Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 25, 1906)
H 7 ,,Altohol er Gift«, det er Vidensiabens torte vg tlare Dom. Tirettøren for vort Rigshospital i (!.l)ristiania, Greve, figer: ,,At Alto hol er en for den menneslelige Or ganixsme giftig Sttbftanö, finder in gen paa længet at nægte«. Og Dr. med. Vogt, Reservelæge ved Gaustad EindssngeasyL siger: »Den Sats staat fast, at Allohol itte er nogct Etiitirllans, men slet og ret et be døvende StademiddeL der felv i smaa Toser nedscetter Aandsarbejdet og ivcetters Legemslraften«. Og ligc-v dan ndtaler sig nu hele den moderne Videnftab, som har underspgt denne cag. Men dette er jo saa gansle mod al Erfaring, siaer du; du ved jo, at en Dram varmer, naar en frn fer, —— stnrler, naar en er tret, — og befordrer Fokdøjelsem du har selv erfaret det! — Det er en Jndbild nina, altfammen et Bedrag. Lad mia faa indslyde en Bemerkt ning. Jeg ded, at man i Danmart siger en ,,Snaps. J Norge siger Vi en »Dram». Og jeg holder paa det erx ved J, hvorfor? Fordi det si ger os noget, som er vcerd at min des. ,,Dran1« er den gamle Apote tcrvceat »Dralme«, fortortet oa for rsanslet; saa minder det Navn os onl, at Brandevinet enaang havde sin Plads tun i Apotelernes Hylder; oa saa siger det til os: Lad os se at faa det tilbaae did; der tan det maa ste forfvare sm Plads liaesorn andre Gifte; men almindelig Handelsvarc maa det ilte vorte. Man siger: En Dram varmer. — Nef, den gør ilte. Man kan jo nu maale Legemsvarntem det viser sta, at Temperaturen aaar ned, naar man hat druttet en Dram. J stcerle Federtilfælde, naar Temperaturen votser og votser vg nærmer sig den Heide, forn er Dvden, ariber Lager ne, naar det fotøvriat ladet sig gøre, til Altohol — for at faa drevet Temperatur-en ned! Nei, Altohol var mer itte. Det er ltaeledes en Migforftaaelse at tro, at den styrter den, sorn er trcet. Den tan ftive op i et Knibe tag. men taaer i Vitleligheden paI Krafterne Den beremte svenste Na turforsler Linne« siaer, at en Dram er for en trcet Mand, hvad et Pisteflag et for en trat Heft; Pisleflaget dtiver Hesten til et Øjeblits Anspændelse, men giver tngen Krefterx efterpaa er Heiten trættere end spr. —- Alle Sportsmeend ved nu, at vil de vinde i Væddetampen, maa de afholde sig fra Alte-hol Da Fridtjof Nansen efter fin bersmmelige Grsnlands ickrd meddelte, hvad Provint de hav de fort med paa Slæderne, gjorde det stcertt Jndtryt paa mig, at For tegnelsen sluttede med »Altohol — intet;« de vidfte, sagde han, at otn de vilde ,,ftyrtet« sig med stige Sa ger, var de aldrig tommet levende over Grpnlandsifem — Det er til strcetlelig prsvet, at Soldater hol der langt bedre ud, naar de itte »ftyrter« sig med Brendevinz Kri gen mellem Boerne vg Englanderne ved ogfaa at fortcelle adstilligt om den Sag til begge Sider. — Det har endog vift sig, at Brændevin sin ter en i det simplefte Arbeide. To Arbejdslag blev sat til at grave hver sin Grsft; i 3 Dage sit det sprlt Lag et Par Drammer «onr Dagen, det andet ttte7 disfe rat leengst. En Tilfceldighed, siger man Nei; i de 8 folgende Dage sit det andet Lag Brandes-im det ftrste itkex nu sattede det andet Lag af, og de ist-ste, sont fsr stod tilbage, vandt. — Og saaledes tunde jeg fortsætte lcnaz.