—
Yed Zrn en
For hans Styld.
glf D. Talmadgr.
Jsen paa Gocsse Nivek drød Dp
femme Tag fom den sidste Lins
gaift Udslulteg hos Lotoinotioføreri
en Tsd Wimple —- det var en ma
Iold JJJZ i Mart-Z, da Fokaaret tun
var i tlxiiiat, og Zneen endnu laa
pag De nordlige Etrcenter af Jawa
Hjjene Jsen tnagede og bragede,
wen i Kammeeet i Lolomotivfører
ens Boiig ved Goose Niver Sta
tionen, bis-Or Whinplelinien forener
feg rrted Hovedliniem hortes ingen
enden Leb end den« døende Monds
fLunge Ilandedrcet henne i Sengen.
Han Leb itke mete. Døden var alt
for ncer Oertil Han laa tun stille og
ventede
Poet en Etol Ved Senaens Ho
vedgæede fad bang Dotter Mam
-en sxakelii ung Kninde med Fader
taå mi tloae Line Hun qrced
ikkr. Her var innen Grund til
’Tcmke:· iaade hun. Hendes Fadek
vg Inn Sande kalt om, hvad der
soketxxsäd oq han bavde inditændiq
bedef Elende onl, itte at give efter for
fin Joka. Der er en vis TilfrexS
HilleZTe Tagde ban, i at do, omgis
net If Keerliahed, men Luften mag
ikle reeke Iniyldt af Graad og Kla
get, List man mna ilte føle, «at ens
Bin-tauml lcegaer en Binde, der ikle
tun bckres. vaa deres Sluldre, som
kenn ladet tilbagr. Naar et Menne
Its Liv hat vceret faadant, at man
Zkkk Ded, hvoe ban gaae heu, naar
fhan dor, iaa lan der vvceee Anled
ning til Sorg, men ellers illa Han
Bande lath fin Sag i Guds Haanir
chem bavde gjort sit Arbejde, faa
fange det ftod i bans Magt Nu
som- det afflutet Hvotfor stulde da
neigen Ieise-de over ham2
De havde imilet til hinanden un
sdet denne sidite Samtale, Marv
del not nsget tvungent og itte gan
He naturligt, men dog med god
Billie, for ilte at volde Faderen
Ura, Dg nu gik hun og paslede sit
Arbeits-: iom sædvanligt. En Gans-;
Esiog en Tanke ned i hende; hun gis
Heu til Zengen og gjorde Faderen
et Spoegstnaal Ja, var hans
Spat, hcm haabede, at han stulde
Efe hendes Moder igen, eller retteke.
Thau Probe sig fuldtonunen sikter der
Den Der var en Meengde Tierg
hsn hnode at sige hende —- Ting,
sum hendes fidlige Dpd havde hin »
drei ham i at Tige hende her paa;
Joseden Ja, hans Hierte var op
W af Glcede over at stulle sc
Pseude igen.
Sau Tendte de hinanden igen It
ffStall og Dicl Robbins, Find-der
ive-, der läge hovde aabnet Deren,
bm netvp tidsnot til at opfanae
M Dict var en hof, bredsluldret
Zyr med rødliqt Haar og fregnet.
Heu var brav og dygtig, men tog
IF ilte fcerlig ud til sin Fordel
J M Ofeblik var der et engste
Jigi. forvirret Udtryk i hans An
fgx Medeas han foesigtigt lultede
M ng Ilistede stg paa Tceerne
this til den nærmefte Stol. Han
»Wie fig hvistende oni den syges
-sesindende, og det gav ligeftem et
sätt i hum, da Datteten sagde hcnn
tagt ad, hvorledeö Sagetne stod,
TM at lægge Dslgsmaal paa no
M W Inder tunde maaste le
U endnu ei Poe Dage, sagde hun,
, M W Lunte oglaa indttæde
w Mi. W Dick bilde, kun
W gebt san hen vg tale med
Ist-M US del sidste Gang, iste
· sinds det. Wen da han kom
til de andre, lagde han til
' mäfemmdetlis til Mode
eller Kul Paa. Tet er ikke mere Jld.
der trængeg til. Den gamle Kedcl
bar udtjent, og den er nu ubriigelin,
nd oss itte vrøve paa at tevarexe
den«
Lægen saa sin Patient opmasrli
somt End i Llnsigtet, saa satte ban
Flaslen igen tilbasge pna Vorder U
lagde Eleen fra sig.
