Yed Zrnen
Hnn gjotde, hvad hun kundr.
Der sindes nu tun otnlring :;10,
000 af det lille Folk Lapperne, som
Tremdeles streifer omkring i deres
Hjemland i Norges, Sveriges og
Ruglands notdlige Skooe og Ode
marter. Entelte erncerer sig ved
Jagt eller Fisiefangst, Stprftedelen
siedet dog af deres Rensdythjorde, og
da den størfte Del af hine notdliqe
Lande tun bydet Underhold for digse
nøjsomme Dyr, faa kan den lille
Rest of det engong vidt udbredte
Folt let holde sig mod sine Paatkcens
gende Naboer.
Laplcmd har fremdeleg et Proefw
-;:;ield, hvis Menigheder et spredte
Iver 4000 Kvadratmil; det fortla
rek, hoorledes mange Lapper lige
ind i forrige Aarhundrede hang fast
Ved deres hedensie Overtru og nceppe
Eunde taldes Kristne. At Kräften
dommens Los nu stinner over denne
sidfte Rest af Europas Hedenftab,
stnldes for en stor Tel en af Landcts
enfoldige Dotte. Hun hedder Marie
Magdalene Matådatter og er Dot
ter of en Lavpe i det fvenske Tsistritt
Wilhelmina, nær ved den nordre
Ende of den botnisie Bugt. Jngen
særdeles Begivenbed mækkede hendes
Unadom men hun havde den Lykke
at ovvokfe hos fromme Forældr:,
som endog var i Besiddelse of en Bi
bel. Hun blev fnart en Stotte for
Forældrenr.
Naar de lange Vintermaanedck
endelig var forbi, og Rollen var fat
til Side, naar Vandet til sidst og
saa i digse nordlige Egne brød Jsens
Baand, og de for-sie Blomster spei
lede sig i Bektens klare Band, da
drev den unge Laplcenderinde stn
Faders Rensdyr til Fields og vendxe
sørst om Efteraaret tilbage.
Paa Horebs Odemark aabenbas
rede Gud sig for Moses; ogsaa Ma
rie kom sin Gud nærmere der ude i
Fieldenes Enfomhed Hun elsieise
fm Frelser og rar bekymret for sit
Folk, der var som en Hjotd uden
Hyrde Jdet hun engang tcknlte paa,
hvorledes Evangeliet kunde blioe dem
rjgelig forkyndt, opsteg pludselig den
Tante i hende: »Du kan gaa til
Kotigen af Sverrig, du kan fortkelle
lpam dtt Anliggende, og da vil her-H
var-sie of Kcerlighsd til sit Folll
grunde Stoler hos de sialkels Lap
Ver.« Marie viste dette Jndfald fra
sig sont ceventykligt og umuligt, men
ftadig kom denne Tante fot hende,
atter og atter følte hun sig dkeven
af Medlidenhed med sit Folk. Til
sehst blev det tlart for hende, at det
var Guds Villie, at hun skulde gote
noget, og da var hun beredt. Der
var nu ikle tangere nogen Tvivl hos
hende, stjnt Foretagendet havde sine
Note Bansieligheder. Hun maatte
fertladesine Fotwldre, der saa änder
cig Del trcengte til hendes Hielt-, hun
maatte gste en lang Reise til Fods.
og endelig maatte hun læte et nyi
Sprog. Hendes oprigtige Villie
ooervandt alt. Tre Aar tilbragte
«t,un for at lære Somit Jmidlertkd
havde Fotældeene givet sit Samtykke
til, at hun f Guds Navn foretog
Nejserr. Saa spendte hun da sine
MMZsie Skøjter Paa og begav sisz »
pas den lange, ensotnme Bef.
Dei var midtvinters, den Tid, i
Evilten Solen formaar at gøre nogle
fas Timeks Afbrydelse i den ende
lsfe Nat, at Maeie Matödatter gen
Imnilte Laplandets Slettee. J de
Revenge Bondehyttet, fom lau.
spukte her vg der udovet Landet,
klev hnn venlig modtaget og fandt .
en Tidlang hjemlig Sprog og Kost.