·».-Yet er fuldtud godtgjorn Alcohol sterr ille. Det er derfor i hsj Grad-at glkede sig over, at der et givet indltrcentende Bestemmelser for Altoholforbruget i den dansie Heer og paa Flaaden, — forhaabent ltg en god Begyndelse til en endnu bedre Fortfættelse. Og ltaedan med den Tro, at en Dram befordrer Fordpielfenx det cr Jndbilding. Mange ftlet det saa, men tun fordt de hat vcennet sig til Drammem snart maa de have to for at leid-je Madenl De vtlde have en meaet bedre Fort-siele om de it te beugte Altohol. Nu —- npl om Brendevtnetl Lad pl efter dette vcee entae vrn, at det ladet vt tate, absolutt Den er en Dam, sont ssaer Banne eklee Stdn te ellee nagen anden Rytte t Bron devtnet. « Men Met, flack- nnnn se det er dog noget sanfte anm; det ved vt - U- « W »Und-II les Hymne-; L 1 J fpecielt hat man jo dog efter en Sygdom, og naar man ellers er fvag, faa godt as lidt Vol-l ellee U Bajer. s Alter en JndbildningZ Lllet inde-: holder AllohoL og Allohol er GiftJ ) I den svætker kun, ftykler ille. Dr. Vogt got saa slaaende opmærksom paa, hvor usandsvnligt det er, at; det siucde stykte de wage, som spat-J ler de starke. Og hvad Nætingsil voerdien angaar, har den bøjt an seede tysie Kemiler Liebig forlcengft udtalt: »Man lan bevise med mate matist Sillerhed, at faa meget Mel. sont kan ligge paa Epidsen af en Brodlniv, indeholder mere Næring end fem halve Flafter af det bedfte lsajersle Øl« Prof. i Fatmakologi red Christiania 11niversilet, Dr. med. Poulsson, hat da ogsaa er ikleeret det for ,,det dnrefte, uhensigts jmcessigste og forlasteliafte as alle )Nækingsmidler«. Jeg fee vaa min idansle Jernbanerntes Omflag Tu botg Øl anbefalet for mange tw perliae Egensiaber, bl. a. den, at det l Jer »st(erlt naerende«: —- det er en lFsejlz der stillde vift staaet ,,stcetlt«; smen »Werft ncerende«, — nei, det War ine tin f Men saa Vinen! Jeg lunde aaa »med paa at give Øl og Brcendevin IAfsiedLsiger noglez men mit Glas sVin, det vil jeg dog beholde: det hat endog min Laeae anbefalet mig: fog desuden —- Vinen flaber Fest og wlcede, den løfer Tungebaandet, den gar Stemningen Ins og hij hvad vilde en Bryllupsfest vcere uden Vin? Lad mig føtst sige: Der vil nceppe vate lange, at Lager anbefalet »ct Glas Vin« til Styrtelsr. HonrforZ IFort-i de et for samvitkighedsfulde til at gsre det langer. Jeg hat ofte Undret mig over, at en Lage hat tunnet uden videre anordne f. ELHJ en Fl. Portvin til den og den Pris; Ehi han anordnet der en Medicin, hvis Sammensaetning han itte len der. Han vejer ellers omhhggelig, hvor mange Vcegtdele han sial sttive paa sin Recept af del ellet det Stof, ja raadferer sig endog ftundom mcd sin Farmalopø; men her foreslriver han slet og ret et Atlanum; og AJ tana vil Nutidens Lager ille gernej befatte sig med. Saa hat da vgfaaI Analyset af f. Els. .,(egle franslj Kognak«, sotn ogfaa oste hat vceretI anbefalet, bragt haatkejfende Ting for Lyset. Og vore hede Vine, — en hel Del af dem laves i Hamburg af norst Sprit, der blandes med det Band detnede, fom i den sidste Kote taepidemi visie sig saa fundt, der ntest tilscettes med en Del Jngredient sek, faa sendes til Spanien, stenwles der —- og kommer hidop som ,,(egte spansle Vine"; jo, det et noget dei ligt Ssll lSlutteU ————.