»De ser rigtigt paa Tingene,«
snade ban og tog den svage Haand,
der bevcegede sig uroligt frem og
til-sage Wa Zengetceppet. ,,Jeg vis
de onste, at fleer nf os Mennesfcr
lunde se Paa Toben, som De gek
De fleste er tilbøjelige til at kalde
Zkaberens størstk Velgerning imsd
os for Grusomhed, medens Te —«
Jeg bar naaet Enden paa min
Reife, det er det hele, afbwd Loko
motivsereren hcun med mal Eiern
me. ,,Lg jeg er glad ved at bade
naaet — faa vidt. Nu trænger jeq
til — at hvile.«
J en bel Time laa lmn nu Ieise
ben uden at tale eller røre stg. Mast-(
sad ved Hooedgækdet nie-d Ljnene
nsravendt fæstede paa det blege An
seq paa Puden. Men da Jsen vaal
Floden paa den anden Side af ARE-;
nelinien, i noeppe to Hundkede fee-Sc
Jlfftand fka Huset, brød ov med etl
Brag som en hel Kanonsalve, foet
Lotomotivforeren op as sm Tos.
,,Jsen btydet op,« mumlede han.
Pai- paa ved —- Dilport Broen.
Dick, Dick —- vcer sotsigtig, min
Gut!«
Pigen vøjede sig ned over harn.
»Ja, Fader, ja,« sagde hun betoli
gendr. ,,Dicl vil not passe godt paa;
yan er jo altid saa forsigtig og paa
lidelig.« «
Lolomotivføreren laa stille igen
en Tintestid. Saa pludselig mau
te han hpjt:
»Der er Fare — ved Diltfpoket
—- Broen, naac Jsen brydet DFI
Rot langsomt, Dick, min Dreng,
for hendes — sor min lille Pigez
Styldl Langsomc —— langsonlts"
; Sveden stod E state Dkaabet Un
shans Bande, og hans Zer stinnede
Imed et LyS, der ikte var af denne
sVetden Han eejste sig op paa Al
Jbuen og pegede frem for sig.
s »Der, Dick, set du ikle — Pil
slerne er botte! Stands. Ditt,
Stand-s —'«
» Han saldt tilbage paa Puden. Li
Ivet var udslult. J det dsdsstille Va
,1else sad den unge Pige llge sont
Ist-met for alle Jndttyl, uden at sple
hverlen Sorg eller Glcede; alt var
som i en Taage for hendr. Saa,s
lidt efter lidt, vendte heudes Bevidst
hed tilbage, og hun rejste sig op.
»He-r langsomt, Dick, soc hendes, for
min lille Piges Skyld,« gentog hun
melanist, uden at klare sig, hvad
disse Ord bened- Det faldt hende
saa med et ind, at hendes Fader hau
de ventet at hun stulde ægte Dicl
Iirbbins,s uagtet han aldrig havde
sagt noget til hende bekom. Hun
havde aldrig selv tænlt alvoklig over
denne Sag; men der var- lagen
Tvivl om, at Dick havde gjort det.
Han var itke meget etsaren i den
Kunst at sorstille sig.
Der havde vcetet en Tit-, da han
tydelig viste, at han holde as hende,
og hun havde vist hmn tilbctge, ikle
amtlng men dog society-, st hon
Elle lunde sage sejl as Mark-gen
Dg saa havde han ttukket sig til
bage og havde bestandig holde sig
oaa Afftanlx selv ester at hrm In
slede, at han after stulde Merm- sig
sende. Et Poe Sange hat-de heu
des Fadet beugt hende en- suket
Vlomstet fra Dick, som der-ne herbe
pluktei langi Märkte-. chk selv
holde megel If Diensten san var
i del hele en ufotdctvet Natur med
Saus set Reimen- Simses-.
