Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 11, 1906)
s-» ..Yansheren«. U Icwugemlig Nyhedss og Oplyds singst-lud for der danske Falk i A m e r i k a . Hin-wer as VAXISU 1«l"l ti. HTåL H " SE, Bism, Wes-L ·D-Cnssenn« udgaut yver Luokaq og wredatz Ins ot. Vorgang sie Fettnetze States 81.50. Uotandex - 800 Blutes betalei I Forstw. cesislliapp Bett-hag. Adeessefomndtjng og Inder angaaenve Bladet aoiesfmsz DA) Iskl LUTIL PUBL. 11()l·d·B. Maik, liebt Reden-u A. M. Amomen Ille ersmg kii »Tans.·keren«s Jadboldz schanpiuxzker Ko:I-esponoaucec og Akt-km J enbnu Rit, Lan-z Musik-senk A M Assbessest Blatt Nebe. Daten-d at Use- Pmit Office se Alt-in Neb» Isecond klin- matten-. Äckern-ins Rates made known upon spplscsviutx ,,Danfk:ken« steter sendt nl Subsktibemee indtil udcryki Ichs Lpsxgelie modtages m lldqtvetne, og al Islb et bekalk i Lockensftemmelfe med de Forenede Stateri Postknec —·—-.- sp» -- . Ruk Laterne heut-endet ng nl Fisik du neuerer i Blut-eh enten for at tpbe has deas In for at faa LpIysniug om det spuken-g W de stmv antrat-, at de san Avektizies samt i dem Blod. Detail-creatin Iis Nym. Handllngcns Tit-. Te: er jo Meningen med vor Tale og Strift, at den slulde fsre til Handling. Saaledes ogsaa rncd Treftelsen uf Lckgmandgmissionen. Ter er strevet en hel Del om denne Sag her i Bladet, saa meget, at vi menet det er not — forelsbigt l hvert Falk-. Nu burde vi gaa fra Tale Eil Handlingx hvis det stet, san lan der maasle siden vise sig Trang til at strive mete. Vi mener ingenlunde, at denne Ist-stelle har vætet forgæves. Tan ken om at bruge læge Kreftet i Kitlens Tjenestc er bleven draget saa ftærkt frem, at den itle let glems mes. Dei er vcetd at hufte pag, bvorledes den kom frem. Det var Past. J. K. Jenfen, der strev om, hvor ringe et Procenttal af vokt Falk der tilhsrer Hirten, og hvor flor Trang der derfor var til flere Arbejdete paa Wirkens Agn. Saa var det, at »Lægmand« kom ftern med Tanten om at benytte lage Krefter til at hjcelpe paa Prieste manglen. Og den Tanke flog an. Dei var et varmt Ønste om Gudi Riges Fremme blandt Landsmænd« der drev. Og Eisemplet. Brugen as lege Kneftey bar man jo i Mo detkirlen De, der var kendt med Jndte Missions Arbejde der og el siede det, greb natukligt Lægmands tausen. Og saa hat der fo sidcn veret sitevet om baade Velsignellen ved den og Faren og Vansielighc detne, man er udfat for, faa vel sont Nsdvendigheden af at have sag vel liege fom otdinerede Kreiter un der Kirkens Tilfyn og Ledelse. Dek strmtner jo med Pauli Ord: »Als He sommelig og med Orden." Vi stal ille fortsætte Dir-stellen men blot udtrykle en Tante nu til Slutning. Det nytter slet ikle at tcnle paa at faa den Sag fuldt nd teotetist ordnet, fsr den prakti seteö. J Danmatk kom Lægmand3 missionen ikte fretn som en teoretist ordnet Virkfvmhed inden for Kit ten. Der begyndtes med at prakti fere. Siden lom Okdningen. Det var BekendelseZ- og Vidnettangen. der thd sig selv Vej. Hat-de man deutet paa, at Preestetne stulde talde ad Lægmeendene, saa var det visi al dtig blevet til unget. Nei, Lag-l mandtmitsionen lom frem undetl Infslgelsc og twds Mosis-un den vandl frem til