«.-.——— Billeder fta Andalusikn. Af Theodra Mau i »Fo: Fir. og Klt.« (Fortsat.) ill. Julen i Malaga. Julen i Syden er saare forstellig fta Julen i Norden. Der oppe i Norden hat man Sne og Frost eller. som vi ofte hat det i DanmarLH Regu, Slud og Taage. J Sydeu; er der Vatme og Los, Solsiin ogl Blomfter. Her i Malaga var det netop i Juledagene drt siønneftc Sommervejr. Og saa foler en nor disk Proteftant jo i særlig Grad ved iJnlefesten den state Forsiel i Maria bedslivet fra det, man er vant til. Man fslec siærii Savnet as vore sipnne Julesalmer og meget andet. Oasaa i andre Retninget er det me gen Forstel fra vor Jul. Jnget Inte træ samler Hjemmets og Stolens Vorn. Man hat derimod i Hieni mene, hvad man talder ,,Fsdslen": sden hellige Familie i Bettenem og Hyrderne paa Marien med Land stab, Mennesier og Dyr omkringJ Detie kan være megei fmukt og un dertiden megei kunstfcerdigi. Ei er dog det samme: juleevangeliet lnder i stimme, og Præsierne pradiket om Frelferen, der blev fsdt Julenat, og om Englenes Sang om Jud paa» Jorden«. j Ved Juletid set man rundt am iring i Butilierne smaa Jesusbstn paa Situa, ligesom vi hos vs har Vaastelam iil Paasien. J hver Kir ke fremstilles ogfaa et Jefubarm undertiden smaglsst nat, Iiggende .paa Situa, sont oftest med Josef ea« F —1 -- Maria og Engle, men ogsaa ltggende alene i en lille Grotte eller hvad man stal kalde det. Disse Jesusbørn har stor Interesse for Kittegænaerne, i det mindste for Kvinderne. Man vil gerne se dem i sorslellige Kiefer, oa taler om hvor det er smulkest, men Smagen er meget forvendt, sordi der er saa tnanae smagløse Ig uskonne Billeder i Kirlerne, og man beundrer hvad der tun tan støde as s. e. Maria sont Hordinde Ined rund Hat med Rosen J mange Kiefer holdes der Midnatstnesse Julenat. Jeq overvcerede den i en as de min dre Kirler. Jeg hade tcenkt mig, at der maatte vcere en vis Højtidelighed oed en saadan Gndstjeneste, men der var saa manae Mennesler og saa mean Uro, at jeg aldeles itte sit noaet velgørende Jndtrnl· Smuk og højtidelig var derirnod Gudstjenesten 2den Jnledag i Domlirten med dei liat Orgelspil oa Ifssynaelsen cf Tedeum samt er« aod oa opbhggelig Jnlepraeditrn Fra den LI· Dechr. til Helligtretonaersdaa var der en Novena i St. Attanstinstirlen ,,sor Jesusbarnet«, som den taldes. Den asholdtes as en Forenina med des lange Navn »Jesu hellige Hscertes og Bonnens Apostolatssorenina«. tFn as Jesuiterne er dens Direktor. Dis-se Novenaer oa andre Retter as Gndstjenester asholdes gerne as en saadan Forening, as hvilke der er mangesoldige, og Medlemmerne har da et blaat, todt eller hvidt Baand om Halsen med et lille Billede, her et Hierin ellers den Helgen hvis Navn Foreninaen beeren Novenaen bestod as ni Astenandstjenester og en Nytaarsmorgengudstjeneste, un der hvilten Medlemmerne var ved