J de sidpe fa- Ugee af Lokomo
tivsteewes elleks san vielsomme Liv,
havde Dies betet belade TM pg
Ihrs-der M Lokomotivet III-. 52
Da d. Wle hat-de Mc vsllet op
gkvs It MUS- Itstldb des IM
siddci i sit Hut-f M Weis-et
Dsg est- Vss Ists d- We
bound m sw. W
sunleu as Its-Hed, W Mk
give-de IW M tolle M
M stlp EIW Ost-« M IM
tiviørervladfen givet til Dick, og en
nv Find-Ideen der meldte sig fra Si.
Paul, blev antaget.
Den nv Fntbesder var ingen frem-v
med for Marn Winivle. De havde
lendt liinanden ira Zloledagene i
Paul, ca de bande af og til
ikrevet til binanden siden den Tid.
Der var heller ikle ved ei rent Til
icelde, at den unae Mand bavde faaet
Pladfen fmn Find-der paa Lokomo
tiv Nr. 52. Han bar-de ivrigt sent
din den, og bans Grund detiil var
inden set lange Indelig nol for alle
Folkene ved Ztaiionen Den nn
Fliebeder oig Mam Wimvle vilde
iidgore ei imult Par, fagdes der.
Der lunde jo ilke viere Tale om
ande:, end at bun maatie ægte en
Jernbanemand, dg- ber var een, der
dar fom ftabi for bende.
Oder Akten, naar Toaei lom ind
fra dets Fart ftetn og tilbage ad
Eidelinien, Dg Lolomotivet var lørt
ind i Fluren danlede Forli-deren
Jaa Toren til Wimvles Laus-, Da
Mam ail ud for at lnlle bani ind.
Tei var den eneite Fritid, bun hav
de Tagen igennemx thi Dicl var
da ovpe bog den fnge Faden for
at adfprede bani lidt ved at fortælle
ham oni Tagens Oandelfen Un
deriiden lom han ned af Trapven,
for Forbøderen bavde iaaet Afsied
ca en omicekliom Jagitaaer vilde
da have fei, at der vifte lig en vis
Ztidlied i hanJ Nallemuftler. Ai
der var et Udtkyl af Enerle i Lä
nietne om hans Mund og i hans
Ojnr. tunde ingen undgaa at se;
men Grunden dertil laa jo lige for;
bang Hengivenhed for den dødL
fyge Lolomotivfører var vel betendt.
Lpfvldt af diese og mange andre
Ting gil den unge Pige hen til
Vinduei og stirrede ud paa den op
rerte gule Strom Der var en Zent
ning i Foldlejet paa et Zied lern
gere nede, og her fleuede ern fig
samtnen nied en næften uitnodftaae
lia Magr. Te: var saaledes hoert
For-Un Zaa dultede pludselig heu
des Faderss er op igen i yendes
Erindting: »Pen- paa ved Dillport
Busen; der et Fate ved Dilwort
Broem naat Jsen brydet op." Hur
tnugede Handerne leampagtigt sam
men. »Der, Dick, set du im? Pil
lerne er borte! Stands Dick!« Le
dene led atier for hendes Tren. En
Følelse af Radsel gteb hende. Hun
forspgte at berolige sig selv. »
,,Tet Var i Vildelse,« fagde hunJ
bøji. Men hun blev itke toligere..
,Hans Øjne —- hans Ljne saa dekl«
Dei tunde hun ille nære neigen(
Tvivl em.
Det. lom nu Foll ind i Vætelset
—- Venner, der havde ventet paa, at
lsun slulde komme til at ttænge til
deres Hjcelv —- og da hun saa denk,
gil hun bott. Hun lastede et Tor
klæde over Hovedet, og lob Hen til
Stank-new Telegrasilien sad i sit
Kontor, han var den eneste, der var
til Siede. Mandel-s fremlom hnn
med- sine Spskgsmaat Havde der
nedadgaaende Tog paa Sidelfnien
allerede forladt LittletonZ Ja, for
nogle Dieblikle siden. Hvot lang
Tid beugte del ivr at naa Dilkvoki?