Cfße at den frygtltfe Banden i
M M til Fosds hat-de tilbagv
list W af den botniste sagt,
Iepeg dem W til Stockholm
Den s. Markt 1864 naaede hun den
imst- Hovednan ou kkisteng Da
Ue -Wte sig til heude paa Ga
MEDIUM-MEDIUM
usbefd sum «Det var en
W
1
81. Januar opfordret fin Menighed
til at danne en Groschen-Forening,
og eftet at flere Missionstimer var
afholdte, optoges den 2. Matts den
føeste Kollekt.
Fortcellingen om den knodige Lap
lcenderinde fpredtes tast, og inden
fetn Maaneder havde det svenste Mis
sirnsfelstab samlet 32000 til Lap
land. Makie opnaaede ogsaa at
faa en Samtale ined Kongen. Hen
des Venindet gav hende mange gode
fRaad om, hvorledes hun flulde op
fnre sig bos Kongem dektil svarede
Hltznm »Hiertelig Tat, tære Venner’
iDei var gansie vift godt, om jeg
kunde gore det saaledes, men hat J
glemt, hvotledes det git David, da
han kloedte sig i Sauls VaabenT
Jeg Inaa udkæmpe denne Kainp med
de Vaaben, Gud hat gioet mig, ellers
got jeg mig bare latteklig, og hoc-)
der et endnn verre, je«g siadek mit
Folts Sag. Den, hvem jeg tjenrr,
vil nok give mig de rette Ord«
Den detpaa folgende Audiens hcs
Kongen var mcget tilfkedsftillende.
Kongen fpukgte noje angaaende Lap
rernes Forhold, og lvvede Missionen
blandt dem sin Beflvttelse og Un
deeftottelfe. Med Takneinmeligbed
til Gud, fom bavde hort hendes Bon.
vendte hun tilbage til sit Hjemland
Men hendes Atbejde var endnu itte
tilendebragt. Af og til grundedes et
Antal nye Stolet, deriblandt vg
faa en Del Koftsloler, fom ttods
Lappernes otnflallende Liv dog ftulde
bidrage en ille tinge Del til Vorne
nes triftelige Opdtagelfr. Da gjaldt
det at finde Lætete, samle Born og
oinde Forældre for det nye Foretst
Lende. J alle disfe Befvæeligheder
tog Marie livlig Del; men efter at
Stolerne var lomne i Orden og fat
i Gang, trat hun sig besiedent og til
freds tilbage i sin Ensomhed, og
den folgende Sommer drev hun at
ter Forældrenes Kvaeg til Fields.
Hun vidste, at vi overalt kan tjene
Gud, men tjener ham allerbede
naat vi er tko i vor nætmeste Kale
gerning, hvad enten den for Menn:
fier fynes stor eller lille.
Blot en Gang til ttaadte Marie
frem fra sit Stjul i det af Sne og
Js bedecktede Land, og vovede atter
at foretage den lange, besværlige
Reife til Stockholm. Det, sokn gar
Stodet til denne Reife, var de fvenfte
Nybyggctes Voldshandlinger imod
hendes Landsmænd Hun ftulde
anfoge otn en Anordning, fom gil
ud paa, at de indflyttede Svenfle
ssnlde indgærde deres Agre, faa at
Lavperne itke flulde holdes straffkyl
dige, oni detes Nensdyt grcesfede
paa dem. Efter at denne Landetg
trofafte Veninde atter havde faaet
Forettæde hos Kongen og faaet sin
Bøn opfyldt, vendte hun, uden Lin-d
vendigt Ophold t Hovedsiaden, alter
tilbage til fit stille Dagsatbejde i det
kolde Norden.
Deemed endet Historien om denne
Lappernes Heltinde, som maafte
endnu levee i sin stille Tilbagetruk
kenhed. Af Kcerlighed til sin Fiel
fee og sit Foll giorde hun, hvad hun
lande. »F. G. og U.«
Den gamlc Strebt-ek
Saa De sendet gamle Hans,
Zkrcedderen, der borte i Baggarden,
Oe ogfaa?«
»Ja, jeg kender hank.«
«an underlig Mand!«
»An ja, lidt underlig tan hart no!