Herren-Z Bord. De site as disse As tener Var der, som man sagde, »Tu bedelse as Jesusbarnet«. Denne git saaledes sor sig, at den overste as Jesuiterne sad soran Altret med Barnet paa Siedet, og den ene es ter den anden git da op, bøjede sia og thssede Barnets Fad. Dette var saa anstødeligt sor mig, at jeg itle paa nagen Maade oilde se det igen, da jeg havde set det en Gang. Det er den sornnderlige Trang til at gore sin Tro anstuelia, der her stal tilsredgstilles. Jea havde der imod meget Udbntte as Prcedileners ne. Fern sorslellige Jesuiter predi tede, og de tre as disse var begavede oa veltalende Praditanter, hos hvekn man ogsaa sit Jndtrhl as sand og virtelig Alvor. Juleevanaeliet blev anvendt paa sorslellig Maade oa gav Anledning til sorstellige Udvil linger. Smuttest og ordbyaaeliast var var en Prcediten otn Jesu Menne stevorden som det ,,Mhsterium«, der maatte tros, itle sorstaas. J en anden taltes der om. hvorledes vi slulde lcere Ydmyghed as Jesus, der sotnedrede sig saa dhbt. J to Prat dttener taltes der helt igennem om Daaben. En Præditant kom, idet han talte om hvorledes Jesus havde adlet Fattigdornmen, ind paa Ti dens brcendende Spørgsmaal: de sociale Forhold J sin anden Proz diten tog han ligeledes sit Udgangs vunkt sra Jesusbarnet i Krybben i Betlehem, men denne Gang sor at sorsvare at der blev bygget stønne Ritter-, oversor dem der sordommer dette sont en Modscetnina til Je su Fattigdom paa Jorden. IV. Spanske Presler. Meget stort er Prcesternes Antal i en By sont Malaga. Ved Domm ten alene er der et sorbavsende stort Antal; jeg har itte tunnet saa at vide hvor mange. Jeg hat hart en stor Del Præster predile, og For tyndelsen hat vceret meget sorstellia, men de allersleste hat vceret merc eller mindre veltalende. Don Marcelo Spinola, der var Malagas asholdte Bistop da jeg var her sor ti Aar siden, er nu Wirte btstop i Sevilla. Hans Estersslger, don Juan Munoz Hentca, er svag og prædtker detsor meget sjelden. Han er asholdt, men nceppe i saa høj Grad som sin Forgcenget. As Domtirtens Præster har jeg bsrt en halv Snes, og slere as dem er bega vede Meend og gsr Jndtryt as me gen Alvor. En as dem, der er For stander sor Præstesemtnartet, er en meget lille Mand med underltgt ttlslsrede Ølne og Prag as Sma hed, t det hele uanseltg k det ydre. men meget intelligent. J bang Pra dttenet er der megen Dybde og man-· ge tausekj men- de sorekotnmer mtg tkte fett tilgangeltge for ltdet nd L I «iklede Men:«.ster. Dette er derimod i ho« Grad en af de yngre Prcesters Forkyndelse. Han er ogsaa Leere-r ved Prcesteseminariet. Hans Prak ditener er meget alvorlige og tillige klare og enlle og famler sig om faa Hovedtanler. Jeg vil særlig ncevne hans Prædiken Afteonsdag, der er en saa alvorlig Dag i Romektirken. Han talte uden al ydre Effekt, men med stille, gribende Alvor om Men: neslets ,,sørgelige Lod«: Synden og Døden, og om Frelsen i Kriftus, der borttager Dødens Bitterhed. Den ædlefte Præstesiillelse, jeg bar set i Malaga, er Prceften ved den tidligere ointalte St. PablolirteJ don Francisco Vegas. Dei er en lmeget hof, statelig Mand