Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 18, 1906)
k ..xlansl-teren«, H holvugentlig Nyhedss og Dplyss .. J ningdblad for det danske Folk i A m e ri l« a udamu us UAXHH l«l’»l Il. l’l"l'-l-. II ’ sc. Blum N. vl .cs-mf·eml« udgauk hvet Tilsdazz ag. Meng. But pr Blut-Hang O di For-neh- Statet 81.50. leandei — Ida Bladet belales i Fokstud. — ItstillIW Bemling, Adressefokandring og salm angaaende Bladet Massen-: DANISU LL"l’ll. PUBL. UUUSIQ Walt, Jlebr. Nehmt-U A« M. Auderletr. Ille Vivkag til «Tnnfke:en«i Jndhold: Ifssndlmgek Korrespondancer pg Amtlet s mhvn Au, be«.! adregseket · A« M Ruder-leih Blatt Rohr Ipteked ot Use Post Osilcs It Blatt Nod-. II second klas matten Ach-endlos Rates made know-s upon sppllcinimm ,,Danskeren« Ilion sendt til Substribemet Invtil arm-pl htig Lpsigelse modmgeg af lldgiveme, og al Osld et betalt, i Lvetenöstenhnellt med de Formeln Staters Poftlove Zur Lcrsetne henoendek ftg til Folf du III-met l Bladet, entm for at til-e has dem In for at san Lplysniug om det even-rede, W de clmi omtale, atde san Ioektizsp samt l dem Blas. Detvilscte ttlsess II Nym. f fForaatet Naar Vinteren er svunden, og Som meren er næt, da kommer jqu den Tid, jeg aller mest hat tret-. Da gaar jeg udi Landen, jeg løftek Øjet op kg dybt mit Hier-te frydeH ved hvert et Blad og Knop. Da ier jeg over Max-km hvok Gras set blivet grønt, og Sæden spiret vaikert og bredee sig saa kont, og Fotaarsblomster stinne, med Far ve og med Duft, de veange fmukt i Hjemmet og Keim-— rer frifke Luft· Da gar jeq ned til Betten, hvor vildsomt den sig snoer, og gemiem Løv og Kviste jeg folge vil dens Spot, indtil jeg staat ved Seen, hvot den sig munder ud, og ber jeg vil mig satte og tænke paa min Gud. Her Seen hviler stille, omktanset smukt af Stov, her kan jeg ret befynge min stoke Stabers Lov; hvns Visdom og hans Walde, hans evig, starke Magi, de underfulde Kræftek i Jordeeig nedlagi. Men ak, jeg ian ej synge, som jeg det gerne vil; jeg er«saa spag og ringe, jeg mangler Kraft vertil. Dog mens jeg et i Live, jeg fynge vil det ud: Tak, Weis og evig Ære tilhsrer Him lens Gud. S. Klyver. En Eftettank Efter at jeg havde strevet det i sidste Nr. om vote Blade, kom jeg M at tænke paa fsrst — at jeg In stede det klatt forstaaet, at jeg ingen( Interesse hat i BladspsrggmaaletsJ Afgttelse i nogen bestemt Retning,l men kun, at dei bliver af gioti, sac- det ikke stal blive ved est gga igen, og at det bliver afgjort pas en Munde, san vi som Sam Wd san me tilfreds med sei og siaa fotenede om denne vor Virtsomhed, saa vel sum om vote andre Fellezvirlsomhedey og eudelig, et det blivet afgjort paa den meft stonomifte Maadr. stidete Wiejegt Stall-et » « M Aufs-M attee optage « die-C- M Mias- scs lsd . M W siege for, f: M h J M Fick ·,VI W 1- Mk YOU-i z T » M Zions fis Fide s-- - sH; —mm3mc fom »Dansteren« og »D. l. Kb1.« nu har? d. v. s. tst vi kegne paa, at et nyt Blad vil faa alle »Dst.«s Holdete, og faa de af »D. l. Kbl.«s Holdere der ikke ogfaa holder »Dst.'