)ære, men en god Mand« —- —
,,De set til ham iblandt kansie?«
»Ja, jeg set ind til ham as og til.
Dg jeg synes, det er helt godt at
Were inde has ham Jeg husiet saa
Iodt fstste Gang, jeg kalte med jam: ]
eg var lidt nedtrytt, merk-—
»Saa2« (
»Ja, jeg havde været inde i Byen
med en Ael Regninger for mfg sein«
Flere af dem, feg havde tikgode bog,
traf jeg Me, men endda flere sagde.
at jeg ikke kunde faa noget i Dag,
men at jeg maatte komme igen om en
fjorten Dages Tid.«
»Ja, det er nok desvcerre det al
mindelige.«
»Ja, jeg sit næsten ikke noget ind,
og jeg tsr klle noegte, at jeg var i lidt
daarligt Hain-n da jeg gis hjemad.
Jeg siulde nemlig nd med ille saa
faa Penge om en otte Dagez Tib,
og jeg vidste Me, hvor jeg stulde Lage
dem fra. »Is, der var ikke noget at
gm ved det, og san gjotde jeg, hvad
jeg havde gjott fie, staat ieg hat-de
FM sw-— M — —«
Mk- Def«
l
i
!
»Ja, jeg gil· og san til dem, fotn
«jeg vidste bavde det vcerre end jeg,
Jtil nogle fattige, sont boede i en
LBnggaard i Nærheden.«
»Ein det er Deres Kut?"
»Ja —— nej — ja, jeg ved ille,
boud jeg ftal sige. Men jeg synes.
tet flaber lidt af Talnemmelighed.
Not af det, jeg gil ind for at se til
disfe fattige· Men jeg sit Lyst til
at forbore niig lidt nærmere om dis
se to Familien jeg for bavde be
legt on gil laa opad en Ttappe og
bankede paa en Dor.
Vier faa god!’ bottes en venlig
Stemme indenfok at sige.
Jeg lom ind i et lille Kjøllem
der, tom det snntes. var baade Dag
tigftue og Sovevækelsr. Bohavetj
Isestod nenilig af en Feltseng, staaendeJ
i det ene. Hierne, og en gamnieli
Piedeltal i et andet, og en Kral»
der ftod i det tredie Hjørne Fort-n
Vinduet stod et Bord og ved Siden
of to Stole. Lin liden Katkelovn
ftod i det fferde Diome.
,God Dag!’
,God Dag!’ lød det venlig igen.
Det var en aamniel Mand, der fu«-J
sog spifte, ien vnr lommen ind t-l.
Det var just ille netov nogen stor
cttet Middaasmad —- —«
,,Hvad var det da?«
»Jo, en Speciesild nogle kolde
Kartofler og et Glas Band var bei
bele.«
,,,Vccr taa qod og sid ned’, sagde
Manden og vegede vaa Krallen i
HjørneL
Te man undllylde’, tagde jeg.
,at jea lommek taadan ind til Dem,
jeg, der er en fremmed, men jen hav
de faadan vat til at se til et Pae
Familien jea lendet ber, og saa
fandt iea vaa, at jeg slnlde soebore
mig lidt oin Dem, og detfoe kom
iea til at aaa ind ber.’
Monden nillcde pna Hovedei.
Bei De alene her da?’
,Ja, jeg er alene’, sparede han.
»Hm De ingen Slægtninger?’
,Nei. de er døde allesammen.’
,Men, at De vil bo her alene da?’
,Ja, jeg synes bedft om det. Sau
lan jea liequ this-, naat jeg vil, on
faa lan jen staa op, naae jeg vil,’
sagde han finilende, ,og saa lan jeg
vnsle ined lidt Ilrbejde, om jeg har
noaet on orler det.’