Anerkendelsr. Ovad der fertig blev til Belsignelse var, at entelle seveude ttoende Prie ster It Sie -fot chmandivian Mdet og silllede sig paa de itvende WHAT-nett Side. Saaledes bin M Mkkfpmhed indean Mr ..Iien lud i et sit-di Syst og under M Leda-fe W Ming et Me lädt fu- Mk SMIW vak L den til Velsignelse. Men folget derl itte Handling efter, hvad der nu’ bar vceret ftrevet, faa er den rette Trana til Lceamandsmission neeppe; ;til Etede des os endnu. ; i A. M-q .l W— Mholdssagen » Tenne Zag dar i den senere Tid Yoer været draget frem her i Bladet —— fidst as Past. Joh. Nordentoft. i bans Hilfen fra Danmart, og Ju lius Petersen i Ehicago Begge dis se revræserierer »Man Kors« Af holdsforening, den forste i Dari mart, den sidfte her t Amerika -«i »Chicago). ! Uuder Naonet »Blaa Kors« hat Afholdisfaaen giort ftore Fremstriit Iderhjemrne i Tanmart. Denne For tening har nemlia stillet sig itte alene paa moralst og mennesietckrligt,men paa tristeligt Grundlag. Dei har glædet os at folge lidt med den ne Afholdsforenings Virtsomhed. Tidligere eller i andee Foreningets Virtemaade var der noaet. der maatg te frastode alvorliae Kriftnez og it te desto mindre var Afholdssagen en faa aod og nodvendig Sag, at Kriftne itte nodt tunde undslaa sig for at vcere med i den. Det er en Sag, der band-: derbjernme og he! burde være en Foltesag. Der for mener vi onsacn at vi bot taae den op. Dei er meerteliat« at Kampen mod Dritteondet tan verre saa sperr: ibi det er io doa en almindelig antagek Kendsgerning. at Drittetrasitten afftedtommer uhvre meget ondt i de civilieerede Lande, og den fremmer absolut intet godt . Bi tager itte i Betæntning at sige, at Handlen med berufende Dritte aldeleg itte burde tillade5· Man hat forspgt at argumentere for Brugen as disse Drittevarer — naturligvis itte for Misbrugen Men det er, i Forbigaaende sagt, unm ligt her at stille Misbrugen fra Brugen. Men felo for Brugen ellek for Salget af herusende Dritte tan der itte foreg et eneste Argument Man hat nævnt den ,,perssonlix1e Frihed«. Men det vedtommer jo stet itte den versonlige Frihed BE en Person for fin egen private For npjelfe brygge Øl og dritte, da !.-i’. del ingen forhindre ham deri. Men han stal faa ogfaa lade an dre have deres verfonlige Frihed cg itte frifte svage Mennester til det. der vil fordærve dem. Saa har man spetuleret i andres Ruin. Jo mere der drittes-, des stør re Forbtug af de forstellige Korn forter, folgelig des højere Kornpri fer. Stam over en faadan Argu menterina1 Nef, lad Arbejdsmanden saa hellere faa saa meget traftiaece Fede: det staffer ogsaa Forbrug, o«; det gør hatn san meget dygtigere i sit Fag til Velsignelfe for ham selv og hans Familie Ligesaa hat man spetuleret i Sa loonstatten. Lad Dranterne og Drit terne betale for vore Borns Stole gnng, vore Feengsiers Vedligehol delse rn. m. Kan en eerbar Mond veere betendt at neere en saadan Taute?! Kan den aedruelige Mund itte evne at betale sin Del as Sto: leftatten og andre Statter? Vi siulde tro det. Det er tun de egoi ftifle Niddinger, der tan bruae scige Argumenter for Drittetrasitten. Nef, der er tun eet Argument, der vefer nagst til Fokfvar