Jshu Ashwotth.
(John Ashtvorth er et tendt Navn
blandt Jndremissionsvennen Bi vil
her fortcelle lidt om hans Barndom
og senete Virtsomhed.)
John AshtoorthsBarndonL
Synet af Moderens Slid cgz
Slæb, hendeö Lsmbed og Kcerlighcdz
virtede tidligt paa Johns barnlige»
Sind. Han fortællet, at han en-;
gang, medens han var en lille
Dteng, oandrede ved Siden af hende
ud fta Rochdccle, hvor de horte hjems
me. Hun bar et tungt Stytte Uld
tøj og lagde dct ned paa en Sten
ved Vejen. Stottende sig vaa den«
tjrrede hun Soeben as sit Ansigt
med Fortlcedet. Han betragtede ben
de nøje, saa hende ind i Ansiqtet og
fande:
»Moder, naar jeg bliver lidt stot
ke, ital du aldrig mere bcere et saai
dant Stytte Tof. Jeg vil bære
dem alle, og du stal gaa oed Sis
den«
»Den samme Dag,« siger han.
«git det op for den lille Dreng, at
han var et fattigt Born af fattige
Fotældre, den unge Søn af en rin
ge, arbejdfom, Im og tærlig Mo
der! Men som han blev storre og
ftørre, indfriede han sit Løfte og
bar Uldstytkerne uden at ftandfe
ved Stenen for at hvile.« Denne
barnlige Karlighed var dyb og va
1ig, den var hian Livs Glæde og
Lust.
Bi vil lade hcm felv tale.
,,Det Jndtryk, jeg sit hin hede
Sommerdag, medens min Moder
hvilede og tørtede Sveden fta det
blutende Ansigt. blev mægtigen be
styrtet i mit senere Liv. Da jeg
vaagnede til Bevidfthed om vor Stil
ling i Samfundet, fandt jeg, at
vi itte var blandt dem, som Insek
kor ,,tespettable" i Nabostabet. —
En Lordag Affen legede jeg nied
mine Kammerater, da min Moder
stille lagde sin Haand paa wit Hoved
og bad mig gaa med ind i Hufet
Jeg tog mine Marmottuglet ozx
fulgte hende roligt. »Ihr-ad vil du
mig, Moder, det er itte Tid til at
gaa til Sengs endnu, lad mig lege
ljdt til, vil du itte?«
«Jeg ded, det er tidligt at tage
dig hjem fra din Leg; men jeg tun
ttte andet. Dine Bentlæder maa
scttes i Stand, og jeg vil vadfte
din Stjotte; thi stsnt vi er fattige,
bsr vi dog vcete rene. Jeg teentte
It ftasse dig et Pat Træsio, men
ieg tan itte nu. Jeg holder paa
med at gøre et Fortlcede af et Stytx
te Uldt-j, det vil bedcette dine Lap-;
per, og du vil da se lidt bedre ud.«
Den rolige Munde, paa hvilten
hun talte, og det bedeøvede Blit,
hvormed hun ledsagede sine Ord, un
dettvsng al Modsigelsr. Jeg gik
tavs opad Ttapverne for at tillade
hende at begynde at vadste og tappe,
og medens mine Legetammerater
endnu lo og stojede i Gaben, trød
jeg nsgen op i min Seng —- itte
for at sove, men for at tænte og
grade. Min Tante vandrede taugt
ind i Feemtiden den Nat. Hvilte
Lufttasteller byggede jeg itte!
—- — Da faldt jeg i Ssvn som
es Mand af stot Betkydning og wag
nede om Morgenen —- uden Stjorte.
Studag Morgen fandt jeg min
Moder i Færd med at gtre alt for
It faa os af Sxed til Stole (S-n
dagssiole). Hun stod op first, tend
te Jlden, sit Frotosten feekdig, Med
ß de yngce Born og hjalp oi alle.