,Ja, det et vel san. Men hat de
intet nndet til Iliiddag end Silden
on de tre lolde Kattoflee?’ tillod jeg
mig at fpøear.
Men det flulde jeg nok ikle have
gjort —«
»Saa?«
»Nei, for ilte faa snatt havde jeg
sagt det, for den garnle lagde Kniv
og GasieL nceften haardt i Bordet,
drejede sia lidt paa Stolen og sna
paa mig med et Var Øjne, sont jeg
itle let glemmee.«
»Saa?«
»Ja, førit lom der et nnderliaf,
ftcerlt Blil i dem, men lidt efter lidt
til de en fngtig Glanz, laa jeg blev
rent korvireet okj maatte sina mine
Ofne ned.
Vi sad begge to et Øjeblit uden
at sige nonet — en pinlig Tavshed.
»Saa tog den qaknle igen sin Kniv,
Isltcellede en Kartossel og star et
Stolle af Silden og sagde saa nied
en underlig Klang i Stemtnem ,Saa
De snnes ilke, Sild og Kartossee et
dagliat Brod, Dr? Jlke nol for en
stallels Snnder, der ille hat fer
tfent andet end Gnds Pudel-«
Jeg lnnde ille spare stoet paec det
te, inen lidt eftee var den gamle
fæedfg med at sptse, og saa foldede
han sine Hender og bad en Bord
bsn, som nfokde det fteeeleste Ind
tenk paa mig.
been tallede fskft Gud for, at han
hat-de faaet Middagömad, at han
havde spift sit eget Beid. Saa tat
lede han for Jesus Keistus, Live
besdet, og bad saa, at han altid
maatte faa den Naade at have sit
lsesifllede Bord. Bad om Ends
frygt need stsomhed, bad otn at
blive bevaket mod Feistelse til Mis
nsie, Knne og Utakneenmelighed,
lbad ein Mad til alle, det stellen
sad pen, at de rtge maatte blive
Ibarmhjeetige øg steife de saftige.
Wen at here en fattig Stallel
Ieise og bede- paa den Wande, sendet
to Me gsee andet end M Des
var not den W Ost-IV fes kunde
til Hans; det var altid saa godt at
komme op til ham.«
»Da en saadan StalleL som faa
og ingen kendek noget til, hat da sm
skore Betydning, hat da noget at
gøke —«
»Ja, jeg siulde mene det. Slige
hvrer netop til ’Samfunbets SM
tcr’. Fall inne-Z, de er baade saa
aamle og strebelige, at de er bare
sia felv og andre til Byrde. og at det
hat bedsi, at de lom hersta· Mcn
sandelig — hat ille de Foll en stor
Gerning at gsre. De et med i Bpn
oa Tto at bygge Gudö Rige paa
onrd ligesaa megel som de, man sen-»
der og hsker storc Ting om.« «
»Ja, det hat De Net i; siige Zoll
er del netop, vi strenger til.« l
l
(»Bymissiomeren.«).
En udmærket Lende-un
Gier »die-liest Mission at llnme nnd
Atem-eck- en
A u g. T h i e rr y, Distriktslcege.
lTn smut Sommermotgen for .en
Suec- cDlak siden vandrede en gancs
mel stotsl Landmand fra sin Faan
ind til en of Slotlands større Bock
fur ni se til sin Son som for et
TIlars Tid scden havde suldend t sine
ciudier og nedsat sig soni vealtise
rende Lcege der. Solen stinnede flatt,
og den gamle Monds Ansigt strau
lede omkap med den, ved Tanten om·
at ban nu snari siulde gense sin tære
Son »Dottoren«, som han i lænsgete
Tid itle havde set eller høtt sta.
,,God Morgen, min Son!« raubte
den namle, »ma, hvordan gaak det
saa?« — »Det gaar slet itte, za
dek; jeg udretter intet her!« svarede
den unge Læge, som endnu ille hav
de futmaaet at stasse sig nogen videre
« :atsis, mismodi·q. Glæden for
svandt fra den aamle Monds An
sigtx men han talte tappert til sm
Sen om at holde Modet oppe, om
Taolmodighed og lldholdenhed og at
stole paa Gud.