Halvttesindstyve Minutter. Var der
ingen Telegtafstatfon i Netheden as
Dilkport?« Nej· Hvor langl var der
til Dflkpott Bwen hetfth Tee
Fjerdingvej.«
Saa fortalte hqu hom, hvad ben
des dsende Fadct havde sagt, ag
Telegrasisten ssgte at bottfotklaee
hendes Engsielsr. Dei M aldeles
umuligt, at Beoen kunde have iaget
Skade, san kott esier at Jsen var
bkudt op. Det var ille ssq sieldestt,
at dsende havde stige Spuke-; de
kalte i Mkdelsp dei- havde verei Til
feeldet need baut egen Moder. Der
var ilke mindste Grund til at fotei
lage anget; Lolomotivftteten var
dygttg se mild-Ha
Plane gav sig klle M til at tale
M W IMM- W Wut-te sig
M MAWVM til Neptun
MMIM Mike Dem-, Jok
Mvdsh en til Ilqu sog Hei-des Fa
den mie M vse der og tou
IIIU sinkt l M, soc sinkt
MMHO Rippaquet
N W M M dem lud !
M ve- gsste Msd em
-Zted, Guttet, der er tngen Tid at·
spilde.« « H
En Ttolje, blev hurttgt stasset til«
Befe, og nn git det hen ad Beine-«1
linken faa hastigt, sont to traftige
Mænd tunde deine den. Den unge!
Pige, hvis mnde Tøetlæde tun dank--l
ligt besinttede bende mod den bi-»
dende Bind, ftod opeejft t Koretøjetl
og boldt sig fast, san godt linn
kundr. Hun 1-es.srkede itke noget ile
Hulden Hun ftirrede stift fketn fee
sig, og hendes Leber beveegede sig
Uafbtudt i en inderlig Bon. »Vorw
hjertige Gud!« bad hnn attet og
atter. »Lad os itke komme for sil
de! For hans Styldi For hans
Stnld!«
Da foer bnn pp med et Ude af
baubløs Fortvivlelse: Troljen var
ftandfet: det ene Hiul var aaaet ita.
De fpildte itte Tiden med Ord.
J et Nu vae Hognen loftet nd af
Sporet og de tte Mænd fulgte eftee
Marti, der med det røde Flag i
izssaanden ilede af Sted til »Ion
; ,,Muligt et det, at vi lan naal
sdet,« mumlede Terry, ,,men jea er
kanae for, der er ststre Sandsnnsx
liabed for, at vi kommer for sildeJ
Ler Folt, lad ikle det lille Pige
barn gøre os til Statnme.«
Te naaede Bkoen. El eneste Blik
paa Underbngningen var tilfttakle-I
liat til at vife dem, at det Tog, deeä
vilde ptøve paa at passere oveH
Vilde vcere tedninasløst fortabhi
Store Jsflagek var af den voldsomq
me Strøm bleven sinngede mod Bro-;
tsilleene og havde losnet dem i alle;
Sammenspjningernr. Vandet var ste-«
act og git paa flere Siedet helt op
til Svelleknr. Det var paa ingenT
Maade et ufariigt Foretagende end-I
cqsaa at passe-re Broen til Fods.«
Men Maty tøvede itke et Lieblibf
)Før Teern tunde gsre Jndvendinit
net. havde hun fat Føddetne i det
istolde Vand og var begyndt at gan.
Han fulgie hende, medens de andre
!to blev, hvok de var.
! De naaede sittert over. To Ganae
Efvimlede det for Pigen, men Tereys
JArm gteb hende, og han hvisiede op
’muntrende Ord i hendes Sten. De
var endnu itte tomne mange Stridt
fra Brocm for de hpkte Togets
Bildern
Og de fil det standsei. Kun et
Hundrede Fod fka Beden, hvor Des-«
den lurede, uden at det fta denne
Side var muligt at opdage det,
holdt Toget stille. Dies spring ned
tra sin Plads til den ene Side.