·s Og endelig: Vil et Blut-; fom Pasi. Krog nckvnte, og som oftere hat ok tet omtalt af andre, kunne regne paa lige faa mange Holdete som »Dansie ren« , eller vil et Blad, der fern-ins vis er kirkelig t, kunne regne paa lige faa mange Holdete, som it Samfundsorgan, der bar mete fol keligt ng? Og endelig: Hvad vil tjene den os betroede Gernincz kilandt vort Fort bedst? Slige Spørgsi maal maa npje overvejes, dekfmn Spptgsmaalet sial op til for nyet Drøftelsr. Skal det dekimod itke dkoftes, saa hat dei jo mindre Betndning. Men ser om vi sial blive ved det. vi hat, saa vil gode nogterne Qplysninger i Sagen vces re of ftor Betydning Ved en Tref Mie. Slutelig vil jeg sige, at fokdi jka itte vil paavirke Stemnlngen k no oen bester Retning. hat jeg gjort mig Flid for ikke at argumeniere men tun at vætte Tanker om Sa gen A. M A ; I — Afholdssagcu. (Fortsat.) Dei er nu ver Mening, at ist-» alene Fnlderiet og Drullensiaben. men onfaa selve Handlen med beru scnde Dritte er et Linde At Pri viligere eller licenfere faadan Han ««ensere et Ond.-. Dg vi mener flei ikke, at den Sect ning behover noget Forsche: »De: er fortert at tieensere ei Onde.« Men hvad er der derved at gere« Der er jo san ineget i Verden. der er forkert. Og faa er der Flertalsfty ret. Jeg Lan mene, det er foriert os. mange med mig. Men Flertallet mener, det er rigtigt not, og Flertals set raader. Der hat i manae Rom muner, baade i By og Stat, været forspgt paa at afftasse Salgei af berufende Dritter-nun men selv om det lnjtes vaa enkelte Steder, san er der den Ulempe derved, at de forbudie Var-er sælges hos Naboer: ne til alle Sider, san rnnn ser beru fede Mennesser felv i de Bner on Sinken hvor det er forbndt ni handle med de Vater, der kan beru ie. Og derfor totnmer manqe til bage til det garnle Refonement: Falk vil nu alligevel have dei, hont for faa itie bevilge Salget of dek, cg faa lcenge Trafsikken Under en strceng Kontrol? Der er den Sand bed i denne Ræsonering, at det Sporgsmnal er ikke afgjort for on et Flertal fixiert Vi vil ingen Sa: lon have. Dei store Mindretal, som mener anderledes, vil vide paa no gen Munde at gøre sin Mening pg Villie gceldende. Den ladet sig ists faadan uden videre tue. Der er no get ogfaa her, »fom er Loven unin ligi«, felv otn den har not san gode Haandhævere. Og derfot man alle fande Afholdsvenner itke alene ar bejde for at faa Handlen med de fordærvende Driilevarer gjort ulrst lig. Der maa havedsagelig arbei-l des paa at faa det ind i Foltets vg scerlig i Ungdommens Bevidsthed, c« »von bør afholde sig sta dei, der er Jstadelign og man maa iite sceiie Iristelsen for andre. Med andrel Ord — Falk man opdrages, reiste-( l i ligt og moralst, til at ville satte sig imod Dritkeondei. Dei er denne Virisomhed, der frugter mest. Sæi, at man sit den Overbevisning gjoril alnrindelig, saa sit Salonetne tn-’ gen Fortjenesie, og da stulde de fnart forsvinde uden Lovbeftemmelsgl ser. her mange Mennester et der« ille, som aldrig ststivr Gewicht-Idee en med en FemcenL M tsr trygt sige, at det er et stoti Fleriah ittel alene naar vi regnet Kvinder og Born med, men selv as Mand, ja felv blandi husfeedtr. Og bei er her oni der gelben at betet Tal tun desse, fom i Frihcd bestemmer fis for ntdrig at Visite Summen nnd en M. Og er det forteek at licen feee Salt-on san er det bei i Hm Grad n; Hm- den nnd ßu Glaukus , Innd tun her san see-? Jo kan ikte glckde skg ved«« Sandheden.· Det er itte i dens Interesse at ie Frugtekne af sin egen VirtsomhedJ Se blot paa et druktent Meintest-L der itie tun hjælpe sig felv — sau dan kan Saloonen tave hom. Ellcki naar de berusede kommer i thctte ug Stagsmaal og maa lastes i Ferngfel!. Tit indenfor DranketenK Hjem og fe, hvad Folgen as Drit tettafitten der er. Se den over For lstyderlistetne og las der om samme Ttasik Folget-! Og i Anhänge Asylerne! —- Vi kan anders-ge hvot vi vil, saa talet Drikketrasi!