for Dritte trafittern Kan Leseren gotte, hvad det er? —- Det et Drittelysten ellet Deittelidenftaben. Dei et det. man her-er atter og atter: Zoll vil have det, hvorfoe saa itte» priviligere Salget deeaf og hole det· under Kontrol, og san hat M ellet Kommunen da nogen Jndtcegts beruf. Dei er dette Argument, der gaar af med Seiten —- Jolt vili have dei, hvpkfok saq ite- speeucekJ Ei des-e Lideuktqoeke De- ka» tat-ed sPMgsveddet Ughi-erbetan de- ktte give- bentne met set-eue Mist De ten san sta- bag en Ast VI Mk- Snapsee —- pg lebe lei sug- speedmemsteks Ade-met M Mit UtguW es Mike spi delete-e t andres www-M W W pgenhkx MWWMUICDUTD " ««ii’i·- ) Z IHAFYYW I-—,-, zzs ss ..-»k;---x K ji « q Samfundsbettagtningee. skls J. M. H a n se n. Chicago, JllA »Komm dit Rige«. ! cMaith S. 1().) Xlll Kittedaa Der lan itte nndaaa vor Someer somhed, a’t·’manae verdslige og po litiste Beteanelser paa tirtelige Em beder og Vittsomheder have snng stg ind i de littelige Fothold her i Amerika. Maasse er der dem, der mene, at naar de nu btuaelige ie mokratiste Navne have sottrckngt dc gamle og tirkelige, da er det et Fremstkidt, som vi altsaa maa hilje med Glckde. Men der et andre iom ikle holde den Bettaatnina, oa hlandt disse er jea Mads Hansen sitev i sm Tid: Og det er min Tro, At holde imod so: fast) Ved hver en Tina, som er aammel og aod. Mon det itle vilde være godt, om »vi tom til at sige oa aøte det sam lme vaa det litteliae Omeaade over sor mange as de aode oa gamle tie telige Navne, sosn man hat bottbvt tet med prosane Foreningsnavne. Her stal jeg blot nævne et Navn ijcg hat maaste omtalt det sor) nemlig Aarsmodr. Ja, vi elslek io alle vote Aarsmsdet, sordi de have meet os til Velfianelse, oa jo mere diristendotn oa jo mindre Kitlepo litit, der i Fremtiden vil sindes Paa vore aarliae Samsundsmodet, desto mere Velsianelse vil der stem deles brede sia hen over Riesens Aare dersra. Jo, saa vidt et jeg riatia not alad ved Aaksmøderne, men jea er iiie alad ved Ordet Aarsmpde, det ftennnede, lede liae, trivielle og lidet siaende Navn. Naar man Mensch hvad et »Autsmode« er: et helt Kietesanu fund treder paa det samtnen med Priester og Læafoll for ved en til bagevisende og fremadaaaende Viel somhed at otdne med Kirtens For bold ved at indbetette, vcelae Em bedgmaend, ordinere de teoloaiste siandidatm optaae Menigheder, be stemme og bevilge til Stoler og Mis sionee, fokhandle, shnge. bede, prak dike, holde Altekaang o. m. og alt det, en saadan riatia Sammenkomst, ital blot ncevnes Aaksmsde: det shnes næiten at vcere under at Kritik. Dettil kommen at det kun de tret-les, at Udvillingen sprte med ssg. at Samsundets almindeliae Sammenlaldelse itte slete hvett Aar, men hoert ande! eller tredie, stulde man saa ogsaa kalde disse Moder «Llarsmøder? Det vilde jo vcere ums derhæstigt og meninaslosi. Men hvof et der saa et bedre Navn? Jeg hat syntes, at Ordet Kitledaa kunde btuaes. Rigerne hat hast oa hat der-es Danehos, Herredag, Landdag oa Rigsdaa, lad Kirlen have sin Kir ledag. Jeg ved, at Ordet Kir kedag betyder en Dag, paa hviltetx der er Gudstjeneste, men det hat ogsaa siden Midten as sorrige Aar hundtede