Noget senere stulde den unge Lai
ge den til en Leegeniissionsklinit,
hvor han havde en ulonnet Stillin,i,
og Faderen sulgte hani derhen. »Kan
jeg blive?« spurgte han, og Sonnen
sparede: »Det tan du saamæn godt:
det er Mcendenes Tut i Dag!« Den
gänile satte sig i en Arog, som en
tavs, men ingenlunde uinteresseret
Tilsluer. Et Pat Timet git og i
den Tid bavde vel et Poe Snese
Mennesler sogt U fundet Hjcelp paa
Itlinilem Den unge Læge havde
forlængst glemt Fadetens Neum
relse under sit Arbejde, som han med
Liv oq Sjcel git ov i.
Men næppe havde Daten lutlci
sia ester den sidfte Patient, for den
namle fo’t op oq raubte: »Jetzt inn
tes, du sagde sor, at du udkettede in
tet her! Men hvad lalder du da det
te2 Hvis jeg i Lobet as et halvt ci
ler et helt Äar tnnde hjcelpe et Poe
Znese Mennesler, saaledes som du
nu hat hjulpet dem i denne For
middag, sandelig, jeg vilde iite oove
at kalde mit Liv unyttigt ellet mene,
at jeg levede soegceves!« —- »Ja,
men jeg tjener jo ikte en Øte ved
det,« sagde den unge Lcege, doei no
get slaaet as Fadetens Ord. »Jlte
en Øre ved det!« raubte den namlu
,.lwad er Ører eg Redner i Sam
menligning med det, at viere til
Nytte for sine Medmennesters Tænt
ilte paa Pengene; men gaa frem, sont
jeg hat set dig i Dag! Jeg gaar nu
glad tildage til min Form, og stal
not atdejde saa meget ud as den,
som daade du dg jeg lieh-very saa
længe Gud ladet mtg leve."
»Og denne Fadets Ord«, sagde
jeg ttl den Ben, dvem jeg sortalte
dette —- en udmeeeket Und-erweis
leerer — »gtt den unge Doktor ind
i Sie-ten og gjorde dom virteltg til
en« Mand, sttttkede ham til et »sei
visi, selvoppofeende Liv t det godes
Tfeneste og ttl Gavn soe have Med
mennesier«.
,,Ja«, sagde Professoren »den.
koete Tale vae ogsaa dedre end
mange tykke stud; og dog dlev denl
doldt udeu et Siebllks Fordendeksel«:
.Udeu et Viel-litt Fordetedelsek
ttllod fes mtq at spare, »mi, sau
ledei sordoldee det stg dog Met det
dat tveettmod foedtet 60 Aue as et ·
edett Liv, tin-ragt t comp med Mdi
og Mod, need Hemden og Gelt-eh
handede steure-d pas Bleibt-,
,SanWi og Retanng
stin- "Wde coeset pp og seisqu
tot efler dam, der esteelod oi sit
IWPI at vt stal sitze eftee
Zions Wem alt dette ee see-et«
fotud og hat vætet den nsdvendige
Forberedelse for, at den gamle Mand
tunde holde den Tale. Men saa
totn Lieblittei. ca da var han ogfaa
forderedt og tundc i faa og simp!e
Ord give os den udmcektede Leer
Rom-«
ZEn Gad- der høkek Bannen
En Kossardi - Kaptajn, der date
paa Spen, havde inden sin sidste
Reise nedsttevet en Bsn for sin lille
Sen og gemt Papitet i en Egetræs
kistr.
Este-: hans Død laasede Enken
Kisten, og da hnn laa paa sit Dsdss
leie, gav hun Sonnen nglen
Sonnen votsede op til en ugudes
lig og daarlig Mand.
Han var allerede en middelaldren
de Mand, da han engang af Mys
aerriahed aabnede Kisten og fandt
Papst-et der bavde folgende Udftrift:
»M. As Bøn for Hufttu og
Barn.«
Da Sonnen bavde lcest Bønnem
lagde ban Papitet tilbage og laasede
Kisten igen.