Mut Smdag Morgen stulde jeg
W mit nye Jottlcede paa for at
Ut- mine lappede Klader. Jeg
U aldrig sorgtemme det uye For
M txka have i des-»
In Order unp- trykeet m fig,
M Mode- hsvde fasset et as diss
Stytsn sont en Gabe fes
; m det var faavtdt
« at hun itie tunde gste mit
M enten at fette en
II- W Wen Vog
loinmer til Stole, vil jeg sidde paa
Bogstaverne, og da vil ingen fe
dem. Groed ilke, Mor, vi skal not
endnu lonune i bedre Oinstasndigne
den«
Saa gik jeg til Sondagsstole med
bare Ben og et Paluldtøjs Fortla
de med de halve Bogstaver af Ordet
,.llld« paa den ene Side for at tage
min Plads i den Zdie Bibelklasfe
lslandt Drenge, som var meget bedre
tladte, og som derfor ilte gerne vils
de sidde ved Siden af mig.
Jeg erindrer vel det Sted, hear
jeg sad den Dag, og hvorledes jea
stak mine bare Ben ind under Bren
len for at forebygge, at mine stolie
Klasielammerater stulde trade paa»
inine Tæer. Ten Følelse, at II
var fattia, nedslog mig Men jeg
vidfte, at hois jeg itle vedblev ot
gaa til Skole, vilde min Moder lsl i
ve bedrøvet og jeg lunde ille taale
Tanlen paa at bedrøve hende. th
tænke, at jeg efterlod hende i Taa-»
ter, var tunat, men da jeg saa hensz
de komme til Gudstjenesten oa faa
hende se ned paa mia fra Galleriets
oa frnile, var alt i Orden iaenl
Jeg lnnde srnile til Gengæld og del
jage i at synge Guds Lov og haa
be paa bedre Dage. Hvis noan Sin
de en Moder forstod den fulde Me-?
ning af disle Ord: »Jeg glcededeH
mig, da de fagde til mig: Lader os
gaa op til Herrcns Has,« saa tror
jeg, min Moder forstod den. Jntet
forundrede mig mere ved hendei
Karalter, end at se hendes rolige,"
jcevne kristelige Wandel J Sand
l«-ed, en Hundredepart as de Pra-«
heller, hun bestandig maatte ad
l)olde, vilde have bragt Tusinder til
at sidde ned i haabløs Sorg. ch
tror nu, at hun aldrig gil til Hellig
dommen uden en fcerstilt Ben; tlpi
hun gil aldrig uden Belymringer.
Og jeg tror tillige, at hun lod
mange af disse bag fig; thi Gud
opfyldte sin Forjaettelse ved at nd
ftie hende. Og den Dag, da hun
smilede til sin staltelsv lappede Dreng
ud fra Galleriet, syntes jeg, hun
fmilede gennem Taarer.
Det var Stil i vor Sondagsflole,
naar vi sit fri om Eftermiddagen
at give den flinteste Dreng i Klas
sen en rund Tinbillet med en Fi
gur paa som Belønning. Disse
Billetter blev samlede engang oni
zAaret, og den Dreng, som havde det
-ftprste Antal, fil den mest vcerdifuhe
Belsnning. Leerere, Elever, For
celdre, Venner og Medlemnier as
Menigheden forsarnlede sig i stort Art-.