Fyebpdeten til den anden. Samen-n
ftyetede de hen til Tetty, dee i sine
Arme holdt den unge Pigeg bevidst
lese Stillelsr. Det tsde Flug var
falden nd af heades Haand og laa
vaa Jst-dem
J faa Ord fortalte Terry Sa
gens Sammenhæng. »Det er det pel
signede Pigebatn, J san tolle for
Edets Feelse,« sagde han, »Gud sie
Lov! Nu kommet hnn til sig setv
igen.«
Man udstsdte et dybt Snl ng
aabnede Øjnene. Hun san de to
Mand, der stod formt hende, Side
om Side. Hun faa de andre Jem
banefoll og Passageeetne komme
ilendr. Sau eettede hnn stg i Vef
tet og raste begge sine header nd
—- mod Dick.
i
(
s-—————-.f-———
John Afhnunth
CJohn Ashwatth er et kendt Naon
blandt Jndremissionsvenner. Vi vii
her forteelle lidt om hons Barndom
og senere Virksotnhed.)
II
En betydningsfucd Plads.
Vi got nu et Spring fremad for
at se, hvad der blev af den lille sat
fige, men flinte John. Han fortset
let selo en Begivenhed, der ladet os
gste et dybt Blit ind i hans spl
somme, Edle Vierte, og som leerer
os at Lende ham i en betydningsfuld
Stilling og Bittsomhed.
Mitten havde,« scget han, »be
siuttet, at feg stulde indtage en be
tydnkngjfuld Plads iblandt deng
Lemmet. Dei var en Sendag Af
’ten, og min Moder fad, som seeds
vanlig, i sin Stol i Guds Hut
lDet var en stor Fotsamllng, og alle
ventede stille paa Ptceditanten. san
lHa i aundelig Faftigdom paa stne
Rate i Satristtet og bad om Gudd
Vieh-, stælvende as Frygt En of
Kirkeckjenetne aabnede Sakristidtrm
og den unge Beet-staut sich pp fec
sinnen og bestes Prediteßplew Ver
tin-gen, bvis Ansigt var bedættet as
liendes Hemden og boiå Hoved var
lsojet i dnv Jijrefrngz Store Tau
ter strominede nedad bendes blege
Kinder, oa bench bete Sjæl var
dnbt beoæget.« Tenne Lvinde var
min egen Moder, sog den unge, siasls
Vende, fmataztiae Præditant var—
niia selts, liendeiks ezen lille lsarfodede,
pfaltede Trenn, bendes eaet kcrrc
Bam«
Saa forunderlig bavde den tro
fafte Gud fort bank, og saadan sa
lia Gliede var Fritziten af Moderens
Iaarer og Bonner.
Han fortlarede felv denne under
fulde Fotandrina i sit Livs Vil
kaar i folgende Ord:
»Denne Forandrino strev sig for
nemmelia fra to Aarfager.
Den forfte var, at min Moder
var en bedende Kvinde oa en stand
baftia Kriften —- — —- Hun bar
ndmnat oa taalmodiqt sit tunge Kot-s
under de niest fmertefiilde Savn, Li
deller oq Forfolaellen Hun gen
aceldte aldriq ondt for ondt eller
Sterldsord for Stældsord Jea er
aldeles forbavfet, nnar jeg tænier
paa, at bun i 4 Aar var i Stand
til at holde nd nnder sine mange og
tnnge Provelser iiden at klage, uden
at geraade i Fortoivlellr. — —- —
Hun var nødt til at bede i Londoni,
hnn niaatte lifte fig ud for at tomniel
til Giids Hus en llaeaften, ofte blev.