Mcn de Ord, ban bavde lcest, tun
de han itte laafe for. De brændke
inde i bans urokiae Hinte; han blev
tilsidst faa dybt bedrsvet ug saa uro
lig, at hans Venner troede, han var
bleven sindssyg.
Han faldt i cisvet for Gud og
raabte til ham om Naade og be
zxkyndte et nnt Liv i Bøn og Lndig
hed. 1
Da Herren viftc sig som den Guis«
der lønner dem, der trok paa haml
Pan heilig Maade spatede han«
den Bon, der var nedlaat itte blvt
i Kisten, men vaan i hint Inder-«
Vierte for over et halvt Aarhundrede"
siden.
J det himmelste Faderhus blev
der Glasde over den bortaanane
Søns Hiemkoms!. Z
W t
Vit ogsaa J gaa vom i
J Leonardtirlcn i Stuttgart, hvors
den fromme Zalmcdigtek Vllbett
Finapp virtede fom Prcest, scod en-l
s;.,nn,1 en begavet. lcel Dreng i Ren-i
iicmnisernes Rustic. Hans Mor var
tidlig blevet Ente. Hun holdt megetl
as denne sm Zon. Han var en«
flink Dreng: inen det runde itle»
incrrlcs, at den alvorlige ltifteligeä
Undervisning og Paavirlning, han«
havde faaet, havde gjort noget stotte«
Jndtkyl paa dann Dette mente han«-«
Pisa-ff orn ham ng var bedrovet der
cver. Ved Stonftrmationen fil hin-es
af de tin-Je et Gudsord lagt sig paa!
Hinten Til denne lød det: »var!
til du ben? Heim Jesus Krist113,
din on dine Forældres Falsch her
det evine Livs Qrd.«
stort Tid citer Lonsirmationen
lom hnn i Los-re i et nicqet godt,
lristelint Hjem og fenere til en of d
ftørre nordtyfte Handels-Wen En
Dag modte han her en Belendt fra
.5«fijemegnen. Denne hilfte von ham
og lovede at gøte lmm lendt i den!
fremmede Bnt allerede femme Tag
vilde hnn tage lmm med sig til et
lnftigt Sied. ilndervejs følte han
iirolig i Sainvittiqhedein Han flug
tc dog med. Flofnmen til Stedet san
de ind gennem den aabne Dor, det
ene Pnt efter dsst andet svingede fig
zundt i den oplnlte Sal. Han stan
fede et Øjeblil og i det famme splte
ban som en Haand lagde sig let
raa lmns Hoved og at en vemodig
Stemme udtalte de Ord, fom var
givet ham ved Konsitmationent
»Hu-It gaar du den«-« Forfærdelse
greb hom, og han sprang hastigt
ned ad Trappen uden at lytte meke
til sin Kameratä Ord. Og dette
blev afgsrende for hele hanc Lin.
Snart blev han bekendt med flete
gode Familiet, sont viste ham Ven
siab og Velvillie. Men sttsst Bel
signelse havde han as at stutte sig
til en kristeltg Fotentng, sont var
stiftet det. Der fandt han saadans
ne Nennen sont ledte ham nat-neu
til Gub. can trcngte ogsaa ttl
bet t den unge Alber, hvott han var.
Om 8 Aar vendte han dient og
grundlagde egen Fotretntng. Von
fundt lenete en letsteltg Minde, sont
gav ham Hund og Vierte, og mel
hveni han levede et langt og lylkeligt
Liv.
For sine Venner omtalte han oft-,
Idol-lebet det blev af Ligttghed for
hom, at han hin Akten lod sig lebe
as en bedke Dmbevtsntng og vendte
del laaellge Steh Rossen Lisnende
bnrde yngte Minnefler W
IFrit!Frit.!
Tit age og fide-Ida
Helbredelse for Deres
« sygdom.
Sendes Dem frü.
Frit paa begiæring.