— kens Folget imod den. Derfot vil den helft atbeide i det skjultr. Den tan absolut itke være sig selv be tendL Det er et Spøtgsmaal om her itie er en Arbejdsmatt, som ogsao vi Danste bek i Amerika burde for Alvor tige fat pas at dritte. liege som de derhjemme bar taget fut. —-..--..0————— Samfundsbettagtnitiger. CAf J. M. Ha n sen, Chicago, Jlld « »Komm dit Riqe . lMatih. G, 1(«).) XV. Danmaetgforbindelsr. Da der sidste Vintee i ,,Dansteren« Jblev streven Prisopgaoet om Frem Itidgudsigteene for den danit-ameti tanste llngdonig Fremtid i De for enede Stater, ointalte Stribenterne jo mangt og meqet i den Retning, blandt andet bleo der ogfaci pegt pas-l den stote Betvdninq, det dnnfte Sprog og Littemtur, Fortsindelfe med Dan makt o. l· vilde have for linkidonsp meng Fremtid Jeg oentede, at nogen vilde have pegt vaa de danfte Stolen o: Etolek i Tanmatt rg Stoleqang i Txinmartx men jeg tror itte, det blev noevnt, hvokfok jeq oil fremdeage Tanten der. Der er pode Stolet i Amerita, on der et node Stoler i Danmakt; der er heller itte faa belt lidt Interesse blandt de unne i Ameeita for it tonime vaa Stole, itte blot Kommu neflolerne, men paa ,.Collene« og Hsjftoler af foeftelliqe Sinn-Z. Man lsvorfot fendes der aldeig nogle unge dansie Amekitaneee til Danmatt at Igaa i Stole enten paci en Højftole eller paa nogen anden af Danknaets igode LæreanstalterZ Velstaaente Ijamilier i By og paa Land sporger ofte: paa lwilten Stole ital vi send-: iooke Both Deter et viqtiqt e»von ,maal. Manne ooeroejer det alifok ilidt og sendet dem pcm Stole, uden at sporge oni, hvoeledes Stolen er. Men naar nu Stolespotgsmaalet tommee frem til AfgorelfY vilde d:t da vcete ude af Orden at toge Sto lerne i Dantnart med i Betragtningk ’Ttot J itte det tunde oæte godt sfot unge Mcend og Kvinder at gen Inemgaa et eller fleee Kuesus pag Stoletne i Fcedrelandet? Dei fore tommer mig tænteligy at J Forel dre, som evnet det, maatte tunne høiie Glcede af at sende edets Søn eller Dotter iil Danmart for at gaa paa Stole paa enten Haslev, Bor top eller Rotte Nissum Hpjstolee eller nogen anden af Landets gode Stolec — dog vcklg en Stole, hoc-: Ktiltenlivet pulsetet; thi det gar des vel itte paa dem alle. Dei er mu ligt, at Stolerne hetovee hat et mere peottist Soing end Stolekne i Dan matt; inen saa er Undervisningen paa disse maaste fuldt saa grundig som paa hine. ! Bilde et Ophold paa en af Dan-? maetg Landboftoler itte vcre gaan ligt for en danst-ainetitanst Former ssnt Kunde det itte viere ttleaadeq ligt for vngee Studenter, ieologistej Kandidatee ellet Seminarisiee her-J ovte fra at ftetventeee Ksbenhavns ttniveesitet ellee nogen af Danmattg» Seminaetet en totteee eller tangere( Tidi Mange Kandidater opholdee sig jo gerne et Aaesttd ellet to vedi et as de amerikanste Univeestteteyi for de bliver otdtueeedez ieg wen-,l at det butde hilfes med Gliede om nogle vklde fortfctte betet Studier i Den-nett, pg san vende Wde berstet til Umsta. ; III ee m az« e, at del Esosse We demn es- lte Stole l Das-matt vtl due utgens W fee de M Dei steuer its sit-« set-, meu fes entstie, WANT-M ask-« . »si En anden Fotbindelse mellem vi dankte Ameritanete og Fædtelandet durde nætes ved, at man holdt dan ste Btade og Sttifter. Blade som -».5ttisteligt Dagblad«, »Den indre Mission-Z- Tidende«, »Annetset«,« »D-ansi Missionsblad« »Missions-’ bndet« o. a. l. butde have mange Here Holdete i Amerika, end de hat« mil du bestille noget af disie Blade tun du nis« blot henvende via til Danish Luth. Publ· Hause, Blatt-. jNebr. XYL