tal i Skolevaerelset Pinfefredag spr;
at faa Te og overvære Uddelingen
af Belonningernr. Et Aar havdei
jeg netop en Billet mere end nogen
anden Dreng i Stolen; folgelig va:
jeg berettiget til at modtage den
højeste Belsnning. Aftenen i For
vejen var jeg meget ulylkelig, da jeg
ingen Slo havdc, og jeg sagde til
min Moder saa sagte soin muligt:
»Moder, tror du, jeg lunde saa ei
Var Trale for i Morgens Jeg
stal have den højeste Beltnning og
stal gaa op ad Trapperne til Plat
formen, og jeg siammer mig ved at
gaa paa de bake Fsdder.« Han stop
pede min Fadens Stroms-eh da jeg
fremførte min Ben. Hun foarede
ilke i Øjeblillet, men lagde sin
Haand paa Btyltet, og syntes at lide
If stote Smerter. O, hvot jeg an
zoede paa, at jeg havde sagt nogetl
Jeg stulde have gaaet en lang Bei
ned mine bate Ben, lunde jeg have
iilbagekaldt den Scining. spm syn
ies at have fotaatsaget min Mo
Der saadan dyb Lidelse. Længe var
hun tavs og lange ventede jeg paa
de Ord, fom stulde adtrylle heudes
Sindstilstand Tit Stutnlng fagde
hun
,,Jeg ved, du stal have Bei-beisa
ningen i Stolen, mit sam, es jeg
hat gjoit alt. jeg sonde, for at sende
dig der ordentlig kltedi. Jeg hat
fotstgt at laane en Shklling fea
Vertihuihotdetent Erme, ttl hvem
nieset as din Faden Jottjeneste
geat. wes hie-I spottet-e sela es vog
upesigvdailaammtgneget.seg
bar gaaet til forstellige af New
for at bebe dem taane ans M
men vor vielbetendte sites-dass sh
ines at have adstllt os fea at- Dies-I
Der er Me stanae Matte- k derm
Sinde oil det; thi, hvad han san1
ei, faa er han eders Faden La
der os stole paa Herren. For de
Gudfrygtige bærer vel Sorgen en
Nat, men Glasde tommer om Mor
genen.«
,.Men vi hat en ncer Slægtning,
Moder-, han llæder sig som en for
nem Herre. Man siger, han hat
saa mange Sondags-Vesier, fotn
der er Maaneder i Aaret. Du ved,
han kom for nogle faa Dage siden
for at lade os se paa det sine Kla
de, han havde lobt til en ny Oder
fralle, og han fortalte, at han havde
givet 3 Guineaer lea. 815) for Tsjei.
Stal jeg gaa og bede ham laane
os 2 sh. ca. 50 Ct5.?««
»Du tan gaa; men jeg tror itl-:,
du vil faa det. Og der er to Mil
til hans Hus.«
Jeg git og var fnart der; thi leg
lob hurtigt. Men da jeg toin til
Hufei, soigtede Modet mig. Jeg stod
lange nat Deren, forst paa en
Fod, saa paa en anden, varmededem
vetselvis med Handernez thi Af
tenen var vaad og lold. Tit Stut
ning saa den stolte Mand mig, lom
til Daten og spurgte om mit
Ækindr.
»Vil De oceie saa god at laane
min Moder 2 Shillings for at ko
be niig et Par beugte Traesto2 Jeg
bar intet paa Fodderne og flal mod
tage min Prisbclonning i Morgen i
Stolen. Jeg baaber, De gør det.«
»Sitz din Moder, at naar hun
bar betalt mig de 18 Pence, hun
laante for en Tid siden, kan vi tales
ved om de 2 Shillings og ilte for.
Tant itte Paa Fodderne, Fødder var
til for Træsto.«
Da jeg kom, hieni, faa min Mo
der paa mit Anstat, at jeg ilte havde
faaet Vengene. Vore sprgmodige
Blitte mpdtes, lidet blev sagt, og
ieg git stille til Seng. Den folgende
Dag vadstede iea Fsdderne lcenar.
Jeg var fast befluttet paa, om jeg
itte lunde faa noget at dcelte mine
Fedder med, dog at have dem teue.
Jea kom til Stolen for Tiden og
sad i et Hierne alene. Snart be
anndte Foll at samle sig. Paa
Vlatformen stod et ftort Bord be
dattet med et hvidt Klæde Paa
tielædet var Prisbelsnningerne ord
nede iaa smutt sont muligt. Bogen
Pennetnive, Lommetnive, Strive
Inaterialer og en lille Strioepult
samt andre vardifulde Ting fang
slede alles Opmcettsornhed. Hand
lingen begnndte med Assyngelsen ai
en Salmr. En af Forstanderne
beiteg Platformen og talte. Han
koste Disciplene for dereg gode Op
forfel i Aarets Lob og viste srem
de forstellige« Prisbelsnninger, nie
dens han talte. Da han løftede den
forite, nceonte han mit Navn og
indbsd mig under stritt Bifcilds-l
tlappen til Blut-formen i
O, hvor banlede ille mit Hierieli
Jeg fslte mig i dette Øjeblit, som
om jeg lunde givet 20 Bund, oni
jeg hat-de ejet dem, for noget, hvor
med jeg kunde dætke mine Ftddern
Jseg stod op fra mit Hjsrne og baue
de mig stille Bej gennem Follet, gik
med blasses-de Kinder op paa Plat
formen og modtog min Belanning
under gentagen Klappen. Men da
jeg kom tildage til min Pladz sat
te jeg mig ned og grad, soin orn
mit Vierte vilde briste, fordi feg
var saadan en fattig, fattig Drei-g,
og for-di jeg troede, nogle af de an
dre Demg- lo ad min Faktigdom.·
Ganges-»
Taufe Gjetttud.