med et al »vorligt, intelligent Ansigt, i hvis .Udtryk der tillige er noget mildt og Isnmpatetisb og med en saare for dringsløs Fremtræden. Han har i nogle og tredive Aar vceret Prcefi i St Padlo, fom er et meget sat tigi Sogn J 29 Aar samlede han utrcetteliq Penge ind for at faa den nve Kirter opfert, og nu ftaar denl der. smuk og statelig udadtil frem-l for nogen Kirke i Malaga undta gen Domtirlen og rigt og sninlt prydet i det indre. Han er her i sin Menighed as fattige og uoplyste sotn en tærlig Fadet mellem sine Born og afpasfer sin Tale efter deres Fai teevne. Han virier med stok Korr lighed for de fattige i det hele, og »Arbejdersagen ligger hatn vatmt paa JHjertk J sit Hjem har han Aften jslole for over 100 Arbejdere, og der er ogsaa en Sondagsstole for Zwin der. Han udgiver et Ugeskrift, »Den triftne Demokrat«, i hvillet han med ’stor Varine taler Arbejdernes Sag Baade for deres timelige og aandeligc Vel har han den mest levende Jn ieregsr. J dette Blad paataler han: siadig, hvad Uret der bliver gjort de stnaa i Samfundet, og hvad For-l spmmelfer der er paa forslellige Om-; raader. Han hat saa stor en Kcerd ligyed til Malagas Arbejderstand, at han cafaa fer den med et lyst Blib Men det er hans fiore Sorg, at Kristentroen mere og mere er for-« svunden under Tidens vantro Paa virkninger. En Dag i November var der lidt Uroligheder i Malaga, som dog itle sil videre Betydning. Dct ialdies en Demonftration af Re Yublitanere men, som fcedvanligt i flige Tilfælde, var der en Del sam tnenløbne, urölige Elementer, som var rede til Optsjer. En Flol af disse tvm hen til en Stole i St. Padlo og begyndte at slaa Rudetne itu, men da don Francisco vifte sig paa Ga den, holdt de ftrals op og git hori (Forlscettes.) . -- .---, , Dana College. Samfundet i Amerika foktjenkc Tat for Optettelsen af den ftore Bygning »Dann College og Trink mtis Seminatimn« i Blatt. Der hat sittett umaadelig Betydning — ja Evighedsvetydning for alle de mange unge Mennester, der des-get ellet hat besøgt denne Stole i Rate neg Lob. Det undrer mig, at der ic te tonnner mange flere, end der er Plads til. Hvad tan et ungt Men neste gøre bedre end gaa i Stole, isæk naar det ikte hat andet at be stille! Betalingen for Ophold og Un dervisning i site Uget er tun sm. Man tan jo næppe faa Kosten bil ligere nogen Stets-L Her ian man fna den Lærdom, man sonsten tan gaa i hvilfen Klasse man vil — alt ftivilligt for hver eneste Elev. Dog tiqe Lærere er der til at undervise, saa at det bliver Eleveknes egen «3tyld, om de ikte faar noget leert. Undertegnede hat opholdt sig i snart 7 Maaneder paa »D. C.« og føler Trang til at bevidne, at det er et godt Sted for hvert ungt Men nefte —- Yngling eller Pige — for at uddanne fig til det store Atbejde for Guds Riges Sag. —- For Im Inigtantet et det en god Plads at lckre det mgelfke Sprog; uden at tunne dette er det haardt at være i Amerika. For alle indfpdte danste Amerikanete vil Ophold der være af Verdi. Ved at de kommer samtnen med dem. der nylig er kommen fra det kcete gamle Danmark læker de deres Persvnliqheder at sende, det