnveholdenve det fineste
Udvalg af Digte, strevne af ncesteu
alle Danmatts Digteke, hvoki alle
de mere fremtmdende Sevcekvtghes
der i Danmatt befynges. Nedfat
fra 50c. til 25 Cent5.
299. Den dansle Konebaads - Els
pedition til Grsnlands Sittny
Populcekt besiteven of G. Halm,
Kaptajn i Flaaden, og V. Garbe.
Premierlsjtnant i Flaaden. 380
store Sider i meget fnnttt kamt-one
tet Bind med Guldtryt. Til Tet
lten børek en Meengde satdeles fine
Billeder og et Kort over Grsnland.
Nedsat fm 8268 til 82.00.
800. Uvejtstider. En Stilbtins
fra Frimigsiongegnene as Kappel
Backen 200 Sidet l Omslag. —
Nedsat fka SLOO ttl 40c.
TM. En Zamling Vers af Chr.
Wintber. 242 Sidet i Omsiag.
Redlat fra 8120 til 50c.
.'-’.02. The Saming of the Sbtew sk
William Shalespearr. Med Glo
set og Llnmcetlninger af A. Ste
wart, Mac Gregor, Selma S.
Minnen oa H. C. Damm. Til Btug
ved Selvstudium, Privatundetvisi
hing on i Stoleknes hsjere Klag
ser. 182 Eider i Omslag. Neb
f.1t fra 80c til Joc.
ROB· Markseth af William Shatei
speare. Med Gloser og Anmerk
ninger af Mr. A. Stewatt, Mut
Gregor og Mts. S. Männer-. Til
Brug ved Selbstudium, Privatun
dervisning og i Stoletnes hsjete
Klassen 36 Sider i Omflap
Nedsat sra 60c til 20c.
305. Bkogede Blade, Digte as Chr·
Winther. 352 Sider i Omtlag.
Nedsat fra 81,60 til 50c.
BUT Historitmn Vedel Simonsen.
En Literckrhistorsfst - Biogtasist
Stilbring of Anton Anton-sen 120
Sider i Omslag. Nedsat fka
75c til 25c.
309. Til Gen. Digte as Chr. Win
ther. 288 Sider i Omslag. Nev
sat fra 81,20 til 50-..
810. John Bull og hans L- Engel
ste Nutidsscedek og Stitte as Max
O. Nell. 294 Stdet t Ornslag.
Nedsat fra 81,20 til 40e.
312. De- Notdiste Kittes Grund
læggelfe og ftrste Udvitling af I.
D. Jsrgensen. 906 Stdet og Bl
lceg 111 Side: i Omstag. Nedsat
fra 86,40 til sit-,00.
313. Sssiende, Fottcelltng as Kup
pel Wesen 871 Sidet t Omflag
Nedsat fra 60c til 35c.
314. Middelalderens Magt of Mc
tor Rndbetg. Ovetsat fra Spenst
med Jorfatterens Ttllabelfr. 170
Sidek i Omll. Ness. fra 90 til Oc.
315. Selterne l Danknatt med stet
ltg Densyn til dereg Afvtgetfer t
l Leuen af den evangelisisluthetkte
Ritte. As h. G. Saal-ye, Gegne
ptæfi. 400 Silber t Dmllag. Red
fat fra 82,00 ttl 81,00.
816. Krtsienltv t Danmart Hemm
hundtede Aar (1741——1840). En
gabelig Fotsamltngssdlstotte of
Ftedertt Rygaattx De- fynfle
meetkelfr. 450 Stder t Mag.
Nedsat fta szso til 81,00.
317. En gammel Danmattihtstotle
for Aar 826—-1157. almtndelig
taldet Wittwe-Ermatten Duk
sat fes Lattn of M. David-M
32 Sider. Redsat fes 15c. til Sc.
318. Eptsvbet as det dansie Zotte
llv- lCMcedt of J. L. Reh-nann.
204 Stdn t Drum-V Idevsqi m
50e. ttl soe.
819. Mtsstons - Fotedtag as I. c,
L. Grove - Roma-few 844 Si
det t OmsL Rebs. fta 81.40 ttl 70c.
sw. Bibqu ttl hanc Egedes og sen
gtsvlanbste Mkssione · Mk
1721—-1760 —- eftet tkytte os
utthktx Mlvn of h. M. Weg
848 Sidet t Dmslag. Isde m
8220 ttl soe.
num- semi
· sitt-. III-e M