sog maasfe spr) vceret beugt om evangelisle Airkefotsams linger. Og ligeledes synes Navnst at slulle.vinde Heevd i Dantnart, idet man bestandig i vore Dage kan» lese og hste den almindelige Nie-J tesorsamling, sont mange mene, Kir-’ ten i Danmark bsr have i en nor Fremtid, at fblive kaldt Kittedag. Lad os dersot se at saa Navnet Aarsmsde byttet med Kirkedag eller med et andet godt, betegnende og skirkeltgt Ord. — ; Endelig lad Inig gsre opmceels ssom paa, at vi aiver det amerikanske HOed »meeting« (M-de) altsoe meget fSptllerum Oste brugei det for baade Gubstjenesth Aftengudstje nesie, Bibellcezning, Bedemsde o.s.v. wen det hsr ille saa at vere. Den gamle Betegnelse sea Pietttmens Tid Fotsamling, helligsoesamling butde heller ilke Auftrages Dei er da euere Mgnende at lale om Jot san-fing end m »san«-is xlv In Kopielgskeudelsr. den sm. hauste M pp io sie mass-is i Was-ej Wesh- as M M sit-sehst M, sitt M es b W W Rav It III-I i its-Was heisses-L Inn sue-c Ial sycop fundets trofaste Ben Past. Fei-l modt-Msllet i Aathus som Medlems as Udvalget ogsaa. Blandt andet hat vott Udvalg jo anstrengt sig« fct at bringe Missionen blandtl Motmonetne i Gang, og for nyligl tragte »Ktisteligt Dagblad« denl Meddelelse, at Udvalget havde kal det Past. Hatald Jensen til Mis sioncet blandt Motmonetne i Utah Hei-ten velsigge denne Beitemnielfe1 Da aste;»at Atbejdet fnatt maa btive taaet opX detude blandt vote mangZ motmonste Landsmænd ! Der et en anden Sag, jeg taetTtTrs wa, otn det ikte tunde vcete godti at indstnde den undet Udvaiget vg» bede om dets Kendelir. Sagen, jeg? sigtet til, et den AatsmpdebestetnsI lmelie fta Medet i Cedat FallsY ist«-, I hvilten nogle ai den fest. Kitles Medlemmet have set en Ten dens mod Metodismen Westens-» meler Inder faaledes: ,,Aatsmødct’ ndtalet sm Glcede over den votsende Interesse, iom ifslge Fotmandens mdbetetning hat vist sig tundt on: »i Zamfundet og vætet ledsaget af Jaandelig Livsvæktelfe her og det, oa Jtitasstet og Menighedet opfotdtes itil at fottælle i samme livsvættende Hin-or ved jævnlia Afholdelie af insiigsionsinsdet fotuden et stadigt ilivsvcettende og livsplejende Atbejde i Menighedet, itte alene ved de egentlige Højmesfegudstjenestet men ogsaa ved sætegen Opbyggelse. Samtate- og Jedem-det, saa det hellige Samfundsliv imellem Guds Born tan udvitles og plejes.« Jeg tan fe, at Bestemtnelsen ct affattet i en iangttutten, besvætlig Rancellitaadftih og otn det tunge Sptog tan have haft noget at gøte med den umilde Modtagelse, Be itemmelien hat faaet, ved jeg itte; nien jeg hat aldtig tnnnet Ijne nagen Metodisme i den Beflutningx thi — som jeg spt hat sttevet i ,,Daniteten« —— jeg anser Samtale og Bedemsdet fot bibelste ag detfot for luthetfte, idet Bibelen maa vcete hvet ttoende og fand Luthetanets Ledestjetne og ,,Regel for Tro, Læte og Liv« og fot vote Fotsanilinget ogsaa. Men nu er det en Kendsgerning, at nagte af den fote. danfte Kittes Medlemmet hat et andet Syn paa denne Aatsmpdrbesteinmelie7 de hat pjnet en Fate sot vott Kitkesamfund i denne Patagraf; de siget at den indeholdet Metodisnie og et um thetst. Naat der faaledes et delte Meninget om nævnte