Opfigelsesteglet. »Der et Bud paa Bud, Regel pan Regel, lidt het, lidt der,« hedder dct bog Esaias. Saaledes ttænget de fotstellige Samfundsfothold ogsaa til Bad paa Bud og Regel paa Re pel. Det et egentligt tedeligt med »He de Reglet og Bestemtnelfet« thi jo ferne, vi tan hjcelve os med, jo tedte. Og skpnt vott Kirtesamfund hat fattet mange Beflutninaer og fttevet itte saa faa Reglet, faa vil det oel tomme til at ttcenae til flete endnn. Saaledes synes jeg, at Sank sundet maa vedtaae nogte Opsigels festealet for Laterne ved vor Stole i Blatt-. Man bat io den Bestan nselse, at Den fote. Kittes Aatsmøde stal talde Lastete til vor Præstestole, oa saa tunde man tænte, at det laa i Sagens Natur-, at saadanne sam fundstaldte Lætete ogfaa ovsaade detes Gernan til Samfundet ved dets Aatsmøde. Dct hat de fleste tiel oafaa ajott. Men man hat ogg saa tnnnet blive Vidne til en an den Fremaanasmaadr. En Lottet bar tunnet deltage i et Aatsmøde Da et tejst detfta nden at opsiae sin Lcetetftitlina, taa Zamfundet maatte tro, at ban vilde beholde sin Get: nina Ved Stolen for kommende Sam fundsaar. Men noale ttaet eftet Ulatsmodet opsaate Lateten sin Stil lina til Samfundets lKitteraad oa reiste tra Stolen oed den Tid, Un detvisninaen stulde beannde om lffteraatet oa Læretpoften maatie Indes ubefat til nieste Aargmodr. Men btød faa denne Lætet med Ovsigelfestealetne2 Det gjotde han ncevpe: thi jeg ttot itte, Samfnndet Hat noale. Men just fotdi ot ingen« har, et det, jeg mener, vi maa have taadanne Nealet, saa Samfundets Stole bliver sittet fot at komme i faadanne Fortegenhedt i Fremtidem at dens Lærete reitet. naar Stolen bebst-et dem. Jeg hentttltet denne Sag til rette Vedtommende, om der om muliat maa blive taadet Bod paa den tnatett muligt. XHL Bede- og Samtalempdet. Om Bede- og Samtalempder hat der jo vætet ftteoet en Det i den sidste Tid, og det, fom hat vætet Jfkenthotdt for den Stagö Moder, hat jeg vætet glad oed, og med Hen fyn til, hvad der hat vcetet sitevet imod dem, tan jeg siae ligesom Pastot E. Christenfen nnttg sttev i ,ttittebladet«, at jeg hat last detj og er af den Ovetbevisning frem-; »deles, ,,at er det alt, hvad der tan« jsiges imod vore Samtale- og Bede mtdet, faa tan og vil jeg med god Samvittighed fortfætte, som jeg bat l1egyndt, og jeg tst haabe paa og bede om Herren-B Velsignelse ogsaa over disse Msdet«. ; Det et derfot itte min Mening at setive mete om den Akt Moder het, men jea Instet at ans-re folgende Udtalelse af Past. P. S· Vigs At titel detom i »Kirtebladet« Nr. 9 d. A. Side 138 og 139. Den lydet fauledeö: »Enhver set-isten bedet og enhvet Mitten famtalet med sm »Gud. Men itte enhvet Fristen tan bede i andtei Paahst ellet samtale km aandelige Fing; thi til saadant letter itte btot Kristendotm men tit Fltge en natutlig Begavetfe, som in geatunde kehver Monds Sag.« — Ncat man ved «natutlig Begavelse« ttte forstaae mere end den Evne Cog Readegavy at tmme bede essentltgt ttt Opbyggette og tamtale ttl Vei ledntug for andre om de Ang, sont W Ottds Wiss tit, da vtt jeg sige· ei Pest. Bist Umkle at den eej —er vidt jeg forttaae — fand og gis Itte alle Gad- sttn et t Oe-« HM et den-ne- omtatte »unter-We denne »Begavelse«, og hvor Okdeks Tjenet staat som de helliges Ven i· deres Samfund og fotkynder Guds Ord i Aands og Krafts Overbevis ning, der vil flete og siete samtalende vg bedende Krafter fremloktes. Qg naat de saa pippe fretn som sman Spiret, da tramp dem ikke ned med ijstnefoty men elst dem, vcern om dem, tag dem i Brug og de vil gtøn nes og bete Fragt til Jer Krisii Æte og hans Kirie til Gavn og Velsignelsr. Dei heddet, at det stal bates, at »den dansie Mund til Sang hat og en Tunge«; det stal ogsna bates, at den danste Menighed bat Hinter og Jungen der Iunne bebe og tale til Opbyggelfe rg ,,fren1bc1-:e1 Gnd Lovosser. det et en Fragt af Labet, som bekender bang Navn.