det nægtet bende. —- ——— —- Hun
holdt ud til Enden, og sin en list
dende Moder forglemte hun heller
ikte sine Born. Te nicegtigste Von-«
ner ved Naadens Throne er de, som;
opfendes af Forceldre for derng
Botm« I
Ten anden aode Paavirtning sit«
san i Sondaggftolem soni han regel
usersgsfiq beiogtr. Derfor dvæler han
ogsaa altid med Fortærlighed ved
denne faa Velsignelfesrige frie triftes
liae Virtsomhed on tan itte notsom
prife dens Fortrintiahed »Jeg her
haft man-ge Tnfinde Velsignelser,«
siger han »fom en Folge af mine
stadiae Veso-g i Zondaggstolen ch
er fteget Stridt for Ztridt fra Al
fabetlaofen til Forfianderens Pult
og derfra til Vræditeftolen. Son
dmgftolen hat været til Velsignelse
for Tusinder, mer-. maaste for ingen
mere end mig. —- — — Saaledcsj
lxar en Moder-: Banner og Sondagå
stolen vceret min Beftyttelse og Bel
signelse.
Ogsaa Faderen, forhen en Deut
lenbolt og Bespotter, blev dragen
og vunden for Moderens og Son
nen-s Gud. »Engang, da jeg spurg
te efter min Fader«, figer han, »un
derrettede min taere Moder mig om,
athan var gaaet hen i en nærliggen
de Stop. Da jeg fandt ham, var
han bestceftiget med Bon. Jeg traad
te tilbage af Frygt for at forstyrre
Hain og lob hjeni for at fortaelle rnin
Moder det. Hun smilede gennem
Taarer og sagdet »Von Bsnner er
horte tilsidst, og min Sol gaar nu
ned paa en klar Himmel.«
Kan man af en Mand med en
saadan Livshistorie vente sig noget
almindeligtI
Saa ledede da ogsaa Gud hans
Bei og gav ham et Arbejde i hart-J
Vingaard, vanskeligt, og besvæksigt,
men rigt paa Fragt og Velsignelse,
et Arbejde, sont hidtil tun faa hav
de tåntt paa. Den forste Tante
derpaa opgit for ham under et Op
hold i London, i hvilten store Ver
densftad han faa meget, men int.t
gforde et saadant Jndtryt paa ham
sont et »Die-n for de forladte«. her
san han mangen en stattels Mund
og Kvtnde, hvts Aasyn vidnede otn
Forhærdelse og Usselhed5 han fslte,
at de var hans Brsdre og Stftrr.
Ntiere Eftertante beugte ham til at
gtre det Lsfte, at han, nat-r han tom
cyltelig titbage til Rochdale, stulde
med et aabne et MKapel for de for
tadte«. »Jeg raadspurgte,« Tiger
han, «inine Benner og forfsgte at
vtnde dem for mit Foretageude.«
»Ob«-ds- sagde en, »er- det dtn
Mening, sat leere de fatttge, at vore
Meter txte er aulme for dem. M dar
Pladi not, hvorfor com-net de Met«
»Ach-« lagde en andeu, «vll du
for-ge Ifstanden mellem rtge og
fatttge ved at qabne et fmstilt sede
hui for dem? Du vtl komme ttl at
gtre mere Stabe end M«
»was-« sagde en tredIe, »vor
du vix-Mig, at du vik fes en Me
nighsd blaudt bitte fordqu Jom
Ia-WstmMm-n·
III-»Was- est-IMM
IT
LZStcrcoskopliillkdcr
Sau Firancigko
»Kk1tast1jriicu
sm, Mit-« «
s-1.1:ul"7!st « !" m :·! « i«ss. :. s c
25 V ils-» sPinmsfke Utio 50 Gent-,
part-Pfui nun-»t. i.-.— -..k ·— s.«» m:
’lkdk IX !’I
Art lmporting co.,
II70-— 7, No. spat-Idan Ave. Chicszo, lll.
Siok Prisnegsaettelse.
Bogen- til ovekotdevtltc Lied-It Pris.
lzcnyt Diligite-ed st soci- sf Cis-e
billige Esset-, las-u de et Idol-h De
udeladte Nitka et solch Ds si iklte
kaa sitts- sm M til so tat-ne
tave Prim, m Icsttlliss Munde
saskesh o- snn Inst-et kost- ss fle-·
Bose-se til-endo- postede
Bose-ne bestilles citat III-so
172. Laura Zielen Silhouetter.
144 S. Nedsot fra 75c. til 25c.
J73. J Aatenes Leb. Digte af Ma.
thilde LeveyaiL Med Fokokd af
Postot Vilh. Beck. 58 Sider. Neb
fat fra 30c· til 15c·
175. Tænverneg Frembrud og Stifte
populcert fremstillet as Dr. med. C.