»Ja-nie Gjektkud vil gerne komme
og være hos ob i Paasten,« sagde
Far med sin milde, tolige Stentmc,
idet han saa op fka det Btev, han
holdt pos- at lese
,,Du menek det ikte, vel!" Mot
lod Syiojet fynke og saa sig otn med
et hjcklpeløst Udtryt. »Bei er ist
længe siden hun var het. Jeg vill
ille gerne vom ugceftfri mod din
Sssier, Jan, mvn det er vix-selig itte
let at fkasse hende det saadan, fom
hun vil have det. Og netop nu er
det jo saa knapt for os. «
Vi Ssstende —- Anna, Hans og
jeg, som var den yngsie, bare 14
Aar, og heb Ruth — saa spendt
paa Farz Ansigi. Aa gib ban var
wiq med Mot.
Zur sog Brilletne af og begyndte
langsomi at pudse Glasstnr.
»Hu-n er en stakkels ensom Min
de« sagde han. »De! er ttkst at
sit-de alone i alle Hsittdsdagene.«
f
»Jamen de andre — Dine Sp
ftende — lan itte de tage itan hens
de? Vi liavde tende i Julen, ved
du.«
»Am siger, at hnn hat flievet til
dein, men at ingen af dem hat
»Plad5: vi hat Plads, Maria«
’ »Jea tasnter, de tunde tage imod
lsende, hvis de vilde,« fagde Mo:
noget starpt. »Men jeg tænker, du
Pil, at hnn ftal komme her —- og
ijeg andres tigtig, hvad Tid hun
tænler at tejse igen!«
,,Nej, nej, Mor, du maa bestem
me det; jeg vil itle lagge den Pyr
de paa dig, hvis du ille synes, du
magier den:« vg Far llavpede blidt
Moks beune Haar, hvor der doa
vifte fig enkelte graa Sttiber her
og det.
Vi faa efter dann idet han git
nd af Værelsei. Stallels Fak! Saa
trcet og udllidt han saa ud! Et
trist Kald at arbejde i —- bespan
lige Rejset, og lidt Hvile mangen
Ganz-U vg fta de lnappe Jndtce«1
ter! Men Far elslede sin Gerningx
lban var i Sandhed ,,Menigl)edens3
)Tjener«, vg han tjente den af et
helt Sind oa med al sin Evne.
I »Hun maa natukligvis lomme,«
Hagde Mvr med et Sul; .det blev
jo altid til del at det gil efter Fuss
LOnfth naar han lagde, at hun
’maatte ,«bestemwe det«.
I Mandag for Slærtotsdag loin
ITantr. Og ak, saa stot en Kussert
Phun havde nied! Vi betragtede den
Hned msrte Anelfer, medens den
kunndgaaelige Prntning med Vogn
jinanden foregit, en Steue, der altifs
.fotetom Moi faa pinlig, at hun Ii
isonit tog sig nogct for inde i Gan
jgem til den var endl.
) »Hun sigek, at Vandet i Kataflcn
lilte er frislt,« iagde Mor, da hun
itvm ind til vs efter at have fnlgt
iTante ovenpaa. »Og jeg ved, at
iTomine syldte paa den for en halo
HTime siden. Men hun siger, at Pi
Jger itle er at stole paa, oq at hun
Iser efter al Ting felv i sit Hug.
At ja! Kære Ruth, ved Toininc
endelig have Aftensmaden tidlig fert
dig!,,
Tomine var sur. Tante gjokde
meget Vrøol i Hufen og det hime
med til hendes Principer, at man
itte vurde give Drittepenge, hviltct
Loinine ynstede fka for. Maden
lslev itte fcekdig, spk den plejede, vg
stattels Mot maatte here nieget i
den Anledning. Der var itte nvgen
lyg Stemning ved Bordet; alle fi:
vi paa Hovedset, endvg den gede,
tailmodige Far.