Frit til Dem.
be e, Abende, M dvet wen-d oq kvlnde
tu sp- be offer for organisktmzi
dom, nvvomtz »den
de elleknedtsruvk bet
ir. Instit-onnka
pm en iki iokiH:
belmnvling et give-s
mrv absolut fnt
overdcvisnlm ow. it
hanslsqnmkusr tat
og vil fmpe stunk
bclbtede den og ,::-e
Dcmfulvtsmsiq sek
xk og tmfnm Te
jndcd txt-gen mit-M
lworfor U He W:
agcnsmbe Teic- tax-—
n« lchie, the T- hxn
lsk-—t«.ut» Icm sur at
1-i-H-:tc d«-11f:icfor
m- Isrbandlinq mcd
rittwskdekkiqs XE
:et. In er li:
Lu-« r- lfigt as« :v v .1 )
but-If nlscd T c : es
txlnxcc cr.
Jeg onstcr de winkt-du
Jeg snsset at alm« dass Not-, f:«k:-c!n::1ehc:« J
lhkken at cie tm hu Hat emc l ·-. :-.:c:,1cau:1-k;-:Ie
oatkostninqckne vcv dem beut-I, un nf du, m our one-:
iisfte mat, Mo.
qu hat and mit bcle mit lit- ti· « ne akthhk Jsg
balder tex: ci: mcd ji« « k--..:«.-.:«- ikke Not
«noget bebt —m»»n tpr u sit-Here sum- «
mtxnfre, ft:... s . is . -
b itddelse w ;- ·.- i ;-!
Nurestiqdoin« - «
von-, Mark oq : s
isigdokm Hrs .
kokditiflant.s:zii.
l
Ls-.1:-O.,
Wb. Wert-s
o-. k«’
:.ws!c, .. 11ss1s.«.e.
s.
NchfvaqlnkQ dxliq spat .!-("k,1
livsltdntdr. I . ; , »me- Ousjnadch .
Straße-. Uc X « -s-, c-. cis-I Fund-es
cnjanmr. i-1. . .m«, hi. soc-) kiq facht-ver
tut gt helbresp (
..«·" U, »wi- sps Te -r. clm Jst-ad soqs
vom De lich af« zu, ! i! uns-: « , quknndlercsc oq
defammth --W two s ITrrks kgm wuscravlaiat
statis, »Lu- .sm:.-jn-.::1;«..- 1-.---::t m umk.
Dksfe ist-gewisser vlt hell-rede.
?- bsk bcIJrsfsct lmcs « » n«ki1f«!·!der passiert alle
spzdomme o N l.-!b. c«r ci"«st »so-Inn Walde de
da ilte oqsaa Akt-Je TrmZ s-» TU- MATRONE
frisk og gtengive Dem cn su.«t«n·:::cr. Oelk- oq Hos
gl
rede.
Rilke lade m! unt-Ue hs m ickr Durst-Nil Te lade
mig bkvifc txt -1dcndk!;-.Tsu M jrs:«? Et· Te sil
liH Iil CI Und T M M I..-’;i nr l-!..ndt Mark-, Zom
TM alene mor dem mk i, s«.-:; cum-I Esset-ot
qisrek del sq sidensrrs «k « -: mais-H Muts pas
Ime Irsqrmidtrks sank c lxriukdcnde uns-TO
bet n««1 en tax-sie cc::k « ..":..i. zu fgk nozjcn und
Ia, en ham Mu.
cum min Irrt-C mvsx r- skslxäccnbiqc INDEMNI
nu l dig ok; m kirfktiuklfs n Trer »Um-fu« oq Icq vsl
more Mit vdethe iu- It nlskebxsthr ein-ver toll, fort
Te hat ellek san have onl. at vissie lwaemkvler vil
kedde Texts li-) oq gier als iaaledeis sont natur-a ielv
bat-de M bensiqt at mgre Vet.