gode ved dem saa vel som det daue lige, hvilket site er Skade at kende raa Fkastand Ei Samvcer med alvorlige Kristne, der lige for kvtt -Tid sidensper kommen fra der gainle L j Land, kan have umaadelig Jndflkk delse for Troslivets Udvikling i As merika. Det dansle Folts Troslivs. Udfoldelse her staat nemlig paa et Stude, der er langt lavere ellcc mindre udvillet end hjemme i Mo derlandet, hvor Herrens Vingaards Vlger blomstrer til Hostem Mange Møder hat der vcrret holdt i Vinieren fra 1905 til 1906 paa ,,the College«. Hver Fredag har der vætet en Slags saalaldte Samtale nieder —; jeg vil hellere kalde dem Lkællelsesmøded Ordet hat her va xet frit for alle, der havde noget Jt sige. Professorerne Jenseit og Eriksen ljar henholdsvis holdt engelsle oa danste Andagter; men naar fremmesz de Præster besøgte os, holdt disse. Andagten. Hver Onsdag Aften hav de vi Bedemøde og om Søndagen Samtalemøde. — Det er alisaa cl; rigtigt Hjem for troende Mennefleyj der ønsker at rodfæftes i TroenJ men tillige Siedet for alle søgendej «3jcele. Men bed, leere Venner i Herren, for denne Stole, at Herrens Aank« riglig maa faa Lov til at raade der, saa at Livet i Herren bedreq end hidtil maa leves i sløn Harmoni; indbyrdes iblandt de troende Eleverz saa sial Herrens store Sag gaal frem til Sejr ud over »U. S.« fra; dctte Sied. — I Omaha, O· T. O. zltersgkdlalerier - - og andre Kunstsnaletiek, fom Poren-net, Blpmsta samt Laitvfkabg- og Mariae Scener vio» udfpn future og billigt. Bed ste og sinesie impotterede Farren (Tubs Col-mi) og prepaled comm- benyttes. - - Bestillingek Inodtages paa Tegninger til Al tersammet div· H. JENsEN Is. Zkosdvsy couvcll Blatt-. los-. sTORARTcVS MIDTSOUMTII leXKURSlUNlElI MSD DSN CAMLS PAALlDSlJcS OWNle LINE Stahleret 1840. llsclccllld PASSACIZ 5 Mch 7 IIIle 23 III 1’il slcatulinaviols c hast-, S Timetz Ue kjæmpsttokw M nyo Ismpskids OAKIVIANIA, MMITH Ost Its-nie Ins-hin Usmsnltlh two »Mens oAnooIIA «s«s-s«".:::.«;:,s.. 070 l·’0(l stinkt-. 20,000’l«oa. 21 00cll- lit t0 sk cle sum-su- l Verse-s Ia sinkst-two Dodhsltsukus cis-spind LUcAN lA cAIVlPAN IA, 020 Post las-km 520000 Ilesteltk Is. se huktlgsto llsmgtklbe l Nov- sokksi.lssspool Ist-. De hunigqsnmic Stpksu du«-Milde UMSRIA STRURIA. Ists Nod lot-ko. l4. 600 IIesteansnsk. Ue kismputorc cohheltsksuc Ismpilciho IVERN IA SAXON sA, 000 kotl hose-. 14 150 Ton Io It As mir-to pack-im. Ida soc-nist- uldbet solt-t andkårsw YOU-O l 2 U Its AOSTOIL . un (sü3-k,3-AHIA. « g Y; sAXOIlI, III-I L · l· « uuama » is ! WEIle- IMII II cAlIOIIA· « IS Hi ssxosls, « II Ile Forbladcluk tll sllo sksndlnsvisks og Fiasko Kuns se vors Ase-Its- saqsssscle de spat-tolle nyo leslkbllc lMsslks BIWWWLIGMML l·’. C. WlllTlN6, hist-· Wes-h Des-'h, I. t. ums-a nun-mu- 450 sammt-M SIS Hutte-Ich August Klugstknl gut JEllierbillecIek til sin prsjalitist Stiml oftm« 1-y illu Smsrpt Kunskvcs indelmldmmäe litt-stra tjuner M W sorsktklljkse limited August Klagstach Arm-L Mkirjnette,st.. nvtvwölzk Dei mindeste west velsmssencle os näreade 01 sont las-es- Cstsateres rem Maltoc blau-le. Aubeisletsimsmcles As Läkeh Präster o- Foketaingsiolh Dei eneste Maltöl sont ikke er den-— sende. 