« Sok— - - ——. l Lidt Reden-reife angaaench Hian i San Frankism Naar Past· V. L. U. Hausen dg Or. miiil Sorensen i ,,Dansleeen« Ideder oni en Haandsrwlning fru lVennet i Samfundet til Lliodlidendeq ’i den haardt hjemsogte By S. F.( samt til Hjcelp ved Fiirlegeeldensl :Ilfbetaling, saa hat det nxin hiern lige Anbefaling: men naar der need neH Hjælp til Past. Hansens Un dethold, saa vilde ieg gerne havel del ,,ret sorstaaet«· Kredsen med·l Stptte as Sainsundets Mission-J lagse undckholder Missionsprcesteiii ne herude. Naar nu et Tilfcelde som »de: her soteliggende indttcesset, nma lnatnrligvig Kredsen se til, at dens Missionspræit ille lider Nod, » Ji,villet da ogsaa Vacisic Kreds hat Fiore, og lan derfot itle billige en saadan alinindeliq Begeting om Hjcelv til Undethold. Hat deriinod Vennet omtting en privat Gaoe til usr banrdt Prsoede Missionspræst i Z-. F» da er det og en Glcede, om inadanne vilde betænle ham dermed; men Underboldet sorgek Aredsen for-» Lan Kredsen itle maqte det, er den tette Vej vist fra Kredsen gennene Zainfnndetg Fokmnnd at appellere« til Zamsnndgvennek om Hjeelp tils den leiesJ klyigsicnslasse As den « ne itjoclpes je de Kredse, der illel inagter sm egen Mission. Dette fokelommer da ogsaa niig kneget be die, end at Missionsvmster selo stol bede om Hicelp til Undethold. nd over Sanssnndei. Il. H. J c nse n, Kredssormand Im oilde gerne noget i Fotbins delse nied ovenansøtte tillade mig nt nenstille til det kommende Aar-Zwe de, oni itte det oilde viere gaonligt at have en Besteintnelse lndende ons trent sont soa: »Bønslkiftek om Ostelp im Menighedee eller Priester man itie optages i vore Blade ellek udsendes privat uden at viere an-« besalet as de respektive Kreisfor ntcend og Sainsundets Fokmand.« Jeg trot, en saadan Besietntnelse vil ncere til Gavn baade for Anmoder og Giver. A. H. Jensen. En Misfotftaaelsr. Tet er en Misforftaaelse, naar Pastor Krog niener, at jeg i mit Stytle i »Dansteren for lste Mai need Lverskristen »Samsundstan ker« hat givet en Snært til Nord Dakota Folkene, sordi at de har indbudt til Aarsmødet i Aar. Nos get saadant, iom at give en Snært til en Menighed, fordi den er iaa velvillig at indbyde til et Aorsmsde i sin Midte, kunde jeg da aldrig kom meiTanker om. EnhverMenighedi Samfundetmaa dog have Ftihedj til at indbyde til Aarömøder. Men; Samfundet ved sine Repræientans, ter paa Aarsmodet man ogiaa havei Fkihed til at nægte at modtage Jud-« bydelsen naar de ser, at det vil· være uviist for Samfnndet at holde fit Aarsmsde i den Menighed paa Grund af dens afsides Beliggeni heb. Pastor Krug indes-atmet ielv min Dankes Rigtighed i sin Almindeligs hed.