Bestennnelfe, naat nogle set en Fate i den andte ingen, naat nogle sjne Metodisint det, andre itte, vilde det da itte vak te godt va betoligende for os at faa en Kendelse fta vott Udvalg i Sa-; gen? Jeg stulde tto det. Finden Udvalget en fatettuende Tendenz; nediagt i denne Besitttning, da lad as faa det at vide; gst den det itte, da lad os ogsaa faa det at! vide. i J de bistoppeliae Ritter et Bi! ftoppetnes Kendelse afgstende7 vottl kFotum et vott Eslatsmadex ·tnen naat jdet nu et en ?latsmsdelsestemtnelfe, som et bleven omtviftet, vilde det da itte vcete godt at bede vott Ub valg om at vcete vot titkelige Dom stol i dette omtalte Forhold Jea tilladet mig at henstille denne Sag til vvtt Samfunds Kitketaad, oni det maatte finde det fotnsdent at gste noget i den. Er den »Es-d og begeavet«, saa et det visi itte vætd at gtave den ov; men levet den end nu, da, ja da et det, jeg givet smtn Henftilltng. W Lad os komme til Aatsmødet med Gtædr. Nu er der jo itte stott mere end en Macmed til, at vi, om Gud vit, ftal famles i North Dakota til Aar-'s modr. Og Aatsmsdet plejer jo at vcete en stor Glckdesfeft for Guds Folk, og det et itte underligt; thi der msdes Venner og Troesspstende fka de forstellige Menigheder rundt om i Samfundet. Jeg hat somme Tidet lignet vpre Aarsmsder ved stsalerneö Hsjtid t Jerusalem; thi vore Aatsmsder er i Sandhed Gle desfesten der lydet Evangeltets strit ue Daroetonet i en hel Uge Here Gange om Degen, der btlger Loh sangen og t Msde fta de mange glade hiettet i det unge Koe, sg der samles Samfundets Repreer tsutet for at readstaa t helltg Al bot om Mit-reisen of Konng stoke Sag: Missionen hjemme og ude og" Midlerne dertil. Bote deder stnl altsaa oni en tort Tid atter staa i Jerusalem, Herrens hellige Stad, og der sial blive Glæde. Her tomss met det jo itle an paa Stadens ellet Menighedens ydre Beliggen hed; men det. som det tommer an paa, er, at den levende Gudö Born samles til Mode og hellig Tilbedelse i Gudg Menighed, som er den le vende Guds Stad. Jeg haabet, at dct vil lomme mange, og at de vil komme med Glcede. Hvo hat Naad til at blive hjemme? ( Men fot at det tet tan blive en Glcedesfest, maa vi have vote Sa get i god Orden og detiblandt ogsaa vote Pengesaaen Jeg tcenlet her itle vaa Samfundets Gasld Den vil der nol blive raadct Bod paa ved Aarstnpdet, saa vi til næfte Aar itte bar noaet siigtx men jea iæni tet paa dette Aars Regnstab. De fleste Menigheder har med Glcede og i Kerlighed til· Herrens Sag sam let og indfendt til Lastetlon men der et nogle, sont endnu staa til baar. Til disfe vil jeg sige: Sthnd jer at faa det samlet og indfendt, iaa at J itte sial fvnes at blive til bagr. Gor det nu hurtigt, og got det med Glæde. Det hat altid va ret mig en Gliede at indsamle Penge til Herrens Sag. Det hat not truffet fig, at det hat været en en telt, sont hat ment, at jeg vat noget paagaaende med Hensyn til Jndfatn lingen til Herrens Sag, men faa gaar jeg i Alniindelighed en saa dan fotbi næfte Gang, og det har gerne den for-nsiede Birlning, at de selv tommer med deres Gave og giver den med Glcede; thi Gudg Isande Bøtn tan itte i Laengden sid de og