Und miq more Ten- inkt hxsnx Giv mig Der-s
mit-n oq them m r «.ml set MU, hvordem Te besin
dck Tem, mfor49k17.-c!)aist!i11xksn » Insec- paa mla
egen reqntmq oa tssito. In m te:ush(gek ehrt-pas if
tunet flog-latet nnderiutrgmt«ttte uoqet uden mltl
got-e vilte oq mme gode hcnskgker.
Adresse-u Dr. Janus W. MU,
sog l l its-v Fort samt-, Jud» u. s. I.
--—"I«.i'l7 JEMELED
Jernh nein-.
'T
Zunteret Regulator-, »ein wir-J
nnd zum se-. Hon- eller Dame
. Exsrrelk lIU qu gut-f
X »Hu rot-hell Pathos-,
nat st!qrnveret. Irr holka
, » absolut nisaatnx Ist-, dokt
, ( IV » ’. . » km nfsueg sisr Jerütbawst
-·-;.»,"--ss« s ’--’r-m mutet I. de im
Orsøzf ,R.M..;QØ, mile Wa. Gaum-set Ost
; Es ,« «« »J. IS Hat-» thksill Isl
czähskas «-7Zk- bus- kkk ou Hm cism
HFLIHL ,-«s» , Ue m Nimm iom belsi
-— »Es-UND wire-sea. Zins-Un
oq Essvrrcvmtts nka http
?- Iusd lu at iiimetsme det.
Indes M skkcs Cum silsrvkssssnltmde m tmn reiste-»i
tssm Scm beut Ists m Gen-. Ausk« a: T-: Hinz-liq
vts komme- m at Malo- sit-soc i-« n san-me Ur, om It
vol York tet Use Isrrs Male Ums-met ch! im HI.
Oulspsuaimi Kah- oa -.shsr-I« Im mes
»Um-nun EXCLLSIOR WATFH Co
4004 cssmml lsmslt stets-. Lust-UND
KIND-kön
Det sauste-te nett velsmskeude o
väreakie 01somltves.Cst-metesreat
Malta- llumle. Anbetsletsllusimlet
at Lästr- Pritstet os Portions-soli
1)et sue-te Mslwl Dom lkke er bei-u
sende. los-er 15 Ast Ionendt til Ille
mater in Linn-iet. o i alle Tot-Hei
give-I flm sie-state stt Disctiou solicit
Ase-mer ijnslcesr skkiv til:
Izu-s clTY III-. ccsp stritt- II
H -’«3·«
IN
«
THE MERICAN
collection Agency.
latet salsk opkksveh um«-sen
lachte-Hering et stet. Vi Ioketaser
lntiksuekingek i Isle Pol-let sc de
konnt-de States-.
4l3 KANSAS AVENUE.
Tot-Eim. MNSAS
guter-Malerin- - -
o andre Innsimaletim sont Vorm-Um
Bat-nistet sann Landitabsg sfl Marias
Ocenek life-, udfm imukt og billigt· Beb
sie es sinker impoktecede Famu. Gabe
Col-M og prepated cum-us b·enyms. · -
sesiillinget moving-s pas Tkgamger til Ib
Ummmek ow. H. JENSEN,
I Zions-If com-en statt-. loss
København og Omesn
l SILLEDER.
bono et Tit-tin ps- su ny samtan It
Ins Bill-Ast tka Dsmnskks HovedgtsC
utlkommon ps- Vllholm Tkydos Knat
foklng i Kober-han«
lud-holder Bootes-o Bitte-dot- ct aus-u
betet-du stksg i Kommiva us Omoga
dorthin-alt clot ays Ruck-ask Mut-mur
Iiklten, Vor ktus Kinn-, Vor l-’«-1«kxs
Ktkks. Engel-lud MAY Rossi-Iner Fro
donsbuts, Bot-on. kam at Dykehaveik
Men, Amalionbukg, Drin-Hing lusujsks
Bro, Stett-bors, Ums-We Dutnkirkc 0.t1.
Alls Ums-donn- ok Hm uclsurus sixx gim
npwiuosmäs. Dot er en no sammt-g zu
Inn Don tas- tot Go. Prim. »wu
Danish Luth. Publ. Hause.
Blatt-, Nobr.