»Hut: bliver vcerce og verre,«
sagde Anna indigneret, efterat Mor
havde fulgt Tante op vm Aftenen·
»At have Hierte til at sige til
Far, at det var for hans daarlige
txtsamens Blle at han ille havde
faaet bedte Embedetl Og hun, iotn
bar Penge vg tunde hjælpe ha1n!'«.
»Kanste hun testamenteter hani
en Del, foreflog jeg. l
»Langt fra! han sigek jo, at FarT
duet ille til at passe paa Penge,
han bare givet dem bott!«
,Jeg undreg, hvad Far vilde fis-U
mn hatt hsrte at J talte saadant
cm Tante,« sagde Hans langsam.
Hans lunde sige ganste træssende
Ting undertiden, og denne Gang
nagte han via virtelig til Tavøhed
Taute blev en Maaned. Jeg vix
trcelte et Slsr over denne Tids
Prsvelser. Tomiue gil vm msrt
som Ratten, vg det holdt haakdt for
os andre at holde Hnmstet ungen
lunde oppe. Undektiden syntes der
dvg at komme en mildere Stemning
ovee Taute; isæt lunde vi umkle
at hin deltss i Ich Andagtee med
niere Interesse, end hun fst hav
de hist. En og anden Gang ttrtede
hun endog en Taste af sin rynlede
Kind, og htm knnde se bott vaa Iat
med et usædvanlig mildt Udtrvl iz
sit statpe Ansigt. !
Dei var dog med en usigelig let
tet Filtle at vi samledes vm Bor
det om Asteneeh efter at Tante var
tele Kun Fat var vemodiz
»Im Mute-, 'Tante saa dank
lig ud,« sagde han. «Jeg andres
Mth oin hnn levee lenge.«
, »Trot- du Me, Far, at du lein
Fnee til at atve möget eftee heudeP
lvpvm fes at fmsr.
sakis Ruth- HUI VII M Mgk
siden sagt, at set-der Anton stel
have sie-des Neuge, foedl han ee et
MU- M, sein hnn Mee.
Betst-n Ins-a W det samme; det
» M- ist W Mo Geno. ei
Fuss-M sod- tnsd M, et set
Der folget Velsrgnelfe med at prpvef
at lyse lidt op for en enlom Sjcrl.«c
Cn Maaneds Tid efter kam derl
Brev om at Tante var meget dank
lig, og itte længe efter sit vi Tele I
geam om, at hnn dpdr. Vor gode
Lllor blev bevæget ved Budstabet og
forspate strats at drage frem for.
vort Minde faadanne smaa Træk af«
Godhed, sam hun tunde erindre om
sden old-de «
Det var en trist Tid for os, der
Far oglaa havde oeeret daarligsp
Doktoren lagde, at han maatte til
lVad for Gigten, men hvor stulde vi
lage Penge fra?
Mor spinlede og sparedez —- det
var Grød eller Pandekage til Mid
dag for det mefte, og vi begyndte at
sple as rent malte af Mangel pna
tilftrættelig Rceringx og endda for
iflog det laa lidet! Og saa var der
saa megen Fattigdom rundt om —
vi maatte hjælpe her og der, om
det end blev fmaat not.
Da kam der en 8 Dages Tid efter
lTantes Død et Brev til Far fra
Ibendes Straf-ten Der stod, at Tan
te bavde indfat Far til sin Hamb
lnet-ing: Mindre Summer var be
stemt til de aendre Systendc men
neesten hele den jtore Formue git til
Far.
Vi lunde næsien ille tro det! Nu
blev det umulige muligt; Far tunde
komme til Bad. Hans saa Lov atl
studere, og Mor vilde itte leengere
heb-de at arbeide saa ftrengt OF
de fattigel Hvor mange Hjem tunde
itke glcedes book mange Taarer tot
.res! Mon nagen tan sætte sig ind»
"(, hvad det vil sige at have tsrstet
efter at tunne lindre andres Red?
sog san med en Gang at have rigeJ
lig Anledning til at gsre det?