knurte,« medens detes Btodre og Softre oftet paa Herren-Z Alter. Herren elstet cn glad Givet, men Than elslet ogsaa en glad Jndsamler. Hast det, Vennet tundt om i Sam fundet. Laterlønstassen er endnu en Smule bag eftet; men Lebende tldgifters Kasse et endnu lidt vcette stillen Repatationerne paa Bhg- » ningerne hat i Aar, saavidt jeg nu lan se kostet os 528 Doll., og sidfte; Vlatsmodet bevilgede ud af denne Kasse til Pastor Etitfens Rejse 200 Dollats. Dettil tommee iaa andre mindre Udgifter. Tit Dato et der lvitteret for Penge indlomne i den ne Aasle s417.23. Der et Menlgs beder, som intet har givet til denne Kasse. Om alle havde vcetet med, iom nogle har, vilde vi itle have haft en Cents Undetltud i denne Kasse. Men det fotspmte lan optettes end nu. Vi hat lidt over en Maaned til Aatsmodet; en Rollett eller si Osiet lan optages i de testetende Menigheder. Det tan udmærtet pores endnu inden Aarmpdet. Got det endelia og for al Ting got det med Gladet Rom laa til den store Fest, Aarsmødet og lom med Gliede. Trods alle Hindtinget ttot jeg det ital lvltes. at ri i Aar vtl faa :t Rats-mode fuld af Lovfana og Ju bel. J.J.Kicdsig. w Vokt Samfunds Bladr. J »Danfteren« for 1. Mai hat Pastor J. See ftrevet et Zwisc, fom Vater Lverstriftenz »Samfum-«s tanter«. Dei et ftrevet: itte til Vin dene, men til taentende Oben-Helfe Angaaende den forste Honidtantex vote Aarginødek, sial jeg itte udtale mig videre, dog hat jeg et Pa: Tausch jea vil udtale. Den state Betostning ved Refer til Aarstitødeene hvert Aar er net itte det verste, men tunde man faa endda faa udrettet noget ordentliqt, gik det fstste vel not an; men det er desværre ofte tummerligt, og afte værte end det — noget vække end intet. Det butde eftettommeö, hvccd Vaftor J. M. Hausen hat fremfats i sine Betragtningek, at der blev ta-· get mere Hensyn til de Komitezrs Jndbetetninget, som Aarsmsdet selv vælger, end til de mvmentane« Fotslag der oft-s fremtommet sont Modvietning og delvtö tun-fasten hvad Komiteen hat fotesiaaet. Tau-. ken, som Pastoe See udtalek, om Me at hyldeAaedmedetne paa af sides Egne, hvoe »man sial eejse 500—1000 Mite, bate for at se en ny Kolont ellee en ny By ellee sttgt. ee vtst eigttg not; men her er vist Udtalelleu en Sen-et til Nord Dakota Unten-heb sey de peMMge Nord Dakota soll tkke fpttjeuen thi det er lun faa afsidesliggende Menigheder, der lan og vil indrsvde til Aarsmpdet, saa vi maa glckde os over, at Menigheden i Nord Ta lota vaade lan en vil « og deekiden give Præsterne fri Spise hele Tidenl Der lunde væte mer-« i dette »All snit at udtale snr om, nien je; tru lee særlig at dvaele ved det duldet Hovedemne: Bote Blade. Tiefe Tanler om at slaa nogle af vore Blade sanrmen, san vi fil færre og bedre Blade, er io ille nv. Meis- dette samme har jo været Genstand for Forhandling nu ved adslillige Ihr-J møder. Og det er sillert en qu Tnnle at overveje og drvfte dette i vore Vlade for Aarzinødet, irr »i: csm et faadant Forslag stiilde »in-J igenneni, Tanten da ille var hell nn sor Bladelg Holderr. Je; :::e ner med Pastor Eve, at vi isdt lnnde nejes nied »Donsleren« og »Bornebladet« lja til Foritel im mig holder han jo