Guts-liest 48 Sider. Nebst-i im
2(.)c. til 10c.
178. Om Kendsiab til Bildtets Svot
Foredrag ved den føkste nordisie
Jagt og Fjerleceudltilling af C
Bemer- -Schilden- Holltem Hofjetget
meitet. »9 Sidet. Nedlcit fra 35c.
til 15c.
182. Ten gejstlige Dad. En Forml
lirszi fm den tatholsse Præsteitand
af Emil Marriot. Authotisetet
Overscettelse of A. stieruli 271 Si
der. Neblot im Skl« .5 til 50c.
l86. Fra del btede Lag. Fottæli
linger og Stilbringet, as Peder R
Meilen 196 Sidet i -in(ag.
Nellat fta 8100 til 50c.
!RT. Lkitkiers BenneL Kitlehiftotii
fke Nutids-Slizzer, ira Pest-TM
land og Ellass af Paltor Fr· Ny
gaard. 437 Sidek i Omllag. Neb
sat fra s1.60 til 50c.
189. Om Forssgene paa at grund
lckgge en religionslsö Sædelæte.
Ei Fondng af N. Teilen, Adjuntt
ved Odense Kathedtalslolr. 43 Si
der i Omslag. Nedsat KOC. til 20c.
191. De ti Bub. Ktiitelige Fore
dkag fra »Bethesda« af J. Schaus
boe, Sogneprcest ved Gamilont
Kiste. 244 Sidee i Omslag. Neb
sat fra 81.20 til 35c.
194. Aristelig Das-Dem Daglig Lots
ning tnyttet til be nye Evangelies
teilten Af A. G. L. Grove Ras
musfen. 224 Siden J Omslag.
Nedlat fra PLOO til 50c.
196. Manns - Evangeliets Op
fattelse as hetrens Liv. Fremstillet
i Gruntml af A. Anderlen, Sognes
presst. 310 Sidek i -Omllag. Nebst-i
fra 81.40 til 80e.
197. En lille Huöpoiiille med Predi
tenet til alle Kitieaarets Son- og
Festdage as Lauritz R. J. Balslev,
Kapelle-n i Hautslev paa Fyen og
Holm Hausen, Sognepmst i Viby
paa Fyen. 298 Sidet i Omllag.
Nedsat fta 90c. til 50c.
198. Als. Femti feig smaa Vers,
mest i religisg Rand, ved Aatets og
Livetg Felt- og Mindedage, as —N.
Med et Fotord of Paltot Vilhelm
Beck. 32 Sider, elegant indbundem
Nedsai fta 5()c. til 26c.
201. Pedet R. MIllM Dtamatiste
Smaating. 163 Sider i Omllag.
Nedsat fta 70c. til 40k.
M. FollesÆdentyr. Samlede ps
udgivne of Mai-s Betrissem 180
Sider, i Omslag. Redsat fta soc.
til 40c.
M. Det kristelige Lin fremftillet i
8 Prædilener og een Viellestale,
holdte over de fotesikevne Alster
fra 4—10 Sindag efiet Trinitss
tis. As F. delveg. Reh-let fis 40
til 15c.
M. Billet-et as Nordens histotir.
Leb Fiedel-it Verlust-. W Silber-.
äoedmslag nebst-i ft- QLY M
M. Wunde Dienst-and Et sit-us
til Vanmths histotie under see
dettl den Tit-Ue. If ich-. Vtuum
284 Side: i omstag. Wut fu«
81.40 til soe.
M. Fu Wegndstienestrm fem
Prieme met tilljsrende Hot
tclliaget at GWethlley Papst
vev St. paull Miete i KWth
hours UW hand. theol. En
resue Mit-, Sand. theol. 72 s.
Nat tu 82 til We.
S