Men da den førlte Jubel have-e
laat fra, toa Far et lidet Papir frem
bog lagde det par Bordet. Det var(
en tort Strivelle —- med Tantes
Islcelvende Strift —- og den lsd san
fledes:
It »Du blev vejet i Vægtflaalen,
IJon, og ilte fundet for let.«
! Der blev ganfle stille i Beet-elfen
jdn Mor- bavde læst disse Ord højt
for os. Far boldt Haanden for
Ojnenc vi andre gennemstrsmmedes
Taf underline Felelfen Vi fette, at
shun havde opfattet oö ret; vi andre
modtog hende og tjente hende af
!Bliqt, ille af Kerllghew men has
ltam havde hun fundet det vide, sto
»re Hiertelag som hande. Plads vg
jsaa for hende —- ogsaa for en stat
»tels, bitter, enfom Sjeel.
! Og hvem Ved, orn ikte hin means
stelige Kerlighed var bleven for ben
de den Vef, ad hvillen hendes Hier
te tnnde oplades til Forstaaelle If
oa Tillid til den evige Kerlighed
den, som aldrig blivet tret af at
talde fattlge Sjeele -ind i sin Feran
(,,Bymlss.«)
August Mag-Eint mir
Jlltervillecier
til Hin spsscsinlinst Nsnrls«it·«1«n»vjlln-«
sitnsrpt Kasus-k- itnle«l---Ii1t«11-los nichts-pl
Hund-rufAsfvrkxkplljges Instit-L
August Iclaxstsch ,.x--«»t·
Mut·jc»«th«.Wi-s.
steel Alloy Its-Ie- o- sit-le
KLOKKSR
semi tot list-los- c. s. soll co» M Ists-. 0
nie AMEKICAN
collection Agenczk
latet soc-r apiava malt-gen
lmäkmtins et that Vi sont-set
ladlmsqinsee s site Pater sc de
Poren-le sum-.
413 KANSAS AVENUE.
Tot-km Uns-as
MODDRSMAALW
Øvelse 1 It tate, tat-se
FI- WITH-H osx til-five Dass-In —
« " « Udsrbejdet at Bis-.
H« Anker. Kot-handle
nu as Dsnlsls thlh
Publ. flouio l VIII-.
Bogen er 128 siehst-; f
Pris: inüd. Co cis»
. indbunüen i sbü
« Uns-hinkt sc Gott«
MAUC Des-Mun
gek hattet tm set-M
M Publ. Haus-, d
fi hat wert-get Restes-lagst ok bete
facht-sugges- st com-e yppetltge
sog-. tot-sentence Dete- Ordn.
Dis-Ists hatt-. Post. Haus-.
III-. Nod-.
HJiok printed-seitens
Boge- til overokelemlig nett-at Pri
llcnyt heilig-deinen Rad nasse It Cis-e
billige Kegel-, ladet- üe et Ieise-Mr De
uclelatlte Nam et solch Ds vi iklte
kan alt-se set-I spiel- til de tat-ne
las-e Prim, Ins settilliss lasset-ele
saaresh o- sua onslcek Iosls It ds
Bosme til-en- pokiokflh
Bose-ne destilles citat Uns-sk
6. Indien af Edward LonentldaL
For og nu. Udgave 1895, med ca.
40 store, sine Billeder, sint ttylt,
stokt Fermat, 865 Sidet i Omslas.
Redsat fta s2.40 til 75c.
12. Meddelelser om mit Levnev, af
Dr J. P. Mynitet. Uhgave 1884.
290 Sidet i Omslag. Nedsat fra
81.80 til 40c.
14. Ludvig Herteh hanö Wilhelm
bettel. Bidrag til den sondetjydste
Follevcellelses Historie, ined Por
tmt. 394 SidetiOmslag. Nedsat
fta 81.00 til 50c.
16. En Kirle under Kerlen Stills
ringet fka de tussille Blicks-provin
ser af Thorvald Elmquist fsa 75c.
til 25c.