Unfacl VII »Tk Unges Blad«). Men stillde vi have denne Forandring, scm menet leg ogsaa, at »Dansleren« nma spran dres bandc i Format og Jndhald »Dansleren« sont itgentlig euer balv-ngentlig Rohedgblad har for manan Vedlonnnende ille længer nogen Betvdning —-—- scerlig ilte isden »Free Mail Service« Ordninaen her i Landet. Da gaar Dagbladene of med Seiten. De flste Steder er der jo nu Free Rural Delioe:n« og samtidig dermed har de fleike saaet et Daglolad, sont ingen Be tydning havde spr, da man sanfte ille fil Posten mere end een ellcr to Gange oni Ugen. Og jea ven ter, del gaar manae sont mikr, It de politisle og sociale Nyheder lceissr jeg ilte i »Dansleren« af den Grund at jeg lender dem, lcenge ler im faar »Dansleren«; saa er der tun det, som angaar vort Kirlesanifund, det belærende og opbyggelige, Iq det vilde jeg nsdig niiste, «.nen der feint me lunde vi jo ligesaa vel have nden en Avis. Derncest lomnier, a: om ille alle har Dagblade, saa link iaa manae andre norsle og danfle «ka hedsblade, de er billigere on vedre. since de. Derfor mener jeg, a: de politifle og sociale Nyheder i »Dan fteren« hat ille saa ftor Betndninch at det er noget virlende Middel til at saa Foll, der ille er lirlelig eller lristelig interesserede, til at holde det. Mon itle de samme, der nu holder »Dansleren«, og mange flere, der holder andre Nyhedsblade — sor Nnhederne, ogsaa vilde holde et saadanl Blad, der gav Meddelelfer sra vort lirlelige Arbejde, indeboldt lristelig, belcrrende og ovbngqeliq Laesnina7 jeg lror det. Og et fem dant Vlad lunde saa godt have del versentliae as, hvad baade Kirleblas del og De Unges Blad har. Men om en saadan Forandring flulde soretages, da mener jeg ogsaa, at Bladet maatte have en anden Form end den »Dansleren« nu har, faa at man lunde opbevare samme, oq gennernse samme vaa en let Munde, oin der var noget, man nu og da oilde have fat i. Jeg mener, at da maatte Bladet have Form ak en Magasm f. Els. socn ,,Norden«, »Lutheraneren« eller lignende. Og Bladet burde lunne udgives i denne Format for samrne Pris en Ganq om Ugen, og del vurde lunne vcere en stor Besparelse sor Samsundet at have eet Blad i Siedet for tre. Jeg ved, der er mange, der ille vil ovgive Ungdomsbladet til denne Proces; men er »De Unges Blad« i frn nuvaerende Stilling as saa uundvcerlig Bethdning for de Unge? Kunde de ille faa del samme i sire Blade, som de nu har i lo? Havde vi en fast organiseret Ungdomssor ening. da var det i sin Orden, at de havde deres eget Organ. Jeg vil med disse Tanler itle udtale nogen Dadel eller Kritik over Bladene og de respektive Redaltsrer. Var der Interesse nol sor Bladene, laa at de lunde spare sig, da vilde leg bellt. at an vier-, som del ek. Men det er jo der, at Aar-lagen er, at de ille lan holde den um Ba lanee. Der er fo mange, der lklc lan taale det allerrnindste, der gaak lmod deres Anstatle og er der no get, de synes llte burde i Bladet, liaet de Muls- »Nel. del Brod vn Its me WW ·Og lauledes here MS Olsds lv sitt-It- eglcu met Wild for ssadan ssiritil og ofte lW M but Hmsart Ctd sei-rege Il den-»Der et tu dortige en u leimen schalt-um« m W W in «- Wmes ist«-s e