1 over 15 Aar forseakit til slle statet in Lan(1et, ok j alle Tilläldes eh et den bedste sstisfactiov solicit AK enter dass-es skriv a,ssl-l-s cITY IIII. c0.. altes-m M O T O OEL . He . . k. sk. YOU-»O sk ; OE-. H« s TO « s ; ,L O sk HOEOHO OÆEOIPOEOZIZO EBOOK-Ost . »k« O sk « OTTO-IV OsksOsksOsks O sks OW stLsO lsO -L«.«11.-.«xl-O"2.·OO ZsO L«O »k. LEOELOODLIOIQIO PRÆDtKENksAMuNGEE INDRE MISSIONS PRÆDIKENBOCL lCn Postille over den ginnlo Tclcstruskke. ndvkslgtc Pras dikcsner af »Den imlns Jlissiuns «l"i(len(lc«. samlet ng nilkxth af Pastor F. ll. Hut-C mul Form-d ak Pastor . YtllL Beck, 384 si(ler. in(ll)uncch- sl.80. "EJEN, SANDHEDEN OG LlVET. l·Jn Aargimg Prædilccner af danskc Præster. holdt over (l(- nye Tokster i »Imer Missi0n«8Jul)ilæun1saar, Sam« l--t ng Inlgivet af F. Engelstuft. med Form-d Ak Pastor Villk Hex-le 484 sjdek. intlbunclen sl.80. .-·’astot Vilh. Beck: PAA LIVETS VEJ. l)r;(-(lik(-ner over den nye Tckstrælcke, 793 Sider, solidt imllmmlon 82.80. Pastok c. Moc: NÄÄDEN OG SANDHEDEN. l’r«-(k(lilc(sner pas alle-. Kirktsaarcts Son- og Hellfgdksge umlen Fässan 760 si(ler, indbunden 82.40. P. E. Blume: AFTENSÄNG. l'm-(lilc(-net· over alle Kirkesaarefs Lelitier ng Epistlesr sinnt lkkisteprxktlilcener over de nye Tekstrælclcer, 500 si (l(-r, sciljtlt indbunden 82.6(). R. Frimodt: PRÆDIKENER . "«" pxsa Kirkenarets son- ozx Helligdnzxe. trylcte og utrykte. samltsrle as hans efterlkidte, mtsd Forsatterens l-'0rtræt. 527 sicut-. indbunden i solidt Vælslcbind 8220 Dr. Martin Luther: FULDSTÆNDIG KIRKE- OG Alls-H POSTlLLE. Forlclaring over alle Son- og Festdnges Evangelier og lkpistleh ny Udgave vod Past· Vilh. Beck, med Luther-« Les-net oxx 13 Fasteprkvdikener Samt Luther-S For-trakt 586 og 570 store sider. indl). i stærkt Vælslcbind s4.()0. Isn sknt fut- Luthemnere værd at eje. FOR VORE LANDSMÆND, som bot- afsides og uden regelmæssig Præstebetjening, vil det viere til wegen Trost og Gliede at have en eller flere af ovennævnte Ptædiketrsamlinger at læsez Ege le(les for saadanne, Som af andre Grunde iklce kan komme til Kirlce og lmre crnls Ord. Kol) en eller klerc ist« dem til Brugi Hjemms HAleH LUTH. PUBL. ..JUSE, BLAIR, NEBR MOle - a »T - - dy Woswwwowois WOQOMUQWOOOH . Oc.clsW.ctl-cslscslscsls· « — « - « « « QOOCOOOOOWWOOOOOOOOQW »g- «-- BlBLER »i- »g STORSTILET. Det clanske Bibelselslskabs cdgave (me«(l do Apokryssske Boget). l Lsmltsrlviucl sl.60. · l l«;(-(l(-rhin(l, metl Guldsnit 82.10. l nsgte Clmgrim med Guldsnjt 84·25. llrmlebiblem med smulct u(lstyre-(le Plader til Optcsg nelse af Familiebegivenheclen i Lxmlcrhiml 82 00. sammt-. i sog-te Chagrin. med Gultlsnit 8-1.50. LOMMEFORMÄT· Det danske Bibelselskabs U(lgave. l Vkelslcliiml 81 00. l Clmgrinhin(l. med Guldsnit sl.40. l lnlcket Bind. mecl Gold-mit (u(len Epoch- Roger) 8200 Pan lcnliapapir, Cl1agkin, mecl Guldsnit 82.25. Pan lci(linpapir. Chagkim mecl Overlslilsbiml S2.80. Jtorc Familfebiblek med Billeclet kra 86 00 til 815 00. DANISH LUTH. PUBL. HOUSEp Blatt- Noli-. OOQOOOOOOWOCOCNOC HWOOQIOØOCOW