34. Smaasltiftek til Oplyöning for
Krisine. Udgivet af Prof. Dr.
erdekil Nielsen. Nedsat fra 82
til 81 pr. Bind.
»F- Førlte Bind 1886. Jndeholdek
Bidraa af C. J. Brandt, P. Mad
fen, E. A. Rom, F. Buhl, Fr. Nile
sen, A. S. Poulfen og V. Scheus
bot.
36. Andet Bind. 1887. aneholdet
Bidkag af A. D . Jstgensen, R
Flint, F. Nielien, F. Buhl, R. Volf,
J. Nabinovitlch, H. Westetgaard as
H. Zcharling.
37. Tredce Bind- 1888. Jnveholdet
Bidtag af C. J. Brandt, H. C.
Siden, A. Sincetus, F. Melsen, L.
Gude og H. Ussing.
88. Fjerde Bind. 1889. Jndehvldet
Bidrag af F. Petersen, C.J.Brandt,
R. Kübel, F- Buhl, A. stlhede og
G. Salmon.
89. Femte Bind. 1890. aneholder
Bidtag as F. Delitzsch, F. Petetsex
J. v. Dsllinger, F. Rielsen, F. h
R. Frank, V. Obel og C. L. Meilen
41· Syvende Bind, 1892. Jndehol
der Bidtag af A. von Oeitinger.
Otto Møller, G. Melbotn, J.
Methoden, C. E. Flsysttup.
42 Ottende Bind. 1893. Jndehols
der sidtas as D. F. Nordam, O
Msllet, M. h. C. Koch og C. 6
Fløylitnp. —- Deiie Bind folge
lun i Forbindelse med Smaasttifi
ietnes ni andre Bind.
43. Riende Bind. 1894. Jndeholi
der Bidrag af J. Köstlim H. M.
Larfen, F. Niellen, E- Naville, G.
A. Col-hold og E. Curiius.
44. Tiende Bind. 1895. Ins-ehel
det Bidrag af V· SItensen, F. Go
det, h. M. Laksen, F. Nielfen, T.
v. Orelli, V. Schmidt (Silvia) og
C. E· ist-Mann
Alle nedfat fka 32 til 81 Styllet.
45. 30 Mvvulaltoner for Orgel ellet
Harmonium sont Fotbindellet mel
letn Salrnetneladier. Komponetet
af L. Jalttau. Ptis nedsai til 15c.
·49. Minder fm Nordens Historie, af
A. Fabricius, 235 Sider i Omslag.
Nedsat fta 50c- til 25c.
JO. Evangelium og Lov, Bidtag til
:I«stennestelivet, vers P. J. Bettelleu,
Zognepmsst for Sanderup og Sul
dtup. 59 Sidet i Omslag. Neb
sat fra 25c. til 10c·
53. Livet i Gub, religiøfe Beil-agi
ningct af Jacob Paulli. 191 Sidet
i Ornslag. Redlat fra 31 til stoc.
54« huren og Tjenetne, Ptcditenet
as Jakob Paulli. 260 Sidet i Om
ilag. Nedsat fka 81.25 til 50c.
SO. Dagbogsoptegnelsee af Pafm
Thomas Retdamö efterladte Das
sjser. ss Silber i Omslag. Nev
iai fra 30c. til 15c.
63. hetluf Verhal, en Fortælltng tu
del fertige Aakhundrede as Magus
lm Those-im 499 Stdn i onu
iW Ast-lot fta 81.20 tu we.
67. Jakob Chr. Lindberz Den dankte
Mit-lag- ertcmvete, Oe Unive
stkkfl Cl Jeedetit Muth med Ja
kob Elst. Lindbetgs W 82 Ci
xzs Dass-as- Ieevsas m sei-. m
sa. Seins-nassen We tu sey
steintnelle as Riemen as Ums-h
Eil-l. Web Stietnelpet G st
Xl Vmslas. Redsat fra Hoc. til
U- Judbuerbsvviugeu tauml-«
ca blostasisi Stikdtinq, as W
MEDIUM- Hvkstanbet for sm.
MS Miso-la 58 sit-et i Omflaz
Ast-let lta soc m 10e.
WMWMC
iiiMUsIsksH