· Men hvokfor iaa denne Mig forstaaelse og Midtydning af mines Ord? J. Ste. Bei-es dem-eitel « wittert-see see Btdkag til Sen Franeiseo - Mission-en og liqesaa lidt euere til Evas christlani Steine lsn deutet i nost- Re. " « , « « se Ue to ! , " i Fta Trinitatis Seminatttth Hedttingetnissionsfokeniug. Lægmandsmiosionett. Af S. A. Ellerbek. Blandt de mange Nonne twornied feelste Mennesset hat nasan var Heere Jesus-, og hvowed man bar spat at udtkntle Hjettetg Fetelick overfor hom, er der et, sotn at Tid bat haft en scktlia Klann i mlne Otem og som ieg tnntes bedre otn end noget andet, oft M « DMCT ,Den stoke Lckge;« s-- k! Wiqt Navn at ncevne hntn Ved. son- ldgde fm lægende Haand paa Herrenm rene, og totn atter on atter im viit sig at vcere det Livets Trek, der tie ner »ti( Foltenes Lagedpn-·«. — Men idet vi feiger at dann-: IS et Bunde at Jesus at Nazareth W ledes sont hnn levcde oq virtede og ved sit Liv on fm Virlspltthd JA benbakede Gnds Sindelasg ooekiok os, da ice vi itkath at et af de nig tigfte Ijtidler, bvvrved Jesus baade iatnlede de store Starer otn Fu Og ogsaa fandt Vej til den enteltes Vierte og hsftede en tia Takt-emine lighedshøft, var de Ord, wornied han bød de blinde ie, de dsre bote, standiede Blodflod, ja endoaiaa ita vtiftede Graden sit Bytte okJ fnldte den komme Plads i Hjemntene i Be thanien og i Nain. Midt i For iatnlingssalen, i Trænnslen naa Ga detne og paa Vejene, ja setv naar ban totntner trcet djetn eftet en an stkængende Dags Arbejde, findet de iyge Vej til hant —- ingen stunk-z alle leges og tendes bort tned et tærligt Ord og et Blit, sont ve! al drig glemmes· — Med rund Haand spredes Helbredets toitelige Gave til alle Stdn-, og selv otn det ofte ilek, at tnn en af de ti lotnmer tilbage og vidnet otn, at da Legemets Ere dalsihed fotlod dam, blev agiaa Sjælen fkelit fra tin Sygdom, san var de doa alle i Bereking nted basn og maertede, hvad det var, hatt vilde — at her var den, sont tunde frelse entwer, der vilde steife-Z. Bi onster at folge i Jefu Spor. Entwer, der arbejdet for Herren-? Sag, stiftet, saavidt det staat til ham, baade at tænte Jesu Tantek, at elsle med Jesu Ficetlighed og at beuge Jer Midler i Arbejdeå for Sirt-les Frelse. Vi snstee med Vidnesbyrdet otn Guds fokbartnende Kærtigbed at fotbinde Udvvelsen af Lagens Get ning og sauledes i vort Arbeide at folge tozt i den store Leges Zod spot. Og hat end Fotholdene i mange triftne Lande udvitlct sig sa:ledes, at Ptcsten i sin vanstelige Ger ning ofteft nma favne den Ststte, sont han tunde vente fra Lassen Side -— til Stude, uden Tvivl, for Pkæstens Gekning som Pkceft og for Legens Gekning sont Leege — tcu begynder dog nu den troende Lage at indtage den Stilling paa Mis ftonsmarkem sont hanc Gernings Art og som Jesu Fokoinede auvisez Den Tid er forbi, da tnan anfaa det for »uhaedetligt at bane Vej for Evangeliet ved en Dosis Kinin eller engelst Salt;« de engelste og ame rikansie Selstabet Oriver Lægemiik sion eftet en stor Maaleftol, og ho spikalkk Vg Kikkkt bvgges Side otn Side paa detes Missiongmattet — og de vorige Lande i Europa spl xset oni end langsotnt, t samm Svor. Lagetnisftonen hat forlængft sandt gjvtt sin Bekettigelse paa Missiond-s Mal-TM vg du isEt ivm Banebkyder. Hel- Provinset ellee endog Reiterei-« gek« hvvr Dttene spr· var luttede i for alt Missionsarbejde, ee htevm Iaknede ved den stille ovektateadk Magi, som Liegens Gekntng wet. Som Eisemplet blandt mange kupp Mt tsi Kost-mit ved Dr. atmen-, Korea ved Allen, Formosa ved Ma clan, Jeypoee, en af hedeustqhetz sttktktste Fwstningee i Nokdtndien, ved De. Balentinex og tstende oq pveehevisende et mange af de Tut, der forttelles demde fra: — Dr. Macctnnon, der arbefdek fpk CAN-Utah chemtssious Setstqh i Dame-sind Mike t en med- at SNDMM MINIS- »Ioe en Dei Aq HHHU UHWVI Icg mig en OWN AVZMQ k MERMIS for at Mitte faa et cease tiltehengi Bett-ital hyggpp III-«- M ps- M Ef- W